Henvendelse af 7/5-17 fra Spastikerforeningen
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse fra Spastikerforeningen.doc
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L150/bilag/12/1753248.pdf
Spastikerforeningen Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Tlf. 38 88 45 75 (10-12 & 12.30-15.00) CVR nr. 20248815 Mail: spastik@spastik.dk www.spastikerforeningen.dk Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Landsforeningen for cerebral parese Folketingets Socialudvalg Christiansborg 1240 København K Taastrup, den 7. maj 2017 Vedr. lovforslag L 150 – 14 ugers varsling ved indgribende afgørelser Lovforslag nr. L L50 indeholder en ordning med et minimumsvarsel på 14 uger for visse kommunale afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter serviceloven. Bestemmelsen om varsling var en af de helt centrale og vigtige nybrud i forbindelse med drøftelserne af reformen af servicelovens voksenbestemmelser. Og en bestemmelse, vi i Spastikerforeningen var meget glade for. Nu kan vi imidlertid konstatere, at ministeren, i sin besvarelse på spørgsmål 45, introducerer en fortolkning at varslingsbegrebet, som helt underminerer betydningen af bestemmelsen. Det fremgår bl.a. af svaret på spørgsmål 45, at borgeren ikke kan undlade at indrette sig efter kommunens Afgørelse i varslingsperioden, "herunder for eksempel opsige hjælperne i en ordning efter servicelovens § 96". Hvis den fortolkning bliver gældende, vil varslingsreglerne i praksis være uden betydning i forbindelse med BPA-ordningen, da de konsekvenser, borgeren må drage af kommunens varsling, de facto vil have stort set samme effekt, som en øjeblikkelig ændring eller fratagelse af en BPA. Hvis borgeren er forpligtet til, at påbegynde afviklingen af sig BPA-ordning i varslingsperioden, så vil varslingsreglerne ikke give borgeren den beskyttelse mod urigtige beslutninger, som var hele ideen med varslingsreglerne. Spastikerforeningen opfordrer derfor Folketingets Socialudvalg til at præcisere, at der ikke skal tages skridt til at effektuere den kommunale afgørelse, før Ankestyrelsens afgørelse er truffet. Med venlig hilsen Mogens Wiederholt Direktør Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 150 Bilag 12 Offentligt