L 185 - svar på spm. 30 om, hvordan det sikres, at der ikke udvikles forskellig praksis på forskellige behandlingssteder i forhold til f.eks. hvornår tvangsbehandlingen igangsættes, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 30 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 30:
”Mi istere bedes oplyse, hvorda det sikres, at der ikke udvikles forskellig praksis på
forskellige behandlingssteder i forhold til f.eks. hvornår tvangsbehandlingen igang-
sættes, ministeren bedes herunder oplyse, om der f.eks. skal oprettes et videnscen-
ter, der ka vejlede o det.”
Svar:
Som det fremgår af de foreslåede §§ 4-5 og §§ 6-12, er der fastsat helt faste kriterier
for beslutninger om tvang, men det kan selvsagt ikke på forhånd – som ved andre be-
slutninger, der bygger på et menneskeligt skøn – garanteres, at reglerne administre-
res fuldstændigt identisk på hvert sygehus og på hvert plejecenter.
I den forbindelse vil jeg fremhæve, at blandt andet de foreslåede regler om klagemu-
ligheder og det gældende tilsyn efter min opfattelse kan være medvirkende til at
sikre en mere ensartet praksis for hele landet.
Hertil kommer det foreslåede krav om indberetning af beslutninger om tvang til
Sundhedsdatastyrelsen og det forhold, at Sundhedsdstastyrelsen skal stille de indbe-
rettede oplysninger til rådighed for regioner og kommuner til brug for disses overvåg-
ning med anvendelsen af tvang.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, sikres der herved det nødven-
dige grundlag for regionernes og kommunernes statistiske, planlægningsmæssige og
styringsmæssige opgaver i forhold til beslutninger om tvang. Det sikres, at regioner
og kommuner selv kan overvåge omfanget af beslutninger om tvang, og at de ved
konstatering af uregelmæssigheder eller atypiske mønstre i administrationen af reg-
lerne får mulighed for at sikre en mere hensigtsmæssig praksis.
Det er vigtigt for mig at understrege, at ansvaret for at sikre, at tvangsbehandling sker
efter de fastsatte kriterier og ikke anvendes i et unødigt omfang ligger hos den en-
kelte sundhedsperson og de drifts- og personaleansvarlige myndigheder m.v.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 359332
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt