Indberetning nr. 3/2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 9. maj 2017
Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28
FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338
J.nr. 2015-96-dmk
Indberetning nr. 3/2017
Emner:
• Landsstyret har fremsat sit forslag til bevillingsrammerne for 2018. Ifølge forslaget vil der
blive et overskud på 330 mio. kr. på landskassens budget i 2018. Der forventes desuden over-
skud på landskassens budget de efterfølgende fire år. Landsstyret ser et behov for øget koor-
dinering af kommunernes og landets økonomiske politik.
• En frisk meningsmåling fra Gallup viser, at der vil være dødt løb mellem landsstyret og oppo-
sitionen ved et valg i dag.
• Landsstyret har i forbindelse med refinansiering af et obligationslån optaget et 15-årigt lån
på 550 mio. norske kr. på det norske marked.
• Landsstyrets forslag til en fiskerireform, der blev sendt i høring i starten af marts 2017, er nu
på vej i Lagtinget til behandling inden sommerferien. Det har været nødvendigt at foretage
ændringer i det oprindelige forslag fra landsstyret for at sikre hele koalitionens tilslutning til
en fiskerireform. De to store oppositionspartier arbejder fortsat med deres egne forslag til en
fiskerireform.
• Hagstova Føroya får ny direktør.
• Der skal findes en ny rigsombudsmand til Færøerne.
Forslag til bevillingsrammen for 2018 er fremsat
Kristina Háfoss (Tjóðveldi), landsstyremedlem for finansanliggender, fremsatte den 31. marts et
beslutningsforslag til bevillingsrammerne for finansloven 2018.
Beslutningsforslaget indeholder desuden en fremskrivning for finansårene 2019-2022, jf. nedenstå-
ende tabel 1:
Tabel 1: Bevillingsrammerne 2017-2022, mio. kr.
2017 2018 2019 2020 2021 2022
Driftsudg. i alt 4.470,52 4.535,7 4.583,6 4.625,1 4.664,2 4.703,7
Anlægsudg. 267,7 330,0 393,5 470,0 419,9 363,0
Renteudg., netto -4,9 2,0 9,5 10,0 14,0 17,0
Indtægter 4.939,0 5.197,5 5.299,5 5.381,0 5.451,0 5.538,5
DAU-saldo 205,7 329,8 312,9 275,9 352,9 454,8
Anm.: 2017 og 2018 er i årets priser, mens 2019-2022 er i faste priser
Kilde: Fíggjarmálaráðið, Búskaparfrágreiðing I (Økonomiske redegørelse I), marts 2017
Ifølge beslutningsforslaget bliver der for 2018 tale om et DAU-overskud på 330 mio. kr. på lands-
kassens budget. Overskuddet skal ifølge landsstyremedlemmet primært anvendes til afvikling af
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 14
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
landskassens gæld, mens en del af overskuddet1
skal overføres til Færøernes Økonomifond med
henblik på opsparing til ”dårlige tider og for at gøre økonomien mere selvbærende”.
Landsstyret regner med en stigning i driftsudgifterne i 2018 på 1,5 pct., men dette er før eventuelle
lønstigninger. Lønudgifterne for 2018 er ikke fremskrevet, da der endnu ikke er indgået overens-
komster for 2018.
Indtægterne er fremskrevet ud fra en forudsætning om en årlig nominel vækst i BNP på ca. 4 pct. i
2018. For de skatte- og indtægtsbevillinger, hvor det er skønnet nødvendigt, er der foretaget separa-
te skøn ud fra bevillingernes forudsætninger.
Anlægsudgifterne vil ifølge det fremsatte forslag til bevillingsrammerne blive på 330 mio. kr. i
2018. Man har i forbindelse med fastsættelse af anlægsinvesteringerne bl.a. lagt vægt på at få en
geografisk spredning af anlægsinvesteringerne.
De største anlægsinvesteringer, som landet har planlagt for bevillingsrammerne i perioden 2018-22
er:
- Uddannelsescenter i Tórshavn, gymnasie- og handelsskole i Kambsdal, efterskole på Su-
derø, idrætshøjskolen på Suderø og husholdningsskole i Klaksvík
- Udbygning og modernisering af Landssygehuset og udbygning af Klaksvík sygehus.
- Bevilling til det offentlige tunnelselskab P/F Eystur- og Sandoyartunlar samt andre tunnel-
og infrastrukturprojekter på Færøerne.
- Projektet ”Digitalisering af Færøerne”.
