Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg om lovforslag om ændring af lov om social service og lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i et
bestemt botilbud uden samtykke m.v.).
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2016 - 8170
Doknr.
467081
Dato
03-05-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 206 Bilag 1
Offentligt


fsd@socialchefforeningen.dk
Tlf.:55362730
1
Til Børne- og Socialministeriet
Vordingborg
21. februar 2017
Høringssvar til fornyet høring over revideret forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige bo-
tilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd)
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark takker for muligheden
for at kommentere på det reviderede forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
Lovforslaget er siden første høring ændret, så den foreslåede § 129 a nu alene omfatter botilbud efter §
108. Bestemmelsen omfattede tidligere såvel botilbud efter §§ 107 og 108.
Foreningen skal i den forbindelse bemærke, at denne ændring medfører, at det primært er de regionale
botilbud, der vil være omfattet af lovforslaget. Der vil således fortsat være en gruppe af personer, hvor op-
tagelse i særlige botilbud uden samtykke i de omhandlede situationer vil være relevant, men hvor loven
ikke finder anvendelse.
Foreningen henviser i øvrigt til sit høringssvar af 23. januar 2017.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 206 Bilag 1
Offentligt
1
Høringssvar vedr. lov om social service og lov om retssikkerhed – udvidelse af
reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke mv.
Selveje Danmark har modtaget forslaget i fornyet høring, med en ganske kort høringssfrist på
en uge. Vi skal dog forsøge at give vores bemærkninger, den korte frist til trods.
Generelle bemærkninger
Permanent tvangsmæssig anbringelse af psykisk syge
Helt overordnet er det Selveje Danmarks opfattelse, at Folketinget med disse regler åbner op
for hvad der på den lidt længere bane kan vise sig at være en meget problematisk praksis. Med
det seneste udkast lægges op til at der alene kan være tale om at omfattede borgere anbringes i
et permament opholdssted efter servicelovens § 108. Tilbud efter den bestemmelse gives ellers
kun til personer med et permanent plejebehov, mens borgere der vurderes gennem en
socialpædagogisk indsats at kunne klare sig selv – eller klare sig med mindre støtte – visiteres
til et midlertidigt tilbud efter lovens § 107. Er det tanken på den måde mere eller mindre
permanent at spærre sindslidende inde?
Borgere udskrives løbende af tilbud efter § 107
Målgruppen for bestemmelsen er borgere der er indskrevet i tilbud efter lovens § 107 eller 108.
Såfremt en borger bebor et tilbud efter § 107, som ikke længere opfylder borgerens behov for
hjælp og støtte kan borgeren allerede efter de nugældende regler udskrives af tilbudet og i
stedet blive indskrevet i et andet tilbud. Dette sker i dag i stort omfang, for eksempel når
kommuner i en antagelse om at kunne sparer penge trækker borgere hjem til egne tilbud. Til
orientering kan det oplyses at aftaler om anbringelser efter § 107, typisk har et opsigelsesvarsel
på en måned, at ”lejeaftaler” efter serviceloven ikke er omfattet af lejeloven og derfor falder bort
Børne- og socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att: kgrs@sm.dk og mie@sm.dk
23. februar 2017
2
ved udskrivning og at såvel kommuner som bosteder løbende forventes at vurdere om borgeren
konkret har udbytte af den konkrete anbringelse. Sker det ikke vil den anbringende kommune
jf. principperne i servicelovens § 1, skulle finde det rigtige tilbud. Det giver derfor i realiteten
ikke megen mening at tale om boboere indskrevet i tilbud efter § 107, der modsætter sig
flytning.
Det vil alene være i forhold til beboere der er indskrevet i tilbud efter § 108, at man vil kunne
tale om at beboeren modsætter sig en flytning, da borgeren jo netop her har et permanent
plejebehov og frit valg.
Suspendering af det frie valg for psykisk syge
Med de seneste justeringer af loven fremgår det, som nævn ovenfor, at der nu alene kan være
tale om placering i et tilbud efter servicelovens § 108. Efter bekendtgørelse om betaling for
botilbud § 15, stk. 1, fremgår det at borgere, der visiteres til et tilbud efter § 108, har frit valg. Af
bemærkningerne til § 1, fremgår det at denne ret til frit valg vil blive frataget borgerne der
omfattes af disse regler. Frit valg dækker i sagens natur kun over tilbud, der vil kunne opfylde
borgerens behov, hvorfor kan den psykisk syge og/eller dennes pårørende ikke gives den flig af
medbestemmelse, at de trods alt vil have mulighed for at have indflydelse på hvor
vedkommende selv eller den pårørende under tvang visiteres til.
Når det særligt kan have betydning, så skyldes det, at forslaget i øvrigt understreger, at tvang
kun må fastholdes i en så kort periode som muligt. Ønsker man derfor en situation, hvor
borgeren af egen drift kunne havde lyst til at fastholde tilbuddet så vil det antageligvis være
hensigtsmæssigt at inddrage borgeren og/eller dennes pårørende i beslutningen via en
hensyntagen til det frie valg.
Cikanerende adfærd bør ikke i sig selv kunne begrunde tvangsmæssig flytning
Forslaget oplister i såvel teksten til § 129a som bemærkningerne, at en borger for at være
omfattet af reglerne er til ”væsentlig fare for eller udviser særligt truende eller cikanerende
adfærd”. Der anvendes eller mellem de tre krav, hvorfor reglerne om tvangsmæssig flytning til
at særligt sikret bosted kan ske i forhold til personer der udviser en cikanerende adfærd. Det
synes simpelthen at være et for tyndt grundlag – for hvad er cikanerende adfærd? Selveje
Danmark formoder i realiteten ikke, at den politiske intention har været, at cikanerende adfærd
i sig selv kan begrunde, at borgeren tvangsmæssigt overføres til et særligt bosted uden
3
samtykke. Det forslås derfor at bestemmelsen alene lyder ” væsentlig fare for eller udviser
særligt truende adfærd”.
Hvad med borgere der ikke bebor tilbud efter lovens §§ 107 eller 108?
Bestemmelserne omhandler beboere, der udviser en væsentlig fare for andre eller særligt
truende adfærd og som bebor tilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108. Det rejser så
spørgsmålet om hvordan kommunerne skal behandle borgere, der ikke er indskrevet et sådan
sted, borgere der kommer fra psykiatrien eller som i andre sammenhænge udviser præcis den
samme adfærd? Vil det her være tilladt for en kommune at indskrive borgeren i et § 107 tilbud,
for så at afvente, at det forventelige sker, eller bør kommunen allerede på dette tidspunkt
visitere borgeren til et tilbud efter § 108 efter de almindelige regler?
Årsagen til denne overvejelse er, at det kan virke juridisk problematisk at gennemføre et
tvangsmæssigt indgreb overfor en borger, der udviser præcis samme adfærd, som den adfærd
borgeren udviste, da borgeren blev visiteret til tilbuddet efter f.eks. § 107. Man skaber med
andre ord en situation, hvor kommunen først visiterer til det ikke korrekte tilbud, for så senere
at anvende § 129a – en sådan proces vil der i realiteten udgøre et visitationsmæssigt overgreb.
Kan kommunen omvendt direkte anvende § 129a, og fastholder man at fratage borgere der
behandles efter den bestemmelse deres frie valg, så vil det totalt underminering af det frie valg i
forhold til psykisk syge.
Selveje Danmarks forslag til løsninger:
 § 129a skal henvise til tilbid efter både § 107 og § 108. Hvis en borger kun midlertidigt
har behov for et særligt tilbud skal det gives som et midlertidigt tilbud, hvilket igen vil
understrege behovet for at der arbejdes pædagogisk på en løsning der vil sikre borgeren
tilbagevenden til det ”normale” system. Selveje Danmark støtter ikke permanent
anbringelse af psykisk syge.
