L 180 - svar på spm. 1 om, hvorvidt lovforslaget stiller netselskaberne økonomisk ringere, hvis de investerer i udviklings- og demonstrationsprojekter, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Pia Olsen Dyhr
EFK L180 - Svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L180/spm/1/svar/1404805/1753574.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har den 20. april 2017 stillet mig følgende spørgsmål nr. 1 til L 180, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF). Spørgsmål 1: ”Vil lovforslaget stille netselskaberne økonomisk ringere (bl.a. pga. benchmarking), hvis de investerer i udviklings- og demonstrationsprojekter eksempelvis under EUDP, som har en samfundsmæssig værdi, men medfører omkostninger for det enkelte netselskab pga. krav om medfinansiering?” Svar: Den foreslåede model indeholder efter min opfattelse en sund tilskyndelse til, at netvirksomhederne kan investere i teknologiudvikling, innovative projekter og del- tage i udviklings- og demonstrationsprojekter til gavn for forbrugerne. Lovforslaget giver netvirksomhederne tilskyndelse til at investere i teknologiudvik- ling og innovative løsninger, da ejerne kan beholde ekstraordinære effektivise- ringsgevinster i den 5-årige reguleringsperiode. Derudover er det formålet med lovforslaget, at netvirksomhederne skal kunne opnå et markedsbaseret, risikojusteret afkast af deres investeringer i det omfang, de drives økonomisk effektivt. Det skal ligeledes understøtte investeringer i teknologi- udvikling og innovative løsninger. Lovforslaget indebærer også, at omkostningerne til investeringer i teknologiudvik- ling og innovative projekter vil indgå i fastsættelsen af omkostningsrammerne for den efterfølgende reguleringsperiode på lige fod med andre omkostninger. En mere effektiv drift vil samtidig stille netvirksomhederne bedre i benchmarkingen. Netvirksomhederne vil dermed have en tilskyndelse til at investere i innovative pro- jekter og ny teknik, hvis investeringerne forventes at sikre en mere effektiv drift af virksomheden. Ministeren Dato 8. maj 2017 J nr. 2016-2985 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 180 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/2 Det er dog ikke formålet med reguleringen at give monopolregulerede netvirksom- heder tilskyndelse til at løbe unødige økonomiske risici gennem investeringer, der kan belaste forbrugerne med for høje priser. En netvirksomhed, der i en regule- ringsperiode har et særligt højt investeringsbehov, fx til gennemførelse af innovati- ve projekter, skal således selv afholde omkostningen indtil overgangen til en ny reguleringsperiode. I perioder med et lavt investeringsbehov vil netvirksomheden omvendt have en indtægtsramme, der er højere end de effektive omkostninger. Det vil følge af regler, som vil blive fastsat ved bekendtgørelse, hvordan omkost- ninger skal medregnes i de omkostninger, der benchmarkes. Det forventes, at om- kostningerne til visse udviklings- og demonstrationsprojekter, der gennemføres i samarbejde med fx EUDP eller Horizon 2020, undtages fra benchmarkingen. Det forventes dog kun at gøre sig gældende for projekter, der gennemføres i samarbej- de med offentlige fonde. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt