ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE SAMMENFATTENDE RAPPORT OM HØRINGEN AF INTERESSEREDE PARTER OM DEN FÆLLES DIGITALE PORTAL Ledsagedokument til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Tilhører sager:

Aktører:


    2_DA_autre_document_travail_service_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20171/kommissionsforslag/KOM(2017)0256/kommissionsforslag/1402796/1764888.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 2.5.2017
    SWD(2017) 212 final
    Compliance-pakken
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    SAMMENFATTENDE RAPPORT OM HØRINGEN AF INTERESSEREDE PARTER
    OM DEN FÆLLES DIGITALE PORTAL
    Ledsagedokument til
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    {COM(2017) 256 final}
    {SWD(2017) 211 final}
    {SWD(2017) 213 final}
    {SWD(2017) 214 final}
    Europaudvalget 2017
    KOM (2017) 0256
    Offentligt
    2
    SAMMENFATTENDE RAPPORT OM HØRINGEN AF INTERESSEREDE PARTER
    OM DEN FÆLLES DIGITALE PORTAL
    1. OVERSIGT OVER HØRINGSPROCESSEN
    Høringsprocessen om den fælles digitale portal blev indledt i november 2015 og afsluttet i
    december 2016.
    Den omfattede en særlig workshop for de interesserede parter, en offentlig onlinehøring,
    møder med repræsentanter for de interesserede parter samt udvekslinger med
    medlemsstaterne. I betragtning af omfanget af og reaktionerne på disse aktiviteter blev det
    besluttet ikke at iværksætte en særlig høring rettet mod SMV'er og nystartede virksomheder.
    De vigtigste resultater af hver høringsaktivitet analyseres nedenfor.
    2. RESULTATER AF HØRINGSAKTIVITETERNE
    2.1 Konklusioner fra interessentworkshoppen om den fælles digitale portal
    En workshop om den fælles digitale portal fandt sted i marts 2016 i Bruxelles. Blandt
    deltagerne var repræsentanter for kvikskranker, handelskamre og nationale myndigheder.
    Deltagerne angav, at der er mange problemer vedrørende adgang til information,
    tilgængelighed af onlineprocedurer og adgang til bistandstjenester. Disse skyldes mangler i
    lovgivningen, manglende oplysninger eller bistand samt en utilfredsstillende gennemførelse
    fra de nationale og lokale myndigheders side.
    2.1.1 Onlineinformation om gældende EU-regler og nationale regler
    Deltagerne hævdede, at det er dyrt og byrdefuldt for virksomhederne at etablere sig, levere
    tjenester eller sælge varer på tværs af grænserne. Selv når der findes onlineinformation, er det
    vanskeligt at finde frem til eller forstå den, hovedsageligt på grund af manglende alternative
    sprog og den udbredte brug af jargon. Når der kun gives generel information, kan den heller
    ikke anvendes i et bestemt tilfælde. Deltagerne anbefalede, at der sættes høje
    kvalitetsstandarder for onlineinformation. Indholdet og præsentationen af information bør til
    stadighed forbedres på grundlag af feedback fra brugerne.
    2.1.2 Onlineprocedurers overholdelse af nationale regler
    Deltagerne påpegede, at det er meget svært at anvende onlineprocedurer på tværs af
    grænserne. Selv om nogle medlemsstater har gjort imponerende fremskridt med hensyn til
    digital forvaltning på nationalt plan, anerkendes udenlandske e-signaturer og udenlandsk e-
    identifikation stadig kun i meget begrænset omfang, og det er derfor umuligt for udenlandske
    brugere at få adgang til onlineprocedurer.
    2.1.3 Tjenester til personlig bistand og rådgivning
    Adgangen til bistand og problemløsningstjenester er stadig begrænset på grund af ringe
    kendskab og sproglige hindringer. Efter deltagernes opfattelse bør en fælles digital portal
    tilbyde personlige informationstjenester og bistand både på det pågældende lands sprog og på
    engelsk og give svar inden for rimelig kort tid.
