Orientering om høring fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om høring over forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Forhøjelse af
procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved
overførsel af midler fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v.).
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsbrev og forslag til lov om
ændring af varmeforsyningsloven, elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (herefter
”udligningsloven”) i høring.
Jeg ved, at udvalget er bekendt med, at det uafhængige Energitilsyn den 31. januar
2017 i en konkret sag traf afgørelse om, at EnergiGruppen Jylland Varme A/S i
priserne for varme kan indregne forrentning af indskudskapital for årene 2011 til
2017 på i alt 172 mio. kr. på nærmere fastsatte vilkår. En række andre
virksomheder har tilsvarende ansøgt om en forrentning af indskudskapital svarende
til et beløb på samlet ca. 3,4 mia. kr.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at Energitilsynets
afgørelse kan føre til uhensigtsmæssige prisstigninger for de tilsluttede
varmeforbrugere, hvis varmeforsyningsvirksomhederne indregner forrentning af
indskudskapital efter tilsvarende principper, som Energitilsynet har anvendt i sin
afgørelse af EnergiGruppen Jylland Varme A/S’ ansøgning om tilladelse til at
indregne forrentning af indskudskapital.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer på den baggrund, at det er
nødvendigt at foretage ændringer i lovgivningen, der begrænser kommunernes
incitament til at udtage midler fra varmeforsyningsvirksomhederne, hvis
kommunerne ansøger om at indregne forrentning af indskudskapital i
varmepriserne.
Det forventes, at ændringerne vil medføre, at en kommune som i dag kan udtage
midler fra sin varmeforsyningsvirksomhed, der hidrører fra forrentning af
indskudskapital, vil have et meget begrænset incitament til at udtage midlerne til
kommunen.
Formålet med forslaget til ændring af udligningsloven er at begrænse
kommunernes incitament til at udtage midler fra varmeforsyningsvirksomhederne,
hvis kommunerne via sin varmeforsyningsvirksomhed ansøger om at indregne
forrentning af indskudskapital i varmepriserne.
Ministeren
Dato
3. maj 2017
J nr. 2017 - 1505
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 213 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
Baggrunden er, at staten vil modregne kommunen krone for krone i statstilskuddet,
såfremt kommunen har modtaget midler fra sine forsyningsvirksomheder, og
midlerne hidrører fra forrentning af indskudskapital, der indregnes i varmepriserne.
Det er imidlertid ikke hensigten at forhindre forsyningsvirksomhederne i at anvende
midler fra forrentning af indskudskapital til andre aktiviteter på forsyningsområdet,
og der ændres ikke med lovforslaget på gældende ret i forhold til at anvende midler
indenfor forsyningssektoren.
Formålet med forslaget til ændring af varmeforsyningsloven er i forhold til reglerne
om kommunal modregning at sidestille varmeproduktionsanlæg og
varmefremføringsanlæg.
Som følge af lovforslaget vil også uddelinger m.v., der hidrører fra
varmeproduktionsanlæg, blive omfattet af registreringspligten og den efterfølgende
modregning i den enkelte kommunes statstilskud, jf. § 23 l. Baggrunden for
udvidelsen er, at en del af værdierne i sektoren vurderes at ligge i
produktionsleddet, herunder midler som hidrører fra forrentning af indskudskapital.
Formålet med forslaget til ændring af elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven
er at foretage enkelte konsekvensrettelser, der skyldes ændringerne i
udligningsloven.
Herudover kan jeg oplyse udvalget om, at jeg i tillæg til lovforslaget vil udstede
bekendtgørelser, der i videst muligt omfang skal skærme varmeforbrugerne mod
lignende sager. Disse bekendtgørelser udstedes med hjemmel i den gældende
varmeforsyningslov.
Jeg skal samtidig fremhæve, at loven forventes at få virkning fra fremsættelsen
den. 3. maj 2017.
Lovforslaget sendes i høring den 3. maj 2017 med frist for afgivelse af høringssvar
den 8. maj 2017 kl 12. Høringsfristen er fastsat med henblik på, at høringssvarene
kan tages i betragtning inden lovforslaget skal 1. behandles.
Jeg vil herefter sende høringssvar og høringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg skal samtidig beklage den korte høringsfrist, men det er nødvendigt at forkorte
denne, hvis reglerne skal nå at træde i kraft inden udmeldingen af det kommende
statstilskud, og Folketinget kan få den fornødne tid til at behandle lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Fremsat den 3. maj 2017 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner
(Forhøjelse af procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler fra kommunale
varmeforsyningsvirksomheder m.v.)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307
af 24. november 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1498 af
23. december 2014, § 154 i lov nr. 1520 af 27. december
2014, § 1 i lov nr. 745 af 1. juni 2015 og § 6 i lov nr. 132 af
16. februar 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 23 l, stk. 1, indsættes efter »anlæg til«: »produktion el-
ler«.
2. I § 23 l, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ved registreringen opgøres forrentning af indskudskapi-
tal på særskilt konto.«
3. I § 23 l, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 15, stk. 1-4« til: »§ 15,
stk. 1-5«
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25.
april 2016, som ændret ved § 8 i lov nr. 427 af 18. maj 2016,
§ 1 i lov nr. 1755 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 1756
af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 37, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 15, stk. 1-4« til: »§ 15,
stk. 1, 2, 4 og 5«.
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1157 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr.
1755 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 35, stk. 7, ændres »§ 15, stk. 5« til: »§ 15, stk. 6«.