 I det omfang der via bestemmelsen i § 129a sker visitation til et parmanent tilbud efter §
108, skal borgeren ret til frit valg fastholdes. Det skal – allerede i dag – naturligvis være
et frit valg mellem de for borgeren relevante tilbud, men psykisk sygdom og/eller
misbrug bør ikke i sig selv kunne begrunde fratagelsen af indflydelsen på sit eget liv.
4
 Selveje Danmark finder at målgruppebeskrivelsen i § 129a er ekstremt bred og juridisk
meget uklar. I kambination med de vidtgående konsekvenser anvendelsen af
bestemmelsen har forekommer det meget problematisk. Selveje Danmark vil særligt
pege på at ”chikanerende adfærd” kan begrunde anvendelsen af reglen, hvad det dækker
over er helt uklart, og det skal anbefales at ordet cikanerende adfærd som selvstændig
begrundelse fjernes.
De specifikke bemærkninger Selveje Danmark måtte have haft til udkastet er indarbejdet i
ovenstående.
Med venlig hilsen
Jon Thorlacius Krog,
Branchedirektør, Selveje Danmark
1
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
Til: Børne- og Socialministeriet 23.02. 2017
Holmens kanal 22
1060 København K
Fornyet høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud
uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd)
LAP takker for muligheden for at komme med vores bemærkninger på vegne af psykiatribrugere
(patienterne på de således udtænkte særlige botilbud).
Om end vi i LAP kan se enkle små positive ændringer i formuleringerne, fordelt i de enkle
paragraffer så er vores hovedindtryk, at loven i sin sammenhæng med den af Sundhedsministeren
fremsatte lov for samme gruppe psykisk lidende, ikke udligner de reelle behov for en ændret og
langsigtet tilgang til problemerne.
Det ses ikke noget sted, at man forholder sig til de bagvedliggende årsagskæder bag denne
gruppes adfærd. Årsagskæder, som blandt andet er resultatet af den notoriske nednormering af
personale på de allerede eksisterende boformer under lov om social service.
For store enheder af boformer
International forskning påpeger, at den øvre grænse for overblik over personer i en persons
nærmiljø er mellem 18 og 20 personer, og her menes både kontaktpersonale og medbeboere.
Lovforslaget er tillige i modstrid med den oprindelige tanke bag kommunale boformer med
udvidet støtte. Bl.a. ved at fremkomme med en idé om visitation af besøgende i beboerens hjem,
boligen er fremdeles at regne som privatbolig.
80 % af driften tages fra driftsbudgettet i kommunerne
Et andet element som kalder på kritik er driftfinansieringen, her forventes det at 80 % af driften
tages fra driftsbudgettet i kommunerne. Dette vil jo betyde at disse så skal spare endnu mere, end
de allerede gør. At dette vil betyde en om ikke udvidet, så forsat tilgang af personer i den gruppe
af udadreagerende. Fordi yderlige besparelser vil forsætte nednormeringen af de eksisterende
kommunale botilbud. Og derved skabe endnu flere svigtsituationer. Og oplevelsen af en forsat
række af svigt er en væsentlig faktor i udviklingen af den frustration, der skaber "udadreagerende
adfærd.
2
Flyt boformers økonomi ud af "den kommunale selvbestemmelsesret"
Vi kan ikke undlade at tænke på, at der havde været mere vundet hvis de to ministerier var gået
sammen med forligspartierne om, at flytte bl.a. boformers økonomi ud af "den kommunale
selvbestemmelsesret" og over i en administrativ forvaltning. Et sådant tiltag kunne modvirke den
forskellige og ofte tilfældige udmøntning af de økonomiske forpligtigelser som kommunerne har
på servicelovens områder. Og derved sikre ensartede tilbud for landets borgere med
socialpsykiatriske behov.
En af de dybereliggende årsager skal nemlig søges i, at amternes specialiserede institutioner
forsvandt ved kommunalreformens indførelse.
Efteruddannelse, opnormering af personalet og seriøs implementering
Generelt er ændringerne meget kosmetiske og uden reel betydning for selve ånden i tiltaget. Der
er ikke den epokegørende forskel i en ændret rækkefølge. Ex. "personale og beboer – eller beboer
og personale".
Vi kan i LAP kun anbefale at man overfor gruppen af forligspartier påpeger, at bevillingen i stedet
bruges til efteruddannelse af personale, opnormering af personalet og seriøs implementering af
de mange evidensbaserede metodikker til konfliktløsning og dæmpning.
Og at man overfor boformsadministratorerne kraftigt påpeger, at en vigtig del af løsning på
problemerne; og forebyggelse af videre udvikling af samme, skal findes i reelle opnormeringer i
personalegruppe, såvel antalsmæssigt og via faglig opkvalificering.
Eksisterende specialiserede bosteder har allerede kapacitet
Nuværende brugere/borgere med behov for ekstra støtte kan faktisk nok få dette behov dækket
af de under regionerne eksisterende specialiserede bosteder. Faktisk forlyder det at disse har ledig
kapacitet, fordi kommunerne ikke benytter tilbuddene.
Så alt i alt har begge lovforslag i realiteten et fravær af behov og en manglende praktisk
anvendelse. Og bør hurtigt tages af bordet. Og i stedet bør der skabes reelle og
menneskerespekterende tilbudsmuligheder for borgere med socialpsykiatriske behov.
Vi henviser i øvrigt til LAPs høringssvar til Sundheds- og Ældreministeriet vedr. ”Lovforslag om
oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger”.
På vegne af LAP’s LandsLedelse
Steen Moestrup, Bo Steen Jensen og Hanne Skou Kadziola
Til: Karina Grimstad Svenningsen (kgrs@sm.dk)
Cc: =?utf-8?Q?'mie@ (sm.dk'?= mie@sm.dk), Torben Sørensen (torsoe@statsforvaltningen.dk), Helle Haxgart
(helhax@statsforvaltningen.dk), stbski@statsforvaltningen.dk (stbski@statsforvaltningen.dk), Rie Thoustrup Sørensen
(RITHSO@statsforvaltningen.dk)
Fra: Direktion (direktion@statsforvaltningen.dk)
Titel: VS: Fornyet høring over revideret forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
Sendt: 24-02-2017 08:34:38
Bilag: Høringsbrev.docx.pdf; Høringsliste.docx.pdf; Udkast til lovforslag om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige
bo....pdf; smime.p7s;
Til Børne- og Socialministeriet
Under henvisning til mail af 17. februar 2017 (Sagsnr.: 2017-1135) om fornyet høring over revideret forslag til lov om
ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har Statsforvaltningen
følgende bemærkninger:
Statsforvaltningen bemærker, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem betingelserne for magtanvendelse efter
serviceloven og det grundlag, hvorpå værgemål etableres efter værgemålsloven, og at dette ikke mindst vil gælde den nye type
magtanvendelsessager efter den foreslåede § 129 a.
Statsforvaltningen finder, at dette forhold bliver tilgodeset på en hensigtsmæssig måde ved den nu foreslåede § 131 a, stk. 3, hvorefter
kommunalbestyrelsen konkret skal overveje, om der er anledning til at anmode Statsforvaltningen om at beskikke en værge.
Da sagerne efter den foreslåede § 129 a på flere punkter adskiller sig afgørende fra magtanvendelsessagerne efter den gældende § 129,
anser Statsforvaltningen det for hensigtsmæssigt, at reglerne for behandlingen af disse sager nu foreslås fastsat som en særskilt § 131 a
frem for ved tilføjelser til den gældende § 131.
Statsforvaltningen har ikke herudover bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Eventuelle spørgsmål til bemærkningerne kan rettes til kontorchef Rie Thoustrup Sørensen på 72 56 88 78 eller 91 33 46
67.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
Statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 56 70 00
Direkte telefon: 72 56 79 77
Mail: direktion@statsforvaltningen.dk
Web: www.statsforvaltningen.dk
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 17. februar 2017 10:14
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET
Cc: Karina Grimstad Svenningsen; Mie Henriette Eriksen; Elsebeth Jensen
Emne: Fornyet høring over revideret forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518,
E-mail sm@sm.dk
J.nr. 2017 - 1135
Dato 17.02.2017
Til de på høringslisten nævnte parter
Fornyet høring over revideret forslag til lov omændring af lov omsocial service og lov omretssikkerhed og administration på det
sociale område
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
23. februar 2017
Andet høringssvar vedr. lovforslag om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering (DSPR) takker for invitationen til fornyet høring over det
reviderede forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Det revidere lovforslag indeholder en række supplerende og skærpende bemærkninger om den
adfærd, der definerer målgruppen for optagelse i særlige botilbud uden samtykke.
Selve målgruppedefinitionen forbliver dog uændret: ”borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne som følge af en sindslidelse, der har en adfærd, der er til fare for eller er særligt
truende eller chikanerende overfor øvrige beboere eller personale” (side 8, jf § 129a, side 1).
DSPR er fortsat af den opfattelse, at lovforslaget hviler på en stigmatiserende opfattelse af mennesker
med psykosociale handicaps. Det er endvidere tvivlsomt, om det respekterer FN’s
Handicapkonvention, der forbyder diskrimination af personer med handicap.
Ligeledes er vi uændret betænkelige ved lovforslagets forventninger til de klare kriterier, der skal
legitimere det ”væsentlig[e] indgreb i selvbestemmelsesretten og den enkelte borgers retssikkerhed”,
som flytning uden samtykke udgør (side 7). For hvornår er det tilstrækkeligt klart, at den hidtidige
indsats ikke har leveret tilstrækkelige resultater?
Hvordan vil de fagpersoner, der har kompetencen, tilstrækkeligt overbevisende begrunde, at de
utilstrækkelige resultater af indsatsen skyldes borgeren (psykisk funktionsnedsættelse som følge af
sindslidelse og tilknyttet adfærd) – og ikke selve indsatsens utilstrækkelighed og manglende kvalitet?
Denne usikkerhed risikerer at efterlade borgeren i et retssikkerhedsmæssigt tomrum.
Forekomsten af vold og trusler i botilbud for mennesker med svære psykosociale vanskeligheder er
udtryk for et dysfunktionelt samspil mellem person og omgivelser. Og målgruppepræciseringer
kompenserer ikke for fraværet af dette perspektiv i lovforslaget.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering gentager derfor:
Der foreligger såvel international som dansk forskning på området og endvidere en række gode
danske praksiseksempler fra botilbud, der markant har reduceret antallet af både magtanvendelser og
vold- og trusselsepisoder, bl.a. via anvendelse af metoden Åben Dialog. Begge typer af viden
2
underbygger helt andre tilgange til den alvorlige opgave, som forebyggelse af vold og trusler selvsagt
er.
Og vi fastholder:
Legitimiteten af dette lovforslag og dets voldsomme indgreb i borgernes selvbestemmelsesret
forbliver, efter endt revision, i sin helhed yderst tvivlsom.
Mogens Seider Tonie Rasmussen
Formand Næstformand
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: sl@sl.dk
Girokonto 402-3951
Ref.: MFG/cbk
Dok.nr.: 3420144
Sag.nr.: 2015-SLCSFA-02015
23. februar 2017
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Mail: kgrs@sm.dk i kopi til mie@sm.dk
2. høringssvar vedr. forslag til lov om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud
uden samtykke.
Børne- og Socialministeriet har i brev af den 17. februar 2017 bedt Socialpædagogerne om kommentarer
til revideret lovforslag om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke.
Lovændringen er et led i handlingsplanen til forebyggelse af vold på botilbud og omhandler, at det bliver
muligt at flytte en borger med sindslidelse uden samtykke til et bestemt botilbud, hvis borgen er til fare
for andre, eller udviser særligt truende eller chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale.
Som Socialpædagogerne tilkendegav i vores første høringssvar, mener vi generelt, at udsatte borgeres
behov ikke skal imødegås med tvang, eller at tvang skal være løsningen. Løsningen skal være rigtig
visitation og at borgeren får den rette, faglige indsats og tilbud, der kan imødekomme behovene. Det
betyder også, at indsatsen bør udvikles, hvis borgerens behov ændrer sig. SFI udgav i jan. 2017 rapporten
”Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem”, som viser, at netop en pædagogisk og relationsbaseret
tilgang, samt et godt arbejdsmiljø, er helt centrale elementer i forebyggelsen af konflikter og vold på
bosteder og forsorgshjem, herunder chikanerende og truende adfærd. Vi vil henstille til, at denne viden
inddrages.
Vi vil derfor gentage, at vi mener, at dette ikke skal løses med en udvidelse af de gældende regler. Vi
noterede også i første runde, at vi anerkender, at der kan være omstændigheder, der gør, at det i nogle
enkelte, særlige tilfælde kan være nødvendigt at flytte en borger uden samtykke, som en sidste løsning.
Herudover anbefalede vi, såfremt ændringen bliver vedtaget, at der skrives ind, at VISO skal inddrages
forud for en indstilling, for i et forebyggende perspektiv at give rådgivning om, hvordan indsatsen kan
tilrettelægges for at imødekomme borgerens behov, og dermed søge at undgå en tvangsflytning. VISO er
nu skrevet ind, hvilket Socialpædagogerne gerne vil kvittere for. Vi vil dog anbefale, at det formuleres
som, at VISO ’skal’ inddrages, eller alternativt som minimum at VISO ’bør’ inddrages.
Endvidere påpegede Socialpædagogerne, at det er afgørende vigtigt, at personalet i både det tidligere og
det kommende tilbud inddrages, så vigtig viden overleveres og at det sikres, at det kommende tilbud reelt
er gearet til at imødekomme borgerens behov. Det er nu fremhævet flere steder i materialerne, herunder
i forbindelse med redegørelsen forud afgørelsen, at det skal godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet
til at imødekomme den pågældendes støttebehov og håndtere borgerens adfærd. Også det vil vi gerne
kvittere for. Men vi vil stadig anbefale at skrive ind, at personalet skal inddrages og at der skal være et
tværgående samarbejde mellem det nye og det gamle botilbud (eller afdelinger), så vigtig viden
overdrages til at sikre, at det nye tilbud vitterligt kan imødekomme borgerens behov.
2
Vi vil igen fremdrage at ’chikanerende adfærd’ bør bestemmes nærmere, da det er uklart hvad der ligger
heri, samt sidst, opfordre til, at anvendelsen af lovændringen evalueres efter fx tre år, både i forhold til
hvor ofte bestemmelserne bruges, overfor hvem og konsekvenserne af anvendelsen.
Med venlig hilsen
Verne Pedersen
Forbundsnæstformand
KL,
Til Børne- og Socialministeriet
chcsim.dk, remlsim.dk
Opfølgende høringssvar vedr, mulighed for flytning uden
samtykke
KL har modtaget revideret udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller
chikanerende adfærd) i høring.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af forslaget. KL
tager endvidere forbehold for den politiske behandling, set i lyset af den
særdeles korte frist for høringssvar.
KL fremsendte et høringssvar til den første høring af lovforslaget den 25.
januar 2017. Hovedparten af KL's kommentarer til den første version af
lovforslaget er ikke blevet imødekommet med det foreliggende udkast til
høringssvar. KL fastholder derfor de kommentarer som indgår i det første
høringssvar. Derudover har KL følgende kommentarer.
Retssikkerhed
KL ser positivt på, at kravene til den kommunale redegørelse, der skal
indeholdes i en indstilling om flytning til statsforvaltningen er blevet
tydeliggjort med lovforslaget, samt at der er skabt parallelitet mellem
lovforslagets forslag til § 131a og den gældende § 131, herunder at
statsforvaltningens rolle er tydeliggjort. Samlet set vurderes disse
ændringer at øge retssikkerheden for borgeren.
Boligformer, som borgeren kan flyttes fra og til
I KL's tidligere fremsendte høringssvar anbefalede KL, at borgere skulle
kunne flyttes til andre boliger end boliger efter servicelovens §§ 107-108,
ligesom KL anbefalede, at det blev eksplicit i selve lovteksten, at
optagelse i et botilbud skulle kunne ske uanset borgerens nuværende
boform.
Til trods for disse anbefalinger er det med det foreliggende forslag blevet
indsnævret yderligere, hvilke botilbud en borger kan flyttes fra og hvilke
botilbud borgeren kan flyttes ti/.
Regeringen har over tid økonomisk tilskyndet først amterne og siden
kommunerne til at opføre nye boliger for borgere med nedsat psykisk og
fysisk funktionsevne som almene boliger. Det betyder, at kommunerne i
stigende grad opfører og råder over almene ældre/handicapboliger til
Dato: 24. februar 2017
Sags ID: SAG-2017-00068
Dok. ID: 2319623
E-mail: TLE@kl.dk
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
KL
borgere i målgruppen. Denne udvikling mener KL, at regeringen skal tage
ansvar for, og det bør afspejles i lovforslaget.
For det første stiller KL sig uforstående overfor, at det alene er borgere,
der bor i et botilbud jf. serviceloven §§ 107-108, der vil være omfattet af
lovforslaget. Jf. KL's tidligere indvendinger mener KL, at flytning af
borgeren skal kunne ske uanset borgerens nuværende boform, således
at målgruppen for lovforslaget er den samme som for de øvrige
bestemmelser om magtanvendelse, jf. gældende § 124a, med den
yderligere afgrænsning, der fremgår af forslaget til ny § 129a.
Vi antager, at afgrænsningen er valgt, fordi ministeriet tolker, at borgere,
som er til væsentlig fare for andre eller har særligt truende eller
chikanerende adfærd og som bor i botilbud efter lov om almene boliger
m.v. i dag allerede kan flyttes, jf. reglerne i lejelovens § 83, jf. samme
lovs §§ 79 a, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, og 79 b, stk. 2.
Hvis dette ikke er tilfældet vil lovforslagets betydning være meget
begrænset, i det en væsentlig del af de relevante borgere ikke vil være
omfattet, fordi de i dag er visiteret til andre boformer end
servicelovstilbud, herunder fx almene ældre/handicapboliger.
For det andet mener KL, jf. tidligere høringssvar, at lovforslaget også skal
kunne gøre det muligt at flytte borgere til almene ældre/handicapboliger,
botilbud efter servicelovens § 107 eller andre passende boformer, hvis
kommunen vurderer, at det tilbud er bedre egnet til at imødekomme
borgerens støttebehov end borgerens aktuelle bolig, jf. forslagets § 129a,
stk. 4.
Hvis dette ikke gøres muligt vil lovforslagets betydning være meget
begrænset, i det en væsentlig del af kommunernes boliger til de
relevante borgere ikke er oprettet efter servicelovens § 108.
Opsættende virkning
Det er i lovforslaget tydeliggjort, at retssikkerhedslovens § 76, stk. 5
gælder for de borgere, lovforslaget omfatter. Det kan imidlertid med
fordel præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at kravet om at alle
klageberettigede skal være enige ikke gælder for borgere, der er i stand
til at give et informeret samtykke og er omfattet af den kommende §
129a.
Dato: 24. februar 2017
Sags ID: SAG-2017-00068
Dok. ID: 2319623
E-mail: TLE@kl.dk
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig 1:i
)
Ifyi
Niels Arendt Nielsen
24. februar 2017
Til
Børne- og Socialministeriet
Att. kgrs@sm.dk med kopi til mie@sm.dk.
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høringssvar over Fornyet høring over udkast til et revideret forslag til lov om ændring af lov om social
service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om
optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller
chikanerende adfærd)
Bedre Psykiatri takker for muligheden for fornyet høring over udvidelse af reglerne om optagelse i særlige
botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd
Bedre Psykiatri ønsker at pointere, at høringsfristen på kun 10 dage vanskeliggør gennemarbejdet
høringsproces set i forhold til områdets alvorlige karakter.
Vi gør opmærksom på, at nedenfor nævnte bemærkninger fortsat bør iagttages i forhold til vores tidligere
høringssvar af den 25. januar 2017 samt vores høringssvar over specialiserede socialpsykiatriske afdelinger
af 24. februar 2017. Begge høringssvar har fortsat relevans og aktualitet for dette område.
Bedre Psykiatri mener principielt, at enhver flytning af en borger uden samtykke er af væsentlig
indgribende karakter og dermed et væsentligt indgreb i selvbestemmelsesretten og begrænsning i den
enkelte borgers retssikkerhed, frie valg og personlige frihed. Det vurderes, at en væsentlig del af
målgruppen vil modsætte sig flytningen, hvorfor Bedre Psykiatri finder det særligt afgørende at pointere, at
vi har at gøre med en meget sårbar gruppe, hvis privatsfære trues grundlæggende ved en sådan
tvangsflytning (med risiko for permanent anbringelse), som i øvrigt indskrænker borger og pårørendes
mulighed for indflydelse på, hvor vedkommende visiteres til.
Med lovforslaget forudser Bedre Psykiatri, at kommunerne får betydelige magtbeføjelser til at rokere på
borgere med psykisk sygdom. Vi anerkender formålet om at forebygge vold og trusler og højne sikkerheden
for medarbejdere og beboere på botilbud, men Bedre Psykiatri vurderer at målgruppeafgræsningen
medfører reel betydelig forskelsbehandling, da kun psykisk syge bliver omfattet af lovforslaget. Idet de
foreslåede regler rammer personer med et bestemt handicap, er det relevant at overveje, om reglerne er
forenelige med FN’s Handicapkonvention, herunder navnlig forbuddet mod forskelsbehandling af personer
med handicap i konventionens artikel 5.
Vi vil også fremhæve, at der med denne magtbeføjelse, som kommunerne får, bliver trukket en potentiel
konfliktlinje op mellem ansatte og borgere på botilbud, og at udsigten eller truslen om flytning kan risikere
at ødelægge en god relation, dialog og hensigtsmæssig behandlingssituation. Alene at chikanerende adfærd
kan afstedkomme en tvangsflytning, er Bedre Psykiatri stærkt betænkelig ved. Det er nødvendigt at have
for øje, at der er tale om skønsbetragtninger, hvorfor der skal manes til betydelig besindighed og
forsigtighed i bedømmelse af en borgers adfærd.
Med venlig hilsen
Bedre Psykiatri
24. februar 2017
J.nr. 2017-0017-09892
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Børne og Socialministeriet
kgrs@sm.dk
mie@sm.dk
Fornyet høring over revideret forslag til lov om ændring af lov om
social service og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige
botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt
truende eller chikanerende adfærd) – Sagsnr. 2017 - 1135
Ankestyrelsen har den 17. februar 2017 modtaget ovennævnte lovforslag i
fornyet høring og har fortsat følgende bemærkning:
Bemærkninger til lovforslagets almindelige bemærkninger:
Ad punkt 2.3. Den foreslåede ordning
På side 9, 1. afsnit: ” …, at forslaget i tillæg til ovenstående omhandler
borgere, der modtager indsatser efter servicelovens bestemmelser.”
Vi fastholder, at det ikke er en betingelse for at være omfattet af
personkredsen for magtanvendelse, at man er bevilget/får/modtager
indsatser efter servicelovens bestemmelser. Det er tilstrækkeligt, at
borgeren er i målgruppen for at modtage disse indsatser.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
24. februar 2017
2. Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd)
FOA vil gerne takke for anden høring vedr. ovennævnte lovforslag.
FOA kan hermed bekræfte stadig at være positive overfor forslaget, med de ændringer der er
foretaget frem til denne anden høring.
FOA har ikke bemærkninger til de nye elementer af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Dennis Kristensen
Forbundsformand
Fornyet høring over revideret forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af 17. februar.
Som Rådet gav udtryk for ved høringssvar af 7. september 2016 (afrapportering fra
arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud) og ved høringssvar af 25. januar 2017
(forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område) mener Rådet grundlæggende ikke, at der er brug for en ny mulighed for
at flytte personer med sindslidelser fra deres bolig uden deres samtykke.
Rådet vil dog gerne kvittere for, at det reviderede udkast i meget vidt omfang imødekommer
Rådets konkrete bemærkninger og ønsker til præciseringer i såvel lovteksten som
bemærkninger i høringssvaret af 25. januar.
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sekretariatschef Ole Kjærgaard
kgrs@sm.dk
mie@sm.dk
24. februar 2017
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Att. Karina Grimstad Svenningsen
Sendt til: kgrs@sm.dk med kopi til mie@sm.dk.
F O R N Y E T H Ø R I N G O V E R R E V I D E R E T F O R S L A G T I L
L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M S O C I A L S E R V I C E O G
L O V O M R E T S S I K K E R H E D O G A D M I N I S T R A T I O N P Å
D E T S O C I A L E O M R Å D E
Børne. Og Socialministeriet har ved e-mail af 17. februar 2017 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til et revideret forslag til lov om ændring af lov om social service
og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke
ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende
adfærd).
Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.
SAMMENFATNING
Institut for Menneskerettighed finder det positivt at målgruppen for de
nye regler om tvangsflytning er blevet indskrænket betragteligt i
forbindelse med revisionen af udkastet.
Instituttet finder stadig anledning til at anbefale, at der i højere grad
tages hensyn til den tvangsflyttede persons eksisterende relationer og
ret til frit valg af bolig i forbindelse med flytningen, herunder at det
sikres, at reglerne lever op til Handicapkonventionens artikel 19 om
retten til et selvstændigt liv.
OPFØLGNING OG SAMMENHÆNG MED SIDSTE
HØRINGSSVAR
Institut for Menneskerettigheder har afgivet høringssvar den 25. januar
2016 over det oprindelige udkast til lovforslag. Instituttets
bemærkninger til det oprindelige udkast kan inddeles i to
hovedoverskrifter:
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE +45 9132 5611
MOBIL +45 9132 5611
NINI@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/00449-2
24. FEBRUAR 2017
2/4
1. Risiko for konkret uberettigede indgreb i eksisterende
boligrettigheder og privatliv,
2. Manglende indflydelse på hvor tvangsflytningen sker til.
I det følgende vil disse to punkter blive adresseret.
RISIKO FOR KONKRET UBERETTIGEDE INDGREB I EKSISTERENDE
BOLIGRETTIGHEDER OG PRIVATLIV
Instituttet vurderede, at det oprindelige udkast indebar en risiko for
krænkelser af den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
artikel 8 om retten til respekt til for privatlivet, familielivet og hjemmet
og EMRK artikel 1, 1.tillægsprotokol, om ejendomsretten.
Dette var begrundet i, at de foreslåede regler ikke i tilstrækkelig grad
tog højde for, at tvangsflytningen var et indgreb i borgerens
eksisterende familieliv og bolig.
Med revisionen af udkastet er rækkevidden af de foreslåede
tvangshjemler blevet begrænset betragteligt, fordi målgruppen for
reglerne er blevet begrænset til personer, der allerede er visiteret til et
botilbud efter serviceloven. Dette finder instituttet er positivt.
MANGLENDE INDFLYDELSE PÅ HVOR TVANGSFLYTNINGEN SKER
TIL
Institut for Menneskerettigheder anerkender, at hensynet til de øvrige
beboeres sikkerhed og tryghed er et legitimt og vigtigt hensyn, der, når
alle andre muligheder er udtømt, kan begrunde, at en beboer flyttes fra
et botilbud.
Institutter finder imidlertid ikke, at dette hensyn kan begrunde, at
personen, der bliver tvangsflyttet, mister retten til indflydelse på valg af
nyt botilbud.
Ministeriet har i forbindelse med revisionen beskrevet ministeriets
overvejelser om lovforslaget forhold til Danmarks internationale
forpligtelser. Det fremgår ikke af beskrivelsen, hvordan ministeriet har
vurderet de foreslåede regler i forhold til konkrete
menneskeretskonventioner endsige artikler i de enkelte konventioner.
Der er ikke i forbindelse med revisionen af udkastet redegjort nærmere
for, hvordan det sikres, at personen får indflydelse på valget af nyt
botilbud eller hvordan det sikres, at personen kan bevare eksisterende
relationer til pårørende.
3/4
Som fremhævet i instituttets oprindelige høringssvar, så følger det af
Handicapkonventionens artikel 19, stk. 1, bogstav a, at konventionen
forpligter medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap ”har
mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo,
på lige fod med andre og ikke er forpligtet til leve i en bestemt boform”.
Ved revisionen af udkastet er de tilbud, som tvangsflytningen kan ske
til, blevet begrænset til § 108 tilbud. I det oprindelige udkast var
begrundelsen for at begrænse kategorien af tilbud, som der kunne ske
flytning til, praktiske hensyn, som eksempelvis det forhold, at personen
ikke kunne gennemføre flytningen, herunder underskrive lejekontrakt
mv.
I det reviderede udkast lægger ministeriet vægt på, at målgruppen for
de nye regler, er så begrænset, at målgruppens behov ikke vil kunne
varetages inden for andre tilbud end § 108 tilbud efter serviceloven og
dermed ikke tilbud efter eksempelvis almenboligloven, hvorfor gruppen
af tilbud begrænses til § 108 tilbud.
Instituttet bemærker hertil, at det ikke er åbenbart, at den støtte, som
kan gives inden for rammerne af eksempelvis et § 105 tilbud efter
almenboligloven, adskiller sig fra de muligheder for støtte som kan
gives inden for et § 108 efter serviceloven. Dette har sammenhæng
med den generelle afinstitutionalisering af den danske sociallovgivning.
Institut for Menneskerettigheder finder derfor heller ikke, at det
anførte i udkastet om målgruppens omfattende hjælpebehov (jf. de
almindelige bemærkninger punkt 2.2), i sig selv kan begrunde, at
målgruppen afskæres fra at blive henvist til en væsentlig del af de
eksisterende botilbud.
Instituttet fastholder på den baggrund de tidligere fremsatte
anbefalinger således:
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, at
der i hvert enkelt tilfælde skal tages hensyn til borgerens og denne
families ret til respekt for familielivet ved valg af nyt botilbud.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det sikres, at også
personer, der i kraft af de nye regler vil kunne tvangsflyttes, sikres
et frit valg af bolig i videst mulige omfang, herunder at disse
personer ikke afskæres fra en betydelig del af de offentlige botilbud.
4/4
Der henvises til Børne- og Socialministeriets sagsnr. 2017 – 1135.
Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
TEAMLEDER
Til: Karina Grimstad Svenningsen (kgrs@sm.dk)
Cc: Maria Margrethe Holsaae - DH (mmh@handicap.dk), Mie Henriette Eriksen (mie@sm.dk)
Fra: Torben Kajberg (tk@handicap.dk)
Titel: Svar på høring om revideret udkast til lovforslag om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd
Sendt: 24-02-2017 15:10:48
Kære Karina Grimstad Svenningsen
Tak for muligheden for afgive høringssvar. Vi finder det positivt, at det er præciseret, at det alene er personer i botilbud
og ikke privat bolig, der er omfattet af reglerne i lovforslaget.
Vi vil vende tilbage, hvis vi har yderligere bemærkninger.
Venlig hilsen / Yours sincerely,
Torben Kajberg
Chefkonsulent / Senior Political Advisor
Mobil: +45 30 43 96 88
E-mail: tk@handicap.dk
Danske Handicaporganisationer (DH)
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
DH er handicapbevægelsens paraplyorganisation og har 33 medlemsorganisationer med cirka 330.000 medlemmer.
DH bor i verdens mest tilgængelige kontorhus, Handicaporganisationernes Hus.
Følg os på:
Facebook
Twitter
Instagram
www.handicap.dk
24-02-2017
EMN-2017-01410
793478
Ida Agnete Dalsjö
HØRINGSSVAR
Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige
botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende el-
ler chikanerende adfærd).
Børne- og Socialministeriet udkast til et revideret forslag til lov om ændring af
lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke
ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd)
har været sendt i fornyet høring hos regionerne. Danske Regioner har udar-
bejdet et samlet svar på baggrund af deres bemærkninger.
Indledningsvist finder Danske Regioner det positivt, at det nu bliver muligt at
træffe beslutning om flytning, når beboer er til fare for andre, modsat nugæl-
dende formulering i servicelovens flytteregel, hvor flytning kun er mulig, når en
konkret beboer er til fare for sig selv. Derudover er udkastet denne gang blevet
tilrettet, når der ses på retssikkerhedsgarantier for borgerne. Anvendelsesmu-
ligheden er så i stedet indskrænket væsentligt.
Danske Regioner må endvidere konstatere, at personalet hverken ved dette
forslag eller forslaget om de specialpsykiatriske afdelinger sikres, at en borger
der har udøvet vold, ikke vender tilbage til hidtidige botilbud.
Kommentarer vedrørende målgruppen i forhold til:
Tidligere bopæl
Regionerne finder dog, at muligheden for flytning af hensyn til medbeboere,
kun vil få en meget begrænset betydning, da målgruppen for tvangsflytning i
det nye udkast til ændring af serviceloven (§ 129 a), kun omfatter beboere, der
aktuelt forud for tvangsflyttebeslutningen har ophold i botilbud oprettet efter
serviceloven §§ 107 og 108. De fleste botilbud er i dag oprettet efter almenbo-
ligloven.
Målgruppe
Målgruppen for den nye flyttebestemmelse skal have en sindslidelse, og af for-
arbejderne ses (blandt andet nederst side 4/øverst side 5 i de indledende be-
mærkninger), at eksempelvis demente ikke findes omfattet af målgruppen. For
at undgå enhver tvivl om, hvilken målgruppe der omfattes af den nye tvangs-
flyttebestemmelse, kunne det med fordel anbefales, at målgruppen defineres
yderligere direkte i loven, eller i en tilknyttet bekendtgørelse.
Værge:
I lovforslaget står anført, at handlekommunen under arbejdet med indstilling
til statsforvaltningen skal overveje, hvorvidt der skal indstilles til statsforvalt-
ningens værgemålsafdeling, om der er behov for værgebeskikkelse i forbin-
delse med flytningen, hvilket vil være tilfældet for inhabile borgere.
Det fremgår dog ikke, hvorvidt statsforvaltningens afdeling, der behandler flyt-
ninger uden samtykke, kan træffe beslutning om flytning uden samtykke, for-
inden en værge er udpeget. I forhold til nugældende § 129, skal statsforvaltnin-
gens værgemålsafdeling først træffe beslutning om udpegning af værge, før der
kan indstilles til flytning, da værgen i disse flyttesager, skal varetage hensynet
til frit valg. Dette hensyn synes ikke at være tilstede ved ny 129 a, da retten til
frit valg ikke gælder for flytninger efter ny 129 a, hvilket fremgår af forarbej-
derne. Dette vil endvidere komme til at fremgå af en bekendtgørelse, der ud-
færdiges. Regionerne finder derfor behov for en præcisering direkte i lovtek-
sten eller i bemærkningerne til lovudkastet, hvorvidt værgen skal være udpe-
get, før der træffes afgørelse. Det vil være en tidsmæssig udfordring, hvis vær-
gen først skal være udpeget, da sådanne anmodninger kan have lang sagsbe-
handlingstid hos Statsforvaltningen. Danske Regioner finder det derudover
uklart, hvad værgens funktion er, når der ikke længere er frit valg på området.
Vedrørende fuldbyrdelse af en tvangsflyttebeslutning:
Der står blandt andet anført i de generelle bemærkninger til lovforslaget side
10 kapitel 4, at fuldbyrdelsen af flytteafgørelsen (flytningen) skal være kortva-
rig. Dette antages at betyde, at tvangsflytningen skal ske straks efter Statsfor-
valtningens/Ankestyrelsens afgørelse modtages af borger, selvfølgelig efter
endt klagefrist/klagesagsbehandling, med mindre der er truffet beslutning om
ophævelse af den opsættende virkning. Hvis ikke denne antagelse er korrekt,
bør betydningen præciseres.
Med venlig hilsen
Ida Agnete Dalsjö
Konsulent
Center for Sundhed og Sociale indsatser
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed Landsformanden
Blekinge Boulevard 2 www.sind.dk Knud Kristensen Tlf.: 86 17 63 98
2630 Taastrup landsforeningen@sind.dk Stenvadet 6 Mobil: 40 30 63 98
Tlf.: 35 24 07 50 Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary 8240 Risskov kk@sind.dk
Fornyet høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om
optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller sær-
ligt truende eller chikanerende adfærd)
Ved skrivelse af 17. februar 2017 er vi blevet inviteret til komme med bemærkninger til
ovennævnte.
Vi takker for invitationen, og har følgende bemærkninger.
SIND er fortsat enig med regeringen i, at der er behov for at sikre, at en mindre mål-
gruppe af borgere med udadreagerende, voldelig eller truende adfærd, får en særlig ind-
sats.
Vi er også fortsat enige i, at det – i situationer, hvor beboere og/eller medarbejdere gen-
tagne gange er blevet udsat for overgreb fra en (anden) beboer – skal være muligt at be-
skytte krænkede beboere og medarbejdere mod fortsat at skulle bo eller arbejde med
deres krænker.
Vi er endelig enig med regeringen i, at en ændring af reglerne vil skulle afvejes i forhold
til hensynet til borgerens retssikkerhed.
I vores høringssvar af 25. januar 2017 var vores hovedindvendinger, at der tilsyneladen-
de åbnedes mulighed for, at borgere kunne flyttes fra enhver bolig (herunder også ejer-
boliger og almene boliger), og at begrebet ”chikanerende adfærd” var for vagt og upræ-
cist beskrevet.
SIND kvitterer for, at der nu klart gøres opmærksom på, at der udelukkende er mulighed
for at flytte borgere fra ét botilbud til et andet (fra et § 107- eller 108-tilbud). Vi er også
tilfredse med, at der nu udelukkende er mulighed for at flytte borgere til et § 108-tilbud.
Det er vores opfattelse, at der er ikke med ændringerne i lovforslaget gjort noget forsøg
på at rydde den nævnte usikkerhed vedrørende begrebet ”chikanerende adfærd” af vejen.
Vi hæfter os i den forbindelse især ved, at flytningen skal være begrundet i hensynet til
de øvrige beboere eller personalets sikkerhed (vores fremhævning).
Børne- og socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Mail:
kgrs@sm.dk
Cc:
mie@sm.dk
24. februar 2017
Side 2 af 2
Vi har svært ved at se hvorledes chikanerende adfærd kan udgøre en trussel mod andres
sikkerhed.
Chikanerende adfærd kan være både ubehagelig og generende, men kan den udgøre en
sikkerhedsrisiko?
SIND vil fortsat opfordre til, at visitationskriteriet for så vidt angår denne del æn-
dres eller klargøres.
Vi har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Knud Kristensen
Landsformand
Høringssvar
Lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger
Behov for en bedre løsning
Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab har fortsat den opfattelse, at
den nye tilbudsform er forbundet med en række uhensigtsmæssige tiltag og
alvorlige mangler. På den baggrund fastholder vi opfordringen til, at lovforsla-
get trækkes tilbage, og at der i stedet udarbejdes en bedre løsning.
Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab anerkender dog, at det nye ud-
kast til lovforslag rummer visse forbedringer, der imødekommer en mindre
del af de fremsatte kritikpunkter.
1. Begrænset og inkonsekvent rolle for den lægefaglige vurdering
ift. anvendelsen af tvang
Den vigtigste forbedring er det forhold, at visitation til de nye tilbud nu forud-
sætter, at det lægefaglige medlem af visitationsforummet vurderer, at borge-
ren aktuelt lider af en svær psykisk lidelse. Denne forbedring er dog samtidig
forbundet med følgende problematiske forhold:
 Der kræves ikke en lægefaglig vurdering, når der skal træffes beslut-
ning om fortsat tvangsanbringelse eller om tilbageholdelse samt til-
bageførsel med henblik på tilbageholdelse. Det skyldes, at der intet
krav er om, at der indgår lægefaglig kundskab i den specialiserede
socialpsykiatriske afdelings ledelse, som alene vurderer grundlaget for
disse anvendelser af tvang. Den lægefaglige kundskab spiller således
en begrænset og inkonsekvent rolle i det samlede forløb, hvilket ud-
sætter patienten for tvangsformer, der er præget af en uacceptabel
vilkårlighed.
 Med forbedringen undgås muligheden for, at en borger bliver tvangs-
anbragt på trods af en lægefaglig vurdering af, at borgeren ikke har
en svær psykisk lidelse, hvilket antageligvis ville have været i konflikt
med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 5). Læ-
geforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab er dog langt fra overbevi-
ste om, at lovforslaget dermed er uproblematisk ift. internationale
konventioner, og henviser her til det 2. høringssvar fra SIND.
22-02-2017
Domus Medica
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 35448500
Tlf.: 35448228 (direkte)
E-post: dadl@dadl.dk
E-post: hl@DADL.DK
www.laeger.dk
Side 2/4
2. Beskrivelsen af visitationskriteriet ’svær psykisk lidelse’ er pro-
blematisk
Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab finder det bekymrende, at be-
skrivelsen af begrebet ’svær psykisk lidelse’ i bemærkningerne til lovforslaget
på ingen måde stemmer overens med den generelle psykiatriske forståelse og
anvendelse af dette begreb. Bl.a. bruges ’fobisk angst’ som eksempel på en
tilstand, der i sig selv vil kunne betragtes som ’svær psykisk lidelse’, men
sådan opfattes fobisk angst ikke i psykiatrien.
Det ville således være yderst usædvanligt, at en person blev indlagt under
denne diagnose – eller tilsvarende: boede på et socialpsykiatrisk bosted. Den
generelle psykiatriske forståelse af ’svær psykisk lidelse’ indebærer, at pati-
enten befinder sig i en psykotisk tilstand eller en tilstand, der kan sidestilles
med psykose. Der er kun enkelte øvrige tilstande, der vil kunne betegnes som
’svær psykisk lidelse’.
3. Yderligere problemer ved lovforslaget
Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab har i vores første høringssvar
fremsat en række yderligere kritikpunkter. Da disse ikke er blevet imøde-
kommet, genfremsætter vi dem i kort form i dette afsnit.
Et brud med grundprincippet for hvornår frihedsberøvelse kan forsvares
Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk selskab tager stadig klar afstand fra
forslaget om, at patienter, der ikke er psykotiske, skal kunne anbringes med
tvang og tvangstilbageholdes, da det er et brud med det hidtidige grundprin-
cip om, at man skal være psykotisk, eller i en tilstand der kan sidestilles her-
med, for at blive underlagt tvang.
Frihedsberøvelse er ikke et hensigtsmæssigt udgangspunkt for behandling
mv. af ikke-psykotiske patienter. Samtidig er forslaget et klart tilbageskridt i
forhold til bestræbelserne gennem det seneste årti på at nedbringe tvangs-
anvendelsen inden for den samlede psykiatri.
For lang tid mellem revurderinger af grundlaget for frihedsberøvelse
Tvangsanbringelse på socialpsykiatriske afdelinger er en parallel til tvangs-
indlæggelse på psykiatriske afdelinger. Men hvor en frihedsberøvelse som
minimum skal revurderes 3, 10, 20 og 30 dage efter start og siden mindst
hver 4 uge på en psykiatrisk afdeling, så foreslås det, at revurderingen på
de socialpsykiatriske afdelinger skal foretages senest efter 30 dage og deref-
ter minimum hvert halve år. Anmoder patienten selv om en revurdering, kan
der gå op til 2 måneder, før den finder sted.
Side 3/4
Det er vanskeligt at se nogen begrundelse for, at patienter på de nye social-
psykiatriske afdelinger på denne måde skal stilles væsentlig ringere end pa-
tienter på psykiatriske afdelinger. Mht. revurdering kan forslaget derfor siges
at lægge op til en art vilkårlig forskelsbehandling.
Komplicerede klageadgange
De klageadgange, der foreslås etableret i tilknytning til de forskellige ind-
grebsbeføjelser, er komplicerede og skifter alt efter indgreb. Dette forhold er
svært at undgå i den komplicerede konstruktion, som de nye afdelinger ud-
gør, men det gør mulighederne svære at overskue for patienterne og udfor-
drer dermed deres reelle retssikkerhed.
Det er højst usikkert, om dette problem ift. klageadgange kan løses via den
foreslåede tildeling af en patientrådgiver. Skal der opnås en positiv effekt
kræver det under alle omstændigheder, at patientrådgiveren er tilstrækkelig
uddannet og er uafhængig af ledelsen på de socialpsykiatriske afdelinger.
De nye afdelinger løser ikke problemet for patienter med dobbelt diagnose
Personer med psykiatriske lidelser og misbrugsproblemer udgør den centrale
målgruppe for de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Men forslaget
synes ikke rettet mod at løse dét problem, at personer med dobbelt diag-
nose modtager behandling i to forskellige regier. De nye afdelinger skal in-
deholde misbrugsbehandling, men kun en begrænset psykiatrisk behandling,
da der ikke er fast tilknyttede læger og det understreges, at patienter med
behov herfor skal indlægges på en psykiatrisk afdeling.
Indsatsen på afdelingerne synes dermed ikke at leve op til Sundhedsstyrel-
sens anbefaling af, at misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling sker
samtidig. Det må samtidig bemærkes, at forslagets omtale af misbrugsbe-
handlingen som ’frivillig’ er i modstrid med det forhold, at afdelingslederen
får vide beføjelser til at foretage indgreb over for besiddelse af alkohol, me-
dicin og forbudte stoffer.
4. Bud på en anden løsning
De stærke tvangselementer på de nye tilbudsformer svækker chancen for
vellykkede patientforløb, da personalet sættes i en uhensigtsmæssig dob-
beltrolle over for patienterne. Den tvangsanbragte patient kan desuden få en
oplevelse af fuldstændig at have mistet styringen af sit liv med deraf føl-
gende negativ effekt for selvværd og selvrespekt.
Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab har undladt at forholde sig til
forslaget om at indføre hunde og kropsscannere på de nye afdelinger. Vi an-
ser forslaget for et større skridt, hvis konsekvenser kræver en grundig dis-
kussion, som ikke er mulig inden for den korte høringsfrist.
På ovenstående baggrund genfremsætter Lægeforeningen og Dansk Psykia-
trisk Selskab hermed opfordringen til, at det foreliggende lovforslag trækkes
Side 4/4
tilbage. En effektiv forebyggelse af vold på bosteder bør i stedet sikres ved
at styrke de eksisterende tilbud og institutioner, så de kan varetage opgaven
på en faglig ansvarlig måde. Fokus bør være på:
 Styrket samarbejde mellem personale på botilbud og politi og krimi-
nalforsorg
 Generelt løft af ressourcer og kompetencer på botilbud
 Større specialisering/differentiering af bostederne
 Øget kapacitet på intensivafdelinger, så for tidlig udskrivning undgås
 Hurtigere sanktionsmuligheder for socialtilsyn, når botilbud har kriti-
sable forhold
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing Torsten Bjørn Jacobsen
Formand for Lægeforeningen Formand for Dansk Psykiatrisk
Selskab
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
København, den 24. februar 2017
Høringssvar til lov om ændring af lov om social service og lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om op-
tagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt
truende eller chikanerende adfærd)
LOS – De private sociale tilbud afsender høringssvar til revideret forslag til lov om ændring
af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for
andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd). Det skal påpeges, at LOS har afgivet
høringssvar til første lovudkast. Dette høringssvar er inddelt i bemærkninger til de enkelte
bestemmelser i forslaget.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truen-
de eller chikanerene adfærd
§ 129 a
Betingelse 1: Væsentlig fare, særligt truende eller chikanerende adfærd
Forslagets målgruppe omfatter borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne som følge af en sindslidelse, hvem modtager hjælp og støtte efter servicelovens be-
stemmelser. Borgere med funktionsnedsættelse grundet en erhvervet mental svækkelse,
som er fremskridende, er dog undtaget fra målgruppen. Første betingelse for optagelse af
borgere i særlige botilbud uden samtykke er, at borgeren er til væsentlig fare for eller udvi-
ser særligt truende eller chikanerende adfærd for øvrige beboere eller personale jf. § 129 a,
nr. 1.
Den foreslåede ordning eksemplificerer kriteriet i § 219, nr. 1 ved at borgeren i et enkelt
groft tilfælde har begået vold, overgreb eller lignende på specifikke borgere eller personale.
Udviser borgeren en voldelig adfærd kan en ændring i borgerens anbringelse være påkrævet.
I den forbindelse vil LOS gerne understrege, at voldelige episoder på bosteder er særdeles
uacceptable, eftersom hverken personale eller medbeboere skal udsættes for fare eller
utryghed. LOS finder dog at borgerens eksisterende botilbud, efter aftale med kommunalbe-
styrelsen, skal have mulighed for at omplacere borgeren, med den pågældendes samtykke,
til en anden afdeling inden for samme tilbud. Baggrunden herfor er, at borgeren kan risikere
at flytte gentagende gange, såfremt et enkeltstående tilfælde kan resultere i flytning til andet
botilbud. Såfremt forslaget vedholdes, finder LOS, at karakteren af et sådan enkelte tilfælde
skal præciseres yderligere.
Det foreslås, at det borgerens chikanerende adfærd kan opfylde betingelsen i forslagets §
219 a, nr. 1. Det følger af forslaget, at ”hvis borgeren er systematisk i forhold til blandt an-
det at være gentagende i særlige situationer og over for bestemte personer, herunder borge-
rens måde at opleve og fortolke tilværelsen på afstedkommer et særligt konfliktfyldt forhold
til andre”, ligeledes vil være omfattet bestemmelsens målgruppe.
LOS skal bemærke, at borgere med funktionsnedsættelser, som følge af en sindslidelse,
kan opleve udfordringer i at indgå i sociale sammenhænge. Adfærdsændring bør forsøges
reguleret med denne rette pædagogiske tilgang i en længerevarende periode, eftersom opta-
gelse i særlige botilbud uden borgrens samtykke er et væsentligt magtanvendelsesindgreb.
Den foreslåede § 129 a indebærer, at der skal foretages en væsentlighedsvurdering af borge-
rens adfærd, herunder om der er tale om tidligere adfærd eller episoder. LOS finder det nød-
vendigt, at den omtalte væsentlighedsvurdering præciseres, herunder tidsperspektivet for de
gentagne episoder m.v.
Endvidere finder LOS, at idet borgeren alene kan flyttes til et botilbud efter servicelovens §
108, bør den chikanerende adfærd være af væsentligt omfang. Dette begrundes med at bor-
gere visiteret til et midlertidigt ophold efter § 107 efter forslaget, vil overgå til botilbud efter
servicelovens § 108, hvilket er ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold,
hvor borgeren har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner og pleje,
omsorg eller behandling.
Betingelse 4: Bedre egnet botilbud
I henhold til forslagets bemærkninger indskrænkes muligheden for anvendelsen af forsla-
gets § 129 a, da det nye botilbud er bedre egnet til at imødekomme den pågældendes støt-
tebehov jf. bestemmelsens nr. 4. Betingelsen henviser til at kommunalbestyrelsen blandt
andet skal redegøre for at et andet tilbud kan varetage borgerens støttebehov.
LOS mener, det bør præciseres, hvorledes kommunalbestyrelsen vurderer, at enkelte til-
bud er ”særlige botilbud” til forskel fra andre botilbud. Ved en præcisering af udvælgelses-
processen kan kommunalbestyrelsen sikre, at borgerens eksisterende botilbud har afsøgt alle
muligheder for at imødekomme borgerens støttebehov eller afværge borgerens adfærd og at
det nye tilbud kan tilbyde en bedre ydelse.
§ 131 a, stk. 3
Efter revidereingen af forslaget skal kommunalbestyrelsen kun overveje, hvorvidt der er
behov for at indstille til værgebeskikkelse efter gældende regler herom, hvor første forslag
fastsætte, at kommunalbestyrelsen var pålagt at indstille borgeren til en beskikket værge.
LOS kommenterede behovet for denne ændring i høringssvaret til det første udkast, hvor-
for LOS billiger forslagets nuværende formulering.
Afsluttende bemærkninger
Statsforvaltningen skal træffe afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af kommunalbe-
styrelsens indstilling. Idet kommunalbestyrelsens indstilling imødekommes, skal det nye sær-
lige botilbud foretage eventuelle foranstaltninger forud for borgerens anbringelse og det kan
forventes, at borgeren først vil flytte 2,5 - 3 uger efter indstillingen. Forslaget behandler ikke
den situation, hvor borgerens eksempelvis chikanerende adfærd har haft en væsentlig tilba-
gegang grundet en ny pædagogisk tilgang eller tilknytningen til en specifik medarbejder. LOS
finder, at lovgiver bør redergøre for hvorvidt indstillingen sættes i bero eller gennemføres
trods borgerens udvikling.
Med venlig hilsen
Michael Graatang Anne Rugholt
Direktør Juridisk konsulent