Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings og Boligudvalget
Folketinget
1. maj 2017
2017-118
Udkast til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om
gyldighedstid for kørekort til ældre)
Til Transport- og Bygningsudvalgets orientering fremsendes vedlagte hørings-
notat vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af
regler om gyldighedstid for kørekort til ældre).
Lovforslaget har været i høring fra den 3. marts 2017 til den 3. april 2017 og
blev skriftligt fremsat den 26. april 2017.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 201 Bilag 3
Offentligt


Dato
J. nr.
HØRINGSNOTAT
4. april 2017
2017-118
Høringsnotat
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Ophævelse af regler om gyldighed for kørekort til ældre)
1. Indledning
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 3. marts 2017 sendt udkast
til forslag til lov om ændring af færdselsloven i høring hos følgende organisati-
oner og virksomheder mv.:
Advokatsamfundet, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industri-
forening, Beredskabsstyrelsen, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Dansk
Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Transport
og Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørerlæreres Lands-
forbund, Danske MotorCyklister, Danske Regioner Danske Seniorer, De Danske
Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, DTU Management Engineering, Erhvervsministeriet, Erhvervs-
styrelsen, Falck, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Dan-
ske Motorejere, Foreningen af Frie Kørelærere, Forsikring og Pension
Frie Danske Lastbilsvognmænd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettighe-
der, International Transport Danmark, Justitsministeriet, Rådet for Bæredygtig
Trafik, Kommunernes Landsforening, Køreprøvesagkyndiges Landsforening,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen af Polio og Trafik- og Ulykkesskadede, NOAH-Trafik, Politiforbundet i
Danmark, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Retten i Bornholm, Retten i
Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød,
Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i
Kolding, Retten i København, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing, Retten i Næst-
ved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Ret-
ten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Fre-
deriksberg, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet, Sektionen for Trafik og Veje på Aal-
borg Universitet, Udenrigsministeriet, Vestre Landsret, Veteranknallertklubben
Arkiv, Østre Landsret, Ældre Sagen og Lægeforeningen.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 3. april 2017.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 201 Bilag 3
Offentligt
Side 2/13
-----
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder mv.:
Dansk Bilbrancheråd
Vestre Landsret
Politiforbundet
Justitsministeriet
Københavns Byret (på vegne af byretspræsidenterne og byretterne)
Dansk Byggeri
Institut for Menneskerettigheder
FDL Frie Danske Lastbilsvognmænd
Østre Landsret
Dommerforeningen
Forbrugerombudsmanden
Havarikommissionen for vejtrafikulykker
Danske Seniorer
FDM
Rigspolitiet
Danske MotorCyklister
Erhvervsministeriet
Sektionen for Trafik og Veje på Aalborg Universitet
Ældresagen
DTU Management Engineering
Rådet for Sikker Trafik
Lægeforeningen
Dansk Kørelærer-Union
Sundheds- og Ældreministeriet
Forbrugerrådet Tænk
Dansk Bilbrancheråd, Vestre Landsret, Østre Landsret, Politiforbundet, Kø-
benhavns Byret (på vegne af byretterne), Dansk Byggeri, Institut for Menneske-
rettigheder, FDL Frie Danske Lastbilsvognmænd, Dommerforeningen, Forbru-
gerombudsmanden, Danske MotorCyklister, Erhvervsministeriet og Sektionen
for Trafik og Veje på Aalborg Universitet har svaret, at lovforslaget ikke giver
anledning til bemærkninger.
2. Høringssvarene
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-
ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de
væsentligste dog fremgår.
Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere uddybende høringssvar gen-
gives og kommenteres først. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets even-
tuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de pågældende
høringssvar.
Side 3/13
FDM forholder sig som udgangspunkt positive over for lovforslaget. FDM un-
derstreger vigtigheden af, at forslaget ikke kommer til at medføre en forringelse
af trafiksikkerheden. Desuden bemærker de, at det er afgørende, at en stor be-
folkningsgruppe ikke tvinges til ofte at skulle bekoste en dyr lægeerklæring,
hvis dette ikke har nogen signifikant trafiksikkerhedsmæssig betydning.
