Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017

Redegørelse nr. R 15 (4/5 2017) Folketinget 2016-17
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 4/5 17 om Danmarks digitale vækst 2017.
(Redegørelse nr. R 15).
Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):
1. SAMMENFATNING
Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye mu-
ligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser
og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, in-
novation og nye produkter. Det udgør en væsentlig drivkraft
for produktivitet og vækst og dermed velstanden i de kom-
mende år. Samtidig kan brug af digitale hjælpemidler og tek-
nologier give den enkelte bedre levevilkår. Der er således væ-
sentlige muligheder ved øget brug af digitalisering.
Den hastige udbredelse af digitale teknologier indebærer
imidlertid også udfordringer og risici for såvel virksomhe-
derne, den enkelte som for samfundet. Den digitale omstil-
ling kommer til at indebære store omstillinger i erhvervslivet
og på arbejdsmarkedet, hvor mange jobfunktioner vil æn-
dres. Det stiller krav til, at virksomhederne fornyer sig, at
kompetencerne i arbejdsstyrken udvikles i takt med omstil-
ling af jobfunktioner mv., og at lovgivning og andre ramme-
vilkår følger med, således at der skabes gode og konkurren-
cedygtige rammer for den digitale omstilling i Danmark og i
Europa. Meget taler for, at omstillingen i virksomhederne og
på arbejdsmarkedet kommer til at gå hurtigere end tidligere
set.
Boks 1 Digital vækst i Danmark
Danmarks udgangspunkt er godt. Danmark er fortsat det
mest digitale EU-land, se figur 1. Godt 9 ud af 10 danskere
bruger internettet dagligt til en bred vifte af formål, såsom
jobsøgning, kommunikation, handel mv. Virksomheder an-
vender også i høj grad digitale teknologier, særligt til enkelt-
stående processer og automatisering. Den digitale infrastruk-
tur er veludbygget, og den offentlige sektor er blandt de mest
digitale i Europa.
Muligheder
Virksomhederne
– Højere produktivitetsvækst gennem effektivisering samt
skabelse af nye markeder og produkter gennem innovati-
on og nye forretningsmodeller mv.
Den enkelte
– Bedre levevilkår, en lettere hverdag, tidsbesparelser, min-
dre nedslidning, lavere priser, bedre adgang til uddannel-
se og nye sociale netværk.
Samfundet
– Stigende international e- og samhandel, bedre ressource-
anvendelse, en mere miljømæssigt bæredygtig vækst, for-
bedringer på sundhedsområdet og en mere effektiv offent-
lig sektor.
Udfordringer
Virksomhederne
– Virksomhederne skal være omstillingsparate og hurtigere
end tidligere tage nye teknologier til sig for fortsat at være
konkurrencedygtige.
Den enkelte
– En række jobfunktioner vil ændres/forsvinde.
– Behov for nye kompetencer.
– Alle får del i gevinsterne af den digitale omstilling.
Samfundet
– Lovgivningen skal kunne rumme de nye digitale forret-
ningsmodeller og være digitaliseringsklar.
– Den digitale infrastruktur skal være velfungerende.
– Sikre ansvarlig håndtering af personfølsomme og forret-
ningskritiske data.
– Større og hastigere omstilling på arbejdsmarkedet.
2
Fremdriften i digitaliseringen er dog lidt lavere end gennem-
snittet i EU og undersøgelser peger på, at Danmark risikerer
ikke at kunne følge med de andre førende lande, jf. kapitel .
Det skal ses i lyset af, at danske virksomheder har været gode
til at udnytte første runde af digitale teknologier til at effekti-
visere processer i produktion og forretningen, særligt enkelt-
stående processer. Derimod er danske virksomheder udfor-
dret i forhold til at udnytte de nyere digitale vækstområder
som fx kunstig intelligens, analyse af kundedata, big data, in-
ternet of things og e-handel sammenlignet med de førende
lande. Hertil kommer, at danske virksomheder i mindre grad
formår at omsætte de nye digitale muligheder til nye forret-
ningsmodeller. Udviklingen går meget stærkt, og der er risi-
ko for, at det digitale forspring opnået på den første bølge af
digitalisering i Danmark eroderer.
Regeringen har stort fokus på, at Danmark skal drage
størst mulig fordel af de nye muligheder til gavn for vækst og
velstand, som den digitale omstilling giver. Som en lille åben
økonomi vil Danmark under alle omstændigheder mærke
konsekvenserne af den digitale udvikling, men vi kan selv
påvirke, om vi skal høste gevinsterne. Det kræver, at der sik-
res gode konkurrencedygtige vilkår for virksomhederne og
for omstillingen på arbejdsmarkedet.
Der er allerede taget initiativer for at styrke rammerne for
den digitale omstilling, blandt andet gennem digitaliserings-
partnerskaber, på uddannelsesområdet og vedr. forbedringer
af den digitale infrastruktur. Herudover er igangsat arbejde
på en række felter med henblik på at styrke Danmarks digita-
le omstilling.
Der er nedsat et Digitalt Vækstpanel bestående af virk-
somhedsledere, der i maj 2017 vil komme med anbefalinger
til regeringen om, hvad der kan understøtte den digitale om-
stilling i dansk erhvervsliv, herunder i forhold til små og mel-
lemstore virksomheder.
Regeringen har også fået anbefalinger fra Virksomhedsrå-
det for IT-sikkerhed og Digitaliseringspartnerskabet for de-
tail-, engros- og e-handel om, hvorledes indsatsen på disse
felter kan styrkes. Ligesom der snarest afgives betænkning
om gennemførelsen af EU's nye datasikkerhedsdirektiv i
Danmark.
I maj vil Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks
fremtid holde dets første møde. Disruptionrådet har deltagel-
se af arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og re-
geringen, der skal drøfte og analysere digitaliseringens og
globaliseringens muligheder og udfordringer, herunder på
arbejdsmarkedet.
Regeringen vil i efteråret 2017 på baggrund af anbefalinger
fra blandt andet Det digitale Vækstpanel og drøftelserne i
Disruptionrådet fremlægge en Strategi for Danmarks digitale
vækst, der skal bidrage til, at Danmark fortsat er i front, når
det kommer til at udnytte de nye teknologiske muligheder.
Regeringen vil fremlægge en deleøkonomisk strategi in-
den sommeren 2017.
Der vil på uddannelsesområdet blive igangsat blandt an-
det trepartsdrøftelser om voksen- og efteruddannelse.
Som led i den digitale omstilling er et væsentlig fokusom-
råde også at sikre gode vækstvilkår for entreprenørskab og
nye virksomheder. Regeringen har nedsat et iværksætterpa-
nel, som skal se på rammevilkårene for at få nye virksomhe-
der til at vokse og udnytte nye muligheder blandt andet i
form af nye digitale forretningsmuligheder.
Endelig har gennemførelse af det digitale indre marked i
Europa stor betydning for også Danmarks digitale omstilling
og prioriteres derfor højt.
3
Boks 2 Status for Danmarks digitale vækst 2017
2. DIGITAL VÆKST
Digital vækst er udtryk for den fremgang, der opstår ved
brug af digitale teknologier til at opnå et mere effektivt kapi-
talapparat, ny innovation og kommunikation, nye forret-
ningsmodeller og adgang til nye markeder, der kan skabe
øget indtjening, omsætning og grundlag for højere produkti-
vitet på længere sigt. Digitaliseringen vil derigennem være
en væsentlig drivkraft for produktivitetsvækst og dermed
vækst og velstand, samtidig med at digitalisering kan bidra-
ge til bedre levevilkår for den enkelte. Digitalisering kan såle-
des give væsentlige fordele for virksomhederne, den enkelte
og for samfundet.
2.1 Muligheder ved digitalisering
For virksomhederne kan ny digital teknologi bidrage til højere
produktivitetsvækst gennem et mere digitaliseret kapitalap-
parat, ligesom digitalisering understøtter effektiviseringer
gennem fx nye og forbedrede arbejdsgange, automatisering
og reducerede driftsomkostninger. Dertil kommer højere pro-
duktivitetsvækst gennem innovation af nye eller forbedrede
varer og tjenester, digitale forretningsmodeller eller markeds-
føring mv. Den hastige udvikling fordrer, at virksomhederne
er omstillingsparate for at være konkurrencedygtige og inve-
sterer i digitale forskning- og udviklingsaktiviteter for at gøre
ny teknologi kommerciel. Det kræver samtidig, at der er gode
konkurrence- og vækstvilkår, hvis danske virksomheder skal
klare sig godt i den stigende internationale konkurrence.
For den enkelte giver brugen af ny digital teknologi og nye
internetbaserede tjenester mulighed for bedre levevilkår gen-
nem en lettere hverdag og tidsbesparelser, lavere forbruger-
priser og lettere adgang til markeder, bedre adgang til ud-
dannelse og viden, nye sociale netværk mv. Befolkningens,
virksomhedernes og det offentliges brug af nye digitale mu-
ligheder stiller større krav til en tidssvarende lovgivning og
større opmærksomhed om brug af personfølsomme og forret-
ningskritiske data og IT-sikkerhed. Digitaliseringen forventes
også at stille nye krav til befolkningens kompetencer. Et flek-
sibelt arbejdsmarked, gode uddannelser og et agilt efterud-
dannelsessystem understøtter beskæftigelsesmulighederne
Digital vækst
– Danmark er fortsat det mest digitaliserede EU-land. Fremdriften i digitaliseringen er dog lavere end gennemsnittet i EU,
hvilket bl.a. kan afspejle teknologisk indhentning, men andre sammenlignelige lande digitaliserer også hurtigt.
– Borgerne ser overvejende positivt på digitaliseringen. 9 ud 10 frygter ikke, at deres arbejdsplads nedlægges som følge af
den teknologiske udvikling.
– 9 ud af 10 danskere anvender dagligt internettet. Det er mere end i de fleste andre EU-lande. Danskere bruger dog i mindre
grad internettet til fx nyheder og online kurser end i de nordeuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med.
Digitalisering af danske virksomheder
– Danske virksomheder er blandt de mest digitale i Europa. Halvdelen af danske virksomheder med over ti ansatte har et
højt digitaliseringsniveau, og det er især store virksomheder, som er meget digitale.
– Danske virksomheder er førende på ældre digitale teknologier, der har automatiseret drift og digitaliseret administration.
