Supplerende høringssvar, fra HK Privat

HK /PRIVAT
TELEFON +45 7011 4545
hkprivat@hk.dk
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK/DK/PRIVAT
Udlændinge,- og Integrationsudvalget
Att.: Morten Villumsen
Christiansborg
DK-1240 København K
3. maj 2017
MSJ/kav
sagsnr. ADM-2017-00196
Supplerende høringssvar fra HK om L 135 (præcisering af
kravene til aflønning efter beløbsordningen)
Foranlediget af høringssvar fra Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration (SIRI) samt folketingets førstebehandling af L 135, fremsendes hermed
supplerende kommentarer og et for lovforslaget oplysende udtræk fra Dan-
marks Statistik over personalegoders andel af lønnen for forskellige medarbej-
dergrupper.
Kommentarerne medsendes som bilag 1 og udtræk fra Danmarks Statistik
som bilag 2.
Venlig hilsen
Morten Skov
HK/Privat
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 135 Bilag 3
Offentligt


Kommentarer til udvalgte dele af SIRI´s høringssvar – L 135
Afsnitsoverskrift Tekst HK‐kommentar
Baggrund om opholds‐ og
arbejdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse
(…)
I vurderingen af, om en
ansættelseskontrakt lever op til
sædvanlige danske løn og
ansættelsesvilkår, ses bl.a. på
opsigelsesvarsler, ferierettig‐
heder, ansættelsesklausuler og
løn mv. I vurderingen af, om en
given løn er sædvanlig i forhold
til en given ansættelse, ses på
størrelsen af den samlede løn og
sammensætningen af løndele.
Det er således helt sædvanligt
for ansættelser på et vist niveau,
at der indgår løndele i form af
f.eks. fri bil eller bolig, I andre
ansættelsestyper er det sæd‐
vanligt, at der indgår kost og logi
(som kan værdiansættes i
overensstemmelse med
Ligningsrådets anvisninger).
Derudover er det en
forudsætning, at der er
proportionalitet mellem den
udbetalte løn og løn i form af
f.eks. bolig eller fri bil. Som
udgangspunkt skal mere end
halvdelen af lønnen udgøres af
udbetalt løn (grundløn + diæter).
I praksis administreres ordningen
således, at den udbetalte løn skal
udgøre mere end halvdelen af
den krævede årlige løn på
408.800 kr., mens der ikke stilles
krav om, at en vis del af lønnen
udbetales i Danmark.
(…)
I vurderingen af, om betingelsen
om en årlig aflønning på mindst
408.800 kr. efter
beløbsordningen er opfyldt, kan i
dag derfor indgå både løn
Det er ikke forkert, at der ved
ansættelser på et ”vist niveau”,
særligt i den private sektor ofte
indgår andre løndele end kon‐
tantløn. Omfanget heraf har SIRI
dog ikke fremlagt dokumentation
for. Medsendt er derfor et
udtræk fra Danmarks Statistik,
der viser andelen af personale‐
goder, som forskellige grupper af
danske lønmodtagere mod‐tager
som del af deres løn. Som det
fremgår, udgør personale‐
godeandelen mellem 0,37 og
1,47 % (en anelse højere for
ledelsesarbejde) afhængig af om
der er tale om hele arbejds‐
markedet eller kun den private
sektor, når det gælder DISCO‐
hovedgrupperne 2 og 3. Dette
dokumenterer, at det langt fra er
sædvanlige danske løn‐ og
ansættelsesvilkår, at man
aflønner med personalegoder i et
niveau, som udgør op til halv‐
delen af den udbetalte løn.
Der vil derfor fremover skulle
foretages en udligning af denne
lønomkostning mellem de kon‐
cernforbundne selskaber, der har
den indstationerede ansat og
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 135 Bilag 3
Offentligt
udbetalt i Danmark og løn
udbetalt i udlandet. Dette vil
f.eks. være tilfældet, når der er
tale om indstationeringer, idet
indstationerede udlændinge
sædvanligvis fortsat vil være
ansat ved virksomheden i
hjemlandet og dermed får
udbetalt løn derfra, mens de ar
bejder i Danmark.
I 2016 indeholdt Ca. 31 % af de
tilladelser, der blev givet efter
beløbsordningen, ansættelses‐
kontrakter med løn udbetalt i
udlandet, svarende til 959
tilladelser. En stor del af
lønsammensætningerne
indeholdt i øvrigt boligudgifter,
mens nogle tillige indeholder
kost, fri bil/transport og fri
telefon. For fast‐ track
ordningens vedkommende var
der tale om Ca. 44 %, der
indeholdt løn fra udlandet,
svarende til 680 tilladelser.
Det har ikke været muligt,
indenfor høringsfristen, at
fremskaffe data for sammen‐
sætningen af løn udbetalt her i
landet, hvori indgår andre
løndele end udbetalt løn. Dette
vil, så vidt muligt, blive frem‐
sendt til Folketinget inden
lovforslagets behandling.
anvender vedkommendes
arbejdskraft. Helt ligesom
koncernforbundne selskaber
indbyrdes i stor stil i dag kan
foretage udligninger af fx
indtægter, omkostninger og
skatter afhængig af de regler og
fordele, der måtte være ved
sådanne overførsler mellem de
enkelte selskaber.
Det bedes bekræftet, at disse
goder stadig og uafhængigt af
den foreslåede lovændring vil
kunne tildeles de udenlandske
lønmodtagere, men fremover da
udover den givne løn, som er
forudsætningen for arbejds‐
tilladelse.
Der med disse kommentarer
fremsendt dokumentation for
den sædvanlige lønsammen‐
sætning for herværende lønmod‐
tagere. Hvilken lovhjemmel der
har været for hidtidige praksis,
og hvilke data har ligget til grund
for den konkrete praksis, er
imidlertid uvist.
Konsekvenser af lovforslaget (…)
Forslaget vil indebære en forskel
mellem danske medarbejderes
mulige lønsammensætning og
udlændinges tilsvarende.
Derefter vil det ikke længere
være muligt at foretage en
objektiv vurdering af sædvanlige
danske løn‐ og ansættelsesvilkår
Dette er allerede tilfældet i dag.
Eksempelvis i den såkaldte
forskerskatteordning, hvor der i
reglerne også skelnes mellem
hvad som kan, og ikke kan (kost
og logi) indgå i den krævede
mindsteløn.
Dette er en forhastet konklusion
at drage. Den objektive vurde‐
ring vil fremover kunne finde
og mulighederne for at føre
kontrol med, hvorvidt
lønvilkårene er sædvanlige vil
blive vanskeliggjort.
• Administrationen af
sædvanlige danske løn‐ og
ansættelsesvilkår for er
hvervsordningerne vil ikke blive
administreret ensartet, da lov‐
forslaget alene vedrører
beløbsordningen og fast‐track
ordningens beløbsspor, og
ikke de øvrige erhvervsord‐
ninger som f.eks. positivlisten.
Det vil ligeledes betyde en mere
uigennemsigtig administration,
hvis reglerne er forskellige
afhængigt af den enkelte
opholdsordning.
(…)
• Internationale koncerner vil få
sværere ved at overføre
specialister fra udenlandske
afdelinger til dansk afdeling (se
nedenstående case nr. 1, 3
og 4).
• Danske virksomheder vil ikke
kunne indgå servicekontrakter
med udenlandske virksomhe‐der,
hvor indstationering af
medarbejdere på beløbs eller
fast‐track ordningen indgår i
leverancen (se case nr. 2).
• Udstationerede medarbejdere
på korttidsophold af mindre end
3 måneders varighed vil
vanskeligt kunne opfylde kravet
om lønudbetaling i Danmark, da
de ikke vil kunne blive registreret
med en dansk adresse i CPR. De
vil hermed i praksis have svært
ved at oprette en dansk
bankkonto til modtagelse af
dansk aflønning.
sted, og vil ovenikøbet kunne ske
på et langt mere forenklet
grundlag, bl.a med brug af
lønstatistik fx fra DA. Man vil
med lovændringen fremover kun
skulle inddrage den rene løn.
En ensartning af erhvervsord‐
ningernes administration må så
vidt muligt tilstræbes på dette
punkt. Det er samtidig værd, at
hæfte sig ved, at der allerede
findes flere forskellige ordninger
med forskellige regler og derved
et uensartet grundlag, som der
skal administreres efter.
Som det er tilfældet i dag, må
SIRI i relevante regi redegøre for
de forskelle der i administratio‐
nen af de enkelte ordninger,
således at der ikke opstår
uigennemsigtighed.
Det glemmes her, at der ikke er
restriktioner for om medarbej‐
dere kan overføres. Der er
udelukkende krav til de vilkår,
som de pågældende dels af
beskyttelseshensyn og dels af
hensyn til arbejdsmarkedet og
samfundet, skal virke under.
SIRI´s arbejdstilladelse udgør en
dokumentation om ophold og
arbejde til pågældende udlæn‐
ding, og vil således kunne hjælpe
med oprettelse af bankkonto og
dermed skattebetaling. Om
bankerne vil oprette konti, må
man overlade til bankerne af
afgøre. Før de muligheder er
afsøgt, kan det vel ikke
Det betyder, at der reelt set kun
er mulighed for, at den danske
arbejdsgiver udbetaler lønnen i
rede penge.
konkluderes, om der kun kan
udbetales løn i rede penge
Særligt om fast‐track ordningen Som ovenfor nævnt, har
lovforslaget også indflydelse på
fast‐track ordningen, som blev
indført med aftalen om en
reform af international
rekruttering, som den
daværende regering (5 og R)
indgik i 2014 med V, DF, SF, LA
og K.
Mange af de opholds‐ og
arbejdstilladelser, der meddeles
efter beløbssporet på
fast‐track ordningen er baseret
på indstationeringer, som
lovforslaget i vidt omfang vil
have betydning for. Fast‐track
ordningen er netop tiltænkt
arbejdstagere, der modtager løn
fra udlandet, mens de arbejdet i
Danmark. Fast‐ track ordningen
giver mulighed for at indrejse i
Danmark og påbegynde arbejdet
med det samme. Samtidig giver
ordningen mulighed for, at
udlændingen kan være udrejst af
Danmark i længere perioder,
uden at den pågældendes
opholds‐ og arbejdstilladelse
bortfalder.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil
det således få konsekvenser tor
en række store danske
virksomheder, der gør brug at
beløbs‐ordningen og fast track‐
ordningens muligheder for
indstationeringer.
På nyidanmark.dk fremgår en
liste over certificerede
virksomheder, og dermed
Det må vurderes, at være
særdeles hensigtsmæssigt, at
vilkårene for alle udenlandske
lønmodtagere som arbejder i
Danmark ligestilles med hensyn
til skattebetaling, og dermed at
der bidrages til de offentlige
kasser svarende til hvad tilsva‐
rende og herboende lønmodta‐
gere ville bidrage med.
Det har formodningen med sig,
at koncernforbundene virksom‐
heder vil kunne håndtere disse
krav, helt ligesom at disse
koncerner anvender ganske store
ressourcer på at planlægge
skattebetalinger og placerer
indtægter og omkostninger i
regnskaber, som er bedst for
virksomheden og afhængigt af de
givne landes lovgivning. Ønsker
det danske samfund at
udenlandske medarbejdere lige‐
stilles med herboende medar‐
bejdere aflønnings‐ og skatte‐
mæssigt, er den forslåede
ændring helt på sin plads.
Såfremt der desperat er brug for
den pågældende højtkvalifice‐
rede udenlandske arbejdskraft,
må danske virksomheder kunne
betale markedskonforme lønnin‐
ger til de pågældende lønmod‐
tagere, sådan at de kan betale
skatter, som svarer til, hvad
tilsvarende danske lønmod‐
tagere honoreres med, og bi‐
drager med i skat til samfundet.
hvilke virksomheder der
ansætter medarbejdere på tast‐
track ordningen. Denne liste kan
give et indblik i, hvilke
virksomheder der kan blive ramt,
såfremt lov forslaget vedtages.
Tekniske præciseringer (…)
• Det bør undersøges, om en
vedtagelse at lovforslaget vil
have konsekvenser for Danmarks
internationale forpligtelser i
forbindelse med indgåede
frihandelsaftaler, idet visse
kategorier at tjenesteydere, der
indgår i sådanne aftaler, aflønnes
delvist eller helt i udlandet. For
enkelte kategorier inden for visse
aftaler er udenlandsk aflønning
ligefrem et krav ifølge den
pågældende aftale.
Skulle indgåelse af frihandels‐
aftalerne indskrænke mulig‐
heden for at man med dansk
udlændingelovgivning (og med
det danske retsforbehold) kan
stille krav til udenlandsk arbejds‐
kraft (og det uanset om medar‐
bejdere er omdøbt til at være
”udstationerede”, som led i en
”service‐kontrakt” eller en
”serviceleverance”, er der tale
om noget nyt. Indenfor den
nuværende lovgivnings tildeling
af arbejdstilladelse skelnes ikke
mellem hvilken form for forhold,
som den udenlandske arbejds‐
krafts arbejdsgivere har indgået
kontrakter under. Kan det doku‐
menteres, hvor og hvornår i
forbindelse med tiltrædelsen af
disse frihandelsaftaler, at disse
konsekvenser for udlændinge‐
lovgivningen, har været frem‐
lagt, samt hvoraf det konkret
fremgår og i hvilke handels‐
aftaler?
Cases (…)
Statistik om beløbsordningen og
fast‐track ordningen
(…)
Antallet af beskæftigede
personer med opholdstilladelse
efter beløbsordningen — dvs.
personer med registreret
lønindkomst — er steget i
perioden 2013‐2016, fra
ca. 5.197 i 2013 til ca. 7.016
beskæftigede personer i 2016.
Nedenfor ses en fordeling på
lønniveauer på hhv. beløbsord‐
ningen og fast‐track ordningen ‐
Der er tale om en markant
stigning på hele 35 % i perioden.
At antallet kan stige yderligere er
der intet til hinder for, modsat
hvad der er tilfældet i andre
lande. De danske regler er på
dette punkt ganske liberale.
Spørgsmålet er, om også uden‐
landske medarbejdere på den
såkaldte forskerskatteordning
baseret på en opregning til
årsniveau af indberettet
indkomst for personer, der har
haft lønindberetninger i mindst 3
måneder. Indkomsten
indeholder almindelig
lønindkomst inkl, fri kost og logi,
fri bil, fri telefon mv. indberettet
til SKAT, men indeholder som
udgangspunkt ikke pension og
eventuel indkomst ud betalt i
udlandet, som ved
beløbsordningen i flere tilfælde
udgør hele eller dele af den
samlede lønpakke.
Af figur 3 ses andele af personer i
lønintervaller i 2016 med op‐
holdstilladelse efter beløbsord‐
ningen. Det fremgår, at andelene
af personer stiger frem til
intervallet 400.000 kr.‐ 450.000
kr., og at forholdsvist mange er i
lønniveauet over 800.000 kr. I alt
er cirka 69 procent i lønniveauer
over 450.000 kr.
I 2016 var cirka 15 procent af de
beskæftigede efter beløbsord‐
ningen registreret med indkomst
under 400.000 kr. Det kan for
nogles vedkommende skyldes, at
pension og løn i udlandet ikke er
medtaget i beregningen af
indkomst.
Af figur 4 ses andele af personer i
lønintervaller i 2016 med
opholdstilladelse efter hele fast‐
track ordningen. Det fremgår, at
andelene af personer stiger frem
til intervallet 450.000 kr.‐
500.000 kr., og at forholdsvist
mange er i Iønniveauet over
800.000 kr. I alt er cirka 75
procent i lønniveauer over
450.000 kr.
indgår i opgørelsen. Medarbej‐
dere som benytter forskerskatte‐
ordning opnår en nedsat skatte‐
procent i en periode (26 % + AM‐
bidrag i 5 år) mod, at de tjener
mindst 63.700 kr. pr. måned.
