Svar på spm. nr. S 1143: Mener ministeren, at det er god og rimelig regeringsførelse, at ministeren endnu ikke har svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 187 og 190 (alm. del) stillet den 23. januar 2017, og hvad er forklaringen på, at ministeren ikke har kunnet svare på spørgsmålene efter mere end 3 måneder?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål S1143.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1143/svar/1404514/1753073.pdf

Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1143 af 28. april 2017, indleveret af Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
5. maj 2017
J.nr. 2017 - 2554
2016-17
S 1143 endeligt svar
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er god og rimelig regeringsførelse, at ministeren endnu ikke har
svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 187 og 190 (alm. del) stillet den 23. januar 2017,
og hvad er forklaringen på, at ministeren ikke har kunnet svare på spørgsmålene efter
mere end 3 måneder.
Svar
Jeg skal naturligvis beklage, at det ikke har været muligt at fremsende svarene på de på-
gældende spørgsmål tidligere. Jeg lægger stor vægt på at svare rettidigt på udvalgsspørgs-
mål.
Den lange svartid skyldes, at Skatteministeriet er i gang med et større arbejde med genbe-
regning af alle skatteudgifter. Dette arbejde har betydning i forhold til svarene på de på-
gældende spørgsmål, og der har været et behov for at sikre konsistens mellem disse svar
og de kommende skøn for skatteudgifterne.
Derudover har bl.a. boligforhandlingerne lagt beslag på væsentlige beregningsressourcer i
Skatteministeriet. Det er efter min opfattelse kun naturligt, at Skatteministeriet må priori-
tere de ressourcer, der er rådighed, og jeg mener, at der er en balance mellem betjening af
Folketinget og varetagelse af god og rimelig regeringsførelse.
Svarene på spørgsmål nr. 187 og 190 (alm. del) forventes oversendt inden udgangen af
uge 19.


Spørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1143/svar/1404514/1753075.pdf

Udskrevet 23-01-2017 Kl. 14:23:50 1/2
Skatteudvalget
Til: Skatteministeren
Dato: 23. januar 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 187
Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af den
såkaldte bondegårdsregel. Ministeren bedes oplyse provenuet opdelt efter
umiddelbart provenu, efter tilbageløb men før adfærd, efter tilbageløb og adfærd
og i varig virkning.
Spørgsmål 188
Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre
sodavandsafgiften. Ministeren bedes oplyse provenuet opdelt efter umiddelbart
provenu, efter tilbageløb men før adfærd, efter tilbageløb og adfærd og i varig
virkning.
Spørgsmål 189
Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre
udligningsskatten på store pensionsudbetalinger ved kombinationer af
henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct. og et bundfradrag på henholdsvis 300.000
og 500.000. Endvidere bedes kombinationerne beregnet baggrund af den tidligere
model og en model, hvor også kapitalpensioner er inkluderet. Ministeren bedes
oplyse tallene opdelt efter umiddelbart provenu, efter tilbageløb men før adfærd,
efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning.
Spørgsmål 190
Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet vil være, hvis grundskyldspromillen på
produktionsjord ændres efter to modeller:
• Model 1) Fuld harmonisering, hvor grundskyldspromillen for produktionsjord
svarer til den normale grundskyldspromille.
• Model 2) Grundskyldspromillen på produktionsjord svarer til dækningsafgiften af
offentlige ejendommes grundværdier.
Ministeren bedes oplyse dette tal i både umiddelbart provenu, efter tilbageløb men
2016-17
S 1143 endeligt svar
Offentligt
Udskrevet 23-01-2017 Kl. 14:23:50 2/2
før adfærd, og efter tilbageløb og adfærd, samt i varig virkning.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Svarene bedes sendt elektronisk til spørgeren på Rune.Lund@ft.dk og til
lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Lea Wermelin (S)
formand