Betænkning over L 100

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning L 100.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L100/bilag/12/1752993.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 14. marts 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
    (Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.)
    [af finansministeren (Kristian Jensen)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet i alt 10 ændringsforslag til lovforslaget. En-
    hedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
    slag nr. 1-5, 9 og 10, og finansministeren har stillet æn-
    dringsforslag nr. 6-8 til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2017 og var
    til 1. behandling den 13. januar 2017. Lovforslaget blev ef-
    ter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for For-
    retningsordenen.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og finansministeren sendte den 17. oktober
    2016 dette udkast til udvalget, jf. UFO alm. del – bilag 9.
    Den 14. december 2016 sendte finansministeren de indkom-
    ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 12 spørgsmål til finansministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    Samråd
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til finansministeren til
    mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd den
    28. februar 2017.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med de under nr. 6-8 stillede æn-
    dringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige æn-
    dringsforslag.
    Radikale Venstre glæder sig over, at det efter mange års
    radikal kamp endelig er lykkedes at indføre den samme pen-
    sionsalder for politikere som for alle andre danskere. I det
    hele taget får politikere nu et pensionssystem, der i langt hø-
    jere grad er sammenligneligt med en almindelig arbejdsmar-
    kedspension, også selv om Radikale Venstre gerne havde set
    et politisk flertal gennemføre flere af de anbefalinger, som
    Vederlagskommissionen afgav. Nærværende lovgivning er
    dog et markant skridt i den rigtige retning og udtryk for det
    flertal, der i øjeblikket kan findes for en progressiv ændring
    af pensionsreglerne for politikerne.
    Radikale Venstre stemmer derfor for finansministerens
    ændringsforslag, der er loyale over for den indgåede aftale,
    og stemmer imod Enhedslistens ændringsforslag, der ville
    indebære et brud med forliget og i visse tilfælde medføre
    ekspropriationslignende tiltag.
    Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
    vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Hvis de af Enhedslisten stillede ændringsforslag forkastes,
    vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget.
    Enhedslisten har i mange år arbejdet for at normalisere
    politikeres pensionsforhold, sådan at de i højere grad flugter
    med resten af befolkningens. Det er derfor positivt, at der
    med lovforslaget tages enkelte skridt, der begrænser de ublu
    privilegier, som politikere er omfattet af. Lovforslaget er
    dog helt utilstrækkeligt og risikerer faktisk på visse områder
    at stille politikere mere fordelagtigt end med de gældende
    regler.
    Når det gælder pensionen, har partierne bag den aftale,
    der ligger til grund for lovforslaget, desværre valgt ikke at
    følge Vederlagskommissionens forslag om en bidragsbe-
    stemt pension, der flugter med de arbejdsmarkedspensioner,
    som andre lønmodtagere er omfattet af. I stedet har man
    fastholdt den nuværende langt mere lukrative tjeneste-
    Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2016-17
    AX019811
    Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
    L 100 Bilag 12
    Offentligt
    mandslignende pensionsordning. Hertil kommer, at man har
    indført en ny ret til såkaldt førtidspensionering, der som føl-
    ge af den meget lukrative pension vil betyde, at politikere
    også fremover kan trække sig tilbage med en høj pension 5
    år før folkepensionsalderen og tilmed kan få pensionen ud-
    betalt, samtidig med at de arbejder og har en høj indtægt.
    Retten til den såkaldte førtidspensionering vil trods de
    fradrag, som følger af at vælge førtidspensioneringen, inde-
    bære, at det kan være økonomisk lukrativt at vælge at før-
    tidspensionere sig, idet man afhængigt af levetiden samlet
    set kan få udbetalt et højere beløb i pension.
    Endelig er det et stort problem, at ændringen af pensions-
    reglerne kun gælder fremadrettet og dermed ikke omfatter
    den del af pensionen, som nuværende og tidligere ministre
    allerede har optjent. Det betyder, at de ministre, der stod i
    spidsen for at øge befolkningens pensionsalder, selv vil kun-
    ne hæve deres pension mange år før folkepensionsalderen.