– Danske virksomheder udnytter derimod ikke nyere digitale vækstområder som fx dataanalyse (big data og kundedata),
sensorer (internet of things) og e-handel til bl.a. eksport i så høj grad som i de førende europæiske lande.
– De mest digitale virksomheder har en signifikant højere produktivitet end de mindst digitale virksomheder i Danmark.
– IT-investeringerne er steget kraftigt siden midten af 1990’erne og udgør i dag ca. 20 pct. af de samlede erhvervsinvesterin-
ger.
– Digitale virksomheder har en relativt høj etableringsrate i Danmark og udgør 10 pct. af alle danske vækstvirksomheder,
men kun 5 pct. i det generelle erhvervsliv.
Digitale kompetencer
– Siden 2009 er virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere med avancerede digitale kompetencer vokset dobbelt så
meget som den generelle efterspørgsel.
– 1 ud af 7 nye stillinger kræver IT-færdigheder på avanceret brugerniveau eller på specialistniveau.
– Danske virksomheder har i gennemsnit færre IKT-specialister ansat end virksomheder i andre nordeuropæiske lande.
– Halvdelen af de danske virksomheder, der søger IKT-specialister, giver udtryk for, at de har haft vanskeligheder ved at få
de ledige stillinger besat.
– Befolkningens almene digitale kompetencer er gode, men lidt efter de nordiske lande og Nederlandene. Godt ¼ af den
voksne arbejdsstyrke har ingen/svage IT-kompetencer.
– Virksomhederne tilbyder ikke efteruddannelse i IKT-færdigheder i helt samme omfang som andre nordeuropæiske lande,
fx Norge, Finland og Tyskland.
Andre forudsætninger for digitalisering i erhvervslivet
– Danmark har en veludbygget digital infrastruktur. Der er imidlertid geografiske forskelle, særligt i forhold til højhastig-
hedsbredbånd.
– Den offentlige sektor i Danmark er langt fremme i forhold til digitaliserede offentlige services, særligt den virksomhedsret-
tede digitalisering af offentlige tjenester.
– Ny teknologi og nye forretningsmodeller udfordrer eksisterende regulering, der kan hæmme investeringer og innovation.
– Kun 4 ud af 10 danske virksomheder har en IT-sikkerhedspolitik, selvom ca. 7 ud af 10 virksomheder udsættes for cyberan-
greb. Der er behov for større opmærksomhed om IT-sikkerhed og brug af personfølsomme og forretningskritiske data.
4
for den enkelte og at alle får del i gevinsterne af den digitale
omstilling. Dette vil også understøtte sammenhængskraften i
samfundet.
For samfundet som helhed kan digitalisering blandt andet
lede til stigende international e-handel og samhandel, bedre
ressourceanvendelse, en mere miljømæssigt bæredygtig
vækst, forbedringer på sundhedsområdet og en mere effektiv
offentlig sektor. Udnyttelse af digital teknologi stiller krav til
en velfungerende digital infrastruktur og forskning i nye tek-
nologier. Den digitale udvikling og internetplatforme på
tværs af landegrænser stiller også krav til indretningen af
skattesystemet og konkurrencemyndighedernes kontrol. Di-
gitaliseringen kræver også en tidssvarende lovgivning, her-
under rettigheder vedr. ejerskab af data, forbrugerbeskyttelse
og velfungerende markeder.
Det digitale samfund rummer mange muligheder for øget
vækst, produktivitet, bedre velfærd og en mere effektiv of-
fentlig sektor. Ofte kan udvikling af digitale løsninger ske hos
virksomhederne, men den digitale vækst vil også komme
borgere og samfund til gode, se boks 3.
Boks 3 Eksempler på, hvordan digitaliseringen skaber værdi for danskere, virksomheder og samfundet
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Digitalisering og produktivitet
Der er en positiv sammenhæng mellem digitalisering og pro-
duktivitet. Det er imidlertid vanskeligt at opgøre præcist,
hvor stor betydning digitalisering har for produktiviteten.
Produktivitetsgevinsterne afhænger blandt andet af, om der
gennemføres supplerende investeringer i andre former for
kapital og investeringer i medarbejderkompetencer. Det kræ-
ver således, at virksomhederne har de rette kompetencer til
rådighed for at kunne udnytte digitaliseringen i virksomhe-
derne, se boks 4.
Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, der ejer en række virksomheder. Selskabet blev grundlagt
i 1866 med det formål at hjælpe bønderne med at omdanne den jyske hede til frugtbar landbrugsjord. I dag beskæftiger selska-
bets virksomheder sig mere bredt med bl.a. skovejerskab, grøn service og handel, energianlæg og rådgivning i ind- og udland.
Efter mange år med beskedne driftsresultater er selskabet blandt andet ved hjælp af en omfattende digitaliseringsproces ble-
vet en mere bæredygtig koncern med større indtjening. Som en del af digitaliseringsprocessen har Hedeselskabet effektivise-
ret og optimeret egen forretning ved at rydde op i datterselskabernes 18 forskellige og usammenhængende økonomisystemer.
I stedet har man implementeret ét overordnet ERP-system på tværs af hele koncernen og samtidig outsourcet driften heraf.
Med en stærkere IT-infrastruktur har Hedeselskabet fået bedre betingelser for at opsamle og analysere data til den videre for-
retningsudvikling. Med mindre fokus på IT-driftsopgaver og -udfordringer har det samtidig været muligt at frigive flere inter-
ne IT-ressourcer til at arbejde med data, øget brugervenlighed og nye digitale løsninger, der skaber merværdi for kunderne.
Virksomheden ANYgroup leverer intelligente nødkald - og tryghedssystemer til den kommunale plejesektor. Trådløse senso-
rer og avancerede algoritmer registrerer fald og varsler plejepersonale eller pårørende om usædvanlig aktivitet i boligen og
understøtter på den måde, at ældre eller demente kan bo bedst - og længst muligt i eget hjem. Tilbagebetalingstiden på løsnin-
gen er ifølge beregninger under én måned, idet løsningen fx kan erstatte en del af den fysiske monitorering og besøg i pleje-
sektoren, og løsningen har ifølge ANYgroup stort eksportpotentiale.
Sensorteknologi til håndtering af oversvømmelser giver besparelser for borgere og kommune. Vejle er udpeget som ét af de ti mest
sårbare områder i Danmark i forhold til oversvømmelser. Med højere frekvens af høje vandstande og kraftig regn skaber det
store udfordringer for både borgere og myndigheder i Vejle kommune. Kommunen gør derfor brug af sensorteknologi, som
automatisk kan åbne og lukke byens nye sluser og dermed afskærme udsatte områder. Det har allerede betydet konkrete be-
sparelser for borgerne, der oplever færre oversvømmelser og på sigt måske vil kunne slippe med en lavere forsikringspræmie.
Vejle kommune har også allerede opnået besparelser.
Virtual Reality og 3D i byggeriet. Udviklingsselskabet bag det kommende supersygehus ved Hillerød bruger 3D-teknologi og
Virtual Reality til at teste entreprenørtekniske prototypeløsninger og simulere omgivelser og muligheder for brugere af det
nye hospital. Det skaber bedre beslutningsgrundlag for såvel rådgivere og entreprenører som fremtidige brugere (typisk ho-
spitalsansatte) af hospitalet til at vælge den mest hensigtsmæssige indretning. Samtidig medfører teknologien besparelser
grundet muligheden for at minimere fejl og imødekomme ændringer tidligere i processen.
5
Boks 4 Sammenhængen mellem digitalisering og produktivitet
Den empiriske økonomiske litteratur peger gennemgående på, at der er en positiv sammenhæng mellem digitalisering og
produktivitet.
Der er imidlertid ikke entydige svar på, hvor stor effekten er, og det varierer efter land og tidsperiode, jf. fx Biagi (2013),
Kretschmer (2012).
Tidlige studier baseret på vækstregnskaber peger på en positiv sammenhæng mellem digitalisering (målt som brugen af in-
formationsteknologi (IKT)) og produktivitetsvækst, men at bidraget var svagere i Europa end i USA, jf. fx Collechia, Schreyer
(2002), Ark, Melka, Mulder, Timmer, Ypma (2003).
En række nyere studier viser positive produktivitetsgevinster fra forskellige specifikke teknologier, herunder robotter, in-
ternet of things, automatiserede vedligeholdelsessystemer, 3D-print mv., se fx OECD (2016a), Graetz, Michaels (2015). De esti-
merede effekter varierer imidlertid efter, hvilke teknologier der betragtes.
Digitalisering kan også forbedre organiseringen af daglige arbejdsgange og føre til innovation af produkter og forretnings-
modeler, se fx OECD (2016).
Desuden er der studier, der peger på, at produktivitetsgevinsterne afhænger af, om der er supplerende investeringer i an-
dre kapitalformer og i medarbejderkompetencer. Fx synes der at være en komplementaritet mellem digitalisering og kompe-
tenceniveau for at kunne øge produktiviteten, se Corrado, Jäger (2014), Youssef, Aoun (2014). Tilsvarende er der studier, der
peger på en komplementaritet mellem digitale teknologier og immaterielle aktiver (fx forskning og udvikling, design mv.), se
fx Corrado, Haskel, Jona-Lasinio (2014).
OECD har igangsat et stort, tværgående analyseprojekt med fokus på den digitale økonomi, Going Digital, som over de næ-
ste år vil publicere en række rapporter, og hvis resultater er i fokus på ministermødet i sommeren 2017.
Flere danske studier har også påvist en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes digitalisering og deres produktivi-
tet, se fx CEBR (2011, 2012, 2013). Fx er en marginal ændring i andelen af virksomheder, som digitaliserer deres forretnings-
processer, knyttet til en 0,72 procent højere værditilvækst pr. medarbejder.
De mest digitale virksomheder i Danmark med over 10 ansatte har i 2014 gennemsnit ca. 22 pct. højere arbejdsproduktivitet
end de mindst digitale virksomheder, se figur 2. Figuren er ikke renset for virksomhedernes størrelse, brancher, kapitalintensi-
tet mv. En del af forskellen kan således skyldes, at nogle af de mest digitaliserede virksomheder er store virksomheder, der ge-
nerelt har en højere produktivitet.
En anden måde at måle produktivitet er ved at se på totalfaktorproduktivitet (TFP), som måler den del af produktiviteten,
der ikke kan henføres til produktiviteten blandt medarbejderne og den investerede kapital. Når TFP estimeres, er der signifi-
kant forskel mellem de mindst digitale og mest digitale virksomheder på over 20 pct. (målt på virksomheder med over 20 an-
satte). En del af totalfaktorproduktiviteten kan forklares ved virksomhedernes størrelse, at nogle brancher generelt har højere
produktivitet, kapitalintensitet mv. Når der korrigeres for disse forhold, er der stadig en positiv sammenhæng mellem digita-
lisering og totalfaktorproduktivitet. Højt digitaliserede virksomheder har ca. 6 pct. højere produktivitet end lavt digitaliserede
virksomheder, se figur 3.
6
2.2 Status for digitaliseringen i Danmark
Danmark er det mest digitaliserede lande i Europa, se figur 4.
Fremdriften i digitaliseringen af Danmark er dog lavere end
gennemsnittet i EU. Det kan afspejle en teknologisk indhent-
ningseffekt fra de mindre digitale lande men har som konse-
kvens, at Danmark ikke kan være sikker på at bevare sin fø-
rerposition.
I andre målinger af digitalisering ligger Danmark ikke helt
så højt. Målt på World Economic Forums indeks for digital
parathed ligger Danmark på en 9. plads, se figur 5. Det kan
bl.a. henføres til, at digitaliseringen af bl.a. virksomhedernes
forretningsmodeller vurderes at slå mindre igennem på sam-
fundet i Danmark end i de bedste lande.
Begge digitaliseringsindeks indikerer, at danske virksom-
heder i relativt høj grad udnytter digitale teknologier, at Dan-
mark har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnet-
værk, bredbånd mv.), at den offentlige sektor er relativt digi-
tal, og at danskere hyppigt anvender internettet og har ud-
viklede digitale færdigheder.
7
Andre digitaliseringsindeks finder tilsvarende, at Danmark
er blandt de mest digitaliserede OECD-lande, men at frem-
gangen i digitaliseringen er relativt lav.1
Status for udbredelse af nye digitale teknologier
Danmark er i gang med en digital omstilling. Digitaliseringen
drives af en tiltagende vækst i computeres ydeevne og lag-
ringskapacitet. Det har øget mulighederne markant for op-
samling, lagring og analyse af store datamængder. Samtidig
er prisen på digital teknologi, som computere, sensorer mv.
faldet markant. Det har ført til gennembrud og udbredelse af
digitale teknologier som big data analyse, internet of things,
robotter i produktionen, kunstig intelligens, 3D-print mv., se
boks 5 . En udvikling af disse teknologier til endnu mere
kommercielle formål kræver dog yderligere forskning og ud-
vikling.
Digitale værktøjer understøtter samtidig nye, platformsba-
serede forretningsmodeller, som er med til at ændre mar-
kedsadgangen, konkurrencen og handlen på tværs af græn-
ser. Inden for en række af de nye digitale teknologier vurde-
res danske virksomheder at halte efter de førende lande,
mens udviklingen på andre områder endnu er for tidlig at
vurdere. (Se fx også kapitel om virksomhedernes digitalise-
ring).
1
Jf. BCG (2016) og Harvard Business Review (2016).
8
Boks 5 Status for udbredelsen af nøgleteknologier i det danske digitale samfund
Status for befolkningens digitalisering
Den danske befolkning bruger internettet relativt meget og til
en lang række formål. 9 ud af 10 i alderen 16-74 år bruger in-
ternettet på daglig basis. Befolkningens omfattende brug af
internettet kan ses som en styrkeposition for danske virksom-
heder, idet en væsentlig del af kundekredsen er digitalt parat,
og der således er et lokalt marked at afprøve nye digitale løs-
ninger på.
Danskere bruger i højere grad end borgere i andre nord-
europæiske lande internettet til fx job og uddannelse, kom-
munikation, handel og netbank, underholdning og sociale
netværk. Fx har 84 pct. af danskerne købt varer og tjenester
online, hvilket er den næsthøjeste andel i Europa, og 88 pct.
har inden for det seneste år kommunikeret med det offentlige
via digitale selvbetjeningsløsninger mod 57 pct. af borgerne i
EU-landene.
Danskerne bruger i mindre grad internettet til online kur-
ser og nyheder end befolkningen i de andre nordeuropæiske
lande, se figur 6.
– Internet of things er muligheden for, at maskiner, enheder mv. kan kommunikere med hinanden og automatisk udveksle da-
ta. I Danmark anvendes RFID-tags (individuel identificering af objekter via radiobølger) eller anden maskinkom-
munikation af ca. 10 pct. af de danske virksomheder, se kapitel 3.
– Kunstig intelligens betegner, at maskiner kan ’tænke selv’ og automatisk udføre handlinger på baggrund af data. Kunstig in-
telligens er særlig brugt inden for handel og information og kommunikationsbranche. Bl.a. har flere virksomheder ansat
chat-bots til kommunikation med kunder eller til at skrive nyhedsartikler.
– Augmented Reality/Virtual Reality er en teknologi, som viser et virkeligt miljø med en virtuel-visuel overbygning/et compu-
ter-simuleret miljø i 360 grader, fx ingeniørtegninger, boligindretning, mv. Det er særligt udbredt inden for underhold-
ningsbranchen, men er også under udbredelse inden for fx bygge- og anlægsbranchen med realtids visualisering af tegnin-
ger til brug for arkitekter, ingeniører, byggemedarbejdere mv.
– Intelligente robotter er robotter, der kan programmeres til at træffe foranstaltninger, foretage valg eller bevægelser baseret på
data fra sensorer. Korea, Japan og Tyskland har flest robotter målt på antal industrirobotter pr. ansat. Danmark er placeret
som nr. 5 med ca. 180 industrirobotter pr. 10.000 ansatte i industrien. Det er relativt højt set i lyset af, at Danmark ikke har
en bilindustri, jf. World of Robotics (2016).
– Kvantecomputere indebærer lagring og behandling af store mængder data ved hjælp af kvantefysik. Endnu er der udviklet få
kvantecomputere til kommerciel brug, og betydning for danske virksomhedernes forretningsudvikling er endnu usikker.
– 3D-print kan skabe et tredimensionalt objekt via software. I Danmark har 4 procent af de danske fremstillingsvirksomheder
taget 3D-teknologien til sig, jf. TI (2015).
– Selvkørende førertøjer kan på sigt automatisere kørslen. I dag udstyres biler med semi-automatisk software, mens fuldauto-
matik endnu er på prøvestadiet. Udviklingen er langt fremme i særligt USA. I Danmark arbejdes der på at etablere lokale
forsøg.
– Cloud computing (»skyen«) bruges til at tilgå større computerkraft eller data. I Danmark anvender 42pct. af virksomheder
cloud computing, hvilket er i toppen kun efter de andre nordiske lande, se også kapitel 3.
– Block-chain er en fælles tillids-, kommunikations- og udvekslingsplatform, som muliggør udveksling af information synligt.
Block-chain teknologi ligger bag digitale valutaer som bitcoin. Globalt anslås der at være 100 millioner brugere. Danske
myndigheder undersøger allerede nu muligheder i block-chain.
– Big data analyse er behandling af store datamængder fra sensorer, geolocation, sociale medier og anden internetadfærd mv.,
der kan effektivisere produktionsprocesser eller anvendes til at udvikle nye services og tjenester. Danske virksomheders
anvendelse er en smule efter de andre nordeuropæiske lande, se kapitel 3.
9
Brug af ny teknologi kan få stor betydning for, hvilke job og
jobfunktioner der vil være fremadrettet. En undersøgelse fra
OECD peger på, at godt hver tredje job i Danmark kan blive
påvirket. Omkring 9 pct. af de eksisterende job i Danmark
har høj risiko for automatisering inden for en årrække og
yderligere 25 pct. har en mellemhøj risiko for automatise-
ring.2 Andre analyser finder nogenlunde samme omfang.
Omvendt har det danske arbejdsmarked historisk vist sig i
stand til at tilpasse sig store omstillinger blandt andet som
følge af ny teknologi, uden at det har ført til varige perioder
med øget strukturel ledighed. Det danske arbejdsmarked er
forholdsvist fleksibelt, og relativt mange skifter job hvert år.
De historiske erfaringer og det fleksible arbejdsmarked
kan være medvirkende til, at den danske befolkning overve-
jende ser positivt på digitaliseringen. En spørgeskemaunder-
søgelse viser, at 9 ud 10 ikke frygter, at deres arbejdsplads
nedlægges som følge af den teknologiske udvikling. Kun 1
pct. af de adspurgte frygter det »i høj grad«.3
En lignende un-
dersøgelse viser, at kun 15 pct. oplever, at deres job er under
pres fra de nye teknologier.4
Omvendt erklærer 80 pct. sig
utrygge ved at tage job hos de nye digitale platforme.5
3. DIGITALISERING AF DANSKE VIRKSOMHEDER
Digitale teknologier giver virksomhederne mulighed for et
mere digitaliseret kapitalapparat, effektivisering af arbejds-
gange og en højere arbejdsproduktivitet, men kan også un-
derstøtte innovation og indlejres i virksomhedernes forret-
ningsmodeller og udvikle eksisterende eller skabe nye pro-
dukter og services.
3.1 Danske virksomheders anvendelse af digital teknologi
Hver anden danske virksomhed med over ti ansatte er højt
digitaliseret og udnytter digitalisering på tværs af mange for-
retningsområder. Danske virksomheder ligger nr. 1 i Europa
målt på tværs af anvendelse af 12 digitale teknologier, og no-
get over de nordeuropæiske lande. Hver tiende danske virk-
somhed har endda et meget højt digitalt niveau, se figur 7 ,
hvilket også er det højeste i EU. Det fremgår af en ny under-
søgelse, som EU-kommission har offentliggjort i 2017.
2
Jf. Arntz, Gregory, Zierahn (2016).
3
Jf. Epinion (2016).
4
Jf. LO (2016). 5
Jf. HK Danmark (2016).
10
Danske virksomheder er førende i forhold til ældre digitale
teknologier, der fortrinsvis har bidraget til at automatisere ar-
bejdsprocesser inden for administration og drift, herunder
supply chain management og e-faktura, se figur 8.
Til gengæld er danske virksomheder ikke førende på nyere
digitale vækstområder. Fx er e-handel i pct. af den samlede
omsætning lavere end de førende lande i EU, og nyere digita-
le vækstområder som big data og internet of things er ikke
11
lige så udbredt som i de førende lande. Det er digitale tekno-
logier, der stiller krav om deling af data på tværs af virksom-
heden, hvilket også kræver ledelsesmæssig og organisatorisk
prioritering og stiller øgede krav til medarbejdernes kompe-
tencer og fleksibilitet, se også afsnit om data.
Stor forskel i digitalisering på små og store virksomheder
På nationalt plan er det muligt at sammenkoble virksomhe-
ders anvendelse af digitale teknologi med regnskabsstatistik,
mv. Det kan give et klarere billede af, hvad kendetegner de
mest digitale virksomheder. Det bemærkes, at digitaliserings-
graden måles en smule anderledes i 2014 end EU-kommissio-
nen har gjort i 2017. Derfor kan fx gennemsnittet ikke sam-
menlignes direkte.
Det er især store virksomheder, som er meget digitale, se
figur 9. Knap fire ud af fem store virksomheder har en høj di-
gitalisering, hvorimod det kun gør sig gældende for under 30
pct. af virksomhederne med 10-19 ansatte.
Højt digitale virksomheder eksporterer i gennemsnit mere
end lavt digitale virksomheder, se figur 10. Tilsvarende har
virksomheder med en høj digitaliseringsgrad også flere højt
uddannede. Virksomhedernes digitaliseringsgrad, eksport og
medarbejdernes uddannelsesniveau lader altså til at hænge
sammen.
Der er også store forskelle på tværs af brancher. I bygge og
anlæg er mindre end hver sjette virksomhed højt digital. IKT-
branchen har den højeste andel af virksomheder med et højt
digitaliseringsniveau, efterfulgt af handel, hvor over halvde-
len af alle virksomhederne har et højt digitalt niveau.
12
3.2 Virksomhedernes investeringer i digitalisering
Virksomhedernes investeringer i IT (hardware, software mv.)
spiller en væsentlig rolle i forhold til at understøtte produkti-
vitetsudviklingen i det danske erhvervsliv. En effektiv anven-
delse af IT kan over tid bidrage til optimering af daglige ar-
bejdsgange og føre til ny innovation. Fx har virksomhedernes
IT-investeringer i bl.a. automatiseret dataudveksling (ERP)
og andre datasystemer inden for indkøb, bogholderi og ad-
ministration ført til nye automatiserede arbejdsgange ved
brug af nye programmer til lager, regnskab mv.6
Siden 1995 er bruttoinvesteringerne i IT steget markant
mere end de generelle bruttoerhvervsinvesteringer i Dan-
mark.7
Investeringerne i IT faldt imidlertid fra 2006 til 2009
og udgjorde en svagt faldende andel af de samlede erhvervs-
investeringer. Efter den økonomiske krise steg IT-investerin-
gerne relativt kraftigt og udgjorde knap 20 pct. af de samlede
erhvervsinvesteringer i 2013, se figur 12. Andelen steg rela-
tivt kraftigt i årene 2009-2011 og er siden faldet noget.
Danske virksomheders IT-investeringer i et internationalt
perspektiv
De samlede investeringer i IT udgjorde i 2013 ca. 3 pct. af
bruttoværditilvæksten i Danmark. Det placerer Danmark på
en 7. plads af alle OECD-lande. Danmark er samtidig blandt
de lande i top 10 med den laveste fremgang siden 2006, se fi-
gur 13, mens Sverige er i top. Danmark er således faldet tilba-
ge.
6
Jf. OECD (2016).
7
Bruttoinvesteringer er ikke nødvendigvis udtryk for opbygning af
kapitalapparatet, da der er en løbende nedslidning af det eksiste-
rende kapitalapparat. Tilsvarende kan nedslidningsraterne varie-
re for forskellige typer kapitalapparat.
13
Danske virksomheder har også mere driftsrelaterede udgifter
til digital teknologi og service.8
I 2014 var de samlede udgif-
ter på 53,6 mia. kr. i virksomheder med mere end 10 ansatte.
Det er en stigning på ca. 15 pct. siden 2008. Serviceydelser,
som bl.a. dækker over IT-konsulenter, webhosting og cloud-
tjenester, udgør over halvdelen af de samlede IT-udgifter i
2014. Siden 2008 er det særligt udgifter til software og øvrigt
IT-udstyr, som er steget, se figur 14.
Udviklingen kan indikere, at virksomhedernes brug af IT-løs-
ninger har ændret sig med tiden, og at virksomhederne i hø-
jere grad anvender rådgivning og serviceydelser i forhold til
digitalisering.
En ny analyse foretaget for Erhvervsstyrelsen viser, at 97
pct. af alle danske virksomheder med over 5 ansatte tilkøber
IT-serviceydelser. De fleste tilkøber standardløsninger som
support af software, systemer og webløsninger målrettet
virksomhedens drift, administration, produktion og salg.
Særligt de store virksomheder anvender også det digitale ser-
vicelag til mere strategisk forretningsudvikling, herunder
skræddersyede løsninger, rådgivning og integration af virk-
somhedens forretningsprocesser på tværs, se boks 6. Endnu
er der forsat få, som tilkøber serviceydelser om fx big data
analyse og vejledning til nye digitale forretningsmodeller.
8
Danmarks Statistik laver hvert år en spørgeskemaundersøgelse af
IT-udgifter i danske virksomheder med mindst 10 ansatte.
14
Boks 6 Eksempel på tilkøb af IT-serviceydelser
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
3.3 Anvendelse af data og databaseret forretning
En række udviklingstendenser i det seneste årti, herunder sti-
gende social og økonomisk aktivitet over internettet og op-
samling af person- og virksomhedsdata, har ført til lagring af
store mængder af data, der kan bruges til analyse og udvik-
ling af nye produkter. Fx kan analyse af data opsamlet fra
sensorer bidrage til optimering af vedligeholdelse og service-
ring af maskiner samt automatisering af produktionsproces-
ser. Data såsom vejrtjenester, regnskabsdata eller kunders
købshistorik kan også anvendes til udvikling af nye services
og tjenester – også kaldet big data analyse.
OECD estimerer, at datadreven innovation og forretnings-
udvikling kan lede til produktivitetsforbedringer på 5-10
pct.9
Danske virksomheder halter imidlertid efter virksomhe-
derne i de øvrige nordeuropæiske lande på dataområdet.
Kun ca. 12 pct. af danske virksomheder anvender big data
analyse, se figur 8. På sigt kan den relativt lave dataanvendel-
se, blive en konkurrencemæssig udfordring for Danmark.
Boks 7 Eksempler på digitalt drevet forretningsudvikling
Kilde: IRIS Group (2016), IRIS Group (2017) og Erhvervsstyrelsen.
Udfordringer for vækst gennem anvendelse af data
En ny undersøgelse foretaget for Erhvervsstyrelsen viser, at 7
ud 10 virksomheder oplever barrierer for dataanvendelse.
Over 40 pct. af de adspurgte virksomheder oplever manglen-
de viden om værdien af data, som den mest hindrende barri-
ere for dataanvendelse efterfulgt af manglende kompetencer
samt organisatoriske forhold. Det indikerer, at interne for-
hold i virksomheden udgør den største barriere for øget data-
anvendelse. Barrieren afhænger dog også af, hvor meget
virksomheden har arbejdet med data og omstillet sig til IT-
drevet forretningsudvikling, se figur 15. IT-sikkerhed og juri-
diske forhold (fx ejerskab, rettigheder mv.) udgør en relativt
større barriere for de mest digitale virksomheder.
For 37 pct. af virksomhederne, der har oplevet barrierer,
har barriererne betydet, at de har opgivet eller udskudt inve-
steringer i bedre dataanvendelse og ny teknologi, mens 31
pct. af virksomhederne har nedjusteret deres ambitioner på
området. Barriererne har derudover haft direkte økonomiske
konsekvenser for en række af virksomhederne, og for 19 pct.
har barriererne således medført afskedigelser, tab af ordrer
og/eller markedsandele.
Dykon producerer kvalitetsdyner og puder. Dykon har gennemgået en succesfuld »turnaround« gennem investeringer i ny
teknologi og IT-serviceydelser, der sikrer effektivitet i interne arbejdsprocesser og differentierer virksomheden fra de nærme-
ste konkurrenter.
For at nedbringe produktionsomkostningerne har Dykon dannet teknologialliancer med en lille kreds af virksomheder,
herunder en softwareudvikler og et par maskinproducenter, der bistår med at udvikle skræddersyede automationsløsninger
til Dykons produktion, der fx involverer CRM, ERP, sensorer og udveksling af data.
Dykon peger på, at den hastige teknologiske udvikling og den tiltagende automatisering og digitalisering har skabt et sti-
gende behov for at kunne tilkøbe IT-serviceydelser eksternt og for at kunne indgå i teknologialliancer, der kan hjælpe virk-
somheden med at specialudvikle løsninger, der gør produktionsapparatet bedre og mere effektivt end konkurrenternes.
9
Jf. OECD (2014) og IRIS Group (2013).
HOUNÖ udvikler og producerer avancerede kombiovne til brug i fx restauranter og supermarkedskæder. HOUNÖ har ud-
viklet digitale services til den fysiske ovn baseret på dataanvendelse. Sensorer i ovnene giver realtidsdata om temperatur- og
fugtniveau og giver kokken besked, hvis forholdene ikke er optimale, samtidig med, at ovnene selv gør opmærksom på, hvis
der er fejl eller behov for service. Virksomheden har også udviklet software og algoritmer, der kan justere energiforbrug og
sikre den mest optimale brug. HOUNÖ opsamler data fra alle brugere via et cloudbaseret system og app’en, som brugerne an-
vender, med henblik på løbende at optimere deres service.
Wuxus er en dansk softwarevirksomhed, der udspringer fra et tidligere vognmandsfirma. Wuxus har udviklet en digital
platform, der skaber gennemsigtighed på tværs af logistikkæden ved digitalt at forbinde vognmænd og virksomheder med
transportbehov i realtid. Formålet er at give virksomheder mulighed for at skabe en digital infrastruktur til håndtering af leve-
rancer. Platformen er netværksdrevet, hvilket betyder, at brugerne ligesom på Facebook og LinkedIn kan invitere og linke til
eksisterende eller nye logistikpartnere. Virksomheder med transportbehov kan lægge ordrer ud på platformen til transportø-
rer i eget netværk, se hvem der har ledig kapacitet og følge varerne via geotracking. Vognmændene kan bruge platformen til
at beregne ruter og få overblik over deres vogne, og chaufførerne kan styre alle de daglige opgaver via en app på deres smart-
phones.
Cykelpartner.dk er en cykelhandler, der har udviklet sig fra en traditionel cykelhandler til en fuldt digitaliseret forretning i alt
fra lagerstyring til markedsføring. Fx planlægges lagerlogistik og -indretning ud fra analyse af data på produkters salg og lig-
getider. Realtidsdata anvendes til at analysere og justere markedsføringen, og designvalg på hjemmesiden træffes ud fra test
af trafik på hjemmesiden og salg. Det har medvirket til, at de er blevet Danmarks største online cykelhandler til forbrugere, og
har i dag 37 ansatte.
15
3.4 E-handel
Markedet for e-handel (handel via internettet, apps eller lig-
nende) har været kraftigt stigende i de seneste år og forventes
at vokse markant nationalt og internationalt i de kommende
år. Halvdelen af danskerne købte i 2009 ind digitalt. I dag kø-
ber 84 pct. af danskerne via internettet. Salg mellem virksom-
heder, som udgør en stor del af e-handelsmarkedet, foregår
også i stigende grad digitalt.
Flere forbrugere handler i stigende grad i internetbutikker
i udlandet. Samlet viser analyser fra brancheorganisationer,
at onlinehandlen med kreditkort udgør ca. 110 mia. kr., se fi-
gur 16. Det er også estimeret, at mellem en fjerdedel og en
tredjedel lægges i udlandet, og at denne andel er vokset de
seneste år. I 2015 udgjorde e-handel ca. 10 pct. af det private
forbrug.
De mest brugte netbutikker for forbrugerne er overvejende
online platforme, som Zalando, Amazon, Saxo og Ebay.10
E-handel og web-salg i danske virksomheder
Relativt mange virksomheder sælger online, men det udgør
stadig en lille del af virksomhedernes samlede omsætning.
Knap en fjerdedel af de danske virksomheder har web-salg
10 Jf. FDIH (2017)
16
svarende til en tredjeplads blandt EU-landene. Web-salget
udgør 7 pct. af disse virksomheders omsætning i Danmark,
se figur 17 og 18.
Mens de danske forbrugere ofte e-handler i udlandet, er
det kun 6 pct. af de danske virksomheder, som sælger til ud-
landet, svarende til en 5. plads i EU, se figur 8. Web-salget til
udlandet udgør omtrent 36 mia. kr. Heraf stammer 30 mia. kr.
fra salg til andre virksomheder (B2B), mens 6 mia. kr. er salg
til private forbrugere (B2C).
I et internationalt perspektiv ligger Danmark i toppen,
hvad angår B2B web-salg, se figur 18. Derimod er Danmark
på B2C web-salg under EU-gennemsnittet. Det kan tyde på,
at de danske virksomheder ikke i tilstrækkelig grad udnytter
potentialet i web-salg til private forbrugere. Det billede for-
stærkes af, at blot 2 pct. af de danske virksomheder, har salg
via online platforme, jf. DST (2016a).
Brug af data til øget engagement med kunder (B2B + B2C)
Udvikling af ny teknologi betyder, at borgere og virksomhe-
der i dag anvender internettet til en række formål som sociale
medier, bank, indkøb mv. – tilmed mens de er på farten fra
mobiltelefonen. Internettet har gjort det lettere og mere til-
gængeligt for forbrugere at sammenligne priser og købe på
tværs af lande når som helst. Det fordrer, at virksomhederne
er agile for at være konkurrencedygtige og kan konkurrere på
en række parametre, fx åbningstid, kundetilpasset service og
møde forbrugerne på sociale medier.
I takt med den stigende handel online og indlejringen af
sensorer i produkter opsamler virksomhederne flere og flere
data om kunderne. Analyser af disse data skaber muligheder
for at få indsigt i fx kundernes købsmønstre, estimerer fremti-
dig efterspørgsel og i sidste ende træffe bedre beslutninger.
Det er imidlertid kun 23 pct. af de danske virksomheder,
som analyserer kundedata. Det placerer Danmark et stykke
efter de andre nordeuropæiske lande, se figur 8.
For at nå kunderne er det også vigtigt at være til stede på
internettet. Her klarer danske virksomheder det bedre. Næ-
sten alle danske virksomheder har hjemmesider, og 40 pct. af
danske virksomheder betaler for reklamer via internettet. En
anden vej til at nå kunder er via sociale medier. Godt 25 pct.
af de danske virksomheder anvender to eller flere sociale me-
dier til at nå kunderne, se figur 8. Det er i international sam-
menligning et stykke efter de andre nordeuropæiske lande.
3.5 De digitale vækstvirksomheder
Digitale iværksættere og vækstvirksomheder er både direkte
og indirekte med til at skabe dynamik og vækst i dansk øko-
nomi. I de seneste tyve år er flere og flere af de mest succes-
fulde virksomheder globalt set digitale vækstvirksomheder
såsom Facebook, Apple og Google. De har skabt nye, digitale
produkter og tjenester, som presser virksomheder i eksiste-
rende brancher, bidrager til produktivitet og vækst samt bi-
står til styrket vækst i det brede erhvervsliv gennem nye og
bedre digitale løsninger.
De digitale erhverv består af virksomheder, som udvikler
og fremstiller hardware og software, bidrager med rådgiv-
17
ning og andre services, leverer og distribuerer digitale løsnin-
ger og står for mobil- og bredbåndsinfrastruktur, se boks 8.
Boks 8 De digitale erhverv
Boks 9 Eksempel på digital vækstvirksomhed
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Nye digitale virksomheder
Der er generelt en høj etableringsrate inden for de digitale er-
hverv. I 2014 blev der etableret godt 2.300 nye virksomheder
inden for de digitale erhverv. Dermed var etableringsraten i
de digitale erhverv på 17 pct., mens den for erhvervslivet ge-
nerelt var 11 pct. Andre erhverv med en høj etableringsrate er
videnservice. Danmark er placeret blandt de lande med den
højeste andel af nyetablerede virksomheder inden for de digi-
tale erhverv. Andre nordeuropæiske lande har en væsentligt
lavere etableringsrate end Danmark, se figur 19.
De digitale virksomheder er her defineret som IKT-branchen efter OECD’s og Eurostats definition. IKT-virksomheder kan ind-
deles i følgende fire kategorier:
– IKT-industri herunder fremstilling af kommunikationsudstyr, computere etc. Fx ISIC A/S, Asetek A/S, Elogic Systems A/S,
THRANE & THRANE A/S.
– IKT-engroshandel herunder handel med computere, software og elektronisk udstyr fx Oracle Denmark, Atea, IBM, HP.
– IKT-service, konsulent mv. herunder computerprogrammering, databehandling, konsulentbistand vedr. informationstekno-
logi, app-udvikling osv. Fx Momondo, Just eat, Trustpilot, Queue-it.
– Telekommunikation, herunder trådløs og fastnetbaseret telekommunikation. Fx TDC, Telenor, Telia, 3.
Overstående definition er den bedst mulige metode at måle digitale virksomheder via branchekoder. Den dækker dog kun
en del af de digitale erhverv. Især nye platformsbaserede virksomheder er vanskelige at afgrænse statistisk ved brug af bran-
chekoder.
I 2014 bestod de danske digitale erhverv af godt 13.500 virksomheder, som beskæftigede 78.900 medarbejdere svarende til 4
pct. af den samlede beskæftigelse i private byerhverv. De omsatte i 2014 for 194 mia. kr. og eksporterede 24 pct. af deres om-
sætning, jf. egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Unity Technologies er en af de danske digitale vækstvirksomheder, der har haft størst international succes. Unity har udviklet
en spilplatform – en spilmotor - som bl.a. bruges til Pokemon Go og det dansk-udviklede spil Subway Surfers, hvilket har for-
andret spilbranchen ved at gøre det lettere for spiludviklere at udvikle egne spil. Tidligere var det forbundet med store inve-
steringer at udvikle et spil, og det var primært forbeholdt store spilproducenter. Unity har skabt en skalérbar produkt- og for-
retningsmodel, hvor udviklere kan få adgang til Unitys spilplatform til udvikling, analyse og optimering af spil. I dag bruges
spilplatformen i næsten halvdelen af de spil, der udvikles, herunder bl.a. af Microsoft, Lego, Disney og Nasa.
Virksomheden er sammen med blandt andre ZenDesk og Just Eat én af få danske digitale startup-virksomhed med en vær-
di på mere end 1 mia. dollars. I forbindelse med en kapitaludvidelse flyttede Unity sit hovedkvarter til Silicon Valley. Virk-
somheden har dog stadig en udviklingsafdeling i København, der beskæftiger mere end 200 personer.
18
Digitale vækstvirksomheder
En vækstvirksomhed defineres som en virksomhed, der har
mindst 10 ansatte i vækstperiodens start og i en periode på
tre år har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansat-
te på mindst 10 pct. Vækstvirksomheder kan både være nye
og etablerede virksomheder, men er kendetegnet af en perio-
de med fremgang.
10 pct. af de danske vækstvirksomheder er i de digitale er-
hverv, hvilket placerer Danmark på en andenplads i EU, se fi-
gur 20. Det er dobbelt så meget som i erhvervslivet som hel-
hed. Andelen af vækstvirksomheder er kun vokset lidt fra
2012 til 2014, og målt på udviklingen ligger Danmark under
EU-gennemsnittet og et stykke efter de andre nordeuropæi-
ske lande.
Endelig er andelen af vækstvirksomheder ud af de digitale
virksomheder knap 20 pct., hvilket placerer Danmark på en
6. plads. Det er efter gennemsnittet af de nordeuropæiske
lande.11
Den relativt høje andel af digitale virksomheder i er-
hvervslivet generelt, den høje etableringsrate og store andel
af vækstvirksomheder indikerer samlet, at de digitale er-
hverv i Danmark generelt er dynamiske i et internationalt
perspektiv.
4. DIGITALE KOMPETENCER
Nye digitale teknologier skaber store muligheder for danske
virksomheder for at øge deres produktivitet og konkurrence-
evne. For at virksomhederne kan høste gevinsterne af digita-
liseringen, kræver det, at virksomhederne har tilstrækkelig
adgang til medarbejdere og ledere med stærke digitale kom-
petencer og forståelse.
4.1 Hvad er digitale kompetencer?
Digitale kompetencer dækker bredt lige fra personer med
kompetencer, der gør dem i stand til at betjene basale digitale
redskaber til personer med højt specialiserede kompetencer,
der fx kan implementere eller udvikle nye digitale redskaber,
se boks 10.
11
Andelen af vækstvirksomheder udregnes som vækstvirksomhe-
der som andel af aktive virksomheder med over 10 ansatte i
vækstperiodens start.
19
Boks 10 Klassificering af digitale kompetencer
Kilde: OECD (2015b).
4.2 Virksomhedernes efterspørgsel efter IKT-kompetencer
Rekrutteringen af medarbejdere med digitale kompetencer er
de seneste år vokset hurtigere end den generelle medarbej-
derrekruttering målt ved antallet af jobopslag. Det gælder
særligt virksomhedernes rekruttering af medarbejdere med
avancerede IKT-kompetencer, som siden 2009 er vokset næ-
sten dobbelt så hurtigt som den generelle efterspørgsel på ar-
bejdsmarkedet. Tilsvarende er antallet af jobopslag efter med-
arbejdere med IKT specialist-kompetencer vokset hurtigere
end det samlede antal jobopslag, om end ikke lige så hurtigt
som efterspørgslen efter avancerede brugere, se figur 21.
Den kraftige stigning i jobopslag målrettet personer med
IKT-kompetencer betyder, at de samlede IKT-jobopslag i dag
udgør knap 15 pct. af samtlige jobopslag svarende til godt 1
ud af 7 nye job fordelt ligeligt mellem specialister og avance-
rede brugere, se figur 22 . Det er en væsentlig forøgelse siden
2007. hvor denne andel kun var på knap 10 pct.
Andelen af jobopslag målrettet digitale kompetencer er størst
inden for informations- og kommunikationsbranchen. Efter-
spørgslen efter digitale kompetencer udgør dog også en sti-
gende andel af jobopslagene inden for industrien samt finan-
siering og forsikring, se figur 23.
OECD definerer digitale kompetencer ved tre kategorier:
– IKT-specialist kompetencer (’IKT-specialister’): Personer med IKT-specialistkompetencer evner at udvikle, drive og vedligehol-
de IKT-systemer. De arbejder med IKT på et niveau, der kræver en formel uddannelse for at varetage deres jobfunktion, så-
som dataloger og softwareudviklere.
– Avancerede IKT-kompetencer (»avancerede brugere«): Kompetencer hos brugere af avancerede og ofte sektorspecifikke soft-
wareværktøjer. IKT er ikke deres primære jobfunktion, men et afgørende værktøj, der anvendes i deres primære jobfunkti-
on.
– Almene IKT-kompetencer: Kompetencer hos brugere af generiske værktøjer (fx tekstbehandling, regneark og internet-relate-
rede værktøjer som browser og e-mail), der er basale og nødvendige i informationssamfundet, såvel privat som i arbejdsli-
vet.
20
Det er særligt de store virksomheder, der efterspørger perso-
ner med IKT-kompetencer, se figur 24. Det afspejler blandt
andet, at store virksomheder er mere digitale end små og
mellemstore virksomheder (se kapitel ). Der er dog sket en
stigning i efterspørgslen efter IKT-kompetencer fra 2007 til
2016 for alle virksomhedsstørrelser.
4.3 IKT-specialister
I Danmark udgør IKT-specialister knap 4 pct. af den samlede
beskæftigelse og udgør dermed en relativt mindre andel af
den samlede beskæftigelse sammenlignet med bl.a. Finland
og Sverige, se figur 25. Det kan blandt andet skyldes forskelle
i erhvervsstrukturer, hvor Danmark fx har en stor medicinal-
branche, mens fx Finland historisk har haft en stor IKT-sek-
tor.
21
En lav andel IKT-specialister i arbejdsstyrken kan være en
udfordring i forhold til en digital omstilling. Den digitale om-
stilling må således forventes at øge efterspørgslen efter med-
arbejdere med digitale kompetencer i både den private og of-
fentlige sektor. I denne situation kan et relativt stort udbud af
IKT-specialister være en fordel.
Sammenlignet med de andre nordeuropæiske lande er der
forholdsvist mange danske virksomheder, der søger efter nye
medarbejdere med IKT-specialistkompetencer, se figur 27.
Samtidig er det ca. halvdelen af de danske virksomheder, der
har forsøgt at rekruttere IKT-specialister, der giver udtryk for,
at de har haft vanskeligt ved at besætte deres ledige IKT-spe-
cialiststillinger, se figur 27. Mange andre lande oplever lig-
nende udfordringer.
22
4.4 Fremtidige kompetencer
I takt med at virksomhederne i højere grad efterspørger digi-
tale kompetencer, er det vigtigt, at fremtidens arbejdsmarked
kan tilfredsstille virksomhedernes øgede efterspørgsel. Det
kræver blandt andet, at uddannelsessystemet uddanner til-
strækkeligt med personer med de rette kompetencer til frem-
tidens arbejdsmarked, herunder personer med tilstrækkelige
IKT-kompetencer.
Siden 2005 er optaget på de videregående IT-uddannelser
mere end fordoblet. Det øgede optag er særligt sket i forhold
til uddannelser på erhvervsakademierne og universiteterne.
Optaget på IT-uddannelserne er dog stagneret efter 2013 sva-
rende til optaget på de videregående uddannelser, se figur 28.
IT fylder i kraft af de seneste års reformer i uddannelses-
sektoren mere generelt på tværs af fagene. Desuden er pro-
grammering blevet mere udbredt som en integreret del af un-
dervisningen i skolerne de senere år, ligesom der er igangsat
forsøg med valgfag i teknologiforståelse. Næsten hver tredje
mellem 16 og 24 år har prøvet at skrive et computerprogram,
se figur 29.
23
Den voksne befolkning i Danmark har generelt gode digitale
kompetencer sammenlignet med andre OECD-lande. Knap
tre fjerdedele af de 16-65 årige har grundlæggende, gode eller
meget gode IT-kompetencer (niveau 1-3), mens hver fjerde
vanskeligt kan løse hverdagsopgaver på en computer (ikke
gennemført og under niveau 1), se figur 30.
Digitale kompetencer styrkes tillige gennem efteruddan-
nelse mv. Knap 30 pct. af de danske virksomheder har tilbudt
medarbejdere opkvalificering af deres IKT-færdigheder i
2016. Det er over EU-gennemsnittet, men lavere end gennem-
snittet for de andre nordeuropæiske lande, vi normalt sam-
menligner os med, se figur 31. Det er bemærkelsesværdigt at
Norge er det land, hvor flest medarbejdere tilbydes opkvalifi-
cering af IKT-færdigheder, og samtidig er blandt de lande,
hvor færrest virksomheder oplever vanskeligheder med at
rekruttere IKT-specialister.
24
5. DIGITAL INFRASTRUKTUR, DIGITALT INDRE MARKED,
OFFENTLIG DIGITALISERING OG IT-SIKKERHED
Gode rammevilkår er vigtige for, at virksomhederne kan ud-
nytte digitaliseringens muligheder. Det gælder blandt andet
en god adgang til internettet gennem en veludbygget digital
infrastruktur, et højt niveau af IT-sikkerhed og databeskyttel-
se, brugervenlige digitale offentlige løsninger samt en digita-
liseringsparat regulering på nationalt og europæisk plan. Dis-
se rammevilkår er i høj grad på plads for de danske virksom-
heder, men der er behov for fortsat udvikling.
5.1 Digital infrastruktur
Danmark har en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruk-
tur målt på dækningsgraden for hhv. fast og mobilt bred-
bånd, kapaciteten samt omkostninger ved køb af bredbånd
sammenlignet med andre lande, se figur 32. Danmark ligger i
top i forhold til dækningen med mobilt bredbånd (4G), mens
dækningen med højhastighedsbredbånd (NGA) ligger en
smule efter de bedste lande.
25
En medvirkende årsag har været, at udviklingen af digital in-
frastruktur i Danmark, siden teleforliget blev indgået i 1999,
har taget afsæt i principperne om markedsbaseret udrulning
og teknologineutral regulering, og at der generelt har været
gode konkurrenceforhold og investeringsbetingelser på det
danske telemarked.
Den markedsbaserede udrulning betyder, at teleselskaber-
ne løbende investerer i udbygning og opgradering af mobil-
og bredbåndsnettene. Der har siden årtusindskiftet været ud-
sving i telesektorens investeringsniveau, men i de seneste år
har investeringerne ligget forholdsvist konstant på godt 6
mia. kr. årligt, se figur 33. I 2014 var den danske telebranches
investeringsgrad ca. 3 procentpoint større end EU’s gennem-
snitlige investeringsgrad.
26
Boks 11 Rammevilkår for telebranchen
Bredbånd
Danmark har i europæisk sammenhæng en god dækning
med højhastighedsbredbånd. 93 pct. af alle boliger og virk-
somheder havde i 2016 adgang til det, som på EU-plan er de-
fineret som højhastighedsbredbånd (mindst 30 Mbit/s), mens
88 pct. havde adgang til endnu hurtige hastigheder på
mindst 100/30 Mbit/s.12
Der er geografiske forskelle på dækningsgraden, særligt i
forhold til de hurtigste hastigheder. Generelt er der god dæk-
ning med mindst 100/30 Mbit/s i byområder over hele lan-
det, se figur 34. Endvidere har store dele af Syd- og Midtjyl-
land og Fyn uden for byerne god adgang. De steder, som ikke
har adgang til højhastighedsnet på mindst 100/30 Mbit/s, er
spredt over hele landet og ofte områder uden for byerne.
Særligt findes de mindre dækkede områder i Vestjylland, vis-
se steder i Nord- og Østjylland, på store dele af Sjælland, Lol-
land, Falster og på Bornholm og øerne13
.
Den telepolitik, som har været ført siden 1999, har fokus på:
1. God mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark.
2. Velfungerende og avancerede teleydelser til rimelige priser – og det deraf afledte behov for gode konkurrenceforhold på te-
leområdet.
3. Telebranchens behov for stabile rammebetingelser, som giver et godt investeringsniveau og plads til innovation.
4. En effektiv anvendelse af frekvensressourcerne.
For yderligere at understøtte den markedsbaserede udrulning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur blev der i 2016 gennem-
ført flere tiltag, som skal lette de administrative byrder for teleselskaberne og gøre det billigere at investere infrastruktur. Tilta-
gene omfatter:
– Mulighed for realkreditfinansiering af dele af teleinfrastrukturen.
– En mere smidig administration i forhold til tildeling og tilbagelevering af nummerserier.
– Nemmere udnyttelse af eksisterende passiv infrastruktur, såsom tomrør, til udrulning af bredbånd. Dette vil blive fulgt op
med en indsats for at skabe et digitalt overblik over nedgravede ledninger for at gøre gravearbejdet billigere.
– En modernisering af planloven, som blandt andet vil give kommuner mulighed for at smidiggøre ansøgninger om opsæt-
ning af mobilmaster og -antenner. Lovforslaget forventes færdigbehandlet i Folketinget i første halvår 2017.
Henset til den hastige teknologiske udvikling, som både påvirker telesektoren og relaterede sektorer, annoncerede regerin-
gen i regeringsgrundlaget fra november 2016, at den vil præsentere et teleudspil med forslag til modernisering af teleforliget
fra 1999.
12 Jf. Energistyrelsen.
13 På Bornholm forventes bedre dækningstal ved næste bredbånd-
kortlægning, da der i 2014 blev givet statstilskud til forbedring og
udbygning af dækningen for 7000 adresser på øen.
27
Boks 12 Bredbåndspuljen på 200 mio. kr. til områder med årlig dækning
Mobildækning
Den danske mobildækning (4G) ligger på en førsteplads i
EU.14
I 94 pct. af landet er der geografisk taledækning med
alle fire mobiloperatører, og den operatør, der dækker bedst,
har en dækning på 96 pct. Der er fire teleselskaber, som ope-
rerer landsdækkende mobilnet i Danmark, og en række yder-
ligere mobilselskaber, som udbyder mobilkommunikation
via et af nettene. På hjemmesiden Tjekditnet.dk kan mobil-
dækningen fra de fire operatører ses på adresseniveau.15
Der er generelt god dækning med mobildata på mindre
bredbåndshastigheder. Knap 98 pct. af landet har dækning
med 2 Mbit/s download med alle fire operatører. Til gengæld
er det kun 4,1 pct. af landet, der har dækning med 30 Mbit/s
Med aftalen om Vækst og udvikling i hele Danmark fra februar 2016, blev det besluttet at introducere en statslig bredbåndspulje
på 200 mio. kr. Puljen er målrettet lokalområder med dårlig bredbåndsdækning, og hvor der en reel efterspørgsel efter at få
bedre dækning. De nærmere kriterier for puljen blev fastlagt i en politisk aftale af 26. april 2016.
I december 2016 blev der givet tilsagn om støtte på knap 80 mio. kr. til 31 lokale bredbåndsprojekter fordelt over 21 kom-
muner rundt om i hele landet. Støtten vil give god bredbåndsdækning til godt 3.700 adresser (boliger, virksomheder og som-
merhuse). Puljen har samtidig sat gang i en række lokale initiativer, hvor det er lykkedes at komme videre med at få forbedret
dækningen uden økonomisk støtte fra puljen.
Der er afsat 40 mio. kr. til bredbåndspuljen i 2017, hvorefter puljen skal evalueres med henblik på, om de resterende midler
skal udmøntes i 2018 og 2019 (40 mio. kr. pr. år).
14
Jf. EU-Kommissionen (2017).
15
Mobildækningen opgøres som beregnet udendørs dækning – for
en enlig og velplaceret bruger. Der kan lokalt opleves en anden ta-
ledækning, end opgørelsen viser.
28
download med fire operatører. Den operatør, der dækker
bedst, har en dækning på 67 pct. af landet. Der er dog også
områder af landet, typisk uden for byerne, hvor der ikke er
adgang til mobilt bredbånd med 30 Mbit/s.
Boks 13 Krav til bedre dækning i frekvensauktioner
Pris og konkurrenceforhold
Konkurrencen på det danske telemarked har generelt givet
danskerne nogle af de laveste priser på mobiltelefoni og
bredbånd sammenlignet med andre EU-lande.16 Prisen for
det billigste abonnement med et givet forbrug af mobiltelefo-
ni er faldet 45 pct. i de seneste 10 år, og priserne på de billig-
ste bredbåndsabonnementer er faldet med ca. 30-70 pct. i de
seneste 7 år.17
5.2 Et velfungerende digitalt indre marked
Ligesom mennesker, varer, tjenesteydelser og penge kan be-
væge sig frit inden for EU’s indre marked, er ambitionen med
et digitalt indre marked at skabe fri og sikker bevægelighed
for digitale varer og tjenesteydelser i EU, så borgerne frit kan
handle online på tværs af grænserne, og virksomhederne kan
sælge i hele EU og drage den fulde fordel af den stigende di-
gitalisering og vækstmulighederne på internettet.
Det kræver, at de europæiske rammevilkår understøtter
den digitale omstilling, og at virksomhederne ikke møder
barrierer, der skyldes forskellig eller usammenhængende re-
gulering på tværs af grænserne. Regeringen deltager aktivt i
realiseringen af EU’s digitale indre marked og arbejder for, at
al EU-lovgivning skal være digitaliseringsklar, så regulering
ikke skaber barrierer for danske virksomheder, se boks 14.
Restriktioner på tværs af EU-landene kan hæmme de dan-
ske virksomheders mulighed for at drage nytte af den hastige
digitale udvikling. Fx kan nævnes nationale tiltag for tvun-
gen datalokalisering, der ikke er begrundet i hensyn til natio-
nal sikkerhed. Datalokaliseringskrav kan medføre begræns-
ninger eller deciderede forbud mod overførsel af data på
tværs af landegrænser samt krav til lokal eller national opbe-
varing og behandling af data. Det kan fx vanskeliggøre big
data analyser og deraf datadreven innovation.
Kommissionen peger på, at fjernelse af nationale krav om,
hvor data skal opbevares, kan medføre årlige BNP-gevinster
på op til 8 mia. euro i EU.18
Staten kan stille dækningskrav i de frekvenstilladelser, der udstedes til mobiloperatørerne i forbindelse med frekvensauktio-
ner, og det udgør et vigtigt redskab i forhold til at sikre god mobildækning i hele landet. Regeringen har jf. regeringsgrundla-
get til hensigt at stille ambitiøse dækningskrav i de kommende frekvensauktioner, ligesom det har været tilfældet i tidligere
auktioner.
Dækningskravet i auktionen over 1800 MHz-frekvenserne i 2016 betyder, at 245 tyndt befolkede områder vil opleve, at mo-
bildækningen forbedres markant. Konkret skal 2.185 husstande, virksomheder og sommerhuse i de 245 områder senest i de-
cember 2019 have mobil taledækning samt dækning med mobilt bredbånd med en hastighed på mindst 30/3 Mbit/s. Det for-
ventes, at dækningskravet vil give en positiv afsmittende effekt på de omkringliggende områder, som også vil opleve forbed-
ret dækning, selvom de ikke er direkte omfattet af det stillede krav.
16
Jf. EU-Kommissionen (2017) og EU-Kommissionen (2016b).
17
Telestatistik, 1. halvår 2016. Opgjort i faste priser.
18
Den samlede værdi af EU’s dataøkonomi blev i 2015 anslået til 272
mia. euro. Ifølge samme skøn forudses det, at værdien vil stige til
643 mia. euro i 2020, hvilket svarer til mere end 3 pct. af EU’s sam-
lede BNP, hvis de politiske og lovgivningsmæssige rammer kom-
mer på plads i tide, jf. EU-kommission (2016).
29
Boks 14 Et digitalt indre marked
Kilde: EU-kommissionen
5.3 Den offentlige sektor som en drivkraft for digitalisering
Digitalisering af den offentlige sektor har betydning for digi-
taliseringen i resten af samfundet. Historisk set har krav om
obligatorisk digital kommunikation, anvendelse af digitale
fakturaer ved handel med det offentlige og etablering af en
digital infrastruktur, som kan udnyttes af både offentlige
myndigheder og virksomheder, medvirket til et internatio-
nalt set stærkt fundament for digitalisering af Danmark. Det-
te ses blandt andet ud fra udbredelsen af e-faktura blandt
danske virksomheder. Det afspejles også i, at næsten 90 pct.
af borgerne er tilmeldt Digital Post, og at 4,7 mio. danskere
har NemID.
Danmark er derfor også blandt de førende lande internati-
onalt inden for e-government, som er et samlet mål for digita-
liseringen af en bred række af offentlige tjenester, men både
Estland, Finland og Nederlandene er foran Danmark, se figur
35.
EU-Kommissionen fremlagde i maj 2015 en strategi for EU’s digitale indre marked. Strategien er struktureret efter tre overord-
nede indsatsområder:
Kommissionen vurderer, at et stærkere og mere velfungerende digitalt indre marked årligt kan bidrage med 415 mia. euro til
Europas økonomi.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt fremsat en række tiltag, herunder:
– Modernisering af regler om ophavsret i det digitale indre marked, der skal gøre det muligt for EU-borgerne at medbringe
indholdet af deres online musik- og videotjenester mv. på tværs af lande.
– Revidering af direktiver på telekommunikationsområdet for at understøtte udbredelsen af højhastighedsbredbånd i EU.
– Initiativer, der skal fremme e-handlen på tværs af grænserne i EU. Det drejer sig bl.a. om lovforslag, som skal hindre geo-
grafisk blokering ved e-handel.
– Revision af reglerne for persondatabeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommunikation, herunder en ændring af coo-
kie-reglerne. Beregninger viser, at de gældende regler pålægger de danske virksomheder samlede årlige omkostninger på
op til 185 mio. kr.
30
Danmark ligger også i toppen på virksomhedsrettet e-
government, der primært knytter sig til virksomhedens drift i
forbindelse med indberetning til det offentlige, se figur 36.
Danmark udmærker sig ved brugen af digital kontakt mel-
lem virksomheder og offentlige myndigheder, hvilket bl.a.
kan henføres til, at virksomheder kan og skal indberette regn-
skaber og registrere skat mv. digitalt.
Trods det gode udgangspunkt er der fortsat områder, hvor
brugervenligheden og kvaliteten af den offentlige digitale
service kan forbedres. Den fællesoffentlige digitaliserings-
strategi for 2016-2020, som regeringen, KL og Danske Regio-
ner lancerede i maj 2016, antyder kursen for at realisere dele
af regeringens målsætning om at reducere virksomhedernes
administrative byrder med 4 mia. kr. frem mod 2020 og 6 mia.
31
kr. frem mod 2025. Et af midlerne hertil kan være automatise-
ring af indberetninger til det offentlige, se boks 15.
Boks 15 Opgør med indberetninger til det offentlige
Samtidig kan det offentlige også understøtte virksomheder-
nes digitale omstilling og tilskynde til nye, digitale vækst-
virksomheder ved at stille relevante offentlige data åbent til
rådighed for virksomhederne. Det offentlige har store data-
mængder af meget høj kvalitet, som virksomhederne kan ud-
nytte til optimering af deres forretningsgange, og som kan
danne grundlag for forretningsudvikling og udvikling af nye
produkter og databaserede services, se boks 16.
Boks 16 Frie geodata med en skønnet værdi på 3,5 mia. kr.
Selvom anvendelsen af offentligt data har ført til effektivise-
ring, er potentialet stadig stort. En ny undersøgelse peger på,
at manglende overblik over samt manglende eller besværlig
adgang til offentlige tilgængelige data udgør barrierer for
virksomheders anvendelse af offentlige data.19 I regi af bl.a.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 ar-
bejdes der på at forbedre deling og adgang til offentlig data.
Bl.a. skal et forbedret datasætkatalog give bedre overblik og
adgang til offentlige datakilder.
5.4 IT-sikkerhed og persondatabeskyttelse mv.
Virksomhedernes øgede brug af digitale løsninger skaber nye
og innovative muligheder, men gør også virksomhederne
sårbare over for cyberangreb. 38 pct. af virksomhederne i
Danmark har en IT-sikkerhedspolitik. Dermed ligger Dan-
mark over en række andre nordeuropæiske lande, men et
godt stykke efter Sverige, som er helt i front, se figur 37.
Visionen bag automatisk erhvervsrapportering er, at digital teknologi på sigt giver mulighed for at automatisere mange af de
indberetninger til det offentlige, som virksomhederne i dag bruger tid på. Det gælder fx indberetning af regnskaber, relevante
skatteforhold, arbejdsmiljørapportering og miljøregnskaber. En automatisering af indberetningerne vil gøre det muligt at redu-
cere en stor del af disse byrder.
En ny analyse udført for Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) viser, at frie geodata har bidraget væsentligt til
effektivisering i den offentlige sektor samt vækst i den private sektor til en skønnet værdi på 3,5 mia. kr.a
Siden 2013 har SDFE stillet gratis geodata til rådighed, der fx kan bruges til at regne ud, hvor vand løber hen ved ekstrem
regn, eller når vandstanden i havet stiger. Både private virksomheder og offentlige myndigheder har i stigende grad benyttet
de frie geodata siden 2013.
De frie geodata har fået stor betydning for udviklingen af nye produkter og ydelser inden for bl.a. bankvæsen, facility ma-
nagement og klimatilpasning. Virksomheden Scalgo har fx udviklet et data-analyseværktøj, der bygger på de frie geodata.
Analyseværktøjet sælges nu som ”hyldevare” til landets kommuner, forsyningsselskaber og private virksomheder. Det inte-
grerede data-analyseværktøj, anvendes bl.a. i arbejdet med oversvømmelsesrisiko inden for klimatilpasning og byplanlæg-
ning.
a. Jf. SDFE og PWC (2017).
19 Jf. Højbjerre Brauer Schultz (2017).
32
De 38 pct. skal ses i lyset af, at flere og flere virksomheder ud-
sættes for cyberangreb. I 2016 blev ca. 70 pct. af de danske
virksomheder ramt, hvilket er en stigning fra ca. 50 pct. i
2015. Særligt steg antallet af angreb, hvor virksomheder af-
presses (fx ransomware angreb), fra 22 pct. i 2015 til 67 pct. i
2016.20
Cyberspionage mod både offentlige og private mål udgør
fortsat den alvorligste cybertrussel mod Danmark.21
Truslen
fra cyberkriminalitet er ligeledes stigende i både omfang og
kompleksitet. Flere og flere danske virksomheder udsættes fx
for stadig mere komplekse angreb, der overbelaster deres ser-
vere (DDoS-angreb), eller bliver ofre for digital svindel,
blandt andet udført af organiserede kriminelle.
Boks 17 Ny lovgivning stiller krav til virksomhedernes IT-sikkerhed og datahåndtering
Der er således behov for, at de danske virksomheder er op-
mærksomme på de stigende cybertrusler og foruden formu-
lering af en IT-sikkerhedspolitik tager konkrete foranstaltnin-
ger. 74 pct. af virksomhederne har implementeret grundlæg-
gende sikkerhedsforanstaltninger, mens kun 28 pct. har im-
plementeret mere avancerede sikkerhedsforanstaltninger22
.
Set i forhold til virksomhedsstørrelse, tegner der sig et møn-
ster af, at små virksomheder halter efter. Fx har 62 pct. af
virksomhederne med over 100 ansatte implementeret avan-
cerede sikkerhedsforanstaltninger, mens kun 19 pct. af virk-
somhederne med 10-19 ansatte har gjort det, se figur 38.
20 Jf. PWC (2016).
21 Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed
(CFCS) udgiver årligt en generel vurdering af cybertruslen mod
Danmark. I rapporten fra februar 2017 har CFCS lavet følgende
vurdering af niveauer for cybertrusler: Cyberspionage: meget høj,
Cyberkriminalitet: meget høj, Cyberaktivisme: middel, cyberter-
rorisme: lav.
Persondataforordningen, der finder anvendelse fra maj 2018, indeholder principper og regler for behandling af persondata, her-
under blandt andet krav til virksomhedernes tekniske og organisatoriske set-up mv. Ved overtrædelse af forordningens be-
stemmelser kan tilsynsmyndighederne tage initiativ til bøder på op til 20 mio. euro eller 4 pct. af omsætningen.
52 pct. af danske virksomheder mener, at de er klar til, at forordningen træder i kraft, mens 29 pct. i nogen grad er klar, og 9
pct. i mindre grad er klar.a
For at styrke datasikkerheden vil regeringen udarbejde en samlet strategi for beskyttelsen af borgernes personoplysninger
samt styrke Datatilsynet.
EU-direktivet for net- og informationssikkerhed (’NIS-direktivet’), som ligeledes skal være implementeret i dansk lov i 2018, har
fokus på at styrke sikkerheden i de sektorer, som understøtter samfundsvigtige funktioner. Det omfatter sektorerne energi
(el-, olie- og gasforsyning), transport (søfart samt luft-, jernbane- og vejtransport), bank og finans, sundhed, drikkevand samt
digital infrastruktur og digitale tjenester.
Aktørerne i disse sektorer skal træffe tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at styre risiciene for sikkerheden i net-
og informationssystemer, forebygge og minimere konsekvensen af hændelser samt underrette myndighederne om sikker-
hedshændelser.
a. Jf. PWC (2016).
22
Grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger omhandler fx tiltag
ift. antivirus, firewalls og back up, mens avancerede sikkerheds-
foranstaltninger dækker gennemgang af logs, penetrationstest og
beredskab.
33
Boks 18 Eksempel, hvor IT-sikkerhedsforanstaltninger også kan blive et konkurrenceparameter
Virksomhederne øgede deres investeringer i IT-sikkerhed i
2015. Men de mindste virksomheder investerer mindre. Kun
ca. 20 pct. af virksomhederne med under 20 ansatte øgede i
2015 deres investeringer i IT-sikkerhed, mens det tilsvarende
tal for virksomheder med over 100 ansatte var godt 45 pct., se
figur 39.
Med henblik på at højne IT-sikkerheden i netop de små og
mellemstore virksomheder nedsatte regeringen i marts 2016
Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed, der i marts 2017 har afle-
veret sine anbefalinger til, hvordan IT-sikkerhed og ansvarlig
datahåndtering i dansk erhvervsliv kan styrkes, se boks 19.
Boks 19 Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed
Hermed slutter redegørelsen.
Virksomheden RTT er leverandør til autobranchen i alt lige fra kosmetisk klargøring og folieindpakning til montering af udstyr
og indretning. RTT har ca. 75 ansatte fordelt på flere værksteder i Danmark. I januar 2017 blev virksomhedens systemer angre-
bet af hackere, der krypterede alle virksomhedens filer og data. Virksomheden afviste hackernes krav, og de økonomiske kon-
sekvenser ved angrebet blev begrænset af, at RTT i sin aftale med et hostingselskab havde stillet krav om, at der hver nat blev
taget en cloud sikkerhedskopi af alle filer. Virksomheden mistede derfor kun det arbejde, der var lavet den pågældende dag.
Efter angrebet har RTT besluttet at styrke IT-sikkerheden yderligere ved at få taget back-up hver time. Virksomheden valgte
at stå frem med deres oplevelser og har efterfølgende oplevet at få nye kunder grundet virksomhedens arbejde med at passe
på deres systemer og data.
Virksomhedsrådets anbefalinger har fokus på at højne IT-sikkerheden og den ansvarlige datahåndtering i små og mellemstore
virksomheder. Anbefalingerne falder inden for nedenstående indsatsområder:
1. Bedre viden om IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering i små og mellemstore virksomheder gennem målrettet informati-
on og vejledning om IT-sikkerhed og databeskyttelse, herunder om relevante værktøjer, regulering og standarder samt ar-
bejde for styrket dannelse gennem indsatser i uddannelses- og efteruddannelsessystemet.
2. Kvalificeret udbud og efterspørgsel af den rigtige sikkerhed i løsningerne gennem blandet andet fremme af brugen af stan-
darder, bedre redskaber til leverandørstyring og et løft af viden om IT-sikkerhed hos virksomhedernes primære rådgivere
fx revisorer, advokater og finansielle rådgivere.
3. Klare regler, hjælp til efterlevelse og effektiv håndhævelse fx gennem etablering af én fælles indgang for indberetning af
sikkerhedshændelser.
De tre indsatsområder skal bidrage til, at dansk erhvervsliv anerkendes som en attraktiv samarbejdspartner med et højt ni-
veau af IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering. Anbefalingerne vil indgå i regeringens arbejde med en strategi for Dan-
marks digitale vækst og regeringens kommende strategi for cyber- og informationssikkerhed.