Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget
2016-17
L
190
Bilag
1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om for-
bud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf
m.v.
(Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1. Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om for-
bud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1.1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. marts 2017 til den 24.
april 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut,
Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juri-
disk Institut, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsfor-
bund, DI, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk
Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Regioner, Danske Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fæng-
selsforbundet, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, For-
eningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen
Politi- og Strafferetsafdelingen
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Stanley Stener Nielsen
Sagsnr.: 2017-731-0083
Dok.: 2293374
Retsudvalget 2016-17
L 190 Bilag 1
Offentligt
2
af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Friluftsrådet,
Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklub-
ben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HORESTA, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, Justitsministeriets Skydebaneinspektør, KL,
Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Kriminalforsorgsforenin-
gen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Nor-
disk Våbenforum, Offerrådgivningen, Østre Landsret, Politidirektørfor-
eningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsom-
budsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,
samtlige byretter, SAVN, Sø- og Handelsretten, Syddansk Universitet,
Juridisk Institut, Vaabenhistorisk Selskab og Vestre Landsret.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kri-
minalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Fængselsforbundet, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben
Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Justitsmini-
steriets Skydebaneinspektør, KL, Københavns Byret, Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Offerrådgivningen, Politiforbundet, Rets-
politisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigspolitiet, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
1.2. Høringssvarene
1.2.1. Generelt
HK Landsklubben Danmarks Domstole, Justitsministeriets Skydeba-
neinspektør, Offerrådgivningen, Politiforbundet, Rigspolitiet, Sø- og
Handelsretten og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lovforsla-
get.
Det Kriminalpræventive Råd finder det positivt, at regeringen har fokus
på at forebygge rocker- og bandekriminalitet ved bl.a., at indsatte tilbydes
programmer, som har til formål at forebygge ny ligeartet kriminalitet, ek-
sempelvis exit-forløb. Det er endvidere rådets opfattelse, at lovforslaget vil
indebære, at de fleste indsatte vil deltage i forebyggelsesprogrammer, idet
prøveløsladelse er betinget af (tilfredsstillende) deltagelse. Det må således
3
forventes, at udgifterne til udarbejdelse af handleplaner, koordinering, ak-
tiviteter mv. fremover vil stige.
KL bemærker, at krav om deltagelse i et exitforløb for at opnå prøveløsla-
delse vil have som konsekvens, at der vil være en lang række personer,
som deltager i exitforløb, der reelt ikke er motiveret for det, og at det vil
kræve en anden faglig tilgang, hvor der i langt højere grad er fokus på det
motiverende arbejde. Ifølge KL er denne tilgang mere langstrakt og tids-
krævende, hvorfor der er behov for tilførsel af yderligere ressourcer.
Hjælp Voldsofre støtter enhver indsats, der er rettet mod at begrænse per-
sonforbrydelser.
Domstolsstyrelsen anfører, at lovforslaget kun vil medføre begrænsede
merudgifter for domstolene og er således enig i vurderingen af denne del
af lovforslagets økonomiske konsekvenser.
Foreningen af Offentlige Anklagere finder, at lovforslaget må forventes
at medføre et behov for øgede ressourcer i anklagemyndigheden i forbin-
delse med retsarbejdet, administrative afgørelser og udgangshøringer, når
der sker ændringer i forhold til at udvide straffelovens § 81 a, indføre en
ny § 81 b, en lempelse af muligheden for at udstede forbud mod ophold i
bestemte ejendomme samt foretage ændringer vedrørende prøveløsladelse,
der kræver oplysninger fra politiet.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 har lovforsla-
get sammen med et samtidig fremsat lovforslag om forbud mod anvendelse
af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe (L 193) til formål
at styrke indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet ved at gennemføre de
dele af den politiske aftale om Bandepakke III, hvor lovgivning vurderes at
være nødvendig, og som ønskes gennemført i indeværende folketingsår.
Det fremgår af aftalen, at partierne bag aftalen ikke vil se passivt til, mens
rockere og bander begår rå og skruppelløs kriminalitet. Med den nye afta-
le skal der sættes hårdt mod hårdt. Målet er klart: Borgernes tryghed og
sikkerhed skal sikres. Rockernes og bandernes rå og hensynsløse adfærd
skal mødes med hårdere straffe, der utvetydigt viser samfundets afstandta-
gen, og de skal holdes i fængslerne så længe som muligt, så de ikke kan
chikanere, true og skyde på almindelige borgere. Det skal have vidtræk-
kende og omfattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen
for at blive rocker eller medlem af en bande.
4
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3 og 9,
forventes lovforslaget at medføre merudgifter på 57,2 mio. kr. (fuldt indfa-
set) til håndtering af det øgede kapacitetsbehov i kriminalforsorgen og
brev- og besøgskontrol samt 5 mio. kr. årligt i 2017-2019 til forsøg med
GPS-fodlænke. Disse merudgifter er finansieret ved en reduktion af ram-
men til byfornyelse, rebudgettering af reserven til politiets internationale
beredskab og en stramning af optjeningsprincippet for børne- og unge-
ydelse. Lovforslaget forventes ikke herudover at have administrative eller
økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.
1.2.2. Skærpelse af reglerne om prøveløsladelse
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at den foreslåede æn-
dring af straffelovens § 38, og det eksisterende stk. 5 i den nævnte be-
stemmelse, efter landsforeningens opfattelse er problematisk for den dom-
fældte, der må opleve at blive straffet både ved dom og ved den senere
(nægtede) prøveløsladelse for forhold, der var tilstede på domstidspunktet.
Den subjektive opfattelse for de domfældte er en retstilstand på kant med
princippet om ne bis in idem. Dette gør sig ifølge landsforeningen ligele-
des gældende i forhold til forslaget til straffelovens § 41 vedrørende prøve-
løsladelse af livstidsdømte. Landsforeningen gør endvidere opmærksom
på, at den foreslåede ændring af straffelovens § 38 i realiteten kan ses som
en lempelse af den eksisterende § 38, stk. 5.
KL bemærker, at der er behov for en afklaring og afgrænsning af, hvad et
exitprogram indebærer samt en afklaring af, hvornår deltageren har indfriet
kravet om deltagelse.
Retspolitisk Forening bemærker, at et krav om deltagelse i et exit-
program kan være rimeligt i mange, men nok ikke alle tilfælde, hvortil
kommer, at begrebet ”ligeartet kriminalitet” er elastisk og dermed retssik-
kerhedsmæssigt betænkeligt.
Hjælp Voldsofre bemærker, at i det omfang deltagelse i et program fastsat
af kriminalforsorgen reelt hindrer ny ligeartet kriminalitet, forekommer det
at være et godt forslag, at en prøveløsladelse er betinget af deltagelsen.
Advokatrådet finder det i forhold til bestemmelserne om deltagelse i exit-
program uheldigt, at der lovgives om indgribende konsekvenser for over-
trædelse af nogle regler, hvis indhold p.t. fremstår ukendt eller usikkert, og
som skal reguleres ved en bekendtgørelse, der i sagens natur tidligst kan
5
træde i kraft samtidig med loven. Advokatrådet skal derfor opfordre til, at
der allerede nu vedtages evaluering og/eller revision inden for et år. Advo-
katrådet udtrykker endvidere fuld forståelse for den bagvedliggende hen-
sigt med, at den indsatte skal deltage i det fastsatte program på aktiv og
tilfredsstillende vis samt vise reel intention om at forlade den pågældende
rocker- eller bandegruppering. Kriterierne for en mulig prøveløsladelse
fremstår imidlertid subjektive og skønsprægede i en sådan grad, at det ved
en retlig prøvelse af afslag på prøveløsladelse kan blive vanskeligt at tilve-
jebringe et sikkert og bevisfast grundlag. Advokatrådet imødeser derfor, at
der ved den ventede bekendtgørelse i medfør af § 38, stk. 7, tages stilling
til dokumentationskravene, herunder overvejes høringspligt eller andre
retssikkerhedsgarantier forud for en afgørelse om ”manglende interesse”
eller lignende. Advokatrådet bemærker, at der i lovforslagets bemærknin-
ger om deltagelse i et program som vilkår for prøveløsladelse – i modsæt-
ning til bemærkninger om deltagelse i et program som betingelse for prø-
veløsladelse – ikke er anført, at deltagelsen skal være ”reel” eller lignende.
Dette kan skabe usikkerhed om, hvorvidt der foreligger en vilkårsovertræ-
delse. Advokatrådet bemærker endvidere, at de retssikkerhedsmæssige
bekymringer, der knytter sig til grundlaget for at nægte prøveløsladelse,
gør sig gældende med mindst samme styrke, hvor man afbryder en prøve-
løsladelse, hvor den dømte er på fri fod og muligvis har etableret familie-
og arbejdsliv.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at et udkast til den bekendt-
gørelse, som skal udstedes af justitsministeren om de programmer, krimi-
nalforsorgen skal fastsætte med henblik på at forebygge ny ligeartet krimi-
nalitet, sendes i høring. Endvidere anbefaler Institut for Menneskerettighe-
der, at der i lovforslaget redegøres for forholdet til grundloven og menne-
skeretten, herunder særligt forholdet til foreningsfriheden i Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention, for så vidt angår forslaget om skær-
pelse af reglerne for prøveløsladelse.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 fremgår det af
den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne er enige om at
holde antallet af kriminelle rockere og bandemedlemmer på fri fod i Dan-
mark så langt nede som muligt, og at dømte rockere og bandemedlemmer,
der ikke er indstillet på at forlade de kriminelle miljøer, derfor skal holdes
i fængsel så længe som muligt.
På den baggrund foreslår aftalepartierne, at prøveløsladelse af personer,
som er dømt efter straffelovens § 81 a, skal betinges af, at den pågældende
6
har deltaget i et exit-forløb fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at
forebygge ny kriminalitet, ligesom det skal fastsættes som et vilkår for en
eventuel prøveløsladelse, at den pågældende fortsat deltager i et exit-
forløb i prøvetiden.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at indsatte ikke har et rets-
krav på prøveløsladelse efter afsoning af en given del af en idømt fæng-
selsstraf, og at prøveløsladelse i alle tilfælde forudsætter, at den dømtes
forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig.
Den foreslåede ordning vil finde anvendelse, uanset hvilken af bestemmel-
serne nævnt i straffelovens § 81 a, den indsatte er dømt for overtrædelse
af, og begrebet ”ligeartet kriminalitet” henviser i den forbindelse alene til,
hvilken type af kriminalitet det fastsatte program har til formål at forebyg-
ge.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
foreslås det, at de nærmere regler om kriminalforsorgens programforløb
fastsættes administrativt. Som det fremgår samme sted, vil der i den for-
bindelse blive fastsat nærmere regler om, hvilke elementer programforlø-
bet vil skulle bestå af, ligesom der vil blive fastsat generelle retningslinjer
for, hvor lang tid inden tidspunktet for den eventuelle prøveløsladelse, at
programforløbet vil skulle iværksættes mv. Som det endvidere fremgår
samme sted, vil der i den forbindelse kunne fastsættes nærmere retnings-
linjer for, hvilke omstændigheder kriminalforsorgen vil skulle lægge vægt
på i forbindelse med vurderingen af, om den indsatte har deltaget i pro-
gramforløbet på tilfredsstillende vis. Et udkast til de nævnte retningslinjer
vil blive sendt i offentlig høring.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
forudsættes det i alle tilfælde, at den indsatte som betingelse for prøveløs-
ladelse deltager i det fastsatte program på aktiv og tilfredsstillende vis.
Dette indebærer bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt, at den indsatte blot mø-
der op til det fastsatte program, hvis ikke den pågældende i øvrigt er del-
tagende og viser interesse for det fastsatte program samt giver udtryk for
en reel intention om at forlade den relevante rocker- eller bandegruppe-
ring mv.
Justitsministeriet har i høringsfasen fundet anledning til i pkt. 2.1.3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger at tydeliggøre, at betingelsen om
deltagelse på aktiv og tilfredsstillende vis mv. tillige gør sig gældende i
7
forhold til deltagelse i det fastsatte program i prøvetiden. Ministeriet har
endvidere samme sted præciseret, at hvis en indsat, som prøveløslades
efter den foreslåede ordning, overtræder et vilkår om fortsat deltagelse i et
program, vil kriminalforsorgen som i dag kunne 1) tildele den pågældende
en advarsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden eller 3) under sær-
lige omstændigheder bestemme, at den pågældende skal indsættes til afso-
ning af reststraffen. Det fremgår nu endvidere, at det i den forbindelse
forudsættes med lovforslaget, at det i sager om overtrædelse af et vilkår
om fortsat deltagelse i et program fastsat af kriminalforsorgen vil være det
klare udgangspunkt, at den løsladte genindsættes til fortsat afsoning af
reststraffen. Det fremgår dog også, at der efter omstændighederne undta-
gelsesvist vil kunne reageres ved at tildele en advarsel, herunder hvis en
enkeltstående vilkårsovertrædelse er begået umiddelbart inden prøvetidens
udløb, eller der i øvrigt foreligger undskyldende omstændigheder.
I forhold til det af Landsforeningen af Forsvarsadvokater anførte bemær-
kes, at den foreslåede ordning ikke indebærer en lempelse i forhold til den
gældende bestemmelse i straffelovens § 38, stk. 5, hvorefter der kan ske
afskæring af prøveløsladelse under en verserende konflikt. Den foreslåede
bestemmelse fastsætter derimod, at personer, som er dømt efter straffelo-
vens § 81 a, i alle tilfælde – uanset om der foreligger en verserende kon-
flikt – som betingelse for prøveløsladelse skal deltage i et program fastsat
af kriminalforsorgen.
Særlig i forhold til det af Institut for Menneskerettigheder anførte bemær-
kes, at den foreslåede ordning om skærpelse af reglerne om prøveløsladel-
se bl.a. indebærer, at det er en forudsætning for prøveløsladelse af indsat-
te, som er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom,
at den indsatte forud for løsladelsen har deltaget i et program fastsat af
kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ligeartet kriminalitet. Ord-
ningen omfatter således personer, som er dømt for overtrædelse af nærme-
re angivne bestemmelser i straffeloven, hvor lovovertrædelsen har bag-
grund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af perso-
ner, og hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben mv. Da ordnin-
gen er begrundet i karakteren af den kriminalitet, som den indsatte har
begået, og ikke i den pågældendes tilknytning til en forening, findes det
ufornødent at foretage en nærmere vurdering af forholdet til grundloven
og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Advokatrådet bemærker, at der på ikrafttrædelsestidspunktet må forven-
tes, at der er indsatte, der efter de nugældende regler har en berettiget for-
8
ventning om snarlig prøveløsladelse, og som ikke har haft mulighed for at
påbegynde og deltage i det program, som efter den 1. juli 2017 skal være
en forudsætning for prøveløsladelse. Advokatrådet skal derfor opfordre til,
at det overvejes at indføje en overgangsregel, der tager højde for disse si-
tuationer.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at indsatte, som nævnt ovenfor, ikke
har et retskrav på prøveløsladelse efter afsoning af en given del af en
idømt fængselsstraf, og at prøveløsladelse i alle tilfælde forudsætter, at
den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig. Ministeriet har på
denne baggrund ikke fundet anledning til at foreslå en overgangsordning i
forhold til personer, der måtte være dømt efter straffelovens § 81 a og ind-
sat til afsoning på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Hvis lovforslaget
vedtages, vil ministeriet dog henlede kriminalforsorgens opmærksomhed
på, at det bør afspejles i de i lovforslaget nævnte programforløb, hvis én
eller flere indsatte på tidspunktet for lovforslagets ikrafttrædelse har ud-
sigt til snarlig prøveløsladelse.
1.2.3. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder det overordentlig betæn-
keligt at indføje straffelovens § 192 a i den foreslåede formulering af § 81
a og derved tilføje en yderligere skærpelse til den i forvejen meget hårdt
straffede og flere gange strafskærpede § 192 a.
Vestre Landsret anfører, at den foreslåede ændring af straffelovens § 81
a, hvorefter bestemmelsen udvides til også at omfatte lovovertrædelser, der
er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der
som led i konflikten anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse,
vil give anledning til yderligere spørgsmål om afgrænsning af den person-
kreds, der er omfattet af bestemmelsen. Det anføres, at det efter gældende
ret vil bero på en konkret vurdering af de oplysninger, der fremkommer
under sagen, herunder navnlig fra politiet, om der er ført bevis for, at en
person er omfattet af bestemmelsen.
Den Danske Dommerforening har tilsluttet sig Vestre Landsrets oven-
nævnte høringssvar, og Københavns Byret har henvist til dommerfor-
eningens høringssvar.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2 har Rigs-
politiet opgjort, at der i 2016 har været otte voldelige konflikter i rocker-
9
og bandemiljøet, og at der fortsat er stor risiko for voldelige hændelser i
visse områder af landet. Rigspolitiet har samtidig vurderet, at der i 2016
har været 54 skudepisoder i det offentlige rum, som vurderes at relatere
sig til rocker- og bandemiljøet. Skudepisoderne har fundet sted flere steder
i landet, og alene i hovedstadsområdet har der i den nævnte periode været
over 25 skudepisoder. Rigspolitiet har i perioden registreret tre døde og
36 sårede i relation til skudafgivelser, knivstikkeri mv. i rocker- og ban-
demiljøet. Disse skudepisoder er også gået ud over helt tilfældige alminde-
lige borgere, som er blevet såret af skud.
Som det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, er aftaleparti-
erne enige om, at rockernes og bandernes rå og hensynsløse adfærd skal
mødes med hårdere straffe, der utvetydigt viser samfundets afstandtagen.
På den baggrund vil aftalepartierne udvide straffelovens § 81 a, så be-
stemmelsen også omfatter den kriminalitet, der kan fremkalde en konflikt,
ligesom bestemmelsen også skal omfatte grove våbenlovsovertrædelser
efter straffelovens § 192 a.
Justitsministeriet har noteret sig det, som er anført af Vestre Landsret, og
kan i den forbindelse oplyse, at begrebet ”gruppe af personer” skal forstås
i overensstemmelse med gældende ret, jf. nærmere herom i lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1, hvilket bl.a. indebærer, at der skal
være mere end én person på hver side i konflikten. Som grupper anses ikke
kun formaliserede grupper med en fast struktur og rollefordeling medlem-
merne imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Bestemmelsen
omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et
fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situa-
tioner, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instru-
eret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller
truende begivenheder, som indtræffer.
1.2.4. Skærpet straf for skyderi mv. på offentligt tilgængeligt sted
Rigsadvokaten bemærker, at det af lovudkastet fremgår, at det inden for
kerneområdet af forslaget til § 81 b forudsættes, at straffen som udgangs-
punkt skal forhøjes med indtil det halve i forhold til den straf, der i dag
ville blive fastsat af domstolene, og anfører i den forbindelse, at det bør
præciseres, hvad dette indebærer i sager med meget langvarige fængsels-
straffe, herunder f.eks. om en straf på 12 års fængsel som udgangspunkt
10
forudsættes forhøjet til 18 års fængsel og en straf på 14 års fængsel som
udgangspunkt til fængsel på livstid.
Vestre Landsret noterer sig, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-
digheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Den Danske Dommerforening har tilsluttet sig Vestre Landsrets oven-
nævnte høringssvar, og Københavns Byret har henvist til dommerfor-
eningens høringssvar.
Advokatrådet anfører, at der synes at være asymmetri mellem § 81 a og § 81
b, da det i § 81 a angives, hvad den samlede straf kan blive, mens det i § 81 b
angives, hvad en straf kan stige med.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder det overordentlig betæn-
keligt at indføje straffelovens § 192 a i den foreslåede formulering af § 81
b og derved tilføje en yderligere skærpelse til den i forvejen meget hårdt
straffede og flere gange strafskærpede § 192 a.
Straffelovens § 81 b skal ses som et supplement til straffelovens § 81 a og
vil således alene finde anvendelse på forhold, som ikke samtidig omfattes
af § 81 a.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, kan straf-
fen efter straffelovens § 81 b forhøjes indtil det halve i forhold til den straf,
der ville blive fastsat af domstolene for tilsvarende lovovertrædelser, hvor
den foreslåede bestemmelse i § 81 b ikke finder anvendelse. Dette gælder
uanset den pågældende lovovertrædelses strafferamme.
Det forudsættes, at den øvre del af strafskærpelsesrammen – dvs. hvor
straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve – først og
fremmest vil skulle finde anvendelse i forbindelse med lovovertrædelser,
hvor skydevåben mv. bruges til personangreb på åben gade og andre lig-
nende offentligt tilgængelige steder, hvor andre mennesker i almindelighed
færdes, og hvor der er en risiko for, at forbipasserende eller omkringbo-
ende mv. kan blive ramt. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der
11
aktuelt befandt sig mennesker i det pågældende område, herunder om an-
grebet er foregået om aftenen eller om natten.
Det indebærer bl.a., at straffen i en sag, hvor en person eksempelvis afgi-
ver skud mod en anden person på åben gade, en villavej eller gennem vin-
duet til en café mv., som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve i
forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. I tilfælde,
hvor domstolene i dag ville udmåle en straf på 8 års fængsel – f.eks. i en
sag om drabsforsøg på åben gade ved brug af skydevåben – er det således
forudsat, at der fremover som udgangspunkt fastsættes en straf på 12 års
fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vur-
dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det
angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-
heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
For så vidt angår Rigsadvokatens bemærkning om den foreslåede bestem-
melses betydning for strafudmålingen i sager med meget langvarige fæng-
selsstraffe bemærkes det, at det ovenfor anførte om bestemmelsens anven-
delse også gælder i disse tilfælde.
1.2.5. Skærpelse af straffen for systematisk eller organiseret afpres-
ning
Retspolitisk Forening anfører, at der sker en voldsom strafskærpelse,
hvilket kan være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, da kriteriet ”systema-
tisk eller organiseret afpresning” forekommer elastisk.
Vestre Landsret noterer sig, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-
digheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Den Danske Dommerforening har tilsluttet sig Vestre Landsrets oven-
nævnte høringssvar, og Københavns Byret har henvist til dommerfor-
eningens høringssvar.
12
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3 vil det af-
hænge af en konkret vurdering, om der er tale om systematisk eller organi-
seret afpresning. Der vil i den forbindelse navnlig skulle lægges vægt på,
om der er tale om gentagne tilfælde af afpresning over for f.eks. en bestemt
erhvervsdrivende eller erhvervsdrivende i samme kvarter eller branche.
Der er ikke krav om, at alle tilfælde af afpresning udføres af den samme
gerningsperson, hvis afpresningen udøves af de pågældende efter aftale,
eller hvis gerningspersonen f.eks. har viden om, at det afpresningsforhold,
som den pågældende begår, indgår i en systematisk eller organiseret af-
presning af en eller flere forurettede udført af f.eks. andre medlemmer af
samme gruppering. Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2 vil dette eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den indledende
afpresning er udøvet af en eller flere personer, og hvor den efterfølgende
afpresning udøves af en anden person, der ikke har medvirket til den ind-
ledende afpresning, men som er bekendt med afpresningen.
Det er med forslaget forudsat, at der som udgangspunkt skal ske en forhø-
jelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den frihedsstraf for
systematisk eller organiseret afpresning, der hidtil har været fastsat af
domstolene.
Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vur-
dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det
angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-
heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
1.2.6. Lettere adgang til lukning af grupperingers klubhuse
Retspolitisk Forening anfører, at udvidelsen af lov om forbud mod op-
hold i bestemte ejendomme kan være retssikkerhedsmæssigt betænkelig,
da kriteriet om, at der kan nedlægges et forbud, når det angreb, der er risi-
ko for, må antages at have baggrund i en verserende konflikt mellem grup-
per er meget elastisk i forhold til, at bestemmelsens udvidelse er betydelig.
Med den foreslåede ændring vil der kunne nedlægges et opholdsforbud,
hvis der blot er foretaget ét voldeligt angreb mod en eller flere personer
med tilhørsforhold til en gruppering, og angrebet medfører risiko for et
13
gengældelsesangreb, der vil være til (betydelig) fare for personer, der bor
eller befinder sig i nærheden af ejendommen.
Der kan kun nedlægges et forbud, såfremt det angreb, der er risiko for, må
antages at have baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af per-
soner, hvor der som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer
eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, indebærer
udtrykket ”baggrund i” bl.a., at det skal kunne lægges til grund, at det
angreb, som risikeres, helt eller delvist er motiveret af at ville deltage i
eller reagere på en verserende konflikt mellem grupper af personer.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at begrebet ”konflikt” skal
forstås bredt, og at enhver uoverensstemmelse eller uenighed mellem to
eller flere grupper vil kunne udgøre en konflikt i lovens forstand.
Endelig fremgår det af bemærkningerne, at der med udtrykket ”grupper af
personer” bl.a. sigtes til, at der skal være mere end én person på hver side
i konflikten.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at den foreslåede æn-
dring har den konsekvens, at en gruppering, der ikke er voldelig og ikke er
kendt for våbenanvendelse, kan blive mødt med et forbud mod ophold i
klubhus eller lignende, hvis der vurderes at være en risiko for konflikt med
en anden gruppering, der er kendt for våben, hvilket landsforeningen fin-
der betænkeligt. Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at grundlo-
ven foreskriver foreningsfrihed og ejendomsrettens ukrænkelighed, og at
der bør udvises betydelig forsigtighed med begrænsning af friheden for
mennesker, der ikke selv har optrådt voldeligt, men kan tænkes at blive
udsat for vold. Endvidere finder landsforeningen, at definitionen af ”grup-
per” glider ud ad loven, da nu kun den ene gruppe behøver at være volde-
lig, og foreningen finder, at den foreslåede formulering kan medføre, at et
fredeligt trossamfund kan få lukket sit samlingssted, hvis de er forfulgt af
en gruppe, der er kendt for våbenanvendelse.
Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 2 (§ 1, stk. 3), er det et krav for at
kunne nedlægge forbud, at det angreb, der er risiko for, må antages at
have baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer, hvor
der som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer eller er
begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
14
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, vil det
fremover være en betingelse, at der mindst én gang som led i konflikten er
anvendt våben eller eksplosivstoffer eller begået brandstiftelse. Hvis der
nedlægges opholdsforbud på baggrund af en enkelt hændelse, vil forbud-
det alene kunne meddeles over for de personer eller i forhold til det til-
holdssted, der tilhører eller har tilknytning til den angribende gruppering.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.4.1 om lov-
forslagets forhold til grundlovens § 79 har ministeriet lagt vægt på, at kra-
vet om, at gruppen selv skal have gjort sig til angrebsmål ved at anvende
våben som led i konflikten, opretholdes. Der vil således – som hidtil – ikke
kunne nedlægges forbud, hvis den gruppe, som der er risiko for vil blive
angrebet med skydevåben eller sprængstoffer, ikke tidligere som led i op-
gøret har angrebet den anden gruppe.
Loven skaber således ikke hjemmel til, at der kan meddeles opholdsforbud
over for personer eller i forhold til et tilholdssted, hvis personerne eller
tilholdsstedet ikke har tilknytning til den angribende gruppering, ligesom
loven ikke skaber hjemmel til, at et fredeligt trossamfund kan få meddelt
opholdsforbud til sit samlingssted, hvis de er forfulgt af en gruppe, der er
kendt for våbenanvendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.5.4.1 og 2.5.4.3 om lovforslagets forhold til grundlovens §§ 79 og 73.
1.2.7. Afskæring af retten til at modtage besøg under en verserende
voldelig konflikt, overværelse af besøg, gennemlæsning af breve og
optagelse, påhøring eller aflytning af telefonsamtaler
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at forslaget vil med-
føre betydelige indgreb overfor indsatte alene baseret på politiets skøn.
Således udgør formuleringen ”…af politiet skønnes…” den eneste betin-
gelse for anvendelse af de foreslåede regler. Landsforeningen finder det
betænkeligt, at der slet ikke tilstræbes en kvalitativ vurdering af politiets
skøn, da dette ellers ikke kan prøves. Landsforeningen bemærker endvide-
re, at det er problematisk at indføre begrænsninger for indsatte, hvis be-
grænsningen ikke vedrører ordens- eller sikkerhedsmæssige forhold i rela-
tion til afsoningsstedet, og at disse tiltag rettelig burde reguleres i retspleje-
loven, idet der sigtes til relationen mellem afsoneren og forhold uden for
afsoningsstedet. Det er Landsforeningens opfattelse, at de i forslagets § 3
15
anførte ændringer har en ganske uacceptabel karakter og er i fundamental
strid med både muligheder for afsoning med en vis værdighed og retssik-
kerhedsprincipper for indsatte. Når der endvidere henses til, at kriminal-
forsorgens afgørelser i vidt omfang er undtaget aktindsigt, indebærer den
foreslåede bestemmelse en reel og meget væsentlig begrænsningsmulighed
i forhold til privatliv alene baseret på et skøn – foretaget af politiet – uden
reel mulighed for effektiv prøvelse/domstolsprøvelse.
Retspolitisk Forening anfører, at de foreslåede foranstaltninger i forhold
til besøg, brevveksling og telefonsamtaler indebærer elastiske vilkår af
skønsmæssig karakter, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Advokatrådet bemærker, at afgørelser vedrørende de foreslåede foran-
staltninger ikke vil kunne påklages administrativt i forhold til andre end
nærtstående. Henset til, at der vil være tale om forskelsbehandling og til
intensiteten af disse indgreb, finder Advokatrådet det bedst stemmende
med fundamentale retssikkerhedsprincipper, at der etableres klageadgang.
Advokatrådet bemærker, at to-instansprincippet – ud over at muliggøre en
prøvelse af en konkret afgørelse – indebærer en mere strukturel garanti for
den generelle kvalitet af trufne afgørelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslagets bemærknin-
ger præciseres, herunder især i forhold til kravet om tilknytning til en
gruppering, i forhold til i hvilken udstrækning kriminalforsorgen kan støtte
sig til tidligere udtalelser fra politiet og i forhold til at sikre, at der skal
foretages en kontinuerlig vurdering af de forhold, der ligger til grund for
vurderingerne.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 fremgår det af
den politiske aftale om Bandepakke III, at indsatte, som har tilknytning til
en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kri-
minalitet, skal underlægges brev- og besøgskontrol i videst muligt omfang
og skal afskæres fra at modtage besøg fra personer fra samme rocker-
eller bandegruppering under en verserende konflikt.
Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at pkt. 2.6 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger indeholder en detaljeret beskrivelse af, under
hvilke omstændigheder de foreslåede ordninger vil finde anvendelse.
For så vidt angår klageadgang bemærkes, at den foreslåede adgang til at
klage over kriminalforsorgens afgørelser om iværksættelse af de foreslåe-
16
de foranstaltninger svarer til den klageafgang, der gælder i forhold til
iværksættelse af foranstaltninger efter de gældende regler om besøg, brev-
veksling og telefonsamtaler.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning i forhold til besøgsafskæ-
ring svarer til den, der i dag gælder i forhold til afskæring af henholdsvis
udgang og prøveløsladelse efter henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 46,
stk. 3, og straffelovens § 38, stk. 5, samt § 41, stk. 5.
Fængselsforbundet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der ikke
kan ske optagelse af telefonsamtaler i lukkede fængsler. Det bør efter for-
bundets opfattelse også fremgå, hvis det samme er gældende for lukkede
afdelinger i åbne fængsler, eller om det udelukkende gør sig gældende i
lukkede fængsler.
Der kan efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, ske optagelse, påhøring
eller aflytning af telefonsamtaler i lukkede institutioner, hvis det er be-
grundet i ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Der kan – som det
fremgår af pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger – derimod
ikke ske optagelse, påhøring eller aflytning af telefonsamtaler i lukkede
institutioner, hvis det er begrundet i hensynet til at forebygge kriminalitet
uden for fængslet.
Med lovforslaget foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i straffuldbyr-
delseslovens § 57, stk. 4, hvorefter telefonsamtaler til og fra en indsat, som
af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en
gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimi-
nalitet, skal optages, påhøres eller aflyttes, medmindre det er åbenbart, at
det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af
hensyn til at forebygge kriminalitet.
1.2.8. Forsøgsordning med GPS-fodlænke
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at en eventuelt senere per-
manent løsning om vilkårskontrol med GPS-fodlænke fastsættes ved lov.
Kommunernes Landsforening er af den opfattelse, at muligheden for
afsoning med fodlænke sandsynligvis vil betyde, at flere unge kan fasthol-
de deres uddannelse eller arbejde samtidig med, at de afsoner straffen.
17
Justitsministeriet vil vurdere, i hvilket omfang reguleringen bør ske ved lov
eller bekendtgørelse, hvis der på et senere tidspunkt indføres en permanent
ordning med elektronisk overvågning ved prøveløsladelse og udgang.
1.3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige
ændringer:
- De foreslåede bestemmelser om deltagelse i et af kriminalforsorgen
fastsat program som betingelse for prøveløsladelse er sammenskre-
vet med en række tilsvarende bestemmelser, som indgik i det ud-
kast til forslag til ændring af retsplejeloven og forskellige andre lo-
ve (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til
fremmedkrigere), der har været sendt i offentlig høring i perioden
fra den 11. januar til den 8. februar 2017. Der er derfor foretaget en
tilpasning af lovforslagets § 1, nr. 1-11. For så vidt angår modtagne
høringssvar, der relaterer sig til denne del af lovforslaget, henvises
til pkt. 2 nedenfor.
- Der er foreslået en ændring af straffelovens § 41, stk. 5, der med
lovforslaget bliver til stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Dette er sket
for skabe parallelitet mellem straffelovens regler om, under hvilke
omstændigheder personer med tilknytning til en rocker- eller ban-
degruppering mv. skal prøveløslades uden såkaldte rocker- og ban-
devilkår.
- Der er indsat en territorialbestemmelse i lov om forbud mod ophold
i bestemte ejendomme § 4 på baggrund af drøftelser med Færøer-
nes Landsstyre.
- Der er foretaget en ændring af lovforslagets § 3, nr. 9, således at te-
lefonsamtaler – som et alternativ til optagelse – kan påhøres eller
aflyttes. Det er samme sted tilføjet, at hvis en telefonsamtale opta-
ges, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed, og at op-
tagelser af telefonsamtaler slettes, senest 6 måneder efter at de er
foretaget. Dette er sket for at skabe parallelitet mellem straffuld-
byrdelseslovens almindelige regler om, hvilke foranstaltninger, der
kan iværksættes over for indsattes telefonsamtaler, og den foreslåe-
de ordning.
- Det er i henholdsvis pkt. 2.6.3.2.1 og pkt. 2.6.3.2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger præciseret, at det altid vil være persona-
let i den institution, hvor den indsatte er placeret, der vil skulle
henholdsvis gennemlæse breve, overvære besøg og kontrollere te-
18
lefonsamtaler og vil kunne træffe afgørelse om, at et igangværende
besøg skal afbrydes.
- Det er foreslået, at åbningen af breve med henblik på gennemlæs-
ning, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, ikke skal ske i den indsattes påsyn,
hvorfor der er indsat en bestemmelse herom i lovforslagets § 3, nr.
4.
Herudover er der foretaget visse ændringer af lovteknisk og korrekturmæs-
sig karakter. Det kan i den forbindelse navnlig oplyses, at de foreslåede
nyaffattelser af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme § 1, stk.
2 og 4, er ændret således, at der indsættes nye formuleringer i de eksiste-
rende bestemmelser. Dette sker af lovtekniske grunde, som ikke medfører
indholdsmæssige ændringer i forhold til det udkast til lovforslag, der har
været sendt i offentlig høring.
2. Høring over forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskel-
lige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser
til fremmedkrigere)
2.1. Høringen
Et udkast til de dele af lovforslagets § 1, nr. 1-11, der drejer sig om prøve-
løsladelse og fastsættelse af vilkår for personer, som er dømt for overtræ-
delse af en af de i straffelovens kapitel 12. og 13. omhandlede forbrydel-
ser, og som ikke er udvist ved dom, har i perioden fra den 11. januar 2017
til den 8. februar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Akademikerne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AK-Samvirke, Amne-
sty International, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger,
Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ASE, ATP, BDO,
Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bestyrelsesforeningen for
Social- og Sundhedsskolerne, Brancheforeningen Telekommunikationsin-
dustrien, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School, Juri-
disk Institut, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Konservative Stu-
derende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og Journalist-
højskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dan-
19
ske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Senio-
rer Danske, SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Univer-
siteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, Diverse A-kasser, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening (FA), Folketingets Ombudsmand, Forbundet af Offent-
lige Ansatte (FOA), Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af
Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af kommunale socia-
le-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offent-
lige Anklagere, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Frit Forum, Socialdemokratiske Studerende, Frivil-
ligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Fængselsforbundet i Danmark, Gymnasiernes Bestyrel-
sesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærer-
forening (HL), HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark,
Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Justitia,
KL, Kraka, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns
Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug & Fødevarer, Landforenin-
gen for førtidpensionister, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen
SIND, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Lands-
organisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelssko-
leelever, Landsskatteretten, LEV, Lærernes Centralorganisation, Lærerstu-
derendes landskreds, Politiforbundet, Private Gymnasier og Studenterkur-
ser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstuderendes
Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle
uddannelser (RKU), Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Retspo-
litisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigs-
ombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Er-
hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for
psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammen-
slutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), samtlige byretter,
Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, SAND, SRF Skattefaglig For-
ening, Statsforvaltningerne, Studenterrådgivningen, Syddansk Universitet,
Juridisk Institut, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling
Danmark, Uddannelsesforbundet, Udviklingshæmmedes Landsforbund,
Vestre Landsret, VEU-rådet, VUC, Lederforeningen og VUC, Bestyrelses-
20
foreningen, ÆldreForum, Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet
og Juridisk Institut Aarhus Universitet.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Danmarks Evalueringsinstitut, Ældresagen, Foreningen af danske
lægestuderende, Danske Ældreråd, Vestre Landsret, Rådet for Psy-
kisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Sø- og Handelsretten, Danske Er-
hvervsakademier, Dansk Byggeri, Advokatrådet, Danske Erhvervs-
skoler – og Gymnasier, Folketingets Ombudsmand, Landbrug & Fø-
devarer, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser, Rigsombudsmanden på Færøerne, Danske Stude-
rendes Fællesråd, Fængselsforbundet i Danmark, Datatilsynet, Aar-
hus Kommune, Justitia, Foreningen af Offentlige Anklagere, Byrets-
præsidenterne, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle ud-
dannelser (RKU), Retspolitisk Forening, Udbetaling Danmark, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Teleindustrien, Institut for Menneskeret-
tigheder, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Østre Landsret, Rigspo-
litiet, Fiberby, IT-Politisk Forening, Dansk Industri, DK Hostmaster,
Telia Danmark, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Den Danske
Dommerforening, PET og Dansk Erhverv.
Justitsministeriets kommentarer til de høringssvar, der relaterer sig til de
nævnte dele af lovforslaget, er anført i kursiv.
2.2. Høringssvarene
2.2.1. Deltagelse i et program fastsat af kriminalforsorgen som betin-
gelse for prøveløsladelse og som vilkår i forbindelse med eventuel prø-
veløsladelse
Aarhus Kommune oplyser, at kommunen i et tæt samarbejde med Østjyl-
lands Politi har positive erfaringer med at arbejde med mentorprogrammer
over for radikaliserede unge. Aarhus Kommune er således positiv over for,
at der indføres et krav om, at radikaliserede indsatte (straffelovens kapitel
12 og 13) skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen for at blive
prøveløsladt, herunder at der i lovforslaget lægges op til et tæt samarbejde
imellem kriminalforsorgen, politi og kommune, således at det er muligt at
tage afsæt i den erfaring og viden, som er opbygget i regi af Infohuse.
Aarhus Kommune gør endvidere opmærksom på, at det er kommunens
21
erfaring, at der i en sådan indsats skal indtænkes et stort motivationsarbej-
de over for borgere, der måske ikke er interesserede i første omgang.
Retspolitisk Forening oplyser, at foreningen finder det vigtigt, at der som
led i prøveløsladelsesvilkårene kan fastlægges programmer, der forebygger
ny ligeartet kriminalitet.
Justitsministeriet har noteret sig det tætte samarbejde mellem Aarhus
Kommune og Østjyllands Politi og Retspolitisk Forenings positive syn på
den nævnte del af lovforslaget.
2.3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er foretaget visse ændringer af lovteknisk og korrekturmæssig karak-
ter.