Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ad vo ka t r å d e t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk + stk@skm.dk + ej@skm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 20. april 2017
SAGSNR.: 2017 - 977
ID NR.: 458124
Høring - over forslag til ny ejendomsvurderingslov og følgelov
Ved e-mail af 21. marts 2017 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Udkast til ejendomsvurderingsloven:
Ifølge § 1 angår loven kun fast ejendom beliggende i Danmark.
I det omfang, at det af skattemæssige grunde er relevant at udfinde en
ejendomsvurdering for udenlandske ejendomme, kunne det overvejes at indskrive
bestemmelser herom i loven.
I § 17 er grundværdien defineret som værdien af grunden i ubebygget stand under
den forudsætning, at grunden vil blive anvendt til det bedste formål i økonomisk
henseende.
Hvis loven har til hovedformål at genoprette tilliden til ejendomsvurderingssystemet,
bør det overvejes at ansætte grundværdien i overensstemmelse med den faktiske
anvendelse, og ikke en fiktiv anvendelse, i hvert fald hvis grunden rent faktisk er
permanent bebygget til en specifik anvendelse.
Angående besigtigelsesbestemmelsen i § 62 er det angivet i lovforslagets særlige
bemærkninger, at ”ejeren (eller andre) vil ikke separat kunne påklage de
sagsbehandlingsskridt, der er foretaget undervejs.”
Advokatrådet finder, at bemærkningerne kan give anledning til usikkerhed om
retstilstanden. Advokatrådet forudsætter således, at en borger – uanset ovenstående
lovbemærkninger – kan klage over told- og skatteforvaltningens beslutning om at
Skatteudvalget 2016-17
L 212 Bilag 2
Offentligt
Ad vo ka t r å d e t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
2
foretage besigtigelse efter § 62, i de tilfælde, hvor borgeren mener, at betingelserne
for at foretage besigtigelse ikke er opfyldt.
Endvidere forudsætter Advokatrådet – uanset ovenstående lovbemærkninger – at der
vil kunne indgives klager til Retssikkerhedschefen i forbindelse med sager om
besigtigelse.
Advokatrådet skal opfordre til, at dette præciseres i bemærkningerne.
Endvidere skal Advokatrådet opfordre til, at det i bemærkningerne præciseres, hvad
der ligger i ”forudgående underretning” i § 62, stk. 1. Er det således tilstrækkeligt for
at opfylde dette krav, at told- og skatteforvaltningen i forbindelse med den faktiske
besigtigelse umiddelbart samtidig med besigtigelsen underretter beboeren om, at man
nu vil foretage besigtigelse fra grunden? Eller kræver det et egentligt skriftligt
varsel?
Henset til indgrebets karakter, jf. grundlovens § 72, skal Advokatrådet opfordre til, at
det præciseres, at besigtigelse ikke kan ske uden et egentlig forudgående varsel.
Udkast til ny vurderingsankenævnsstruktur m.v.:
I § 1, nr. 55, foreslås indsat i skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 2, at en klage kun
er relevant, hvis den resulterer i en ændring på mere end 20 % i forhold til den
påklagede afgørelse.
I lovforslagets bemærkninger kædes de nævnte 20 % sammen med
vurderingsnormen i vurderingsloven, hvorefter en vurdering altid er rigtig inden for
et spænd på +/÷ 20 %.
Eksempelvis kan vurderingen være 100, og den ”rigtige” markedspris kan herefter
svinge mellem 80 og 120.
Det må imidlertid forventes, at klager over vurderingen vil være de situationer, jf.
eksemplet, hvor vurderingen er ansat til 120, og hvor klageren mener, at den korrekte
vurdering er 100.
En ændring fra 120 til 100 er imidlertid en ændring på 16,66 % i forhold til den
påklagede afgørelse (de 120). I forhold hertil vil en ændring på 20 % medføre et krav
om, at klage skal medføre en vurdering, som er lavere end 96.
Af hensyn til den erklærede målsætning om at kæde klagebehandlingen sammen med
vurderingsnormen, foreslås det, at de angivne 20 % sættes i forhold til resultatet af
klagen, og ikke i forhold til den påklagede afgørelse.
Ad vo ka t r å d e t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
3
Det foreslås endvidere, at vurderingsmyndigheden på begæring, inklusive forud for
en klage, skal beregne hvilken procentuel ændring et eller flere klagepunkter vil
resultere i.
Udkast til ny vurderingsstruktur:
Advokatrådet hilser det velkomment, at det vurderingsfaglige element foreslås
styrket i det foreslåede ankenævnssystem. Der er netop tale om vurderinger, hvor
faglig indsigt og lokalkendskab har stor betydning for forståelsen af prisudvikling og
værdiansættelser, og dette må antages at styrke retssikkerheden. For at lette
klagesystemet kunne Advokatrådet forestille sig, at en række langvarige klager over
vurderingerne kunne undgås, hvis klager skulle indgives til told- og
skatteforvaltningen, som så skal have mulighed for at genbehandle vurderingen
sammen med sagkyndige, der skal udpeges af organisationerne – dvs.
FinansDanmark og Dansk Ejendomsmæglerforening – til at bistå forvaltningen med
vurderingsfaglig viden, inden en sag evt. sendes videre gennem ankenævnssystemet.
Det forudsættes dog herved, at man i de forskellige klageniveauer ikke anvender de
samme sagkyndige. Det er Advokatrådets opfattelse, at en sådan ordning kunne
udgøre et værn mod fejl og dermed styrke træfsikkerheden og retssikkerheden
yderligere.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
20. april 2017
Høring over forslag til ejendom svurderingsloven og forslag til lov om ændring af skat-
teforvaltningsloven, lov om kom m unal ejendom sskat, ejendom sværdiskatteloven og
forskellige andre love ( Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehand-
ling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendom svurderingslov m .v.)
Skattem inisteriet har den 21. marts anmodet om bemærkninger til udkast til forslag til ejen-
domsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal
ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love.
Lovudkastet udmønter et forlig indgået mellem et flertal af Folketingets partier om, at der skal
udvikles et moderne ejendomsvurderingssystem, og at hele området skal have et betydeligt
kvalitetsløft både i forhold til drift og klagesagsbehandling. Med forslaget ønsker regeringen at
genoprette tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger og sikre, at vurderingerne kommer så
tæt som muligt på en forventelig handelsværdi.
Generelle bem ærkninger
Nærværende lovforslag er omfattende og kompliceret, og vi m ener ikke at en tidsfrist på 4 uger
er lang tid, når et så vigtigt forslag skal gennem gås. Dette kompliceres yderligere af, at det i
forbindelse med flere væsentlige elementer i forslaget anføres, at disse først vil blive konkretise-
ret på et senere tidspunkt. Endvidere har regeringen endnu ikke fremlagt sit endelige skatteud-
spil, hvilket også giver en større usikkerhed i forhold til lovudkastet.
Markant ændring af vurderingsprincip
I det nuværende vurderingssystem er vurderingsnormen, at vurderingen skal ”…foretages på
grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt vurderingssummen skulle erlægges kontant.”
For udlejningsboliger fastsættes ejendom sværdien ud fra en forudsætning om sædvanlige udlej-
ningsforhold.
Som et vigtigt redskab i vurderingen er Danm ark opdelt i 65.000 grundværdiområder for at sik-
re, at grunde med ensartede forhold med hensyn til beliggenhed, planforhold etc. skal have
samme grundværdi. Et grundværdiområde må kun omfatte ejendomme med samm e type af
planlagt anvendelse og må kun omfatte ejendom me i samm e kommune.
Det foreslåede nye vurderingssystem tager udgangspunkt i en situation, hvor grundværdien
vurderes ud fra en indtægtsm aksimering, idet der tages udgangspunkt i, at der opføres den i
økonomisk henseende bedste ejendom givet planforholdene m.v.
Tænkt eksem pel
For at belyse effekten af dette nye vurderingssystem kan tages udgangspunkt i et tænkt ek-
sempel: Et grundstykke i København, hvor der er lokalplanlagt beboelse med en bebyggelses-
procent på 150.
side 2
Den i økonomisk henseende bedste anvendelse af dette grundstykke vil antagelig være at opfø-
re etageboliger udlejet m ed fri huslejefastsættelse, da det vil maksimere indtjeningen på grund-
stykket.
Vurderingsmyndighederne baserer deres ejendomsvurdering på denne maksim ering af indtje-
ning, og grundværdien beregnes så residualt som denne sam lede ejendom sværdi minus en be-
regning af opførelsesomkostningerne for disse etageboliger.
Uanset den faktiske bebyggelse på grunden skal myndighederne ifølge forslaget således bereg-
ne denne maksim ale grundværdi, som vil udgøre skattegrundlaget for beregning af ejendoms-
skatterne.
Markante stigninger i grundværdier i byerne
Det er oplagt, at grundværdierne særligt i de store byer med pres på ejendomsmarkedet vil bli-
ve meget høje. Det vil også gælde for de grunde, hvorpå der er opført almene boliger, og hvor
der netop ikke sker en m aksim ering af huslejerne, men hvor målet tværtim od er at sikre rimeli-
ge huslejer, så familier m ed almindelige indkomster også kan bo i de store byområder.
Forslaget til det nye vurderingssystem indebærer således det meget store paradoks, at grund-
værdierne skal vurderes ud fra den bedste (mest indtjeningsmaksimerende) økonomiske anven-
delse også i situationer, hvor det politisk netop er prioriteret ikke at opføre boliger, som m aksi-
merer lejeindtægterne. Eksempelvis almene boliger, som netop skal fungere som et korrektiv i
forhold til den rene markedsleje.
Kan m odarbejde billige boliger
I anvendelse af denne nye vurderingsnorm ligger også en dynam isk betragtning, idet der af de
generelle bemærkninger side 109 fremgår:
• ”… det vil være op til vurderingsmyndighedernes vurderingsfaglige skøn at fastsætte,
hvad der anses for at være det bedste formål i økonomisk henseende. Udgangspunktet
for bedømmelsen af dette beror på, at alm indelige markedsm ekanismer vil sikre, at an-
vendelsen af grunde i et område over tid går i retning af anvendelse til det bedste formål
i økonomisk henseende”.
Eller sagt med andre ord – grundværdierne fastsættes ud fra et princip om indtjeningsm aksime-
ring, og det forventes, at beskatning ud fra en fiktiv høj indtjening også på sigt vil føre til, at
grundarealet anvendes til det mest profitable formål.
Tolket ud fra disse bem ærkninger skal det nye vurderingssystem bl.a. medvirke til, at beboel-
sesejendomme med lav reguleret leje, som i almene boliger, på sigt anvendes til det bedste
formål i økonomisk henseende, dvs. ejendomme med markedsleje.
Det synes opsigtsvækkende, hvis der via et nyt vurderingssystem således bevidst indbygges en
mekanisme, der på sigt skal fremme højere huslejer særligt i de store byområder. Tværtimod
har de politiske signaler jo været, at der skal sikres boliger med lave huslejer, som familier med
side 3
alm indelige indkomster kan betale, og der er også gennemført ændringer i planloven, som skal
sikre, at der kan reserveres op til 25 pct. af et nybyggeri til almene boliger.
Højere huslejer
På baggrund af ovenstående kan det heller ikke undre, at det i opgørelsen af forslagets økono-
miske konsekvenser konkluderes, at det vil føre til højere huslejer. Dette er en logisk følge af, at
grundværdierne vurderes langt højere ud fra en teoretisk antagelse om, at grundværdierne skal
fastlægges ud fra bedste økonomiske anvendelse.
Planloven
I lovforslaget understreges, at opgørelsen af ejendomsværdien ved bedste økonomiske anven-
delse skal tage højde for lokalplaner m.v. I lokalplaner er områder typisk blevet udlagt til fx be-
boelse, men det fremgår ikke, hvilken type beboelse, det drejer sig om. Det giver netop rum
for, at der i en opgørelse af den økonomiske bedste anvendelse kan tages udgangspunkt i en
situation med m arkedsleje, mens der på grundarealet er opført almene boliger med en reguleret
leje.
I midlertid blev der ved den seneste ændring af planloven givet mulighed for, at der i et område
udlægges op til 25 pct. almene boliger. En logisk følge af en sådan planbestemmelse kan være,
at de almene boliger i et sådan område netop vurderes ud fra deres faktiske anvendelse, nem lig
som alm ene boliger.
Hvis denne tolkning er korrekt, så kan der opstå en situation, hvor almene boliger af næsten
samme type og med næsten samme placering kan få meget forskellige ejendomsvurderinger,
fordi plangrundlaget er lidt forskelligt.
Ændring af forslaget
Det forekommer ikke logisk, at der i forslaget arbejdes med et princip om økonomisk bedste an-
vendelse uden hensyn til, hvilke andre politiske beslutninger, der er taget omkring et grund-
stykkes anvendelse.
Når en kommune har besluttet, at der på et grundstykke fx skal opføres almene fam ilieboliger,
så er det jo sket ud fra politiske overvejelser om, at der skal sikres boliger med en husleje, som
også kan betales af lavere indkomster. Herunder har kommunerne jo boligsocial anvisning til
hver fjerde bolig og ofte en større andel.
Huslejen i de alm ene boliger er fastsat som en balanceleje, hvor beboerne betaler omkostnin-
gerne forbundet med drift og vedligehold af en boligafdeling.
Det forekommer således ikke gennemtænkt, at grundstykket under en alm en boligafdeling skal
vurderes ud fra en teoretisk forudsætning om et helt andet lejeniveau. For det første er de al-
mene boliger netop opført, fordi der sigtes efter en lavere leje end m arkedsleje, og der skal løf-
tes en boligsocial opgave. For det andet er det slet ikke muligt indenfor lovens rammer at forøge
huslejen i retning af en markedsleje.
side 4
Sam m e tryghed for lejere, som for ejere
Det er BL’s vurdering, at lejerne i de alm ene boliger bliver ramt af ændringerne i lovforslaget,
da konsekvensen meget let kan blive stigninger ejendomsskatterne, som overstiger stigningen i
deres indkomster. Det fremgår også af opgørelsen af forslagets økonom iske konsekvenser, at
det vil føre til højere huslejer, og er en logisk følge af, at grundværdierne vurderes langt højere
ud fra en teoretisk antagelse om, at grundværdierne skal fastlægges ud fra bedste økonomiske
anvendelse.
Samtidig vil der være betydelige geografiske forskelle. Forventningen er, at grundpriserne vil
stige markant for etageboliger tæt på og i de større byer, og her kan den afledte effekt af det
foreslåede vurderingssystem således være ganske betydelige huslejestigninger.
BL vil derfor henstille til, at der skabes sikkerhed i forhold til vurderingerne for det almene seg-
ment, således at almene lejere får en tryghed omkring deres boligudgifter.
Klageadgang
I et forsøg på at skabe en ordentlig og effektiv klagesagsbehandling, ændres også klagestruktu-
ren, således at klager over ejendomsvurderinger som udgangspunkt skal behandles af lokale
vurderingsankenævn. Behandlingen ved vurderingsankenævn betyder, at der ikke vil være ret
til omkostningsgodtgørelse, og klagegebyret ved klage over de nye ejendomsvurderinger andra-
ger 1.000 kr., mens klager over vurderinger efter nugældende regler udgør 500 kr. Det foreslås
desuden, at klager over selve vurderingen – det beløbsmæssige værdiskøn – fremadrettet skal
behandles af vurderingsankenævn, og klagesager, der vedrører egentlig lovfortolkning, skal be-
handles af Landsskatteretten. Klagefristen vil for både nye og gam le vurderinger blive begræn-
set til tre måneder fra m odtagelsen af de nye ejendomsvurderinger.
BL finder det positivt, at der etableres nye vurderingsankenævn med lokal forankring og høj
vurderingsfaglighed, sam tidig med at lægmandselementet fortsat bevares. Dog er BL noget be-
kymrede for, om det nye vurderingssystem med langt mere matematisk m ekaniske vurderinger,
kan få den uheldige konsekvens, at man i vurderingsankenævnene ikke tager alle særlige for-
hold med i vurderingen af de enkelte klager. Det vil være noget uhensigtsmæssigt, hvis speciel-
le forhold og alm indelig sund fornuft ikke indgår i vurderingerne.
BL indgår meget gerne i dialog om nærværende lovforslag, da det som nævnt er et lovforslag,
som vi mener, har afgørende betydning for den almene sektor og trygheden omkring huslejen i
de almene boliger. Derfor står vi selvfølgelig til rådighed, såfremt ovennævnte giver anledning
til spørgsm ål.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank:
1358 København K CVR-nr.:26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032 - 0001028719
Skatteministeriet
Nikolai Eigtveds Gade 28
DK-1402 København K
Sendt pr. mail til: lovgivningogoekonomi@skm.dk m.fl.
18. april 2017
J-nr.: 2017-1044
Høring vedr. forslag til ejendomsvurderingslov og skatteforvaltningsloven mv.
Skatteministeriet har den 21. marts 2017 anmodet om bemærkninger til ovenstående lov-
forslag, der udmønter forliget af 18. november 2016 mellem den daværende V-regering og
LA, K, S, DF og RV om et nyt ejendomsvurderingssystem.
Lovforslagene skal danne den lovgivningsmæssige ramme om et nyt og forbedret ejendoms-
vurderingssystem. Lovforslagene fastlægger de grundlæggende vurderingsregler og den
fremtidige klagesagsbehandling. Med lovforslagene følger et omfattende arbejde med den
endelige udvikling af metoder, data, vurderingstilgange m.v. med henblik på, at nye ejen-
domsvurderinger kan udsendes for ejerboliger i 2019 og for øvrige ejendomme i 2020.
Generelle bemærkninger
Dansk Byggeri finder det positivt, at der i november 2016 blev indgået bredt politisk forlig i
denne sag, hvis betydning det er svært at overvurdere. Forhåbentlig følges dette snart af en
tilsvarende bred aftale om ny boligbeskatning.
Når Dansk Byggeri gerne ser både grundskyld og ejendomsværdiskat fastholdt som grund-
piller i det danske skattesystem, skyldes det bl.a. at det er de mest fremtidssikre skattehånd-
tag overhovedet, idet skattegrundlaget i sin natur er immobilt. Vi anerkender, at der er en
samfundsøkonomisk effektivitetsgevinst ved en (moderat) provenuneutral skatteomlægning
fra skat på arbejde til skat på fast ejendom, om end vi finder, at bl.a. DØR´s aktuelle opgø-
relse af ”neutral ejendomsværdiskat” er uden hold i virkeligheden og i de aktuelle renteni-
veauer. Vi finder det helt afgørende, at man erstatter nominalprincippet med en fastlåsning i
procent, så det sikres, at provenuet fra boligbeskatningen følger med konjunkturerne både
op og ned. Når der forhåbentlig inden for overskuelig fremtid indgås en bred politisk aftale,
der respekterer ovennævnte punkter, bør den politiske flirt med avancebeskatning samtidig
også være lagt effektivt i graven i en lang årrække fremover.
Hele forudsætningen for, at der kan ske fremadrettede ændringer i boligskatten er dog, at
tilliden til de løbende årlige ejendomsvurderinger genskabes. En evt. lidt højere boligbeskat-
ning efter 2020 - mod til gengæld lavere skat på arbejde og kapital - skal ske ad hoveddøren
og ikke ad bagdøren pga. fejlbehæftede vurderinger.
Side 2 af 4
Specifikke bemærkninger I, dækningsafgiften bør afskaffes
Dansk Byggeri anbefaler, at regeringen benytter boligskattereformen til at afskaffe dæk-
ningsafgiften. Den er en kommunal særskat på erhvervsejendomme, som ca. en fjerdedel af
kommunerne vælger at opkræve, og som – trods en klar nedadgående tendens – fortsat i
2017 indbringer et provenu på over 2 mia. kr.
Dansk Byggeri mener, at dækningsafgiften er en skatteskrue, som skævvrider balancen mel-
lem kommunerne og mellem erhverv lokaliseret i bymidten og erhverv i udkanten af byen.
Dækningsafgiften bør også ophæves, fordi den gør det dyrere for virksomhederne at udvide
eller forbedre deres bygninger. I modsætning til afkastet fra ejerboligerne beskattes afkastet
fra erhvervsbygninger også ved fravær af dækningsafgift (selskabskat hhv. beskatning via
virksomhedsordningen). Der er således ikke den samme teoretiske begrundelse for dæk-
ningsafgiften, som der er for ejendomsværdiskatten. Dækningsafgiften udgør snarere en
merbeskatning af afkastet fra erhvervsbygninger og er dermed med til at forvride kapitalap-
paratet. En ophævelse af dækningsafgiften vil også effektivt løse det problem, at det er me-
get vanskeligt at foretage retvisende vurderinger af grundlaget for dækningsafgiften.
Specifikke bemærkninger II, dækningsafgiften bør som minimum omfattes af over-
gangs- og tilbagebetalingsordning
Som minimum bør der for dækningsafgiftens vedkommende – ligesom for grundskyld og
ejendomsværdiskat – sikres, at overgangen til det nye system ikke medfører pludselige stig-
ninger i den samlede skattebetaling.
Lovforslaget til en ny ejendomsvurderingslov indeholder bestemmelser om tilbagebetaling af
for meget betalt ejendomsskatter som følge af for høje vurderinger. Der er også en tilbagebe-
talingsbestemmelse i forhold til erhvervsejendomme, men på side 105 fremgår det, at denne
alene er begrænset til tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld. Der er således ikke en
tilbagebetalingsbestemmelse i forhold til dækningsafgift, hvilket er uacceptabelt.
Specifikke bemærkninger III, kommunerne bør selv afholde administrative omkostnin-
ger ved dækningsafgiften
Af lovforslaget fremgår det, at der som udgangspunkt alene foretages ejendomsvurdering af
erhvervsejendomme i kommuner, der opkræver dækningsafgift, idet ejendomsværdien som
udgangspunkt alene anvendes til at fastslå skattegrundlaget for dækningsafgiften.
Dansk Byggeri mener, at det i vurderingsloven eksplicit skal sikres, at kommunerne medreg-
ner de administrationsomkostninger, der er forbundet med opkrævningen af dækningsafgif-
ten, når de beslutter sig for at udskrive denne skat. Derfor bør de pågældende kommuner i
fællesskab efter en passende fordelingsnøgle finansiere udviklingen og driften af den del af
vurderingssystemet, der er relateret til dækningsafgiften (inklusiv de relevante dele af klage-
systemet).
Specifikke bemærkninger IV, metodevalg for vurdering af erhvervsejendomme
Det er en overordentlig vanskelig opgave at vurdere værdien af erhvervsejendomme. Rege-
ringen har vurderet, at det ikke er muligt at opstille en vurderingsmodel for erhvervsejen-
domme, der er direkte baseret på handelspriser for erhvervsejendomme. I stedet vil der blive
anvendt to (skematiske) metoder, der er kendt af ejendomsbranchen: Den afkastbaserede
og den omkostningsbaserede metode. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at
ejendomsværdien for erhvervsejendomme som udgangspunkt vil blive fastlagt efter den så-
kaldt afkastbaserede metode, mens ejendomme med særlige karakteristika vil blive vurderet
efter den omkostningsbasserede metode.
Side 3 af 4
På side 70 i lovforslagets bemærkninger lægges der op til, at en ejendomsejer ikke kan klage
over den vurderingsmetode, som vurderingsmyndighederne vælger at anvende.
Det er i langt de fleste tilfælde ikke et væsentligt problem, så længe vurderingsmyndigheder-
ne følger de principper, der er anført i lovens § 34, hvorefter vurderingen af erhvervsejen-
domme skal ske med anvendelse af markedskonforme metoder, og når der samtidig findes
lignende ejendomme, der handles, og dermed en markedspris, der kan henvises til.
Men retssikkerhedsmæssige hensyn tilsiger ifølge Dansk Byggeri, at der for de erhvervs-
ejendomme, der kommer i klemme, også sikres klageadgang vedr. vurderingsmetode. Det vil
især være aktuelt for erhvervsejendomme, der sjældent handles, og hvor ejendomsejeren,
således kun vanskeligt vil kunne påvise, at handelsprisen ligger uden for det tilladte spænd
på +/-20 pct.
Eksempelvis bør der kunne klages over metoden, såfremt vurderingsmyndighederne har
anvendt den afkastbaserede metode, når dette ikke er den markedskonforme metode. Ejen-
domsejer bør således principielt gives adgang til at kunne klage med henvisning til, at der
ikke findes et effektivt marked for en ejendom lig den, der skal vurderes, og at de normtal,
der ligger til grund for den afkastbaserede metode, derfor ikke er retvisende.
Specifikke bemærkninger V, forsigtighedsprincip i forhold til ”bedst økonomisk an-
vendelse” af grundene
Med lovforslaget videreføres et princip om, at vurderingen af en erhvervsgrund ikke nødven-
digvis skal ske efter grundens faktiske anvendelse, men i stedet skal fastlægges som værdi-
en af grunden i ubebygget stand under en forudsætning om, at grunden vil blive anvendt til
det i økonomisk henseende bedste formål.
Princippet om vurderingen af den bedste økonomiske anvendelse er bestemt ikke nyt, men
det bør ifølge Dansk Byggeri tages med i overvejelserne, at det kan få en meget større be-
tydning fremadrettet, jf. at lovforslaget leder til meget store opjusteringer af grundværdien for
ejerlejligheder i de større byer. Når samtidig det er op til vurderingsmyndighedens vurde-
ringsfaglige skøn at fastsætte, hvad der for en specifik erhvervsgrund må anses for at være
det økonomisk bedste formål, må man indenfor dette isolerede felt forudse mange klagesa-
ger, der potentielt kan undergrave det nye vurderingssystems legitimitet.
Princippet om den bedste økonomiske anvendelse kan potentielt lede til store stigninger i
grundskylden for erhvervsdrivende i boligområder, hvilket potentielt kan lede til, at små er-
hvervsdrivende må flytte ud af hovedstadsområdet. Problemet vil dog i nogen grad blive af-
hjulpet, såfremt der indføres en overgangsordning (skatterabat) for grundskyldsbetalingerne.
Men de foreslåede skatterabatter, der hidtil har været bragt i spil, sikrer imidlertid ikke er-
hvervsdrivende mod konsekvenser af fremtidige ændringer af planloven mv. Derfor er det
positivt, at der på side 64 foreslås, at der indføres adgang til, at kommunalbestyrelsen frivil-
ligt kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskyld til ejere af ejendomme,
hvor grundværdien er væsentligt ændret som følge af ændrede planforhold, f.eks. en ændret
lokalplan. Dansk Byggeri mener, at denne ordning bør være obligatorisk, så aktuelle ejere af
erhvervsejendomme automatisk sikres mod pludselige stigninger i grundskylden som følge af
ændringer i planloven.
Mere generelt - og under hensyn til de trods alt forventeligt begrænsede makroøkonomiske
provenueffekter - anbefaler Dansk Byggeri forligsparterne at genoverveje, om ikke grunde
under erhvervsejendomme bør værdiansættes efter den faktiske økonomiske anvendelse,
som minimum i en overgangsperiode. En sådan model vil - udover at skærme stores såvel
som små erhvervsdrivende mod pludselige stigninger i grundskylden – have den indlysende
fordel, at den er meget simplere at administrere.
Side 4 af 4
Specifikke bemærkninger VI, grundforbedringsfradrag bør genindføres
Kombinationen af det nye forslag til vurderingslov og afskaffelsen af grundforbedringsfradra-
get fra 2012/2013 har flere problematiske virkninger. Bl.a. fjernes den privatøkonomiske til-
skyndelse til frivilligt at afhjælpe forurening på en given grund, idet forureningsoprensningen
vil få grundværdien til at stige, uden at grundejeren samtidig skattemæssigt får lov at fradra-
ge udgifterne forbundet med at fjerne forureningen.
Med lovudkastet vil afhjælpning af forurening dermed primært være foranlediget af, at det
offentlige påbyder grundejeren dette. I denne situation vil grundejeren ikke alene modtage et
påbud, men også fremover komme til at betale mere i grundskyld, uden at der samtidig tages
hensyn til de udgifter, påbuddet har foranlediget.