    Enhedslisten har stillet en række ændringsforslag til lov-
    forslaget, som, hvis de vedtages, vil bidrage til en mere vidt-
    gående normalisering af politikernes pensionsforhold, og
    som følger Vederlagskommissionens anbefalinger.
    Når det gælder ministres vederlag og eftervederlag, er der
    også problemer i forslaget. Tidligere ministre vil også frem-
    over kunne få udbetalt ministerpension, samtidig med at de
    modtager løn eller vederlag fra andre politiske hverv, såle-
    des at de reelt får en dobbelt skatteyderbetalt indkomst.
    Endelig bortfalder den reduktion af ministerlønnen på 5
    pct., som blev vedtaget i forbindelse med genopretningspak-
    ken i 2010. Pakkens øvrige elementer som forkortelsen af
    dagpengene må danskerne stadig lide under, og derfor virker
    det hverken logisk eller rimeligt, at ministre skal genvinde
    den løn, de havde før genopretningspakken.
    Enhedslisten har stillet ændringsforslag, der fastholder
    ministres nuværende lønforhold og fjerner muligheden for at
    få udbetalt ministerpension, samtidig med at man får løn el-
    ler vederlag for et andet politisk hverv.
    Socialistisk Folkeparti mener grundlæggende, at det er
    positivt, at der nu ændres ved ministres løn- og pensionsvil-
    kår. Socialistisk Folkeparti har længe argumenteret for, at
    der bør ske en ligestilling af ministres og resten af befolk-
    ningens pensionsalder. Derfor mener Socialistisk Folkeparti,
    at det er positivt, at ministre fremover først kan modtage
    pension, når de når folkepensionsalderen, ligesom det er po-
    sitivt, at minimumsgrænsen for eftervederlag bliver sænket
    til 6 måneder, og at ministres lønninger fremover vil følge
    lønudviklingen i den offentlige sektor. Socialistisk Folke-
    parti finder det dog problematisk, at alle ministre ikke over-
    går til en bidragsbaseret pension ligesom resten af arbejds-
    markedet, ligesom det er urimeligt, at lovforslaget ikke har
    effekt på de nuværende ministres allerede optjente pension.
    Endelig er Socialistisk Folkeparti skeptisk over for mulighe-
    den for førtidspensionering for ministre.
    Lovforslaget indeholder en række forbedringer, men også
    en række problematikker, som dog i vidt omfang imødegås
    af Enhedslistens ændringsforslag. Socialistisk Folkeparti vil
    derfor stemme for lovforslaget, hvis disse ændringsforslag
    vedtages, men hverken for eller imod lovforslaget, hvis de
    forkastes.
    Et tredje mindetal i udvalget (ALT) vil stemme hverken
    for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de
    under nr. 5-9 stillede ændringsforslag og imod de øvrige æn-
    dringsforslag.
    Med Vederlagskommissionen havde Folketinget en unik
    mulighed for at skabe rimelige og gennemsigtige lønninger
    for politikerne i kraft af det arbejde, som den uafhængige
    kommission havde udført. Alternativet så helst, at Veder-
    lagskommissionens anbefalinger blev fuldt implementeret,
    dog med det forbehold, at der skulle ske fuld modregning af
    alle indtægter i eftervederlag. Derfor synes Alternativet og-
    så, det er ærgerligt, at dette lovforslag kun implementerer en
    meget lille del af Vederlagskommissionens anbefalinger.