§ 4
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »og § 23 l, stk. 10, i
lov om varmeforsyning«: », jf. dog stk. 3«
2. I § 15, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
3. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den i stk. 1 og stk. 2, nævnte modregningspro-
cent ændres til 100 pct., hvis uddelingen eller vederlaget ved
afståelse, jf. § 23 l, stk. 1, hidrører fra forrentning af ind-
skudskapital, som kan indregnes i medfør af regler udstedt
efter § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning. I det omfang de i
1. pkt., nævnte uddelinger eller vederlag anvendes på aktivi-
teter omfattet af lov om varmeforsyning, lov om elforsy-
ning, lov om fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, in-
den for en kommunal koncernstruktur, finder 1. pkt. ikke an-
vendelse.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 3. maj 2017.
Lovforslag nr. L 213 Folketinget 2016-17
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2017 - 2446
CI000276
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 213 Bilag 1
Offentligt
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Rammer for modregning af statstilskud vedrørende varmeforsyning i forhold til kommunerne
2.1. Gældende ret
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Konsekvenser for kommunerne
3.2. Konsekvenser for staten
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Energitilsynet har den 31. januar 2017 i en konkret sag af-
gjort, at EnergiGruppen Jylland Varme A/S i priserne for
varme kan indregne forrentning af indskudskapital for årene
2011 til 2017 på i alt 172 mio. kr. efter regler i afskrivnings-
bekendtgørelsen på nærmere fastsatte vilkår. Derudover har
57 andre varmeselskaber ansøgt om en tilsvarende forrent-
ning af indskudskapital svarende til et beløb på ca. 3,4 mia.
kr.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering,
at afgørelsen kan føre til uhensigtsmæssige prisstigninger
for varmeforbrugene. Det er ministeriets vurdering, at der
kan være tale om anseelige beløb, som kan indregnes over
en relativ kort periode. Ministeriet vurderer derfor, at det er
nødvendigt at foretage ændringer i lovgivningen, der be-
grænser kommunernes incitament til at udtage midler fra
varmeforsyningsvirksomhederne, hvis kommunerne har ind-
regnet forrentning af indskudskapital i varmepriserne.
Der foreslås med lovforslaget at indføre en ordning med 100
pct. modregning i den enkelte kommunes statstilskud efter
bestemmelserne i lov om varmeforsyning og lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kommuner, når der
overføres udlodninger af eller vederlag fra afståelse af kom-
munernes varmeforsyningsvirksomheder til kommunerne,
hvis udlodningen eller vederlaget hidrører fra forrentning af
indskudskapital og ikke anvendes til aktiviteter indenfor for-
syningsområdet.
Det forventes, at en kommune, som i dag kan overføre ud-
lodninger eller vederlag, der hidrører fra forrentning af ind-
skudskapital fra sin varmeforsyningsvirksomhed, med lov-
forslaget vil have et meget begrænset incitament til at over-
føre udlodninger eller vederlag fra forrentning af indskud-
skapital fra sin varmeforsyningsvirksomhed til kommunen.
3
Det skyldes, at staten i så fald vil modregne kommunen kro-
ne for krone i statstilskuddet. Der modregnes allerede i dag
med 40-60 procent i sådanne udlodninger og vederlag under
nærmere fastsatte betingelser. Med forslaget foreslås det at
hæve modregningssatsen til 100 pct.
Ministeriet vil foruden dette lovforslag udstede bekendtgø-
relser, der skal begrænse omfanget af nye ansøgninger efter
de gældende regler samt udjævne prisstigningerne, for i vi-
dest muligt omfang at skærme varmeforbrugerne mod lig-
nende sager. Disse bekendtgørelser kan udstedes med hjem-
mel i den gældende varmeforsyningslov.
Det er ikke hensigten at forhindre kommunerne i at anvende
midler fra forrentning af indskudskapital til andre aktiviteter
på forsyningsområdet.
Der ændres ved lovforslaget ikke ved gældende ret i forhold
til at anvende midler indenfor forsyningssektoren. Dvs. hvis
forrentningsmidlerne anvendes indenfor forsyningssektoren,
fraregnes det anvendte beløb i det beløb, hvoraf der foreta-
ges 100 pct. modregning. Det indebærer, at forrentningsmid-
lerne bl.a. kan anvendes til investeringer indenfor varme-,
el- og gassektoren samt sideordnede aktiviteter efter gæl-
dende regler, uden at kommunerne pålægges modregning.
Herudover foreslås det, at varmeproduktionsanlæg omfattes
af modregningsreglerne.
2. Rammer for modregning i statstilskud vedrørende varme-
forsyning i forhold til kommunerne.
2.1. Gældende ret
I lov om varmeforsyning er fastsat regler om kommuners re-
gistrering og indberetning af uddelinger fra og vederlag ved
afståelse af ejerandele i varmeforsyningsvirksomheder med
henblik på modregning i den enkelte kommunes generelle
statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner.
Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, at kom-
muner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved
afståelse af ejerandele i virksomheder, der ejer eller i perio-
den efter den 20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring
af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der direkte
eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003
har ejet andele i sådanne virksomheder.
Det følger endvidere af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5,
at kommuner senest den 1. februar hvert år skal indberette
visse registreringer til Energitilsynet. Kommuner skal blandt
andet indberette den dato, hvor eventuelle uddelinger eller
vederlag fra afståelser er til rådighed for kommunen (rådig-
hedsdatoen), og beløbets størrelse. Energitilsynet træffer
herefter afgørelse om bl.a. godkendelse af de indberettede
rådighedsbeløb og rådighedsdatoer, jf. varmeforsyningslo-
vens § 23 l, stk. 9.
Energitilsynet skal efter § 23 l, stk. 10, 1. pkt., senest den 1.
maj hvert år give Økonomi- og Indenrigsministeriet medde-
lelse om de godkendte rådighedsbeløb.
Det følger endvidere af varmeforsyningslovens § 23 l, stk.
10, 2. pkt., at Økonomi- og Indenrigsministeriet herefter re-
ducerer kommunens statstilskud efter bestemmelserne i §
15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle til-
skud til kommuner.