FDM henviser til gyldighedsperioderne for kørekort til bil i Tyskland og Sveri-
ge, hvor der ikke er nogen øvre aldersgrænse. FDM sætter spørgsmålstegn ved
den trafiksikkerhedsmæssige effekt af de nuværende danske regler på bag-
grund af en tysk rapport udarbejdet i 2017 (”Verkehrsunfälle, Unfälle von Seni-
oren im Strassenverkehr”), hvoraf følger, at der ikke dør forholdsmæssigt signi-
fikant flere ældre i trafikken sammenlignet med Danmark.
FDM opfordrer til, at der indføres samme ordning i Danmark som i Sverige,
hvor fornyelse af kørekort er betinget af udfyldelse af en selverklæring om hel-
bred. Herved vil den enkelte bilists eget ansvar blive tydeliggjort, idet den en-
kelte bilist skal forholde sig til, om vedkommende selv mener at være i stand til
at føre bil på betryggende vis.
I forhold til den foreslåede regelændring, vurderer FDM, at familie og pårøren-
de i højere grad vil komme til at spille en central rolle i opmærksomheden om-
kring den ældres evne til at føre bil. FDM foreslår derfor, at myndighederne
iværksætter en kampagne, der har til formål dels at italesætte emnet, dels giver
de pårørende råd til at levere budskabet. Myndighederne bør i den forbindelse
være opmærksomme på den gruppe ældre, der hverken har tætte pårørende
eller jævnligt går til lægen.
FDM opfordrer til, at den foreslåede ordning indføres som en forsøgsordning
på 5 år, idet der kun er begrænset viden omkring effekten af de nuværende reg-
ler.
For så vidt angår FDM’s opfordring til indførelse af et betinget krav om selv-
erklæring om helbred ved kørekortfornyelse, kan Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet bemærke, at ministeriet er i gang med en større gennemgang
af kørekortområdet.
Transport-, Bygnings- Boligministeriet lader sig løbende inspirere af andre
EU- landes regulering på kørekortområdet, herunder Sverige. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet har på denne baggrund noteret sig FDM’s for-
slag om en selverklæring om helbred som kendes fra det svenske kørekortsy-
stem.
Havarikommissionen for vejtrafikulykker henviser i deres høringssvar til 2012
rapporten ”Ulykker med ældre bilister”, der er baseret på en analyse af 32 tra-
fikulykker for ældre.
Side 4/13
Havarikommissionen bemærker i den forbindelse, at rapporten ikke konklude-
rer på, hvorvidt reglerne om gyldighedstid for kørekort til ældre helt skal fjer-
nes.
Havarikommissionen anfører, at ældres ulykkesbillede adskiller sig fra andre
aldersgruppers, idet ældre hyppigere involveres i ulykker i kryds, hvilket i vidt
omfang opvejes af, at der er ulykkestyper, som de sjældent er involveret i (f.eks.
eneulykker eller ulykker, hvor de er spirituspåvirkede).
Der sås en større andel ulykker, hvor den ældre fik et ildebefindende eller på
anden måde var så svækket fysisk eller psykisk, at den ældre enten var helt
uden bevidsthed eller handlede og manøvrerede bilen i konfus tilstand. Der var
f.eks. tale om hjertetilfælde, kortvarig bevidstløshed, lav blodprocent, søvn og
Konfus tilstand. Det var dog kun i 2 tilfælde vurderet, at der var forhold, som
ved den seneste kørekortfornyelse burde have foranlediget yderligere kontrol
eller egentlig fratagelse af kørekortet.
Havarikommissionen fremkommer med en række anbefalinger i rapporten,
som har betydning for lovforslaget om ophævelse af regler om gyldighedstid for
kørekort til ældre. Anbefalingerne er følgende:
- Det bør undersøges, hvad der er den optimale orienteringsstrategi (i
hvilken rækkefølge og efter hvad bør man orientere sig) for ældre billi-
ster i kryds
- Der bør gøres en indsats, så ældre bliver mere opmærksomme på symp-
tomer og øvrige forhold, der kan give dem problemer ved færdsel i tra-
fikken
- Der bør sikres, at også ældre får formidlet viden om at foretage et for-
nuftigt bilvalg og herunder der vægte sikkerhedsniveauet højt.