    Det er positivt, at ministrenes vederlag kommer til at føl-
    ge lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked, at pensions-
    alderen hæves til folkepensionsalderen, og at perioden for
    ministres eftervederlag sættes ned. Dog er det ærgerligt, at
    perioden for eftervederlag ikke kommer til at følge Veder-
    lagskommissionens anbefalinger. Mest ærgerligt er det dog,
    at Vederlagskommissionens anbefalinger om en øget gen-
    nemsigtighed i lønningerne kombineret med en omlægning
    af pensionen fra tjenestemandslignende pension til arbejds-
    markedslignende pension ikke bliver gennemført. Det ville
    have gjort lønningerne lettere at sammenligne med andre of-
    fentligt ansattes og dermed have skabt større gennemsigtig-
    hed.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og SF):
    1) Nr. 1 affattes således:
    »1. § 1, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
    »Grundvederlaget til ministre udgør 1.185.966 kr. i årligt
    grundbeløb (31. marts 2017-niveau).««
    [Permanentgørelse af den reduktion på 5 pct. i ministres ve-
    derlag, der efter de gældende regler udløber den 31. decem-
    ber 2019]
    2) Nr. 2 affattes således:
    »2. § 1, stk. 2, ophæves.
    Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.«
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
    3) Nr. 3 udgår.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
    2
    4) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 4 indsættes som stk. 7:
    »Stk. 7. Egenpension efter stk. 1, 2. pkt., udbetales ikke,
    såfremt en forhenværende minister modtager vederlag eller
    eftervederlag fra Europa-Parlamentet, Folketinget, en regi-
    on, en kommune eller politisk udpegede hverv i internatio-
    nale organisationer. Egenpension udbetales ved ophør af de
    i 1. pkt. nævnte indtægter.««
    [Standsning af udbetaling af egenpension for en forhenvæ-
    rende minister, der modtager indtægter fra nærmere opreg-
    nede politiske hverv eller fra politisk udpegede hverv i inter-
    nationale organisationer]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, ALT og
    SF):
    5) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
    »02. Efter § 4 indsættes:
    »§ 4 a. Der indbetales 25 pct. af grundvederlaget efter §
    1, stk. 1, 1. og 2. pkt., til en arbejdsmarkedspensionsord-
    ning, der opfylder de krav til ydelsessammensætning m.v.,
    som gælder for ansatte i staten. Finansministeren fastsætter
    nærmere regler herom.««
    [Etablering af en bidragsfinansieret pensionsordning for mi-
    nistre]
    Til § 2
    Af finansministeren, tiltrådt af udvalget:
    6) I stk. 1 ændres »1. april« til: »1. maj«.
    [Ændring af lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt]
    7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning fra den 1. april 2017.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    [Virkningstidspunkt for regulering af vederlag]
    8) I stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »1. januar 2007-31.
    marts 2017« til: »1. januar 2007-30. april 2017«.
    [Udvidelse af periode for overgangsbestemmelse som kon-
    sekvens af ændringsforslag nr. 6]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, ALT og
    SF):
    9) Som stk. 4 indsættes:
    »Stk. 4. § 1, nr. 02, har virkning for funktionstid som mi-
    nister fra og med den 1. april 2017. For funktionstid fra og
    med den dato optjenes ingen ret til pension efter §§ 4 og 5 i
    lov om vederlag og pension m.v. for ministre. For udbeta-
    ling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder
    til og med den 31. marts 2017 finder de hidtil gældende reg-
    ler anvendelse.«
    [Overgangsbestemmelse vedrørende bidragsdefineret pensi-
    onsordning for ministre]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og SF):
    Ny paragraf
    10) Efter § 2 indsættes:
    »§ 01
    Finansministeren fremsætter i folketingsåret 2017-18 for-
    slag til revision af loven med hensyn til virkningstidspunktet
    for § 1, nr. 10, jf. § 2, stk. 3.«
    [Revisionsbestemmelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Efter de gældende regler udløber reduktionen på 5 pct. i
    ministres grundvederlag den 31. december 2019.
    Med ændringsforslaget gøres den nuværende nedsættelse
    af ministres grundvederlag med 5 pct. permanent.
    Til nr. 2 og 3
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af æn-
    dringsforslag nr. 1.
    Til nr. 4
    Med ændringsforslaget vil en forhenværende minister ik-
    ke have ret til at oppebære egenpension, hvis den pågælden-
    de samtidig modtager vederlag eller eftervederlag fra et
    hverv i Europa-Parlamentet, Folketinget, en region, en kom-
    mune eller politisk udpegede hverv i internationale organi-
    sationer, eksempelvis som medlem af Europa-Kommissio-
    nen eller generalsekretær for NATO.
    En forhenværende minister, der har ministerpension i ud-
    betaling, og som indtræder i hverv i Europa-Parlamentet,
    Folketinget, en region eller en kommune eller politisk udpe-
    gede hverv i internationale organisationer, vil med æn-
    dringsforslaget få standset udbetalingen af ministerpension
    med virkning fra udgangen af den måned, hvori
    vedkommende tiltræder hvervet.
    Ved ophør af hverv i Europa-Parlamentet, Folketinget, en
    region eller en kommune eller politisk udpegede hverv i in-
    ternationale organisationer vil den forhenværende ministers
    egenpension blive udbetalt eller genoptaget fra den 1. i må-
    neden efter den måned, hvori indtægten fra hvervet ophører.
    Hvis den forhenværende minister modtager eftervederlag fra
    hvervet, vil egenpensionen således blive udbetalt eller gen-
    optaget fra den 1. i måneden efter den måned, hvori efterve-
    derlagsperioden ophører.
    Til nr. 5 og 9
    Ændringsforslagene indebærer en overgang til en ordning
    med bidragsbestemt pension for tidligere ministre som fore-
    slået af Vederlagskommissionen frem for, som det fremsatte
    lovforslag indebærer, at fortsætte med en ordning med mini-
    sterpension, der svarer til pensionen til en statstjenestemand
    på skalatrin 49.
    3
    Det foreslås, at der af grundvederlaget sker indbetaling af
    et pensionsbidrag på 25 pct. svarende til den bidragsprocent,
    som Vederlagskommissionen har anbefalet.
    Pensionsbidrag skal indbetales til en arbejdsmarkedspen-
    sionsordning, der opfylder de generelle krav til ydelsessam-
    mensætning og tilbagekøb, der gælder for bidragsfinansiere-
    de pensionsordninger for overenskomstansatte i staten. Den
    enkelte minister vil selv kunne vælge, hvilket pensionsinsti-
    tut, der skal modtage bidragene, dog således at pensionsord-
    ningen skal opfylde de gældende krav til ydelsessammen-
    sætningen m.v.
    Ved ydelsessammensætningen forstås, at pensionsordnin-
    gen skal indeholde en livsvarig alderspension, en invalide-
    dækning og en børnepension.
    Finansministeren vil fastsætte nærmere regler om ordnin-
    gen, herunder om ministres valg af pensionsinstitut m.v.
    Det foreslås med hensyn til ikrafttræden og overgangsbe-
    stemmelser, at den ændrede pensionsordning skal have virk-
    ning for funktionstid som minister fra den 1. april 2017, og
    at der for funktionstid efter den dato ikke optjenes ret til
    pension efter §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v.
    for ministre, mens de hidtil gældende regler skal finde an-
    vendelse for udbetaling af egenpension optjent på grundlag
    af medlemsperioder til og med den 31. marts 2017. Det vil
    indebære, at der først med virkning fra den 1. april 2017
    skal ske indbetaling af pensionsbidraget på 25 pct. af grund-
    vederlaget, mens der indtil da optjenes pensionsrettigheder
    efter de nuværende regler.
    Til nr. 6
    Med ændringsforslaget ændres lovforslagets ikrafttrædel-
    sestidspunkt til den 1. maj 2017. Ændringen af ikrafttrædel-
    sestidspunktet skyldes, at lovforslaget på nuværende tids-
    punkt ikke kan nå at blive vedtaget til ikrafttræden den 1.
    april 2017.
    Til nr. 7
    Med ændringsforslaget sikres det, at den årlige regulering
    af vederlag første gang sker den 1. april 2017, selv om loven
    først træder i kraft den 1. maj 2017, jf. ændringsforslag nr.
    6.