Dansk Byggeri anbefaler at genindføre fradraget for grundforbedringer, der var gældende
indtil 2013. Det blev afskaffet for at bidrage til finansieringssiden af skattereformen aftalt mel-
lem den daværende S-R-SF-regering samt V og K i 2012. Incitamentsmæssigt er det dog
særdeles uheldigt – og det er oplagt at genindføre, når nu hele ejendomsskattekomplekset
alligevel står foran en række gennemgribende ændringer.
Specifikke bemærkninger VII, hurtigere sagsbehandling
Antallet af klager over de fremtidige vurderinger af erhvervsejendomme bør med de nye vur-
deringsprincipper falde markant. Derfor bør der et passende sted i lovkomplekset eksplicit
indføres en formulering om, at det med ændringen af ankesystemet tilstræbes, at alle klager
afgøres inden for en tidsfrist på maksimalt 12 måneder.
Det er forbundet med betydelige administrative omkostninger for erhvervslivet og ejendoms-
branchen, at mange klagesager hidtil først er blevet afgjort efter 3-4-5 år.
Venlig hilsen
Dansk Byggeri
Bo Sandberg
Cheføkonom
Fra: SimonBayNielsen[mailto:sbn@DE.DK]
Sendt: 18. april 2017 18:09
Til: JP-LovgivningogØkonomi <lovgivningogoekonomi@skm.dk>;Stine KvistKristiansen<STK@skm.dk>;
Erik Jørgensen<ej@skm.dk>
Cc: Eva Voigt<EV@DE.DK>
Emne: Vedr.j.nr.2017-1044 DanskEjendomsmæglerforeningshøringsvarvedr.forslagtil
ejendomsvurderingslovenogøvrige love somfølgeheraf - vortj.nr.H.23-651
Dansk Ejendomsmæglerforening har med tak modtaget ovenstående i høring, og har følgende
bemærkninger til det fremsendte og foreslåede:
Som det fra Ministeriets side er tiltænkt, ser foreningen den foreslåede vurderingsnorm som en præcisering
af ejendomsvurderingen som fastsættelsen af et beskatningsgrundlag. Dermed frigøres
ejendomsvurderingen (yderligere) fra forventningen om, at vurderingen skal være en indikation af den
aktuelle markedspris for den enkelte ejendom.
Der er i forslaget ejendomstyper, der undtages ejendomsværdifastsættelse jf. forslagets § 10, stk. 1, med
bl.a. et indlejret argument om en manglende nødvendighed af en ejendomsværdi for den pågældende type,
idet beskatning ikke skal finde sted. Dog fastholdes den fastsættelse af ejendomsværdi for ejendomme ejet
af andelsboligforeninger, under henvisning til hensynet til andelenes værdi, idet den offentlige
ejendomsværdi kan benyttes ved fastsættelse af andelskronen jf. andelsboligforeningslovens § 5, stk. 2, c).
I forlængelse af dette, tillader foreningen sig at henlede opmærksomheden på, at såfremt vurderingsnormen
reelt fremadrettet er tænkt som en fastsættelse af et beskatningsgrundlag, nærmere end en prisindikation,
synes det modstridende at fastholde muligheden i andelsboligforeningslovens § 5 for fastsættelse af en
andelsboligforenings formue (og dermed den enkelte andelsboligs pris) ud fra en ejendomsværdi, der reelt
er fastsat som et beskatningsgrundlag.
En tilretning ift. ovenstående ville i foreningens optik ligge i tråd med såvel formålet med
ejendomsvurderingsloven og andelsboligforeningsloven, og det ville ikke blive nødvendigt at fastsætte
ejendomsværdi for erhvervsejendomme, der er ejet af andelsboligforeninger. Grundværdi må selvsagt fortsat
fastsættes af hensyn til grundskyldsbetalingen.
Foreningen er bekendt med, at der pågår et arbejde omkring prisfastsættelse af andelsboliger, og dette
sammenfald af processer kunne muligvis udnyttes konstruktivt iht. ovenstående.
Herudover skal foreningen nævne, at det kunne synes formålstjenstligt, om muligheden for den (10-årige)
fritagelse for grundskyld, som en kommune kan tildele ved planændringer, der smitter af på grundværdien,
ikke skulle bortfalde ved afståelse. Således ville de negative effekter for en grundejer ved en kommunes
planændringer - effekter som søges imødekommet ved nærværende lovforslag - mindskes yderligere. Det
synes tiltænkt, at en grundejer ikke skal belastes væsentligt ved planændringer, og der er taget hensyn til de
løbende omkostninger. Der er dog ikke taget højde for den omkostning, at en grundejer ved salg, alt andet
lige, må beregne sig en lavere handelspris hos en køber, jo højere de løbende omkostninger er.
Endvidere skal foreningen henstille til, at refusion af evt. for meget betalt grundskyld som følge af
tilbagebetalingsordningen, sker direkte til den pågældende ejer og fordeles med udgangspunkt i
overtagelsesdagen, fremfor, som der er lagt op til, med udgangspunkt i de betalte rater og deres
forfaldstidspunkter. Parterne i de historiske handler vil med altovervejende sandsynlighed have refunderet
grundskyld med overtagelsesdagen som skæringsdato, og da en overtagelsesdag med tilsvarende
sandsynlighed vil være en tinglyst oplysning, synes muligheden for en præcis tilbagebetaling for parternes
respektive ejerperiode, at være tilstedeværende.
Foreningen er, som nævnt ved tidligere lejligheder, positivt indstillet overfor det nye vurderingssystem, og ser
frem til den nært forestående afklaring af såvel ejendomsvurderings- som ejendomsbeskatningssystemet. Vi
står til rådighed i det omfang, det måtte ønskes, såfremt vi kan være behjælpelige.
Undertegnede er til rådighed ved spørgsmål eller kommentarer til ovenstående.
God dag.
Med venlig hilsen
Simon Bay Nielsen
Ejendomsmægler MDE
Mæglerfagligkonsulent
Dansk Ejendomsmæglerforening
IslandsBrygge43
2300 København S
Tlf.nr.: 70 25 09 99, Direkte: 32 64 45 31, e-mail:sbn@de.dk
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 2
Vi har i vores gennemgang lagt stor vægt på følgebrevets forudsætninger om, at der med forslaget
til ny vurderingslov følger et omfattende arbejde med endelig udvikling af metoder, data, vurde-
ringstilgange, teknisk systemudvikling m.v., idet vi finder betydelige udfordringer i forbindelse med
værdisætningen af – og fremskrivningen af – skovenes grundværdier i det fremsatte forslag. Vi øn-
sker og forventer at blive inddraget i arbejdet med udviklingen af de fremtidige metoder m.m.
Grundværdi, skov
Med forslaget vil der blive taget udgangspunkt i skovbrugets allerede eksisterende grundværdier,
som herefter skal følge landbrugets regulering af grundværdier. Dette fører til tre uacceptable for-
hold:
For det første skal forslaget efter Skovforeningens klare opfattelse tage højde for Landsskatteret-
tens kendelse af 3. marts 2009, der fastslår, at skovenes grundværdier ikke må indeholde elemen-
ter af ejendommenes herlighedsværdier. Disse herlighedsværdier er indeholdt i de nuværende
vurderinger. Her er ca. 25 % af ejendommens samlede herlighedsværdi henført til skovenes grund-
værdi.
En fremskrivning af de nuværende grundværdier, som der lægges op til i forslaget, vil fastholde
denne ulovlige praksis. Dette bør undgås.
Vi finder det samtidig retssikkerhedsmæssigt uantageligt, at en eventuel opretning på årtiers fejl-
fortolkning af skovbrugets grundværdier alene kan ske ved, at alle skovejere individuelt – og inden
for en frist på 3 måneder - skal påklage den vurdering, der modtages for 2020. Dette problem bør
være løst med lovforslaget, således at grundværdifastsættelsen ved vurderingen, som skovene får
i 2020, er uden en herlighedsværdi.
For det andet er vi ikke enige i forslagets forudsætning om, at skovbrugets grundvurderinger skal
følge prisudviklingen i landbrugets grundværdier, jf. forslagets §45, stk. 1, nr. 4.
Der er så mange faktorer, der påvirker land- og skovbrugets drifts- og indtjeningspotentialer for-
skelligt, at en forudsætning om en ens prisudvikling ikke vil være rimelig.
Dette bliver særligt mærkbart, hvis der – som forslaget i øvrigt foreskriver – skal udarbejdes et in-
deks for landbrugets grundværdiudvikling på så små geografiske områder som muligt. Disse kan
for landbrugsejendomme være ganske begrænsede landsdele. For skovejendomme beliggende i et
landbrugslandskab, hvor de lokale priser for landbrugsjord kan stige (og visse steder er steget) ek-
splosivt vil det betyde en urimelig og uforholdsmæssig påvirkning af skovenes grundværdier.
For det tredje vil forslaget i betydelig grad hæmme private ejeres mulighed for samt incitamenter
til at efterleve samfundets stigende ønsker om udlæg af skov med særlig drift, urørt skov o.l., idet
indtjeningspotentialet fra sådanne arealer falder betydeligt/helt forsvinder, mens der stadig vur-
deringsmæssigt er en forudsætning om, at sådanne arealer drives forstmæssigt optimalt.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 3
Klagemulighed
Vi finder det – også af ovennævnte grund - meget betænkeligt helt at afskaffe en klagemulighed
for ejendommenes grundværdier ud i al fremtid. Der bør – især hvis der sker betydelige ændrin-
ger, jf. ovennævnte – kunne ske påklage af grundværdien.
Opsummerende mener vi, at der ved vurderingen i 2020 skal ansættes en driftsøkonomisk grund-
værdi for skovene, og at dennes regulering skal følge et særligt prisindex for skove. Eksempelvis
kunne skovenes bruttofaktorindkomst ved træproduktion lægges til grund for skovbrugets grund-
værdiindeksering. For at mindske udsving i forbindelse med betydelige stormfald, bør der løbende
udarbejdes indeks eksempelvis som gennemsnit af de seneste 10 års udvikling i bruttofaktorind-
komsten ved træproduktion. Vi indgår gerne i en dialog om fastsættelse af et prisindeks for de
fremtidige reguleringer er grundværdierne for skovejendomme.
Ejendomsvurdering ved generationsskifter
Efter forslaget skal der ikke længere udarbejdes ejendomsvurderinger for land- og skovbruget, da
sådanne vurderinger ikke anvendes i forbindelse med en løbende beskatning (ejerboliger dog und-
taget). Således anvendes ejendomsværdien for disse ejendomskategoriers vedkommende stort set
kun i forbindelse med generationsskiftebeskatning inden for familien. Der vil i denne situation
blive ansat en ejendomsværdi for den samlede ejendom.
Efter forslaget skal denne værdiansættelse ske efter en markedsnorm. Vi mener, at værdiansæt-
telsen bør ske med udgangspunkt i, at der er meget begrænsede/ingen muligheder for udstykning
dels af ejerboligen dels af skovene i øvrigt. Værdiansættelsen kan herefter ske med efterfølgende
regulering i intervallet +/- 20%.
Boliger
Undtaget fra reglen om, at der ikke skal fastsættes en ejendomsværdi, er beboelser ejet af ejen-
dommens ejer samt boliger, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den an-
satte er direktør eller anden medarbejder, der har en væsentlig indflydelse på egen aflønnings-
form. Her skal der – som grundlag for ejendomsværdiskatten – fastsættes såvel en grundværdi
som en ejendomsværdi.
Efter § 30, stk. 2 skal boliger beliggende på land- og skovbrugsejendomme ansættes i værdi, som
om de pågældende boliger havde været selvstændige ejerboliger. Vi er uenig i denne præmis, da
de omfattede boliger kun yderst sjældent lovligt vil kunne udstykkes fra driftsejendommen og sæl-
ges i almindelig fri handel.
Værdiansættelsen bør derfor fastsættes efter forudsætningen, at der ikke vil kunne ske et frit salg
af boligen. Dette vil føre til en væsentligt lavere vurdering end hvis boligen kunne afsættes på det
frie ejendomsmarked.
Da kapitel 6 (§§ 28-33) i sin helhed vedrører vurdering af land- og skovbrugsejendomme, er det
ulogisk, at boliger på skovejendomme, som bebos af ejeren eller af den personkreds, der er omfat-
tet af ligningslovens §16, stk. 9 eller § 16A, stk. 5, er omfattet af de foreslåede bestemmelser i §
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 4
29, stk. 1, mens de ikke er omfattet af § 30, stk. 3, der i øvrigt henviser til § 29, stk. 1. I § 30, stk. 3
omtales kun boliger på landbrug. Hvorimod der i § 31 omtales boliger på såvel land- som skov-
brugsejendomme.
Grundværdi/-størrelser boliger
I § 31 angives retningslinjerne for havearealets udstrækning på 2.000 m2 for boliger beboet af
ejere (stk. 1) og for andre boliger 1.000 m2 (stk. 2). Herudover giver stk. 3 mulighed for at vurde-
ringsmyndigheden kan fastsætte større grundarealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2.
Vi går ud fra, at der bl.a. tænkes på større parkanlæg e.l. Det bør i den sammenhæng være en for-
udsætning, at der ikke fastsættes en høj grundværdi for hele arealet, men at der som i dag ansæt-
tes en højere grundværdi for de første 2.000 m2 hhv. 1.000 m2 mens der for den resterende del af
arealet fastsættes en betydeligt lavere pris pr. arealenhed.
Nye ejendomme
I §33 beskrives en situation, hvor der etableres en ny land- eller skovbrugsejendom. Den gennem-
snitlige ha-pris for ejendommens produktionsjord ansættes her til samme niveau som den gen-
nemsnitlige ha-pris for omkringliggende land- eller skovbrugsejendomme.
Dette giver et helt forkert og misvisende resultat i situationer, hvor fx en landbrugsejendom ved
tilplantning overgår til at blive en skovejendom. Her vil der gå mange årtier, førend ejendommen
kan komme op på den ha-værdi, der er gældende for eksisterende omkringliggende skovejen-
domme. Dette er også årsagen til formuleringerne i den eksisterende ejendomsvurderingslovs §
15, stk. 3, der netop for grundværdiens vedkommende tager højde for den lange periode, der går
indtil skoven har opnået en normalværdi. Her skal grundværdien fastsættes til 25% af ejendom-
mens handelsværdi, indtil handelsværdien når op på ejendommens normalværdi.
Herudover er der samme problem som nævnt i afsnittet ”Gru dværdi for skov”.
Samvurdering
Vi kan ikke gå ind for, at det efter lovforslaget er myndighederne, der tager initiativ til en eventuel
samvurdering af to ejendomme. Dette skyldes, at der ved samvurdering af 2 selvstændige nabo-
skovejendomme tilhørende samme ejer vil kunne opstå problemer med efterfølgende udstykning,
da udstykning af samlede fredskovsstrækninger i udgangspunktet er forbudt efter skovloven.
Fradrag i grundværdi
I §23 fastsættes, at der ved udstykning af ejendomme, hvor der er foretaget fradrag for gennem-
førte grundforbedringer, sker en forholdsmæssig fordeling af fradraget mellem de nyopståede
ejendomme. Det vil dog oftest være sådan, at der kun på en del af en ejendom er foretaget grund-
forbedringer, der indrømmes fradrag for, hvorfor en forholdsmæssig fordeling af fradraget fører til
et urimeligt resultat ved en eventuel efterfølgende udstykning til sammenlægning med anden
ejendom.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 5
Produktionsjord/naturarealer
I §28, stk. 2 defineres produktionsjord som arealer i landzone tilhørende landbrugsejendomme el-
ler skovejendomme, ” år såda e arealer a ve des til la dbrugs æssige for ål eller er u dergi-
vet fredskovspligt.”
Efter lovforslaget ansættes grundværdien for ikke-fredskovspligtig skov til samme værdi som land-
brugsjord. Dette på trods af, at det årlige, mulige udbytte fra skov er langt lavere end for land-
brugsjord.
Samme sted nævnes, at naturarealer i landzone betragtes på samme betingelser som produktions-
jord. Skovforeningen går selvfølgelig ud fra, at vurderingen af sådanne arealer er langt lavere end
gældende for produktionsjorden, jf. bestemmelserne i §§17-20. Uanset dette finder Skovforenin-
gen denne kobling forkert, idet værdien af sådanne arealer ikke kan have en prisudvikling som
den, der er gældende for landbrugets produktionsjord. Naturarealer i landzone vil som oftest ikke
indgå i nogen form for produktion, fx arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.
Ikke afgrænsede arealer
I § 29, stk. 3 forudsættes en bebyggelsesprocent på 45 i situationer, hvor de omtalte arealer ikke
er afgrænsede. Sådanne arealer kan derfor ikke omfatte arealer uden særskilt benyttelse fx natur-
arealer eller lignende ikke dyrkbare arealer.
Med venlig hilsen
Hans M. Hedegaard
Fra: Merete Berdiin [mailto:mkb@dts.dk]
Sendt: 11. april 2017 13:55
Til: JP-Lovgivning og Økonomi
Cc: Allan Christensen; Hanne Mortensen; Jørn Rise Andersen (DTS)
Emne: SV: Høring vedr. ny ejendomsvurderingslov og følgelov
Under henvisningtil nedenstående lovforslag,harDanskTold& Skatteforbundfølgende generelle
bemærkninger.
Det erfor forbundet,væsentligtatunderstregevigtighedenaf atder afsættesde nødvendigeressourcertil
opgaverne påejendomsvurderingsområdet,dadetikke ellersermuligtatimødekommede kvalitetsog
kvantitetskravderpålægges.Endvidere erdetaf stor vigtighedatderafsættes,detnødvendige antal
ressourcertil oplæringaf nye medarbejdere, sådetikke gårudoverdenalmindelige produktionoghermed
kvalitetogkvantiteti sagsbehandlingen.Ejendomsvurderingskal overdenkommende tid, modtageog
oplære etmegetstortantal nye medarbejdere, hvilketkommertil atkræve store ressourcerfrade allerede
ansatte.Ressourcersomvil gåfra denalmindelige produktion,hvorforderskal tageshøjde herforved
tildelingaf ressourcertil ejendomsvurderingen.
Med venlighilsen
Merete KellerBerdiin
Advokat
DanskTold & Skatteforbund
HjalmarBrantingsPl.8
2100 KøbenhavnØ
Tlf.35254492
Ved e-mail af 21. marts 2017 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
1. Datatilsynet skal generelt understrege, at behandling af personoplysninger
skal ske under behørig iagttagelse ad persondatalovens1
og sikkerhedsbe-
kendtgørelsens2
regler.
Datatilsynet kan navnlig pege på nedenstående regler i persondataloven:
 Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-
skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning
 Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige per-
sonoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger samt § 11
om personnumre
 Reglerne om de registrerede personers rettigheder i kapitel 8-10, her-
under den dataansvarliges oplysningspligt ved indsamling og modta-
gelse af oplysninger, samt den registreredes ret til indsigt i oplysnin-
ger, som behandles om den pågældende
 Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42, herunder kravet om fornød-
ne sikkerhedsforanstaltninger, skriftlige databehandleraftaler og kon-
trol med databehandlerne
 Reglerne om anmeldelse til og tilladelse/udtalelse fra Datatilsynet i
kapitel 12 og 13 samt reglerne om tilladelse fra Datatilsynet i bl.a. §
10, stk. 3 og § 27, stk. 4.
2. Datatilsynet kan herudover henvise til tilsynets tidligere høringssvar af 30.
november 2016 vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer
2
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk,
stk@skm.dk, ej@skm.dk, databeskyttel-
se@jm.dj og jm@jm.dk
11. april 2017 Vedrørende høring over udkast til forslag til Ejendomsvurderingsloven
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0689
Dok.nr. 425654
Sagsbehandler
Amanda Lærke Vad
Direkte 3319 3221
2
af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejen-
domsskat og lov om finansiel virksomhed. Høringssvaret vedlægges for god
ordens skyld som bilag.
3. Flere af lovforslagets bestemmelser indebærer en bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler for behandling af personoplysninger.
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive
hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som indebærer en
behandling af personoplysninger, jf. persondatalovens § 57.
Kopi af dette brev er sendt til orientering til Justitsministeriets Lovafdeling og
Databeskyttelseskontor.
Med venlig hilsen
Lena Andersen
Kontorchef
Bilag: Datatilsynets høringssvar af 30. november 2016
Ved e-mail af 22. november 2016 har Skatteministeriet anmodet om Datatil-
synets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet har – henset til den givne tidsfrist – følgende bemærkninger:
1. Digital indberetning af oplysninger om servitutter
1.1. Det følger af udkastets § 1, nr. 10, at der ved tinglysning af servitutter
skal foretages digital indberetning af oplysninger om servituttens indhold,
som kan have betydning for ejendomsvurdering.
Datatilsynet forudsætter, at den digitale indberetning vil ske under iagttagelse
af persondatalovens1
og sikkerhedsbekendtgørelsens2
regler, herunder forplig-
telsen til ved transmission via det åbne net f.eks. internettet, at foretage en
risikovurdering omfattende alle elementer i løsningen, at der implementeres
de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af de foreliggende
risici, herunder brug af kryptering, hvis fortrolige eller følsomme personop-
lysninger overføres via internet, og sikring af sikkerhed for autenticitet (af-
sender og modtagers identitet) og integritet (de transmitterede oplysnings
ægthed) i fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstalt-
ninger.
Datatilsynet skal endvidere henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at
databeskyttelsesforordningen3
, som får virkning fra den 25. maj 2018, bl.a.
indebærer krav om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem
standardindstillinger, hvorefter de grundlæggende principper for databehand-
ling skal indtænkes ved udviklingen af nye eller ændring af eksisternede it-
systemer, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 25.
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer
2
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning.
3
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&qid=1480413160948&from=DA
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk,
lb@skm.dk, jm@jm.dk og databeskyttel-
se@jm.dk
30. november 2016 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat
og lov om finansiel virksomhed - j.nr. 16-0315436
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2016-112-0624
Sagsbehandler
Bjarke Sejer Bro
Direkte 3319 3217
2
2. Oprettelse af registre
2.1. Det følger af lovforslagets § 1, nr. 12, at:
”§ 48. Skatteministeren kan indhente data og føre registre over oplysninger om
ejendomme, handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold,
stand og forhold i øvrigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvik-
ling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Stk. 2. Skatteministeren kan samkøre egne registeroplysninger med oplysnin-
ger i andre offentlige registre eller alene samkøre oplysninger fra andre offent-
lige registre, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder
og modeller for ejendomsvurdering.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oprettelsen og driften
af registre som nævnt i stk. 1.”
Af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.1., at:
”Såvel udviklingsarbejdet som det kommende vurderingsarbejde vil i vid ud-
strækning basere sig på oplysninger indhentet fra offentlige registre og fra of-
fentlige myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), matriklen,
Plansystem. dk, oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen, Det Centrale
Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglys-
ningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR), Ejendomsstamregistret
(ESR) m.v. Nogle af disse registre vil fremadrettet blive erstattet af de kom-
mende grunddataregistre.”
Det følger endvidere af afsnit 2.3.2.2.2., at:
”Det foreslås derfor, at ICE får en generel hjemmel til at indhente data og føre
registre med de oplysninger som nævnt i § 48, som er af betydning for arbejdet
med at udvikle eller forbedre metoder og modeller for ejendomsvurdering. Vi-
dere foreslås det, at ICE kan give de indhentede oplysninger videre til vurde-
ringsmyndigheden, og at vurderingsmyndigheden kan anvende de indhentede
oplysninger i vurderingsarbejdet. Efter udviklingsarbejdet vil ICE herefter
kunne overdrage det samlede data- og registermateriale til vurderingsmyndig-
heden, således at materialet vil kunne anvendes af vurderingsmyndigheden ved
overgang til drift.”
Datatilsynet skal indledningsvist bemærke, at tilsynet umiddelbart forstår
ovennævnte bestemmelse således, at Skatteministeriet vil være dataansvarlige
for de oplysninger, der indsamles med henblik på udvikling og forbedring af
metoder og modeller for ejendomsvurdering, og at der efter udviklingsarbej-
det vil ske en videregivelse af oplysninger til vurderingsmyndigheden.
Efter Datatilsynet opfattelse må det bero på en politisk vurdering, hvilke
myndigheder, der skal forestå administration og sagsbehandling på de sags-
områder, som er omfattet af lovforslaget.
I forhold til databeskyttelsesreglerne, er det imidlertid en afgørende forudsæt-
ning, at de myndigheder, som skal varetage de omhandlende opgaver, ikke
behandler eller har adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbin-
delse med deres konkrete myndighedsudøvelse.
3
Datatilsynet kan i den anledning oplyse, at i det omfang indsamlingen af al-
mindelige personoplysninger er omfattet af persondatalovens § 6, vil såvel
persondatalovens § 6 som databeskyttelsesdirektivets artikel 7 indeholde krav
om nødvendighed i forhold til databehandling uden samtykke. En bestemmel-
se, hvorefter oplysninger skal indsamles, når sådanne oplysninger ”er af be-
tydning” lever efter Datatilsynets opfattelse ikke op til dette krav.
Datatilsynet skal herudover henstille, at Skatteministeriet foretager en vurde-
ring af, om de påtænkte overdragelser har hjemmel i persondatalovens § 6.
3. Fravigelse af persondatalovens ”krigsregel”
3.1. Af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.2.4. følger det,
at:
”Det følger af persondatalovens § 41, stk. 4, at der med hensyn til oplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig interesse for
fremmede magter, skal træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse el-
ler tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen – den såkaldte »krigsregel« – at
navnlig de større landsdækkende administrative systemer, som f.eks. Det Cen-
trale Personregister (CPR) og centrale skattesystemer vil være omfattet af be-
stemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-2000, side 4094.
I forbindelse med udviklingen og driften af ejendomsvurderingssystemet be-
handles omfattende oplysninger om personer og virksomheder, herunder op-
lysninger fra Det Centrale Personregister, samt detaljerede oplysninger om
ejerforhold, ejendomsdata og geografiske oplysninger vedrørende faste ejen-
domme i Danmark. De nævnte oplysninger vil i udviklingsfasen omfatte et be-
tydeligt antal personer og i driftsfasen størstedelen af landets befolkning.
I betragtning heraf og i betragtning af, at det nye ejendomsvurderingssystem
bliver et centralt skattesystem, vurderer Skatteministeriet, at nogle af de regi-
stre, der vil indgå i udviklingen af ejendomsvurderingssystemet og den efter-
følgende drift, sammen og/eller hver for sig kan have en sådan karakter og et
sådant omfang, at de er omfattet af den såkaldte »krigsregel« i persondatalo-
vens § 41, stk. 4.
Ved Folketingets behandling af forslag til persondataloven var det forudsat, at
de registre, der er omhandlet i »krigsreglen « i persondatalovens § 41, stk. 4,
ikke kunne føres uden for Danmarks grænser, jf. besvarelsen af spørgsmål 25,
27, 64 og 69 vedr. lovforslag L 44 (1998-99).
For at understøtte øget omkostningseffektivitet og driftsstabilitet i forhold til
opbevaringen af data i det nye system er det nødvendigt at anvende nyere tek-
nologiske løsninger, herunder cloud computing, der vil kunne indebære, at da-
ta helt eller delvist opbevares i udlandet.
4
Ved nærværende lovforslag foreslås det derfor, at bestemmelsen i § 41, stk. 4,
fraviges, således at registrene kan føres i andre lande end Danmark. Det forud-
sættes i denne forbindelse, at registrene alene vil blive ført inden for EU eller
EØS. Det eneste, der fraviges, er forudsætningen i § 41, stk. 4, om, at visse re-
gistre ikke vil kunne føres uden for Danmark. Der vil således stadig skulle
træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfæl-
de af krig eller lignende forhold, i forhold til de registre, der er omfattet af per-
sondatalovens § 41, stk. 4.
Der er således sket en betydelig teknologisk udvikling siden vedtagelsen af
persondataloven i 2000, hvorefter den fysiske driftsafvikling af et system in-
den for Danmarks grænser ikke længere er en forudsætning for at sikre bort-
skaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.
ICE kan sikre bortskaffelse eller tilintetgørelse af de oplysninger, der er inde-
holdt i registrene ved at anvende en sikkerhedsmodel, der eksempelvis er base-
ret på stærk kryptering. ICE kan således f.eks. kryptere data, der behandles
uden for Danmark, og opbevare dekrypteringsnøglen under strenge kontrolfor-
anstaltninger i Danmark. Når nøglen slettes, vil data være utilgængeliggjort.
Bortskaffelsen eller tilintetgørelsen af oplysningerne vil hermed de facto være
gennemført.”
3.2. Datatilsynet har noteret sig, at der med det ovenfor nævne er tilsigtet en
fravigelse af persondatalovens § 41, stk. 4. Datatilsynet bemærker i den for-
bindelse, at § 41, stk. 4, er en dansk regel, som ikke følger af det direktiv, der
ligger bag persondataloven. Det vil således være muligt at fravige reglen i
anden lovgivning.
En fravigelse af persondataloven bør kun tilvejebringes, hvis vægtige sam-
fundsmæssige hensyn taler herfor. Datatilsynet finder ikke at burde udtale sig
om, hvorvidt dette i den aktuelle sammenhæng er tilfældet.
3.3. Derimod kan i øvrigt henvises til tilsynets tidligere udtalelser i konkrete
sager vedrørende brugen af cloud-løsinger4
. I disse udtalelser har Datatilsynet
bl.a. udtalt sig om den dataansvarliges forpligtelser til at sikre, at der træffes
de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med brug af cloud-
løsninger, herunder at sikkerhedsbekendtgørelsen skal iagttages for så vidt
angår offentlige dataansvarlige. Datatilsynet har endvidere udtalt sig om de
problematikker, der gør sig gældende med hensyn til overførsel af personop-
lysninger til tredjelande.
4
Se nogle af Datatilsynets udtalelser om cloud-løsninger her:
https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelsen/artikel/udtalelse-i-forbindelse-med-
anmeldelse-af-google-apps-online-kontorpakke-med-kalender-og-dokument/
https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelsen/artikel/behandling-af-personoplysninger-
i-cloud-loesningen-office-365/.
5
I den anledning skal Datatilsynet henlede Skatteministeriets opmærksomhed
på, at Artikel 29-gruppen5
i sin udtalelse om cloud computing bl.a. peger på
utilstrækkelige informationer om selve databehandlingsopgaven (manglende
gennemsigtighed) ved, at den dataansvarlige ikke har kendskab til, at person-
oplysninger videregives til tredjelande uden for EØS samt involvering af flere
forskelle databehandlere, som specifikke cloud computing-risici6
.
Datatilsynet skal understrege, at det er den dataansvarlige, som har ansvaret
for, at personoplysninger behandles og beskyttes i overensstemmelse med
persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen7
, uanset hvor data lagres.
4. Lovforslagets § 48 C
4.1. Efter lovforslagets § 48 C, stk. 1, kan Skatteministeren uden forudgående
underretning indsamle billedmateriale af ejendomme optaget fra luften eller
fra offentligt tilgængelige steder på jorden.
Af bemærkningerne til lovforslagets § 48 C, følger det bl.a., at:
”Billedmaterialet vil alene blive taget fra luften eller fra offentligt tilgængelige
steder på jorden, og der vil således f.eks. ikke kunne tages billeder fra positio-
ner inde fra bygningen ved denne generelle indsamling af billedmateriale.
Billedmateriale vil også indeholde andre elementer end bygninger og grunde
som f.eks. mennesker og biler. ICE vil sikre, at eksterne leverandører gennem-
fører relevant sløring af billederne med henblik på at sikre beskyttelsen af bor-
gernes privatliv.”
Det står ikke Datatilsynet klart i hvilket omfang Skatteministeriet vil være
dataansvarlig i forbindelse med ovennævnte indsamling af billedmateriale.
I det omfang Skatteministeriet som dataansvarlig benytter eksterne leverandø-
rer, vil disse umiddelbart være databehandlere for myndigheden, og Skattemi-
nisteriet vil være forpligtet til at indgå skriftlige databehandleraftaler.
Datatilsynet skal under henvisning til grundbetingelserne i persondatalovens §
5 om saglighed, proportionalitet og sletning understrege vigtigheden af, at
Skatteministeriet sikrer sig, at behandlingen af billeder med personoplysnin-
ger begrænses til det nødvendige, og at der hos leverandørerne anvendes så
korte slettefrister for disse billeder som muligt.
5
Artikel 29-gruppen, som er nedsat i medfør af databeskyttelsesdirektivet, er rådgivende og
uafhængig og består af en repræsentant for den eller de tilsynsmyndigheder, som hver med-
lemsstat har udpeget, og af en repræsentant for den eller de myndigheder, der er oprettet for
fællesskabsinstitutionerne og -organerne, samt af en repræsentant for Kommissionen.
6
http://ec.europa.eu/justice/data-protection/article-29/documentation/opinion-
recommendation/files/2012/wp196_en.pdf
7
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger
som behandles for den offentlige forvaltning.
6
Tilsynet forudsætter endvidere, at Skatteministeriet sikrer sig, at behandlingen
hos leverandørerne også lever op til de øvrige regler i persondataloven, her-
under reglerne om de registrerede personers rettigheder, og at leverandørerne
skal beskytte oplysningerne med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som
krævet efter persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.
5. Afsluttende bemærkninger
5.1. Flere af lovforslagets bestemmelser indebærer en bemyndigelse til, at
fastsætte nærmere regler for behandling af personoplysninger.
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive
hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som indebærer en
behandling af personoplysninger, jf. persondatalovens § 57.
En kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling og
Databeskyttelseskontor.
Med venlig hilsen
Lena Andersen
Kontorchef
Ved e-mail af 21. marts 2017 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af dette brev er sendt til orientering til Justitsministeriets Lovafdeling og
Databeskyttelseskontor.
Med venlig hilsen
Amanda Lærke Vad
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk,
stk@skm.dk, ej@skm.dk, databeskyttel-
se@jm.dk og jm@jm.dk
11. april 2017 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af skatte-
forvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskat-
teloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, reg-
ler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge
af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0690
Dok.nr. 425655
Sagsbehandler
Amanda Lærke Vad
Direkte 3319 3221
*SAG*
*SAGDI-2016-04918*
Høringssvar: Høring over forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til
lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,
ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love, j.nr. 2017-1044.
Skatteministeriet har den 21. marts 2017 anmodet om eventuelle bemærkninger til
ovenstående lovforslag, der udmønter forliget af 18. november 2016 mellem regerin-
gen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om et nyt ejendomsvurderingssystem.
Lovforslageneskal danneden lovgivningsmæssigerammeom et nyt ogforbedret ejen-
domsvurderingssystem. Lovforslagenefastlægger degrundlæggendevurderingsregler
og den fremtidige klagesagsbehandling. Med lovforslagene følger et omfattende ar-
bejde med den endelige udvikling af metoder, data, vurderingstilgange, teknisk sy-
stemudvikling m.v. med henblik på, at nye ejendomsvurderinger kan udsendes for
ejerboliger i 2019 og for øvrige ejendomme i 2020.
Lovforslagene indeholder endvidere en afledt ændring i tinglysningsafgiftsloven ved-
rørende erhvervsejendomme.
Generelle bemærkninger
Dansk Industri støtter ambitionen om en reform af ejendomsskatterne, herunder op-
krævningen af ejendomsværdiskatten, grundskylden og dækningsafgiften. Der er et
stort behov for at reformere den nuværende ejendomsbeskatning, så boligskatterne
igen kommer til at lægge en dæmper på udsving i boligpriserne og dermed på kon-
junkturudsvingene.
DI mener dog, at regeringen bør benytte lejligheden til at ophæve dækningsafgiften i
forbindelse med boligskattereformen. Dækningsafgiften er en frivillig kommunal er-
hvervskat på erhvervsbygninger. Siden 2012 har 32 af de 47 kommuner, der dengang
opkrævede dækningsafgift, sænket afgiften (heraf har 10 kommuner afskaffet afgif-
ten). Ingen kommuner har i samme periode valgt at sætte afgiften op. Alene i budget-
tet for 2017 har 18 kommuner valgt at sænke afgiften. Der opkræves dog stadig 2,3
mia. kr. i dækningsafgift på landsplan.
Skatteministeriet
Erik Jørgensen og Stine Kvist Kristiansen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendes pr. e-mail: STK@skm.dk, EJ@skm.dk
og juraogsamfundsoekonomi@skm.dk
18. april 2017
KALA
DI-2017-04278
Page 2 of 9
Dækningsafgiften bør ophæves, fordi den gør det dyrerefor virksomhederneat udvide
og forbedre deres bygninger. I modsætning til afkastet fra ejerboligerne beskattes af-
kastet fra erhvervsbygninger også ved fravær af dækningsafgiften (afkastet selskabs-
beskattes eller beskattes i virksomhedsordningen). Der er således ikke den samme te-
oretiske begrundelse for dækningsafgiften, som der f.eks. er for ejendomsværdiskat-
ten. Dækningsafgiften udgør snarere en merbeskatning af afkastet fra erhvervsbyg-
ninger og er dermed med til at forvride det indenlandske kapitalapparat.
En ophævelseaf dækningsafgiften vil ogsåløsedet problem, at det er meget vanskeligt
at foretage retvisende vurderinger af grundlaget for dækningsafgiften.
Af provenubemærkninger til ejendomsvurderingslovforslaget fremgår det, at lov-
forslaget leder til et mindreprovenu fra dækningsafgiften. DI vil gerne bedeSkattemi-
nisteriet begrunde denne beregning. Hvis der er tale om en fejl, vil DI gerne pointere,
at dette i sig selv illustrerer den store usikkerhed, der er forbundet med vurderingen
af konsekvenserne af lovforslaget for den skattebetaling, som erhvervsejendommene
pålægges.
Usikkerheden understreges også af, at det af bemærkningerne til ejendomsvurde-
ringslovforslaget fremgår, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skønne
over, hvilkekonsekvenser denyemetoder til vurderingaf erhvervsejendommevil have
for deenkelte erhvervsejendomme. DI vil i den forbindelsegerne pointere, at regerin-
gen ikke alene bør fokusere på de gennemsnitlige stigninger i skattebetalingen, når
konsekvenserne for erhvervsejendommene skal afdækkes. Omfanget af afvigelserne
fra den gennemsnitlige ændring i den samlede skattebetaling er mindst lige så vigtig.
Selvom denyeskattesatser måtteblivereguleret, såden gennemsnitligeskattebetaling
i den enkelte kommune ikke stiger, vil der stadig forekomme store forskydninger i
skattebetalingen for enkelte erhvervsejendomme.
DI ønsker i den forbindelse at pointere det uhensigtsmæssige i, at den nye ejendoms-
vurderingslov er sendt i høringinden, der er opnået enighed om satserneogeventuelle
overgangsordninger (skatterabatter). Overgangsordninger, der skal skabe tryghed for
bolig- og ejendomsejerne, så overgangen til det nye system ikke medfører pludselige
stigninger i den samlede skattebetalingen.
DI finder det i videre meget uhensigtsmæssigt, at den daværende V-regering med ud-
spillet ”Tryghed for boligejerne” fra oktober 2016 ikke lagde op til, at dækningsafgiften
skulle omfattes af en overgangsordning (de såkaldte skatterabatter).
DI vil pointere, at det også er helt nødvendigt med en passende overgangsordning for
dækningsafgiften, så de nye ejendomsvurderinger ikke kommer til at lede til store
pludselige (diskretionære) stigninger i dækningsafgiften. Behovet for overgangsord-
ninger skyldes ikke mindst, at virksomhederne også betaler dækningsafgift i de situa-
tioner, hvor deres erhvervsaktivitet ikke givet et egentlig overskud.
Page 3 of 9
Der bør også sikres tilbagebetaling af for meget betalt dækningsafgift
Lovforslaget til en ny ejendomsvurderingslov indeholder bestemmelser om tilbagebe-
taling af for meget betalt ejendomsskat som følge af historiske fejlagtige vurderinger.
Der er også en tilbagebetalingsbestemmelse i forhold til erhvervsejendomme, men af
lovforslagetsalmindeligebemærkninger side105 fremgår det, at den aleneer begræn-
set til tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld. Der er således ikke en tilbagebe-
talingsbestemmelse i forhold til dækningsafgiften.
DI mener ikke, at der er saglige argumenter for at undlade at etablere en tilbagebeta-
lingsordning af for meget betalt dækningsafgift og da slet ikke, når der med lovforsla-
get etableres en tilbagebetalingsordning af for meget betalt grundskyld for erhvervs-
ejendommene. På ejerboligområdet vil der ske en fuld tilbagebetaling af for meget
indbetalt ejendomsskat, hvilket der tilsvarende bør tilstræbes på erhvervsejendoms-
området.
På denne baggrund finder DI, at der også bør etableres en tilbagebetalingsordning af
for meget betalt dækningsafgift.
I det følgende anføres DI’s bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.
Om forslag til ejendomsvurderingsloven
DI vil bede Skatteministeriet bekræfte, at formuleringerne i § 34 i forslaget til ejen-
domsvurderingslov om principperne for værdiansættelse af erhvervsejendomme
grundlæggende dækker over, at vurderingen af erhvervsejendomme skal ske med an-
vendelse af markedskonforme metoder.
Det er en overordentlig vanskelig opgave at vurdere værdien af erhvervsejendomme.
Regeringen har vurderet, at det ikke er muligt at opstille en vurderingsmodel for er-
hvervsejendomme, der er direkte baseret på handelspriser for erhvervsejendomme.
I stedet vil der blive anvendt to (skematiske) metoder, der er kendt af ejendomsbran-
chen: Den afkastbaserede metode og den omkostningsbaserede metode. Af bemærk-
ningerne til lovforslaget fremgår det, at ejendomsværdien for erhvervsejendomme
som udgangspunkt vil blive fastlagt efter den såkaldt afkastbaserede metode, mens
ejendomme med særlige karakteristika vil blive vurderet efter den omkostningsbase-
rede metode.
For erhvervsejendomme bør der kunne klages over vurderingsmetoden
Det er som allerede angivet vanskeligt at vurdere værdien af erhvervsejendomme.
Netop af denne grund er DI imidlertid ekstra bekymret for retssikkerheden for er-
hvervsejendomme.
På side 70 i lovforslagets bemærkninger anføres det, at forslaget lægger op til, at en
ejendomsejer ikke vil kunne klage over den vurderingsmetode, som vurderingsmyn-
dighederne vælger at anvende. Det er i langt de fleste tilfælde ikke et væsentligt pro-
blem, så længe vurderingsmyndighederne følger de principper, der er anført i lovens
Page 4 of 9
§ 34, hvorefter vurderingen af erhvervsejendomme skal ske med anvendelse af mar-
kedskonformemetoder, og når der samtidig findeslignendeejendomme, der handles,
og der kan identificeres en markedspris.
Der kan imidlertid opstå et særligt problem i forhold til erhvervsejendomme, hvor det
– som anført af Skatteministeriet – er vanskeligt at identificere en egentlig markeds-
pris, og hvor ejendomsejeren derfor kun vanskeligt vil kunne påvise, at handelsprisen
ligger uden for det tilladte spænd på plus/ minus 20 pct.
Det er på denne baggrund DI’s opfattelse, at der for erhvervsejendomme bør kunne
klages over den metode, som vurderingsmyndighederne har valgt at anvende med
henvisning til, at metoden ikke er markedskonform. Eksempelvis bør der kunne kla-
gesover metoden, såfremt vurderingsmyndighedernehar anvendt den afkastbaserede
metode, når dette ikke er den markedskonforme metode. Ejendomsejeren bør kunne
klagemed henvisning til, at der ikkefindeset effektivt marked for en ejendom lig den,
der skal vurderes, ogat denormtal, der ligger til grund for den afkastbaseredemetode,
derfor ikke er retvisende.
DI mener også, at det bør præciseres, at vurderingsmyndighedernes medarbejdere
ikke har metodefrihed, men altid skal følge § 34, dvs. anvende markedskonforme me-
toder.
Om anvendelsen og indsamlingen af data
Af kapitel 11(§§ 55 – 58) i forslaget til ejendomsvurderingslov fremgår det, at der til
brug for de fremtidige ejendomsvurderinger skal ske indsamling af data og føres regi-
stre over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold m.v.
DI noterer sig med tilfredshed lovforslagets § 58, stk. 2, hvoraf det fremgår, at told-
og skatteforvaltningen er afskåret fra at lægge data på individniveau fra Danmarks
Statistiks database til grund for vurderingen af enkelt ejendomme, når disse data er
indhentet til statistiske formål.
I §59, stk. 3 er der en hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan bemyndigeejen-
domsmæglere, landinspektører eller andre med den fornødne faglige baggrund til at
foretage dataindsamlinger. Der er alene tale om en visuel indsamling af data set fra
ejendommens udvendige side. Tilsvarende er der i § 60 en hjemmel til at indsamle
billedmateriale, herunder ved overflyvning med droner. DI er bekymret for, om der i
den forbindelse kan blive optaget billeder, der afslører forretningshemmeligheder.
Det bør sikres, at alle sådanne aktiviteter sløres på de optagede billeder.
Princippet om den bedste økonomiske anvendelse
Med lovforslaget videreføres et hidtil gældende princip om, at vurderingen af en er-
hvervsgrund ikkenødvendigvisskal skeefter grundensfaktiskeanvendelse, men i ste-
det skal fastlægges som værdien af grunden i ubebygget stand under en forudsætning
om, at grunden vil blive anvendt til det bedste formål i økonomisk henseende.
Selvom princippet om vurderingen af den bedste økonomiske anvendelse ikke er nyt,
vil DI gerne understrege, at det fremadrettet kan få en meget større betydning. Det
Page 5 of 9
skal ses i sammenhæng med, at lovforslaget leder til meget store opjusteringer af
grundværdien for ejerlejligheder (i de større byer).
Samtidig anser DI det for problematisk, at det af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at det vil væreop til vurderingsmyndighedensvurderingsfagligeskøn at fast-
sætte, hvad der for en konkrete erhvervsgrund må anses for at være det bedste formål
i økonomiske henseende. Dette vil potentielt kunne lede til mange klagesager og un-
dergrave det nye vurderingssystems legitimitet.
DI vil bedeSkatteministeriet angive, hvorledesvirksomhedernekan løftebevisbyrden,
såfremt de er uenige med vurderingsmyndighedens vurdering af, hvad der udgør den
mest optimale økonomiske anvendelse af grunden.
DI vil gerne medgive, at en erhvervsgrunds faktisk anvendelse ikke – særligt på kort
sigt – altid svarer til det formål, der giver det højesteøkonomiskeafkast. Det må imid-
lertid antages, at almindelige markedsmekanismer vil sikre, at den faktiske anven-
delse af grunde i et område over tid går i retning af anvendelse til det bedste formål i
økonomisk henseende.
Princippet om den bedste økonomiske anvendelse kan potentielt set lede til meget
store ikke forventede stigninger i grundskylden for erhvervsdrivende i områder, hvor
der etableresnyeboliger eller bygninger med et meget højereafkast end det, der ellers
har kendetegnet ejendommene i området. Det kan potentielt lede til, at blandt andet
små erhvervsdrivende tvinges til at sælge deres ejendom.
Problemet vil dog i nogen grad blive afhjulpet, såfremt der indføres en overgangsord-
ning (en skatterabat) for grundskyldsbetalingerne, som det blev foreslået af den da-
værende V-regering med udspillet ”Tryghed for boligejerne” fra oktober 2016.
Den foreslåedeskatterabat sikrer imidlertid ikkeerhvervsdrivendemod konsekvenser
af fremtidige ændringer af planloven m.v.
DI hilser det derfor velkomment, at regeringen synes at være opmærksom på denne
problematik. I ”Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejen-
domsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love” side 64 foreslås det
således, at der indføres adgang til, at kommunalbestyrelsen frivilligt kan meddele hel
eller delvis fritagelsefor stigning i grundskyld til ejereaf ejendomme, hvor grundvær-
dien er væsentligt ændret som følge af ændrede planforhold, f.eks. en ændret lokal-
plan. DI mener, at denne ordning bør være obligatorisk, så erhvervsejendomme auto-
matisk sikresmod pludseligestigninger i grundskylden som følgeaf ændringer i plan-
loven.
Meregenerelt vil DI bedeSkatteministeriet overveje, om ikke grunde under erhvervs-
ejendomme bør værdiansættes efter den faktiske økonomiske anvendelse. De prove-
numæssige konsekvenser vil formentlig ikke blive meget anderledes end tilfældet,
hvor vurderingerneforetagesefter princippet om den bedsteøkonomiskeanvendelse,
oghvor erhvervsdrivendesamtidigskærmesmod pludseligestigninger i grundskylden
Page 6 of 9
via forskelligeovergangsordninger. Modellen vil imidlertid værelangt simplereat ad-
ministrere og gennemskue.
Øvrige bemærkninger i forhold til værdiansættelsen af grunde
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 6 (side141), at en væsentlig forure-
ning på en ejendom kan være værdipåvirkende i negativ retning. Tilsvarende vil af-
hjælpning af forurening alt andet lige være værdipåvirkende i positiv retning.
Det præciseresimidlertid i bemærkningerne, at aleneikkehidtil kendt forurening skal
give anledning til en omvurdering af grunden. Formuleringen ”kendt forurening” er
bekymrende. En stor del af Storkøbenhavn er kategoriseret som forurenet (V2). Der-
med vil der så, uanset den efterfølgende nærmere undersøgelse, være tale om ”kendt”
forurening.
Med henblik på at tilskynde til afhjælpning af forurening, er det DI’s opfattelse, at
kortlægning af forurening altid bør lede til en omvurdering.
Grundforbedringsfradrag bør genindføres fremadrettet
Som ovenfor angivet finder DI, at kortlægning af eksisterende forurening fremover
skal give anledning til en omvurdering af grunden.
DI vil påpege, at kombinationen af den nyevurderingslov og afskaffelsen af grundfor-
bedringsfradraget i høj grad fjerner den privatøkonomiske tilskyndelse til – frivilligt
– at afhjælpe forurening på en given grund. Det skal ses i sammenhæng med, at af-
hjælpningen af forureningen vil fågrundværdien til at stigeuden, at grundejeren sam-
tidig får lov til at fradrage udgifterne forbundet med at fjerne forureningen.
På dennemådevil den nuværendelovgivning reducereden privatøkonomisketilskyn-
delse til afhjælpning af forurening.
Med lovudkastet vil afhjælpning af forurening dermed primært være foranlediget af,
at det offentlige påbyder grundejeren dette. I denne situation vil grundejeren ikke
alene modtage et påbud, men også fremover komme til at betale mere i grundskyld,
uden at der samtidig tages hensyn til de udgifter, som påbuddet har foranlediget.
DI vil gerne påpege, at det er mere hensigtsmæssigt, hvis grundforbedringsfradraget
fremadrettet genindføres(for såvel privatesom for virksomheder) som led i den meget
omfattende ejendomsskattereform. Kun dermed sikres, at grundskyldsbeskatningen
ikkeforvrider tilskyndelsen til grundforbedringer, herunder at beskatningen ikkestil-
ler sig direkte hindrende i vejen for afhjælpning af forurening.
Da den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti afskaffede fradraget for
grundforbedringer i forbindelse med Skattereformen fra 2012, var det primært be-
grundet med administrativehensyn. Skatteministeriet bør såledestilstræbeat udvikle
en model for et administrerbart grundforbedringsfradrag.
Page 7 of 9
Bemærkninger til vurderingen af ejendomsværdien for erhvervsejendomme
Det er bekymrende, at denormtal, som skal dannegrundlagfor at fastsættedefaktiske
ejendomsvurderinger, endnu ikke er udviklet. Det understreger endnu engang beho-
vet for, at der også etableres overgangsordninger for betaling af dækningsafgiften.
DI vil have stor fokus på, hvilket forrentningskrav regeringen ender med at anvende
ved beregningen af ejendomsværdien viaden afkastbaseredemetode. DI ønsker at på-
pege, at forrentningen særligt for ejendomme med branchespecifikke karakteristika
bør afspejle den risiko, der er forbundet med den givne erhvervsaktivitet.
Endvidere mener DI, at regeringen bør sigte mod at afgiftsfritage den del af produkti-
onsapparatet, der er integreret i erhvervsbygningerne. Af bemærkningerne til lov-
forslaget fremgår det, at værdien af maskiner og andet driftsmateriel ikke skal med-
regnes i ejendomsværdien. DI vil gerne bede Skatteministeriet præcisere, at dette be-
tyder, at der ikke pålægges dækningsafgift af den del af inventar og/ eller installatio-
ner, der er indlagt til brug for en særlig erhvervsmæssig udnyttelse af bygningen.
Særligt om den omkostningsbaserede metode
Den omkostningsbaserede metode tager udgangspunkt i opførelsesomkostningerne.
Beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger til punkt 2.7.2.7.1. (side 76,
femte afsnit) er ikke markedskonform, herunder skal ordet ”bygherreprofit” omfor-
muleres til for eksempel ”omkostninger til bygherrestyring”. En ejendom opføres ofte
i samarbejde med en ejendomsdeveloper, finansielle partnere eller finansielle virk-
somheder m.v. Teksten bør afspejle at alene omkostningerne til opførslen af bygnin-
gen skal indgå i ejendomsvurderingen, og at der eksempelvis ikke skal betales dæk-
ningsafgift af finansieringsomkostningerne.
Afskrivningsraten for bygningerne eller den såkaldte nedrivningsfaktor får en afgø-
rende betydning for fastlæggelsen af ejendomsværdien i tilfældet med den omkost-
ningsbaserede metode. Af eksemplet side 73 i de almindelige bemærkninger fremgår
det, at nedrivningsprofilen blandt andet afhænger af bygningens alder sat i forhold til
den forventede levetid. DI vil gerne bede Skatteministeriet uddybe, hvorledes dette
princip kan lede til en nedrivningsfaktor på 50 pct. i eksemplet side 74 fjerde afsnit,
hvor bygningen kun har få år tilbage af sin forventede levetid.
Kommuner bør afholde dækningsafgiftens administrationsomkostninger
Af lovforslaget fremgår det, at der som udgangspunkt alenevil blive foretaget en ejen-
domsvurdering i kommuner, der opkræver dækningsafgift, idet ejendomsværdien
som udgangspunkt alene anvendes til at fastslå skattegrundlaget for dækningsafgif-
ten.
DI ønsker at fremhæve, at det kommende vurderingssystem bør sikre, at de pågæl-
dende kommuner medregner de administrationsomkostninger, der er forbundet med
opkrævningen af dækningsafgiften, når kommunerne beslutter sig for at udskrive
denne skat.
Page 8 of 9
På denne baggrund forslår DI, at de kommuner, der vælger at opkræve dækningsaf-
gift, finansierer udviklingen og driften af den del af vurderingssystemet, der er relate-
ret hertil. Ligeledes bør de finansiere det tilhørende klagesystem.
Om forslaget til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl.
Princippet om en ny vurderingsnorm udgør et helt centralt element i den nye ejen-
domsvurderingslov.
Vurderingsnormen afspejler, at der ikke findes en ”rigtig” pris på en given ejendom,
og at en vurdering derfor skal kunnebefindesig inden for et vist spænd uden af denne
grund at være forkert. Det er i forslaget til ejendomsvurderingsloven foreslået, at et
spænd påplus/ minus20 pct. i forhold til handelsprisen kan anvendes. Det tilvejebrin-
ges ved, at klagemyndigheden kun ændrer en vurdering, hvis ændringen er på mindst
20 pct. Dette vil gælde for såvel ejendomsværdi som for grundværdi.
Klagemyndigheden får på denne måde en helt central rolle i form af at sikre, at de
udvikledevurderingsmetoder ogmodeller rammer den forventedemarkedspris, hvor-
for det særligt for erhvervsejendommene, der kun sjældent handles, er helt afgørende
at sikre professionalismen i den nye klagestruktur.
Med lovforslaget vil klager over selve vurderingen – det beløbsmæssige værdiskøn –
fremadrettet skulle behandles af en række vurderingsankenævn. Omvendt skal klage-
sager, der i overvejendegrad angår retligespørgsmål, behandlesaf Landsskatteretten.
Forslaget bibeholder et lægmandselement i forhold til selve vurderingen, idet det fo-
reslås, at 50 pct. af vurderingsankenævnenes ordinære medlemmer udnævnes efter
indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankenævns-
kredsen omfatter m.v. Samtidig foreslås de vurderingsfaglige kompetencer i vurde-
ringsankenævnene dog styrket ved, at 50 pct. af vurderingsankenævnenes ordinære
medlemmer udnævnes på baggrund af vurderingsfaglige kompetencer og lokalkend-
skab efter indstilling fra FinansDanmark og Dansk Ejendomsmæglerforening.
Selvom det er et skridt i den rigtige retning, er det DI’s opfattelse, at modellen ikke
sikrer et tilstrækkeligt fagligt grundlag for vurderingsankenævnene, så dekan vurdere
de ofte meget komplicerede erhvervsejendomme.
Efter DI’s opfattelse er der behov for at klager over vurderingen af erhvervsejen-
domme behandles af et professionelt sammensat vurderingsankenævn uden læg-
mænd. Vurdering af erhvervsejendomme bør varetages af specialister, der er bekendt
med de markedskonforme vurderingsmetoder.
I forlængelse af dette bør det overvejes at samle vurderingsankebehandlingen for er-
hvervsejendommei centraleenheder. Det skyldesikkemindst, at antallet af klager må
forventesat blivereduceret. Få og professionellevurderingsankenævn vil sikreen væ-
sentlig højere kvalitet i de udførte værdiansættelser og en hurtigere sagsbehandling.
I forlængelseaf dettebør det med ændringen af ankesystemet tilstræbes, at alleklager
afgøres inden for en tidsfrist på 12 måneder.
Page 9 of 9
Med venlig hilsen
Kathrine Lange
Seniorchefkonsulent
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402, København K
10. april 2017
JSE/stlni
Svar på høring over forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag
til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal
ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre
love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbe-
handling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejen-
domsvurderingslov m.v.)
Til Skatteministeriet
Hermed fremsendes høringssvar fra Digitaliseringsstyrelsen på ovennævnte hø-
ring. Digitaliseringsstyrelsen er helt overordnet positivt indstillet over for tiltag,
der understøtter mere digitaliseringsklar lovgivning og genbrug af data.
Digitaliseringsstyrelsen har enkelte generelle bemærkninger af mere afklarings-
mæssig og forståelsesmæssig karakter til forslag til ejendomsvurderingsloven.
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger i relation til følgelovforslaget.
Generelle bemærkninger
I relation til informationssikkerhed og databeskyttelse i den forbindelse bemærkes
det generelt i forhold til destruering og/eller bortskaffelse af oplysninger, at op-
lysninger, der opbevares i krypteret form, ikke nødvendigvis kan anses for destru-
eret, selvom krypteringsnøglen er bortskaffet. Der vil stadig være mulighed for at
tilgå oplysninger, hvis nogen kan beregne algoritmen, der er brugt til at låse data,
hvorefter de låste data vil være fuldt tilgængelige igen.
Konkrete bemærkninger
§55
”Told- og skatteforvaltningen kan indhente data og føre registre over oplysninger om ejendomme,
handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øvrigt, når
sådanne oplysninger er nødvendige for vurderingsarbejdet.”
Bemærkning: § 55 bør præciseres, da den med sin nuværende formulering giver
SKAT hjemmel til at oprette registre sideløbende med de eksisterende registre.
Side 2 af 3
Forslag til ny formulering: Derfor foreslås at indsætte følgende sætning sidst i § 55
(markeret med kursiv):
§ 55. Told- og skatteforvaltningen kan indhente data og føre registre over oplys-
ninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbunds-
forhold, stand og forhold i øvrigt, når sådanne oplysninger er nødvendige for vur-
deringsarbejdet og i øvrigt ikke kan indhentes fra eksisterende offentlige registre.
Side 97
”ESR udfases og bliver fremover en del af de kommende grunddataregistre.”
Bemærkning: Bør modificeres, da det ikke er hele ESR, der udfases som følge af
grunddataprogrammet. Samtidig er det kun registerdelen af det nuværende ESR,
der bliver en del af de kommende grunddataregistre.
Forslag til ny formulering: ”ESR udfases og en række data herfra bliver fremover en del af
de kommende grunddataregistre.”
Side 98
”Vurderingsmyndigheden vil i vurderingsarbejdet i vid udstrækning basere sig på oplysninger
indhentet fra offentlige registre og fra offentlige myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret
(BBR), matriklen, plansystem.dk, Geodatastyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise-
ring, Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglys-
ningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR), Ejendomsstamregistret (ESR) m.v. En
række af de nævnte registre vil fremadrettet blive erstattet af de kommende grunddataregistre.”
Bemærkning: Fremstår upræcist i forhold til, hvilke registre der bliver erstattet af
nye registre. Eksempelvis bliver BBR, matriklen, CPR og CVR ikke erstattet af
nye registre, men tilpasset til at kunne levere data til Datafordeleren. Samtidig bør
det påpeges, at DAR er et helt nyt register.
Forslag til ny formulering: ”En række af de nævnte registre eller data herfra vil fremadrettet
fungere som grunddataregistre i henhold til grunddataprogrammet.”
Side 125
”Dette sker som led i grunddataprogrammet, som på tidspunktet for fremsættelsen af dette lov-
forslag endnu ikke er sat i værk.”
Bemærkning: Det er misvisende at skrive, at grunddataprogrammet ikke er sat i
værk. Alle typer af fast ejendom er ikke overført til matriklen i produktion, fordi
programmet og registrene stadig er under udvikling. Samtlige data er ikke tilgæn-
gelige på Datafordeleren endnu, men programmet er sat i værk, hvilket bl.a. om-
fatter løbende udvikling.
Forslag til ny formulering: ”Dette sker som led i grunddataprogrammet, som på tidspunktet
for fremsættelsen endnu ikke har fået samtlige data tilgængelig via Datafordeleren.”
Side 3 af 3
Side 125
”Grunddataprogrammet vil således fremover være en væsentlig leverandør af data til brug for
ejendomsvurderingerne.”
Bemærkning: Ved at fremstille grunddataprogrammet som en væsentlig leveran-
dør af data, får ejendomsvurderingssystemet gjort sig afhængige af grunddatapro-
grammet. Det er vigtigt at pointere, at ejendomsvurderingssystemet og grunddata-
programmet udvikles parallelt og uafhængigt af hinanden. Retteligt bør grundda-
taprogrammet desuden erstattes med Datafordeleren, som er distributionskanalen
af grunddata.
Forslag til ny formulering: ”Ejendomsvurderingssystemet vil således fremover skulle bruge
grunddata, der fremover udstilles i nye formater via Datafordeleren som distributionskanal.”
Side 206
”Vurderingsarbejdet vil i vid udstrækning basere sig på oplysninger indhentet fra offentlige regi-
stre og fra offentlige myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), matriklen, Plansy-
stem.dk, oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen, Det Centrale Personregister (CPR), Det
Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglysningsregistret, Danmarks Adresseregister
(DAR), Ejendomsstamregistret (ESR) m.v. Nogle af disse registre vil fremadrettet blive erstat-
tet af de kommende grunddataregistre.”
Bemærkning: Her optræder samme uklarhed som side 98: Fremstår upræcist i
forhold til, hvilke registre, der bliver erstattet af nye registre. Eksempelvis bliver
BBR, matriklen, CPR og CVR ikke erstattet af nye registre, men tilpasset til at
kunne levere data til Datafordeleren. Samtidig bør det påpeges, at DAR er et helt
nyt register.
Forslag til ny formulering: ”En række af de nævnte registre eller data herfra vil fremadrettet
fungere som grunddataregistre i henhold til grunddataprogrammet
Med venlig hilsen
Stig Løjborg-Nielsen
Fuldmægtig
DOMSTOLSSTYRELSEN – STORE KONGENSGADE 1-3 – 1264 K – TELEFON 70 11 33 22 - POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 – EAN.NR. 5798000161184
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
18. april 2017
J.nr. 2017-4102-0036-4
Sagsbehandler:
Maiken Michelsen
Dir.tlf. 99 68 43 07
Mail: MIMI@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsens høringssvar på Skatteministeriets j.nr.: 2017-1044
Ved en mail af 21. marts 2017 har Skatteministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og
forskellige andre love (Ny vurderingsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager
og ændring som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.).
Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til de fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Maiken Michelsen
DOMSTOLSSTYRELSEN – STORE KONGENSGADE 1-3 – 1264 K – TELEFON 70 11 33 22 - POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 – EAN.NR. 5798000161184
Skatteministeriet
Att: Stine Kvist Kristiansen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K Dato 12. april 2017
Ref: ToC
Administrerende direktør
Torben Christensen
Telefon +45 33 12 03 30
toc@ejendomsforeningen.dk
Høring over forslag til ejendomsvurderingsloven og for-
slag tn ændring af-skatteforvaltningsloven m.fl. (ny vurde-
ringsankestruktur, regler om klagesagsbehandling for vur-
deringssager og ændringer som følge af ny ejendomsvur-
deringslov m.v.)
Skatteministeriet har i skrivelse af 21. marts 20 17 sendt forslag til ejendomsvurderingsloven
og forslag til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl. (ny vurderingsankestmktur, regler om
klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderings-
lov m.v.) i høring.
Ejendomsforeningen Damnark gør opmærksom på, at foreningen ikke har bemærkninger til
ejerboligområdet bortset fra ejerlejlighedsområdet, idet foreningens medlemmer ikke tæller
parcelhusejere. Derimod er Ejendomsforeningen Damnark sekretariat for Ejerlejlighedernes
Landsforeningen, hvorfor dette område indgår i dette høringsbrev.
Ejendomsforeningen Danrnark har generelt et yderst positivt indtryk af lovforslagene, der i
meget betydeligt omfang dækker de problemstillinger, som tidligere har været årsag til den
betydelige kritik af de offentlige ejendomsvurderinger. Hvis lovforslagene i hovedtrækkene
gennemføres, som de fremstår, så er der efter Ejendomsforeningen Danrnarks opfattelse skabt
et fundament under de fremtidige ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme, der kan byg-
ges videre på. Der vil dog forsat være behov for et betydeligt udviklingsarbejde, og der skal
indsamles de nødvendige markedsdata for at sikre, at de enkelte vurderinger bedre kommer
til at afspejle de faktiske værdier i markedet.
I det følgende anføres Ejendomsforeningen Damnarks bernærkninger til lovforslagets enkelte
elementer, ligesom der gives nogle forslag til præciseringer af enkelte bestemmelser.
EJENDOMSFORENINGEN DANMARK
Nørre Voldgade 2 l l 358 København Kl +45 33 l 2 03 30i www.ejendomsforeningen.dkl CVR-nr. 10 39 02 14
Om forslag til ejendomsvurderingsloven
Ejendomsforeningen Danmark har med glæde noteret sig formuleringerne i § 34 i forslaget til
ejendomsvurderingslov om principperne for værdiansættelse af erhvervsejendomme. Heraf
fremgår det, at værdiansættelsen skal ske på grundlag af faktuelle oplysninger i offentlige re-
gistre og en række oplysninger om lejeniveauer, driftsomkostninger m.v. af væsentlig betyd-
ning for vurderingen. Det er Ejendomsforeningen Damnarks opfattelse, at den valgte forrnu-
lering på passende vis dækker det grundsynspunkt, at vurderingen af erhvervsejendomme
skal ske med anvendelse af markedskonforme metoder. Det indgår i den tilkendegivelse, at vi
har noteret, at det i bemærkningerne til lovforslaget fra side 68 (startende med afsnit 2.7.2. 1)
og frem fremgår, at der skal anvendes en afkastbaseret metode baseret på norrntal.
På side 70 i lovforslagets bemærkninger anføres det, at man som ejendomsejer ikke kan klage
over den vurderingsmetode, som vurderingsmyndighederne vælger at anvende. Det er i sig
selv ikke et væsentligt problem, så længe vurderingsmyndighederne følger de principper, der
er anført i lovens § 34, hvorefter vurderingen af erhvervsejendomme skal ske med anvendelse
af markedskonforrne metoder, herunder anvendelsen af den afkastbaserede metode. Når man
hertil lægger, at ejendomsejeren kan påklage selve vurderingen, så er forrnuleringen til at leve
med. Såfremt der i fremtiden bliver anvendt metoder af vurderingsmyndighederne, der ikke
(mere) er markedskonforme, kan der dog opstå problemer i forhold til at afskære ejendoms-
ejeren fra at klage over vurderingsmetoden. Det er vigtigt at understrege, at vurderingsmyn-
dighedernes medarbejdere således ikke har metodefrihed til at vælge de metoder, som de
måtte finde hensigtsmæssige.
I e) 5 stk. l beskrives, hvorledes ejerboliger skal vurderes i lige år, og andre ejendomme skal
vurderes i ulige år. Metoden er yderst fornuftig og formuleringen er juridisk også rigtig nok.
Bestemmelsen er blot sprogligt meget uklart formuleret. Specielt brugen af en negation og en
implicit negation i bestemmelsens andet led gør den vanskelig at forstå. Bestemmelsen lyder:
" § 5. Der foretages almindelig vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert an-
det år. Ejerboliger vurderes i lige år, når ejendommens gmndareal ikke udgør to
hektar eller mere, eller der på ejendommen er registreret bygningsarealer til er-
hvervsmæssig anvendelse. Andre ejerboliger og ejendomme, som ikke er ejer-
boliger, vurderes i ulige år".
Vi skal foreslå, at hele bestemmelsen i § 5 i stedet formuleres således:
"§ 5. Der foretages almindelig vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert an-
det år. Ejerboliger vurderes i lige år. Dog vurderes ejerboliger med et areal på to
hektar eller mere i ulige år samtidigt med ejendomme, hvor der er registreret
2
bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse og ejendomme, der ikke er e3cr-
boliger?.
Af kapitel 1l (§§ 55 - 58) i forslaget til ejendomsvurderingslov fremgår det, at der til brug
for de fremtidige ejendomsvurderinger skal ske indsamling af data og føres registre over op-
lysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold m.v. Imidlertid fremgår det også af lov-
forslaget, at der alene er hjemmel til at indsamle oplysninger fra offentlige myndigheder og
institutioner.
Der er som supplement hertil i § 59, stk. 3 en hjemmel til, at Told- og skatteforvaltningen kan
bemyndige ejendomsmæglere, landinspektører eller andre med den fornødne faglige bag-
grund til at foretage dataindsamlinger. Men denne hjemmel knytter sig alene til § 59, stk. 1,
der handler om udvendige besigtigelser fra offentligt tilgængelige positioner. Altså en visuel
indsamling af data. Tilsvarende er der i § 60 en hjernmel til at indsamle billedmateriale. Der
er i disse bestemmelser primært sigtet på at indsamle oplysninger om parcelhuse. I den ud-
strækning at der ikke er tilstrækkelig hjemmel til at indsamle sådanne oplysninger i gældende
lov, jf. bemærkningerne til § 60 på side 213, vil Ejendomsforeningen Danrnark forudsætte, at
der tilvejebringes en sådan hjemmel.
Ejendomsforeningen Danrnark har med Skatteministeriet drøftet en frivillig indsamling af
statistiske oplysninger fra ejere af erhvervsejendomme. Der ses ikke i lovforslaget at være
særlige bestemmelser i forhold hertil, men da der er tale om en frivillig indberetning af stati-
stiske oplysninger fra Ejendomsforeningen Danrnarks Markedsstatistik kræver denne for-
mentlig ikke særskilt hjemmel bortset fra, at der skal være hjemmel for Skatteministeriet til at
erhverve de aftalte statistiske oplysninger.
Udviklingen af normtal som gmndlag for at udarbejde de faktiske ejendomsvurderinger spil-
ler en central rolle i lovforslaget. Det anføres også, at der ikke på nuværende tidspunkt er ud-
viklet en statistisk model til beregning af ejendoms- og grundværdier for erhvervsejen-
domme. Ejendomsforeningen Danrnark er enig i begge elementer og skal gøre opmærksom
på, at arbejdet med at udvikle normtallene og den statistiske model til beregning af ejendoms-
og grundværdier for erhvervsejendomme må have højeste prioritet i de kommende år.
Ejendomsforeningen Danmark har noteret sig lovforslagets 83 58, stk. 2, hvoraf det fremgår, at
Told- og skatteforvaltningen er afskåret fra at lægge data på individniveau fra Danmarks Sta-
tistiks database til grund for vurderingen af enkeltejendomme, når disse data er indhentet til
statistiske formål. En tilsvarende bestemmelse i § 59, stk. 2 er la'iyttet til § 60 om indsamling
af billedmateriale. Ejendomsforeningen Danrnark er tilfreds med den løsning.
3
§ 62 beskriver, hvorledes man kan foretage udvendige besigtigelser uden retskendelse og
mod behørig legitimation. Hvis der skal foretages indvendige besigtigelser, kan det kun ske
ved forudgående kontakt til ejeren af ejendommen, og besigtigelser uden ejers ønske kan kun
ske med retskendelse. Ejendomsforeningen Danmark er tilfreds med den løsning, idet indven-
dig besigtigelse mod ejers ønske under normale omstændigheder ikke bør forekomme.
Ejendomsforeningen Danmark har noteret sig, at der i lovforslaget er indeholdt bestemmelser
om tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter som følge af for høje vurderinger. Vi
har også noteret, at der også er indeholdt en tilbagebetalingsbestemmelse i forhold til er-
hvervsejendomme, men at denne alene er begrænset til tilbagebetaling af for meget betalt
grundskyld, jf. lovforslaget side 105. Der ses således ikke at være en tilbagebetalingsbestem-
melse i forhold til dækningsafgift, hvilket må bero på en fejl. Der er ingen saglige argumenter
for ikke at etablere en tilbagebetalingsordning i forhold til for meget betalt dækningsafgift
som følge af for høje ejendomsvurderinger. Beregningsgrundlaget for gmndskylden og be-
regningsgrundlaget for dækningsafgiften er præcis det sammen, hvorfor der naturligvis også
skal tages den samme konsekvens af for høje ejendomsvurderinger på de to områder. Drager
man parallellen over til ejerboligområdet, sker der her en fuld tilbagebetaling af for meget
indbetalt ejendomsskat, hvilket man tilsvarende må sikre sker på erhvervsejendomsområdet,
så der ikke opstår en urimelig forskelsbehandling.
Det vil endvidere været nødvendigt med en passende overgangsordning for dækningsafgiften,
hvis der på grund af nye ejendomsvurderinger sker en væsentlig stigning i den fremtidige
dækningsafgift. Private firmaer planlægger deres økonomi og foretager deres dispositioner i
tiltro til et stabilt og fomdsigeligt skattesystem. Kan de ikke det, kan det give de enkelte virk-
somheder væsentlige problemer, hvilket kan føre til skade på samfundsøkonomien.
I § § 18 - 20 angives en hjemmel til at ændre på værdiansættelsen af ejendomme som følge af
bestemmelser i planloven eller i anden lovgivning. Denne bestemmelse er meget central i for-
hold til den ændring af planloven, der blev gennemført i20l5 og videreført i en politisk aftale
mellem den daværende regering, SocialdemoJcratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti i juni 2016. En ændring, som gav kommunerne mulighed for at beslutte, at en pri-
vat gmndejer skulle sælge op til 25 pct. af sin byggejord til en almen boligorganisation til en
pris, der svarede til, hvad den almene boligorganisation kunne betale. Denne ændring af plan-
loven har betydet tab for mange private grundejere, og det er et lille plaster på såret, at den
værdiforringelse, der ligger i at skulle sælge en del af sin erhvervede byggejord til anden side,
afspejler sig i en reduceret ejendomsvurdering.
4
Særligt i forhold til lovforslagets § 18, stk. 2 omkring optimal anvendelse af grunden, der re-
laterer sig til lovforslagets § 20, kan det give anledning til usikkerhed, om vurderingsmyndig-
hederne kan vælge den for placeringen mest optimale udnyttelse som grundlag for vurderin-
gen, når der de facto er en anvendelse, der måske ikke er den mest optimale. Bemærknin-
gerne på side 167 giver dog anledning til at håbe på, at vurderingsmyndighederne vil tage ud-
gangspunkt i den faktiske anvendelse og sikre, at der kommer markedskonforme vurderinger,
der beror på forudsætninger, der kan realiseres.
Ejendomsforeningen Damnark har noteret sig, at man i lovforslaget har ændret vurderings-
normen fra "den kontante handelsværdi" til "den forventede handelsværdi?. Det virker for-
nuftigt i lys?et af den usikkerhed, der altid vil være forbundet med at vurdere samtlige danske
ejendomme. Hertil kommer, at der lægges op til, at vurderingerne kan afvige med +/- 20 pct.
fra de faktisk handlede værdier. Lovforslaget lægger op til at kompensere for dette ved at re-
ducere den beregnede handelsværdi med 20 pct., når vurderingen udarbejdes. Ejendomsfor-
eningen Danmark kan tiltræde denne løsning.
På side 76 beskrives i5. afsnit opførelsesomkostningerne. Beskrivelsen i lovforslaget er for
så vidt rigtig nok, men den beskrevne model er ikke markedskonform, når der er tale om op-
førelse af erhvervsejendomme. Det er her beskrevet meget specifikt, og ordet ?bygherrepro-
fit" skal under alle omstændigheder omformuleres til for eksempel "ornkostninger til bygher-
restyring". Problemet er, at en nøglefærdig ejendom ofte laves i samarbejde med en ejen-
domsdeveloper, finansielle partnere eller finansielle virksomheder og andre, og der er således
også omkostninger til at betale developer og omkostninger til finansiering. Det foreslås i ste-
det at omforrnulere afsnittet, så det bliver mere generelt.
Om forslaget til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl.
Efter gældende regler kan en ejendomsejer, der ønsker at klage over en ejendomsvurdering,
beslutte, at sagen i stedet for behandling i et vurderingsankenævn eller et skatteankenaevn
skal behandles i Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 6. Denne mulig-
hed bortfalder efter det nye lovforslag til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl. Det skal
Ejendomsforeningen Damnark beklage, idet mange af foreningens medlemmer har oplevet, at
de opnår en langt mere kvalificeret behandling i Landsskatteretten end i vurderingsankenæv-
nene.
Som erstatning for den nuværende fritvalgsmodel foreslås det i samlingen af lovforslag til
ændring af skatteforvaltningsloven m.fl., at der etableres en ny vurderingsankenævnsstruktur,
hvor der oprettes en række nye vurderingsankenævn. Man ønsker at bibeholde et lægmands-
5
element og en lokal forankring, hvorfor det foreslås at 50 pct. af vurderingsankenævnenes or-
dinære medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner,
som vurderingsankenævnskredsen omfatter m.v.
Samtidig foreslås de vurderingsfaglige kompetencer i vurderingsankenævnene styrket ved, at
50 pct. af vurderingsankenævnenes ordinære medlemmer udnævnes på baggrund af vurde-
ringsfaglige kompetencer og lokalkendskab efter indstilling fra FinansDanmark og Dansk
Ejendomsmæglerforening, der hver udpeger 25 pct.
Disse tiltag er et skridt i den rigtige retning og vil formodentlig være en god løsning for vur-
dering af ejerboliger. Men i relation til værdiansættelse af erhvervsejendomme, sikrer det
fortsat ikke et tilstrækkeligt fagligt grundlag til, at vurderingsankenævnene kan vurdere de
langt mere komplicerede erhvervsejendomme, hvoraf nogle kan have en værdi på et trecifret
millionbeløb.
Efter Ejendomsforeningen Danrnarks opfattelse er der behov for et professionelt sammensat
vurderingsankenævn uden lægmænd, når det gælder vurdering af erhvervsejendomme. Vur-
dering af erhvervsejendomme er en opgave for specialister, der er bekendt med de markeds-
konforme vurderingsmetoder, der er beskrevet i ejendomsvurderingslovens F§ 34, og som der-
for er de metoder, der skal følges af vurderingsmyndighederne og derved også af vurderings-
ankenævnene.
Ejendomsforeningen Danrnark har tidligere argumenteret for, at kommunalpolitikere ikke er
de mest velegnede til at træffe beslutning om værdiansættelsen af erhvervsejendomme. Det
skyldes to ting: De har ikke de nødvendige faglige forudsætninger for at foretage værdiansæt-
telsen efter markedskonforme metoder, og de har en selvstændig interesse i værdiansættel-
serne, idet værdiansættelserne bruges som grundlag for opkrævning af kommunale skatter.
Da antallet af klager over de fremtidige vurderinger af erhvervsejendomme med de nye prin-
cipper for vurderinger forventeligt bliver reduceret, bør det overvejes at samle vurderingsan-
kebehandlingen for erhvervsejendomme i centrale enheder, hvor vurderingssagkyndige fra
FinansDamnark, Dansk Ejendomsmæglerforening og Ejendomsforeningen Danmark kan fo-
retage værdiansættelsen på grundlag af en faglig viden om de anvendte markedskonforme
vurderingsmetoder. Med et (eller alternativt nogle få) professionelt sammensat vurderingsan-
kenævn for erhvervsejendomme er det Ejendomsforeningen Danrnarks vurdering, at der kan
opnås en væsentlig hø3ere kvalitet i de udførte værdiansættelser og en hurtigere sagsbehand-
ling.
6
Der bør i lovforslaget eksplicit tages stilling til spørgsmålet om en passende honorering af de
udpegede vurderingssagkyndige medlemmer af et eller flere vurderingsankenævn for er-
hvervsejendomme.
Det bør i øvrigt med ændringen af ankesystemet tilstræbes, at alle klager afgøres inden for en
tidsfrist på 12 måneder. Det er forbundet med betydelige administrative omkostninger for
ejendomsbranchen, at mange klagesager hidtil først er blevet afgjort efter 3 til 4 år.
Erfaringerne med det nuværende vurderingssystem har været, at vurderingsmyndighederne
ikke efterfølgende indarbejdede de afgørelser, der blev truffet af vurderingsankenævnene og
Landsskatteretten i de fremtidige vurderinger. Således kunne en ejendomsejer komme ud for
at skulle klage over den sarmne vurdering år efter år. Det er derfor glædeligt, når det af § 1,
pkt. 33 i lovforslag til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl. fremgår, at Told- og skattefor-
valtningen, når et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en
domstol har truffet afgørelse, kan genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom,
hvis afgørelsen giver anledning hertil. Det er positivt, men vi havde dog foretrukket, at Told-
og skatteforvaltningen fik en pligt til at genoptage sådanne sager.
Særligt om ejerlejlighedsområdet
Generelt giver forslaget om ændring af ejendomsvurderingsloven ikke anledning til tekniske
bemærkninger i forhold til ejerlejlighedsområdet. Der ses ikke større ændringer med henblik
på beskatnirigsgrundlaget for ejerlejligheder og øvrige ejerboliger. Skatten er stadigvæk for-
delt på henholdsvis en grundskyld og en ejendomsværdiskat.
7
/
'i
To
,/;'; !#.
W
/
Ui
'ffl«'?
Venlig hilsen
%-
7
Fra: ThomasTolstrupJensen[mailto:ThoTol@erst.dk]
Sendt: 27. april 2017 13:50
Til: SimonKrøyer<skr@skm.dk>;Sune Fomsgaard<SF@skm.dk>
Cc: Bjarke ThorbjørnPetersen<BjaPet@erst.dk>;Nicolaj SylvesterBrarup<NicSyl@erst.dk>;Anne Christine
KjerHansen<AnnChr@erst.dk>;MortenVestergaardHansen<MorVes@erst.dk>;ElisabethDenckerLøwe
Jacobsen<EliJac@erst.dk>;ThomasTolstrupJensen<ThoTol@erst.dk>;1- ERST Høring <hoering@erst.dk>;
Morten Jensen<MJ@skm.dk>
Emne: TER reviderethøringssvar- Forslagtil Ejendomsvurderingslovenogfølgelovforslag(forslagtil Lovom
ændringaf skatteforvaltningsloven,lovomkommunal ejendomsskat,ejendomsværdiskattelovenog
forskellige andre love)
Kære Sune og Simon
Hermed mit opdaterede høringssvar vedr. ejendomsvurderingsloven og følgelovforslaget - tak fordi I sendte
det samlede følgelovforslag til min vurdering. Der er ikke ændret i vurderingen fsva bagatelgrænsen på den 4
mio. kr. årligt i det adminsitrative.
I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål.
@ERST Team Jura - jeg har sendt det reviderede svar direkte, da der er tale om en hastesag.
Med venlig hilsen
Thomas Tolstrup Jensen
REVIDERET Høringssvar vedrørende forslag til Ejendomsvurderingsloven og følgelovforslag (forslag til
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,
ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love)
ErhvervsstyrelsensTeamEffektivRegulering(TER) harmodtagetde to forslagi fornyethøringi enrevideret
form, hvorfor der sendes et revideret høringssvar. Vurderingen af de to lovforslag fremgår individuelt
nedenfor.
Såfremt der foretages yderligere ændringer i forslaget med administrative konsekvenser, tages der
forbehold for, at nedenstående vurdering ikke nødvendigvis er retvisende.
Forslag til Ejendomsvurderingsloven
TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for
erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
Følgeloven - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,
ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om
klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.)
Ændring af skatteforvaltningsloven mv. (indførelse af en deklarationsmeddelelse mv.)
Lovforslaget medfører en deklarationsprocedure, hvor ejendomsejer kan kontrollere og korrigere data,
som vurderingsmyndigheden påtænker at lægge til grund for vurderingsmyndighedens
ejendomsvurdering.Ejendomsejermodtager derfor en deklarationsmeddelelse, hvordette data fremgår,
og kan herefter indsende oplysninger til myndigheden, der kan ligge til grund for en korrektion.
Denne ændring medfører negative administrative konsekvenser for erhvervslivet for så vidt angår, at
erhvervsmæssige ejendomsejere nuvil kunne indsende yderligereoplysninger,såfremtdatagrundlagetfor
vurderingen skal korrigeres. Dette er frivilligt, men proceduren vil udgøre en negativ administrativ
konsekvens for den andel af ejendomsejerne, der vælger at benytte sig af muligheden. Det var tidligere
nødvendigt at indgive en klage for at korrigere oplysningerne. Proceduren vil derfor ligeledes medføre
mindre positive konsekvenserfor den del af ejendomsejerne, der ønsker at korrigere det data, der ligger
til grund for vurderingen.
Dertil kommer, at ejendomsejer nu både vil modtage en deklarationsmeddelelse og en
vurderingsmeddelelse, som de skal forholde sig til. Det vurderes dog, at oplysningerne for langt
størstedelen af ejendommene vil være ens i de to meddelelser. Konsekvenserne heraf vil derfor væ re
begrænsede.
Ændring af virksomhedsskatteloven
Ændring af virksomhedsskatteloven medfører, at der for landbrugs- og skovejendomme fremover ikke
foretagesenvurderingmedefterfølgende fordelingaf ejendomsværdienmellemdenerhvervsmæssigedel
og privatdelen. Med lovforslaget vil ejendomsejere fremover selv skulle foretage en fordeling med
udgangspunkti entendenkontante anskaffelsessumellerhandelsværdienforejendommenvedindtræden
i virksomhedsordningen.
Det er oplyst, at den skattepligtige ejendomsejer som alt overvejende hovedregel vil indtræde i
virksomhedsordningen, når vedkommende har overtaget en ejendom. Dertil er det oplyst, at der i
forbindelse med overtagelse af en ejendom vil skulle foretages en vurdering efter afskrivningslovens
regler,og i denforbindelse vil derske enfordelingaf overdragelsessummenpåde aktiver,herundergrund
og bolig, der overdrages. Denne vurdering vil herefter kunne benyttes til indtrædelse i
virksomhedsordningen.Detvurderes derfor til at være begrænsetantal selvstændige vurderinger,dervil
følge direkte af nærværende lovforslag.
På ovenstående baggrund vurderer TER, at lovforslaget samlet medfører administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
Med venlig hilsen
Thomas Tolstrup Jensen
Fuldmægtig
Tlf. direkte 3529 1885
E-post ThoTol@erst.dk
Fra: Finanstilsynet- Ministerbetjening[mailto:ministerbetjening@ftnet.dk]
Sendt: 24. marts 2017 15:39
Til: JP-LovgivningogØkonomi <lovgivningogoekonomi@skm.dk>
Cc: Morten Thaarup <MT@skm.dk>; Heidi Ravnholt(FT) <HER@FTNET.DK>;Ministerbetjening(FT)
<Ministerbetjening@FTNET.DK>
Emne: SV:Høringvedr.ny ejendomsvurderingslovogfølgelov
Kære Stine KvistKristiansenogErikJørgensen
Finanstilsynetharikke nogenbemærkningertil detfremsendte materiale.
Med venlig hilsen
Søren Nue Clausen
Chefkonsulent
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 61 93 07 85
mailto:SNC@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
Side 2
Det nye vurderingssystem er altså endnu ikke færdigudviklet eller afprøvet. Det er
derfor stærkt betænkeligt, at der allerede nu foreslås en lang række
retssikkerhedsmæssige forringelser for klager over fremtidige vurderinger fra
dette endnu ikke udviklede og afprøvede system. De retssikkerhedsmæssige
forringelser omfatter bl.a., at hovedprincippet for fremtidige ejendomsvurderinger
er at ramme ”en forventelig handelspris”, der ikke kan ændres ved påklage,
medmindre det skønnes, at den foretagne ejendomsvurdering er udover et spænd
på + / - 20 % af den ”korrekte værdi”. Endvidere strammes klagemulighederne,
herunder ved kortere klagefrist, forøget klagegebyr, indskrænkning af muligheden
for møde med sagsbehandler og indskrænkning i muligheden for frit valg mellem
vurderingsankenævn og Landsskatteretten.
FSR – danske revisorer har forståelse for, at de foreslåede tiltag på klageområdet
for ejendomsvurdering kan være yderst påkrævende i forhold til effektivisering af
klageområdet, men det må kræve, at det i så fald sker på baggrund af indførelse
af et vurderingssystem, der er færdigudviklet og afprøvet i praksis.
Usikkerheden om træfsikkerheden, som selv påpeget af Skatteministeriet jf.
ovenfor, skal også ses i forhold til den foreslåede tilbagebetalingsordning, der
ifølge udkast til forslag om en ny ejendomsvurderingslov tager udgangspunkt i
de vurderinger, der vil blive foretaget pr. 1. september 2018 henholdsvis 1.
september 2019.
Kom m entarer til lovforslagets bem ærkninger om
Modelberegning
Det fremgår af udkast til ejendomsvurderingslovens § 15, at en ejendom ansættes
til den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende
type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika, og at
vurderingen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris for den pågældende
ejendom. Hovedsigtet med den ny ejendomsvurderingslov er dermed, at de
fremtidige ejendomsvurderinger beror på et system, hvor ejendomsværdien for en
ejendom beregnes på et statistisk grundlag, og hvor beregningen skal føre til, at
ejendommen ansættes til en værdi, der ligger inden for et spænd på + / - 20 % af
den ”rigtige” værdi, som ikke ifølge lovudkastet nødvendigvis er ejendommens
faktiske handelspris.
Det anerkendes i lovbemærkningerne, at der kan være tilfælde, hvor der er behov
for at efterprøve en vurdering foretaget i form af modelberegningen.
Side 3
Hvis ejendommens faktiske handelspris afviger væsentligt fra værdien efter
modelberegningen, kan der være grundlag for en efterprøvelse af
modelberegningen. En væsentlig afvigelse er en faktisk handelspris på + / - 20 %
fra værdien efter modelberegningen.
Modelberegningen tager udgangspunkt i kvadratmeterpriserne for frie salg af
sammenlignelige ejendomme, som er handlet inden for en tidsmæssig afgrænset
periode på seks år op til vurderingsterminen. Det er forståeligt, at der kræves et
vist omfang af statistisk grundlag for modelberegningen, og at det derfor er
nødvendigt at inddrage handler i en vis periode for at opnå det nødvendige
statistiske grundlag. Der kan dog på seks år ske særdeles store prisudsving på
ejendomsmarkedet, der kan medføre, at ejendoms værdi efter modelberegningen
ligger langt fra ejendommens faktiske værdi på vurderingstidspunktet. Med seks
år forekommer det derfor umiddelbart betænkeligt, at en konstateret handelspris
ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at underbygge, at modelberegningen skal
fraviges. Ifølge lovebemærkningerne er det end ikke tilstrækkeligt til med
sikkerhed at få efterprøvet modelberegningen, men det giver blot en indikation af,
at der kan være grundlag for en efterprøvelse.
Det forekommer ud fra lovbemærkningerne, som om det vil blive overordentligt
vanskeligt for ejendomsejere at bevise at modelberegningen afviger fra den
faktiske værdi. Det er meget svært at se ud fra lovbemærkningerne, hvad der skal
til for at dokumentere at modelberegningen er ”forkert”. FSR – danske revisorer
skal derfor opfordre til, at det i lovbemærkningerne tydeliggøres, hvornår og på
hvilket grundlag modelberegningen kan fraviges. Det er endvidere FSR – danske
revisorers opfattelse, at en faktisk konstateret handelspris, der afviger mere end
20 % fra modelberegningen, er tilstrækkeligt til at underbygge, at
modelberegningen er ”forkert”, medmindre det kan påvises at den pågældende
ejendom er handlet på helt særlige vilkår og omstændigheder.
Set i lyset af, at der tilsigtes et fremtidigt system, hvor ejendomsvurderinger
foretages på en statistisk baseret model, som det synes meget vanskelig at kunne
afvige fra, er der behov for høj grad af gennemsigtighed med henblik på at skabe
tillid til systemet. Vi skal derfor anbefale, at der i tilknytning til indførelse af en ny
ejendomsvurderingslov udarbejdes en detaljeret vejledning for, hvorledes
vurderinger af forskellige typer ejendom me fremover bliver fastsat, således at det
for den enkelte ejendomsejer bliver tydeligt og let gennemskueligt, hvorledes
ejendomsvurderingen er fastsat. Det bør endvidere i vejledningen præciseres,
hvornår og på hvilket grundlag, at modelberegningen kan fraviges.
Side 4
Kom m entarer til lovforslagets bem ærkninger om
anvendelse af om kostningsm etoden for
erhvervsejendom m e
FSR har indvendinger mod forslaget vedrørende fastsættelse af ejendomsværdien
efter omkostningsmetoden, da der vil være risiko for, at beskatningen ikke sker
med udgangspunkt i den faktiske værdi i fri handel, men i stedet med
udgangspunkt i en kunstigt beregnet værdi. Eksempelvis vil der være en risiko for,
at ejendomme, som har været dyre at opføre, og som er beliggende i områder
uden et effektivt marked, vil blive værdiansat for højt. Dette strider direkte i mod
forslagets § 15, hvori det fastslås, at ejendommen skal ansættes til den
forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type
under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Således er
handelsværdien vurderingsnormen og ikke opførelsesomkostningerne.
Kom m entarer til forslagets § 1 0
FSR finder det kritisabelt, at der for en række ejendomme ikke længere skal
fastsættes en ejendomsværdi jf. forslagets § 10, herunder erhvervsejendomme,
hvor der på vurderingstidspunktet ikke skal svares dækningsafgift. Det er FSR –
danske revisorers opfattelse, at der ikke er taget hensyn til de mangeartede
konsekvenser af en manglende ansættelse af en offentlig ejendomsværdi.
Den offentlige ejendomsvurdering anvendes til en række andre formål end alene
som grundlag for opkrævning af ejendomsskatter, herunder dækningsafgift.
Ejendomsvurderingen anvendes eksempelvis i forbindelse med dødsboer,
generationsskifter og familieoverdragelser – men også i andre sammenhænge kan
den offentlige ejendomsvurdering indgå som et element, eksempelvis i forbindelse
med beregning af frikøbsbeløb ift. kommunal hjemfaldspligt.
Derudover er praksis for aktiviteter, der ikke er omfattet af § 23 A i lov om
kommunal dækningsafgift (dækningsafgiftsfrie aktiviteter), under konstant
forandring. Hvis der ikke ansættes en ejendomsværdi for den enkelte ejendom, så
vil det således ikke være muligt for bl.a. ejere og lejere at forholde sig til denne
ekstra omkostning i tilfælde af ændret praksis.
Såfremt et væsentligt antal ejendomme ikke vil få ansat en ejendomsværdi, vil det
ligeledes betyde mindre sammenligningsgrundlag og således mindre transparens.
For de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 nævnte andelsforeninger udgør den
skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue. Jf.
Side 5
selskabsskattelovens § 14, stk. 5 medregnes fast ejendom til den fastsatte
ejendomsværdi – i tilfælde hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi anvendes
handelsværdien. Forslaget vil således medføre en væsentlig administrativ byrde
for ovennævnte andelsforeninger, idet langt flere ejendomme end tilfældet i dag
skal have fastsat en handelsværdi hvert år.
Den hidtidige vurderingslov indeholder en generel mulighed for at få foretaget
vurderinger udenfor de almindelige vurderingsterminer, jf. lovens § 4. Denne
mulighed har dog været suspenderet siden 1. januar 2014 og foreslås ikke
genindført. Det er FSR- danske revisorers opfattelse, at denne mulighed bør
genindføres, således det sikres, at der altid er m ulighed for at få ansat en
ejendomsværdi, som ikke alene er beregnet på baggrund af statistiske beregninger
og maskinelle fremskrivninger. Herved sikres det, at skatteyder i de tilfælde, hvor
det er relevant, altid kan få konkret sikkerhed for, at den ejendomsvurdering, som
lægges til grund, er retvisende. FSR foreslår, at der kan fastsættes et gebyr for
denne type vurderinger svarende til det, som fremgår af forslagets § 13, stk. 2. I
forslagets § 13 gives mulighed for en "her og nu" vurdering – dog kun når dette
har betydning for ansættelsen af boafgiften, hvilket efter FSR – danske revisorers
opfattelse ikke er tilstrækkeligt.
Kom m entarer til forslagets § 1 9 , stk. 2
Det foreslås i § 19, stk. 2, at den faktiske udnyttelse lægges til grund ved
grundværdiansættelsen, hvis denne for en grund er større end det som ud fra en
gennemsnitsbetragtning ellers vil være muligt. FSR – danske revisorer er enig i,
at et beskatningsgrundlag beregnet ud fra den faktiske benyttelse, hvor denne er
større end det gennemsnitlige mulige, er mere retvisende end den nuværende
form, hvor beskatningsgrundlaget opgøres ud fra en gennemsnitsbetragtning.
Ændringen vil dog have omfattende konsekvenser for både ejere og evt. lejere af
ejendomme, som rammes af denne ændring. De løbende omkostninger til
grundskyld kan således blive væsentligt forøget, og samtidig vil værdien af
ejendommen ligeledes blive reduceret, da et øget omkostningsniveau vil have en
negativ effekt på ejendommens værdi. Grundet disse væsentlige økonomiske
konsekvenser foreslår FSR – danske revisorer, at der indføres en
indfasningsperiode af de skattemæssige konsekvenser, således ejere og lejere af
de berørte ejendomme har mulighed for at tilpasse sig disse.
Kom m entarer til forslagets § 6 2
FSR – danske revisorer stiller sig kritiske overfor, at vurderingsmyndigheden
uden retskendelse og mod ejers ønske kan foretage udvendig besigtigelse af
Side 6
ejendomme fra positioner inde på den pågældende ejendoms grund. Der kan
være en række forhold på den enkelte ejendom, som gør, at skatteyder bør
kunne sikre sig, at der er det fornødne grundlag for en besigtigelse på den
pågældende grund.
FSR – danske revisorer foreslår derfor, at udvendig besigtigelse fra den
pågældende grund sidestilles med indvendig besigtigelse jf. forslaget § 62, stk. 2,
hvoraf det fremgår, at indvendig besigtigelse af ejendommen mod ejers ønske kun
kan foretages, hvis vurderingsmyndigheden har en retskendelse, der berettiger
hertil.
Kom m entarer til forslagets § 6 4
Den foreslåede tilbagebetalingsordning omfatter alene grundskyld og
ejendomsværdiskat – og således ikke tilbagebetaling af dækningsafgift.
I det tilbagebetalingsordningen tillige omfatter erhvervsejendomme, så finder FSR
ingen grund til, at tilbagebetalingsordningen ikke også omfatter tilbagebetaling af
eventuelt for meget betalt dækningsafgift.
Tilbagebetaling af for meget betalt dækningsafgift bør således behandles på
samme måde som tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsværdiskat og
grundskyld.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er Skatteministeriet velkommen til at
kontakte os for uddybende forklaring.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing Mette Bøgh Larsen
Formand for skatteudvalget Skattechef
Side 2
FSR finder det stærkt betænkeligt, at det er vurderingsankenævnene, der er tillagt
beslutningskompetence ift. retlige spørgsmål, hvorunder hvorvidt der i en sag
foreligger tilstrækkeligt praksis fra enten Landsskatteret ten eller domstolene.
Sådanne spørgsmål bør afgøres af Landsskatteretten, medmindre skatteyderen
konkret ønsker den henlagt til ankenævnet. Der henvises til en uddybning
nedenfor.
FSR – danske revisorer har herudover væsentlige indvendinger mod de ændringer
af klagestrukturen, der følger af forslagene til ændringer til
skatteforvaltningsloven. Disse dele af forslaget udgør endnu et tiltag indenfor en
kortere årrække, der forringer retssikkerheden på vurderingsområdet. Tidligere er
muligheden for prøvelse ved to administrative klageinstanser blevet afskaffet og
genoptagelsesmulighederne forringet. Nu fjernes yderligere valgfriheden mellem
klagebehandling i vurderingsankenævnet og Landsskatteretten, ligesom der
foreslås en række yderligere forringelser af retssikkerheden (kortere klagefrist,
forøget klagegebyr, indskrænkning af muligheden for møde med sagsbehandler).
FSR – danske revisorer har forståelse for, at der er behov for tiltag på
klageområdet for ejendomsvurdering. Forslagene indebærer imidlertid væsentlige
forringelser af borgernes retssikkerhed, og gennemførelse af sådanne forringelser
må som absolut minimum forudsætte, at fremtidige ejendomsvurderinger kommer
til at bero på et vurderingssystem, der er færdigudviklet og afprøvet i praksis, og
som fører til en meget høj grad af korrekte vurderinger. De foreslåede forringelser
må endvidere forudsætte, at de sker på baggrund af erfaring, der viser, at
kvaliteten af afgørelserne fra vurderingsankenævnene er væsentligt forøget i
forhold til tidligere, således at kvaliteten af vurderingsankenævnenes afgørelser
kommer op på samme faglige niveau som Landsskatterettens afgørelser. Vi kan
have tvivl om, i hvilken grad disse to grundlæggende forudsætninger vil blive
opfyldt.
I den forbindelse henvises til bemærkningerne til forslag om en ny
ejendomsvurderingslov, hvor det af de indledende bemærkninger, jf. side 29,
fremgår at ”Der udestår fortsat et fremadrettet arbejde med den tekniske
systemudvikling og med den fortsatte udvikling af metoder, data,
vurderingstilgange og driftsorganisation, således at de fremtidige
ejendomsvurderinger vil kunne få den fornødne træfsikkerhed og
gennemsigtighed, og borgernes tillid til ejendomsvurderingerne vil kunne
genoprettes.”
Side 3
Det virker retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at indsnævre klagemulighederne
samtidig med indførelse af et vurderingssystem, som endnu ikke færdigudviklet
eller afprøvet. Vi er endvidere betænkelige ved i hvilket omfang
vurderingsankenævnene bliver tildelt de nødvendige rammer for at anvende deres
forøgede ekspertise til at træffe afgørelser om de ejendomsvurderinger, der
fastsættes på grundlag af det nye system, der tilsigtes indført med den nye
ejendomsvurderingslov.
FSR – danske revisorer har i høringssvaret til udkast til ny Ejendomsvurderingslov
opfordret til, at det i lovbemærkningerne tydeliggøres, hvornår og på hvilket
grundlag modelberegningen kan fraviges, og der opfordres i denne sammenhæng
til, at det understreges, at vurderingsankenævnene har vide rammer for at
anvende den særlige ekspertise, som de bliver tilført, når der skal pådømmes en
klage over en ejendomsvurdering. I modsat fald bliver tilførslen af faglig
kompetence illusorisk. Vi er ligeledes betænkelige ved, at juridiske spørgsmål
fremover i betydelig grad vil blive afgjort af vurderingsankenævnene.
FSR – danske revisorer er som nævnt positiv overfor deklarationsproceduren, m en
dette tiltag oppevejer ikke den forringede retssikkerhed ved forringende
klagemuligheder.
Vi skal i det følgende uddybe disse kommentarer.
Kom m entarer til forslagets § 1 nr. 2
Tilliden til det administrative klagesystem er en væsentlig faktor til sikring af
borgernes retssikkerhed. Førhen var der mulighed for at påklage
vurderingsankenævnenes afgørelser til Landsskatteretten, men denne mulighed er
dog allerede tidligere blevet afskaffet og erstattet med en fritvalgsordning for
borgerne, hvorefter de frit har kunnet vælge, om de ville indbringe deres sag for
vurderingsankenævnene eller Landsskatteretten.
Denne fritvalgsordning foreslås nu ophævet.
Borgerne fratages således den frie mulighed for aktivt at tilvælge, at deres
vurderingssag skal behandles ved den myndighed, der af borgerne vurderes mest
kompetent i forhold til afgørelse af vurderingsklager. Det er
retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at borgerne pålægges sådanne
begrænsninger i deres mulighed for adgang til at klage til Landsskatteretten.
Fremadrettet vil der kun kunne klages til Landsskatteretten i tilfælde, hvor
Side 4
Skatteankestyrelsen finder betingelserne herfor opfyldt. Overordnet set betyder
dette, at Landsskatteretten kun anvendes som klageinstans i tilfælde, hvor der er
tale om første eller fornyet prøvelse af retlige lovfortolkningsspørgsmål, eller i
tilfælde af afslag på genoptagelse af en vurderingsklage, hvor Skatteankestyrelsen
finder, at klagen i overvejende grad angår retlige spørgsmål, og der i praksis ikke
tidligere er taget stilling til det pågældende lovfortolkningsspørgsmål. Størstedelen
af alle fremtidige klager fremsat efter de forslåede regler vil således blive henvist
til behandling i vurderingsankenævnene eller alternativt Skatteankestyrelsen, som
også i et vist omfang tillægges kompetence til at træffe afgørelse i mere
administrativt betonede sager.
Landsskatterettens afgørelser nyder bred anerkendelse og stor tillid grundet denne
klageinstansens sammensætning. Trods forslaget om ændret sammensætning af
landets vurderingsankenævn er der endnu ikke grundlag for at konkludere, at
vurderingsankenævnenes kendelser vil nå op på samme høje faglige niveau som
Landsskatterettens afgørelser. Høj faglighed må anses for altafgørende i forhold til
den foreslåede strukturering af de administrative klageinstanser, idet borgerne
med den foreslåede klagestruktur kun får adgang til prøvelse af deres
vurderingssag ved én adm inistrativ klageinstans.
Hvis det fastholdes, at den nuværende fritvalgsordning skal fjernes, er det derfor
helt afgørende, at det sikres, at fremtidige afgørelser fra vurderingsankenævnene
kommer op på samme faglige niveau som Landsskatterettens afgørelser.
Det er i denne sammenhæng positivt, at vurderingsankenævnenes nuværende
sammensætning foreslås ændret, således at fagligheden og kendskabet til
vurderinger tillægges større værdi.
Henset til, at klagestrukturen ændres således, at vurderingsankenævnene blandt
andet skal være med til at træffe beslutning om henvisning til Landsskatteretten,
er det dog fortsat utilstrækkeligt, at der ikke skabes større sikkerhed for, at der
rekrutteres vurderingsankenævnsmedlemmer med egentlig teknisk og juridisk
viden. Kendskab til de praktiske aspekter i forbindelse med fastsættelse af
ejendomsvurderinger og erfaring med værdiansættelse er ikke i sig selv
tilstrækkeligt til at sikre, at den indkomne sagsmængde distribueres korrekt
mellem henholdsvis Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten og
vurderingsankenævnene.
Side 5
En ny og forbedret ejendomsvurdering jf. samtidig udsendt høring af lovforslag om
vurderingsloven bør ikke følges op af forringet retssikkerhed i form af en forringet
klageadgang, som det er tilfældet i det fremsendte forslag.
FSR – danske revisorer har i bemærkninger til høring af udkast til ny klagestruktur
i 2013, H015-13, redegjort for vurderingsankenævnenes meget dårlige resultater.
På vurderingsområdet ændrede Landsskatteretten vurderingsankenævnenes
afgørelse i 80% af sagerne i 2012. Vurderingsankenævnenes årsberetninger taler
deres tydelige sprog. Det er ikke uden grund, at vurderingsankenævnene efter
valgfrihed af klageinstans blev indført, er blevet fravalgt i langt de fleste sager
vedrørende erhvervsejendomme. Dette skyldes primært manglende tillid til
korrekte afgørelser i vurderingsankenævnene. Den foreslåede ændring af
sammensætning og procedure ved vurderingsankenævnene kan ikke m ed
sikkerhed vurderes at ændre på dette forhold.
Kom m entarer til forslagets § 1 nr. 7
Der er særdeles betænkeligt, at vurderingsankenævnene tillægges kompetence til
at afgøre sager om retlige spørgsmål i de tilfælde, hvor der allerede foreligger
tilgængelig praksis fra enten Landsskatteretten eller domstolene, i hvilken der er
taget stilling til det pågældende lovfortolkningsspørgsmål. Selvom det foreslås at
ændre sammensætningen af vurderingsankenævnene, således at
vurderingsankenævnsmedlemmerne er personer med teoretisk eller praktisk viden
om ejendomsvurderinger, kompetencer eller lokalkendskab, kan sådanne
kundskaber ikke anses for tilstrækkelige til at danne baggrund for vurderingen af
retlige spørgsmål.
Vurderingen af retlige spørgsmål baserer sig i høj grad på anvendelsen af
lovgivningen og fortolkningen heraf. Sværhedsgraden af den juridiske disciplin bør
ikke undervurderes, og juridiske spørgsmål og problemstillinger kan ikke
varetages af personer, der alene besidder praktisk viden omkring fastsættelsen af
ejendomsvurderinger eller lignende, uden yderligere kendskab eller erfaring med
fortolkning af lov og domspraksis.
At henlægge sager vedrørende retlige spørgsmål om lovfortolkning til
vurderingsankenævnene må derfor anses som en kompromisløsning, hvor
hensynet til kortere sagsbehandlingstid og effektivisering vægtes højere end
borgernes retssikkerhed. Sammensætningen af Landsskatteretten medfører, at
retsmedlemmerne har en baggrund, der i højere grad end for
vurderingsankenævnsmedlemmer kvalificerer dem til at træffe afgørelser om
Side 6
juridiske spørgsmål. Dette underbygges af, at vurderingssager historisk set først
har fundet deres rigtige afgørelse i Landsskatteretten.
Det juridiske element, i såvel kvalifikationen af klagens egentlige problemstillinger
såvel som i gennemgangen af tidligere retspraksis, bør ikke undervurderes. Retlige
spørgsmål bør således alene henlægges til Landsskatteretten, hvis ikke borgerne
tildeles mulighed for selv at vælge klageinstans.
Vurderingsankenævnene tildeles, jf. den foreslåede § 6a, stk. 1, sidste pkt.,
kompetence til at henvise klager til Landsskatteretten i tilfælde, hvor der foreligger
særlige omstændigheder. På baggrund af bemærkningerne til bestemmelsen synes
muligheden for at henvise en sag til afgørelse hos Landsskatteretten nærmest
udelukket på forhånd, idet anvendelsesområdet fastsættes meget snævert.
Anvendelsesområdet for vurderingsankenævnenes kompetence til at henvise
klager til Landsskatteretten på baggrund af særlige omstændigheder omfatter end
ikke tilfælde, hvor en afgørelse i den pågældende sag vil kunne få konsekvenser
for et større antal skattepligtige, eller hvor sagen vedrører større økonomiske
værdier. Sådanne sager skal fremadrettet henvises til behandling ved
vurderingsankenævnene, medmindre de samtidig angår et
lovfortolkningsspørgsmål, som hverken Landsskatteretten eller domstolene
tidligere har taget stilling til, eller som der er blevet taget stilling til, men som
kræver fornyet prøvelse.
Retlige spørgsmål bør således som det helt klare udgangspunkt vurderes af
Landsskatteretten, uanset allerede eksisterende praksis fra Landsskatteretten og
domstolene, medmindre borgeren aktivt har valgt, at sagen skal behandles af et
vurderingsankenævn. Borgerens retssikkerhed bør ikke tilsidesættes for hensynet
til mere effektiv sagsbehandling, med mindre at vedkommende selv aktivt har
valgt at få sin sag behandlet af et nævn.
Kom m entarer til forlagets § 1 nr. 1 1
Ved vurdering af erhvervsejendomme har lægmandselementet i lovforslaget ingen
værdi, da værdiansættelse af erhvervsejendomme kræver fagligt relevante
kompetencer. FSR -danske revisorer foreslår derfor overordnet:
 At der for erhvervsejendomme (alle vurderinger i ulige år) bibeholdes en
mulighed for valgfrihed mellem vurderingsankenævn og
Landsskatteretten, og
 At lægmandselementet fjernes fuldstændigt for så vidt angår behandling
af klager vedrørende erhvervsejendomme
Side 7
FSR – danske revisorer finder for så vidt lægmandselementet vedrørende
klagebehandling af boliger, sommerhuse m.m. for acceptabelt, men FSR – danske
revisorer anbefaler et 100% fagligt sammensat ankenævn tilsvarende
motorankenævnene. Lokalkendskabet kan sagtens opnås ved et lokalt sammensat
professionelt fagligt ankenævn.
Kom m entarer til forslagets § 1 nr. 1 7
Foruden tidligere nævnte betænkeligheder ved, at langt størstedelen af alle
fremtidige vurderingsklager skal afgøres af vurderingsankenævnene, skal det
endvidere understreges, at bemyndigelsen til vurderingsankenævnsformanden
eller en ansat i skatteforvaltningen i den foreslåede § 10 a, stk. 5 til egenrådigt at
træffe afgørelse i vurderingssager kun synes at udhule borgernes retssikkerhed
yderligere.
Selvom det kræver en bemyndigelse fra et beslutningsdygtigt
vurderingsankenævn at tildele formanden kompetencen hertil, synes det alligevel
urimeligt, at én person egenrådigt kan træffe endelig afgørelse i vurderingssager,
særligt når der ikke er mulighed for påklage af denne til en administrativ
klageinstans. Dette gælder i særdeleshed, hvor bemyndigelsen er blevet givet
generelt for en række af sager af samme type.
Bemyndigelsen tildeles ud fra et hensigtsmæssighedskrav. Der er således en reel
risiko for tilsidesættelse af borgernes retssikkerhed, idet fremgangsmåden er et
udtryk for manglende behandling af de enkelte klagesager. Grundlæggende
forvaltningsret tilsiger, at hver afgørelse skal træffes på baggrund af en konkret
vurdering. Et forsøg på at pulje ensartede sager og henlægge
afgørelseskompetencen i relation til disse til vurderingsankenævnsformanden
alene, er i strid med de forvaltningsretlige grundsætninger. Der gøres herved
forskel på de enkelte borgere, der påklager en modtaget vurdering eller lignende.
Selve strukturen, der følger af indholdet af den foreslåede bestemmelse, risikerer
at medføre en væsentlig indskrænkning af den enkeltes ret til at få prøvet sin sag,
idet der ikke i tilfælde hvor vurderingsformanden alene træffer afgørelse, finder en
egentlig votering sted. Voteringen kan have afgørende betydning for sagens
udfald, og vil dertil alt andet lige medføre en stigning i det faglige niveau, idet der
ved en votering skal argumenteres for og imod de enkelte synspunkter, før der
afsiges kendelse. En lige så grundig argumentationen og gennemgang af sagens
forskellige aspekter kan umuligt antages at finde sted, når sagen varetages og
afgøres af én person alene.
Side 8
Kom m entarer til forslagets § 1 nr. 4 1 og 4 2
På baggrund af administrative hensyn synes et eventuelt ønske om, at klager
fremadrettet skal indsendes digitalt via Offentlig Digital Post, umiddelbart
velbegrundet.
Dog er konsekvensen ved manglende opfyldelse af dette formelle krav for
vidtrækkende og synes i øvrigt i strid med de administrative offentlige organers
vejledningspligt i medfør af forvaltningsloven, herunder pligten til at videresende
modtagne dokumenter til rette offentlige myndighed. Det foreslås, at en
vurderingsklage kan afvises af Skatteankestyrelsen, såfremt klagen ikke er
indgivet som anvist i reglerne om digital kommunikation (som skal fastsættes
nærmere af skatteministeren). Samme konsekvens foreslås at skulle finde
anvendelse, hvor klager ikke senest samtidig med indbringelse af en digital klage
indbetaler det tilhørende klagegebyr.
Når afvisning af klagen i sin helhed bliver konsekvensen af brud på sådanne
formelle regler, synes kravet om anvendelse af Offentlig Digital Post og indbetaling
af klagegebyr samtidig med indgivelse urimeligt bebyrdende. Dette på trods af
myndighedernes muligheder for at oplyse borgerne om , hvordan klage skal
indgives, og hvornår klagegebyr kræves indbetalt i forbindelse med udsendelsen
af vurderingsmeddelelserne.
FSR – danske revisorer anbefaler således, at ovenstående alene skal fremgå som
vejledende retningslinjer for indsendelse af klager og betaling af klagegebyrer,
men at dette ikke skal udgøre et ultimativt krav med afvisning som konsekvens i
tilfælde af brud. Fristen for indsendelse af klagegebyret findes at skulle fastsættes
på samme måde som for borgere, der kan fritages for at benytte Offentlig Digital
Post, idet der ikke findes at være grundlag for den forskelsbehandling, der ellers
vil finde sted. Betaling af gebyret vil netop foregå på samme vis (bankoverførsel)
uanset om klage indsendes digitalt eller fysisk mv.
Kom m entarer til forslagets § 1 nr. 5 0 -5 3
Ifølge gældende ret er Skatteankestyrelsen som udgangspunkt forpligtet til at
udarbejde en sagsfremstilling med et forslag til afgørelse, inden der træffes
afgørelse i en sag vedrørende en vurderingsklage, jf. skatteforvaltningslovens §
19, dog med visse modifikationer.
Side 9
Lovgivningen foreslås ændret, således at Skatteankestyrelsens pligt hertil
ophæves for sager, der skal behandles af vurderingsankenævnene eller
Skatteankestyrelsen selv. Der er således tale om en ændring, der vil have
indvirkning på en lang række af sager, idet det forventes at langt størstedelen af
alle fremtidige ejendomsvurderingssager skal behandles ved
vurderingsankenævnene.
De nuværende regler sikrer endvidere en udvidet partshøring af borgerne i
tilfælde, hvor ejendomsvurderinger påklages. Retten til udvidet partshøring,
herunder retten til at anmode om et kontormøde med sagsbehandleren i
Skatteankestyrelsen eller vurderingsankenævnet, er velbegrundet og
retssikkerhedsmæssigt et vigtigt element, også for at undgå forkerte afgørelser.
Ophævelse af de nævnte regler medfører, at borgerne ikke fremadrettet har ret til
at udtale sig mundtlig i forbindelse med et kontormøde ved Skatteankestyrelsen
eller ved et møde for vurderingsankenævnene. Samtidig vil de faktiske
oplysninger, som sagen afgøres på grundlag af, ikke længere blive opsummeret i
et udkast til afgørelse, inden der træffes afgørelse. Dette indebærer, at klageren
ikke får mulighed for – inden afgørelsen træffes – at sikre at sagen afgøres på
grundlag af en korrekt forståelse af sagens relevante faktuelle oplysninger.
Det springende punkt i ovenstående er afgjort forslaget om, at retten til at udtale
sig mundtligt for de to administrative klageinstanser, afskaffes. Det kan vise sig at
gøre et væsentligt udslag i konkrete sager, at klager gives lejlighed til at forklare
sig mundtligt. En generel afskaffelse af denne mulighed udgør således en
væsentlig forringelse af borgernes retssikkerhed, særligt henset til, at henholdsvis
Skatteankestyrelsens samt vurderingsankenævnenes afgørelser ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed, men alene til landets domstole. Afskaffelsen vil
også medføre flere forkerte afgørelser, da åbenlyse fejl ikke bliver rettet i
processen. Forkerte afgørelser som i øvrigt ikke kan påklages til en adm inistrativ
klageinstans.
FSR anbefaler således at retten til at udtale sig mundtligt bibeholdes.
Kom m entarer til forslagets § 1 , nr. 5 5
Det foreslås at begrænse de administrative klageinstansers reaktionsmuligheder,
således at der fremadrettet alene bliver mulighed for at korrigere ejendoms- og
grundværdiansættelser, for så vidt der er grundlag for at ændre den pågældende
konkrete ansættelse med mere end 20 % .
Side 10
Forslaget er direkte i strid med de grundlæggende principper i forvaltningsretten
om forskelsbehandling i medfør af principperne om ret til lige behandling af lige
tilfælde. Dette kan eksemplificeres med følgende taleksempel:
Person A og Person B ejer to fuldstændig identiske rækkehuse på X-vej (hus A og
hus B), hvis reelle markedsværdi udgør 1.000.000 kr., og ejendomsvurderingerne
i medfør af den nye ejendomsvurderingslov under behandling, ser ud som følger:
 Hus A – ejendomsværdi 1.200.000 kr.
 Hus B- ejendomsværdi 800.000 kr.
Hus A har således en ejendomsvurdering, der ligger 20 % over den reelle
markedsværdi, mens Hus B er blevet tildelt en ejendomsvurdering, der ligger 20
% under ejendommens værdi i handel og vandel.
Såfremt en af de to ejere vælger at påklage deres ejendomsvurdering, vil den
pågældende klageinstans uanset om den pågældende vurderingsklage ender ved
Skatteankestyrelsen, vurderingsankenævnene eller Landsskatteretten, skulle
afvise den pågældende klage, idet der ikke qua markedsværdien på 1 mio., vil
være grundlag for at ændre de respektive ejendomsværdier med mere end 20 % .
Rent økonomisk vil ejer af Hus A blive opkrævet skat af et beskatningsgrundlag,
der er 50 % højere end for Hus B. Dette på trods af, at de to ejendomme er
fuldkommen identiske.
Den væsentlige begrænsning af klageinstansernes mulighed for at reagere på
forkert fastsatte ejendomsvurderinger risikerer at medføre situationer, hvor de
begrænsede klagemuligheder viser sig direkte i strid forvaltningsrettens
lighedsprincipper og den generelle retsfølelse, som vist ovenfor.
Det er således mod al rimelighed at indlægge en generel begrænsning på 20 % i
den almindelige klageadgang. Begrænsningen synes alene indført for at mindske
antallet af klager. Antallet af klager bør mindskes ved en bedre ejendomsvurdering
og et effektivt klagesystem, ikke ved at indføre begrænsninger i klageadgangen.
Kom m entarer til forslagets § 2 nr. 1 1
Den foreslåede bestemmelse er fornuftig, men bestemmelsen bør ændres fra en
”kan” til en ”skal” bestemmelse. I modsat fald skabes for stor usikkerhed for ramte
ejere, der ikke nyder godt af ændrede planforhold på grund af uændret faktisk
anvendelse.
Side 11
FSR – danske revisorer skal opfordre til, at hel eller delvis fritagelse også gives til
ejere, der rammes negativt af den foreslåede bestemmelse om vurdering af
grundværdi i § 18 i vurderingsloven. Uden en overgangsordning vil talrige ejere
blive ramt af væsentlige skattestigninger uden nogen form for indfasning. Der er
masse lokalplansområder alene i København, hvor den nye bestemmelse vil
medføre enorme omfordelinger af betalbar grundskyld. For nogen ejere kan
skatten stige med over 100% . Dette er ikke rimeligt, da ejere kan tabe hele sin
investering/ værdi på grund af bestemmelsen. § 18 i den foreslåede vurderingslov
er efter FSRs opfattelse bedre end den nugældende grundværdiansættelse i
vurderingsloven, men der bør indføres overgangsordning tilsvarende § 7 B i lov
om kommunal ejendomsskat.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er Skatteministeriet velkommen til at
kontakte os for uddybende forklaring.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing Mette Bøgh Larsen
Formand for skatteudvalget Skattechef
Side 1/4
Område
Ejendomme og Jura
Dato
6. april 2017
J nr. 121-0021
/ JOESK
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby
T: 72 54 50 00
E: gst@gst.dk
www.gst.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Høringssvar vedr. forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til
lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal
ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love
(Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler omklage-sagsbehandling
for vurderingssager og ændringer som følge af ny
ejendomsvurderingslov m.v.)
Geodatastyrelsen har med interesse læst Skatteministeriets forslag til
ejendomsvurderingslov og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven m.fl.
Nedenfor følger Geodatastyrelsens bemærkninger til de to lovforslag
1. Bemærkninger til forslag til Ejendomsvurderingslov
Vurderingsejendom
§ 2, stk. 3.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan som led i vurderingen bestemme, at
flere ejendomme, der udgør en samlet enhed, skal samvurderes under ét, når
ejendommene har samme ejer eller ejere. Er der flere ejere, skal ejerforholdet
være det samme for hver af de samvurderede ejendomme.
I grunddataprogrammet har været diskuteret at anvende eet fælles
ejendomsbegreb ”Bestemt fast ejendom”. Geodatastyrelsen noterer sig, at
begrebet vurderingsejendom stadig vil blive anvendt i vurderingsarbejde.
Hidtil har den primære kilde for administrative oplysninger om ejerskab så vidt
styrelsen er bekendt, været det fælleskommunale ejendomssystem ESR. ESR er
på vej mod en udfasning og det er for Geodatastyrelsen uklart, hvilket register eller
hvilken administrativ platform, der vil være det administrative grundlag for de tre
nye ejendomsvurderingsmodellers anvendelse af ejeroplysninger og
ejerskabsoplysninger. Geodatastyrelsen vil som led i ejendomsdataprogrammet
etablere og drive et nyt register, Ejerfortegnelsen, som baseres på ESR’s
ejeroplysninger og som vil understøtte den administrative anvendelse, som ESR
hidtil har understøttet.
”Foreløbig registrering i matriklen”
§ 7, stk. 2.
Ændringer som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 2, anses for indtruffet på det tidspunkt,
hvor den pågældende ændring er registreret som gældende i matriklen. Ved
Side 2/4
ændring af grundareal ved ekspropriation eller jordfordeling anses ændringen
dog for indtrådt, når foreløbig registrering i matriklen er foretaget. Ændringer
som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4-7, anses for indtruffet på det tidspunkt, fra hvilket
den pågældende ændring registreres som gældende hos rette offentlige
myndighed, jf. dog § 52.
”Foreløbig registrering i matriklen” er ikke et begreb, som anvendes i matriklen og i
de matrikulære regler (udstykningsloven). Der kan i matriklen foretages en tidlig
udstilling (tilgængeliggørelse) af matrikulære oplysninger, jf. udstykningslovens §
47b. Blandt ejendomsdataprogrammets interessenter har der været interesse for
tidligt at få kendskab til de ændringer, der i en sag er på vej i matriklen. Derfor
indføres med idriftsættelse af ejendomsdataprogrammet en ”tidlig udstilling af
ændringer på vej i matriklen”, hvorved brugere på grunddataprogrammets
Datafordeler kan få adgang til data om de ændringer, der er på vej. I efteråret 2014
havde SKAT og Geodatastyrelsen drøftelser om dette og konklusionen blev, at
SKAT (told- og skatteforvaltningen) kan anvende tidlig udstilling, men at SKAT selv
skal sikre, at den beskikkede landinspektør foretager udstillingen tidligt i
ekspropriationsprocessen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser: Til § 7
Der fremgår:
Såvel ved ekspropriation som ved jordfordeling kan der i praksis gå ganske lang
tid, før de endelige registreringer er på plads i matriklen, selv om
ekspropriationen eller jordfordelingen i praksis allerede er gennemført. Derfor
foreslås det at anvende tidspunktet for den foreløbige registrering i matriklen
som skæringsdato.
Hvorvidt det tidsmæssigt vil være hensigtsmæssigt at anvende tidspunktet for den
tidlige udstillingen af de matrikulære ændringer i matriklen vil afhænge af, hvor
hurtigt ekspropriationsmyndigheden / jordfordelingsmyndigheden vil pålægge den
beskikkede landinspektør at udføre det arbejde, der er nødvendigt for, at de
matrikulære ændringer kan udstilles og hvor hurtigt det lader sig gøre i praksis.
Geodatastyrelsen kan ikke vurdere, om det er hensigtsmæssigt at anvende dette
tidspunkt som skæringsdato men indgår gerne i en nærmere drøftelse af, hvordan
en løsning bedst etableres.
Under Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser er til § 7 anvendt
betegnelsen ”landinspektør”. Landinspektør er en fagbetegnelse. Landinspektører,
der må udføre matrikulært arbejde, betegnes ”beskikkede landinspektører”, jf.
udstykningslovens § 13, stk. 1, hvorfor ”beskikket landinspektør” vil være en mere
korrekt betegnelse i loven og i lovbemærkningerne generelt.
Begrebsanvendelse: Matrikler eller jordstykker
I lovforslaget anvendes flere steder begrebet ”matrikel eller matrikler”, som fx:
§ 32. Produktionsjord, som overdrages fra en ejendom til en anden, og som
såvel før som efter overdragelsen udgør en selvstændig matrikel, bibeholder
Side 3/4
den gennemsnitlige hektarpris, der er fastsat for den pågældende matrikel
umiddelbart forud for overdragelsen. Sammenlægges matrikler med forskellige
gennemsnitlige hektarpriser, beregnes en ny gennemsnitlig hektarpris for den
sammenlagte matrikel.
Geodatastyrelsen forstår i ovennævnte sammenhæng ”matrikel”, som det der i
matrikulær sammenhæng er ”jordstykker”. Det anvendes fx til at definere, at en
samlet fast ejendom kan bestå af et eller flere jordstykker. Jordstykke er objektet og
”matrikelbetegnelsen” (et matrikelnummer) er et jordstykkets identifikation i
matriklen. I ejendomsvurderingsloven kunne eventuelt overvejes at anvende
samme begreber som i matrikulær sammenhæng jf. udstykningsloven.
Oplysninger nødvendig for vurderingsarbejdet
§ 56. Offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner m.v. skal meddele
told- og skatteforvaltningen oplysninger, der er nødvendige for
vurderingsarbejdet.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal
meddeles, og hvilke myndigheder og offentlige institutioner m.v., der skal
meddele oplysningerne. Skatteministeren kan desuden fastsætte nærmere
regler om meddelelse af oplysninger, herunder regler om tidsfrister og form for
meddelelse af oplysningerne.
Geodatastyrelsen har noteret sig dette pålæg om at meddele oplysninger, der er
nødvendig for vurderingsarbejdet. Da matrikeldata indgår i beregning af en
vurdering af fast ejendom, og da Geodatastyrelsen herved vil komme til at indgå i
ansvaret for datas anvendelse og deres evt. fejlindvirkning på en
vurderingsberegning, finder styrelsen det nødvendigt, at styrelsen fra start af de
nye vurderingsmodellers anvendelse får et klart og forståeligt indblik i, hvordan
styrelsens data indgår i beregning i de tre nye vurderingsmodeller og hvad der
eventuelt i øvrigt kunne være nødvendigt af styrelsens data.
De første vurderinger for ejerboliger skal foretages 1. september 2018. Som
Geodatastyrelsen forstår de to lovforslag, vil dataanvendelse være baseret på de
nye processer, modeller og infrastruktur, der etableres med grunddataprogrammet.
Grunddataprogrammet går i drift sommeren 2018. Ved implementering af store
digitaliseringsprogrammer viser erfaringen desværre en risiko for, at en
idriftsættelse kan blive senere end planlagt. Hvilke planer har Skatteministeriet i det
tilfælde, at grunddataprogrammet skulle forsinket og overskride deadlines, der er
nødvendige for, at den nye ejendomsvurderingsmodel for ejerboliger kan gøre brug
af data fra grunddataprogrammet?
De matrikeldata, der må forventes at indgå i vurderingen af fast ejendom, er
frikøbte og vil, når Grunddataprogrammet træder i kraft i sommeren 2018, være
tilgængelige gennem Datafordeleren. Geodatastyrelsen forudsætter således, at de
af de matrikeldata, der er nødvendige for vurderingsarbejdet, hentes gennem
Datafordeleren.
Side 4/4
Bemærkninger til lovforslaget
3.2.2. Klagestruktur, klagebehandling og processuelle regler for
vurderingsmyndigheden
Et vigtigt element i et nyt samlet ejendomsvurderingssystem er en ordentlig og
effektiv klagesagsbehandling. Følgelovforslaget indeholder en ændring af
skatteforvaltningsloven med indførelse af en ny klagestruktur, der skal bidrage
til en effektivisering af klagesagsbehandlingen, som samtidig skal være af høj
kvalitet. Klagesager over ejendomsvurderingerne skal således fremadrettet
primært behandles i nye vurderingsankenævn. S. 116n.
Den nye databaserede og i mange tilfælde automatiserede ejendomsvurdering,
hvor der gøres brug af data fra andre myndigheder jf. § 56 m.fl. kunne medføre den
tanke, at andre myndigheder som dataformidlere kunne blive involveret i tvivls- og
klageforhold i forbindelse med en ejendomsvurdering. Efter at have læst
ovenstående og hele afsnit 3.2.2 synes det imidlertid at stå klart, at
klagesagsbehandling i fuldt omfang vil blive varetaget indenfor Skatteministeriets
ressort, hvilket Geodatastyrelsen kan tilslutte sig.
2. Bemærkninger til forslag til lov om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov omkommunal ejendomsskat m.fl.
§ 1 Skatteforvaltningsloven
22. Efter § 20 indsættes som nyt kapitel:
”Kapitel 7 a
Frist for afgørelse omvurdering, deklaration og afgørelsesperiode
Geodatastyrelsen noterer sig, at der bliver tale om vurdering, deklaration og
afgørelsesperiode. En deklarationsproces forud for den egentlige
ejendomsvurdering virker som en meget konstruktiv fremgangsmåde til at reducere
mængden af massehenvendelser ved de første ejendomsvurderinger fra
september 2018.
Med venlig hilsen
Jørgen Skrubbeltrang
Dato: 18. april 2017
Sags ID: SAG-2017-02049
Dok. ID: 2339371
E-mail: MTR@kl.dk
Direkte: 3370 3795
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 6
Skatteministeriet
Att. Stine Kvist Kristiansen og Erik Jørgensen
Høringssvar på ændring af vurderingsloven med følgelove
KL har den 21. marts 2017 modtaget forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,
ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny
vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for
vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov
m.v.) i høring. Høringsfristen er angivet til den 18. april 2017.
KL skal indledningsvist bemærke, at høringsfristen er beklageligt kort i
lys af lovforslagenes omfattende karakter, i alt ca. 500 sider. Af samme
årsag har det ikke været muligt for KL at behandle lovforslagene politisk
inden for høringsfristen, hvorfor KL må tage forbehold for evt. politiske
bemærkninger, som vil blive fremsendt efterfølgende.
Færre ejendomme bliver vurderet
Et hovedprincip i lovforslagene synes at være, at SKAT kun skal ansætte
ejendomsvurderinger, når disse lægges til grund for beskatning. KL
støtter op om den formodede intention om forenkling og effektivisering
bag dette princip. KL vil samtidigt kvittere for, at regeringen ikke som
tidligere foreslået generelt har undtaget offentlige ejendomme fra
vurdering, og for at der er givet mulighed for, at en kommune kan
indhente en ejendomsvurdering ved behov.
KL har dog en række bemærkninger til lovforslagets udmøntning af disse
hensyn:
 Kommunale ejendomme, som er udlagt til udstykning mv. med
henblik på salg, bør omfattes af de offentlige vurderinger. Dette
vil skabe større sikkerhed om beskatningsniveau for køberne,
hvorved man kan undgå, at den manglende vurdering forringer
ejendommens salgsværdi. Samtidig undgår man et provenutab,
indtil vurderingen er indhentet.
 Indhentning af ejendomsvurderinger eksempelvis ved salg eller
udleje af kommunale ejendomme indebærer en ny administrativ
proces for kommunerne, ligesom vurderingsgebyret indebærer en
kommunal merudgift og i sig selv indebærer administrative
processer i kommuner såvel som i SKAT ift. fakturering mv. KL vil
foreslå, at kommunerne i loven undtages fra at betale dette
gebyr, hvilket vil give mindre administration i kommuner såvel
som i stat. Der er i lovforslaget allerede angivet rammer inden for
hvilke, kommunen kan indhente en vurdering. Ved at fritage
Dato: 18. april 2017
Sags ID: SAG-2017-02049
Dok. ID: 2339371
E-mail: MTR@kl.dk
Direkte: 3370 3795
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 6
kommunerne fra gebyret vil man desuden undgå et dilemma i
tilfælde, hvor vurderingsgebyret overstiger det skattemæssige
provenu.
 En vurdering, der indhentes efter de nye regler, bør kunne
indhentes med kort varsel, fx en måned. Vurderingen bør
desuden have skattemæssig virkning med det samme. Begge
forhold er vigtige for at mindske det potentielle kommunale
provenutab.
 Kommunerne opkræver efter gældende lov offentlige
dækningsafgifter af andre parter i kommunens ejendomme, også
i situationer hvor der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning
fra kommunen. Dækningsafgifterne svares helt eller delvist af
brugere og/eller medtages i takster, refusion eller lignende. Når
disse ejendomme fremover undtages fra vurdering, vil kommunen
lide et provenutab.
 Landbrugs- og skovejendomme undtages fra ejendomsvurdering
og kan dermed fremover kun pålignes grundskyld og ikke
dækningsafgift. Dette indebærer et provenutab for kommunerne.
Ændringen indebærer desuden en fordelingsmæssig effekt
kommunerne imellem, idet der er betydelige forskelle på
omfanget af skovarealer i kommunerne, og idet grundlaget for
kommunal dækningsafgift ikke indgår i den mellemkommunale
udligning, mens grundlaget for grundskylden indgår. Herudover
vil det nye vurderingsprincip for grundværdierne for landbrugs- og
skovejendomme baseret på en mekanisk fremskrivning af
gældende, lavere jordværdier også have fordelingsmæssige
effekter for kommunerne.
 Det foreslås at undtage ejendomme omfattet af reglerne om
beskyttelse af informationer mod videregivelse til tredjepart.
Skatteministeriet har ikke kunnet oplyse over for KL, om dette vil
indebære, at flere ejendomme end i dag undtages fra beskatning.
KL ønsker dette belyst bl.a. for at kunne vurdere, om
kommunernes grundlag for dækningsafgift herved reduceres.
 En række faglovgivninger angiver, at ejendomsbidrag, som
kommunen fastsætter og opkræver, fx rottebekæmpelsesgebyr
og gebyr for vejbelysning, skal fordeles mellem de relevante
ejendomme på baggrund af ejendomsværdierne. Når regeringen
med lovforslaget reducerer antallet af ejendomme med
ejendomsvurdering og i endnu højere grad de vurderede samlede
ejendomsværdier, vil dette mærkbart ændre fordelingen af de
kommunale ejendomsbidrag. Eksempelvis vil offentlige
ejendomme ikke kunne opkræves deres andel af gebyrerne, og
følgelig vil gebyrerne for fx parcelhuse stige.