    3
    2.2 Input fra den offentlige onlinehøring
    Den offentlige høring fandt sted fra den 28. august 2016 til den 28. november 2016.
    Målgruppen var virksomheder (herunder virksomheder, selvstændige og
    erhvervsorganisationer), borgere (herunder privatpersoner, organisationer, der repræsenterer
    borgere eller forbrugere og akademikere) og offentlige myndigheder.
    Tabel 1 — Respondenternes fordeling
    Respondenttype Antal svar % af svarene
    Selvstændig 33 9 %
    Virksomhed 94 26 %
    Heraf:
    - SMV (1-249 ansatte) 87
    93 % af de adspurgte
    virksomheder
    - Virksomheder med mere end 250
    ansatte
    7
    7 % af de adspurgte
    virksomheder
    Erhvervsorganisation 35 10 %
    Virksomheder i alt 162 45 %
    Privatperson 147 40 %
    Organisationer, der repræsenterer
    borgere/forbrugere
    11 3 %
    Akademisk institution/forskningsinstitution 8 2 %
    Borgere i alt 166 45 %
    Offentlige myndigheder (herunder statslige) 39 10 %
    Offentlige myndigheder (herunder statslige) i
    alt
    39 10 %
    SAMLET ANTAL SVAR 367 100 %
    Se bilag 16 i konsekvensanalysen for en detaljeret analyse af resultaterne.
    Den fremhævede bred enighed blandt virksomheder og borgere om betydningen af de
    vigtigste søjler i den fælles digitale portal, navnlig:behovet for onlineinformation om regler og
    procedurer i andre EU-lande: 93 % af virksomhedsrespondenterne og 92 % af
    borgerrespondenterne finder det meget vigtigt eller vigtigt
    - adgang til onlineprocedurer: 94 % af virksomhedsrespondenterne og 92 % af
    borgerrespondenterne finder det meget vigtigt eller vigtigt
    - adgang til tjenester, der yder bistand efter anmodning: 88 % af
    virksomhedsrespondenterne og 87 % af borgerrespondenterne finder det meget vigtigt
    eller vigtigt.
    2.2.1 Onlineinformation om gældende EU-regler og nationale regler
    Virksomheder og borgere gav udtryk for meget ensartede betænkeligheder med hensyn til
    onlineinformation om EU-regler og nationale regler. De fleste respondenter bruger internettet
    som første kilde til information om disse spørgsmål (74 % af virksomhederne og 80 % af
    4
    borgerne). De fleste af dem har forsøgt at finde sådanne oplysninger online (henholdsvis 78 %
    og 70 %), men fandt, at det var vanskeligt (henholdsvis 80 % og 60 %). De største
    vanskeligheder er manglende søgemuligheder (henholdsvis 48 % og 43 %), kvaliteten (40 % i
    begge tilfælde) og sproget (henholdsvis 24 % og 13 %).
    Dette afspejles i besvarelserne om kvalitetskriterier for onlineinformation. For begge
    kategorier er de tre vigtigste elementer, at oplysninger bør være søgbare (henholdsvis 82 % og
    72 %), relevante, praktiske og ajourførte (henholdsvis 77 % og 69 %) og på et andet EU-sprog
    (henholdsvis 72 % og 64 %). 91 % af virksomhederne og 87 % af borgerne kan forstå
    oplysninger på et andet af EU's officielle sprog, hvor engelsk er det mest udbredte
    (henholdsvis 88 % og 78 %), efterfulgt af fransk og tysk.
    Respondenterne mener, at det bør være obligatorisk for myndighederne at levere det
    minimumsniveau af oplysninger, der er nødvendige for at udføre grænseoverskridende
    aktiviteter (80 % i begge tilfælde), og at dette bør være på mindst ét andet EU-sprog
    (henholdsvis 77 % og 72 %). Den mest effektive måde at forebygge huller på er, at de
    nationale myndigheder leverer alle oplysninger (77 % af virksomhederne og 63 % af borgerne
    finder det meget effektivt) eller i det mindste de oplysninger, der er nødvendige for
    grænseoverskridende brugere, (68 % af virksomhederne finder det meget effektivt) og på
    mindst ét andet sprog (72 % af virksomhederne og 63 % af borgerne finder det meget
    effektivt). De fleste offentlige myndigheder mener, at de nødvendige oplysninger allerede er
    til rådighed (50 %). De fleste betragter det som en udfordring, men ikke umuligt at
    tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for grænseoverskridende aktiviteter
    (50 %), oplysninger i en central EU-database (48 %) og oplysninger på mindst ét andet EU-
    sprog.
    Hvad angår regler og procedurer for produkter og tjenesteydelser, går flertallet af
    virksomhederne (81 %) ind for at sammenlægge de respektive kontaktpunkter. Dette er en
    realistisk løsningsmodel for de offentlige myndigheder (70 %) blandt respondenterne. De
    fleste af dem finder det ønskeligt eller meget ønskeligt, selv om de anser integration for at
    være vanskelig eller temmelig vanskelig (henholdsvis 28 % og 48 %).
    2.2.2 Onlineprocedurers overholdelse af nationale regler
    Omkring halvdelen af virksomhederne og borgerne har forsøgt at afvikle en onlineprocedure i
    et andet EU/EØS-land. De største problemer for erhvervslivet er den overdrevne brug af
    jargon, den manglende fulde mulighed for transaktioner og nødvendigheden af at oversætte
    eller attestere dokumenter. For borgerne er det største problem den manglende fulde mulighed
    for transaktioner, manglende søgemuligheder og sproglige problemer. Spørgsmål vedrørende
    sprog og tilvejebringelse af dokumenter blev af begge respondentgrupper angivet som de mest
    presserende at løse.
    De vigtigste kvalitetselementer i forbindelse med onlineprocedurer er muligheden for
    onlinetransaktioner af procedurer (69 % af virksomhederne og 72 % af borgerne), let
    navigering og trinvis vejledning (henholdsvis 80 % og 72 %), oversættelse til et andet EU-
    sprog (henholdsvis 65 % og 67 %) og en helpdesk (henholdsvis 51 % og 63 %).
    De tre prioriterede procedurer, der skal indføres online, er for virksomhederne 1) registrering
    af erhvervsaktivitet, 2) momsregistrering og 3) momsangivelse. For borgerne drejer det sig
    om 1) anmodning om eller fornyelse af ID, 2) anmodning om anerkendelse af
    erhvervsmæssige kvalifikationer og 3) registrering af en adresseændring.
    Respondenterne er enige om, at det bør være obligatorisk at stille procedurerne til rådighed på
    mindst ét andet EU-sprog (78 % af virksomhederne, 73 % af borgerne og 55 % af de
    offentlige myndigheder). Det bør også være obligatorisk, at de vigtigste procedurer
    (henholdsvis 67 %, 69 % og 70 %) eller dem, der er relevante i henhold til den fremtidige
    europæiske lovgivning (henholdsvis 69 %, 67 % og 48 %), er fuldt ud på nettet.
    Disse foranstaltninger blev anset for at være de mest effektive foranstaltninger til at tilskynde
    til overgangen til onlineprocedurer. Halvdelen af de offentlige myndigheder finder disse
    5
    foranstaltninger udfordrende, men gennemførlige. Den anden halvdel er delt mellem dem, der
    mener, at disse procedurer allerede er indført, og dem, der betragter dem som uigennemførlige
    eller unødvendige.
    De fleste offentlige myndigheder ser deres overgang til digital forvaltning som neutral (50 %)
    eller positiv (30 %). Forvaltningerne er ligeligt delt mellem dem, der planlægger at indføre
    flere procedurer online i løbet af de næste to år (fuld mulighed for transaktioner i 83 % af
    tilfældene), og dem, der ikke gør det.
    2.2.3 Tjenester til personlig bistand og rådgivning
    Respondenterne anførte, at følgende er de vigtigste kvalitetskriterier for personlig bistand:
    Svarene skal komme hurtigt (70 % af virksomhederne og 63 % af borgerne), besvare de
    specifikke spørgsmål/forespørgsler (henholdsvis 75 % og 79 %), være pålidelige og juridisk
    forsvarlige (henholdsvis 69 % og 60 %), klare, enkle og i ikkejuridisk terminologi (64 % af
    virksomhederne), tjenesterne bør være tilgængelige på et fremmedsprog (henholdsvis 68 % og
    58 %) og via forskellige kanaler (35 % af borgerne).
    2.2.4 Feedbackmekanisme
    De fleste respondenter er villige til at give feedback om deres erfaringer med det indre marked
    af hensyn til den politiske beslutningstagning.
    2.3 Møder og drøftelser med interesserede parter fra erhvervslivet og blandt borgerne
    Vigtige input omfatter:
    - Høringen om "Unionsborgerskab i praksis" i marts 2016
    - Drøftelser på den årlige SMV-forsamling i Luxembourg i november 2015; drøftelser
    med SMV-repræsentanter i juni og oktober 2016
    - Bilaterale møder med organisationer, der repræsenterer erhvervslivet og forbrugerne i
    hele 2016 (Eurochambres, Eurocommerce, BusinessEurope, nationale handelskamre,
    CEA-PME, Startup City Alliance Europe, European Roundtable of Industrialists osv.),
    samt virksomheder, der er aktive i de fleste EU-lande
    - Drøftelser i Kommissionens ekspertgrupper, herunder om digital forvaltning, om
    gennemførelsen af servicedirektivet, om retten til fri bevægelighed for personer, om
    retten til konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede borgere i udlandet og den
    tværtjenstlige gruppe om unionsborgerskab
    - Drøftelser i Kommissionsnetværk såsom Komitéen for Horisontale Spørgsmål i
    forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter, Refitplatformen,
    forummet for det indre marked, "Small Business Act"-møder
    - Erhvervs- og forbrugersammenslutningers holdningsdokumenter sendes som en del af
    den offentlige onlinehøring
    - Forelæggelse og drøftelse i ekspertgrupper af eksisterende værktøjer, herunder
    redaktionsudvalget for Dit Europa, Dit Europa - Råd & Vink, Solvitnettet, EU-GO-
    nettet (kvikskranker), Europe Directs kontaktcentre osv.
    2.3.1 Onlineinformation om gældende EU-regler og nationale regler
    Møder med interesserede parter bekræftede, at der er behov for oplysninger om regler i EU-
    landene, og at de er vanskelige at finde.
    6
    Et af centrene for europæiske forbrugere anbefaler, at medlemsstaterne bør give alle de
    oplysninger, der er nødvendige for at deltage i grænseoverskridende erhvervsaktiviteter eller
    private aktiviteter på mindst ét fremmedsprog.
    Interesserede virksomheder påpegede, at oplysningerne bør være af høj kvalitet, fuldstændige,
    pålidelige, ajourførte og vederhæftige, således at brugerne kan forlade sig på dem. De bør
    omfatte detaljerede tekniske og forskriftsmæssige krav om prøvning og rapportering samt
    oplysninger om beskatning og social sikring osv.
    Eurochambres interne undersøgelse kortlagde de største hindringer for det indre marked. Det
    omfattede manglende adgang til oplysninger om regler og krav (81 %) og forskellige
    nationale regler om produkter/tjenesteydelser (81 %).
    En stor virksomhed, der er til stede i næsten alle medlemsstater, påpegede, at det tager mindst
    to år at kortlægge de lovmæssige krav til deres produkter i et nyt land, før de begynder driften.
    Den afsætter betydelige ressourcer til denne proces.
    Forskellige erhvervsorganisationer anser det i deres holdningsdokumenter for
    hensigtsmæssigt at strømline alle onlineinformationsværktøjer under én paraply. Nogle
    tilskynder til udvikling af en fælles struktur for oplysninger på tværs af medlemsstaterne.
    Dette vil hjælpe informationsudbydere med at kortlægge de oplysninger, som de er forpligtet
    til at gøre tilgængelige, og lette søgeprocessen for brugerne.
    2.3.2 Onlineprocedurers overholdelse af nationale regler
    De fleste interesserede virksomheder anfører, at alle procedurer bør være fuldt tilgængelige
    online for at undgå spild af tid og penge. Nogle er kun villige til at acceptere undtagelser, når
    sikkerheden står på spil.
    Visse erhvervsorganisationer beklager, at kun få procedurer er tilgængelige online, og kun for
    visse sektorer ved de nuværende kvikskranker. De støtter sammenkædning af kontaktpunkter
    for at gøre dem mere nyttige og effektive. Nogle interesserede parter foreslår, at
    Kommissionen bør koordinere og håndhæve kvalitetskriterier og forbedre interoperabiliteten
    mellem nationale portaler, herunder grænseoverskridende e-signaturer og brugervenlige e-
    ID'er.
    Nogle interesserede parter understregede, at tilladelser fra lokale myndigheder er vanskelige
    at skaffe elektronisk på grund af systemers uforenelighed.
    Nogle virksomheder ville finde det nyttigt at have en ordliste til at hjælpe dem med at finde
    den myndighed, der har ansvaret for en specifik procedure i et andet land, eftersom
    kompetencer ofte er fordelt på forskellige måder.
    Flertallet af repræsentanterne for erhvervsorganisationerne støtter idéen om fælles formularer
    og mere harmonisering på tværs af medlemsstaterne for så vidt angår onlineprocedurer og
    regler.
    De procedurer, der af BusinessEurope er identificeret som en prioritet for muligheden for
    grænseoverskridende transaktioner, er: virksomhedsetablering, skattemæssig registrering,
    indberetning af selvangivelser og e-udbud.
    2.3.3 Tjenester til personlig bistand og rådgivning
    SMV-sammenslutninger har understreget behovet for bistand af høj kvalitet, navnlig for at
    finde frem til og forstå nationale krav. Selv større virksomheder anbefaler, at der stilles
    bistand til overkommelige priser til rådighed med henblik på at guide brugerne gennem alle
    faser af deres grænseoverskridende bestræbelser for at sikre overholdelse af de lokale krav.
    Repræsentanter for mindre sektorer gjorde gældende, at de ikke har nationale
    sammenslutninger, der kan hjælpe dem med at ekspandere til nye markeder.
    7
    De fleste af de hørte interessenter understregede, at bistandstjenester bør være tilgængelige på
    mindst ét sprog, der almindeligvis forstås i medlemsstaterne, f.eks. engelsk, og nogle mente
    endda, at de bør findes på alle sprog.
    2.4 Høring af medlemsstaternes forvaltninger
    Medlemsstaterne er blevet hørt via ekspertgruppen om servicedirektivet, udvalget om
    gensidig anerkendelse samt på bilaterale møder med nationale myndigheder og deres
    repræsentationskontorer i Bruxelles. Nogle medlemsstater har også forelagt
    holdningsdokumenter til den offentlige onlinehøring.
    Desuden har 17 medlemsstater offentliggjort et holdningsdokument, der opfordrer til et net af
    fælles digitale portaler (fuldt fungerende digitale forvaltningsportaler), der kan bistå
    nystartede virksomheder og andre virksomheder med opskalering og handel på tværs af
    grænserne ved at tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for at drive virksomhed
    i en anden medlemsstat. De støtter også tanken om, at virksomheder kun bør gennemgå én
    digital proces for at oprette og drive virksomhed overalt i EU.
    2.4.1 Forvaltning af den fælles digitale portal
    De fleste medlemsstater går ind for en klar ansvarsfordeling mellem det nationale plan og EU-
    plan. Alle respondenter finder, at ejerskab af indhold og ledelse bør være et nationalt ansvar.
    De fleste af dem ønsker, at Kommissionen skal spille en stærk koordinerende rolle med
    fastlæggelse af målsætninger med hensyn til opdateringer, indhold, nytte osv. Nogle støtter
    oprettelse af et stærkere koordinerende organ i forhold til EU-GO-nettet for eksempel. Mange
    støtter tanken om håndhævelsesforanstaltninger, hvis de aftalte kvalitetsstandarder ikke er
    opfyldt. Medlemsstaterne understregede også behovet for at bevare deres autonomi, når det
    gælder nationale initiativer.
    Medlemsstaterne har også påpeget, at der er behov for yderligere at integrere initiativer og
    portaler på EU-plan.
    Hovedparten af de interesserede parter i denne kategori går ind for indsamling af data og
    brugerfeedback med henblik på bedre tjenester.
    2.4.2 Onlineinformation om gældende EU-regler og nationale regler
    De fleste medlemsstater gik ind for at give grundlæggende oplysninger om
    grænseoverskridende aktiviteter og støttede tanken om at fusionere eller sammenkoble
    eksisterende kontaktpunkter samt give information på et andet almindeligt anvendt EU-sprog.
    2.4.3 Onlineprocedurers overholdelse af nationale regler
    Det er påvist, at indførelse af procedurer online kræver betydelige investeringer, som ofte
    forsinker vedtagelsen heraf. Nogle medlemsstater har dog påpeget, at målene for bæredygtig
    udvikling kan føre til mere effektiv kommunikation og dataudveksling mellem Kommissionen
    og medlemsstaterne. Dette vil bidrage til identifikation og yderligere rationalisering af de
    mest anvendte procedurer i medlemsstaterne. Nogle medlemsstater går ind for et princip om
    "digital som standard" for den fremtidige EU-lovgivning og dens gennemførelse på nationalt
    plan.
    Et flertal af medlemsstaterne understregede betydningen af interoperabilitet og de
    udfordringer, der følger af identifikation, autentifikation og elektronisk underskrift.
    8
    2.4.4 Tjenester til personlig bistand og rådgivning
    Nogle medlemsstater nærer betænkeligheder ved den indvirkning, som oprettelsen af en
    fælles digital portal kan have på de investeringer, der er foretaget med henblik på oprettelse af
    kvikskranker og andre kontaktpunkter eller handelskammerportaler. De fleste foretrækker, at
    den fælles digitale portal bygger videre på eksisterende systemer.
    2.5 Konklusioner
    De vigtigste elementer, som er fremkommet af høringen, er behovet for at tackle mængden og
    kvaliteten af indre markedsrelaterede oplysninger, onlineprocedurer og tilgængelige
    bistandstjenester. Der er bred støtte til initiativets mål og stor interesse hos de interesserede
    parter i den konkrete gennemførelse.
    Virksomhederne og borgerne finder, at det vil være nyttigt at have adgang til alle relevante
    oplysninger for at kunne træffe informerede beslutninger. Medlemsstaterne finder, at det
    nødvendige minimum af oplysninger allerede tilbydes, og at det vil være vanskeligt at tilbyde
    alle oplysninger online.
    De fleste respondenter ønsker at afvikle grænseoverskridende procedurer online.
    Medlemsstaterne har betænkeligheder ved gennemførligheden, navnlig med hensyn til
    autentifikation og gensidig anerkendelse af e-signaturer og med hensyn til potentielle
    omkostninger ved at lægge alle procedurer online. De fleste medlemsstater vil gerne sikre sig,
    at den fælles digitale portal bygger videre på eksisterende systemer.
    Disse resultater tages fuldt ud i betragtning i den foreslåede pakke med foretrukne løsninger,
    der er forelagt i konsekvensanalysen.