ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
Tilhører sager:
Aktører:
1_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.5.2017
SWD(2017) 214 final
Compliance-pakken
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og
bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring af forordning (EU)
nr. 1024/2012
{COM(2017) 256 final}
{SWD(2017) 211 final}
{SWD(2017) 212 final}
{SWD(2017) 213 final}
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0256
Offentligt
2
Resumé
Konsekvensanalyse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles
digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester
til rådighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012..
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Det er tidskrævende og dyrt for EU's borgere og virksomheder at udøve deres rettigheder i det
indre marked. De oplysninger, procedurer og bistandstjenester, der er nødvendige for at kunne
operere på tværs af grænserne, er ofte ikke online, ikke særlig kendte, af mangelfuld kvalitet
eller ikke tilgængelige for grænseoverskridende brugere i EU.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Den fælles digitale portal har til formål at forbedre tilgængelighed, kvalitet og adgang online
for oplysninger og bistandstjenester om EU-rettigheder og nationale regler vedrørende
erhvervsvirksomhed og bevægelighed i EU. Den vil kræve, at medlemsstaterne tilbyder
centrale nationale procedurer fuldt ud online og gør alle onlineprocedurer fuldt tilgængelige for
grænseoverskridende brugere i EU.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
De nationale regler i det indre marked er ikke fuldt ud harmoniserede regler. Det er afgørende,
at brugerne nemt kan finde ud af, hvilke regler der gælder i de enkelte medlemsstater. Det er
også afgørende, at procedurerne ikke skaber yderligere unødige reguleringsmæssige byrder for
andre brugere i EU. Disse mål gør det nødvendigt at handle på EU-plan.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet?
Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Evalueringen af de eksisterende oplysnings- og bistandstjenester viser, at den nuværende
blanding af retlige og ikkeretlige bindende instrumenter ikke er effektiv. En forordning baseret
på traktatens artikel 21, stk. 2, artikel 48 og artikel 114 er det bedst egnede reguleringsmiddel
til at nå målene med dette initiativ.
Løsningsmodellerne med henblik på den fælles digitale portal varierer fra stærk national
koordination (løsning 1) til fuld EU-harmonisering (løsning 3). Den foretrukne løsningsmodel
er løsning 2: en koordineret EU-tilgang, hvor oplysninger, procedurer og bistandstjenester kan
findes ved hjælp af en EU-søgefunktion. Medlemsstaterne forvalter indholdet. Dette suppleres
af klare kvalitetskriterier, der kan håndhæves, og centrale procedurer, der er tilgængelige
online.
Hvem støtter hvilken løsning?
Initiativet har bred opbakning fra erhvervslivet, borgerne og de offentlige myndigheder. Europæiske og
nationale erhvervsorganisationer har udtrykt stærk støtte. Mange medlemsstater har støttet initiativet,
bl.a. i en fælles skrivelse fra september 2015, der er undertegnet af 17 ministre. Europa-Parlamentet og
erhvervslivet foretrækker den mere ambitiøse løsning 3. Refitplatformen har slået til lyd for en løsning,
der stemmer overens med løsning 1. Medlemsstaterne foretrækker løsninger på basis af eksisterende
portaler som ved løsning 1 og 2.
3
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Den foretrukne løsning vil reducere transaktionsomkostningerne ved informationssøgning,
bistandstjenester og gennemførelse af centrale procedurer, især for SMV'er uden egen juridisk
rådgivning eller særlige ressourcer. Dette vil bidrage til et mere velfungerende indre marked og skabe
nye forretningsmuligheder. Da de omfattede tjenester allerede er foreskrevet i EU-retten eller betalt over
EU-budgetter, vil indførelsen af minimumskvalitetskriterier både forbedre brugernes oplevelse og skabe
øget merværdi.
Det vil reducere forskelsbehandlingen mellem et lands egne borgere og borgere fra andre EU-lande, at
centrale procedurer er online og fuldt ud tilgængelige på tværs af grænserne. Mindre hindringer for
mobilitet vil bidrage til at forbedre uddannelses- og erhvervsmulighederne og den sociale samhørighed.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
De største omkostninger bliver IT-udviklingen til støtte af den fælles digitale portal, menneskelige
ressourcer til koordination og kvalitetssikring, promovering og oversættelse. For medlemsstaterne anslås
de indledende omkostninger til oprettelse af den fælles digitale portal og tilgængeliggørelse af alle
centrale procedurer fuldt ud online i gennemsnit at beløbe sig til 5,8 mio. EUR. Kommissionens
omkostninger vil beløbe sig til mellem 4,3 og 4,8 mio. EUR. De årlige driftsomkostninger anslås til ca.
212 000 EUR pr. medlemsstat og 2,2 mio. EUR for Kommissionen.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Den fælles digitale portal vil reducere transaktionsomkostningerne ved levering af tjenesteydelser eller
salg af varer i andre medlemsstater, især for SMV'er. Som en indikator vil det for virksomhederne
kunne reducere omkostningerne med 11-55 mia. EUR om året. Ved dette skøn er der kun taget hensyn
til ni forretningsprocedurer og ni oplysningsemner, som virksomhederne typisk søger, når de udvider på
tværs af grænserne.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Omkostningerne vil i vidt omfang blive udlignet af besparelser i de administrative omkostninger, fordi
onlineprocedurer generelt er mere effektive end offlineprocedurer. Udviklingen af den fælles digitale
portal vil have betydelige omkostninger for medlemsstater, der ikke er så langt fremme med at
digitalisere procedurerne. ESI-fondene er en af de finansieringskilder, der kan anvendes til de
indledende investeringer, hvis de er i overensstemmelse med prioriteterne i de nationale operationelle
programmer.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Den fælles digitale portal vil også kunne forbedre den reguleringsmæssige forenkling og resultere i øget
ejerskab af det indre marked blandt virksomhederne og borgerne i Europa.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Et brugerfeedbackredskab vil overvåge opfyldelsen af målene. Det vil give direkte input til at forbedre
de berørte tjenester. Inputtene vil blive analyseret hvert andet år af Kommissionen og medlemsstaterne.
Der vil blive foretaget en fuldstændig evaluering fire år efter forordningens ikrafttræden.