 Regeringen foreslår at undtage alle kolonihavehuse på fremmed
grund fra vurdering. KL bemærker, at det i praksis vil indebære,
at kommunerne vil være forpligtet til at ophæve ydede lån til
betaling af ejendomsbidrag, ligesom kommunerne ikke fremover
vil kunne yde sådanne lån, når der ikke er fastsat en
ejendomsværdi, som kan lægges til grund for et tinglyst
skadesløshedsbrev. Pensionister mv. som har sådanne lån i
deres kolonihavehus vil altså blive tvunget til at indfri lånene og
kan ikke få nye lån fremover. Der er eksempler på
Dato: 18. april 2017
Sags ID: SAG-2017-02049
Dok. ID: 2339371
E-mail: MTR@kl.dk
Direkte: 3370 3795
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 6
kolonihavehuse, som er vurderet til 1,2 mio. kr. Forslaget har
desuden fordelingsmæssige effekter kommunerne imellem.
 Regeringen foreslår at undtage umatrikulerede arealer fra
vurdering og dermed fra beskatning. Dette vil indebære et
provenutab for de berørte kommuner og dermed
fordelingsmæssige effekter kommunerne imellem.
KL forudsætter, at kommunerne kompenseres for de økonomiske og
administrative konsekvenser af lovforslagene, og at regeringen tager
hånd om de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændringerne.
Ny fritagelsesordning ved ændrede planforhold
KL har allerede i et brev af 17. januar 2017 frarådet at introducere en
fritagelsesordning, hvor kommunen kan kompensere ejendomsejere for
de skattemæssige konsekvenser af ændrede planforhold. Baggrunden for
KL’s modstand er bl.a., at det bryder med planlovens bestemmelser om,
at planlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, samt at
ordningen medfører, at kommunerne reelt pålægges at varetage en
vurderingsopgave. På baggrund af det konkrete lovforslag har KL
følgende bemærkninger til fritagelsesordningen:
Med lovforslaget er der lagt op til, at kommunerne langt hen ad vejen
bestemmer, hvilken beskatning den enkelte ejendomsejer underlægges,
når der tilvejebringes en ny plan. Konsekvensen er, at borgere og
virksomheder fremover vil kunne blive beskattet ganske forskelligt som
følge af nye planforhold afhængigt af, hvilken fritagelsesmodel der
vælges i den enkelte kommune. Dette er efter KL’s vurdering ikke i tråd
med forligskredsens ønske om, at tilvejebringe et mere standardiseret og
gennemsigtigt ejendomsvurderingssystem.
I forlængelse af ovenstående skal det endvidere pointeres, at den
foreslåede ordning indebærer en problematisk forskydning af
rollefordelingen mellem kommunerne og SKAT, idet kommunerne får en
ny opgave med at vurdere, hvem der skal fritages for beskatning, og
hvem der ikke skal. Spørgsmål vedr. beskatning af borgere og
virksomheder er i dag placeret hos vurderingsmyndigheden, og denne
opgavedeling bør efter KL’s opfattelse fastholdes, også når det gælder
fritagelsesordningen.
Med den nye bestemmelse følger som nævnt en række administrative og
vurderingsmæssige opgaver, som kommunerne fremover pålægges at
varetage. Det gælder blandt andet den løbende vurdering af, hvorvidt
ejeren ”i videre omfang har ændret anvendelsen af ejendommen”. Dette
ses at være en meget omfattende opgave som til eksempel kan indebære
løbende besigtigelse af ejendommen samt anden form for
tilsyn/overvågning via fx byggesagsbehandlingen, alene med det formål
at vurdere om en ejendomsejer er korrekt beskattet.
De nye vurderingslove indeholder en modernisering af klagestrukturen i
forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem. Det fremgår
imidlertid ingen steder, hvorvidt kommunale afgørelser i forbindelse med
fritagelsesordningen er omfattet af klageadgang, eller hvor og hvordan
sådanne klager i så fald tænkes behandlet. Dette medfører en uklar
Dato: 18. april 2017
Sags ID: SAG-2017-02049
Dok. ID: 2339371
E-mail: MTR@kl.dk
Direkte: 3370 3795
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 6
retsstilling for den enkelte borger og virksomhed, samt usikkerhed om
lovens virkning for kommunerne.
Asymmetrisk termin for den skattemæssige virkning af
dækningsafgift
Regeringen foreslår at ændre reglerne om opkrævning af dækningsafgift,
sådan at indtræden i afgiftspligten kun kan ske én gang om året, nemlig
pr. 1. oktober. Sker der ændringer i afgiftspligten, f.eks. fordi en større
eller mindre del af ejendommen end hidtil omfattes afdækningsafgift, vil
dette også kun kunne ske med virkning pr. 1. oktober. Er der derimod
tale om ophør af afgiftspligt, vil dette efter forslaget som hidtil kunne ske
med virkning fra førstkommende kvartalsskifte. I dag kan såvel indtræden
som udtræden ske med virkning fra førstkommende kvartalsskifte.
KL finder det for det første stærkt problematisk, at regeringen herved
reelt fratager kommunerne muligheden for med budgettet at indføre
dækningsafgift med virkning for hele det kommende budgetår. Fremover
kan en sådan beslutning kun få ¼ virkning i det første år. Dette er en
indskrænkning af det kommunale selvstyre og den skatteudskrivningsret,
der ligger heri. Desuden vil ændringen medføre et provenutab for
kommuner, som vil indføre dækningsafgift.
KL finder det for det andet problematisk, at der indføres asymmetri
mellem indtræden og udtræden af pligten til dækningsafgift. Såfremt
SKAT af tekniske årsager ønsker at begrænse indtræden til én gang
årligt, bør det samme være tilfældet for udtræden af ordningen. I modsat
fald vil ændringen indebære et provenutab for kommunerne.
Vurderingsmyndighedens anvendelse af data
Det fremgår af teksten vedrørende anvendelse af offentlige registre, at
vurderingsmyndigheden i vid udstrækning vil basere sig på oplysninger
indhentet fra offentlige registre og offentlige myndigheder. KL bemærker
hertil, at der i videst muligt omfang bør etableres automatiske datatræk i
tråd med de fællesoffentlige principper om at fremme digitale
sammenhænge mellem myndigheder og domæner.
Endvidere omtales i lovforslaget til ændring af vurderingsloven en
meddelelsespligt for offentlige myndigheder og institutioner af
oplysninger til vurderingsmyndigheden, som er af betydning for
vurderingsarbejdet. KL vil gerne have uddybet, hvad denne bestemmelse
nærmere indebærer for kommunerne. Det er i denne sammenhæng helt
centralt for kommunerne, at de varslede plandataleverancer
tilrettelægges på en måde, så formålet med planloven og planlægningen
ikke eroderes som følge af vurderingsmyndighedens behov for andre
typer af data. Hertil skal bemærkes, at det flere steder fremgår, at det
nuværende plangrundlag er ’flydende’ og ’upræcis’. Set fra et kommunalt
synspunkt og i forhold til at tilvejebringe en god langtidsholdbar og
rummelig planlægning, er dette ikke et problem, men i nogle tilfælde et
mål i sig selv.
Med afsæt i en uddybning af de kommende dataleverancekrav til
kommunerne vil KL drøfte meddelelsespligtens økonomiske
Dato: 18. april 2017
Sags ID: SAG-2017-02049
Dok. ID: 2339371
E-mail: MTR@kl.dk
Direkte: 3370 3795
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 6
konsekvenser for kommunerne med Skatteministeriet, idet KL
forudsætter, at ministeriet kompenserer kommunerne herfor.
For at understøtte korrekte data og korrekt brug af data til vurderingen vil
KL desuden opfordre til at etablere en formel kanal, hvorigennem
kommunerne kan kontakte vurderingsmyndigheden direkte, når
kommunen får mistanke om fejl i vurderingen eller dennes grundlag. Det
er i såvel statslig som kommunal interesse at sikre et korrekt
beskatningsgrundlag.
KL foreslår, at der introduceres en skærpet sanktion over for ejer i de
tilfælde, hvor ejer ikke overholder sin pligt til at indberette til BBR. Med
BBR-datas betydning for det nye vurderingssystem, er det vigtigt, at ejers
pligt til at indberette korrekte data er tydelig.
Kommunernes rolle i klagesagsbehandlingen
Med vurderingsmyndighedens anvendelse af kommunale plandata kan
der opstå tilfælde, hvor der beskattes på grundlag af en vurdering af den
optimale økonomiske anvendelse af en grund, men hvor denne
anvendelse flere år senere viser sig ikke at være mulig, eksempelvis på
grund af miljømæssige hensyn. Borgere og virksomheder vil næppe
acceptere at have betalt skat af fx en bebyggelsesprocent, som ikke kan
realiseres, og det må forventes at føre til en løbende og betydelig
klagevirksomhed.
Det er imidlertid usikkert, hvad kommunernes rolle i
klagesagsbehandlingen er i forbindelse med oplysningen af sagerne
samt behandlingen af eventuelle klager. Spørgsmålet er relevant i de
tilfælde, hvor klagen vedrører oplysninger, som er leveret af kommunen,
og som SKAT har anvendt ved fastlæggelsen af grundens optimale
økonomiske anvendelse.
Det bør fremgå klart, hvordan kommunerne forventes inddraget i en
eventuel sagsoplysning henholdsvis klagesagsprocedure.
KL vil opfordre til, at det tydeligt fremgår, at kommunerne ikke har ansvar
for vurderingsmyndighedens brug af kommunale data og ej heller for de
økonomiske konsekvenser heraf. Dette hænger naturligt sammen med
den formodede kompleksitet samt graden af bearbejdede data, som
kommunerne skal levere til vurderingsmyndigheden.
KL forudser desuden en betydelig klagesagsbehandling ved
implementeringen af det nye vurderingssystem. KL opfordrer til, at der
fastsættes retningslinjer for kommunernes bidrag til den statslige
klagesagsbehandling, så der er klarhed om forventningerne fra statslig
side.
Samlet forudser KL en administrativ meropgave for kommunerne og en
potentiel økonomisk risiko i forbindelse med klagesagsbehandlingen. KL
forudsætter, at kommunerne kompenseres herfor.
Tilbagebetalingsordningen
KL noterer sig, at staten selv vil udmønte den lovede tilbagebetaling af
ejendomsskatter i de tilfælde, hvor den nye vurdering tilsiger, at ejeren
har betalt for meget i ejendomsskat i årene med fastlåst vurdering. KL
Dato: 18. april 2017
Sags ID: SAG-2017-02049
Dok. ID: 2339371
E-mail: MTR@kl.dk
Direkte: 3370 3795
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 6
forventer i den sammenhæng, at SKAT inden udbetaling til ejeren sikrer
sig, at der ikke bør ske modregning i fald, ejeren har skyldige beløb til
kommune eller stat, eksempelvis ikke-betalte ejendomsskatter.
KL gør desuden opmærksom på, at det kan overvejes, om borgere med
indefrosne ejendomsskatter skal have tilbud om reduktion i gælden i
stedet for udbetaling. Dette vil dog nødvendiggøre en snitflade til de
kommunale systemer for ejendomsskattelån.
Generelt højere vurderinger vil øge beskatningen af almene boliger
Det fremgår af lovforslaget, at det nye vurderingssystem forventes
generelt at generere højere ejendoms- og især grundværdier end i dag,
og at dette særligt vil være tilfældet for ejerlejligheder. KL bemærker
hertil, at også almene boliger og andelsboliger betaler kommunal
grundskyld. I almene boliger betales grundskylden ligesom i lejeboliger
over huslejen. Det nye vurderingssystems konsekvenser fra denne type
boliger fremgår ikke af lovforslaget.
KL bemærker i forhold til den almene sektor, at en stigning i
grundvurderingerne for almennyttige ejendomme på linje med de
estimerede stigninger for ejerlejligheder på gennemsnitligt 330 pct.
umiddelbart vil indebære mærkbare huslejestigninger for beboere i
alment byggeri.
Nye vurderinger har byrdefordelingsmæssige konsekvenser
Lovforslagene vil som grundlag for det kommende, nye vurderingssystem
have vidtrækkende konsekvenser for den enkelte kommunes økonomi,
idet forskellen mellem nye og gældende vurderinger vil variere betydeligt
kommunerne imellem. Det foreslåede nye vurderingsprincip for
landbrugs- og skovejendomme må formodes generelt at forstærke disse
forskelle.
Regeringen har tilkendegivet at ville håndtere de
byrdefordelingsmæssige konsekvenser, bl.a. gennem analyser i
Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet. KL må
afslutningsvist understrege vigtigheden af hurtigst muligt at skabe
sikkerhed for den enkelte kommunes økonomiske rammer, herunder ved
snarest at finde bred opbakning i Folketinget til den fremtidige
boligbeskatning.
Med venlig hilsen
Morten Mandøe
Fra: KarenBerg[mailto:KB@kfst.dk]
Sendt: 6. april 2017 16:05
Til: JP-LovgivningogØkonomi <lovgivningogoekonomi@skm.dk>;Stine KvistKristiansen<STK@skm.dk>;
Erik Jørgensen<ej@skm.dk>
Cc: 1-DEP Høringer<hoeringer@em.dk>;SimenKarlsen<sik@kfst.dk>;TinaMadsen<tma@kfst.dk>
Emne: SV:Høringvedr.ny ejendomsvurderingslovogfølgelov
Konkurrence- ogForbrugerstyrelsenharingenbemærkningertil de fremsendteforslagtil ny
ejendomsvurderingslovogfølgelov.
Venlighilsen
Karen Berg
Fuldmægtig
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Direkte: 4171 5142
E-mail: kb@kfst.dk
CarlJacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder
Københavns Byret
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR 21 65 9509
administration.kbh@dornstol.dk
J. nr. 9099.2017.29
Den 7. april 2017
Ved en mail af 29. marts 2017 har Skatteministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skat
teforvaitningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige
andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderings
sager og ændring som følge af fly ejendomsvurderingslov m.v.).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver byret
terne anledning til at fremkomme med bemærkninger.
Der henvises til J.nr. 201 7-1 044.
Med
Dato 18. april 2017
Side 1 af 9
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høringssvaret er sendt elektronisk til lovgivningogoekonomi@skm.dk samt stk@skm.dk
og ej@skm.dk.
Høring af udkast til forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og
forskellige andre love, sagsnummer 2017-1044
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til
ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om
kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love, som er sendt i
høring den 21. marts 2017.
Vores overordnede bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden tekniske
bemærkninger fra vores rådgivningscenter, SEGES.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer sætter pris på, at rammerne for et nyt ejendomsvurderingssystem nu er ved
at være på plads. Det har været en lang rejse siden Rigsrevisionen kritiserede det gamle system
tilbage i 2013, og der er fortsat lang vej endnu, inden det nye vurderingssystem tages i brug første
gang i 2018 (for ejerboliger) og 2019 (for erhvervsejendomme, herunder landbrugsejendomme).
De to udkast til lovforslag, der er sendt i høring, er et stort skridt på vejen til at etablere et
velfungerende og fremtidssikret vurderingssystem og – lige så vigtigt – genskabe skatteydernes
tillid til systemet og accept af ejendomsbeskatningen.
Generelt ser Landbrug & Fødevarer meget positivt på de elementer i det nye vurderingssystem, der
nu er lagt frem. Der er lagt op til et system, der med mere retvisende data og højere
gennemsigtighed kan skabe mere korrekte ejendomsvurderinger og større tillid til, at vurderingerne
er foretaget på det rette grundlag. På området for landbrugsejendomme har man desuden med
lovforslagene bibeholdt en forsigtig beskatning af landbrugsbedrifternes produktionsjord. Landbrug
& Fødevarer havde dog hellere set denne særskat på landbrugets produktionsapparat helt fjernet.
Det står klart, at selvom de overordnede rammer nu er ved at være på plads, udestår der i de
kommende år meget udviklingsarbejde i forhold til fx at fastlægge de mest optimale og rimelige
vurderingsmodeller, teste systemer, sikre databeskyttelse, mv. Landbrug & Fødevarer har sat stor
pris på den hidtidige dialog med Skatteministeriet om det fremtidige vurderingssystem, og vi vil
opfordre til et fortsat samarbejde om udviklingen af systemet. På landbrugsområdet vil der i mange
tilfælde være tale om atypiske ejendomme. Derfor er det vigtigt, at der tages højde for de konkrete
forhold på ejendommene.
Landbrug & Fødevarer anser det for afgørende, at vurderingsmyndighederne ved vurdering af
samtlige ejendomme i landet anlægger et forsigtighedsprincip. Et forsigtighedsprincip er afgørende
for at sikre skatteyderne tillid til et system, der skal vurdere ejendomme i fraværet af en ”rigtig”
Side 2 af 9
handelsværdi. Forsigtighedsprincippet er derfor også en del af aftalen om ejendomsvurderingerne
indgået i november 2016, og det er afgørende, at princippet udmøntes tydeligt og konkret i de
kommende lovforslag.
Vurdering og beskatning af produktionsjord
Landbruget er det eneste erhverv i Danmark, der er underlagt en løbende skat på
produktionsapparatet. Grundskylden på produktionsjord udgør en betydelig omkostning for
landbrugsvirksomhederne og svækker deres konkurrenceevne. Grundskylden på produktionsjord
bør derfor afskaffes.
Det statslige mindreprovenu ved en afskaffelse af skatten på produktionsjord vil være begrænset,
bl.a. fordi grundskylden i dag er fradragsberettiget i landbrugsvirksomhedernes erhvervsmæssige
indkomst, og fordi en afskaffelse vil kunne øge investeringerne i sektoren grundet de dynamiske
effekter af en forbedret likviditet. Mindreprovenuet for staten vil samtidigt være begrænset set i
forhold til lettelsen af omkostninger i virksomhederne og lettelsen af administrative byrder både i
virksomhederne og hos myndighederne.
I det fremlagte forslag videreføres den eksisterende ”bondegårdsregel”, som sikrer en relativt
forsigtig vurdering af værdien af produktionsjord. Landbrug & Fødevarer havde helst set
jordskatterne afskaffet, men vi ser dog meget positivt på den tryghed, der ligger i videreførelsen af
”bondegårdsreglen”.
Vurdering af jord tilhørende medarbejderboliger
Jord, der tilhører en landbrugsbedrift, men hverken er produktionsjord eller hører til stuehuset, vil
blive vurderet særskilt i det nye ejendomsvurderingssystem. Hvis der på jorden er placeret en
medarbejderbolig, er grunden hidtil blevet vurderet efter ”bondegårdsreglen”. Er der i stedet en
bygning udlejet til tredjemand, er jorden blevet vurderet efter markedsværdien. Dette har været en
rimelig løsning, der tager højde for, at medarbejderne er afgørende for landbrugsproduktionen, og
at deres boliger derfor kan betragtes som en slags produktionsbygninger.
Lovforslagene, som er sendt i høring, indebærer imidlertid, at jord, hvorpå der er placeret en
medarbejderbolig, fremover skal vurderes som ”udlejningsjord” og sættes til markedsværdi. For
driften af mange landbrugsbedrifter er det nødvendigt, at medarbejdere har mulighed for at bo tæt
på arbejdspladsen. Det vil derfor være en uomgængelig meromkostning for mange landbrug, hvis
beskatningen øges på medarbejderboliger.
Landbrug & Fødevarer finder, at dette principskifte er i strid med den politiske aftale fra november
2016, der i pkt. 1.1 fastslår, at: ”De nuværende vurderinger efter den såkaldte bondegårdsregel
videreføres”. Samtidig vurderer Landbrug & Fødevarer, at principskiftet også vil være i strid med
regeringens skattestop.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at udkastet til lovforslaget justeres, så det sikres, at jord
tilhørende medarbejderboliger fortsat beskattes som produktionsjord, da det er en integreret del af
produktionen.
Gennemsnitspriser og prisindeks
Udkastet til forslag til ejendomsvurderingsloven lægger op til, at de nuværende vurderinger af
landbrugsbedrifters produktionsjord foretaget efter ”bondegårdsreglen” skal omregnes til en
gennemsnitspris for hele bedriften. Denne gennemsnitspris skal derefter fremskrives efter et indeks
Side 3 af 9
over solgte landbrugsejendomme udarbejdet af Danmarks Statistik. Fremskrivningsmetoden er
beskrevet nærmere på side 61 og fremefter i lovforslaget.
Anvendelsen af gennemsnitspriser på en samlet bedrift risikerer at få uhensigtsmæssige
konsekvenser, når landbrugsarealer købes og sælges. Mange landbrugsbedrifter har i dag deres
landbrugsarealer opdelt i jordstykker, der kan være spredt ud over et større geografisk område. På
disse jordstykker kan der være betydelig variation i bonitet, hvilket også er grunden til, at
”bondegårdsreglen” tager hensyn til netop boniteten.
Ved indførelsen af gennemsnitlige hektarpriser vil jordstykker af stærkt varierende bonitet imidlertid
få samme hektarpris. Udkastet til lovforslag lægger op til, at hektarprisen følger med ved salg.
Resultatet bliver derfor, at jord af ringe bonitet kan blive pålagt relativt høj grundskyld, og omvendt.
Hvis en landmand på et senere tidspunkt via køb og salg (eventuelt som led i
jordfordelingsprojekter) får samlet sin jord på et sammenhængende geografisk areal, kan
hektarpriserne ende med at være stærkt varierende og uden sammenhæng med jordens bonitet.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man opretholder opdelingen i jordstykker efter deres
bonitet, således at der er en vis grad af sammenhæng mellem grundskyldens størrelse og jordens
beskaffenhed.
Der er visse andre udfordringer forbundet med den foreslåede model, hvilket ikke mindst skyldes,
at der kun lægges op til at korrigere gennemsnitsprisen efter det nævnte indeks for salgspriser. Der
vil derfor ikke være mulighed for at få korrigeret den gennemsnitlige hektarpris, hvis fx en del af
marken oversvømmes og derfor mister værdi, eller hvis der kommer en ændret miljøvurdering på
en del af marken. Dette vil efterlade landmænd med et fald i produktion og en ringere jordværdi, der
ikke modsvares af et fald i jordskatterne. Det vil også underminere lysten til frivilligt at indgå i fx
vådområdeprojekter, fordi der ikke korrigeres for nedgang i værdi på den del af arealet, der overgår
til vådområde.
Landbrug & Fødevarer anser det desuden for meget vigtigt, at erhvervet bliver inddraget i arbejdet
med udviklingen og vedligeholdelsen af det fremtidige indeks for regulering af værdien af
landbrugsjord. Indekset vil have væsentlig betydning for alle danske landmænd. Det er vigtigt, at
det pågældende indeks kun baseres på handelspriser for selve landbrugsjorden og ikke baseres på
handelspriser, der inkluderer fx driftsbygninger, vindmøller og lignende.
Det kræver et kenskab til landbrugsbedrifter at kunne vurdere, hvilke typer salg, der er relevante i
forhold til fastlæggelse af et indeks, og hvornår der eventuelt skal korrigeres for særtilfælde. Det er
således uheldigt, at der i udkastet fx lægges op til, at man vil udvide det geografiske område, hvis
mængden af salg inden for et givent lokalområde ikke er tilstrækkeligt stort til at fastlægge et
indeks.
Dette indebærer en åbenlys risiko for, at værdierne i et givent område påvirkes at værdistigninger i
et helt andet geografisk område, hvor markedsforholdene måske er væsentligt anderledes. I
indekseringsmodellen bør særtilfælde eller outliers frasorteres, så fx kapitalstærke udenlandske
købere og/eller liebhavere erhverver ejendomme til priser, der er væsentligt over aktuelt
markedsniveau i et givent område, ikke påvirker det generelle prisindeks. Her vil relativt få handler
risikere at trække jordskatterne op for alle landmænd i lokalområdet.
Landbrug & Fødevarer foreslår på den baggrund, at Landbrug & Fødevarer inddrages i
udarbejdelsen og vedligeholdelsen af prisindekset for jordpriser, og at outliers og særtilfælde ikke
Side 4 af 9
indgår i modellen. Landbrug & Fødevarer foreslår også, at der indføres en form for tryghed for
landbrugsejendomsejerne for at beskytte dem mod pludselige og uforudsete grundskyldsstigninger.
Det vil således være hensigtsmæssigt med et årligt loft over den procentuelle stigning i
indekseringen.
Samlet vurdering af landbrugsejendomme – generelle bemærkninger
Den politiske aftale fra november 2016 om et nyt ejendomsvurderingssystem fastslår i pkt. 1.1: ”Der
ansættes fortsat en selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig grundværdi” og ”Ved
ejendomsværdien forstås værdien af ejendommen i dens helhed, dvs. den samlede værdi af
grundareal og bygninger”.
Det foreliggende udkast til lovforslag lægger imidlertid op til, at der fremover ikke skal foretages en
samlet vurdering af landbrugsejendomme i forbindelse med de løbende ejendomsvurderinger. Med
det foreslåede system vil ejendomsejerne ikke løbende få hverken en samlet vurdering af hele
landbrugsejendommen eller en specifik vurdering af fx medarbejderboliger og driftsbygninger.
Landbrug & Fødevarer finder det uheldigt og problematisk, at forslaget på den måde går ud over
rammerne for den politiske aftale.
Dette gælder ikke mindst i lyset af, at det foreslåede system vil have flere negative virkninger:
For det første vil fraværet af en løbende samlet ejendomsvurdering skabe en betydelig usikkerhed
og mangel på forudberegnelighed. Det har fx i forbindelse med planlægning af et generationsskifte
stor betydning, hvordan den samlede ejendom skal værdiansættes skattemæssigt. Uden en
løbende samlet ejendomsvurdering vil den skattemæssige værdiansættelse af en samlet
landbrugsvirksomhed være behæftet med væsentlig usikkerhed. Dermed vil ejerne af de
omhandlede ejendomme stå i en meget mere usikker situation end ejere af alle andre ejendomme.
Dette udgør et retssikkerhedsmæssigt problem.
For det andet vil der være en meget betydelig risiko for, at en samlet vurdering foretaget af SKAT i
forbindelse med et konkret forestående generationsskifte reelt vil ske på et meget konkret grundlag
og derfor baseret på et helt andet princip end det statistiske princip, der vil blive anvendt ved de
løbende vurderinger af alle andre ejendomme. Dette udgør også et åbenbart
retssikkerhedsproblem. I lyset af, at det i forvejen er overordentligt vanskeligt at få domstolene til at
efterprøve SKATs skøn, må det forventes at blive nærmest umuligt at få domstolene til at
tilsidesætte et skatteskøn, når der er usikkerhed om det underliggende principgrundlag.
For det tredje er der risiko for, at konsekvensen af en sådan konkret vurdering bliver en væsentlig
højere værdi, end hvis der foretages løbende vurdering baseret på det statistiske princip. Ud over
det retssikkerhedsmæssige problem heri, vil dette medføre en forøget generationsskiftebeskatning.
Vel at mærke en helt utilsigtet forøget beskatning.
For det fjerde vil det – med det foreslåede system – være nødvendigt at bruge tid og omkostninger
på at indhente en vurdering, inden man går i gang med at planlægge et generationsskifte. Ofte vil
planlægningsfasen tage adskillige år. Det kan derfor være nødvendigt at bruge tid og omkostninger
på at indhente flere vurderinger, og der vil kunne opstå usikkerhed om, hvorvidt vurderingen vil
have ændret sig. Dette kan skabe usikkerhed hos både ejeren og næste generation – og måske
kreditorerne – om, hvorvidt generationsskiftet i det hele taget lader sig gennemføre.
Side 5 af 9
Landbrug & Fødevarer har noteret sig – og støtter – at regeringen ønsker at prioritere hensynet til
familievirksomhedernes retssikkerhed i forbindelse med generationsskifte, således som det fremgår
af lovforslag nr. L 183 (2016-17) om nedsættelse af bo- og gaveafgiften: ”Det er samtidigt
væsentligt, at der er gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til
principperne og retningslinjerne for værdiansættelsen af virksomheden af hensyn til at
generationsskifte kan gennemføres så enkelt som muligt”.
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at præcis de samme hensyn taler med stor vægt for, at
det kommende lovforslag justeres, så familievirksomheder indenfor landbruget sikres samme
”gennemsigtighed og forudberegnelighed”. Dette sker bedst ved, at forslaget holdes inden for den
politisk aftalte ramme.
Landbrug & Fødevarer bemærker i tilknytning hertil, at fraværet af en løbende samlet vurdering
også er meget uhensigtsmæssig i andre sammenhænge. Fx vil dette være problematisk for
andelsbeskattede selskaber, eftersom disse selskabers skattepligtige indkomst opgøres på
baggrund af selskabets formue. Her vil selskabernes ejendomme i mange tilfælde være værdisat
efter den offentlige vurdering. Ligeledes vil fraværet af en samlet vurdering også være
uhensigtsmæssig i forhold til erhvervsdrivendes indtræden i virksomhedsordningen, hvor man hidtil
har haft mulighed for at vælge at anvende enten den kontante anskaffelsessum eller den seneste
offentlige vurdering som indgangsværdi for ejendommen.
Sammenholdt med disse væsentlige problemstillinger finder Landbrug & Fødevarer, at besparelsen
ved at undlade at foretage løbende samlede vurderinger på ejendomme absolut ikke står mål med
den usikkerhed, det vil skabe. Det er vigtigt at bemærke, at de løbende samlede vurderinger af alle
landbrugsejendomme også er med til at sikre faglige kompetencer til vurderingsarbejdet hos
vurderingsmedarbejderne. Hvis disse faglige kompetencer svækkes, fordi der kun skal vurderes
landbrugsejendomme i forbindelse med fx generationsskifte, vil det skabe yderligere usikkerhed for
ejendomsejerne.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at det endelige lovforslag justeres, så der sker løbende
samlet vurdering af alle landbrugsejendomme.
Samlet vurdering af landbrugsejendomme – vurderingsprincipper
Hvis Skatteministeriet måtte vælge at fastholde forslaget, som det foreligger, bør det præciseres, at
en samlet vurdering skal ske efter de principper, der ville have været anvendt, hvis værdien var
fastsat løbende, og herunder at der kun skal ske særvurdering af de dele af ejendommen, der ikke
allerede er ansat ved den almindelige, løbende vurdering. Det er afgørende, at en indhentet
vurdering ikke bliver en revurdering af alle dele af ejendommen.
Samtidig bør det præciseres, at principperne for samlet vurdering af landbrugsejendomme ikke
ændres ved overgangen til nyt ejendomsvurderingssystem, men at der fortsat for en almindelig
landbrugsejendom opereres med henholdsvis en stuehusværdi, en værdi af jorden (som
udgangspunkt ansat efter ”bondegårdsreglen”), en tillægsparcelværdi og en værdi af
driftsbygningerne/øvrige bygninger. Landbrug & Fødevarer beder også Skatteministeriet bekræfte,
at driftsbygninger ligesom hidtil skal vurderes ud fra et afsæt i opførelsesomkostningerne med et
afskrivningsmæssigt fradrag, der afspejler den tekniske nedslidning.
Udkastet til lovforslag lægger op til, at en samlet vurdering af landbrugsejendomme skal koste
3.000 kr. (2017-niveau). Landbrug & Fødevarer beder venligst Skatteministeriet præcisere, at
denne pris gælder for hele den ejendom, der skal generationsskiftes. En ejendom kan således
Side 6 af 9
være opdelt i mange forskellige enheder, i nogle tilfælde helt ned på matrikelniveau, og en betaling
af 3.000 kr. pr. enhed kan vise sig at være ganske bekostelig.
Landbrug & Fødevarer beder også Skatteministeriet bekræfte, at det fremover vil være muligt at
klage over en samlet ejendomsværdi indhentet i forbindelse med et generationsskifte. I dén
forbindelse foreslår Landbrug & Fødevarer, at der indføres en undtagelse til det foreslåede princip
om, at en skatteyder kun kan få medhold i en klage over en ejendomsvurdering, hvis
klageinstansen finder, at værdien afviger fra ejendomsvurderingen med mere end +/- 20 pct.
Strukturudviklingen i landbrugserhvervet har medført, at mange landbrugsejendomme i dag har
værdier, der adskiller sig væsentligt fra fx parcelhuse. Her vil en ufravigelig +/- 20 pct.-regel have
den konsekvens, at selv store nominelle afgivelser fra ejendomsvurderingen ikke anerkendes. For
en almindelig ejendom med en værdi på 30 mio. kr. vil en klager således kun kunne få medhold,
hvis ejendomsvurderingen afviger med minimum 6 mio. kr. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor,
at klagere altid vil kunne få medhold, hvis det medfører en ændring i værdien på mere end 2 mio.
kr. Dette vil ikke medføre en øget klageadgang for almindelige parcelhusejere.
Vurdering af stuehuse
Stuehuse på landbrugsejendomme er en blanding af meget forskellige typer bygninger, der varierer
betydeligt i både størrelse, stand, anvendelighed, beliggenhed i forhold til landbrugsbedrift mv.
Landbrug & Fødevarer understreger derfor behovet for, at man i det nye
ejendomsvurderingssystem foretager konkrete vurderinger, der tager højde for de specifikke forhold
på ejendommen. Vi ser meget positivt på, at de udsendte lovforslag overordnet set lægger op til
sådanne konkrete vurderinger.
Det er afgørende, at de relevante omstændigheder på bedrifterne både identificeres og
værdisættes korrekt, da der ofte kan være tale om væsentlige værdiforringende faktorer set i
forhold til fritliggende parcelhuse. Væsentligheden understreges af, at SKAT tidligere opererede (og
i et vist omfang tilsyneladende stadig opererer) med en praksis, hvorefter værdien af et stuehus
som udgangspunkt blev sat til 20 pct. under værdien af et tilsvarende fritliggende parcelhus.
I SKATs Juridiske Vejledning H.A.2.2.1.4 er angivet, at følgende momenter inddrages i det
nuværende vurderingssystem ved vurdering af stuehuse:
 ”at stuehuse ikke kan afhændes selvstændigt
 de ulemper, der er forbundet med at have sin bolig i umiddelbar forbindelse med de
landbrugsmæssige driftsbygninger”
I udkastet til lovforslag nævnes den manglende fri omsættelighed som et moment, der eventuelt
kan tillægges betydning. Landbrug & Fødevarer mener, at en sådan begrænset omsættelighed som
klart udgangspunkt vil have værdiforringende betydning, og at dette bør tydeliggøres i lovforslaget.
Stuehuse erhverves som udgangspunkt ikke på grund af deres selvstændige værdi, men fordi de
tilhører en landbrugsbedrift, der er interessant at erhverve ud fra en landbrugsfaglig betragtning.
Landbrug & Fødevarer beder desuden venligst Skatteministeriet bekræfte, at ulemper forbundet
med at bo tæt på selve landbrugsbedriften også vil indgå i vurderingen.
Udover de ovenfor nævnte momenter, kan der være en række andre momenter, der efter
omstændighederne bør tillægges betydning ved vurdering af et stuehus. Det fremgår ikke af
Side 7 af 9
udkastene til lovforslag, om disse momenter indgår som faste bestanddele af de påtænkte
vurderingsmodeller. Landbrug & Fødevarer anmoder venligst Skatteministeriet om at be- eller
afkræfte, at følgende momenter indgår i modellerne og eventuelt beskrive, hvordan de indgår:
 Faldende værdi af kvadratmetre for større stuehuse. Stuehuse vil i mange tilfælde være relativt
store, men størrelsen er ofte historisk betinget og har ikke en reel værdi for ejeren.
Vurderingsmodellen bør tillægge kvadratmetrene en faldende værdi, og man kan desuden
overveje, om boligareal over en vis grænse skal tillægges en værdi på 0.
 Ofte vil stuehuse ikke blive vedligeholdt i samme omfang som parcelhuse, og
vedligeholdelsesomkostningerne vil generelt være højere. Vurderingsmodellen bør tage højde
for dette, alternativt bør der være en generel brug af skråfotos og eventuelt besigtigelser til at
korrigere for standen.
Klassificering som landbrug
I udkastet til forslag til ejendomsvurderingsloven er i bemærkningerne til § 3 (s. 129f) angivet en
række kriterier for, hvornår ejendomme fremover skal klassificeres som tilhørende et landbrug.
Generelt lægger udkastet op til at afskaffe den hidtidige formodningsregel, hvorefter ejendomme
med et areal over 5,5 hektar antoges at være landbrug, mens ejendomme med et areal under 5,5
hektar antoges at være privat ejendom.
Landbrug & Fødevarer er overordnet set positive over for afskaffelsen af formodningsreglen. Det er
hensigtsmæssigt med en mere konkret vurdering af, hvornår der er tale om en landbrugsejendom.
Vi er desuden meget positive over for, at minkproduktioner og dambrug fremover sidestilles med
husdyrbrug, og dermed også kan anses for landbrugsvirksomheder.
I udkastet til lovforslaget er angivet følgende om den samlede, konkrete vurdering af, hvornår der er
tale om et landbrug:
”Bedømmelsen vil være en afvejning af, om beboelseselementet eller landbrugselementet i det
enkelte tilfælde vejer tungest:”
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der i lovforslaget udtrykkeligt angives mere konkrete
retningslinjer for den fremtidige vurdering. Fx om vurderingen skal baseres på aktivernes størrelse,
virksomhedens omsætning eller noget andet. Det vil også være relevant at angive, hvordan
vurderingen specifikt vil være anderledes end den vurdering, der i dag foretages, når
formodningsreglen skal be- eller afkræftes. Landbrug & Fødevarer ser positivt på, at det i udkastet
angives, at det ikke er afgørende, om driften er overskudsgivende.
En overgang fra klassificering som landbrug til klassificering som privat bolig kan have væsentlige
negative konsekvenser for ejendomsejerne. Der kan i dén forbindelse blive tale om både en
væsentligt forøget grundskyldsbetaling, betaling af dækningsafgift, fx på udlejede bygninger, mv.
Selvom udkastet til lovforslag indeholder mulighed for, at berørte ejere kan vælge at fortsætte med
den nuværende klassificering indtil et salg, vil en ændret klassificering kunne have en betydelig
negativ indvirkning på ejendommens handelsværdi og reelt gøre den usælgelig. Landbrug &
Fødevarer mener, at de negative konsekvenser forbundet med en eventuelt skærpet vurdering vil
være i strid med hensigterne bag den ny planlov, der bl.a. åbner op for udvikling i landdistrikterne.
Side 8 af 9
Værdiansættelsescirkulæret
I udkastet til forslag til ejendomsvurderingsloven henvises i bemærkningerne til § 13 (s. 157f) til
værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982). Værdiansættelsescirkulæret
fastslår, at den offentlige ejendomsvurdering plus/minus 15 pct. som hovedregel accepteres som
udtryk for handelsværdi i forbindelse med familieoverdragelser. I lovforslaget er anført, at ”det er
hensigten at ændre værdiansættelsescirkulæret, således at spændet på plus/minus 15 pct. ændres
til et spænd på plus/minus 20 pct., når denne lov træder i kraft.”
Der har de seneste år været noget usikkerhed om værdiansættelsescirkulærets fremtid. Det er
meget positivt, at man nu tilkendegiver at ville ændre og på sin vis fremtidssikre
værdiansættelsescirkulæret.
Det vil være hensigtsmæssigt i dén forbindelse at udstikke nærmere retningslinjer for, hvornår
cirkulærets hovedregel undtagelsesvist kan fraviges. Det er på baggrund af praksis noget uklart,
hvornår der er tilstrækkeligt grundlag for at fravige den offentlige vurdering plus/minus 15 pct., og
om der fx gælder noget forskelligt i levende live og ved dødsfald.
Landbrug & Fødevarer mener derudover, at det vil være rimeligt at indføre en form for
overgangsordning for de mange virksomhedsejere, der er i færd med at planlægge
generationsskifte. Ligesom man påtænker politisk at skabe tryghed for boligejerne, så de ikke
risikerer at stige i skat på grund af de nye vurderinger, bør man også skabe tryghed for
virksomhedsejerne, så de ikke ved et generationsskifte risikerer at stige i skat i forhold til i dag.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at virksomhedsejere i en given overgangsperiode får
udtrykkelig mulighed for at vælge at generationsskifte med værdiansættelse efter
værdiansættelsescirkulæret til de nuværende ejendomsvurderinger plus/minus 15 pct. En sådan
overgangsperiode kan fx løbe frem til 31. december 2020, så der er faste retningslinjer frem til
omkring det tidspunkt, hvor de nye ejendomsvurderinger tages i brug.
Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om samlede vurderinger af
landbrugsejendomme, herunder behovet for præcisering af, at de fremtidige samlede vurderinger
kun bør angå de elementer, der ikke vurderes løbende.
Tilbagebetalingsordning
I udkastet til forslag til ejendomsvurderingsloven er på s. 105 angivet følgende om
tilbagebetalingsordningen:
”Tilbagebetalingsordningen skal efter lovforslaget gælde for ejerboliger (ejendomsværdiskat og
grundskyld) og for erhvervsejendomme (grundskyld). Tilbagebetalingsordningen skal dog ikke
gælde for landbrugsejendomme og skovejendomme, da der foreslås indført en særlig
fremskrivningsordning for produktionsjord tilhørende sådanne ejendomme. Ordningen skal efter
lovforslaget heller ikke omfatte offentligt ejede ejendomme og ejendomme, som under den hidtidige
ordning er blevet vurderet som landbrugsejendomme eller skovejendomme, og som fremover skal
vurderes som ejerboliger.”
Landbrug & Fødevarer beder venligst Skatteministeriet præcisere, hvordan
tilbagebetalingsordningen finder anvendelse for fx stuehuse på landbrugsejendomme. Sådanne
stuehuse er ejerboliger ligesom almindelige parcelhuse og bør have adgang til den samme
tilbagebetalingsordning.
Side 9 af 9
Det er desuden vigtigt, at tilbagebetalingsordningen også er tilgængelig for tidligere ejere af
ejendommen.
Udveksling af data mellem myndigheder
Med lovforslagene lægges der op til en øget grad af udveksling af data mellem myndigheder.
Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at den øgede dataudveksling er nødvendig for at sikre det
faktuelle grundlag for retvisende ejendomsvurderinger. Vi vil imidlertid understrege behovet for
beskyttelse af ejendomsejerne. Dels er det afgørende, at datasikkerheden er på plads, når data
udveksles og anvendes. Dels er det afgørende, at data kun anvendes i en sammenhæng, der er
relevant.
Fx vil data fra Finanstilsynet fremover tilgå visse dele af Skatteministeriet og/eller SKAT. Man kan
godt forestille sig, at oplysninger om realkreditinstitutters vurderinger af værdien af
landbrugsejendomme kan afvige fra skattemyndighedernes vurdering. Det skal imidlertid ikke være
sådan, at skattemyndighederne uden videre forlader sig på realkreditinstitutternes vurderinger,
hverken i forbindelse med konkrete vurderinger af ejendomme eller ved udvikling af
vurderingsmodeller. Der kan være mange årsager til forskellige vurderinger, ikke mindst en
”forsigtig” vurderingstilgang fra myndighedernes side set i forhold til en mere ”optimistisk”
vurderingstilgang fra realkreditinstitutternes side.
Klagestruktur
Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at der i SKATs klagesystem og ved Landsskatteretten for
øjeblikket er en betydelig sagspukkel, og at denne formentlig kun vil vokse i forbindelse med det
nye ejendomsvurderingssystem.
Efter vores opfattelse må løsningen imidlertid primært være ansættelse af et tilstrækkeligt antal
medarbejdere til at håndtere sagsmængden. Det er helt afgørende, at antallet af medarbejdere og
deres faglige kompetencer er på det nødvendige niveau. At afskære klagemuligheden bør være
den klare undtagelse. Det er derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at lovforslagene lægger op
til at afskære adgangen til klage over fx klassificering som landbrugsejendom, gennemsnitlige
hektarpriser, Danmarks Statistiks prisindeks, manglende adgang til deltagelse i
tilbagebetalingsordning, mv.
Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der ikke er
adgang til omkostningsgodtgørelse ved påklage til vurderingsankenævnene.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Frederik Waaben
Seniorkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik
D +45 3339 4678
M +45 2939 2503
E FRWA@lf.dk
Adresse Telefon Bank Telefax
Email
Reventlowsgade 14 4
33 86 09 10 5301 0381423 33 86 09 20
llodk@llodk.dk
1651 København V
www.lejerneslo.dk
Lejernes Landsorganisation
Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato
18. april 2017
J.nr. 2017-1044
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail skm@skm.dk, www.skm.dk
Bemærkninger sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk, samt stk@skm.dk og
ej@skm.dk med angivelse af sagsnummer 2017-1044.
Høring over forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdi-
skatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler
om klage-sagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny
ejendomsvurderingslov m.v.)
Lejernes LO takker for at have modtaget ovennævnte forslag i høring.
Ifølge forslaget gøres der følgende overvejelser om retten til at klage over en vurdering:
”2.5. Klageberettigelse
2.5.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt., kan vurderingsklager indgives ”af
ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i
vurderingens resultat”.
Det beror således i dag på en konkret vurdering, hvem der er berettiget til at klage over en
ejendomsvurdering, og det skal derfor i forbindelse med en vurderingsklage konkret
vurderes, om den, der har indgivet en klage, er klageberettiget. Det skal under
2
klagesagsbehandlingen tillige vurderes, om det er nødvendigt at gennemføre partshøring
m.v. i forhold til andre eventuelle parter vedrørende den påklagede vurdering.
I relation til vurderingsklagesager opstår behovet for afgrænsning af de klageberettigede
oftest i relation til lejere, for hvem den offentlige vurdering kan have visse mere eller mindre
indirekte og økonomiske konsekvenser i de tilfælde, hvor f.eks. grundskylden er væltet
over på lejerne via lejefastsættelsen i henhold til den indgåede lejekontrakt.
Praksis for fastlæggelsen af kredsen af klageberettigede er ikke helt entydig. Det illustreres
blandt andet af den beskrivelse af praksis, der er indarbejdet i Juridisk Vejledning, afsnit
A.A.10.2.1.
Det beror efter gældende ret på en konkret vurdering, om en lejer måtte være
klageberettiget i forhold til ejendomsvurderingen. Imidlertid synes det efter gældende ret at
forholde sig således, at en bruger eller lejer næppe kan anses for klageberettiget i andet
end ganske ekstraordinære tilfælde. Det skyldes, at en bruger eller lejer som udgangspunkt
ikke har en direkte og retlig interesse i vurderingen, men alene en indirekte og økonomisk
interesse som følge af en aftale mellem ejer og lejer. F.eks. om, hvem der i deres indbyrdes
forhold skal bære udgiften til f.eks. grundskyld, jf. herved også Københavns Byrets dom af
30. juni 2014 i sagen BS 38A-5737/2012.
Arvinger og aktionærer anses efter praksis heller ikke i sig selv for at være
klageberettigede, da arvinger og aktionærer heller ikke har en væsentlig, direkte, retlig
interesse i udfaldet af sagen. Dette fremgår af, fra skatteområdet, FOB 2003.345
vedrørende arvinger henholdsvis SKM 2007.289 LSRvedrørende aktionærer.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kredsen af klageberettigede i forhold til konkrete vurderingssager
fastlægges i skatteforvaltningsloven, således at der ikke hersker tvivl om, hvem der er
berettiget til at klage over en ejendomsvurdering, og at kredsen af klageberettigede
afgrænses til ”ejeren af den faste ejendom og andre, der i forhold til stat eller kommune
hæfter for skatter, der opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering”.
Det kan under henvisning til den foreliggende praksis, der ikke er helt entydig, ikke
udelukkes, at den foreslåede ændring af kredsen af klageberettigede i visse tilfælde vil
kunne medføre, at fysiske eller juridiske personer der efter en konkret vurdering, vil være
klageberettiget efter gældende ret, ikke vil blive anset som klageberettigede efter den
foreslåede definition af kredsen af klageberettigede.
Det vurderes imidlertid, at den foreslåede afgrænsning af kredsen af klageberettigede vil
være forenelig med det offentligretlige partsbegreb, der er udviklet i praksis og bl.a. er
beskrevet i punkt 49-55 i vejledning nr. 11.740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37.
3
Den foreslåede ændring af kredsen af klageberettigede i vurderingssager vil alene være
gældende for afgrænsningen af kredsen af klageberettigede i forhold til klager over
afgørelser efter den nye ejendomsvurderingslov.
Den hidtil gældende afgrænsning af kredsen af klageberettigede i skatteforvaltningslovens
§ 35 a, stk. 2, og hidtil gældende praksis vil fortsat være gældende for afgrænsningen af
kredsen af klageberettigede i forhold til klager over de videre-førte vurderinger. Der vil
således ikke med den foreslåede ændring ske ændring af kredsen af klageberettigede i
forhold til de videreførte vurderinger.”
Lejernes LO oplever, at den private udlejer ikke klager over en for høj grundvurdering, fordi
det ikke er dennes interesse, idet ”regningen” - grundskatten – straks ifølge lovgivningen
kan sendes videre til lejerne, jf. lejelovens §§ 50-51, endda med tilbagevirkende kraft, og
fordi en højere vurdering giver en højere salgspris og forbedrer udlejers lånemuligheder.
Udlejer har en økonomisk interesse i at lade en for høj vurdering være upåklaget.
Udlejers ret til at lade lejerne betale for ændringer i skatter og afgifter, gælder uden aftale
herom, da lejelovens §§ 50-51 er deklaratorisk. Kun i de meget sjældne tilfælde, hvor
parterne har aftalt at der ikke kan foretages lejestignigner efter lejelovens §§ 50-51, er
udlejer forhindret heri.
På den baggrund er det klart, at det både er i lejernes økonomiske interesse og retlige
interesse, at vurderingen bliver korrekt. LLO forslår derfor, at det præciseres, at lejerne
og/eller deres repræsentanter – beboerrepræsentationen – kan klage over en vurdering.
Med venlig hilsen
Helene Toxværd, Formand
Jesper Larsen, Cheføkonom, cand. polit.
Anders Svendsen, Juridisk og Politisk konsulent, cand. jur.
Fra: Sofie Klæsøe Egmose [ mailto:ske@star.dk]
Sendt: 18. april 2017 14:30
Til: JP-Lovgivning og Økonomi; Stine Kvist Kristiansen; Erik Jørgensen
Cc: Jane Vitu; Ministersager STAR
Emne: Høringssvar fsva boligstøtte vedr. ny ejendomsvurderingslov og følgelov - SKM's
sagsnummer 2017-1044.
Til Skatteministeriet
I forholdtil lovomindividuel boligstøtteharBeskæftigelsesministerietingenbemærkningertil høringen
vedr.nyejendomsvurderingslovogfølgelov.
Med venlighilsen
Sofie Klæsøe Egmose
Fuldmægtig
Sociale Ydelser
Direkte telefon:7221 76 88
E-mail:ske@star.dk
Styrelsenfor
Arbejdsmarkedog Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 KøbenhavnS.
Tlf.:+45 72 14 20 00
Sikkere-mail:star@star.dk
Hjemmeside:www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 KøbenhavnS.
Phone:+45 72 14 20 00
Secure e-mail:star@star.dk
Website:www.star.dk
Fra: Sørup Hansen [mailto:SSHA@domstol.dk]
Sendt: 10. april 2017 11:25
Til: JP-Lovgivning og Økonomi; Stine Kvist Kristiansen; Erik Jørgensen
Emne: Høring - j.nr. 2017-1044
Til Skatteministeriet
Ved skrivelse af 21. marts 2017 har Skatteministeriet hørt Tinglysningsretten over forslag til
ejendomsvurderingsloven og forslag til ændring af en række følgelove.
Tinglysningsretten skal i den forbindelse oplyse, at vi alene har bemærkninger til ejendomsvurderingslovens
§ 56, idet denne bestemmelse findes meget vidtgående, når der ikke samtidig er taget højde for de
økonomiske konsekvenser. Især sidste led i stk. 2, kan - med den helt generelle formulering - vise sig at
være endog meget omkostningstung for de berørte myndigheder. Tinglysningsretten skal derfor anbefale, at
der indsættes nogle bemærkninger om omfanget og økonomien i forslaget specielle bemærkninger.
Samtidig skal Tinglysningsretten - blot som et godt forslag - anbefale, at bestemmelsen i forslagets § 50,
stk. 2, ændres fra "afrunding" til "op-" eller "nedrunding", idet "afrunding" tidligere har givet os tekniske
udfordringer.
Med venlig hilsen
Sørup Hansen
ssha@domstol.dk
Tinglysningsretten
Majsmarken 5
9500 Hobro
Tlf. + 45 99 68 58 00
www.tinglysningsretten.dk
Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende skatte-
regler · Giro 450-5050
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
stk@skm.dk
ej@skm.dk
18. april 2017 · cb
Høringssvar vedr. forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om æn-
dring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og forskellige
andre skattelove
Ældre Sagen noterer sig, at lovforslagene er en udmøntning af den aftale om et nyt ejendomsvur-
deringssystem, der blev indgået i november 2016 mellem den daværende regering (Venstre), So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative
Folkeparti.
Formålet med lovforslagene er ifølge lovbemærkningerne at skabe bedre og mere retvisende vur-
deringer. Samtidig fremstår det imidlertid som et grundvilkår i det nye system, at der vil være en
usikkerhed i ejendomsvurderingen på plus eller minus 20 pct. i forhold til handelsværdien af en
ejendom. Dvs. at en ejendom med en handelsværdi på 1mio. kr. vil kunne vurderes til 800.000
kr. som følge af usikkerheden på 20 pct., mens en anden ejendom ligeledes med en handelsværdi
på 1mio. kr. vil kunne blive vurderet til 1,2 mio. kr. som følge af den generelle usikkerhed. Med
andre ord: Det er et grundvilkår, at vurderingen af en ejendom kan være op til 50 pct. højere end
for en anden ejendom med samme værdi. Og dermed også, at beskatningen kan være op til 50
pct. højere for en ejendom end for en anden ejendom med tilsvarende værdi.
Ældre Sagen finder det meget problematisk, at der - indbygget i systemet - kan være et så stort
spænd i skattebetalingen for ejendomme, der har præcis samme værdi. Det vil kunne udfordre
borgernes opfattelse af, at de betaler en ”retfærdig” skat, især når mulighederne for at klage over
vurderingen samtidig begrænses for at understøtte den foreslåede vurderingsnorm.
Det understreges endvidere med forslaget, at ejendomsvurderingerne sker i form af ”masseadmi-
nistration” baseret på automatiserede modelberegninger, der trækker på oplysninger fra en ræk-
ke registre.
Efter Ældre Sagens opfattelse vil det udfordre borgernes opfattelse af retssikkerheden,
 at den nye vurdering i høj grad er baseret på automatiserede beregninger, der vil være
vanskelige at gennemskue for almindelige borgere
 at klagereglerne indrettes, så ”ejere, der ikke selv har en forventning om en væsentlig æn-
dring af vurderingen, undlader at klage”
 at det ikke vil være muligt for klagemyndighederne at ændre en vurdering, medmindre
ændringen er større end plus/ minus 20 pct. i forhold til den vurdering, der klages over, og
at det ikke af lovforslaget fremgår, om borgere, der klager over vurderingen, får oplyst om
Side 2 af 2
klagemyndigheden er enig i, at vurderingen er for høj/ lav, men at den ikke kan ændres,
fordi ændringen er mindre end 20%, eller om borgeren blot får at vide, at vurderingen ik-
ke ændres
 at gebyret for at klage hæves væsentligt – fra 500 kr. til 1.000 kr.
For de nuværende ejendomsvurderinger af ejerboliger, der er en videreførelse af 2011-
vurderingen, og som det ikke har været muligt at klage over, foretages der automatisk en ”genbe-
regning” med udgangspunkt i den nye vurdering (fratrukket 20 pct.), og hvis det medfører, at der
er betalt for meget i grundskyld, sker der automatisk tilbagebetaling. Ifølge lovforslaget skal der
dog ikke ske tilbagebetaling til dødsboer, der er afsluttet. Set i lyset af det lange tidsrum, hvor det
ikke har været muligt at klage over vurderingen, finder Ældre Sagen det problematisk, at der ikke
kan ske tilbagebetaling til afsluttede dødsboer. Selvom det er dødsboer, er der dog tale om borge-
re, der har betalt - i nogle tilfælde ganske betydelige beløb - for meget i grundskyld.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Underdirektør