- Døgninstitutioner og beskyttede boliger.
- Nyt nationalteater.
- Nyt havforskningsskib.
Landsstyret påpeger endnu engang, at der er et behov for at koordinere landskassens og kommuner-
nes budgetter med henblik på bedre økonomisk styring og en stabil udvikling. Ifølge de kommunale
budgetter forventes de samlede kommunale driftsudgifter at stige med 5 pct. i 2017. Landsstyret
henstiller til kommunerne, at de for 2018 tilstræber at holde stigningen i driftsudgifterne nede på 1,5
pct. plus eventuelle lønstigninger – som det er tilfældet for landsstyrets bevillingsramme for 2018.
Kommunernes anlægsudgifter forventes at ligge på 500-600 mio. kr. i 2017 og 2018. Landsstyret
ser gerne, at kommunernes anlægsudgifter reduceres til ca. 400 mio. kr. årligt, der svarer til niveau-
et for de seneste års anlægsudgifter.
Meningsmåling vedrørende valg til Lagtinget
Den seneste meningsmåling fra Gallup, der blev gennemført for nyhedsportalen VP i perioden 10.
april – 2. maj 2017, viser tilbagegang for landsstyret, der vil gå fra 52,3 pct. af stemmerne ved val-
get i 2015 til 50,1 pct. ved et valg i dag. Landsstyret, bestående af Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og
Framsókn, vil ifølge meningsmålingen lige akkurat opnå flertal med 17 mandater mod oppositio-
nens 16 mandater.
1
Ifølge lagtingsloven om Færøernes Økonomifond skal 20 pct. af DAU-overskuddet overføres til fonden, når over-
skuddet er mellem 0 og 200 mio. kr. Af DAU-overskuddet over 200 mio. kr. overføres 50 pct.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3
Javnaðarflokkurin vil gå lidt tilbage ifølge meningsmålingen, men vil dog fortsat være det største
parti i Lagtinget. Sjálvstýri vil ifølge meningsmålingen ikke komme over spærregrænsen, og parti-
ets to nuværende mandater i Lagtinget vil blive fordelt med et enkelt mandat til hver af de to store
oppositionspartier, Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin.
Tabel 1: Resultatet af lagtingsvalget september 2015 og de fire seneste meningsmålinger.
Antal mandater i parentes.
Parti
Lagtingsvalget
Sept. 2015
Gallup
Sept. 2016
Gallup
Nov. 20161)
Gallup
Nov. 2016
Gallup
Maj 2017
Fólkaflokkurin 18,9 (6) 18,8 (6) 24 (8) 19,5 (6) 21,1 (7)
Sambandsflokkurin 18,7 (6) 19,7 (7) 19 (6) 19,8 (7) 20,4 (7)
Javnaðarflokkurin 25,1 (8) 24,2 (8) 23 (8) 23,5 (8) 24,7 (8)
Sjálvstýri 4,0 (2) 4,3 (1) 2 (0) 4,3 (1) 2,3 (0)
Tjóðveldi 20,7 (7) 20,5 (7) 22 (8) 21,1 (7) 19,9 (7)
Miðflokkurin 5,5 (2) 5,4 (2) 4 (1) 4,4 (1) 6,1 (2)
Framsókn 6,9 (2) 7,2 (2) 6 (2) 7,8 (3) 5,5 (2)
I alt 100,0 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33)
1)
Procenterne i denne måling blev afrundet til hele tal.
Landsstyret har optaget et 15-årigt lån på det norske marked
Landsstyret har optaget et lån på 550 mio. norske kr. på det norske marked. Lånets løbetid er 15 år
og renten er 1,81 pct. Lånet går til at refinansiere dele af landskassens obligationslån, der forfalder
til betaling 27. juni 2017. Lånet, der bliver refinansieret, er et fireårigt lån på 1 mia. danske kr. til en
rente på 1,75 pct. Lånet er optaget i norske kr., men hovedstolen er omlagt til danske kr. (450 mio.
danske kr.) for at undgå en kursrisiko.
Nu er landsstyret ved at forberede salg af obligationer på det færøske og danske marked med hen-
blik på at refinansiere resten af lånet op til 1 mia. kr. Dette lån bliver på 550 mio. danske kr.
Landsstyrets forslag til en fiskerireform på vej i Lagtinget
Landsstyrets forslag til en fiskerireform, der blev sendt i høring den 6. marts 2017, jf. Indberetning
nr. 2/2017, er nu på vej i Lagtinget til behandling inden sommerferien. Det har været nødvendigt at
foretage nogle større ændringer i det forslag til en fiskerireform, der blev præsenteret af landsstyret
i starten af marts, for at sikre hele koalitionens tilslutning til en fiskerireform.
