Henvendelse af 9/5-17 fra FSR-danske revisorer

Skatteudvalget 2016-17
L 194 Bilag 5
Offentligt
Side 2
investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf.
ovenfor.
Det må antages, at det er den pågældendes faktiske vederlag for det pågældende
år, der skal fordeles på henholdsvis en løndel og virksomhedsindkomst
(resultatandel i virksomheden som ”passiv” investor). Det faktiske vederlag må
antages at være summen af den i årets løb udbetalte a-conto overskudsandel og
den del af selskabets resterende nettooverskud, der herefter godskrives den
pågældende partners kapitalkonto. Skatteministeren bedes bekræfte dette.
Som følge af det skattemæssige transparensprincip anses ejere af transparente
selskaber for i skattemæssig henseende at eje ideelle andele af det transparente
selskabs aktiver og passiver. Dette ses fortsat at være gældende, også for ejere,
der efter lovforslaget nu vil blive anset for lønmodtagere. Skatteministeren bedes
bekræfte at ejere, der bliver ramt af forslaget, fortsat vil blive anset for at eje
ideelle andele af selskabets aktiver og passiver, opgjort på grundlag af deres andel
af selskabets samlede indskudskapital.
For så vidt angår den del af vederlaget, der skal henføres til virksomhedsindkomst
(resultatandel i virksomheden som ”passiv” investor), bedes skatteministeren
bekræfte, at selve indkomstopgørelsen vil skulle ske efter de gældende regler for
erhvervsdrivende, herunder fx med hensyn til afskrivninger og forskydning i
acontoavance på igangværende arbejder, idet selskabet som sådan jo driver
erhvervsmæssig virksomhed.
Hvis en selskabsdeltagers kapitalandel eksempelvis andrager 1.000.000 kr.,
svarende til 5% af selskabets samlede indskudskapital, mens selskabsdeltagerens
samlede vederlæggelse for det pågældende år andrager 2.000.000 kr. (udbetalt
eller tilskrevet selskabsdeltagerens kapitalkonto), hvoraf 1.850.000 kr. anses for
lønindkomst, mens de resterende 150.000 kr. anses for virksomhedsindkomst
(resultatandel som ”passiv” investor), bedes ministeren bekræfte, at den
skattepligtige virksomhedsindkomst skal opgøres med udgangspunkt i de 150.000
kr., reguleret på sædvanlig vis for fx afskrivninger og forskydning i acontoavance
på igangværende arbejder, baseret på selskabsdeltagerens ideelle andel på 5% af
selskabets aktiver og passiver.
For så vidt opgørelsen af den del af vederlaget, der skal anses som
investeringsafkast (virksomhedsindkomst), anføres i lovbemærkningerne
følgende:
Side 3
” Dels må der ses på, hvilket afkast man normalt kan opnå af en tilsvarende
investering”..
Skatteministeren bedes bekræfte, at det er et afkast for en investering i aktier
med en tilsvarende risikoprofil, der skal sammenlignes med. Det skal i denne
forbindelse bemærkes, at dette utvivlsomt vil give anledning til betydelig
usikkerhed i praksis.
Det skal i denne forbindelse endvidere bemærkes, at selskabet er pligtigt til at
indeholde A-skat i den del af selskabsdeltagerens samlede vederlag, der som følge
af lovforslaget skal anses som løn. Ministeren bedes oplyse, hvorledes selskabet
kan sikre sig, at der indeholdes A-skat med det korrekte beløb, under hensyntagen
til, at der i praksis vil være usikkerhed om, hvorledes fordelingen af det samlede
vederlag på løn og investeringsafkast konkret skal foretages. Hvordan skal der
forholdes med hensyn til A-skat, hvis selskabsdeltageren vælger – eller ifølge
selskabsaftalen er forpligtet til - at lade en del af sin andel af årets driftsresultat
indestå i selskabet?
Det er i bemærkningerne til § 1 anført, at det vil ”være naturligt, at der
skattemæssigt ikke anerkendes mere som afkast af investeringen, end der faktisk
er udloddet fra det skattemæssigt transparente selskab.” Det er i denne
sammenhæng ikke nævnt, at en deltager i et partnerselskabet mv. (hvad enten
deltageren er en fysisk person eller et anpartsselskab) ofte vil have ydet et
ansvarligt lån eller et almindeligt lån til P/S’et eller I/S’et.
Ministeriet bedes bekræfte, om afkast fra partnerselskabet m.v. også omfatter
a) afkast fra ansvarlige lån ydet til P/S’et mv.?
b) afkast fra almindelige lån ydet til P/S’et mv.?
Det synes i bemærkningerne forudsat, at det er afkastet opgjort som en
nettoindkomst, der skal beskattes som afkast, og at nettoindkomsten opgøres
efter skattelovgivningens almindelige regler, herunder skattemæssige
afskrivninger.
Vil skatteministeren, såfremt en personlig deltager i et P/S eller I/S ikke benytter
virksomhedsordningen, foreslå en sikker hjemmel til at sikre, at det er
nettoindkomsten, som beskattes, således at det fx undgås, at indtægter skal
Side 4
beskattes som personlig indkomst, mens nogle udgifter kun kan fradrages som
ligningsmæssige fradrag eller som fradrag i kapitalindkomsten med begrænset
fradragsværdi?
Skatteministeren bedes oplyse, om han vil stille forslag om, at afkast fra P/S’et
m.v. skal anses som kapitalindkomst i skattemæssig henseende i det omfang,
afkastet ikke indgår i en deltagers virksomhedsordning?
Hævning fra virksomhedsordningen
En kapitalejer i et transparent selskab anses for at eje ideelle andele af samtlige
aktiver og gældsposter i selskabet. En aktie i et partnerselskab med en indre værdi
på aktien på f.eks. 100.000 kan eksempelvis bestå af 1.000.000 kr. i aktiv andel
og 900.000 kr. i gældsandel.
Hvis denne partnerselskabsaktie af en eller anden grund skal trækkes ud af
virksomhedsordningen den 01.01.2018 grundet nærværende lovforslag, bør
konsekvensen ikke være, at dette skal anses for en hævning i
virksomhedsordningen.
Skatteministeren bedes bekræfte, om en person, der deltager i et partnerselskab
eller anden transparent struktur, ikke skal anses for at have foretaget en hævning
fra virksomhedsordningen, såfremt personen pga. lovændringen skal beskattes
som lønmodtager af vederlaget for sin arbejdsindsats, og den pågældende tidligere
har investeret midler fra virksomhedsordningen i partnerselskaber eller lignende i
form af henholdsvis
a) indskudt kapital?
b) ansvarlige lån?
c) almindelige lån?
Alternativt ses udgangspunktet umiddelbart at være, at der føres 1.000.000 kr. ud
af virksomhedsordningen i hæverækkefølgen, mens 900.000 kr. indskydes på
indskudskontoen.
I praksis vil dette i mange tilfælde udløse skat af opsparede overskud i
virksomhedsordningen. Disse opsparede overskud kan ofte være indtjent i andre
virksomheder tilhørende den skattepligtige. Der bør i såfald laves lovhjemmel til,
at aktien trækkes ud, enten udenom hæverækkefølgen eller til nettoværdien, da
der jo ikke er adgang til de midler, der er bundet i selskabet.
Side 5
Selskabsdeltagere
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger har Højesteret i en dom fra
1998 fastslået, at det er muligt for en erhvervsdrivende at drive virksomhed
gennem et 100 pct. ejet aktie- eller anpartsselskab. I praksis ses det ofte, at
partnere ejer en ejerandel i det transparente selskab gennem hvert sit
anpartsselskab, i hvilket hovedanpartshaveren er ansat, og at det er i bindende
svar er fastslået, at anpartsselskabet er rette indkomstmodtager af honorar fra det
transparente selskab. Såfremt en sådan hovedanpartshaver (den
erhvervsdrivende person) som følge af den foreslåede bestemmelse anses for
lønmodtager, medfører det en risiko for, at der kan opstå ”trippelbeskatning” (1)
beskatning af hovedanpartshaveren som løn fra det transparente selskab, 2)
tilskudsbeskatning af anpartsselskabet og 3) udbyttebeskatning ved udlodning af
beløbet fra anpartsselskabet), dvs. en samlet beskatning på op til ca. 110 pct. Det
er i lovforslaget ikke angivet, hvorledes fordelingen mellem løn og afkast fra den
investerede kapital skal ske.
Skatteministeren bedes bekræfte, at anpartsselskabet skal anses som rette
indkomstmodtager af det afkast fra det transparente selskab, som ikke beskattes
som løn?
Skatteministeren bedes oplyse, om der er eller vil blive foreslået en hjemmel til at
omgøre fordelingen mellem løn, som beskattes hos partneren personligt, og det
afkast, som beskattes hos anpartsselskabet, såfremt SKAT måtte være uenig i den
fordeling, der er foretaget?
§ 2 - ikrafttræden
Det er i bemærkningerne til § 2 anført: ” Selskaber kan have forskudt indkomstår.
For selskaber med bagudforskudt indkomstår, fx perioden fra den 1. juli 2017 til
den 30. juni 2018, har loven virkning fra og med indkomståret 2019, idet
indkomståret påbegyndes den 1. juni 2018.”
En hovedanpartshaver (fysisk person) er ansat i sit 100 pct. ejede anpartsselskab.
Anpartsselskabet er selskabsdeltager i et transparent selskab og leverer
konsulentydelser til det transparent selskab og får del i overskuddet i transparent
selskab gennem honorar, overskudsdeling og/eller udbytte. Efter de hidtidige
regler har anpartsselskabet været rette indkomstmodtager, men dette forudsættes
ændret, efter loven får virkning. Hovedanpartshaveren opgør sin skattepligtige
indkomst 1/1-31/12 2018 (kalenderåret), men den pågældendes anpartsselskab
Side 6
har bagudforskudt indkomstår, således at indkomståret 2018 løber fra 1/7 2017
til 30/6 2018.
Det bedes bekræftet, at loven får virkning fra og med det indkomstår, der
påbegyndes den 1/7 2018, således at anpartsselskabet og ikke
hovedanpartshaveren skal anses som rette indkomstmodtager af
konsulentvederlag, overskudsdeling og udbytte fra det transparente selskab indtil
indkomstår, der påbegyndes efter denne dato.
Det bedes endvidere bekræftet, at anpartsselskabet også skal anses som rette
indkomstmodtager af overskudsdeling, som fastsættes og udbetales i efteråret
2018 fra det transparente selskab, når der er tale om fordeling af indkomst optjent
i perioden 1/7 2017 til 30/6 2018 (inden indkomståret for anpartsselskabet
starter), jf. princippet i Højesterets dom SKM2003.389.HR.
FSR står gerne til rådighed, såfremt der skulle være spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing Mette Bøgh Larsen
Formand for Skatteudvalget Skattechef