I medfør af varmeforsyningsloven § 23 n, stk. 1, er der ud-
stedt bekendtgørelse nr. 1297 af 15. december 2008 om
kommuners indberetning og erklæringer efter elforsynings-
lovens §§ 37 og § 37 a, og varmeforsyningslovens §§ 23 l
og 23 m. Bekendtgørelsen indeholder de nærmere regler om
kommuners indberetning til Energitilsynet. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren er derudover i medfør af samme
bestemmelse bemyndiget til at fastsætte regler om doku-
mentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 23 l,
stk. 2 og 5.
Det følger af varmeforsyningsloven § 20, stk. 1, at varme-
forsyningsvirksomheder omfattet af loven, i priserne for le-
vering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp
eller gas, bortset fra naturgas, med det formål at levere ener-
gi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand,
kan indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og
andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og
salg, omkostninger som følge af offentlige forpligtelser samt
finansieringsudgifter.
Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges i var-
meforsyningslovens § 20, stk. 2, til at fastsætte regler om, at
andre udgifter og omkostninger end de i § 20, stk. 1, nævnte
kan indregnes i priserne for varme, bl.a. indregning af for-
rentning af indskudskapital. Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige
afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrent-
ning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning med
senere ændring. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at
Energitilsynet kan tillade, at der i priser for levering af op-
varmet vand, damp eller gas indregnes en rimelig forrent-
ning af indskudskapital.
Efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommunerne ydes et statstilskud til kommunerne. Stats-
tilskuddet fordeles, jf. lovens § 14, stk. 4, efter forlods regu-
lering for statens udgifter til bl.a. landsudligningen og udlig-
ningstilskuddet til kommuner med et højt strukturelt under-
skud i forhold til de enkelte kommuners andel af det samle-
de indbyggertal.
4
Reglerne for modregning i den enkelte kommunes statstil-
skud fremgår af lovens § 15.
Det fremgår af § 15, stk. 1, 1. pkt., at de efter § 14 opgjorte
tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb
svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådig-
hedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i
lov om elforsyning og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsy-
ning, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådig-
hedsbeløbet inklusive beregnet forrentning fratrukket til-
skudsreduktionen. Beløbet udloddes med en tiendedel hvert
år i ti år.
Herudover følger det af lov om kommunal udligning og ge-
nerelle tilskud til kommuner § 15, stk. 2, at modregnings-
procenten ændres til 60, såfremt der ikke sker deponering.
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Energitilsynet har den 31. januar 2017 truffet afgørelse om
godkendelse af forrentning af indskudskapital for Energi-
Gruppen Jylland Varme A/S på 172 mio. kr. for 2011-2017.
Sagens journalnummer er 12/15252.
I den konkrete sag fandt Energitilsynet, at EnergiGruppen
Jylland Varme A/S i priserne for varme kan indregne for-
rentning af indskudskapital for årene 2011 til 2017 på i alt
172 mio. kr., jf. § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven, og jf. §
6 i afskrivningsbekendtgørelsen på nærmere fastsatte vilkår.
Derudover har 57 andre varmeforsyningsvirksomheder an-
søgt om en tilsvarende forrentning af indskudskapital sva-
rende til et beløb på ca. 3,4 mia. kr.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering,
at afgørelsen kan føre til uhensigtsmæssige prisstigninger
for varmeforbrugerne. Ministeriet vurderer, at der kan være
tale om anseelige beløb, der kan indregnes over en relativ
kort periode. Det vurderes derfor nødvendigt med en række
ændringer i lovgivningen, der har til formål at mindske inci-
tamentet til at opkræve forrentning af indskudskapital, der er
større end en almindelig markedsbaseret forrentning af virk-
somhedens anvendte kapital.
Det foreslås med lovforslaget at begrænse kommuners inci-
tament til at overføre udlodninger og vederlag ved afståelse
fra sine varmeforsyningsvirksomheder til kommunen, når
pengene hidrører fra forrentning af indskudskapital.
Efter de nuværende regler bliver en kommune modregnet i
statstilskuddet med, efter omstændighederne, 40-60 pct., når
kommunen modtager udlodninger fra eller vederlag ved af-
ståelse af varmedistributionsanlæg. Der foreslås en ordning,
hvorefter modregningsprocenten ændres til 100, såfremt
midlerne hidrører fra forrentning af indskudskapital, der er
indregnet i medfør af regler udstedt efter varmeforsynings-
lovens § 20, stk. 2, og ikke anvendes til aktiviteter indenfor
forsyningsområdet.
I det omfang, midlerne inden for kommunens koncernstruk-
tur anvendes på aktiviteter omfattet af lov om varmeforsy-
ning, lov om elforsyning, lov om fjernkøling eller lov om
naturgasforsyning, finder den foreslåede § 15, stk. 3, 1. pkt.,
dog ikke anvendelse. Forslaget betyder, at der ikke skal
foretages modregning i udlodninger fra eller vederlag ved
afståelse af varmedistributionsanlæg, der hidrører fra for-
rentning af indskudskapital, såfremt udlodningerne eller ve-
derlaget anvendes til aktiviteter på forsyningsområdet inden-
for en koncernstruktur.
Det foreslås, at modregningsreglerne udvides til også at om-
fatte udlodning fra eller vederlag ved afståelse af produkti-
onsanlæg. Udvidelsen har til formål yderligere at øge kom-
munernes incitament til at anvende eventuel forrentning i
forsyningssektoren.
Uddelinger fra og vederlag ved salg af kraftvarmeanlæg er
reguleret efter lov om elforsyning § 37. Overførsel af sådan-
ne uddelinger og vederlag til kommuner modregnes efter
disse regler med 40-60 pct., jf. lov om elforsyning § 37, stk.
10, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner § 15, stk. 1 og 2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer at gen-
nemføre ændringer af forrentningsreglerne med det formål
at begrænse størrelsen af det forrentningsbeløb, som Energi-
tilsynet kan godkende, samt afværge urimelige og pludselige
stigninger i varmeprisen som følge af indregning af forrent-
ning af indskudskapital. Disse ændringer forventes gennem-
ført ved bekendtgørelse.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil endvidere
overveje, hvorvidt der skal fastsættes regler om, at virksom-
heden skal indsætte midler, der hidrører fra forrentning fra
indskudskapital, på en særskilt konto.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige beskrives nedenfor.
3.1. Konsekvenser for kommunerne
5
Det forventes, at ændringen har betydning for de 52 kom-
muner, der helt eller delvist ejer varmeforsyningsvirksomhe-
der, som i perioden 2000 – 2017 har ansøgt om forrentning
af indskudskapital under de gældende regler. Reglerne om
kommunal modregning omfatter alle kommuner, der ejer en
varmeforsyning – også kommuner, hvis varmeforsyning på
nuværende tidspunkt ikke har ansøgt om forrentning af ind-
skudskapital.
Der er særligt fire usikkerhedsparametre, der gør sig gæl-
dende i forhold til at estimere de økonomiske konsekvenser
af lovændringen. De to første gør estimatet af det samlede
forrentningsbeløb usikkert, mens de to sidste vanskeliggør
vurderingen af kommunernes planlagte adfærd under de ek-
sisterende regler. Konklusionen er, at beregningerne i det
følgende er behæftet med stor usikkerhed.
Usikkerheden skyldes for det første, at Energitilsynet foreta-
ger en individuel vurdering af, hvad en rimelig forrentning
er for hver enkelt virksomhed. Da der ikke er klarhed over,
hvad ”rimelig forrentning” indebærer for den enkelte virk-
somhed, er det uvist, hvilken forrentning virksomhederne
reelt får lov at opkræve. Indtil Energitilsynet har taget stil-
ling i den enkelte sag, er både forrentningsgrundlaget og for-
rentningssatsen ukendt, og det er uklart, hvilke år virksom-
heden kan få lov at indregne en forrentning for. I princippet
kan Energitilsynet nå frem til en forrentning på 0 kr.
For det andet er der kun truffet to afgørelser, begge for den
samme virksomhed, og dermed er der begrænset empiri,
hvorved det er sværere at estimere, hvad øvrige virksomhe-
der får godkendt.
For det tredje er det uvist, i hvilket omfang ejerkommunerne
under de nuværende modregningsregler vil udlodde midler-
ne eller fastholde dem i virksomheden eller koncernen.
For det fjerde er det også uvist, i hvilket omfang kommuner-
ne foretrækker at deponere udlodningerne, hvorved de mod-
regnes med 40 pct., eller trække midlerne ud med det
samme, hvorved de modregnes med 60 pct., og dermed er
det usikkert, hvor stor en modregning, der foretages.
Konsekvensvurderingerne er foretaget på baggrund af to be-
regninger. Et konservativt estimat over forrentning, og et te-
oretisk, højt estimat. Energitilsynets afgørelser vedrørende
forrentning af indskudskapital i virksomhederne skønnes at
ligge inden for det interval, der defineres af de to beregnin-
ger, men det er behæftet med betydelig usikkerhed.
Estimaterne viser, at de indsendte ansøgninger fra varme-
virksomheder ejet af de 52 kommuner kan lede til indreg-
ning af et samlet forrentningsbeløb på mellem 2 og 8 mia.
kr. for perioden 2000-2017 plus mellem 90 og 550 mio. kr.
årligt fra nye ansøgninger fra 2018 og fremefter. Virksom-
hederne har mulighed for at søge om forrentning af indskud-
skapital for 2017 frem til sidste dag i deres regnskabsår.
Forrentningsbeløbet for 2017 kan derfor fortsat vokse. Den
historiske forrentning for 2000-2017 antages indregnet i var-
mepriserne over fire år, hvor nye ansøgninger samtidig ind-
regnes i et samlet beløb. Det samlede indregningsbeløb sva-
rer til mellem 0,6 og 2,5 mia. kr. per år.
Nuværende regler om modregning
Hvis en kommune vælger at deponere beløbet over en 10-
årig periode, hvor beløbet frigives løbende med en tiendedel
om året, sker der modregning i den pågældende kommunes
andel af det samlede statstilskud med 40 pct. af beløbets
størrelse. Hvis kommunen derimod vælger ikke at deponere
beløbet (dvs. at kommunen trækker hele beløbet op i kom-
munen med det samme), modregnes kommunen med 60 pct.
af beløbet.
Det beløb, som en kommune modtager netto efter reduktion
i deres andel af statstilskuddet, indgår i opgørelsen af kom-
munernes samlede indtægter fra overskud, forrentning mv. i
forsyningssektoren. Dette beløb modregnes som udgangs-
punkt i det samlede statstilskud til kommunerne i forbindel-
se med de årlige økonomiforhandlinger med staten. Det vil
sige, at kommunerne kollektivt modregnes i deres samlede
statstilskud, hvis én eller flere kommuner udlodder over-
skud, forrentning eller vederlag fra en fjernvarmevirksom-
hed.
Modregning ved nuværende regler
Ovenfor blev det samlede forrentningsbeløb, der kan indreg-
nes i varmeprisen for de 52 kommuner, opgjort til mellem
0,6 og 2,5 mia. kr. per år fra 2018 til 2021.
Under antagelse af, at virksomhederne udlodder det fulde
forrentningsbeløb hvert år med 60 pct. modregning, bliver
den direkte modregning for den kommune, der modtager be-
løbet på mellem 0,4 og 1,3 mia. kr. om året, afhængigt af,
hvor store forrentningsbeløb Energitilsynet godkender. Det-
te vurderes at være et overkantsskøn. De resterende 40 pct.
af forrentningsbeløbet modregnes herefter som udgangs-
punkt i kommunernes samlede statstilskud ved forhandling
om kommunernes økonomi. Det betyder, at der teoretisk set
sker en samlet modregning i statstilskuddet på 100 pct. af
det udloddede beløb. Den enkelte kommune vil under de nu-
værende regler have en positiv nettogevinst ved udlodnin-
gen på ca. 40 pct. af det udloddede beløb.
Kommunerne vil kunne reducere modregningsprocenten til
40 pct. ved en frigivelse over 10 år. Dette vil maksimere
kommunernes totale fortjeneste inden for en tiårig periode,
men resultere i en betydeligt lavere årlig fortjeneste. De re-
6
sterende 60 pct. af forrentningsbeløbet modregnes herefter
som udgangspunkt i kommunernes samlede statstilskud ved
forhandling om kommunernes økonomi. Det betyder, at der
teoretisk set sker en samlet modregning i statstilskuddet på
100 pct. af det udloddede beløb. Den enkelte kommune vil
under de nuværende regler have en positiv nettogevinst ved
udlodningen på ca. 60 pct. af det udloddet beløb.
Det vurderes, at incitamentet til at udlodde forrentning fjer-
nes helt ved en modregningsprocent på 100. For de kommu-
ner, der udlodder forrentning, vil ændringen af modreg-
ningsprocenten betyde en reduktion i årlig indtægt ved ud-
lodning af forrentning på i alt maksimalt 0,9 mia. kr. per år.
3.2. Konsekvenser for staten
Energitilsynet har kun truffet afgørelse om forrentning af
indskudskapital i to sager om EnergiGruppen Jylland Varme
A/S (i dag Eniig). Denne forrentning er endnu ikke udlod-
det. Der er derfor endnu ikke sket udlodning af godkendt
forrentning af indskudskapital, og derfor heller ikke mod-
regning i statstilskuddet. Når Energitilsynet træffer afgørelse
om forrentning af indskudskapital i de ca. 60 ikke-afgjorte
sager om forrentning, vil der fremadrettet kunne ske mod-
regning som følge af udlodninger, hvis de nuværende mod-
regningsregler bibeholdes. Der vurderes ikke at ville ske ud-
lodning, hvis reglerne ændres til 100 pct. modregning for
den enkelte kommune.
For staten vil ændringen i modregningsprocenten indebære,
at statens tilskud til kommunerne i fremtiden bliver højere
relativt til, hvis de gældende regler var bibeholdt. Hvis de
gældende regler stadig havde effekt, ville statstilskuddet bli-
ve reduceret med et beløb svarende til de samlede udlodnin-
ger fra varmeforsyningsvirksomheden til kommunen. Med
regelændringen forventes virksomhederne at afstå fra at ud-
lodde forrentningsbeløbet, hvorved modregningen i statstil-
skuddet forsvinder. Effekten heraf vurderes at være i størrel-
sesordenen 0 – 2,5 mia. kr. årligt på statsfinanserne frem til
og med 2021. Herefter vil effekten maksimalt svare til den
årlige forrentning. Spændet illustrerer, at det er uklart, hvor
stor en andel virksomhederne vil udlodde, og om kommu-
nerne vil trække pengene ud med det samme (60 pct. mod-
regning) eller deponere udlodningen på en konto for løbende
over en tiårig periode at modtage udlodningen i ti lige store
dele (40 pct. modregning).
Kommuner er ikke skattepligtige og vil derfor være skattefri
af en udlodning fra sin varmeforsyningsvirksomhed til kom-
munen. Derfor vurderes det, at der ingen skatteeffekt er ved
lovændringerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Idet lovforslaget alene ændrer modregningsprocenten for
kommunernes statstilskud, når der overføres midler fra kom-
munernes varmeforsyningsvirksomheder til kommunerne,
vurderes der ikke at være økonomiske eller administrative
konsekvenser for virksomhederne
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring i
perioden fra den 3. maj til den 8. maj 2017 hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen
Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S,
Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for De-
central Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvind-
møller,
Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-,
Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),
DANICA RESOURCES APS,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Uni-
versitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Ex-
ploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri
Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri,
Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gaste-
knisk Center (DGC),
7
Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell
A/S,
Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL),
Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DAN-
SKE ARK, Danske Maritime, Danske Udlejere, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatil-
synet,
De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra –
Energibranchen,
DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI – Orga-
nisation for erhvervslivet,
Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU –
Institut for Vindenergi,
DTU – Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi-
og olieforum.dk,
Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenæv-
net, Energisammenslutningen
Energitilsynet, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG,
Fagligt Fælles Forbund (3F),
Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet
Tænk,
Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabri-
kanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FA-
BA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI),
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slut-
brugere af Energi,
Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Net-
work,
Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (God-
kendt Teknologisk service),
Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR
Fjernkøling A/S,
HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark (IDA),
Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-
Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk),
Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL – Center for Intern Øko-
nomi og Administration,
Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesse-
organisation i Danmark),
Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen,
Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Køben-
havns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforenin-
gen af Solcelleejere,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Cen-
ter, Miljøpartiet De Grønne,
Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy
Center – MEC,
NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og
Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Off-
shoreenergy.dk,
Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint og Brændselscel-
ler,
Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplys-
ning (REO),
SE, Solar Elements A/S, Solenergi Danmark A/S, Spyker
Energy ApS,
Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refi-
ning Denmark A/S,
Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpefa-
brikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og
El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Sko-
ve, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vind-
mølleindustrien, Wintershall Nordszee B. V., WWF Ver-
densnaturfonden,
Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland A/S,
Aalborg Universitet,
Aarhus Universitet.
8
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Kommunerne anvender ikke midler fra
forrentning til at finansiere kommunal
virksomhed.
Stat: Under gældende regler vil stats-
tilskuddet kunne reduceres, hvis var-
meforsyningsvirksomheden udlodder
forrentning til kommunen. Indføres
100 pct. modregning, forventes der
ikke at ske udlodning til kommunen
fra virksomheden, og dermed redu-
ceres statstilskuddet ikke.
Kommune: Reduceret indtjenings-
mulighed når udlodning fra varme-
forsyningsvirksomhed til kommunen
modregnes med 100 pct.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Opgøres ikke Opgøres ikke
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Opgøres ikke Opgøres ikke
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
9
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, blev
indsat som § 23 e i 2000 jf. Folketingstidende 1999-2000,
A, L 240 som fremsat. I 2003 blev der indsat en ny § 23 e,
jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, L 162 som frem-
sat.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at
idet varmeforsyningssektoren er kendetegnet ved i stor ud-
strækning at være under forbrugernes eller kommunernes
indflydelse, var ønsket at sikre de forbruger- og samfunds-
skabte værdier i sektoren. Bestemmelsen tager sigte på de
tilfælde, hvor en kommune ønsker at sælge et anlæg til
fremføring af opvarmet vand eller damp. I disse situationer
bliver kommunen modregnet i sit statstilskud som følge af
det provenu, som kommunen måtte opnå ved salget.
Efter den gældende § 23 l, stk. 1, skal kommuner registrere
modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejeran-
dele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20.
februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand
eller damp, eller virksomheder, der direkte eller indirekte
ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet ande-
le i sådanne virksomheder.
Kommunernes skal herefter indberette registreringerne til
Energitilsynet, jf. § 23, stk. 5. Uddelinger og vederlag mod-
regnes herefter i kommunernes statstilskud, jf. § 23 l, stk.
10.
I lovforslagets ændring til § 23 l, stk. 1, foreslås det, at be-
stemmelsen udvides til også at omfatte anlæg til produktion
af opvarmet vand eller damp.
Uddelinger fra vederlag ved salg af kraftvarmeanlæg er re-
guleret efter elforsyningsloven § 37.
Overførsel af sådanne uddelinger og vederlag til kommuner
modregnes efter disse regler med 40-60 pct., jf. lov om el-
forsyning § 37, stk. 10, jf. lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner § 15, stk. 1 og 2.
Som følge af lovforslaget vil også uddelinger m.v., der hid-
rører fra varmeproduktionsanlæg blive omfattet af registre-
ringspligten og den efterfølgende modregning i den enkelte
kommunes statstilskud, jf. § 23 l.
Baggrunden for udvidelsen er, at en del af værdierne i sekto-
ren vurderes at ligge i produktionsleddet, herunder midler
som hidrører fra forrentning af indskudskapital. Ved at om-
fatte varmeproduktionsanlæg er det hensigten at øge kom-
munernes incitament til at anvende eventuel forrentning i
forsyningssektoren.
Til nr. 2
Ved uddelinger og vederlag menes uddelinger og vederlag
fra afståelse i ejerandele i anlæg mv., jf. § 23 l, stk. 1.
Det fremgår af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 3, at regi-
streringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller ve-
derlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og
beløbets størrelse.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingsti-
dende 2002-2003, tillæg A, L 162, som fremsat, side 4140,
at registeringen skal foretages, når kommunen oppebærer
værdier, der hidrører fra uddelinger og afståelse fra sin var-
meforsyningsvirksomhed.
Det fremgår nærmere af bemærkningerne, at rådighedsda-
toen er den dato, hvor det uddelte beløb eller vederlag er til
rådighed for kommunen, og fra hvilken dato kommunen
derfor har mulighed for at disponere over beløbet. Såfremt
en kommune f.eks. har afstået en virksomhed omfattet af
stk. 1, på sådanne vilkår, at en del af vederlaget først kom-
mer til udbetaling på et senere tidspunkt, vil udbetalingstids-
punktet være den relevante rådighedsdato i relation til denne
del af vederlaget, selv om det pågældende beløb forrentes
fra en tidligere dato.
Det er det beløb, som kommunen faktisk oppebærer, der
skal registreres efter stk. 1 og 2. I de tilfælde, hvor vederla-
get ikke ligger endelig fast, men afhænger af senere om-
stændigheder, vil den faktisk oppebårne afståelsessum, inkl.
beregnet forrentning, således skulle registreres efter stk. 1
og 2, når rådighedsdatoen indtræder.
Det foreslås med indsættelsen af § 23 stk. 3, 2. pkt., at for-
rentning af indskudskapital skal opgøres på særskilt konto.
Begrundelsen for det foreslåede 2. pkt, er, at der i lovforsla-
get til ny § 15, stk. 3, i lov om kommunal udligning og ge-
nerelle tilskud til kommuner foreslås en ændring af modreg-
ningsprocenten til 100 pct. af udlodninger fra og vederlag
ved afståelse, der hidrører fra forrentning af indskudskapital
indregnet i medfør af regler udstedt efter varmeforsynings-
lovens § 20, stk. 2. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 2.
Bestemmelsen medfører, at når kommunerne indberetter til
Energitilsynet efter § 23 l, stk. 5, skal beløb indregnet i var-
meprisen, som følge af forrentning af indskudskapital, regi-
streres på særskilt konto, hvis der overføres midler til kom-
10
munen. Formålet er at kunne praktisk udskille midler hidrø-
rende fra forrentning af indskudskapital fra andre likvider i
virksomheden med henblik på særskilt modregning heri.
Til nr. 3
Efter de nuværende regler findes modregningsreglerne for
så vidt angår varmeforsyningsområdet i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner § 15, stk. 1-4.
Idet der indsættes et nyt stk. 3, ændres henvisningen til § 15,
stk. 1-5.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de nuværende regler findes modregningsreglerne for
så vidt angår elforsyningsområdet i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner § 15, stk. 1-4. Idet
der indsættes et nyt stk. 3, som alene gælder for varmeforsy-
ningsområdet, ændres henvisningen til § 15, stk. 1-2 og 4-5.
