Lovforslag som fremsat

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
Den 9. maj 2017
./.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed forslag til Lov om ændring af lov om
Landdistriktsfonden (L166).
Esben Lunde Larsen / Palle Nielsen
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 166 Bilag 4
Offentligt


Fremsat den 23. marts 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Landdistriktsfonden
(Mulighed for at undtage støtteordninger med standardomkostninger fra tilbudslovens regler)
§ 1
I lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 18
af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter ikke finder anvendelse for pri-
vate udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager
offentlig støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af
den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardom-
kostninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017 og gælder for pro-
jektstøtteordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden,
samt ordninger, der er etableret før lovens ikrafttræden med
hensyn til sager, hvor der ikke er indgivet anmodning om
slutudbetaling.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 166 Folketinget 2016-17
Miljø- og Fødevaremin.,
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 17-0112-000002
CK001235
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 166 Bilag 4
Offentligt
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
4.2.1. Løbende administrative lettelser årligt
4.2.1.1 Ansøgning om tilsagn
4.2.1.2. Opfordringsskrivelse
4.2.1.3. Udbetalingsanmodning
4.3. Samlet overblik
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet (Landbrugs- og Fiskeristy-
relsen) har siden efteråret 2014 arbejdet for at indføre stan-
dardomkostninger på projektstøtteordninger, der er etableret
i medfør af lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 18 af 4. januar 2017 (herefter Landdistriktsfondslo-
ven), og som medfinansieres af Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne.
Muligheden for at anvende standardomkostninger blev
indført i den tidligere programperiode for Landdistriktsprog-
rammet (2007-2013) på baggrund af et ønske fra medlems-
staternes side om et mere simpelt og gennemskueligt sy-
stem. Siden har Den Europæiske Revisionsret anbefalet, at
medlemsstaterne i højere grad gør brug af metoden i den nye
programperiode (2014-2020), da erfaringerne viser, at fejlra-
terne er langt mindre, samt at den administrative byrde
mindskes.
Anvendelse af standardomkostninger indebærer, at størrel-
sen af tilskud i de enkelte sager ikke fastsættes med ud-
gangspunkt i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud
fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb
m.v.
Miljø- og Fødevareministeriet forventer, at indførelse af
standardomkostninger på ministeriets støtteordninger vil gi-
ve væsentlige kortere sagsbehandlingstider og væsentlige
administrative lettelser for erhvervet og Landbrugs- og Fi-
skeristyrelsen. De foreløbige erfaringer viser, at sagsbehand-
lingstiden i forbindelse med ansøgninger om udbetalinger
kan forkortes med ca. 75 pct.
Brugen af standardomkostninger er imidlertid ikke forene-
lig med bestemmelserne i lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 med senere æn-
dringer (herefter tilbudsloven).
Det foreslås derfor, at miljø- og fødevareministeren får
mulighed for at undtage støtteordninger fra tilbudslovens
regler i det omfang, at støtten er fastsat på baggrund af stan-
dardomkostninger.
Forslaget vil alene have praktisk betydning for offentligt
støttede private bygge- og anlægsarbejder, som i dag er de
eneste private indkøb, der er omfattet af tilbudsloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Efter tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, gælder loven for pri-
vate udbydere, når de udbyder bygge- og anlægsopgaver,
der modtager offentlig støtte. Bestemmelsen omfatter kun
2
den konkrete opgave, hvortil der ydes støtte, men gælder for
denne opgave uanset kontraktens værdi.
Tilbudsloven bestemmer, at for bygge- og anlægskontrak-
ter med en værdi op til og med 300.000 kr. eksklusiv moms,
kan tilbudsindhentning ske ved underhåndsbud fra én enkelt
tilbudsgiver.
Hvis kontraktværdien ligger mellem 300.000 kr. og 3 mio.
kr. eksklusiv moms, kan tilbudsindhentning ske ved under-
håndsbud fra mindst to tilbudsgivere og højest 3. Hvis or-
dregiver ønsker at indhente et 4. bud, skal dette komme fra
en tilbudsgiver, der ikke kommer fra lokalområdet.
Kontrakter, som har en værdi mellem 3 mio. kr. og den
gældende tærskelværdi for bygge- og anlægskontrakter i ud-
budsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015, (ca. 38
mio. kr.), skal udbydes efter reglerne om begrænset eller of-
fentlig licitation i tilbudsloven. Dette gælder dog efter be-
kendtgørelse nr. 817 af 23. august 2005 om visse udbyderes
anvendelse af underhåndsbud efter lov om indhentning af
tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke for bygge- og an-
lægsarbejder, der får tilsagn om offentlig støtte, og der kan
for disse kontrakters vedkommende indhentes underhånds-
bud.
Ved en kontraktværdi over den gældende tærskelværdi for
bygge- og anlægskontrakter skal opgaven udbydes efter reg-
lerne i udbudsloven.
Det er alene den offentlige støtte, der er årsagen til, at til-
budsloven gælder i projektstøttesagerne. Loven omfatter så-
ledes som udgangspunkt ikke private indkøb. Privates køb
af varer og tjenesteydelser skal dermed ikke konkurrenceud-
sættes.
Efter art. 48 i Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 809 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmel-
ser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og
kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrik-
terne og krydsoverensstemmelse, EU-Tidende 2014, nr. L
227, s. 69–124, skal den administrative kontrol i konkrete
sager om støtte fra en række EU-fonde omfatte kontrol af
omkostningernes rimelighed, f.eks. ved sammenligning af to
tilbud.
Ansøgninger om projektstøtte er todelt. Landbrugs- og Fi-
skeristyrelsen skal først efter ansøgning give tilsagn om, at
der kan udbetaltes støtte til et projekt. Tilsagnet er en øko-
nomisk ramme for den forventede støtte. Landbrugs- og Fi-
skeristyrelsen skal dernæst, når projektet er gennemført, ef-
ter ansøgning træffe afgørelse om, hvad der faktisk kan ud-
betales i støtte inden for rammerne af tilsagnet.
For ansøgere om f.eks. projektstøtte efter landbrugsstøtte-
ordningerne omfattet af tilbudsloven indebærer disse regler
samlet, at de pågældende først – for at opnå tilsagn om støtte
– skal indhente to tilbud, der dokumenterer omkostningernes
rimelighed, og dernæst – for at få støtten udbetalt – skal ha-
ve udbudt opgaven efter tilbudslovens regler.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fører i de enkelte sager
kontrol med, at ansøgere har overholdt disse regler. Styrel-
sen skal i forbindelse med kontrollen bl.a. i relation til til-
budslovens regler påse, om der er tale om et bygge- og an-
lægsarbejde eller varekøb, om et udbud er udtryk for kunstig
opdeling, og om projektet er udvidet, uden at udvidelsen har
været i udbud. Styrelsen skal endvidere føre kontrol med al-
le bilag, der knytter sig til fastlæggelsen af rimelige priser
og ansøgerens faktiske udgifter.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1303/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L
347, (herefter forordning 1303/2013) indeholder en række
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regio-
naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørigheds-
fonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
og generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørig-
hedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Efter art. 67, stk. 1, i forordning 1303/2013, kan medlems-
staterne yde tilskud i form af bl.a. refusion af faktisk afhold-
te og betalte støtteberettigede udgifter og standardsatser for
enhedsomkostninger.
Anvendelse af standardsatser for enhedsomkostninger
(standardomkostninger) indebærer, at støtten gives på bag-
grund af et forud fastsat bestemt beløb for den pågældende
type af indkøb m.v. Størrelsen af beløbet fastlægges på
grundlag af forudgående undersøgelser af markedsprisen for
indkøbet.
Samtidig fremgår det af art. 67, stk. 4, i forordningen
1303/2013, at standardomkostninger ikke kan anvendes,
hvis ”en operation eller et projekt, der udgør en del af en
operation, gennemføres udelukkende gennem offentlige ind-
køb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydel-
ser”.
Kommissionen har i brev af 13. april 2016 til Landbrugs-
og Fiskeristyrelsen oplyst, at standardomkostninger ikke kan
anvendes i sager, hvor der ifølge national lovgivning er krav
om at følge reglerne om offentligt indkøb. Kommissionen
har anført, at anmodningen om flere tilbud vil være overflø-
dig, hvis der anvendes standardomkostninger, da de beløb,
der skal betales, vil være kendt i forvejen. Kommissionen
har samtidig accepteret, at ordninger, hvor der i 2016 anven-
des standardomkostninger, kan køre videre.
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
forslåede ordning
Miljø- og Fødevareministeriet finder det væsentligt, at
EU-reglernes muligheder for at forenkle og effektivere sags-
behandlingen i – de ofte meget komplicerede – tilskudssager
kan udnyttes.
Implementeringen af standardomkostninger vil som nævnt
indebære, at størrelsen af støtten ikke fastsættes med ud-
gangspunkt i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud
fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb
m.v. Der bliver således med standardomkostninger gjort op
med størrelsen af den offentlige støtte.
Tilbudslovens regler om underhåndsbud har til formål at
fastsætte størrelsen af den offentlige støtte, og det er derfor
3
Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at disse regler ik-
ke tjener noget formål i relation til den offentlige støtte, når
der anvendes standardomkostninger, da de beløb, der skal
betales, vil være kendt i forvejen.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.1. er tilbudslovens
regler i dag til hinder for, at mulighederne for at forenkle
EU-støtteordningerne ved anvendelse af standardomkostnin-
ger kan udnyttes, da standardomkostninger ikke kan anven-
des i sager, hvor der ifølge national lovgivning er krav om at
følge reglerne om offentlige indkøb.
Anvendelse af standardomkostninger kan give væsentlige
effektiviseringsgevinster for støtteansøgere, der ikke længe-
re skal indhente og opbevare dokumentation for, at størrel-
sen af støtten er rimelig og afspejler ansøgerens faktiske ud-
gifter til projektet. Anvendelse af standardomkostninger kan
endvidere give væsentlige effektiviseringsgevinster for
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens administration af ordnin-
gerne, herunder særligt i relation til bilagskontrol.
Anvendelse af standardomkostninger vil sikre en højere
grad af transparens og mere ensartet sagsbehandling til glæ-
de for erhvervet.
Det foreslås derfor, jf. § 1, nr. 1, at miljø- og fødevaremi-
nisteren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte reg-
ler om, at tilbudslovens regler ikke skal gælde for sager,
hvor private udfører bygge- og anlægsopgaver, som modta-
ger offentlig støtte, og hvor den offentlige støtte bygger på
standardomkostninger.
Miljø- og Fødevareministeriet har lagt vægt på, at EU-
Kommissionen har opsat en række metodemæssige krav til
medlemsstater, der anvender standardomkostninger. Disse
indebærer bl.a., at metoden til beregning af standardomkost-
ninger skal være rimelig, dvs. virkelighedsnær og ensartet
på tværs af ansøgninger. Endvidere skal metoden være ret-
færdig, dvs. indebære ligebehandling af ansøgere, og kon-
trollerbar, dvs. at der skal foreligge dokumentation for meto-
debeskrivelse, datagrundlag samt beregningen af standard-
omkostningen. Endeligt skal det være muligt at konkludere,
om ansøger har gennemført projektet (krav til dokumentati-
on for udbetaling).
Standardomkostninger skal beregnes ud fra valide data,
der baserer sig på ét eller flere af følgende kriterier: Histori-
ske data, markedsundersøgelser og samarbejde med eksterne
eksperter. Oftest vil den endelige beregning tage udgangs-
punkt i flere af de ovennævnte kriterier for at sikre, at det
tilvejebragte datagrundlag er så omfattende som muligt, og
at de endelige standardomkostninger afspejler markedspri-
sen. Endelig er det et krav, at de endelige fastsatte standard-
omkostninger verificeres af et uafhængigt organ.