På baggrund af ovenstående analyse bemærker Havarikommissionen yderme-
re, at kommunikationen omkring kørselsforbud ikke foregår optimalt, idet en
sygehuslæge kan give kørselsforbud i akutte situationer, uden at den praktise-
rende læge får besked herom.
Endelig bemærker Havarikommissionen, at der bør være fokus på oplysning af
trafikfarlig medicin, hvilket bør inkorporeres i lovforslagets beskrevne ”tydelig-
gørelse og skærpelse af lægernes forpligtelse til at være opmærksomme på
sammenhængen mellem helbredet og bilkørsel”.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Havarikommissio-
nens forslag til kampagne og oplysningsarbejde vedrørende ældres oriente-
ring og fortsatte kørsel i trafikken. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
skal bemærke, at den nuværende aldersscreening alene kan opdage de ældre,
hvis helbred påvirker førerevnen og dermed ikke de ældre, der af andre årsa-
ger bliver usikre bilister. Som det også anføres af Havarikommissionen, kan
aldersscreeningen ligeledes ikke fange de helbredsproblemer, der opstår akut,
Side 5/13
og som ikke skyldes underliggende sygdom, der kan opdages ved en helbreds-
screening.
I forhold til Havarikommissionens bemærkninger om kørselsforbud, kan
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyse, at ministeriet, som led i
lovforslaget, vil videreføre og indskærpe lægernes pligt til at give patienter
kørselsforbud. Dette vil ske som en ændring af Sundhedsstyrelsens vejledning
om vurdering af helbredskrav for førere af motorkøretøjer.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker endvidere, at læger har
en journaliseringspligt i forbindelse med udstedelse af kørselsforbud.
Rådet for Sikker Trafik bakker til fulde op om de tiltag, der har til formål at
ophæve eller begrænse regler, der forekommer unødige og fremstår økonomisk
og administrativt byrdefulde for såvel borgere som myndigheder.
Rådet anfører i sit høringssvar, at uanset at forskningen ikke generelt viser
forskel i risikotallene for ældre bilister i lande henholdsvis med og uden obliga-
torisk lægetjek, er totalrisikoen 2,5 gange højere for at være involveret i en
ulykke for 75-84-årige, end for 45-64-årige, ifølge tal fra DTU Transports rap-
port ”Risiko i trafikken 2007-2010”.
Rådet for Sikker Trafik anfører dog, at der endnu mangler forskning og under-
søgelser, der kan belyse området for ældres trafiksikkerhed og ulykkesrisiko,
herunder effekten af at have en obligatorisk screeningsordning. Rådet efterly-
ser på denne baggrund afdækning af, hvor mange ældre der ikke får fornyet
kørekortet grundet helbred, og hvor mange ældre der frivilligt ophører med at
føre bil, eksempelvis på grund af samtalen ved lægen eller efter eget ønske.
Rådet for Sikker Trafik påpeger blandt andet også, at der ikke er sket en evalue-
ring af den seneste lovændring, der ændrede aldersgrænsen fra 70 til 75 år, og
som trådte i kraft i 2015, hvor det vil være relevant at se på effekten af denne
ændring for at vurdere, om mængden af kørekort der ikke fornyes, stiger med
alderen. Det anføres endvidere, at det ønskes afklaret, hvordan man opdager de
ældre, der lider af en trafikfarlig sygdom, men som ikke går til lægen eller dem,
der grundet risikoen for at miste sit kørekort afholder sig fra at besøge lægen,
ligesom de pårørendes rolle i forbindelse med, at en ældre bør indstille kørslen,
bør afdækkes.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i udarbejdelsen af lovforslaget
lagt sig op ad den tilgængelige forskning, der er udarbejdet på området, der
er relativt omfattende. Ministeriet har ligeledes set imod Justitsministeriets
rapport, der lå til grund for seneste lovændring på området, hvor alders-
grænsen blev sat op til 75. I denne rapport fremgår det, at det på baggrund af
den tilgængelige forskning på området, ikke er let at drage entydige konklusi-
oner om, hvilken løsning der bør anbefales.