Landsstyret og alle koalitionsmedlemmerne var samlet til et møde på Suderø sidst i april for at nå
frem til en aftale om en fiskerireform. Det forlyder, at især Javnaðarflokkurins to lagtingsmedlem-
mer fra Tvøroyri på Suderø, Kristin Michelsen og Bjarni Hammer, har presset på for at få gennem-
ført ændringer vedrørende anti-trust reglerne og salg af fiskerettigheder via auktion for at tilgodese
aktørerne i det pelagiske fiskeri.
Forliget om en fiskeriform indgået mellem de tre partier i landsstyret, Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi
og Framsókn, blev præsenteret den 2. maj 2017 i form af en pressemeddelelse. Rigsombuddets
oversættelse af pressemeddelelsen er vedlagt denne Indberetning (Bilag 1). Forliget om en fiskerire-
form er endnu ikke udmøntet i et konkret lovforslag, så der foreligger endnu ikke nogen fuldstæn-
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4
dig oversigt over indholdet af fiskerireformen. I forhold til det oprindelige forslag fra 6. marts 2017
kan følgende større ændringer, der umiddelbart synes at imødekomme de nuværende aktører i fiske-
rierhvervet, kort nævnes:
- Af de færøske skibes kvoter i 2018 af pelagiske fisk (makrel, nordhavssild og blåhvil-
ling) og af bundfisk i Barentshavet, ved Flemish Cap og i Østgrønland bliver 25 pct. ud-
budt på auktion som korte og længerevarende tilladelser, mens der bliver adgang til 75
pct. for dem som allerede er i erhvervet. Men når kvoterne for 2018 er fastlagt, bliver al-
le forøgelser af kvoterne ud over niveauet for 2018 udbudt på auktion som enten kort-
eller langsigtede kvoter. I det oprindelige forslag var det forskellig, fra fiskeart til fiske-
art, hvor meget der skulle udbydes via auktion, fx op til 68 pct. for nordhavssild, men
ordningen var svært gennemskuelig, især hvis der skete ændringer af kvoterne. Nu er
ordningen mere gennemskuelig, men samtidig er andelen til aktørerne, der allerede er i
erhvervet, forøget.
- Antitrust-reglerne er ændret således, at grænsen for, hvor meget de enkelte virksomheder
kan have adgang til af de samlede færøske fiskerettigheder, bliver øget fra 12 pct. i det
oprindelige forslag til nu 17,5 pct. Samtidig indeholder det nye forslag den begrænsning,
at ingen kan eje mere end retten til 20 pct. af disse tre hovertyper af fiskeri: Pelagisk
fisk, bundfisk ved Færøerne og fiskeriet ved fjerne fiskefelter. Disse antitrustgrænser er
ikke gældende med tilbagevirkende kraft og hindrer ikke de nuværende aktører i at byde
på udbudte kortvarende rettigheder. Det vil sandsynligvis ikke være grænsen på 17,5 pct.
af de samlede fiskerettigheder, de nuværende aktører først vil støde på, men nok snarere
grænsen på 20 pct. til retten til fiskeri i bestemte områder. Således har direktøren for
JFK i Klaksvík, der i øjeblikket står for 47 pct. af de færøske fiskerettigheder i Barents-
havet, udtalt, at selskabet må afhænde den ene af de to trawlere, der fisker i Barentsha-
vet, hvis landsstyrets forslag gennemføres.
- 20 pct. af den fangede fisk skal udbydes til færøske virksomheder via en godkendt auk-
tion, hvilket er en markant reduktion i forhold til de 60 pct., der var med i forslaget fra
marts måned. Der var en del kritik fra erhvervet til den oprindelig fastsatte andel på 60
pct. via auktion, da man frygtede, at det kunne gå ud over sikkerhed i leverancen af råva-
rer - og dermed også kunne give problemer med at overholde aftaler med kunderne.
- Der var i det oprindelige forslag lagt op til, at der skulle kunne tildeles ”regionale kvo-
ter”. Det forslag er nu taget af bordet og an andel af fiskekvoterne skal fremover reserve-
res til forsøgs- og udviklingskvoter. Hvor stor den andel skal være er der ikke nævnt no-
get om.
Høgni Hoydal, landsstyremedlem for fiskerianliggender, nævnte i forbindelse med præsentationen
af forslaget i marts, at der var tale om et meget komplekst forslag, og andre nævnte, at forslaget var
rodet og uigennemskueligt. Efter præsentationen af ovenstående ændringer synes der fortsat at være
usikkerhed om, hvad forslaget indeholder af ændringer og hvad disse indebærer for både erhvervet
og andre sektorer, herunder også for landskassen.
I den brede befolkning synes der også at være usikkerhed om, hvad fiskerireformen indeholder og
hvad man skal mene om forslaget. I en Gallup-undersøgelse er befolkningen blevet spurgt om,
hvorvidt de går ind for koalitionens forslag til en fiskerireform. Hertil svarer kun 21 pct., at de går
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5
ind for forslaget, mens 40 pct. er imod forslaget. Af de adspurgte svarer 25 pct., at de ikke kender
indholdet af forslaget. 14 pct. svarer ”ved ikke”.
Det endelige lovforslag er nu ved at blive udarbejdet og vil blive fremsat i Lagtinget snarest muligt.
Lagtinget ville sædvanligvis afslutte de sager, der i øjeblikket ligger til behandling i Lagtinget, me-
dio maj og så gå på sommerferie, men på grund af forslaget til en fiskerireform kan lagtingsmed-
lemmerne se frem til at skulle mødes flere gange i maj og juni for at færdigbehandle forslaget til en
fiskerireform.
Fólkaflokkurin har udarbejdet sit eget forslag til en fiskerireform, der i højere grad bygger på den
nuværende ordning, og Sambandsflókkurin forventes også at fremsætte sit eget forslag. Bárður Ni-
elsen, formand for Sambandsflókkurin, har bl.a. udtalt, at partiet ikke kan acceptere, at 25 pct. af
fiskerettighederne skal sælges via auktion. Der udestår således fortsat hårde forhandlinger mellem
koalitionen og oppositionen, hvis der skal indgås et bredt forlig om en fiskerireform.
Hagstova Føroyar ny direktør
Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) skal have ny direktør, når
Sigurd Poulsen, der fylder 70 år i maj, stopper. Sigurd Poulsen har
været direktør i Hagstova Føroya siden 2013, men var forinden
direktør for Færøernes Landsbank fra 1988 til 2013.
Den nye direktør bliver den 46-årige økonom Gilli Wardum. Gilli
Wardum har især arbejdet med at udvikle og vedligeholde en øko-
nomisk model for Færøerne. Han har tidligere arbejdet i Danmark
som konsulent inden for strategisk rådgivning og analyse. Fra
2003 til 2013 arbejdede han i Færøernes Landsbank, og siden ar-
bejdede han i Hagstova Føroya frem til 2016, hvorefter han over-
gik til den genoprettede Landsbank i 2017.
Ny rigsombudsmand til Færøerne
Dette blev den sidste Indberetning fra min hånd i min tid som rigsombudsmand på Færøerne. Efter
mere end ni år som rigsombudsmand på Færøerne går turen nu til Danmark, hvor jeg den 15. maj
2017 starter i en stilling som konsulent i Statsministeriet, Nordatlantsekretariatet. Jeg skal derfor til
sidst benytte lejligheden til at sige tak for rigtig godt samarbejde med alle de personer, institutioner,
virksomheder, myndigheder m.v., både på Færøerne og i Danmark, der har været med til at gøre
tiden som rigsombudsmand på Færøerne til en interessant og spændende periode.
Statsministeriet vil slå den ledige stilling som rigsombudsmand på Færøerne op snarest muligt.
Med venlig hilsen
Dan M. Knudsen


Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 5. maj 2017
Bilag 1: Indberetning nr. 3/2017
Oversættelse af pressemeddelelse fra Landsstyreområdet for fiskerianliggender
Enighed om ny og permanent ordning for fiskeriet
Efter at forslaget til en ny ordning for fiskeriet blev præsenteret offentligt og sendt til høring hos
alle relevante parter, er koalitionen enig om at foretage disse tilpasninger, ændringer og præciserin-
ger i forslaget:
1. Adgang til at fiske og udbud:
Ordningen bliver gjort enklere:
- Af de færøske skibes kvoter i 2018 af pelagiske fisk (makrel, nordhavssild og blåhvil-
ling) og af bundfisk i Barentshavet, ved Flemish Cap og i Østgrønland bliver 25 pct. ud-
budt på auktion som korte og længerevarende tilladelser, mens der bliver adgang til 75
pct. for dem, som er i erhvervet.
- Denne fordeling er gældende, da kvoterne er lig med eller under kvoterne for 2018.
- Når kvoterne stiger til over niveauet for 2018, bliver der forøgede del af kvoten udbudt
som kortvarige tilladelser, eller Lagtinget beslutter, hvorledes der skal udbydes mellem
korte og længerevarende tilladelser.
- For nordhavssild bliver der taget hensyn til, at Færøernes kvoteandel er historisk høj, og
en forholdsmæssig andel bliver afsat til forsøgs- og udviklingskvoter.
- For bundfisk ved Færøerne, andre fiskerettigheder og nye ressourcer, bliver ordningen
med udbud og adgang som i forslaget.
2. Ressourceafgift
- Der bliver fastsat ressourceafgift på det, der ikke udbydes, som sikrer, at dem, der har
adgang til at fiske, betaler ressourcerente til landet.
-
3. Grænser for centralisering (antitrust)
- Grænsen for, hvor meget de enkelte virksomheder kan have adgang til af de samlede fæ-
røske fiskerettigheder, fastsættes til 17,5 pct.
- Der bliver desuden fastsat en antitrustgrænse for disse tre hovedtyper af fiskeri:
o Pelagisk fisk: 20 pct.
o Bundfisk ved Færøerne: 20 pct.
o Fiskeri ved fjerne fiskefelter: 20 pct.
- Antitrustgrænserne er ikke med tilbagevirkende kraft og er ikke gældende for at byde på
kortsigtede rettigheder.
4. Salg via auktion af fanget fisk
- 20 pct. af den fangede fisk skal udbydes til færøske virksomheder via godkendt auktion.
Ordningen skal revurderes årligt.
5. Forsøgs- og udviklingskvoter
- Dele af de færøske fiskerettigheder reserveres til forsøgs- og udviklingskvoter.
- Betingelserne herfor belyses tilbundsgående offentligt og gennemskueligt og omfatter
hensyn til værdiforøgelse og til reelt at udvikle områder i landet erhvervsmæssigt.
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 14
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
6. Kvoteordning for bundfisk ved Færøerne
- Der fastsættes kvoter for torsk, kuller og sej i henhold til forslaget
- Andre fiskearter fastsættes ved kvote i forhold til det, der blev fisket det seneste fiskeår
- Når der er foretaget bestandsvurderinger og forvaltningsplaner, skal de følges.
- Det sikres, at omregningerne fra fiskedage til kvoter er så retfærdige som muligt i for-
hold til de erhvervsdrivende, at der tages hensyn til særlige omstændigheder, og at der
kan ske en smidig tilpasning.
7. Stadfæstelser
- Andre principper/hovedregler bliver som i forslaget og planerne om en nyordning, her-
under:
o Bestemmelser og bestandspleje og forvaltningsplaner
o Bestemmelser om bemanding, hvor overenskomsterne fra de færøske mand-
skabsforeninger skal følges, besætningen skal betale skat på Færøerne og have
arbejds- og opholdstilladelse
o Bestemmelser om udenlandsk ejerskab, der skal afvikles efter fire år
o Bestemmelser om, at alt af fisken skal tages med til land med en tilpasningsperi-
ode på fire år
o Bestemmelser om 8-årig gyldighed for tilladelser med en årlig revurdering
o Bestemmelser om brugspligt, krav om at lande fisk på Færøerne m.v.
8. Tilsyn og præciseringer
- Tilsynet – både til havs og på land styrkes betydeligt – herunder med al landing både in-
denlands og udenlands og med hensyn til udsmidning til havs.
- En mulig kvalitetskontrol knyttes sammen med dette.
- For fangst, der er ud over kvoten, og som skal indhandles, sikres det, at besætningen har
en fordel af at tage hele fangsten med til lands.
- Kravene styrkes til, at man skal have boet og betalt skat på Færøerne i en vis periode, for
at man kan deltage og byde sig frem.
- Der foretages præciseringer, der skal forhindre mulige proformaordninger med skibe og
besætning.
Lovforslaget bliver nu gennemgået og undersøgt ifølge denne aftale og fremsættes for Lagtinget i
kommende uge.
Nærmere orientering fås ved at henvende sig til landsstyremanden.
Tinganes, 2. maj 2017
Høgni Hoydal, Aksel V. Johannesen
Landsstyremand for fiskerianliggender Lagmand
Poul Michelsen
Landsstyremand for udenrigs- og erhvervsanliggender