Til § 3
Til nr. 1
Efter de nuværende regler findes modregningsreglerne for
så vidt angår naturgasforsyningsområdet i lov om kommu-
nal udligning og generelle tilskud til kommuner § 15, stk. 5.
Idet der indsættes et nyt stk. 3, ændres henvisningen til § 15,
stk. 6.
Til § 4
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets
ændring til udligningslovens § 15, stk. 3, foreslås en ny
modregningsordning for beløb, der hidrører fra forrentning
af indskudskapital på varmeforsyningsområdet, se de særli-
ge bemærkninger til § 4, nr. 2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 15 i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner foretages modreg-
ning i statens tilskud til den enkelte kommune, hvis kommu-
nen modtager uddelinger som følge af bl.a. overskud, for-
rentning eller vederlag ved afståelse af ejerandele i kommu-
nalt ejede varmeforsyningsvirksomheder.
En kommunes statstilskud reduceres med et beløb svarende
til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb
inklusive beregnet forrentning efter § 23 l, stk. 10, i lov om
varmeforsyning, hvis kommunen vælger at deponere restbe-
løbet. Beløbet frigives herefter med en tiendedel om året i ti
år. Modregningsprocenten fastsættes dog til 60 pct., hvis
kommunen ikke ønsker at deponere.
Med forslaget til ny § 15, stk. 3, foreslås det, at modreg-
ningsprocenten fastsættes til 100 pct., hvis uddelingen eller
vederlaget ved afståelse jf. § 23 l, stk. 1, hidrører fra forrent-
ning af indskudskapital, som kan indregnes i medfør af reg-
ler udstedt efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 2.
Omfattet af forslaget er forrentning af indskudskapital, der
vedrører uddelinger fra og vederlag ved afståelse. Uddelin-
ger og vederlag skal forstås i overensstemmelse med varme-
forsyningslovens § 23 l, stk. 1.
Omfattet af forslaget er forrentning af indskudskapital, i
medfør af regler udstedt efter § 20, stk. 2, i varmeforsy-
ningsloven. § 20, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse nr.
175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, hen-
læggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapi-
tal ifølge lov om varmeforsyning med senere ændring (af-
skrivningsbekendtgørelsen). Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.1 om gældende ret.
Det er vurderingen, at lovforslaget vil få størst praktisk be-
tydning i de situationer, hvor en kommune foretager udde-
linger fra virksomheder, jf. varmeforsyningsloven § 23 l,
stk. 1, altså i en udlodningssituation. Det vil sige, at situatio-
nen ved afståelse vurderes at have mere begrænset praktisk
betydning. Der henvises til bemærkninger om dette neden-
for.
Ordningen efter den gældende afskrivningsbekendtgørelse
er, at Energitilsynet godkender forrentningen, og herefter
opkræves forrentningen hos varmeforbrugerne. For overho-
vedet at kunne foretage uddelinger, der vedrører forrentning
af indskudskapital, bygger forslaget således på, at der er sket
godkendelse af forrentningen hos Energitilsynet, og at pen-
gene efterfølgende er opkrævet hos varmeforbrugerne, samt
at der efterfølgende sker en uddeling til kommunen. Den del
af uddelingen, der vedrører forrentning af indskudskapital,
skal efter forslaget modregnes krone for krone i det kommu-
nale statstilskud, altså med 100 pct.
Også den lidt mere atypiske situation, at kommunen sælger
virksomheden, helt eller delvist, omfattes. Det vil sige, at fo-
retager kommunen et salg, dvs. en afståelse, jf. varmeforsy-
ningslovens § 23 l, stk. 1, så er den del af vederlaget, som
hidrører fra forrentning af indskudskapital, omfattet. Her er
det imidlertid tilstrækkeligt, at forrentningen er godkendt,
og således udgør et aktiv i en salgssituation, og som en del
af vederlaget må formodes at være udtryk for. Her modreg-
nes efter forslaget også krone for krone, altså 100 pct., i den-
ne del af vederlaget.
11
Uddelinger, som ikke er forrentning af indskudskapital, om-
fattes efter forslaget ikke af modregning med 100 pct. Her
finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. om gældende ret.
Det fremgår af forslaget til 2. pkt., at i det omfang udlodnin-
ger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele af varmefor-
syningsvirksomheder, og som hidrører fra forrentning af
indskudskapital, der kan indregnes i medfør af § 20, stk. 2, i
lov om varmeforsyning, anvendes på aktiviteter omfattet af
lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om fjernkø-
ling eller lov om naturgasforsyning, inden for en kommunal
koncernstruktur, finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Med koncernstruktur forstås, hvor kommunen har udskilt si-
ne forsyningsvirksomheder i selvstændige juridiske enheder,
for eksempel i en såkaldt holding-struktur.
Efter lovforslaget skal der ikke ske 100 pct. modregning i
midler, der hidrører fra forrentning af indskudskapital, så-
fremt midlerne anvendes indenfor en sådan koncernstruktur.
Det kunne for eksempel være tilfældet, hvis midlerne, der
oprindeligt er indregnet i varmepriserne, anvendes i en el-
forsyningsvirksomhed inden for holding-strukturen. Har
Energitilsynet godkendt, at en varmeforsyningsvirksomhed
indregner en forrentning af sin indskudskapital, vil den god-
kendte forrentning på denne måde for eksempel kunne an-
vendes til at investere i et elproduktionsanlæg i en virksom-
hed indenfor koncernen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lov om varmeforsy-
ning § 23 l. Efter § 23 l, stk. 1, skal kommuner registrere
modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejeran-
dele i virksomheder omfattet af stk. 1.
