Henvendelse af 8/5-17 fra Rådet for Socialt Udsatte

Kære medlemmer af Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
D. 3. maj fremsatte børne- og socialministeren Forslag til lov om ændring af lov om social
service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (udvidelse af reglerne
om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke m.v.). Samtidig fremsatte
sundhedsministeren Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
(oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling).
Rådet for Socialt Udsatte har haft udkast til begge lovforslag i høring af to omgange, men da
begge lovforslag nu er fremsat med nogle betydelige ændringer, vil Rådet hermed benytte
lejligheden til at komme med sine bemærkninger.
Rådet vil indledningsvist kvittere for, at der i vidt omfang er lyttet til den kritik, der blev rejst i
de første to høringsrunder. De to foreliggende lovforslag har betydeligt færre knaster, og ikke
mindst er det godt, at der tages skridt til en bedre indsats for mennesker med sindslidelse og
evt. samtidigt misbrug eller andre svære sociale problemer.
L 206 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt
botilbud uden samtykke m.v.)
Rådet finder, at forslaget om, at en kommune kan betinge en visitation til en af de særlige
pladser på psykiatrisk afdeling af, at borgeren opsiger sin nuværende bolig i et botilbud, kan
give flere problemer. Dels kan det medføre, at det vil være svært at motivere borgere til at
lade sig indskrive på de nye afdelinger, hvis der ikke er sikkerhed for, at de kan vende tilbage til
deres hidtidige bolig efterfølgende. Dels vil en person med de problemer, der er beskrevet i
visitationskriterierne til de nye afdelinger, formodentlig vanskeligt kunne klare sig i egen bolig
efter 3-6 måneders ophold på en psykiatrisk afdeling. Det kan derfor give nogle flaskehalse,
hvis patienter ikke kan udskrives fra de nye afdelinger, alene fordi der ikke er en plads på et
egnet botilbud.
Rådet har forståelse for, at a ed forslaget ø sker at sikre, at ”ko u e ikke u ødigt
opretholder et eksisterende botilbud til borgere, som visiteres til de særlige pladser på
psykiatrisk afdeli g”, so det fre går af be ærk i ger e. Rådet vil dog he lede
opmærksomheden på, at 3-6 måneder er kort tid set i relation til de alvorlige og langvarige
problemer, der præger den pågældende gruppe mennesker. Bestemmelsen indebærer, at en
person med et behandlingsbehov på et hospital skal opgive sin bolig for at modtage
behandlingen – et krav man næppe ville stille til en somatisk syg person. Rådet vil derfor
foreslå, at denne del af lovforslaget annulleres.
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
8. maj 2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 206 Bilag 4
Offentligt
2
L 207 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (oprettelse af
særlige pladser på psykiatrisk afdeling)
Samlet set finder Rådet, at forslaget tager højde for de fleste af de indvendinger, Rådet og
andre havde imod de udkast, der var sendt i høring. Der etableres med forslaget
gennemskuelige regler for brug af tvang, og patienternes rettigheder er sikret betydeligt bedre
end i de oprindelige udkast. Desuden er det positivt, at afdelingerne er mere entydigt
defineret som hospitalsafdelinger med læger som ansvarlige for den psykiatriske behandling.
Der findes endvidere at være mange relevante præciseringer af indsatsens indhold og af
personalets tilgang.
Rådet vil dog henlede opmærksomheden på nogle enkelte aspekter.
Det er nævnt, at der på afdelingerne vil kunne iværksættes misbrugsbehandling, som er
integreret med den psykiatriske behandling. Dette er et meget positivt og længe ventet skridt
imod at kunne hjælpe en belastet gruppe brugere i det psykiatriske system bedre, end
tilfældet er i dag. Det undrer dog Rådet, at muligheden for at give substitutionsbehandling
ikke er nævnt. Substitutionsbehandling er en helt central del af en misbrugsbehandling, og det
er vanskeligt at forestille sig, hvordan man kan give mennesker med opioidafhængighed en
relevant behandling uden substitutionsmedicin. Det bør være klart, at substitutionsbehandling
også kan være en del af misbrugsbehandlingen.
Det fremgår af de administrative og økonomiske bemærkninger til L 207, at det på anlægssiden
forudsættes, at de 150 pladser oprettes i eksisterende kapacitet. Det er ikke angivet, om det
betyder nedlæggelse af et tilsvarende antal pladser i den almindelige sengepsykiatri, og i den
forbindelse i hvilket omfang de nye pladser forventes at aflaste den eksisterende
sengepsykiatri.
Med prisen på 1,75 mio. kr. pr. plads bliver de samlede årlige driftsudgifter til de 150 pladser
262,5 mio. kr. Staten bidrager med 70 mio. kr. Kommuner og regioner skal således finansiere
192,5 mio. kr. inden for de eksisterende servicerammer. Der bør være klarhed om, hvorvidt
kommunerne og regionerne skal finansiere de nye afdelinger ved af flytte midler fra
eksisterende indsatser på området, dvs. typisk nedlæggelse af § 108-botilbud for
kommunernes vedkommende og sengepladser i psykiatrien for regionernes vedkommende,
eller om der er en forventning om, at kommuner og regioner opprioriterer området inden for
de aftalte servicerammer.
Rådet vil opfordre til, at der bliver klarhed omkring de pladsmæssige og økonomiske
forudsætninger, herunder særligt, om der at tale om en reel udvidelse af kapaciteten af
tilbuddene, eller der kun er tale om at flytte rundt på den eksisterende kapacitet på området,
dog med en opprioritering af den faglige og sikkerhedsmæssige indsats.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen