L 167 - svar på spm. 43 om der er kræves særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer for at arbejde som almindelig tandlæge i omsorgstandplejen eller den kommunale børne-unge-tandpleje ifht. de uddannelsesmæssige kvalifikationer, som kræves for at arbejde som privatpraktiserende tandlæge, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 43 til sundhedsministeren i forbindelse med L 167 forslag til lov om ændring
af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 43:
”Ministeren bedes redegøre for, om der er kræves særlige uddannelsesmæssige kva-
lifikationer for at arbejde som almindelig tandlæge i omsorgstandplejen eller den
kommunale børne-unge-tandpleje ifht. de uddannelsesmæssige kvalifikationer, som
kræves for at arbejde som privatpraktiserende tandlæge?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet, har ministeriet indhentet følgende bidrag
fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Der ingen forskel i de formelle uddannelseskrav til tandlæger i de forskellige sekto-
rer, der nævnes i spørgsmålet.
Af Autorisationslovens § 47 fremgår det, at den, som har bestået dansk tandlægeek-
samen, kan modtage Styrelsen for Patientsikkerheds autorisation som tandlæge. Vi-
dere i § 48 fremgår det, at tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge meddeles af
Styrelsen for Patientsikkerhed til den tandlæge, der i 1 år har virket i underordnet stil-
ling, hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke.
Tandlægen har ved afslutning af tandlægeuddannelsen en solid teoretisk viden og
forventes at kunne udføre almindelige behandlinger, men mangler ofte rutine i avan-
cerede kliniske færdigheder. Formålet med den 1-årige oplæring er, at tandlægen un-
der opsyn og vejledning af en erfaren tandlæge skal opnå rutine og klinisk erfaring,
der gør tandlægen egnet til selv at virke selvstændigt som tandlæge.
Tandlægen skal i perioden beskæftige sig med både børne- og ungdomstandpleje og
voksentandpleje og mindst 3 måneder af den samlede periode, svarende til 360 ar-
bejdstimer, skal ske i hvert regi.
Det er arbejdsgiveren (ansættende myndigheder), der har ansvar for, at tandlægerne
er kvalificerede til det job, de skal bestride. Endvidere har arbejdsgiveren ansvar for,
at kravene opfyldes vedrørende ordningen for selvstændigt virke som tandlæge.”
Med venlig hilsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-05-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1610511
Dok. nr.: 359455
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 , L 167 A , L 167 B
Offentligt
Side 2
Karen Ellemann / Patrick Kofod Holm


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 til sundhedsministeren i forbindelse med L 167 forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes sende en vurdering af lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige i forhold til frit valg for børn og unge under 16 år
samt brugere af omsorgstandplejen.”
Svar:
I forbindelse med finansloven for 2017 foretog ministeriet et skøn af, at en genindfø-
relse af frit-valgs-ordningerne i børne- og ungdoms- og omsorgstandplejen vil med-
føre meromkostninger for kommunerne på 32 mio. kr. over en fireårige periode, dvs.
en årlig meromkostning på 8 mio. kr. (2017-pl).
Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, har ministeriet revurderet dette
skøn, jf. mit svar på SUU alm. del - spm. 625. Det er således ministeriets vurdering, at
lovforslagets indførelse af frit valg for børn under 16 år samt brugere af omsorgstand-
plejen ikke vil medføre væsentlige merudgifter for det offentlige. Ordningerne vil dog
medføre mindre administrative omkostninger for kommunerne.
Den 22. december 2016 blev lovforslaget sendt i høring hos KL. Af høringsbrevet
fremgår det, at ministeriet har beregnet kommunernes samlede administrative om-
kostninger i medfør af lovforslaget til at udgøre 0,75 mio. kr. årligt. Ministeriet har i
denne forbindelse lagt til grund, at der til administration af ordningerne skal regnes
med en timeløn inkl. overhead på 20 pct. på ca. 230 kr.
KL afgav høringssvar vedr. de økonomiske konsekvenser for kommunerne den 24. fe-
bruar 2017. Af høringsvaret fremgår det, at KL lægger en gennemsnitlige timeløn inkl.
overhead på 312,71 kr. til grund for beregningerne af de administrative udgifter for-
bundet med frit-valgs-ordningerne. På denne baggrund vurderer KL, at de øgede øko-
nomiske omkostninger for kommunerne som følge af ordningerne vil udgøre ca. 1,03
mio. kr. årligt.
Ministeriet er i øjeblikket i dialog med KL om det præcise beløb for meromkostnin-
gerne i kommunerne ved genindførsel af frit-valgs-ordningerne.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Patrick Kofod Holm
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-04-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1610511
Dok. nr.: 347143
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 , L 167 A , L 167 B
Offentligt