Formålet med forslagets 2. pkt., er at præcisere, at uddelin-
ger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele, som hidrører
fra forrentning af indskudskapital, og som anvendes inden
for forsyningssektoren, er omfattet af 2. pkt., og at der der-
med ikke skal modregnes i disse. Det følger af § 23 l, stk. 5,
at kommuner senest den 1. februar hvert år indberetter de re-
gistreringer, som kommunen har foretaget til Energitilsynet
efter bl.a. § 23 l, stk. 3, i det foregående kalenderår, eller af-
giver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registre-
ringer.
Ændringen af reglerne om kommunal modregning skal sik-
re, at midlerne fra forrentning af indskudskapital forbliver i
forsyningssektoren. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.2.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at lovændringen tillægges virkning fra
den 3. maj 2017. Det vil sige fra fremsættelsen.
Begrundelsen for at tillægge lovforslaget virkning fra frem-
sættelsen er, at der ville kunne opstå situationer mellem
fremsættelsen og vedtagelsen af lovforslaget, hvor der ville
kunne ske modregning efter de gældende regler.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
2, er det tidspunkt, som skal lægges til grund for modregnin-
gen, rådighedsdatoen, jf. varmeforsyningslovens § 23 l, stk.
3. Det vil sige, at det er den faktiske rådighedsdato, i praksis
ofte uddelingen, der skal lægges til grund for modregningen.
Der ville derfor kunne forekomme situationer efter tids-
punktet for fremsættelsen, hvor der ville skulle modregnes
efter den gældende 60/40 ordning i medfør af § 15, stk. 1 og
2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner. Det foreslåede virkningstidspunkt betyder, at i
de tilfælde, hvor rådighedsdatoen for kommunen er senere
end fremsættelsen, vil der skulle modregnes efter reglerne i
dette lovforslag.
Til § 6
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land. Det skyldes, at lov om varmeforsyning, lov om elfor-
syning, lov om naturgasforsyning og lov om kommunal ud-
ligning og generelle tilskud til kommuner ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af
24. november 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1498 af 23.
december 2014, § 154 i lov nr. 1520 af 27. december 2014,
§ 1 i lov nr. 745 af 1. juni 2015 og § 6 i lov nr. 132 af 16.
februar 2016, foretages følgende ændringer
§ 23 l, stk. 1...
Stk. 1. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og
vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der ejer
eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet anlæg til
fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder,
der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20.
februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder
Stk. 2-10…
1. I § 23, l stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anlæg til«: »pro-
duktion eller«.
§ 23 l, stk. 3...
Stk. 2…
Stk. 3. Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelin-
gen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådig-
hedsdatoen), og beløbets størrelse
Stk. 4-10
2. I § 23 l, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved registreringen opgøres forrentning af indskudskapital
på særskilt konto«.
§ 23 l, stk. 10...
Stk. 9…
Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år
Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om de efter
stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrent-
ning og med eventuelle fradrag. Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter be-
stemmelserne i § 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt.
overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår,
beregner Økonomi- og Indenrigsministeriet en forrentning af
restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1.
juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til
Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.
3. I § 23 l, stk. 10, 1. pkt., ændres »§ 15, stk. 1-4« til »§ 15,
stk. 1-5«.
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25.
april 2016, som ændret ved § 8 i lov nr. 427 af 18. maj 2016,
§ 1 i lov nr. 1755 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 1756
af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
13
§ 37, stk. 10…
Stk. 9…
Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Er-
hvervs-og Vækstministeriet meddelelse om de efter stk. 9
godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med
eventuelle fradrag. Erhvervs-og Vækstministeriet reducerer
herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i §
15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle til-
skud til kommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det
modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Er-
hvervs-og Vækstministeriet en forrentning af restbeløbet fra
den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter
indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalban-
kens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.
1. I § 37, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 15, stk. 1-4« til »§ 15,
stk. 1, 2, 4 og 5«.
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157
af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1755 af
27. december 2016, foretages følgende ændringer:
§ 35, stk. 7…
Stk. 6.
Stk. 7. Økonomi- og Indenrigsministeriet reducerer herefter
kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 5, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som
nævnt i stk. 8.
1. I § 35, stk. 7, ændres »§ 15, stk. 5« til: »§ 15, stk. 6«.
§ 4
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 15 stk. 1...
Stk. 1. De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kom-
mune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af
Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive beregnet
forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l,
stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer
et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet
forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen
sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reg-
lerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af de-
potet sker efter stk. 3. Denne bestemmelse gælder tilsvaren-
de for rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf. §
6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Stk. 2-5…
1. I § 15, stk. 1., indsættes efter »og § 23 l, stk. 10, i lov om
varmeforsyning«: », jf. dog stk. 3«.
§ 15 stk. 1 og stk. 2
Stk. 1. De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kom-
mune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af
2. I § 15 efter stk. 2, indsættes som nyt stykke. :
»Stk. 3. Den i stk. 1 og stk. 2, nævnte modregningsprocent
ændres til 100 pct., hvis uddelingen eller vederlaget ved af-
14
Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive beregnet
forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l,
stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer
et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet
forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen
sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reg-
lerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af de-
potet sker efter stk. 3. Denne bestemmelse gælder tilsvaren-
de for rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf. §
6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte modregningsprocent ændres til
60 pct., hvis der ikke sker deponering.
Stk. 3-5…
ståelse, jf. § 23 l, stk. 1, hidrører fra forrentning af indskud-
skapital, som kan indregnes i medfør af regler udstedt efter §
20, stk. 2, i lov om varmeforsyning. I det omfang de i 1.
pkt., nævnte uddelinger eller vederlag anvendes på aktivite-
ter omfattet af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning,
lov om fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, inden for
en kommunal koncernstruktur, finder 1. pkt. ikke anvendel-
se.«
§ 5
Loven træder i kraft den 3. maj 2017.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
15