L 185 - svar på spm. 30 om, hvordan det sikres, at der ikke udvikles forskellig praksis på forskellige behandlingssteder i forhold til f.eks. hvornår tvangsbehandlingen igangsættes, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. (Spørgsmål 30)
Aktører:
SUU L 185 - svar på spm. 30.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L185/spm/30/svar/1404902/1753776.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2017 stillet følgende spørgs- mål nr. 30 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in- habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 30: ”Mi istere bedes oplyse, hvorda det sikres, at der ikke udvikles forskellig praksis på forskellige behandlingssteder i forhold til f.eks. hvornår tvangsbehandlingen igang- sættes, ministeren bedes herunder oplyse, om der f.eks. skal oprettes et videnscen- ter, der ka vejlede o det.” Svar: Som det fremgår af de foreslåede §§ 4-5 og §§ 6-12, er der fastsat helt faste kriterier for beslutninger om tvang, men det kan selvsagt ikke på forhånd – som ved andre be- slutninger, der bygger på et menneskeligt skøn – garanteres, at reglerne administre- res fuldstændigt identisk på hvert sygehus og på hvert plejecenter. I den forbindelse vil jeg fremhæve, at blandt andet de foreslåede regler om klagemu- ligheder og det gældende tilsyn efter min opfattelse kan være medvirkende til at sikre en mere ensartet praksis for hele landet. Hertil kommer det foreslåede krav om indberetning af beslutninger om tvang til Sundhedsdatastyrelsen og det forhold, at Sundhedsdstastyrelsen skal stille de indbe- rettede oplysninger til rådighed for regioner og kommuner til brug for disses overvåg- ning med anvendelsen af tvang. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, sikres der herved det nødven- dige grundlag for regionernes og kommunernes statistiske, planlægningsmæssige og styringsmæssige opgaver i forhold til beslutninger om tvang. Det sikres, at regioner og kommuner selv kan overvåge omfanget af beslutninger om tvang, og at de ved konstatering af uregelmæssigheder eller atypiske mønstre i administrationen af reg- lerne får mulighed for at sikre en mere hensigtsmæssig praksis. Det er vigtigt for mig at understrege, at ansvaret for at sikre, at tvangsbehandling sker efter de fastsatte kriterier og ikke anvendes i et unødigt omfang ligger hos den en- kelte sundhedsperson og de drifts- og personaleansvarlige myndigheder m.v. Med venlig hilsen Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 09-05-2017 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPFRE Sagsnr.: 1601180 Dok. nr.: 359332 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 185 endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt