Ændringsforslag, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Oversendelsesbrev - L180 - Ændringsforslag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L180/bilag/5/1753583.pdf

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ændringsforslag til L 180 - Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,
lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Økonomisk regulering
af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet,
ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der
anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for
myndighedsbehandling m.v.)
Til udvalgets videre behandling fremsendes vedlagte tre ændringsforslag til L
180. Der er tale om en konsekvensændring, en sproglig korrektion og en
korrektion af en henvisning. Ændringerne foreslås delvist på baggrund af den
sædvanlige lovtekniske gennemgang, som er foretaget af Folketingets
Lovsekretariat efter fremsættelsen af lovforslaget. Ændringerne kan ikke ske
redaktionelt, men alene ved ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
8. maj 2017
J nr. 2016-2985
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 180 Bilag 5
Offentligt


L180 - Lovtekniske ændringsforslag + konsekvensændring.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L180/bilag/5/1753584.pdf

Til L 180
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold
(Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af
støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for
myndighedsbehandling m.v.)
Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Til § 1
1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 8, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 44, stk. 2-4,«.«
[Konsekvensændring]
2) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 20 b ændres i stk. 3 »damp,« til: »damp«.
[Sproglig korrektion]
3) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 69 ændres i stk. 4, nr. 1, »3. pkt.« til: »4.pkt.«
[Korrektion af henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter § 8, stk. 1, i lov om elforsyning, skal alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostningerne er
finansieret af statsmidler, jf. § 8, stk. 6, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, betale en forholdsmæssig
andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre nærmere
angivne offentlige forpligtelser. De offentlige forpligtelser omfatter bl.a. E ergi et.dk’s o kost i ger til
indbetalinger og ydelser efter § 44, stk. 2-4, i VE-loven, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning.
Det foreslås, at henvisningen til VE-lovens § 44, stk. 2-4, i § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning, udgår
som konsekvens af den foreslåede ophævelse af støtteordningerne i § 44, stk. 2-4, i VE-loven, jf. det
fremsatte lovforslags § 2, nr. 2. § 44, stk. 2-4, i VE-loven er foreslået ophævet af ordensmæssige hensyn.
Støtteudbetalingen er stoppet administrativt i januar 2017 med virkning for elektricitet produceret den 1.
januar 2017 eller senere. Der er følgelig ikke behov for en hjemmel i § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning til
opkræv i g af E ergi et.dk’s omkostninger til indbetalinger og ydelser efter § 44, stk. 2-4, i VE-loven.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 180 Bilag 5
Offentligt
Til nr. 2
Der er tale om en ændring af sproglig karakter. Det fremsatte forslag til § 20 b, stk. 3, i lov om elforsyning
indeholder en opremsning, hvorfor der ikke bør være komma efter damp.
Til nr. 3
Der henvises i det fremsatte forslag til § 69, stk. 4, nr. 1, i lov om elforsyning til regler i § 72 b, stk. 1, 3.
pkt., i lov om elforsyning om bindende midlertidige prisnedsættelser. Reglerne om bindende midlertidige
prisnedsættelser fremgår imidlertid af § 72 b, stk. 1, 4. pkt., i lov om elforsyning, hvorfor henvisningen
foreslås ændret.