    Til nr. 8
    Med ændringsforslaget udvides perioden for overgangs-
    ordningen om allerede optjent ministerpension i lovforsla-
    gets § 2, stk. 3, hvorefter lovforslagets § 1, nr. 10, om udbe-
    taling af ministerpension ved den pågældendes folkepensi-
    onsalder, ikke finder anvendelse for funktionstid som minis-
    ter i perioden fra den 1. januar 2007 til den 30. april 2017.
    Det vil således være ministerpension optjent fra den 1. maj
    2017, der først kan udbetales ved den pågældendes folke-
    pensionsalder.
    Til nr. 10
    Det foreslås, at finansministeren i folketingsåret 2017-18
    fremsætter forslag til revision af loven med hensyn til virk-
    ningstidspunktet for § 1, nr. 10, jf. § 2, stk. 3.
    I forbindelse med revisionen vil der skulle tages stilling
    til, hvorvidt det reelt er en retlig nødvendighed, at forhøjel-
    sen af ministres pensionsalder alene gives virkning for pen-
    sion optjent efter ændringslovens ikrafttræden. Det forven-
    tes, at finansministeren til brug for denne vurdering indhen-
    ter en uvildig juridisk redegørelse, dvs. en redegørelse fra
    andre end regeringens jurister, om spørgsmålet i forhold til
    grundlovens § 73 og fremsender redegørelsen til Udvalget
    for Forretningsordenen, således at sagen kan bedømmes på
    det bedst mulige oplysningsgrundlag.
    Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL)
    Leif Mikkelsen (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S)
    Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)
    Martin Lidegaard (RV) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 100
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren
    2 Udkast til tidsplan
    3 Tidsplan
    4 Udkast til betænkning
    5 Revideret tidsplan
    6 2. udkast til betænkning
    7 Ændringsforslag, fra finansministeren.
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 100
    Spm.nr. Titel
    1 MFU spm. om teknisk bistand til et lovforslag, som sikrer, at den æn-
    drede pensionsalder vil gælde for alle ministre fremover, til finansmi-
    nisteren, og ministerens svar herpå
    2 MFU spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, så der indføres
    bidragsfinansieret pension, som Vederlagskommissionen foreslog det,
    til finansministeren, og ministerens svar herpå.
    3 MFU spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører
    fuld modregning i eftervederlaget for lønindkomst, til finansministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    4 MFU spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der ophæver mu-
    ligheden for at modtage ministerpension, mens man modtager løn, ve-
    derlag eller eftervederlag fra politiske hverv, til finansministeren, og
    ministerens svar herpå
    5 MFU spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører en
    permanentgørelse af den reduktion på 5 pct. i ministres lønninger, der
    er gældende indtil den 31. december 2019, til finansministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    6 MFU spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, så muligheden
    for førtidig pensionering for ministre udgår, til finansministeren, og
    ministerens svar herpå
    7 Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 28. februar
    2017, til finansministeren, og ministerens svar herpå
    8 MFU spm. om oversendelse af et notat, hvori der nærmere redegøres
    for den foreslåede mulighed for, at tidligere ministre selv kan vælge
    en »førtidspensionering«, til finansministeren, og ministerens svar
    herpå
    9 MFU spm. om, hvordan ministre vil være stillet set i forhold modtage-
    re af tjenestemandspension og almindelige arbejdsmarkedspensioner,
    til finansministeren, og ministerens svar herpå
    10 MFU spm. om en ny vurdering fra Justitsministeriet om spørgsmål om
    mulig ekspropriation, til finansministeren, og ministerens svar herpå
    11 MFU spm. om indhentelse af en uvildig juridisk vurdering af spørgs-
    mål om mulig ekspropriation, til finansministeren, og ministerens svar
    herpå
    5
    12 Spm. om, hvorvidt ændringsforslag nr. 4 til lovforslaget vil kunne ud-
    gøre ekspropriation, til finansministeren, og ministerens svar herpå
    Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 100
    Samråds-
    spm.nr.
    Titel
    A Samrådsspm. om mulighed for tidligere pension for politikere, til fi-
    nansministeren
    6