Standardomkostninger kan først bringes til anvendelse,
når det metodiske grundlag samt de anvendte data er god-
kendt af EU-Kommissionen.
Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor, at anvendelse
af standardomkostninger på en betryggende måde varetager
samme hensyn som tilbudsloven; at sikre en rimelig størrel-
se af den offentlige støtte i forhold til markedsprisen på den
støtteberettigede investering.
I nogle tilfælde kan offentlige myndigheder søge om EU-
støtte på samme måde som private. Det kan f.eks. være støt-
te til naturgenopretningsprojekter. Da offentlige indkøb er i
kerneområdet af lovens anvendelsesområde, foreslås det
imidlertid, at undtagelsen alene omfatter private.
Forslaget berører ikke reglerne om udbud i udbudsloven,
da disse arbejder er omfattet af forbuddet mod at anvende
standardomkostninger i art. 67, stk. 4, i forordning
1303/2013. Udbudsloven skal således fortsat altid følges ved
offentligt støttede arbejder over de i udbudslovens fastsatte
tærskelværdier.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017. Det er
dog hensigten at anvende den foreslåede bemyndigelse, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, således, at undtagelsen fra tilbudslo-
vens regler også vil omfatte de støtteordninger med stan-
dardomkostninger, hvor der er åbnet for ansøgning om støtte
før lovens ikrafttræden, og hvor der ikke er indgivet anmod-
ning om slutudbetaling til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen,
jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Miljø- og Fødevareministeriet påtænker aktuelt at anvende
bemyndigelsen på de fire ordninger med standardomkost-
ninger, der forventes at åbne i 2017 og 2018 (modernisering
af kvægstalde, miljøteknologi, Natura 2000 og minivådom-
råder).
Miljø- og Fødevareministeriet forventer endvidere at an-
vende bemyndigelsen på de ordninger med standardomkost-
ninger, der er åbnet i 2016. Det drejer sig om modernisering
af slagtesvinestalde, jf. bekendtgørelse nr. 417 af 12. maj
2016 om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde, mo-
dernisering af farestalde, jf. bekendtgørelse nr. 1261 af 28.
oktober 2016 om tilskud til etablering af løsdrift i farestalde,
læhegn, jf. bekendtgørelse nr. 149 af 24. februar 2016 om
tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger,
og Natura 2000 – rydning for forberedelse til græsning, jf.
bekendtgørelse nr. 525 af 24. maj 2016 om tilskud til Natura
2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forbe-
redelse til afgræsning.
Ansøgere omfattet af sidstnævnte ordninger, der endnu ik-
ke har indhentet tilbud efter tilbudslovens bestemmelser, vil
hermed opnå en betydelig administrativ lettelse. Endvidere
vil Landbrugs- og Fiskeristyrelsen generelt ikke føre kontrol
med, om tilbudslovens regler er overholdt med hensyn til
disse ordninger i det omfang, der ikke er modtaget ansøg-
ning om slutudbetaling.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget indebærer ikke i sig selv økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner. I
forbindelse med udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse
forventes dog positive administrative konsekvenser for sta-
ten i form af væsentlige lettelser af sagsbehandlingen i
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. På de ordninger, hvor der
anvendes standardomkostninger, vil komplekse og ressour-
cekrævende vurderinger af omkostningers rimelighed og
forholdet til tilbudslovens regler blive afløst af prædefinere-
4
de priser, ligesom kravene til dokumentation vil blive redu-
ceret betydeligt.
Alene i relation til tilbudslovens regler skal Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen i dag bl.a. påse, om der er tale om et bygge-
og anlægsarbejde eller varekøb, om et udbud er udtryk for
kunstig opdeling, om projektet er udvidet, uden at udvidel-
sen har været i udbud, samt, hvis lovens regler ikke er over-
holdt, hvilken sanktion den manglende overholdelse skal
mødes med.
De foreløbige erfaringer på baggrund af de ordninger,
hvor der i 2016 er indført standardomkostninger, tyder på, at
sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgninger om ud-
betalinger kan reduceres med ca. 75 pct.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen direkte økonomiske effekter for er-
hvervslivet.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af de
administrative konsekvenser af lovforslaget.
TER vurderer, at forslaget samlet vil medføre administra-
tive lettelser på over 4 mio. kr. årligt. Derfor er der foretaget
en Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Admini-
strative Byrder (AMVAB) for at kvantificere lettelserne
nærmere.
Lovforslaget vurderes på den baggrund at medføre løben-
de administrative lettelser for en række private bygge- og
anlægsarbejder i landbruget på ca. 15 mio. kr. årligt.
4.2.1. Løbende administrative lettelser årligt
4.2.1.1 Ansøgning om tilsagn
De administrative lettelser består i, at der i forbindelse
med ansøgning om tilsagn til de omfattede ordninger frem-
over ikke skal medsendes et udspecificeret budget med be-
skrivelse og forklaring af alle udgiftsposter i projektet. Lige-
ledes skal der ikke medsendes to direkte sammenlignelige
tilbud som bevis for betaling af markedspris indeholdende
detaljerede oplysninger om leverandøren, det leverede, pris-
er, forklaring af sammenlignelighed mv. Derudover skal der
fremover ikke medsendes forklaring på indhentning af kun
ét tilbud, såfremt der kun er én udbyder/leverandør, ligesom
der ikke længere skal vedlægges dokumentation for, at ved-
kommende er eneforhandler af en bestemt teknologi. De
samlede lettelser forbundet med ansøgning om tilsagn belø-
ber sig til ca. 6,4 mio. kr. årligt.
4.2.1.2. Opfordringsskrivelse
De administrative lettelser består i, at der fremover ikke
skal sendes en skriftlig opfordringsskrivelse til tilbudsgivere
om at afgive tilbud indeholdende kontraktoplysninger, frist
for modtagelse af tilbud eller anmodning om deltagelse,
adresse for modtagelsen af tilbud eller anmodning om delta-
gelse, kriterier for tildeling af opgaven og tekniske doku-
menter. Derudover består de administrative lettelser i, at der
fremover ikke skal indhentes nye tilbud i forbindelse med
indsendelse af projektændring til Landbrugs- og Fiskeristy-
relsen. De samlede lettelser forbundet med opfordringsskri-
velsen beløber sig til ca. 3,7 mio. kr. årligt.
4.2.1.3. Udbetalingsanmodning
De administrative lettelser består i, at der i forbindelse
med indsendelse af udbetalingsanmodningen ikke længere
skal medsendes dokumentation for afholdte udgifter over
50.000 kr. ved faktura eller kvittering samt kopi af opfor-
dringsskrivelsen og tilbud. De administrative lettelser for-
bundet med udbetalingsanmodningen beløber sig til ca. 4,6
mio. kr. årligt.
4.3. Samlet overblik
De samlede administrative lettelser baseret på ovennævnte
ændringer ses i nedenstående tabel.
Løbende administrative
byrder og lettelser for
virksomhederne
Mio. kr. årligt
Ansøgning om tilsagn ca. - 6,4
Opfordringsskrivelse ca. - 3,7
Udbetalingsanmodning ca. - 4,6
I alt ca. - 14,7
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Efter art. 67, stk. 1, i forordning 1303/2013, kan medlems-
staterne anvende forskellige muligheder for prisfastsættelse i
forbindelse med de af forordningen omfattede støtteordnin-
ger. Forordningen indeholder fælles bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Land-
brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond.
En af mulighederne er anvendelsen af standardsatser for
enhedsomkostninger.
5
Det fremgår af art. 67, stk. 4, i forordningen 1303/2013, at
standardomkostninger ikke kan anvendes, hvis ”en operati-
on eller et projekt, der udgør en del af en operation, gen-
nemføres udelukkende gennem offentlige indkøb af bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser”.
Det vil derfor ikke være muligt at anvende standardom-
kostninger i sager, der er omfattet af EU-udbudsregler. Dis-
se bestemmelser findes i dag i den danske udbudslov.
Lovforslaget rejser ikke i sig selv spørgsmål om statsstøt-
te. Der stilles i relation til statsstøtte visse krav til selve etab-
lering af ordninger med standardomkostninger, som Land-
brugs- og Fiskeristyrelsen iagttager i forbindelse med etab-
leringen af ordningerne. Således skal den metode, der ligger
til grund for beregningen af standardomkostninger sikre, at
kun visse støtteberettigede typer af omkostninger dækkes,
og at standardomkostninger i rimelig grad afspejler de fakti-
ske udgifter.
Standardomkostninger kan først bringes til anvendelse,
når det metodiske grundlag samt de anvendte data er god-
kendt af EU-Kommissionen. I Danmark er metoden udviklet
af Ernest og Young og valideret af Københavns Universitet.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar
2017 til den 1. marts 2017 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Brancheudvalget for Frø, Bæredygtigt
Landbrug, Copenhagen Business School, Institut for Finan-
siering, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Er-
hverv, Dansk Gartneri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Skovforening, Danske Biavleres Landsforening, Danske
Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Dan-
ske Svineproducenter, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Datatilsynet, Det Økologiske Fødevareråd, DI Føde-
varer, Dyrenes Beskyttelse, Finansrådet, Foreningen af
Vandværker i Danmark, Friluftsrådet, FSR - Danske Revi-
sorer, Fødevareforbundet NNF, Håndværksrådet, KL, Kø-
benhavns Universitet, Kødbranchens Fællesråd, Landbrug &
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af
Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsby-
samfund, Landsforeningen Danske Forsamlingshuse, Meje-
riforeningen, Natur og Samfund, Plantning og Landskab,
Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Dan-
ske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Skovdyrkerne, Syddansk Universi-
tet, Center for Landdistriktsforskning, Verdens Naturfonden,
SEGES, Økologisk Landsforening, Øresund Food Network,
Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter (hvis ja, angiv omfanget)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfanget)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget indebærer ikke i sig selv
administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner. I forbindelse
med udnyttelsen af den foreslåede be-
myndigelse forventes dog positive
konsekvenser for staten i form af væ-
sentlige lettelser i Landbrugs- og Fi-
skeristyrelsens administration af til-
skudssager, med en forventet redukti-
on af sagsbehandlingstiden i udbeta-
lingssager med op til ca. 75 pct.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget indebærer ikke i sig selv
administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. I forbindelse med udnyt-
telsen af den foreslåede bemyndigelse
forventes dog positive konsekvenser i
form af væsentlige lettelser for er-
Ingen
6
hvervet i forbindelse med ansøgnin-
ger om støtte.
Alene med hensyn til fire ordninger,
der forventes at åbne i 2017 og 2018
vil der være besparelser for erhvervet
på 60 mi0. kr. i årene 2017-2020.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget vil inden for miljø- og fødevareministerens område give mulighed
for at anvende standardomkostninger på støtteordninger omfattet af forordning
1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionalud-
vikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ansøgere om projektstøtte til bygge- og anlægsarbejder
skal i dag indhente tilbud efter tilbudslovens bestemmelser.
Tilbudslovens regler er i dag til hinder for, at mulighederne
for at forenkle EU-støtteordningerne ved anvendelse af stan-
dardomkostninger kan udnyttes, da standardomkostninger
ikke kan anvendes i sager, hvor der ifølge national lovgiv-
ning er krav om at følge reglerne om offentlige indkøb.
Forslaget i § 1, nr. 1, indebærer, at miljø- og fødevaremi-
nisteren som noget nyt i Landdistriktsfondslovens § 2, stk.
4, bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om,
at udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager of-
fentlig støtte efter lov om Landdistriktsfonden, kan undtages
fra tilbudslovens regler i det omfang, størrelsen af den of-
fentlige støtte bygger på standardomkostninger.
Bestemmelsen omfatter standardomkostninger fastsat med
hjemmel i forordning 1303/2013, art. 67, stk. 1.
Hvis en støtteordning er sammensat på en måde, så der
kan ydes støtte både i form af standardpriser for enhedsom-
kostninger og refusion af faktiske udgifter, er det alene den
del, der omfatter standardomkostninger, der er undtaget fra
lovens regler. Det fremgår af de enkelte støttebekendtgørel-
ser, for hvilke investeringer der er beregnet standardomkost-
ninger.
Der vil som udgangspunkt være tale om, at støtten er fi-
nansieret af EU-midler, men dette er ikke afgørende for an-
vendelsen af bestemmelsen. Således kan også ordninger
med national medfinansiering undtages fra tilbudslovens be-
stemmelser i det omfang, at støtten bygger på standardom-
kostninger.
Bestemmelsen gælder for ”bygge- og anlægsarbejder”.
Dette udtryk skal forstås på samme måde som det tilsvaren-
de udtryk i tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, som igen stammer
fra EU᾽s udbudsdirektiver.
Sondringen mellem bygge- og anlægsarbejder og varekøb
kan i nogle tilfælde give anledning til vanskeligheder. Der
lægges ved vurderingen af, om der i konkrete sager er tale
om et bygge- og anlægsarbejde eller et varekøb, afgørende
vægt på, hvad der må antages at være kontraktens hovedfor-
mål.
Sondringen vil for investeringer omfattet af standardom-
kostninger, hvor bemyndigelsen er udnyttet, ikke længere
have praktisk betydning. Privates varekøb er i forvejen ikke
omfattet af tilbudslovens regler, og det vil derfor med hen-
syn til disse investeringer ikke have betydning for ansøgnin-
gen om støtte, om der er tale om bygge- anlægsopgaver eller
varekøb.
Bestemmelsen omfatter alene udbydere, der i dag er om-
fattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, om andre (ikke of-
fentlige) udbydere. Statslige, regionale og lokale myndighe-
der og offentligretlige organer omfattet af tilbudslovens § 1,
stk. 2, nr. 1, skal således fortsat gå frem efter tilbudslovens
regler, selvom de modtager støtte bygget på standardom-
kostninger.
I sager, hvor ansøgning indgives af private og offentlige
partnerskaber, skal tilbudslovens regler som udgangspunkt
følges, medmindre det er klart, at indkøb af ydelser hos un-
derentreprenører alene forestås af private.
7
Arbejder, der er omfattet af udbudsloven, er ikke omfattet
af bestemmelsen. Udbudsloven omfatter – med hensyn til
private indkøb – bygge- og anlægsarbejder med en værdi på
over godt 38 mio. kr., når det offentlige yder et tilskud på
mere end 50% af kontraktens værdi.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Miljø- og fødevareministeren kan anvende den foreslåede
bemyndigelse i lovforslaget § 1, nr. 1, på projektstøtteord-
ninger, der etableres efter lovens ikrafttræden.
Bemyndigelsen kan endvidere anvendes på ordninger med
standardomkostninger, der er etableret før lovens ikrafttræ-
den, med hensyn til sager, hvor der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden ikke er indgivet anmodning om slutudbetaling.
Undtagelsen fra tilbudslovens regler kan herunder omfatte
sager, hvor der er søgt om rateudbetaling, men endnu ikke
slutudbetaling.
Ansøgere omfattet af disse ordninger, der endnu ikke har
indhentet tilbud efter tilbudslovens bestemmelser, kan her-
med opnå en betydelig administrativ lettelse. Endvidere vil
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen generelt ikke føre kontrol
med, om tilbudslovens regler er overholdt med hensyn til
disse ordninger.
Til § 3
Det fremgår af Landdistriktfondslovens § 14, at loven ik-
ke gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslagets § 3 indebærer, at nærværende lovforslag på
tilsvarende vis ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
8
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 18
af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:
§ 2. ---
Stk. 2-3 ---
1. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter ikke finder anvendelse for pri-
vate udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager
offentlig støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af
den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardom-
kostninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017 og gælder for pro-
jektstøtteordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden,
samt ordninger, der er etableret før lovens ikrafttræden med
hensyn til sager, hvor der ikke er indgivet anmodning om
slutudbetaling.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
9