Aktstykke om støtte til den 14. genopfyldning af Den afrikanske Udviklingsfond (ADF-14)

Tilhører sager:

Aktører:


AS001689.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20161/aktstykke/aktstk78/20161_aktstk_afgjort78.pdf

Afgjort den 18. maj 2017
78
Udenrigsministeriet. København, den 5. maj 2017.
a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2017 af-
gives tilsagn på op til 630,0 mio. kr. (ca. 84,0 mio. euro ved aktuel kurs) i støtte til den 14. genop-
fyldning af Den afrikanske Udviklingsfond (ADF-14).
Tilsagnet har udgiftsmæssig virkning i perioden 2017-2019. Udgiften vil blive afholdt under
§ 06.37.03. Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde.
b. Baggrund
Den afrikanske Udviklingsfond (ADF) blev oprettet i 1973 i tilknytning til Den afrikanske Udvik-
lingsbank (AfDB) af 25 ikke-regionale donorlande, heriblandt Danmark. AfDB, som ADF er en inte-
greret del af, og som administrerer fonden, spiller en væsentlig rolle i det mellemstatslige samarbejde
i Afrika.
ADF bidrager gennem gavebistand og långivning på favorable vilkår til den økonomiske og sociale
udvikling i lavindkomstlande i Afrika, hvoraf mange kan betegnes som skrøbelige. Danmarks sene-
ste bidrag til ADF blev givet ved den 13. genopfyldning (AFD-13), jf. akt. 57 af 20. februar 2014.
Danmark har en stemmeandel i AfDB på 1,2 pct. Danmark indgår i valggruppe med Sverige, Nor-
ge, Finland og Indien, der sammen har én ud af 20 pladser i bankens bestyrelse.
Projektbeskrivelse
Det overordnede formål med bevillingen er at bidrage til reduktion af fattigdom ved at stimulere
bæredygtig økonomisk og social udvikling i Afrika i overensstemmelse med den danske udviklings-
politiske strategi. Afrika forventes i de kommende år at blive hjemsted for en stigende andel af ver-
dens fattige. Det er med de nuværende vækstmønstre svært at se, hvordan kontinentet kan skabe jobs
til de meget store ungdomsårgange, der melder sig på arbejdsmarkedet frem mod 2030. Støtte til at
skabe forbedrede rammevilkår, økonomisk vækst og jobs i Afrika, særligt for unge, vil kunne hjælpe
de store ungdomsårgange til at blive et økonomisk aktiv og skabe det velfærdsløft, som også er nød-
vendigt for at på sigt at imødegå ukontrolleret migration fra Afrika til Europa.
Den 14. genopfyldning af ADF skal bidrage til gennemførelse af AfDB’s tiårs strategi
(2013-2022). Strategien tager bl.a. udgangspunkt i, at Afrika som helhed har haft 10-15 år med rela-
Aktstykke nr. 78 Folketinget 2016-17
AS001689
tivt høje vækstrater, om end udgangspunktet var beskedent og udsigterne nu er mindre lyse. AfDB
har udpeget de følgende fem tematiske hovedprioriteter, som sammen med FN᾽s verdens- og klima-
mål samt strategien vil være styrende for ADF’s arbejde: energi, landbrug, regional integration, indu-
strialisering og øget livskvalitet for det afrikanske folk. Dertil kommer fire tværgående prioriteter:
skrøbelighed, god regeringsførelse, ligestilling og klima.
ADF yder lån med et højt gaveelement samt gavebistand til de 38 lavindkomstlande i Afrika. For-
deling af de samlede midler fra ADF foregår efter et præstationsbaseret tildelingssystem (PBA), som
belønner lande ud fra deres evne til at nedbringe fattigdommen og udvise god regeringsførelse. Om-
kring 57 pct. af ADF-14 genopfyldningen vil blive direkte fordelt i overensstemmelse med PBA.
Derudover vil midlerne blive anvendt til særlige indsatser i skrøbelige stater, privatsektorudvikling,
regionale indsatser samt gældseftergivelse af visse landes udestående til AfDB.
Budget
Det samlede budget andrager op til 630,0 mio. kr. Tilsagnet, som afgives i euro, udgiftsføres i takt
med udbetalingerne i perioden 2017-2019 under § 06.37.03.10 Den afrikanske Udviklingsfond
(AfDF) med 100,0 mio. kr. i 2017, 100,0 mio. kr. i 2018 og 430,0 mio. kr. i 2019.
Såfremt udgiften pga. kursstigninger overstiger det på finansloven afsatte beløb, vil merudgiften
blive finansieret af annullerede resthensættelser under § 6.3. De nærmere dispositioner på underkon-
toniveau vil blive fastlagt ifm. tillægsbevillingsloven for 2017.
Danmark udbetaler over en kortere periode end den 10-årige standardudbetalingsprofil og opnår
derved rabat, som dog vil afhænge af den rente, Afrikabanken kan opnå ved at investere de tidligt
indbetalte midler i værdipapirer i eurozonen. Muligheden for at opnå rabat forudsætter indgåelse af
tilsagnet i euro eller anden reservevaluta. Selvom den danske krone er bundet til euroen, kan der for-
ventes mindre kursudsving. De øvrige nordiske lande bidrager med hhv. ca. 454,0 mio. kr. fra Fin-
land, ca. 1,6 mia. kr. fra Sverige og ca. 1,36 mia. kr. fra Norge.
De årlige udbetalinger kan afvige i henhold eventuelle kursudsving i perioden.
Væsentlige risikoelementer
Der skønnes ikke at være væsentlige risikoelementer forbundet med selve bevillingen. Der er dog
usikkerhed om, hvorvidt USA’s nye regering vil bidrage til AfDF i overensstemmelse med sin hidti-
dige andel. ADF-14’s målopfyldelse vil afhænge af modtagerlandenes evne og vilje til at anvende
bistanden fra ADF i overensstemmelse med de opstillede udviklingsmål.
c. Sagen forelægges Finansudvalget, da der ved udmøntning af bevillinger over 37,0 mio. kr. fra ram-
mebevillinger på § 6.3. Bistand til udviklingslande er forudsat særskilt forelæggelse for Finansudval-
get, jf. den særlige bevillingsbestemmelse til Budgetvejledningens pkt. 2.2.7. på § 6.3.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til,
at der i finansåret 2017 afgives tilsagn på op til 630,0 mio. kr. (84,0 mio. euro ved aktuel kurs) i
støtte til den 14. genopfyldning af Den afrikanske Udviklingsfond (ADF-14).
Tilsagnet har udgiftsmæssig virkning i perioden 2017-2019. Udgiften vil blive afholdt under §
06.37.03. Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde.
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 5. maj 2017
ULLA TØRNÆS
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 18-05-2017.
Enhedslistens medlem af udvalget opfordrer regeringen til at arbejde for øget civilsamfundsinddragelse i AfDBs
programmer.
3