Opfyldelse af dette krav medfø‐
rer dog ikke en arbejdstilladelse,
og den letteste måde at opnå en
arbejdstilladelse på, er ved at
anvende beløbsordningen, hvis
kriterie for imødekommelse er
honorering med en bestemt
mindsteløn. Derved blandes en
anden ordning, hvis forudsæt‐
ning er en højere minimumsløn
(forskerskatteordningen), ind i en
opgørelse for en ordning med en
lavere minimumsløn (beløbs‐
ordningen).
Skal en opgørelse af de
pågældende udlændinges
lønforhold være retvisende skal
udlændinge på forskerskatte‐
ordningen sorteres fra (hvis de
indgår), ligesom at tallene må
opgøres som en rigtig lønsta‐
tistik med angivelse af aner‐
kendte statistiske begreber i
stedet for med intervaller, der
kan vildlede. Med de anvendte
og meget brede intervaller vides
fx ikke, om alle i intervallet
mellem 400.000 og 450.000 kr.
tjener 401.000 kr. eller 449.000
kroner. Det vil sige at der kan
være hele 49.000 kr. til forskel på
det faktiske lønniveau.
I 2016 var cirka 13 procent af de
beskæftigede efter fast‐track
ordningen registreret med
indkomst under 400.000 kr. Det
kan for nogles vedkommende
skyldes, at pension og løn i
udlandet ikke er medtaget i
beregningen af indkomst.


Personalegoders andel af løn for forskellige grupper 2015
Personalegodeandel
af løn
Timeløn Månedsløn Årsløn
Hele
arbejdsmarkedet
0,68 % (1,72 kr.) 251,87 kr. 40.382 kr. 484.588 kr.
Ledelsesarbejde
(hovedgruppe 1)
2,83 % (12,23 kr.) 432,48 kr. 69.339 kr. 832.074 kr.
Højt
kvalifikationsniveau
(hovedgruppe 2)
0,37 % (1,08 kr.) 288,51 kr. 46.257 kr. 555.082 kr.
Mellemhøjt
kvalifikationsniveau
(hovedgruppe 3)
1,15 % (3,07 kr.) 266,62 kr. 42.747 kr. 512.966 kr.
Privat sektor
(virksomheder og
organisationer)
1,04 % (2,70 kr.) 259,82 kr. 41.657 kr. 499.883 kr.
Ledelsesarbejde
(hovedgruppe 1)
3,34 % (14,97) 448,38 kr. 71.889 kr. 862.665 kr.
Højt
kvalifikationsniveau
(hovedgruppe 2)
0,76 % (2,49 kr.) 328,04 kr. 52.597 kr. 631.136 kr.
Mellemhøjt
kvalifikationsniveau
(hovedgruppe 3)
1,47 % (4,10 kr.) 278,58 kr. 44.665 kr. 535.977 kr.
Anmærkning: Udtræk på standardberegnet timefortjeneste, på alle arbejdsfunktioner og alle
lønmodtagergrupper ekskl. unge og elever. Timeløn er omregnet til hhv. månedsløn og årsløn:
Timeløn omregnet til månedsløn ved at multiplicere med månedsnorm på 160,33 timer (37 timer
ugentligt). Månedsløn omregnet til årsløn ved at multiplicere med 12.
Personalegoder er i DST defineret som følgende: Personalegoder pr. præsteret time og
standardbetalt time: Personalegoder, omfatter kun personalegoder, som indregnes i A‐
indkomsten, dvs. værdi af fri bil, kost, logi samt arbejdsgiver betalte sundhedsforsikringer og ‐
behandlinger.
Dokumentation:
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenstruktur/indhold
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, LONS20, ”Løn efter arbejdsfunktion, sektor,
aflønningsform, lønmodtagergruppe, lønkomponenter og køn”,
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280).
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 135 Bilag 3
Offentligt