L 184 - svar på spm. 3 om, hvordan øgede administrative udgifter, mere bureaukrati og flere regler/kontrolinstanser harmonerer med regeringens ønske om regelforenkling og afbureaukratisering, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L184/spm/3/svar/1404503/1753057.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 8. maj 2017 Sags nr.:17/05466 Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 184) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen- uddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet) har udvalget i brev af 21. april 2017 efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 3: ”Hvordan harmonerer de øgede administrative udgifter, mere bureaukra- ti og flere regler/kontrolinstanser med regeringens ønske om det mod- satte; nemlig regelforenkling og afbureaukratisering?” Svar: Investeringsrammer foreslås indført for at sikre, at vi fremadrettet har de fornødne, politiske redskaber til tværgående at styre og prioritere større investeringer i den offentlige sektor. Det er et politisk ansvar at sikre den rette balance i de offentlige investeringer. Det er vanskeligt entydigt at konkludere på omfanget af øget administra- tion med indførelse af investeringsrammer. Omfanget vil være betinget af forskellige forhold, herunder blandt andet de konkrete rammer på finansloven og nøjagtigheden i institutionernes årlige indberetninger. Det bemærkes, at der allerede i dag findes krav om godkendelse i Folke- tingets Finansudvalg af større investeringer på det selvejede uddannel- sesområde. Med venlig hilsen Merete Riisager Undervisningsudvalget 2016-17 L 184 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt