Udenrigsnote - Problematisk udvikling på det vestlige Balkan

UDENRIGSNOTE
TIL ORIENTERING AF
DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVN
UDENRIGSUDVALGET
DELEGATIONEN TIL OSCE’S PARLAMENTARISKE FORSAMLING
DELEGATIONEN TIL EUROPARÅDETS PARLAMENTARISKE FORSAMLING
ICG: Problematisk udvikling på det vestlige Balkan
Landenes politiske og økonomiske udvikling på det vestlige Balkan går i en
negativ retning, hvilket udfordrer både EU og NATO, vurderer tænketanken
International Crisis Group.
Balkan har længe været plaget af etniske spændinger, dysfunktionelle
regeringer og korruption. Den nye trussel er, at et stigende antal politiske
partier er i stand til at appellere til de forskellige landes etniske majoriteter og
dermed samtidig undertrykker de forskellige minoriteter. Trods forskellen på
de forskellige lande, så er det gennemgående træk, at landenes regeringer
bliver mere autoritære, EU står i stigende grad over for de samme problemer
blandt EU-medlemslandene og Rusland får større indflydelse i regionen,
skriver tænketanken.
Partier puster til de etniske spændinger
Landene på det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo,
Makedonien1, Montenegro og Serbien) udvikler sig i en negativ politisk og
økonomisk retning, vurderer tænketanken International Crisis Group (ICG).
Typisk har Balkan været plaget af mindre grupperinger, der har gjort oprør mod
den gældende orden. I dag er det største problem, ifølge ICG, at flere og flere
politiske partier på Balkan appellerer til de etniske majoriteter i de forskellige
lande, hvilket i stigende grad fører til undertrykkelse af minoriteterne og øger
spændingerne både internt og mellem landene.
Særligt tre områder på Balkan ønsker en form for løsrivelse: Bosnien-
Hercegovinas Republika Srpska, Kosovos nordlige del og Makedoniens
nordvestlige del. De to førstnævnte områder er primært befolkede af serbere
mens sidstnævnte er albansk-orienteret. ICG vurderer, at der på nuværende
1 Makedonien er i følge en midlertidig aftale optaget i FN under betegnelsen "Den tidligere
jugoslaviske republik Makedonien" (The former Yugoslav Republic of Macedonia - FYROM),
medens landets forfatningsmæssige navn er "Republikken Makedonien" (Republic of Macedonia).
Betegnelsen "Makedonien" er her anvendt som en neutral betegnelse i afventen af resultatet af den
igangværende forhandlingsproces om landets navn. (www.um.dk)
5. maj 2017
Ref.: 16-000812-11
Kontaktperson
Flemming Kordt Hansen
DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling, Europarådet 2016
UPN Alm.del Bilag 232, URU Alm.del Bilag 183, OSCE Alm.del Bilag 17, ERD Alm.del Bilag 9
Offentligt
2/3
tidspunkt ingen sandsynlighed er for, at en løsrivelse vil finde sted, da ingen
indflydelsesrige lande for alvor vil støtte en løsrivelse. Det vestlige Balkan er en
sikkerhedsmæssig udfordring for EU, men regionen er ikke en økonomisk
magtfaktor, fastslår ICG. Der bor omtrent 18 mio. mennesker på det vestlige
Balkan og samlet har landene et BNP, der svarer til 0,5 pct. af EU's samlede
BNP.
Rusland er mere opportunistisk end strategisk
Den russiske interesse i Balkan er meget enkel: forebygge eller forsinke NATOs
udvidelse i regionen og reducere EU’s indflydelse, skriver ICG. Rusland nærer
ikke mange illusioner om et slavisk broderskab, hvilket illustreres af, at
regeringerne på Balkan ofte spiller EU og Rusland ud mod hinanden for at
mindske presset for reformer fra EU's side. Rusland er i stand til skabe splittelse
og forsinke reformer i de forskellige lande på det vestlige Balkan, men EU har
så stor økonomisk indflydelse på regionen, at Rusland ikke reelt kan påvirke
meget på den lange bane, fremhæver ICG.
Politisk krise i Makedonien
Siden 2005 har Makedonien haft kandidatstatus i forhold til medlemskab af EU
og var længe det land på det vestlige Balkan, der var længst fremme med
politiske og økonomiske reformer. Senest er udviklingen dog gået den stik
modsatte retning og ICG vurderer, at landet er på randen af sammenbrud.
Senest stormede omtrent 200 demonstranter parlamentet den 27. april 2017
efter en makedonsk albaner var blevet valgt til posten som parlamentsformand.
I modsætning til andre lande på Balkan skyldes urolighederne ikke primært
etniske spændinger men først og fremmest magtkampe mellem landets to store
partier, skriver ICG.
Kosovo kopierer krisen i Makedonien
ICG vurderer, at Kosovo på en række områder står over for de samme
udfordringer som Makedonien. Igen er der tale om en magtkamp mellem
partier, der puster til den etniske ild. Magtkampen brød for alvor ud efter
parlamentsvalget i 2014. Der er både tale om en kamp mellem de albansk-
orienterede partier samt med den serbisk-orienterede opposition. Udover
stigende etniske spændinger så er befolkningens generelle tiltro til det politiske
system faldet kraftigt. Eksempelvis var befolkningens tiltro til premierministeren
før valget i 2014 på 48,5 pct. og er nu 19,7 pct.
Bosnien-Hercegovinas stigende splittelse
Tidligere var de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina i stand til trods splittelse
mellem befolkningsgrupperne og en dysfunktionel forfatning at føre landet
fremad. Sådan er det ikke længere, understreger ICG. Selv mindre politiske og
økonomiske udfordringer bliver ikke løst pga. uenigheder mellem de forskellige
ledere og befolkningsgrupper og landet er i en negativ selvforstærkende
proces, hvor problemerne bliver større og større. Selvom det er meget
3/3
vanskeligt, så er den eneste reelle løsning på Bosnien-Hercegovinas stigende
splittelse, at de politiske ledere går i gang med at reformere forfatningen med
det formål at gøre det politiske system mere beslutningsdygtigt, fremhæver
ICG.
Autoritær udvikling i Serbien
Siden Aleksandar Vucic kom til magten i Serbien i 2012 er landet gået i en mere
autoritær retning, vurderer ICG. Selvom Vucic blev valgt på at styrke Serbiens
relationer til EU og opblødning af forholdet mellem Serbien og Kosovo, så er
kendsgerningen ifølge ICG, at Vucic i bekymrende grad fører landet i en
autoritær retning. Dette er gældende i forhold til stort set alle dele af det
serbiske samfund, herunder i forhold til pressefrihed og civilsamfundets
rettigheder. Så længe Vesten fortsat støtter Vucics politik vil den autoritære
udvikling fortsætte, vurderer ICG. Vucic blev i øvrigt valgt il præsident den 2.
april 2017, hvilket har ført til omfattende protester i Beograd.
Kupforsøg i Montenegro?
Montenegro har længe været undtagelsen, der bekræftede reglen om en
generel problematisk udvikling på det vestlige Balkan. Montenegro har over
årene gennemført en lang række samfundsreformer i samarbejde med EU. På
et særligt NATO-møde i Bruxelles den 25. maj 2017 vil Montenegro
sandsynligvis blive optaget som medlem af NATO og er samtidig den mest
sandsynlige kandidat på Balkan til EU-medlemskab. Den positive udvikling i
Montenegro blev brat afbrudt ved parlamentsvalget den 16. oktober 2016, hvor
et sandsynligt kupforsøg blev afværget. Ikke meget er bekræftet men den
montenegrinske regering anklager den montenegrinske opposition og Rusland
for i samarbejde at havde orkestreret kupforsøget, skriver ICG.
Kilder
 International Crisis Group, New Balkan Turbulence Challenges
Europe, 28. april 2017
https://www.crisisgroup.org/europe-central-
asia/balkans/macedonia/new-balkan-turbulence-challenges-europe