Fremsat den 3. maj 2017 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 3. maj 2017 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(Udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af
18. april 2017, som ændret ved lov nr. 237 af 15. marts
2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 108 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Har en borger ophold i et tilbud efter stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen gøre en afgørelse om visitation til en
særlig plads på psykiatrisk afdeling, jf. § 42 b, stk. 1, i lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien, betinget af, at borge-
ren samtykker til opsigelse af borgerens bolig i tilbuddet ef-
ter stk. 1.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
2. I § 108, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«:»,
og i hvilket omfang bestemmelsen i stk. 2 skal finde anven-
delse for personer, der optages i et bestemt botilbud uden
samtykke efter § 129 a.«
3. I § 124 a, 1. pkt., ændres »§§ 125-129« til: »§§ 125-129
a«.
4. Efter § 129 indsættes før overskriften før § 130:
»Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved
væsentlig fare for andre eller særligt truende eller særligt
chikanerende adfærd
§ 129 a. Kommunalbestyrelsen kan indstille til statsfor-
valtningen at træffe afgørelse om, at en person med en bety-
delig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en
sindslidelse, der modsætter sig flytning, eller som mangler
evnen til at give informeret samtykke hertil, i særlige tilfæl-
de skal optages i et bestemt botilbud efter denne lovs § 108,
når
1) den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en
særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd
over for øvrige beboere eller personale,
2) det er uforsvarligt for øvrige beboere eller personalets
sikkerhed ikke at sørge for flytning,
3) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkræ-
vet, og
4) det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til
at imødekomme den pågældendes støttebehov.«
5. Efter § 131 indsættes før overskriften før § 132:
»§ 131 a. Statsforvaltningen træffer efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen afgørelse om optagelse i et bestemt
botilbud efter § 129 a. Statsforvaltningen skal træffe afgø-
relse senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrel-
sens indstilling.
Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 129 a anses for op-
fyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for sindslidel-
sen og den deraf følgende betydelige og varigt nedsatte
psykiske funktionsevne,
3) den nødvendige dokumentation for, at den pågældende
er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende
eller en særligt chikanerende adfærd samt denne ad-
færds indvirkning på øvrige beboere eller personale,
4) den hjælp, socialpædagogiske bistand og øvrige indsat-
ser efter lovens afsnit V, der har været iværksat eller
tilbudt den pågældende for at forebygge personens far-
lige, truende eller chikanerende adfærd, før indstilling
om optagelse i et bestemt botilbud blev besluttet,
5) indretningen af den nye bolig og personlige hjælp,
pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rå-
dighed, og
Lovforslag nr. L 206 Folketinget 2016-17
Børne- og socialmin., j.nr. 2016-8170
CT000141
6) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til flytningen, herunder hvorvidt
de klageberettigede efter § 134, stk. 3, kan tiltræde
kommunalbestyrelsens indstilling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med ind-
stillingen vurdere, om der er behov for at anmode statsfor-
valtningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent anmode
om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om flyt-
ning.«
6. I § 132, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 129, stk. 1« til: »§ 129,
stk. 1, og § 129 a«.
7. I § 134, stk. 1, § 135, nr. 2, og § 136, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres »§ 129« til: »§§ 129 og 129 a«.
8. I § 137, stk. 2, ændres »§§ 127 og 129« til: »§§ 127, 129
og 129 a«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november
2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1543 af 13. december
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 c, stk. 1, nr. 4, udgår »og«.
2. I § 11 c, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) indstilling til statsforvaltningen om at træffe afgørelse
om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter
§ 129 a og«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
3. I § 55, stk. 2, nr. 4, § 72, stk. 5, 1. pkt., og § 73, stk. 1, nr.
2, ændres »§ 129« til: »§§ 129 og 129 a«.
§ 3
Loven træder i kraft den 15. juli 2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Visitation til særlige pladser på psykiatriske afdelinger for personer med bolig i et botilbud
efter § 108 i serviceloven
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Indhentelse af personoplysninger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Med lovforslaget skabes mulighed for, at kommunalbesty-
relsen i særlige tilfælde kan indstille til statsforvaltningen at
træffe afgørelse om, at en beboer skal flyttes til et bestemt
botilbud, hvis vedkommende er til væsentligt fare for eller
udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende ad-
færd over for øvrige beboere eller personale.
Formålet med lovforslaget er først og fremmest at forebygge
vold og trusler og højne sikkerheden for beboere og medar-
bejdere på botilbud med henblik på at sikre gode rammer
for, at der kan ydes hjælp og støtte efter bestemmelser og
formål i lov om social service (herefter serviceloven).
Forslaget omhandler udelukkende beboere med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindsli-
delse, der modtager hjælp og støtte efter serviceloven, som
har en adfærd, hvor vedkommende er til fare for eller er sær-
ligt truende eller særligt chikanerende overfor øvrige beboe-
re eller personale, og som modsætter sig eller mangler evnen
til at give informeret samtykke til en flytning. Den udvidede
bestemmelse gælder således ikke beboere, der udelukkende
har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, eller be-
boere, hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konse-
kvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskri-
dende, eksempelvis demens.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis beboeren ved en
tilkendegivelse i ord eller handling klart viser, at vedkom-
mende har forståelse for, at flytningen iværksættes, og ved-
kommende medvirker hertil. Der må således ikke være tvivl
om hensigten bag beboerens tilkendegivelse. I forlængelse
heraf er det hensigten med de udvidede flytteregler, at de
alene skal anvendes i særlige situationer, hvor det ikke har
været muligt at motivere beboeren til at samtykke til flytnin-
gen.
Det skal ligeledes være forsøgt at forebygge beboerens farli-
ge, truende eller chikanerende adfærd med socialpædagogi-
ske metoder og øvrige indsatser på anden og mindre indgri-
bende vis forud for indstillingen om flytning uden samtyk-
ke.
For at sikre beboerens retssikkerhed etableres en sagsbe-
handlingsprocedure, klageadgang og adgang til domstolspr-
øvelse, der svarer til de gældende regler for optagelse i et
bestemt botilbud uden samtykke (servicelovens § 129).
Med lovforslaget skabes der desuden mulighed for, at kom-
munalbestyrelsen, der træffer afgørelse om visitation til en
særlig plads på psykiatrisk afdeling, jf. den foreslåede § 42
b, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, kan gø-
re afgørelsen betinget af, at borgeren samtykker til opsigelse
af borgerens eksisterende bolig i botilbud efter § 108, stk. 1,
i serviceloven.
Formålet hermed er at sikre, at borgeren ikke unødigt opret-
holder bolig i et botilbud, da det ikke er givet, at borgerens
behov efter opholdet på den særlige plads på psykiatrisk af-
deling bedst tilgodeses på den pågældendes hidtidige botil-
bud.
2. Baggrund
Den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti har den 14. oktober 2016 indgået en aftale om en hand-
lingsplan til forebyggelse af vold på botilbud. Parterne er på
baggrund af en række tragiske sager med drab, overgreb og
vold på botilbud enige om behovet for en styrket voldsfore-
byggende indsats. Aftalen er en delaftale under satspuljeaf-
talen for 2017-2020.
I den vedtagne handlingsplan indgår et initiativ om justering
af reglerne for flytning af beboere med psykiske lidelser
uden samtykke. Med initiativet er det aftalt, at reglerne skal
ændres, således at det fremover bliver muligt at flytte en be-
boer med en psykisk lidelse uden samtykke til et andet be-
stemt botilbud, hvis vedkommende er til fare for eller udvi-
ser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd
over for øvrige beboere eller personale.
I dette lovforslag betegnes målgruppen i overensstemmelse
med servicelovens begreber som borgere med en betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en
sindslidelse, der er til væsentlig fare for eller udviser en sær-
ligt truende eller en særligt chikanerende adfærd med ind-
virkning på øvrige beboere eller personale.
Baggrunden for den politiske aftale er en afrapportering fra
en arbejdsgruppe bestående af KL, Danske Regioner, Soci-
al- og Indenrigsministeriet (nu Børne- og Socialministeriet),
Sundheds- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet,
Justitsministeriet og Finansministeriet. Arbejdsgruppen
kommer i sin afrapportering af 1. september 2016 med en
række anbefalinger til initiativer til forebyggelse af vold på
botilbud, heriblandt et initiativ om at justere reglerne for
kommunernes mulighed for at flytte beboere med en psykisk
lidelse, der har en udadreagerende og uforudsigelig adfærd,
uden samtykke af hensyn til såvel beboerens egen som øvri-
ge beboeres sikkerhed. Arbejdsgruppen fremhæver i den
forbindelse, at en ændring af reglerne vil skulle afvejes i for-
hold til hensynet til borgerens retssikkerhed.
Anbefalingen om at ændre flyttereglerne er blandt andet af-
født af flere sager, hvor beboere med sindslidelse har begået
vold, overgreb samt ytret trusler over for øvrige beboere el-
ler medarbejdere. Dette har i nogle konkrete tilfælde med-
virket til en forråelse af rehabiliterings- og bomiljøet samt
skabt utryghed blandt øvrige beboere og personalet på ved-
kommendes aktuelle bopæl. Der er endvidere eksempler på,
at beboere, der gentagne gange er blevet udsat for overgreb
4
eller lignende fra en anden beboer, fortsat skal bo dør om
dør med vedkommende med risiko for fortsat chikane. I de
særlige tilfælde, hvor socialpædagogisk bistand og øvrige
indsatser ikke har været tilstrækkelige til at forebygge den
farlige, særligt truende eller særligt chikanerende adfærd, og
hvor det ikke har været muligt at motivere den pågældende
til frivilligt at flytte, vil det være hensigtsmæssigt, at der
skabes mulighed for at flytte en beboer uden samtykke.
§ 129 om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke i
serviceloven indeholder i dag ikke hjemmel til flytning uden
samtykke på baggrund af, at en beboer er til fare for eller
udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende ad-
færd over for andre. Såfremt beboeren modsætter sig flyt-
ning til et andet botilbud, har kommunalbestyrelsen i dag ik-
ke mulighed for at indstille til, at beboeren flyttes uden ved-
kommendes samtykke.
Som en del af handlingsplanen til forebyggelse af vold på
botilbud er aftaleparterne endvidere enige om, at der er brug
for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre
gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser,
udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæg-
gelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller
dom til behandling, der således lever relativt kaotiske liv
med stor ustabilitet. Erfaringsmæssigt har de eksisterende
botilbud og de psykiatriske afdelinger vanskeligt ved at
håndtere behovene hos netop denne gruppe, og partierne er
derfor enige om, at der skal oprettes 150 særlige pladser på
psykiatriske afdelinger til målgruppen, som kommunalbe-
styrelsen skal kunne visitere borgere til.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Visitation til særlige pladser på psykiatriske afdelinger
for personer med bolig i et botilbud efter § 108 i servicelo-
ven
3.1.1. Gældende ret
Boformer til længerevarende ophold efter servicelovens
§ 108 anvendes til borgere, som på grund af betydelig og va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for
omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller
pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket
disse behov på anden vis.
Serviceloven indeholder ikke særskilt regulering af, hvornår
en kommunalbestyrelse kan træffe afgørelse om, at en bebo-
er i et § 108-botilbud skal fraflytte på grund af forhold, der
skyldes den enkelte borger, bortset fra situationer, der er
omfattet af servicelovens § 129 (magtanvendelsesreglerne).
Servicelovens § 129 finder alene anvendelse ved optagelse i
et botilbud, herunder i et andet botilbud.
En kommune kan som udgangspunkt ikke træffe afgørelse
om, at en borger skal fraflytte et § 108-botilbud uden infor-
meret samtykke fra borgeren, medmindre borgeren ikke
længere er omfattet af målgruppen for et § 108-botilbud, el-
ler der er tale om en situation, der er omfattet af servicelo-
vens § 129.
Hvis borgerens forhold er ændret siden indflytningen i for-
hold til, hvilke indsatser den pågældende har behov for efter
servicelovens enkelte bestemmelser, men den pågældende
stadig er i målgruppen for et § 108-botilbud, har kommunal-
bestyrelsen ansvaret for, at indsatsen i botilbuddet tilpasses
borgerens behov.
3.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien oprettes 150 særlige
pladser på psykiatrisk afdeling til patienter, hvis behov ikke
kan imødekommes tilstrækkeligt på øvrige ambulante be-
handlingstilbud og sociale støttetilbud. Det har således ikke
tidligere været muligt for kommunalbestyrelsen at visitere
til sådanne særlige pladser på psykiatriske afdelinger.
Det er forventningen, at en del af de borgere, som vil blive
visiteret af kommunen til de særlige psykiatriske pladser, al-
lerede vil være visiteret af kommunen til et botilbud efter
§ 108 i serviceloven.
Ved afslutning af borgerens ophold på psykiatrisk afdeling,
jf. den foreslåede § 42 b, stk. 1, i lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien, skal kommunen foretage en konkret vur-
dering af, hvordan vedkommendes aktuelle støttebehov til-
godeses bedst muligt, herunder om den pågældende har brug
for et botilbud fremadrettet, og i så fald hvilket, eller om
vedkommende kan flytte i egen bolig, jf. også den foreslåe-
de § 42 f, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
Det er således ikke givet, at borgerens behov efter den særli-
ge plads på psykiatriske afdeling bedst tilgodeses på den på-
gældendes hidtidige botilbud.
For at imødegå, at kommunerne unødigt skal opretholde
borgerens bolig i et eksisterende botilbud efter § 108 i ser-
viceloven under borgerens ophold på psykiatrisk afdeling, er
det Børne- og Socialministeriets vurdering, at der er behov
for, at kommunerne kan gøre visitation til en særlig plads på
psykiatrisk afdeling betinget af, at borgeren giver samtykke
til at opsige borgerens eksisterende bolig efter § 108 i ser-
viceloven.
For så vidt angår midlertidige botilbud efter servicelovens
§ 107 gælder, at kommunerne allerede i dag kan træffe afgø-
relse om at opsige en borger fra et § 107-tilbud, hvis formå-
let med opholdet er opfyldt, og den pågældende kan klare
sig uden den støtte, som ydes i den midlertidige boform, og
derfor skal tilbage til sin oprindelige bolig. Derudover kan
kommunerne, hvis en borger har et varigt behov for en bo-
form efter den sociale lovgivning, træffe afgørelse om revi-
sitation, således at borgeren flyttes fra § 107-tilbuddet til et
længerevarende botilbud, f.eks. et botilbud efter servicelo-
vens § 108. Borgere i længerevarende botilbud efter service-
lovens § 108 kan derimod kun flyttes efter reglerne i ser-
vicelovens § 129, medmindre borgeren ikke længere vurde-
res at være inden for målgruppen for et § 108-tilbud. Dette
5
gælder også, selvom borgeren er visiteret til en særlig plads
på en psykiatrisk afdeling. Med muligheden for at lade visi-
tationen betinge af et samtykke fra borgeren hertil ses oven-
stående udfordring således imødekommet.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning skabes mulighed for, at kom-
munalbestyrelsen kan betinge borgerens visitation til en sær-
lig plads på psykiatrisk afdeling af, at borgeren samtykker til
opsigelse af borgerens bolig i et botilbud efter § 108 i ser-
viceloven. Kommunen skal ved betingelse om samtykke til
opsigelse af botilbuddet lægge vægt på sandsynligheden for,
at botilbuddet fremadrettet kan opfylde borgerens støttebe-
hov mv. samt borgerens tilknytning til det eksisterende bo-
tilbud, herunder tilknytningens varighed samt tilknytning til
øvrige beboere eller personale.
3.2. Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke
3.2.1. Gældende ret
Servicelovens § 129 regulerer optagelse i et bestemt botil-
bud uden samtykke. Bestemmelsen er indeholdt i servicelo-
vens kapitel 24 om magtanvendelse og omhandler en mål-
gruppe af personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, der modtager hjælp og støtte efter servicelo-
ven, og som modsætter sig eller mangler evnen til at give in-
formeret samtykke til en specifik foranstaltning.
Efter § 129, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i særlige til-
fælde indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om,
at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen
til at give informeret samtykke hertil, skal optages i et be-
stemt botilbud, når
1. det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få
den nødvendige hjælp,
2. hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige
bolig,
3. den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af
sine handlinger,
4. den pågældende udsætter sig selv for at lide væstnlig
personskade,
5. det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.
Ovenstående fem kriterier skal være opfyldt for, at en borger
kan flyttes uden vedkommendes samtykke. Det følger bl.a.
af bemærkningerne til den dagældende servicelovs § 109 e,
jf. lovforslag nr. L 195 af 17. marts 1999 om ændring af lov
om social service og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (Om magtanvendelse og andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten m.v. og om øget fleksibilitet i
sammensætningen af koordinationsudvalg) (Folketingsti-
dende 1998-99, tillæg A, s. 4611), at flytningen skal være
helt nødvendig for at sikre, at den pågældende ikke udsætter
sig selv for alvorlig skade, og at der ikke er andre og mindre
indgribende måder at yde støtten på. Det kræves, at der er en
høj grad af sandsynlighed for, at den pågældende inden for
kortere tid – tilsigtet eller utilsigtet – vil udsætte sig selv for
alvorlig skade på legeme eller helbred. En beslutning om
flytning af en borger kan først træffes, når det er uforsvarligt
at undlade flytningen.
I servicelovens § 129, stk. 2 og 3, fremgår undtagelser til
ovenstående hovedregel. Undtagelsen i § 129, stk. 2, om-
handler borgere, hvor den psykiske funktionsnedsættelse er
en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er
fremadskridende, og hvor borgeren ikke modsætter sig flyt-
ning, men mangler evnen til at give informeret samtykke
hertil. Undtagelsen i § 129, stk. 3, omhandler tilfælde, hvor
borgeren mangler evnen til at give informeret samtykke, og
omsorgen kan varetages i et andet tilbud, hvis det skønnes at
være i den pågældendes egen interesse, herunder af hensyn
til mulighederne for, at den pågældende kan bevare tilknyt-
ning til sine pårørende. I sådanne tilfælde kan en borger op-
tages i et bestemt botilbud under lempeligere vilkår end ho-
vedreglen i § 129, stk. 1.
Servicelovens § 129 om optagelse i et bestemt botilbud uden
samtykke indeholder således ikke bestemmelser, der giver
mulighed for at flytte en beboer uden samtykke på baggrund
af, at vedkommende er til fare for eller udviser en særligt
truende eller en særligt chikanerende adfærd over for andre.
Det er efter gældende ret statsforvaltningen, jf. servicelo-
vens § 131, stk. 1, der på baggrund af en indstilling fra kom-
munalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et bestemt
botilbud uden samtykke efter § 129, stk. 1. Statsforvaltnin-
gens afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af
kommunalbestyrelsens indstilling.
I servicelovens § 131, stk. 2, nr. 1-5, fastslås, at kommunal-
bestyrelsens indstilling til statsforvaltningen skal indeholde
en redegørelse for grundlaget for, at betingelserne for flyt-
ning uden samtykke er opfyldt, den nødvendige faglige do-
kumentation for den nedsatte funktionsevne og den hjælp og
pleje efter servicelovens kapitel 16, der har været iværksat
eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før
indstilling om optagelse i et bestemt botilbud blev besluttet.
Derudover skal indstillingen redegøre for indretningen af
den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v.,
som herefter vil kunne stilles til rådighed, og for borgerens
egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærk-
ninger til flytningen, herunder for hvorvidt de klageberetti-
gede efter servicelovens § 134, stk. 3, kan tiltræde kommu-
nalbestyrelsens indstilling.
Statsforvaltningens afgørelser efter servicelovens § 131 om
optagelse i bestemte botilbud efter servicelovens § 129 kan,
jf. servicelovens § 134, indbringes for Ankestyrelsen. Efter
§ 72, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (herefter benævnt retssikkerhedsloven) har
klage til Ankestyrelsen over optagelse i et bestemt botilbud
efter § 129 i serviceloven opsættende virkning. Det indebæ-
rer, at flytningen som udgangspunkt ikke kan gennemføres,
før Ankestyrelsen har truffet afgørelse. Dog kan statsforvalt-
ningen, hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffe afgø-
relse om at iværksætte optagelsen straks og samtidig med
6
afgørelsen om optagelsen i et bestemt botilbud. De særlige
forhold kan være hensynet til at forhindre den pågældende i
at skade sig selv eller udsætte sig selv eller andre for fare.
Borgeren vil efter retssikkerhedslovens § 73, stk. 1, nr. 2,
kunne kræve Ankestyrelsens afgørelse i klagesagen forelagt
retten efter de særlige regler i § 43 a om prøvelse af admini-
strativt bestemt frihedsberøvelse i lov om rettens pleje (rets-
plejeloven).
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
En række konkrete sager med gentagne overgreb og grov
vold begået af beboere med psykiske lidelser mod øvrige
beboere og personale på botilbud har synliggjort en udfor-
dring med vold og risiko herfor på botilbud. På den bag-
grund vurderede en arbejdsgruppe bestående af KL, Danske
Regioner, Social- og Indenrigsministeriet (nu Børne- og So-
cialministeriet), Sundheds- og Ældreministeriet, Beskæfti-
gelsesministeriet, Justitsministeriet og Finansministeriet, at
der er behov for at udvide reglerne om optagelse i botilbud
uden samtykke sådan, at det for fremtiden bliver muligt at
flytte en beboer uden samtykke under særlige omstændighe-
der, hvis vedkommende er til fare for eller udviser en særligt
truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige
beboere eller personale. Udvidelsen af reglerne skal efter ar-
bejdsgruppens opfattelse ske med særlig hensyntagen til øv-
rige beboere og for at imødegå bekymring og utryghed
blandt disse. Forslaget blev udmøntet i en politisk aftale
mellem den daværende regering (Venstre) og de øvrige sats-
puljepartier den 14. oktober 2016.
Ministeriet vurderer, at en udvidelse af reglerne vedrørende
optagelse af beboere i et bestemt botilbud uden samtykke
kan være med til at forebygge vold, overgreb og trusler på
botilbud, såfremt beboere med nedsat psykisk funktionsevne
som følge af en sindslidelse og farlig, udadreagerende ad-
færd i særlige tilfælde kan flyttes uden samtykke. Det vurde-
res også, at det i overvejelserne om en sådan indstilling bør
indgå, om beboeren har begået grove eller gentagne over-
greb på konkrete beboere eller personale.
Ministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at afgrænse,
hvilke botilbud beboeren kan optages i. Der er med den
foreslåede målgruppe tale om en begrænset gruppe af be-
boere på botilbud, hvis behov for hjælp og støtte efter ser-
vicelovens regler vurderes at være omfattende. Det er der-
med også ministeriets vurdering, at beboerens behov som
udgangspunkt ikke imødekommes i botilbud efter lov om al-
mene boliger (almenboligloven) eller et midlertidigt botil-
bud efter servicelovens § 107, hvorfor det med lovforslaget
foreslås, at en beboer alene skal kunne flyttes til et botilbud
efter servicelovens § 108 uden samtykke.
Det er endvidere Børne- og Socialministeriets opfattelse, at
den foreslåede ordning er nødvendig og egnet i forhold til at
forebygge vold på botilbud og til at sikre, at både den på-
gældende beboer og de øvrige beboere på botilbuddet kan
modtage den hjælp og støtte, der er formålet med opholdet,
herunder at personalet har gode og sikre rammer for at leve-
re den sociale indsats. Der er i den forbindelse lagt vægt på,
at det er en klar forudsætning for forslagets anvendelse, at
mindre indgribende foranstaltninger anvendes, hvis de vur-
deres tilstrækkelige. En flytning af en beboer fra et botilbud
med optagelse i et andet uden samtykke skal efter den fore-
slåede bestemmelse på samme vis som efter de gældende
regler for flytning uden samtykke udøves så skånsomt og
kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til
den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ik-
ke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Dertil kommer, at der er stillet klare krav til den kommunale
indstilling til statsforvaltningen i forhold til, at såvel beboe-
rens adfærd som den hidtidige indsats for at imødekomme
beboerens behov kan dokumenteres. Og endelige etableres
der en klageadgang og adgang til domstolsprøvelse, der vur-
deres at stå mål med indgrebsmuligheden i forhold til at sik-
re beboerens retssikkerhed.
Flytning af en beboer uden samtykke er et væsentligt ind-
greb i selvbestemmelsesretten og den enkelte beboers rets-
sikkerhed. Ministeriet vurderer derfor, at det endvidere er
afgørende, at der opstilles klare kriterier, så bestemmelsen
udelukkende anvendes i særlige tilfælde, herunder når
hjælp, socialpædagogisk bistand og øvrige indsatser ikke har
været tilstrækkelige til at forebygge den farlige, truende el-
ler chikanerende adfærd, og hvor det ikke har været muligt
at motivere den pågældende til frivilligt at flytte.
Det vurderes i forlængelse heraf, at det vil være hensigts-
mæssigt for at sikre beboerens retssikkerhed, at der etableres
en sagsbehandlingsprocedure, klageadgang og adgang til
domstolsprøvelse, der svarer til de gældende regler for opta-
gelse i et bestemt botilbud uden samtykke, jf. servicelovens
§ 129.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det indgår i den politiske aftale, at målgruppen er beboere
på botilbud med en psykisk lidelse, som er til fare for andre
eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende
adfærd. I dette lovforslag betegnes målgruppen i overens-
stemmelse med servicelovens begreber som borgere med en
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge
af en sindslidelse, der er til væsentligt fare for eller udviser
en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd med
indvirkning på øvrige beboere eller personale.
Det foreslås således, at der skabes hjemmel til, at kommu-
nalbestyrelsen i særlige tilfælde kan indstille til statsforvalt-
ningen at træffe afgørelse om uden samtykke at flytte be-
boere med sindslidelse og heraf følgende betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, der er til væsentlig fare for el-
ler udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende
adfærd over for øvrige beboere eller personale, til et bestemt
botilbud. Det kan også være i tilfælde, hvor beboeren i et
enkelt groft tilfælde har været til fare for andre ved at have
begået vold, overgreb eller lignende på specifikke beboere
eller personale. I sådanne tilfælde kan det blandt andet få
7
negativ betydning for f.eks. ofrets psykiske funktionsevne,
at den pågældende fortsat bor og færdes samme sted.
Formålet er først og fremmest at forebygge vold og trusler
og højne sikkerheden for medarbejdere og beboere på botil-
bud. Med lovforslaget bliver det i særlige tilfælde muligt at
flytte en specifik beboer til et bestemt botilbud uden sam-
tykke for at beskytte øvrige beboere og personalet på botil-
bud mod gentagne overgreb og chikane fra den pågældende.
At flytte en beboer, som er til væsentlig fare for eller udviser
en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over
for øvrige beboere eller personale uden samtykke, har samti-
dig til formål at sikre, at både den pågældende beboer og de
øvrige beboere på botilbuddet kan modtage den hjælp og
støtte, der er formålet med opholdet, herunder at personalet
har gode og sikre rammer for at levere den sociale indsats.
Udgangspunktet for lovforslaget er således, at det hverken
gavner den pågældende beboer eller de øvrige beboere, at
miljøet på botilbuddet bliver påvirket i en sådan grad, at det
ikke længere er sikkerhedsmæssigt forsvarligt for hverken
personale eller beboere.
Det foreslås, at det også er en betingelse for anvendelse af
den foreslåede indgrebsmulighed, at kommunalbestyrelsen
kan tilbyde beboeren hjælp og støtte i et bestemt botilbud,
der vurderes bedre egnet til at kunne håndtere den pågæl-
dende beboer og imødekomme beboerens behov. Det kan
blandt andet være i situationer, hvor en beboers tilstand si-
den den oprindelige visitation er forringet, og vedkommende
er til fare for sine omgivelser, eller i tilfælde, hvor det siden
visitationen er blevet åbenbart, at beboerens behov ikke kan
tilgodeses i vedkommende aktuelle tilbud.
Målgruppen for forslaget er beboere med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse,
der har en adfærd, der er til fare for eller er særligt truende
eller særligt chikanerende overfor øvrige beboere eller per-
sonale. Det afgørende for at være omfattet af målgruppen er
beboerens adfærd. Hvis beboeren fastholder sin farlige, sær-
ligt truende eller særligt chikanerende adfærd trods den so-
cialfaglige indsats og indstilling fra personalet, vil beboeren
kunne være omfattet af målgruppen. Hvis beboerens adfærd
er systematisk i forhold til blandt andet at være gentagende i
særlige situationer og over for bestemte personer, herunder
at beboerens måde at opleve og fortolke tilværelsen på af-
stedkommer et særligt konfliktfyldt forhold til andre, vil be-
boeren ligeledes kunne være omfattet af målgruppen.
Det kan også være i tilfælde, hvor beboerens adfærd i et en-
kelt groft tilfælde har været til fare for andre ved at have be-
gået vold, overgreb eller lignende på specifikke beboere el-
ler personale. I sådanne tilfælde kan det blandt andet få ne-
gativ betydning for f.eks. ofrets psykiske funktionsevne, at
den pågældende fortsat bor og færdes samme sted.
Derudover skal kriterierne i de øvrige bestemmelser om
magtanvendelse efter kapitel 24 i serviceloven være opfyldt.
Det vil sige, at forslaget i tillæg til ovenstående omhandler
beboere, der modtager indsatser efter servicelovens bestem-
melser. Hertil kommer, at beboeren modsætter sig eller ikke
evner at give informeret samtykke til flytningen.
Det følger heraf, at den foreslåede bestemmelse således ikke
er gældende for beboere, der udelukkende har en fysisk eller
kognitiv funktionsnedsættelse, eller personer, hvor den psy-
kiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet
mental svækkelse, som er fremadskridende, eksempelvis de-
mens. For sidstnævnte gruppe vil det fortsat være reglerne i
servicelovens § 129, stk. 1-3, der kan finde anvendelse.
Det følger endvidere, at den foreslåede bestemmelse heller
ikke finder anvendelse, hvis beboeren ved en tilkendegivelse
i ord eller handling klart viser, at vedkommende har forstå-
else for, at flytningen iværksættes, og vedkommende med-
virker hertil.
Med lovforslaget gives adgang til i særlige tilfælde, og når
visse betingelser er opfyldt, at optage en beboer på et botil-
bud uden samtykke. Der er tale om et indgribende redskab,
hvilket er afgrænset i definitionen af de kriterier, der skal
være opfyldt for, at redskabet kan finde anvendelse, herun-
der i definitionen af målgruppen.
Lovforslaget finder anvendelse over for den ovenfor define-
rede målgruppe, der aktuelt er visiteret til et botilbud efter
servicelovens §§ 107 eller 108. Bestemmelsen omfatter såle-
des flere situationer. Der kan være tale om situationer, hvor
der visiteres fra ét botilbud til et andet og bestemt botilbud,
eller tilfælde, hvor beboeren flyttes fra én del af et botilbud
til en anden. De botilbud, som beboeren kan optages i efter
lovforslaget, er alene botilbud efter servicelovens § 108.
Lovforslaget adskiller sig dermed fra gældende ret i service-
lovens § 129, hvor de særlige botilbud, der kan flyttes til,
også omfatter botilbud efter servicelovens § 107 samt botil-
bud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10.
juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap,
friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller botilbud efter
lov om almene boliger m.v.
Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at en ikke
uvæsentlig del af målgruppen for den foreslåede § 129 a
modsætter sig flytningen, men samtidig vil være i stand til at
give et informeret samtykke. I sådanne tilfælde vil der ty-
pisk ikke være grundlag for værgebeskikkelse. Med lovfor-
slaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen i forbindelse
med indstillingen til statsforvaltningen skal overveje, om der
er behov for at indstille til værgebeskikkelse efter de gæl-
dende regler herom.
Der opstilles i lovforslaget specifikke betingelser, der af-
grænser og indskrænker muligheden for flytningen således,
at der alene gives hjemmel til at indstille til flytning i helt
særlige tilfælde, når
1. den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en
særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd
over for øvrige beboere eller personale,
8
2. det er uforsvarligt for øvrige beboere eller personalets
sikkerhed ikke at sørge for flytning,
3. forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkræ-
vet, og
4. det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til
at imødekomme den pågældendes støttebehov.
Flytning uden samtykke er et væsentligt indgreb i selvbe-
stemmelsesretten, hvorfor det foreslås, at bestemmelsen ind-
sættes i servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Hen-
sigten med den foreslåede bestemmelse er således, at denne
kun skal anvendes i særlige og undtagelsesvise tilfælde,
hvor det ikke har været muligt at motivere den pågældende
beboer til at samtykke til flytningen, og hvor det med social-
pædagogiske metoder og øvrige indsatser har været forsøgt
at forebygge beboerens farlige, truende eller chikanerende
adfærd.
Således skal retsgarantierne i servicelovens § 124, stk. 2-4,
også iagttages ved flytning uden samtykke ved væsentlig fa-
re for andre eller en særligt truende eller en særligt chikane-
rende adfærd.
Kommunalbestyrelsen skal forud for en indstilling om flyt-
ning foretage, hvad der er muligt for at opnå beboerens fri-
villige medvirken, jf. servicelovens § 124, stk. 2, og udeluk-
kende anvende flytning i tilfælde, hvor mindre indgribende
foranstaltninger ikke vurderes at være tilstrækkelige, jf.
§ 124, stk. 3. Endelig skal en flytning uden samtykke udfø-
res så kortvarigt og skånsomt som muligt og med størst mu-
lig hensyntagen til den pågældende, således at der ikke for-
voldes unødig krænkelse eller ulempe, jf. servicelovens
§ 124, stk. 4. Det betyder bl.a., at flytningen, det vil sige
fuldbyrdelsen af afgørelsen, skal være kortvarig.
Det foreslås at etablere en sagsbehandlingsprocedure, der
svarer til de gældende regler for optagelse i et bestemt botil-
bud uden samtykke (servicelovens § 129). Således vil det
også med lovforslaget være kommunalbestyrelsen, der ind-
stiller til statsforvaltningen at træffe afgørelse om flytning
uden samtykke på baggrund af, at en beboer er til væsentlig
fare eller udviser en særligt truende eller en særligt chikane-
rende adfærd. Formålet hermed er at sikre beboerens retssik-
kerhed i forbindelse med afgørelser om optagelse uden sam-
tykke i et bestemt botilbud efter den foreslåede bestemmelse
i § 129 a.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås videre, at indstillingen fra kommunalbestyrel-
sen skal indeholde en redegørelse for en række elementer,
der skal godtgøre, at betingelserne for flytning uden samtyk-
ke i henhold til den foreslåede bestemmelse er opfyldt. Re-
degørelsen skal for det første indeholde den nødvendige og
aktuelle dokumentation for beboerens sindslidelse og den
betydelige og varige nedsatte funktionsevne som følge he-
raf. Det kan både være en aktuel lægefaglig og en socialfag-
lig vurdering, der vedlægges som dokumentation herfor.
For det andet skal der redegøres for, at personen er til væ-
sentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en sær-
ligt chikanerende adfærd samt denne adfærds indvirkning på
øvrige beboere eller personale. Derudover skal det i redegø-
relsen fremgå, hvilken hjælp, socialpædagogiske bistand og
øvrige indsatser, herunder eventuel misbrugsbehandling, der
har været iværksat eller tilbudt den pågældende for at fore-
bygge personens farlige, truende eller chikanerende adfærd,
før indstilling om optagelse i et bestemt botilbud blev be-
sluttet, og hvordan den kommende bolig, personlige støtte
m.v. vil blive indrettet for at imødekomme beboerens speci-
fikke behov og problemstillinger.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommuner i komplekse
sager på det sociale område, hvor der er brug for suppleren-
de faglig viden, kan søge rådgivning og sparring hos Social-
styrelsens nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisa-
tion på det sociale område og på specialundervisningsområ-
det (VISO). Det vil også gælde i sager om flytning af beboe-
re i målgruppen for lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at det er en forudsætning for an-
vendelse af den foreslåede § 129 a, at det tilbud, som kom-
munalbestyrelsen indstiller en beboer til optagelse i uden
samtykke, er godkendt af socialtilsynet og optaget på Til-
budsportalen.
Endelig skal personens egne samt de pårørendes og den
eventuelle værges bemærkninger til flytningen indeholdes i
redegørelsen.
Statsforvaltningen vil alene kunne træffe afgørelse om flyt-
ning af en beboer, såfremt betingelserne for flytningen vur-
deres at være opfyldt i det konkrete tilfælde.
Statsforvaltningens afgørelse skal træffes senest 2 uger efter
modtagelsen af kommunalbestyrelsens indstilling.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med indstilling til
statsforvaltningen om at træffe afgørelse om flytning uden
samtykke vurdere behovet for også at indstille til, at der be-
skikkes en værge, samt sørge for og betale udgifterne til en
advokat.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås, at beboeren kan påklage statsforvaltningens af-
gørelse til Ankestyrelsen efter samme regler, som i dag gæl-
der ved afgørelser om flytning uden samtykke efter service-
lovens § 129. Det indebærer, at klager over afgørelser efter
§ 129 a har opsættende virkning, og at flytningen som ud-
gangspunkt ikke kan gennemføres, før Ankestyrelsen har
truffet afgørelse, jf. § 72, stk. 5, i retssikkerhedsloven.
Det følger endvidere af § 72, stk. 5, at statsforvaltningen
samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud,
kan træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, hvis
særlige forhold gør det påkrævet. Det foreslås, at dette også
9
skal være gældende for afgørelser om optagelse i et bestemt
botilbud uden samtykke efter den foreslåede § 129 a.
Særlige forhold, der gør det påkrævet at iværksætte afgørel-
sen om optagelse straks, vil eksempelvis være tilfælde, hvor
særlig afskærmning i den periode, hvor der pågår en klage-
sag, ikke vurderes at kunne forebygge fare for øvrige beboe-
re eller personale, herunder medføre behov for en politi-
mæssig indsats. Eller tilfælde, hvor beboerens tilstedeværel-
se på botilbuddet vurderes at medføre fare for væsentlig for-
værring i enten beboerens egen psykiske tilstand eller øvrige
beboeres psykiske funktionsevne med et øget behov for
hjælp og støtte til følge, herunder akut indlæggelse i psykia-
trien. Endelig kan der være tale om, at beboerens farlige ad-
færd er så uhåndterbar og til så stor gene for personalet, at
den står i vejen for personalets sikkerhed, og for at persona-
le kan levere den hjælp og støtte til botilbuddets øvrige be-
boere, som er formålet med deres ophold.
Endelig betyder det, at beboeren efter retssikkerhedslovens
§ 73 vil kunne kræve Ankestyrelsens afgørelse i klagesagen
forelagt retten efter de særlige regler i retsplejelovens § 43 a
om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-8, samt § 2, nr. 3, og
bemærkningerne hertil.
3.3. Indhentelse af personoplysninger
3.3.1. Gældende ret
I kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (herefter kaldet retssikkerhedsloven) er fast-
sat regler om myndighedernes adgang til med og uden bor-
gerens samtykke at forlange oplysninger fra andre myndig-
heder m.fl. til brug for oplysning af sager på lovområder,
der er omfattet af retssikkerhedsloven, herunder sager om
hjælp efter serviceloven. Disse regler antages tilsvarende at
regulere, i hvilket omfang myndighederne kan indhente så-
danne oplysninger.
Retssikkerhedsloven gælder for de lovområder og i det om-
fang, det er fastsat i kapitel 1 i bekendtgørelse om retssik-
kerhed og administration på det sociale område, jf. bekendt-
gørelse nr. 1338 af 18. november 2016. Retssikkerhedsloven
gælder efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 7, når kommu-
nalbestyrelsen behandler og afgøre sager efter lov om social
service.
Retssikkerhedslovens § 11 a fastsætter, at myndigheden ef-
ter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får
hjælp, kan forlange, at andre offentlige myndigheder, ud-
dannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autori-
serede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på
disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, ar-
bejdsgivere og private, der udfører opgaver fra det offentli-
ge, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendi-
ge for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om
en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-
ger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sy-
gehusjournaler eller udskrifter heraf. Bestemmelsen er ud-
tømmende ifølge lovforslaget til lov nr. 398 af 29. maj 2003
om ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og andre love (jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 3386 (lovforslag nr. L 138)), der
dannede grundlag for bestemmelsen.
En kommune kan således som hovedregel alene indhente
oplysninger til brug for behandling af en sag efter servicelo-
ven fra de pågældende myndigheder m.fl., hvis borgeren har
givet sit samtykke. Bestemmelse gælder såvel følsomme
som ikke-følsomme personoplysninger og giver dermed den
registrerede en bedre retsstilling, som går forud for reglerne
i persondataloven, jf. persondatalovens § 2, stk. 1.
Samtykkekravet i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan
fraviges i nærmere angivne tilfælde, hvis det er nødvendigt
for sagens behandling, og myndigheden har forsøgt at få,
men ikke fået borgerens samtykke. Hvis det således er nød-
vendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke ef-
ter § 11 a, stk. 1, efter retssikkerhedslovens § 11 c fraviges i
nærmere angivne sager. Der drejer sig om sager om
1. særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om
social service, hvor myndighederne kan påbegynde en
sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke
samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov
om social service,
2. førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en
sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågæl-
dende person selv har rettet henvendelse herom, jf.
§ 17 i lov om social pension,
3. frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om
social pension, og frakendelse eller overflytning til an-
den pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.,
4. tilbagebetaling af sociale ydelser og
5. mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår
nærmere angivne oplysninger om den borger, der ydes
refusion for.
Det er fastsat i § 11 c, stk. 4, at myndighederne, uanset ad-
gangen til at indhente oplysninger uden samtykke, skal for-
søge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, samt bemærk-
ningerne hertil.
3.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Med lovforslaget foreslås, jf. ovenfor punkt 3.3., skabt mu-
lighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan
indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en
beboer på et botilbud skal flyttes uden samtykke til et andet
bestemt botilbud, hvis vedkommende er til væsentlig fare
for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikane-
rende adfærd over for øvrige beboere eller personale.
Til brug for kommunalbestyrelsens indstilling er der behov
for, at der kan indhentes relevante oplysninger, herunder
10
helbredsoplysninger og sociale oplysninger om beboeren.
Der skal derfor indføres en pligt til, at egen læge, sygehusaf-
delinger og myndigheder m.fl. skal videregive de pågælden-
de oplysninger, hvis videregivelsen må anses for nødvendig
af hensyn til vurderingen af, om beboeren skal optages uden
samtykke i et andet bestemt botilbud. Der vil således i for-
bindelse med kommunalbestyrelsens indstilling til statsfor-
valtningen skulle kunne ske en udveksling af oplysninger
om beboerens rent private forhold.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Efter den foreslåede § 131 a, stk. 1, skal statsforvaltningen
træffe afgørelse om optagelse uden samtykke i et bestemt
botilbud efter § 129 a efter indstilling fra kommunalbesty-
relsen.
Af den foreslåede § 131 a, stk. 2, nr. 1-6, fremgår, at kom-
munalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen skal in-
deholde en række oplysninger i form af en redegørelse, som
statsforvaltning kan træffe afgørelse på baggrund af. Det
foreslås, at indstillingen skal indeholde en redegørelse for
1. grundlaget for, at betingelserne i § 129 a anses for op-
fyldt,
2. den nødvendige og aktuelle faglige dokumentation for
sindslidelsen og den deraf følgende betydelige og va-
rigt nedsatte psykiske funktionsevne,
3. den nødvendige dokumentation for, at den pågældende
er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende
eller en særligt chikanerende adfærd samt denne ad-
færds indvirkning på øvrige beboere eller personale,
4. den hjælp, socialpædagogiske bistand og øvrige indsat-
ser efter afsnit V i serviceloven, der har været iværksat
eller tilbudt den pågældende for at forebygge personens
farlige eller særligt truende eller særligt chikanerende
adfærd, før indstillingen om optagelse i et bestemt bo-
tilbud,
5. indretningen af den nye bolig og personlig hjælp, pleje
og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådig-
hed, og
6. personens egne samt de pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til flytningen, herunder hvorvidt
de klageberettigede efter § 134, stk. 3, kan tiltræde
kommunalbestyrelsens indstilling.
For at sikre kommunerne adgang til at kunne indhente de
nødvendige oplysninger til brug for indstilling til statsfor-
valtningen om afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud
uden samtykke efter den foreslåede § 129 a i serviceloven
foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i
retssikkerhedslovens § 11 c om adgang for kommunen til at
indhente sådanne oplysninger, også hvis borgeren afviser at
give samtykke hertil.
Se nærmere i lovforslagets § 2, nr. 1-2, og bemærkningerne
hertil.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Da lovforslaget indebærer, at der skal træffes en ny type af-
gørelser, forventes det at have økonomiske og administrati-
ve omkostninger for stat og kommuner som følge af merud-
gifter til sagsbehandling, advokatbistand, klagesagsbehand-
ling og domstolsprøvelse i forhold til afgørelser efter den
foreslåede bestemmelse.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
finansieres via satspuljen for 2017-2020 (delaftale om en
handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud).
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. december
2016 til den 25. januar 2017 og igen fra den 17. februar
2017 til den 24. februar 2017 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Dansk Er-
hverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Psykologforening, Dansk Selskab for Psykosocial
Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Syge-
plejeråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det
Sociale Netværk, Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-
ster, HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af tidligere og nu-
værende Psykiatribrugere, LOS – De private sociale tilbud,
Lægeforeningen, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte,
samtlige byretter, SIND, Selveje Danmark, Socialpædago-
gernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Statsforvaltnin-
gen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
11
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget forventes at medføre merudgif-
ter for kommuner og staten i form af
øgede udgifter til sagsbehandling, advo-
katbistand, klagesagsbehandling og dom-
stolsprøvelse. Merudgifterne fordeler sig
mellem kommuner, Statsforvaltningen,
Ankestyrelsen og domstolene.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget medfører, at der kan træffes af-
gørelser af en ny type, hvilket jf. ovenfor
vil have administrative konsekvenser for
kommuner, Statsforvaltningen, Ankesty-
relsen samt domstolene.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien oprettes 150 særlige
pladser på psykiatrisk afdeling til patienter, hvis behov ikke
kan imødekommes tilstrækkeligt på øvrige ambulante be-
handlingstilbud og sociale støttetilbud.
En del af de borgere, som vil blive visiteret af kommunen til
de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, vil allerede vil
være visiteret af kommunen til et botilbud efter § 108 i ser-
viceloven.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i servicelo-
vens § 108, hvorefter kommunalbestyrelsen kan betinge bor-
gerens visitation til en særlig plads på psykiatrisk afdeling
af, at borgeren samtykker til opsigelse af borgerens bolig ef-
ter § 108 i serviceloven. Kommunen skal ved betingelse om
samtykke til opsigelse af botilbuddet lægge vægt på sand-
synligheden for, at botilbuddet fremadrettet kan opfylde bor-
gerens støttebehov mv. samt borgerens tilknytning til det ek-
sisterende botilbud, herunder tilknytningens varighed samt
tilknytning til øvrige beboere eller personale.
Ændringen foreslås indført med henblik på, at kommunen
ikke unødigt opretholder et eksisterende botilbud til borgere,
som visiteres til de særlige pladser på psykiatrisk afdeling.
For så vidt angår borgerens bopælsregistrering i Det Centra-
le Personregister (CPR) under opholdet på psykiatrisk afde-
ling, kan det oplyses, at der – ved en stillingtagen dertil efter
reglerne i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) –
gælder, at en person, der under et ophold på en institution
eller sygehus ikke bevarer rådigheden over en anden bolig,
skal registreres med adresse på institutionen eller sygehuset,
som dennes faste opholdssted, jf. CPR-lovens § 6, stk. 2,
hvis opholdet på institutionen eller sygehuset har en sådan
længde, at det kan siges at være fast. Der kan ikke siges no-
get om, hvor langt opholdet skal være, for at det kan siges at
være fast, men hvis alternativet er en registrering som væ-
rende uden fast bopæl, vil også ophold af mindre end 1 må-
neds varighed normalt kunne danne grundlag for registre-
ring af adressen som et fast opholdssted. Ved helt kortvarige
ophold skal den pågældende derimod registreres uden fast
bopæl i sin hidtidige kommune.
12
Det bemærkes i den forbindelse, at den oprindelige opholds-
kommune bevarer pligten til at yde hjælp efter serviceloven,
når denne kommune eller anden offentlig myndighed har
medvirket til, at en person har fået ophold i bl.a. boformer
efter §§ 107-110 i serviceloven og institutioner under syge-
husvæsenet, jf. § 9, stk. 7, nr. 1 og 3, i retssikkerhedsloven.
Det gælder således også, når en kommune har visiteret en
borger til en særlig plads på en psykiatrisk afdeling.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.1.
Til nr. 2
Det fremgår af servicelovens § 108, stk. 2, at personer, som
får tilbud om ophold i boformer, der er egnet til længereva-
rende ophold efter servicelovens § 108, stk. 1, og som øn-
sker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende
tilbud i en anden kommune. Servicelovens § 108, stk. 4, be-
myndiger børne- og socialministeren til i en bekendtgørelse
at fastsætte nærmere regler om betingelserne for at få tilbud
om boform efter stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2,
bemyndiges børne- og socialministeren til i en bekendtgø-
relse ligeledes at fastsætte regler om, i hvilket omfang be-
stemmelsen i § 108, stk. 2, i serviceloven om frit valg af bo-
form skal finde anvendelse for personer, der optages i et be-
stemt botilbud uden samtykke efter § 129 a.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at begrænse beboerens
adgang til frit valg, herunder den tidsmæssige udstrækning
samt kriterier for begrænsningen af beboerens ret til frit valg
af boform. Dette skyldes, at beboere, der optages i et be-
stemt botilbud efter § 129 a, er til væsentlig fare for eller ud-
viser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd
over for beboere eller personale. Hensynet til såvel beboeren
som øvrige beboere og personale tilsiger, at der udvælges et
bestemt botilbud, der vurderes bedre egnet end det botilbud,
som beboeren aktuelt er visiteret til, til at imødekomme be-
boerens støttebehov og til at forebygge og håndtere den far-
lige, særligt truende eller særligt chikanerende adfærd. For
at kunne udvælge et bestemt og særligt egnet botilbud er der
derfor behov for, at kommunalbestyrelsen i de her særlige
tilfælde ikke skal iagttage reglerne om frit valg.
Børne- og socialministeren fastsætter i bekendtgørelsen den
tidsmæssige udstrækning samt kriterier for begrænsningen
af beboerens ret til frit valg af boform.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.2.
Til nr. 3
§ 124 a i serviceloven fastslår en definition af målgruppen,
over for hvem magtanvendelsesreglerne i kapitel 24 kan fin-
de anvendelse.
Det foreslås, at § 129 a indføjes som en del af de positivt af-
grænsede magtanvendelser i servicelovens kapitel 24. Her-
ved bliver det muligt for kommunalbestyrelsen at indstille til
statsforvaltningen at træffe afgørelse om optagelse af beboe-
re med sindslidelser og heraf følgende betydeligt og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, der er til væsentligt fare for
eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende
adfærd over for øvrige beboere eller personale i et bestem-
tbotilbud uden samtykke.
Med indføjelsen af § 129 a i kapitlet om de positivt afgræn-
sede magtanvendelser understreges det, at bestemmelsen
udelukkende kan finde anvendelse over for en specifikt af-
grænset målgruppe, og at indgreb i selvbestemmelsesretten
skal begrænses til det absolut nødvendige.
Til nr. 4
Efter servicelovens § 129, stk. 1, har kommunalbestyrelsen
adgang til at indstille til statsforvaltningen at træffe afgørel-
se om optagelse i et bestemt botilbud, når det er absolut på-
krævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp,
og hjælpen ikke kan gennemføres i beboerens hidtidige bo-
lig. Samtidig skal den pågældende ikke kunne overskue
konsekvenserne af sine handlinger og udsætte sig selv for at
lide væsentlig personskade. Endelig skal det være uforsvar-
ligt ikke at flytte beboeren.
Den gældende bestemmelse indeholder således ikke hjem-
mel til optagelse i et bestemt botilbud på bagrund af, at en
beboer er til fare for eller udviser en særligt truende eller en
særligt chikanerende adfærd over for andre. Det foreslås, at
kommunalbestyrelsen også skal kunne indstille til statsfor-
valtningen at træffe afgørelse om optagelse i et bestemt bo-
tilbud uden samtykke i disse tilfælde.
Der foreslås indført en ny 129 a i serviceloven, der giver
kommunalbestyrelsen adgang til at indstille til statsforvalt-
ningen at træffe afgørelse om, at en beboer med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en
sindslidelse skal optages i et bestemt botilbud efter service-
lovens § 108, når en række specifikke betingelser er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 129 a om-
handler alene beboere med en betydelig og varigt nedsat
funktionsevne som følge af en sindslidelse. Derudover skal
kriterierne i servicelovens øvrige bestemmelser om magtan-
vendelse efter kapitel 24 være opfyldt, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3. Det vil sige, at forslaget i tillæg til ovenstående om-
handler personer, der er visiteret til et botilbud efter service-
lovens §§ 107 og 108 og her modtager personlig og praktisk
hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelo-
vens bestemmelser. Hertil kommer, at personen modsætter
sig eller mangler evnen til at give informeret samtykke til
flytningen.
Ved sindslidelse forstås forstyrrelser og forandring i tanke-
gang, følelser og adfærdsmønstre, der kan medføre en ned-
sættelse af den psykiske funktionsevne, og at den pågælden-
de har vanskeligt ved at handle fornuftsmæssigt eller over-
13
skue konsekvenserne af sine handlinger både i forhold til
andre og for sig selv. Sindslidelse kan forstås som en psy-
kiatrisk diagnose, men er ikke begrænset hertil.
Det afgørende for at være omfattet af målgruppen er beboe-
rens adfærd. Hvis beboeren fastholder sin farlige, særligt
truende eller særligt chikanerende adfærd trods den social-
faglige indsats og indstilling fra personalet, vil beboeren
kunne være omfattet af målgruppen. Hvis beboerens adfærd
er systematisk i forhold til blandt andet at være gentagende i
særlige situationer og over for bestemte personer, herunder
at beboerens måde at opleve og fortolke tilværelsen på af-
stedkommer et særligt konfliktfyldt forhold til andre, vil be-
boeren ligeledes kunne være omfattet af målgruppen.
Det er såvel den lægefaglige vurdering af sindslidelsen som
graden af den heraf følgende psykiske funktionsnedsættelse,
der er afgørende i vurderingen af, om den pågældende i den
konkrete situation opfylder betingelserne efter § 129 a. Der
skal derfor, som det gælder i øvrigt efter serviceloven, fore-
tages et konkret, individuelt og fagligt forsvarligt skøn ved
overvejelser om indstilling til flytning uden samtykke. Der
skal således foreligge den nødvendige dokumentation, ek-
sempelvis i form af aktuelle læge- og socialfaglige vurderin-
ger, der samlet kan dokumentere nødvendigheden og for-
svarligheden af indgrebet.
Det følger desuden af § 124 a i servicelovens kapitel 24, at
personen modtager hjælp eller støtte m.v. efter servicelo-
vens regler.
Bestemmelsen efter § 129 a finder derudover udelukkende
anvendelse i tilfælde, hvor en beboer modsætter sig flytning,
mangler evnen til at give informeret samtykke, eller hvor
der er tvivl om, hvorvidt den pågældende samtykker til flyt-
ningen, såfremt beboeren aktivt i ord eller skrift frivilligt
medvirker til flytningen.
Flytning uden samtykke er et væsentligt indgreb i selvbe-
stemmelsesretten. Den foreslåede bestemmelse skal derfor
kun anvendes i særlige og undtagelsesvise tilfælde, hvor det
ikke har været muligt at motivere den pågældende beboer til
at samtykke til flytningen, og hvor det med socialpædagogi-
ske metoder og øvrige indsatser, herunder eventuel mis-
brugsbehandling, har været forsøgt at forebygge beboerens
farlige, truende eller chikanerende adfærd. Således skal rets-
garantierne i servicelovens § 124, stk. 2-4, iagttages. Kom-
munalbestyrelsen skal forud for en indstilling om flytning
foretage, hvad der er muligt for at opnå beboerens frivillige
medvirken, jf. servicelovens § 124, stk. 2, og udelukkende
anvende flytning i tilfælde, hvor mindre indgribende foran-
staltninger ikke vurderes at være tilstrækkelige, jf. § 124,
stk. 3. Endelig skal en eventuel flytning uden samtykke ud-
føres så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst
mulig hensyntagen til den pågældende, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe, jf. servicelovens
§ 124, stk. 4. Det betyder, at flytningen, det vil sige fuldbyr-
delsen af afgørelsen, skal være kortvarig.
Efter den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 129 a
kan optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke alene ske
til botilbud efter servicelovens § 108.
Flytning uden samtykke er en del af kapitel 24, som om-
handler magtanvendelse. Betingelserne for magtanvendelse
skal derfor være opfyldt. Herudover foreslås der yderligere
fire betingelser, som alle skal være opfyldt.
I den foreslåede § 129 a, nr. 1, foreslås, at den pågældende
beboer skal være til væsentlig fare for eller udvise en særligt
truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige
beboere eller personale. Der vil i det enkelte tilfælde skulle
foretages en væsentlighedsvurdering, hvor omfanget af og
tyngden af beboerens farlige, særligt truende eller særligt
chikanerende adfærd skal tages i betragtning. Derudover
skal faren, truslerne eller chikanen være aktuel og nærlig-
gende. I afvejningen kan det desuden indgå, om der er tale
om gentagen adfærd af denne art. I vurderingen af, om be-
tingelsen i nr. 1 er opfyldt, skal desuden indgå beboerens
tidligere adfærd. Eventuelle tidligere episoder med vold el-
ler overgreb vil dermed skulle medtages i overvejelserne.
Det afgørende for at være omfattet af målgruppen er beboe-
rens adfærd. Hvis beboeren fastholder sin farlige, særligt
truende eller særligt chikanerende adfærd trods den social-
faglige indsats og indstilling fra personalet, vil beboeren
kunne være omfattet af målgruppen. Hvis beboerens adfærd
er systematisk i forhold til blandt andet at være gentagende i
særlige situationer og over for bestemte personer, herunder
at beboerens måde at opleve og fortolke tilværelsen på af-
stedkommer et særligt konfliktfyldt forhold til andre, vil be-
boeren ligeledes kunne være omfattet af målgruppen.
Risikoen for, at beboeren vil gøre alvor af truslerne, skal
dertil være nærliggende, og adfærden skal være til væsentlig
gene for øvrige beboere eller personale. Det gælder også til-
fælde, hvor beboeren med sin adfærd medvirker til en gene-
rel forråelse af rehabiliteringsmiljøet på botilbuddet, som
står i vejen for, at den rette indsats kan ydes til såvel beboe-
ren selv som øvrige beboere.
Det kan også være i tilfælde, hvor beboeren i et enkelt groft
tilfælde har været til fare for andre ved at have begået vold,
overgreb eller lignende på specifikke beboere eller persona-
le. I sådanne tilfælde kan det blandt andet få negativ betyd-
ning for f.eks. ofrets psykiske funktionsevne, at den pågæl-
dende fortsat bor og færdes samme sted.
Ligeledes omfatter bestemmelsen situationer, hvor en bebo-
er i gentagne tilfælde er voldelig, begår overgreb eller er
særligt truende over for specifikke medbeboere eller perso-
nale.
Såfremt beboeren er i besiddelse af knive, våben eller øvrige
farlige genstande, som vedkommende konkret anvender el-
ler truer med at anvende, kan det ligeledes indgå i den kon-
krete vurdering af den pågældende og den aktuelle og nær-
liggende risiko.
14
Der skal i den konkrete situation således være en reel og be-
grundet risiko for, at vedkommende vil foretage sig handlin-
ger, der kan føre til, at beboeren skader sig selv eller andre.
Det er ikke tilstrækkeligt til at bringe bestemmelsen i anven-
delse, at en beboer skubber eller tjatter til en anden, og en-
keltstående verbale trusler er heller ikke i sig selv nok til at
udgøre en risiko.
Da det beror på en konkret, individuel vurdering af såvel
den enkelte beboers adfærd som den konkrete situation, er
det ikke muligt at foretage en udtømmende opregning af si-
tuationer, hvor beboeren er så væsentligt til fare for eller ud-
viser en særligt truende eller en særligt chikanerende ad-
færd, at betingelsen i den foreslåede § 129 a, nr. 1, er op-
fyldt.
I henhold til den foreslåede § 129 a, nr. 2, skal det være
uforsvarligt for øvrige beboere eller personalets sikkerhed
ikke at sørge for flytning. I vurderingen af denne betingelse
skal indgå en beskrivelse af, hvilke socialpædagogiske ind-
satser og øvrig indsats som f.eks. misbrugsbehandling der
hidtil har været iværksat for at forebygge den uhensigtsmæs-
sige adfærd hos vedkommende, og en beskrivelse af grund-
laget for, hvorfor det vurderes uansvarligt for sikkerheden
for øvrige beboere eller medarbejdere ikke at iværksætte
flytning. Risikoen for, at vedkommende udsætter andre for
fare skal være reel, aktuel og ikke hypotetisk. Det vil sige,
der skal være en vis sandsynlighed for, at beboeren udsætter
andre for væsentlig fare eller en særligt truende eller en sær-
ligt chikanerende adfærd.
Det foreslås endvidere med den foreslåede § 129 a, nr. 3, at
forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Det skal således kunne godtgøres, at der er tale om, at flyt-
ningen uden samtykke er absolut nødvendigt i det enkelte
tilfælde. Betingelsen i nr. 3 foreslås indsat for at understre-
ge, at der er tale om et væsentligt indgreb i beboerens selv-
bestemmelsesret, hvorfor det er et krav, at det i det konkrete
og individuelle tilfælde er absolut påkrævet i forhold til at
kunne sikre, at formålet med den socialfaglige indsats til så-
vel den pågældende beboer som til de øvrige modtager kan
opnås, herunder sikre et sikkerhedsmæssigt forsvarligt reha-
biliterings- og arbejdsmiljø. Betingelsen om, at det skal væ-
re absolut påkrævet, indebærer blandt andet, at det skal sik-
res, at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstræk-
kelige i forhold til at forebygge den pågældende beboers
uhensigtsmæssige adfærd.
Endelig foreslås det i bestemmelsens § 129 a, nr. 4, at det
skal kunne godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til
at imødekomme den pågældendes støttebehov. Betingelsen i
nr. 4 foreslås indsat for at understrege, at der i forbindelse
med overvejelser om flytning skal lægges betydelig vægt på
at sikre, at den pågældende efter flytningen får den nødven-
dige hjælp og støtte, herunder eventuel relevant misbrugsbe-
handling, der er tilpasset vedkommendes særlige behov. Det
nye tilbuds egnethed afhænger blandt andet af det specifikke
steds kompetencer i forhold til den pågældende målgruppe, i
forhold til metoder til forebyggelse af farlig, truende eller
chikanerende adfærd og i forhold til personale- og ledelses-
mæssige kompetencer. Kommunalbestyrelsen skal forud for
indstillingen til statsforvaltningen have udpeget og visiteret
beboeren til det bestemte botilbud, der vurderes særligt eg-
net til at opfylde beboerens behov og forebygge den uhen-
sigtsmæssige adfærd, og der skal, jf. lovforslaget § 1, nr. 5,
foreligge en redegørelse for indretningen af og hjælpen i det
bestemte botilbud.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5,
nedenfor for en nærmere beskrivelse af afgørelsesgrundlaget
i forbindelse med statsforvaltningens afgørelser.
Det bemærkes desuden, at kommunalbestyrelsen, jf. service-
lovens § 148, stk. 2, i lighed med alle øvrige sager også ef-
ter, at en beboer er optaget i et bestemt botilbud uden sam-
tykke, har pligt til løbende at følge den enkelte sag for at
sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. og 3.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter gældende ret, jf. servicelovens § 131, stk. 1, er det
statsforvaltningen, der træffer afgørelse om optagelse i et
bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 efter indstilling
fra kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningens afgørelse skal
træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrel-
sens indstilling.
Servicelovens § 131, stk. 2, nr. 1-5, indeholder krav til den
kommunale redegørelse, der skal indeholdes i indstillingen
til statsforvaltningen om flytning uden samtykke for den
målgruppe, der i dag er omfattet af § 129, og efter de kriteri-
er, der er opstillet herfor. Efter § 131, stk. 3-5, kan 1) en æg-
tefælle eller en nærtstående person, som deler bolig med den
person, sagen vedrører, klage over afslag på indstilling om
optagelse i et bestemt botilbud, 2) skal kommunalbestyrel-
sen indstille til en værge, hvis beboeren ikke allerede har en
værge og 3) kan kommunen om fornødent anmode om bi-
stand af politiet til at gennemføre afgørelsen.
Med henblik på at opstille en tilsvarende bestemmelse som
den gældende § 131, der er tilpasset målgruppen for og kri-
terierne i den foreslåede § 129 a, foreslås det at indføre en
ny § 131 a.
Efter den foreslåede § 131 a, stk. 1, skal statsforvaltningen
træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud efter
§ 129 a efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Statsfor-
valtningen skal træffe afgørelse senest 2 uger efter modta-
gelse af kommunalbestyrelsens indstilling.
Af den foreslåede § 131 a, stk. 2, nr. 1-6, følger, at kommu-
nalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen skal inde-
holde en række oplysninger i form af en redegørelse, som
statsforvaltningen kan træffe afgørelse på baggrund af.
15
Efter den foreslåede bestemmelse i § 131 a, stk. 2, nr. 1,
skal kommunalbestyrelsen redegøre for grundlaget for, at
betingelserne i den foreslåede § 129 a anses for opfyldt. Re-
degørelsen skal således indeholde dokumentation for, at
retssikkerhedsgarantierne efter servicelovens § 124, stk. 2-4,
er iagttaget. Det følger af servicelovens § 124, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen forud for en indstilling om flytning
skal foretage, hvad der er muligt for at opnå beboerens fri-
villige medvirken og udelukkende anvende flytning i tilfæl-
de, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke vurderes
at være tilstrækkelige, jf. servicelovens § 124, stk. 3. Ende-
lig skal en eventuel flytning uden samtykke udføres så skån-
somt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyn-
tagen til den pågældende, således at der ikke forvoldes unø-
dig krænkelse eller ulempe, jf. servicelovens § 124, stk. 4.
Det betyder, at flytningen, det vil sige fuldbyrdelsen af afgø-
relsen, skal være kortvarig.
Derudover skal redegørelsen efter den foreslåede § 131 a,
stk. 2, nr. 1, fastslå, at beboeren er en del af personkredsen
for servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse, jf. service-
lovens § 124 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Dette betyder
konkret, at der skal redegøres for, at beboeren har en betyde-
lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, at beboeren
modtager personlig og praktisk hjælp samt socialpædago-
gisk bistand mv. efter serviceloven, og at beboeren ikke
samtykker til optagelse i et bestemt botilbud.
I henhold til den foreslåede § 131 a, stk. 2, nr. 2, skal kom-
munalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen indehol-
de den nødvendige faglige dokumentation for sindslidelsen
og den deraf følgende betydeligt og varigt nedsatte psykiske
funktionsevne.
Redegørelsen i forbindelse med indstillingen kan tage ud-
gangspunkt i de eksisterende afgørelser om tildeling af per-
sonlig og praktisk hjælp, jf. servicelovens § 89, eller de ek-
sisterende skriftlige planer, jf. § 141 i serviceloven, men
skal indeholde opdaterede oplysninger, der eksempelvis er
tilvejebragt i forbindelse med, at der er foretaget en vurde-
ring af beboerens behov i relation til det bestemte botilbud,
kommunalbestyrelsen indstiller til optagelse i.
Den nødvendige faglige dokumentation kan f.eks. bestå i læ-
gefaglig, pædagogisk eller psykologisk dokumentation for,
at netop dette indgreb ikke bare er forsvarligt, men også
nødvendigt for at undgå personskade, ligesom f.eks. arbejds-
miljøvurderinger kan indgå. Der kan derfor ikke opstilles en
udtømmende opregning af, hvilken form for faglig doku-
mentation der anses for nødvendig, men det er en forudsæt-
ning, at der på indstillingstidspunktet ikke er tvivl om be-
boerens betydeligt og varigt nedsatte funktionsevne som føl-
ge af en sindslidelse.
I henhold til den foreslåede § 131 a, stk. 2, nr. 3, skal kom-
munalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen indehol-
de den nødvendige dokumentation for, at den pågældende er
til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en
særligt chikanerende adfærd samt for denne adfærds ind-
virkning på øvrige beboere eller personale. Redegørelsen
skal kunne dokumentere omfanget af og indholdet i den væ-
sentligt farlige, særligt truende eller særligt chikanerende
adfærd. Risikoen skal være aktuel og nærliggende på tids-
punktet for indstillingen og skal indebære, at den pågælden-
de risikerer at udsætte andre for at lide væsentlig personska-
de.
Det er ikke tilstrækkeligt at have en formodning om, at den
pågældende vil foretage sig noget, der kan udsætte beboeren
selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Redegø-
relsen skal derfor kunne dokumentere hidtidig adfærd samt
indeholde en vurdering af risikoen for, at vedkommende
igen vil udsætte omgivelserne, eksempelvis bestemte beboe-
re eller personale, for væsentlig fare eller en særligt truende
eller en særligt chikanerende adfærd.
Redegørelsen skal samtidig indeholde dokumentation for
beboerens adfærd og dennes indvirkning på de øvrige be-
boere og personale. Dokumentationen kan eksempelvis fore-
ligge i personale eller øvrige beboeres beskrivelser af kon-
krete situationer, anmeldelser om vold og overgreb begået af
beboeren og lignende.
I henhold til den foreslåede § 131 a, stk. 2, nr. 4, skal kom-
munalbestyrelsens indstilling indeholde en redegørelse for
den hjælp, socialpædagogiske bistand og øvrige indsatser ef-
ter afsnit V i serviceloven, der har været iværksat eller til-
budt den pågældende for at forebygge personens farlige,
truende eller chikanerende adfærd, før indstilling om opta-
gelse i et bestemt botilbud blev besluttet. Det bemærkes i
den forbindelse, at kommuner i komplekse sager på det soci-
ale område hvor der er brug for supplerende faglig viden,
kan søge rådgivning og sparring hos Socialstyrelsens natio-
nale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det soci-
ale område og på specialundervisningsområdet (VISO). Det
vil også gælde i sager om flytning af beboere i målgruppen
for lovforslaget.
Redegørelsen skal således beskrive den hidtidige hjælp og
indsats, herunder eventuel misbrugsbehandling, der har væ-
ret iværksat for at forebygge personens farlige, truende eller
chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller persona-
le.
I henhold til den foreslåede § 131 a, stk. 2, nr. 5, skal kom-
munalbestyrelsens indstilling indeholde en redegørelse for
indretningen af den nye bolig og personlige hjælp, pleje og
støtte mv., som herefter vil kunne stilles til rådighed.
Redegørelsen for indretning af den nye bolig og den person-
lige og praktiske hjælp og støtte m.v., som vil kunne stilles
til rådighed, skal beskrive det konkrete botilbud, som beboe-
ren indstilles til optagelse i. Endvidere skal der foreligge en
beskrivelse af de særlige tilbud om støtte, personlig og prak-
tisk hjælp m.v., herunder eventuel misbrugsbehandling, som
tilbydes i tilknytning til botilbuddet. Derudover skal redegø-
relsen beskrive, hvordan den nødvendige hjælp og støtte i
det bestemte botilbud tilpasses til vedkommende specifikke
16
behov, herunder behov for særlige indsatser til forebyggelse
af farlig, truende eller chikanerende adfærd. Indstillingen
bør indeholde en sammenfattende begrundelse for indstillin-
gen.
I henhold til den foreslåede § 131 a, stk. 2, nr. 6, skal kom-
munalbestyrelsens indstilling indeholde en redegørelse for
personens egne samt de pårørendes og den eventuelle vær-
ges bemærkninger til flytningen, herunder hvorvidt de kla-
geberettigede efter § 134, stk. 3, kan tiltræde kommunalbe-
styrelsens indstilling.
Redegørelsen skal indeholde personens egne samt de pårø-
rendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytnin-
gen. Bemærkningerne vil hovedsagelig vedrøre de nævnte
personers indstilling til flytningen, men kan også indeholde
spørgsmål som f.eks. ægtefællens fortsatte boligforhold og
økonomiske forhold.
Efter den gældende § 131, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen
i forbindelse med indstillingen til statsforvaltning om at flyt-
te en borger uden samtykke også anmode om, at statsforvalt-
ningen beskikker borgeren en værge, hvis borgeren ikke al-
lerede har en. Efter den foreslåede § 131 a, stk. 3, skal kom-
munalbestyrelsen overveje behovet for at indstille til værge-
beskikkelse samtidig med, at det indstilles til Statsforvalt-
ningen, at der kan ske optagelse uden samtykke i et bestemt
botilbud efter servicelovens § 108. Formålet med bestem-
melsen er at sikre, at kommunalbestyrelsen overvejer, hvor-
vidt der er behov for værgebeskikkelse i den konkrete sag.
I henhold til servicelovens § 131, stk. 5, har kommunalbe-
styrelsen hjemmel til om fornødent at anmode politiet om
bistand til at gennemføre en afgørelse om flytning.
I den foreslåede § 131 a, stk. 4, foreslås, at kommunalbesty-
relsen om fornødent kan anmode om bistand af politiet til at
gennemføre en afgørelse om flytning. Hensynet bag den
foreslåede mulighed for anmodning om bistand fra politiet
er, at der er tale om en målgruppe, som har en udadreage-
rende adfærd. Dertil kommer, at målgruppen i enkelte tilfæl-
de antages aktivt at ville modsætte sig en flytning uden sam-
tykke. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at kommunal-
bestyrelsen i særlige tilfælde har mulighed for at anmode
om politiets hjælp til at gennemføre en afgørelse om flyt-
ning uden samtykke. Det skal dog forinden have været for-
søgt med socialpædagogiske metoder og øvrige indsatser på
anden og mindre indgribende vis at gennemføre en afgørelse
om flytning forud for, at kommunalbestyrelsen anmoder om
politiets bistand.
For så vidt angår forholdet til persondataloven i forbindelse
med kommunalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen
efter den foreslåede § 131 a, henvises til lovforslagets § 2,
nr. 1-2, samt bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. og 3.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Ifølge servicelovens § 132, stk. 1, nr. 2, skal kommunalbe-
styrelsen sørge for, at personen i forbindelse med sager om
optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke, jf. § 129, stk.
1, under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine
interesser.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at kommunalbesty-
relsen i sager efter den foreslåede § 129 a ligeledes skal sør-
ge for advokatbistand til personen. Beboere omfattet af den
foreslåede § 129 a vil følgelig have krav på advokatbistand i
sådanne sager med henblik på at styrke vedkommendes rets-
sikkerhed i forbindelse med foranstaltningen. Optagelse i et
bestemt botilbud uden samtykke efter den foreslåede § 129 a
vurderes i lighed med indgreb efter § 129 at være et væsent-
ligt indgreb i selvbestemmelsesretten, hvorfor kommunalbe-
styrelsen også i sådanne sager forpligtes til at sørge for, at
beboeren får bistand fra en advokat til at varetage sine inte-
resser.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for og betale ud-
gifterne til, at personen under sagen får bistand fra en advo-
kat til at varetage sine interesser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Servicelovens § 134, stk. 1, omhandler klagers adgang til at
indbringe statsforvaltningens afgørelser efter § 131 om opta-
gelse i bestemte botilbud efter § 129 til Ankestyrelsen inden
4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, udvides bestemmelsen i § 134,
stk. 1, til ligeledes at omfatte statsforvaltningens afgørelser
efter § 131 a om optagelse i bestemte botilbud efter § 129 a.
Således etableres en parallel mulighed for beboere, der er
omfattet af § 129 a, for at indbringe sagen for Ankestyrel-
sen. Det vurderes, at beboere, der flyttes efter den foreslåede
§ 129 a, bør sidestilles med beboere, der flyttes efter den ek-
sisterende § 129. Derfor etableres en parallel klageadgang.
Servicelovens § 135, nr. 2, fastslår klagers adgang til at kræ-
ve Ankestyrelsens afgørelse forelagt retten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a, når afgørelsen omhandler opta-
gelse i et bestemt botilbud efter § 129. Henvendelse skal ske
til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Lovforslagets § 1, nr. 7, indebærer en udvidelse af § 135, nr.
2, således, at også afgørelser truffet af Ankestyrelsen i med-
før af § 129 a kan indbringes for retten. Med forslaget etab-
leres således en adgang til domstolsprøvelse af sager efter
§ 129 a, der svarer til de gældende regler for § 129. Det vur-
deres, at beboere, der flyttes efter den foreslåede § 129 a,
bør sidestilles med beboere, der flyttes efter den eksisteren-
de § 129. Derfor etableres en parallel adgang til at indbringe
Ankestyrelsens afgørelser for retten efter reglerne i retsple-
jelovens kapitel 43 a.
17
Efter servicelovens § 136, stk. 1, skal optagelse i botilbud
efter § 129 og enhver form for magtanvendelse registreres
og indberettes af tilbuddet. Derudover skal kommunalbesty-
relsen, jf. § 136, stk. 2, udarbejde handleplaner i overens-
stemmelse med § 141 for personer, for hvem der foretages
foranstaltninger som nævnt i stk. 1.
Lovforslagets § 1, nr. 7, indebærer en udvidelse af bestem-
melserne i § 136, stk. 1 og 2, så optagelse i botilbud efter
§ 129 a på lige fod med øvrige magtanvendelser registreres
og indberettes af tilbuddet, og så kommunalbestyrelsen skal
udarbejde handleplaner i overensstemmelse med § 141 for
personer, der er optaget i et botilbud uden samtykke efter §
129 a. Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke er, jf.
lovforslagets § 1, stk. 3, omfattet af kapitel 24 om magtan-
vendelse, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at anven-
delse af indgreb efter § 129 a skal indberettes, og at der ef-
terfølgende skal udarbejdes en § 141 handleplan.
Til nr. 8
Servicelovens § 137, stk. 2, fastslår, at børne- og socialmini-
steren i en bekendtgørelse fastsætter regler om udpegning af
advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 127 og 129, og om
advokaters medvirken ved sagens behandling, jf. § 132.
Lovforslagets § 1, nr. 8, indebærer en udvidelse af § 137,
stk. 2, således at § 129 a tilføjes.
I medfør af lovforslagets § 1, nr. 6, der fastslår, at kommu-
nalbestyrelsen også i sådanne sager efter den foreslåede
§ 129 a forpligtes til at sørge for, at beboeren får bistand fra
en advokat til at varetage sine interesser, fastslås med be-
stemmelsen i § 1, nr. 8, at børne- og socialministeren i be-
kendtgørelsen også skal fastsætte regler i forbindelse med
advokaters hjælp i sager efter den foreslåede § 129 a.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at ”og” udgår i § 11 c, stk. 1, nr. 4, i retssikker-
hedsloven. Den foreslåede ændring er en sproglig konse-
kvensændring som følge af, at der med lovforslagets § 2, nr.
2, ændres i retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, hvor der efter
nr. 4 indsættes et nyt nummer.
Til nr. 2
Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan myndigheden,
efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får
hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannel-
sesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede
sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses
ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere
og private, der udfører opgaver fra det offentlige, giver op-
lysninger om den pågældende, der er nødvendige for at be-
handle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons
rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom
myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler
eller udskrifter heraf. Bestemmelsen er udtømmende ifølge
lovforslaget til lov nr. 398 af 29. maj 2003 om ændring af
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de og andre love (jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, si-
de 3386 (lovforslag nr. L 138)), der dannede grundlag for
bestemmelsen.
En kommune kan således som hovedregel alene indhente
oplysninger til brug for behandling af en sag efter servicelo-
ven fra de pågældende myndigheder m.fl., hvis borgeren har
givet sit samtykke.
Samtykkekravet i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan
fraviges i nærmere angivne tilfælde, hvis det er nødvendigt
for sagens behandling, og myndigheden har forsøgt at få,
men ikke fået borgerens samtykke. Hvis det således er nød-
vendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke ef-
ter § 11 a, stk. 1, efter retssikkerhedslovens § 11 c fraviges i
nærmere angivne sager. Det drejer sig om sager om
1. særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om
social service, hvor myndighederne kan påbegynde en
sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke
samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov
om social service,
2. førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en
sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågæl-
dende person selv har rettet henvendelse herom, jf.
§ 17 i lov om social pension,
3. frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om
social pension, og frakendelse eller overflytning til an-
den pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.,
4. tilbagebetaling af sociale ydelser og
5. mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår
nærmere angivne oplysninger om den borger, der ydes
refusion for.
Der er fastsat i § 11 c, stk. 4, at myndighederne uanset ad-
gangen til at indhente oplysninger uden samtykke skal for-
søge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Med lovforslagets § 2, nr. 72, foreslås det, at der på tilsva-
rende måde gives kommunerne adgang til at fravige samtyk-
kekravet i retssikkerhedslovens § 11 a, hvis det er nødven-
digt for behandlingen af en sag om indstilling til statsfor-
valtningen om optagelse uden samtykke i et bestemt botil-
bud efter den foreslåede § 131 a i serviceloven.
Formålet med udvidelse af retssikkerhedslovens § 11 c, om
fravigelse af samtykkekravet efter § 11 a, er at give mulig-
hed for, at kommunerne kan forlange oplysninger om en be-
boer, hvis oplysningerne er nødvendige for kommunens be-
handling af en sag om indstilling til statsforvaltningen om
optagelse uden samtykke på et bestemt botilbud, også hvis
beboeren afviser at give sit samtykke hertil.
Behandlingen af oplysningerne skal ske inden for rammerne
af persondataloven.
18
Efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, kan behandling af
helbredsmæssige oplysninger bl.a. ske, hvis behandlingen er
nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares.
Efter persondatalovens § 8, stk. 2, kan videregivelse af op-
lysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale proble-
mer og andre rent private forhold and nævnt i § 7, stk. 1, ske
når
1. den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til
en sådan behandling,
2. videregivelsen sker til varetagelse af private eller of-
fentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de
interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder
hensynet til den, oplysningen angår,
3. videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myn-
digheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse,
som myndigheden skal træffe, eller
4. videregivelsen er nødvendig for udførelsen en persons
virksomheds opgaver for det offentlige.
Det følger af persondatalovens § 8, stk. 3, at forvaltnings-
myndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale om-
råde, kun må videregive oplysninger om strafbare forhold,
væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold
end nævnt i § 7, stk. 1, samt de oplysninger, der er nævnt i
§ 7, stk. 1, herunder helbredsoplysninger, hvis betingelserne
i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen
er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for,
at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopga-
ver.
Efter persondatalovens § 8, stk. 3, er adgangen til at videre-
give såvel oplysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold, jf.
persondatalovens § 7, stk. 1, som oplysninger om strafbare
forhold og væsentlige sociale problemer, jf. persondatalo-
vens § 8, stk. 1, således begrænset for forvaltningsmyndig-
heder, der udfører opgaver på det sociale område, i forhold
til de muligheder, der som udgangspunkt gælder for videre-
givelse af sådanne oplysninger efter persondatalovens § 7,
stk. 2, og § 8, stk. 2.
Persondatalovens § 8, stk. 3, er en dansk særregel, og fravi-
gelse heraf vurderes derfor at kunne ske inden for rammerne
af databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46 EF af 24. okto-
ber 1995).
Den foreslåede ændring af retssikkerhedslovens § 11 c kan
som de allerede gældende regler i denne bestemmelse prin-
cipielt indebære en fravigelse af persondatalovens § 8, stk.
3. Det vurderes dog, at videregivelse af oplysninger til brug
for afgørelser efter den foreslåede § 129 a i serviceloven vil
ske til varetagelse af private eller offentlige interesser, der
klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen
angår.
Endelig bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i person-
dataloven skal være opfyldt ved videregivelsen, når en kom-
mune indhenter oplysninger efter den foreslåede bestemmel-
se i retssikkerhedslovens § 11 c, jf. 11 a, stk.1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til nr. 3
Efter retssikkerhedslovens § 55, stk. 2, nr. 4, skal Ankesty-
relsen benytte udvidet votering i forbindelse med sager om
optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter service-
lovens § 129. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 55, stk.
1, at der i afgørelser med udvidet votering i mødet deltager 2
medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 7, at statsforvaltningens
afgørelser om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke
ved væsentlig fare for andre eller en særligt truende eller en
særligt chikanerende adfærd efter den foreslåede § 129 a i
serviceloven kan indbringes for Ankestyrelsen.
I lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås, at behandlingen af sådan-
ne klager i Ankestyrelsen – ligesom det gælder for afgørel-
ser efter § 129 i serviceloven – skal ske på et møde med ud-
videt votering, hvor der i mødet deltager 2 medlemmer og 2
ankechefer, hvoraf den ene er formand. Der henvises herom
til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 8.
Den foreslåede bestemmelse indsættes for at ligestille be-
boere, der optages i botilbud uden samtykke efter § 129 a
med borgere, der optages i botilbud uden samtykke efter den
gældende § 129.
Hovedreglen i § 72, stk. 1, i retssikkerhedsloven er, at en
klage over en afgørelse truffet efter serviceloven ikke har
opsættende virkning. Der gælder dog en række undtagelser
fra denne hovedregel, herunder bl.a. retssikkerhedslovens §
72, stk. 5.
Efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, har klager til Anke-
styrelsen over optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke
efter reglerne i servicelovens § 129 opsættende virkning.
Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke er af så ind-
gribende og uoprettelig karakter, at der er behov for, at kla-
geren kan blive i boligen eller boformen, indtil Ankestyrel-
sens afgørelse foreligger.
Efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt., følger dog, at
såfremt særlige forhold gør det påkrævet, eller hvis hensynet
til borgeren taler for det, og alle klageberettigede er enige i
kommunalbestyrelsens indstilling, træffer statsforvaltningen
samtidig med afgørelsen om optagelsen i et bestemt botilbud
afgørelse om at ophæve den opsættende virkning, således at
optagelsen iværksættes straks. Afgørelsen om at ophæve en
opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen,
jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 3. pkt.
De særlige forhold, der kan begrunde iværksættelse af afgø-
relsen straks, er beskrevet i forarbejderne til bestemmelsen
(L 195, Folketingssamling 1998-99, Udvalgsbetænkning,
Folketingstidende tillæg B, sp. 1050). Det er navnlig hensy-
19
net til at forhindre den pågældende i at skade sig selv eller
udsætte sig selv eller andre for fare, der kan udgøre særlige
forhold, som begrunder en iværksættelse straks.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 8, at klage til Ankestyrel-
sen over optagelse i et bestemt botilbud efter det foreslåede
§ 129 a, ligeledes har opsættende virkning. Det betyder, at
statsforvaltningens afgørelse om optagelse i et bestemt botil-
bud ikke kan føres ud i livet, før Ankestyrelsen har truffet
endelig afgørelse. Således gælder der samme regler som ved
afgørelser efter servicelovens § 129.
Muligheden for, at særlige forhold kan gøre det påkrævet at
ophæve den opsættende virkning og iværksætte flytningen
straks, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt., finder til-
svarende anvendelse i forhold til afgørelser efter § 129 a, li-
gesom det foreslås, at afgørelser efter den foreslåede § 129 a
kan iværksættes straks efter reglerne i retssikkerhedslovens
§ 72, stk. 5, 2. pkt., hvis hensynet til den pågældende taler
herfor, og alle klageberettigede er enige i kommunalbesty-
relsens indstilling om optagelse. Således gælder der samme
regler som efter servicelovens § 129.
Idet det vurderes, at der er tale om en målgruppe, der som
udgangspunkt er i stand til at samtykke, men modsætter sig
flytningen, vurderes det, at der som udgangspunkt vil skulle
være tale om, at det er særlige forhold, der kan gøre det på-
krævet, såfremt statsforvaltningen skal kunne træffe afgørel-
se om at iværksætte optagelsen straks og dermed træffe af-
gørelse om at ophæve den opsættende virkning.
Særlige forhold, der gør det påkrævet at iværksætte afgørel-
sen om optagelser straks, vil eksempelvis være tilfælde,
hvor særlig afskærmning i den periode, hvor der pågår en
klagesag, ikke vurderes at kunne forebygge fare for øvrige
beboere eller personale, herunder medføre behov for en po-
litimæssig indsats. Eller tilfælde, hvor beboerens tilstedevæ-
relse på botilbuddet vurderes at medføre fare for væsentlig
forværring i enten beboerens egen psykiske tilstand eller øv-
rige beboeres psykiske funktionsevne med et øget behov for
hjælp og støtte til følge, herunder akut indlæggelse i psykia-
trien. Endelig kan der være tale om, at beboerens farlige ad-
færd er så uhåndterbar og til så stor gene for personalet, at
den står i vejen for personalets sikkerhed og i vejen for, at
personale kan levere den hjælp og støtte til botilbuddets øv-
rige beboere, som er formålet med deres ophold.
I henhold til § 73 i retssikkerhedsloven kan Ankestyrelsens
afgørelser i en række tilfælde indbringes for retten efter de
særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a. Efter retssikker-
hedslovens § 73, stk. 1, nr. 2, gælder dette i forbindelse med
optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter service-
lovens § 129.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 8, at Ankestyrelsens
afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud efter den fore-
slåede § 129 a kan indbringes for retten efter de særlige reg-
ler i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administra-
tivt bestemt frihedsberøvelse. Således gælder der samme
regler som efter servicelovens § 129.
Efter gældende ret i retssikkerhedslovens § 73, stk. 1, sidste
pkt., skal Ankestyrelsens afgørelse foreligge inden 8 uger.
Det foreslås, at tidsfristen på 8 uger ligeledes gør sig gæl-
dende for afgørelser efter den foreslåede § 129 a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juli 2017.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen indebærer, at det med virkning
fra den 15. juli 2017 er muligt for kommunalbestyrelsen at
indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om optagel-
se i et bestemt botilbud på baggrund af, at vedkommende er
til væsentlig fare eller udviser en særligt truende eller en
særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller
personale.
Det bemærkes, at den adfærd og de hændelser, der måtte lig-
ge til grund for indstillingen i de enkelte tilfælde, kan være
forekommet forud for lovforslagets ikrafttrædelsesdato. Det
er dog en forudsætning for anvendelse af de foreslåede reg-
ler, at der er tale om at faren, truslerne eller chikanen er ak-
tuel og nærliggende.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af
18. april 2017, som ændret ved lov nr. 237 af 15. marts
2017, foretages følgende ændringer:
§ 108. --- 1. I § 108 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter i en be-
kendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få til-
bud om boform efter stk. 2.
Stk. 5-6. ---
»Stk. 4. Har en borger har ophold i et tilbud efter stk. 1,
kan kommunalbestyrelsen gøre en afgørelse om visitation til
en særlig plads på psykiatrisk afdeling, jf. § 42 b, stk. 1, i
lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, betinget af, at bor-
geren samtykker til opsigelse af borgerens bolig i tilbuddet
efter stk. 1.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
I § 108, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »,
og i hvilket omfang bestemmelsen i stk. 2 skal finde anven-
delse for personer, der optages i et bestemt botilbud uden
samtykke efter § 129 a.«.
§ 124 a. Bestemmelserne i §§ 124-137 gælder for perso-
ner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk
bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter § 101 og 102
eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke
samtykker i en foranstaltning efter §§ 125-129. Det er en
forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige doku-
mentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
2. I § 124 a, 1. pkt., ændres »§§ 125-129.« til: »§§
125-129 a.«.
3. Efter § 129 indsættes før overskriften før § 130:
»Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsent-
lig fare for andre eller særligt truende eller særligt chikane-
rende adfærd
§ 129 a. Kommunalbestyrelsen kan indstille til Statsfor-
valtningen at træffe afgørelse om, at en person med en bety-
delig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en
sindslidelse, der modsætter sig flytning, eller som mangler
evnen til at give informeret samtykke hertil, i særlige tilfæl-
de skal optages i et bestemt botilbud efter denne lovs § 108,
når
1) den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en
særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for
øvrige beboere eller personale,
21
2) det er uforsvarligt for øvrige beboere eller personalets
sikkerhed ikke at sørge for flytning,
3) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkræ-
vet,
4) det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til
at imødekomme den pågældendes støttebehov.«
4. Efter § 131 indsættes før overskriften før § 132:
§ 131 a. Statsforvaltningen træffer efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen afgørelse om optagelse i et bestemt
botilbud efter § 129 a. Statsforvaltningen skal træffe afgørel-
se senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens
indstilling.
Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 129 a anses for op-
fyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for sindslidel-
sen og den deraf følgende betydelige og varigt nedsatte psy-
kiske funktionsevne,
3) den nødvendige dokumentation for, at den pågældende
er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller
en særligt chikanerende adfærd, samt denne adfærds ind-
virkning på øvrige beboere og/eller personale,
4) den hjælp, socialpædagogiske bistand og øvrige indsat-
ser efter afsnit V, der har været iværksat eller tilbudt den på-
gældende for at forebygge personens farlige, truende eller
chikanerende adfærd, før indstilling om optagelse i et be-
stemt botilbud blev besluttet,
5) indretningen af den nye bolig og personlige hjælp, pleje
og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og
6) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til flytningen, herunder hvorvidt de
klageberettigede efter § 134, stk. 3, kan tiltræde kommunal-
bestyrelsens indstilling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med ind-
stillingen vurdere, om der er behov for at anmode Statsfor-
valtningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent anmode
om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om flyt-
ning.«
§ 132. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen
under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine in-
teresser i sager om
5. I § 132, stk. 1, nr. 2 ændres »§ 129, stk. 1« til: »§§ 129,
stk. 1 og 129 a«.
1) ---
2) optagelse i særlige botilbud efter § 129, stk. 1.
Stk. 2. ---
§ 134. Statsforvaltningens afgørelser efter § 131 om opta-
gelse i bestemte botilbud efter § 129 kan indbringes for An-
6. I § 134, stk. 1, § 135, nr. 2, og § 136, stk. 1, 1.pkt., æn-
dres »§ 129« til: »§§ 129 og 129 a«.
22
kestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelel-
se om afgørelsen.
Stk. 2-4. ---
§ 135. Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger ef-
ter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan kla-
geren kræve afgørelsen forelagt retten efter reglerne i rets-
plejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse om-
handler
1) ---
2) optagelse i særlige botilbud efter § 129.
§ 136. Optagelse i botilbud efter § 129 og enhver form for
magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse
med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og
indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har
ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de, og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører
det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 148 a i denne
lov eller § 2 i lov om socialtilsyn. Har den borger, som ind-
beretningen vedrører, ophold i et regionalt eller kommunalt
botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale
eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Stk. 2. ---
§ 137. ---
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter i en be-
kendtgørelse regler om udpegning af advokater, der yder
hjælp i sager efter § 127 og 129, og om advokaternes med-
virken ved sagens behandlings, jf. § 132.
7. I § 137, stk. 2 ændres »§§ 127 og 129,« til: »§§ 127,
129 og 129 a,«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november
2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1543 af 13. december
2016, foretages følgende ændringer:
§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan
kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, fraviges i sager
om
1) ---
2) ---
3) ---
4) tilbagebetaling af sociale ydelse og
5) ---
stk. 2. ---
stk. 3. ---
stk. 4. ---
1. I § 11 c, stk. 1, nr. 4, udgår »og«.
2. I § 11 c, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) indstilling til statsforvaltningen om at træffe afgørelse
om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter §
129 a og«.
23
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
§ 55. ---
Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:
1-3) ---
4) Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 127 og om
optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 i lov
om social service.
5-6) ---
Stk. 3. ---
3. I § 55, stk. 2, nr. 4, § 72, stk. 5, 1. pkt., og § 73, stk. 1,
nr. 2, ændres »§ 129« til: »§§ 129 og 129 a«.
§ 72. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige bo-
tilbud uden samtykke efter § 129 i lov om social service har
opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet,
træffer Statsforvaltningen samtidig med afgørelsen om opta-
gelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte opta-
gelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virk-
ning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 6-8. ---
§ 73.
1) ---
2) Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129.
3) ---
Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 8 uger.
Stk. 2. ---
§ 3
Loven træder i kraft den 15. juli 2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
24