L 149 - svar på spm. 1 om ministeren kan redegøre for sin holdning til at lovforslaget deles i to separate lovforslag, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse spm. 1 [DOK2294786].docm

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L149/spm/1/svar/1402748/1750501.pdf

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2016-17
L 149 , L 149 A , L 149 B
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven, lov om Bruxelles I-forordningen m.v. og
forskellige andre love. (Ændring af reglerne for lægdommere, gen-
nemførelse af værnetingsaftalekonventionen m.v.). (L 149):
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til at lovforslaget de-
les i to separate lovforslag, således at den del, der vedrører ud-
videlsen af personkredsen af gejstlige, der ikke kan være læg-
dommere, udskilles i et selvstændigt lovforslag, der kan stem-
mes om separat, og vil ministeren tage initiativ til at stille et
sådant ændringsforslag om deling af lovforslaget?”
Svar:
Lovforslaget indeholder bl.a. en række forslag til ændringer af retsplejelo-
vens regler om lægdommere.
Et af disse forslag indebærer, at kredsen af personer, der efter de gældende
regler er udelukket fra at være lægdommer, udvides til at omfatte gejstlige
i alle trossamfund, uanset om disse er anerkendt, godkendt eller ikke-
godkendt.
Forslaget om at udelukke gejstlige fra at være lægdommer, uanset hvilket
trossamfund de tilhører, indgår som ét blandt flere elementer i den foreslå-
ede nyaffattelse af retsplejelovens § 70 om udelukkelse fra at være læg-
dommer. Der er efter min opfattelse en sådan nær og indbyrdes sammen-
hæng mellem dette forslag og de øvrige forslag til ændring af retsplejelo-
vens regler om udelukkelse fra hvervet som lægdommer, som er indeholdt
i lovforslaget, at det er mest hensigtsmæssigt, at disse dele af lovforslaget
behandles samlet.
Jeg er på baggrund heraf ikke indstillet på at tage initiativ til at fremsætte
et ændringsforslag, således at den del af lovforslaget, der vedrører gejstli-
ges adgang til at være lægdommer, udskilles i et selvstændigt lovforslag.