Side 6/13
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i, at ældre generelt har en
højere forekomst af helbredsproblemer end øvrige aldersgrupper, ligesom
personer generelt svækkes med alderen.
Ministeriet har ved en gennemgang af den eksisterende forskning på områ-
det, dog ikke fundet, at der heri er evidens for, at en aldersscreening af alle
ældre over 75, har en positiv virkning for trafiksikkerheden. Den eksisterende
viden på området viser, at der i forskningen er bred enighed om, at de ældre
ikke har forhøjet uheldsrisiko i forhold til yngre aldersgrupper. Det billede,
man på en baggrund af simple beregninger af ulykker med ældre, der viser,
at ældre involveres i flere ulykker end midaldrende aldersgrupper pr. kørt
kilometer, mangler at tage højde for flere faktorer, hvorfor de ikke giver et
retvisende billede.
For det første har ældre et kørselsmønster, der øger deres relative risiko, da
de kører færre kilometer pr. år og kører mindre på motorvej, som er en sikre-
re vejtype end eksempelvis landeveje eller veje med mange kryds. For det an-
det har de ældre større risiko for at komme alvorligt til skade eller blive
dræbt, når de impliceres i uheld, end øvrige bilister.
I forbindelse med dokumentation af trafikulykker, registreres ulykker med
alvorlig personskade ligeledes mere konsekvent af politiet end ulykker med let
tilskadekomst eller materielskade. Når de ældre således har større risiko for
at komme til skade, når de involveres i en ulykke, fylder de ældres ulykker
relativt mere i statistikkerne.
At DTU Transports rapport ”Risiko i Trafikken 2007-2010” fremgår da også,
at usikkerheden omkring tallene over de to aldersgruppers, hhv. 45-64 og 75-
84, ulykkesrisiko fra 2010 adskiller sig noget. Således er den generelle stati-
stiske usikkerhed på tallene for aldersgrupperne 45-54 og 55-64 på hhv. 6 og 7
%, mens den statistiske usikkerhed for aldersgruppen 75-84 er på 17 %.
Beregningen af ulykkesrisikoen er således omgivet af en vis usikkerhed. Hertil
kommer, at DTU’s rapports opgørelse over det totale antal dræbte og alvor-
ligt skadede for 2010, viser et gennemsnit på 463 dræbte og svært tilskade-
komne pr. mio. indbyggere pr. år. Førere i aldersgruppen 75-84 ligger her-
med under gennemsnittet, med 426 dræbte og tilskadekomne pr. mio. ind-
byggere pr. år, mens dette tal for de 45-54-årige er 451 og for de 55-64-årige
er 328.
Disse opgørelser har klart fokus på dræbte og svært tilskadekomne, og viser
for det første, at ældre ikke tegner for et særligt højt antal af tilskadekomne.
Med henblik på de ældres større skrøbelighed, og risiko for at få sværere ska-
der, når de involveres i trafikulykker, kan det endvidere ikke afvises, at de
tegner et skævt billede i disse opgørelser, hvortil det skal bemærkes, at opgø-
relserne netop ikke viser et billede af, hvem der i ulykken bar hovedansvaret
for, at ulykken fandt sted.
Side 7/13
Rådet henviser i sit høringssvar til, at det ikke vides, hvor mange procent af de
ældre, der blandt andet på baggrund af lægetjekket ikke får fornyet kørekortet.
Der henvises til evaluering og forsøg fra Sønderjylland, der ledte til indførslen
af m-MMSE-testen som del af lægeundersøgelsen i for kørekort.
Det er korrekt, at seneste opgørelse over antal ældre, der grundet en lægeun-
dersøgelse ikke får fornyet kørekort, stammer tilbage fra 2002. Denne opgø-
relse viste imidlertid, at kun 1,4 % af de screenede ældre, ikke fik fornyet køre-
kortet som følge af lægeundersøgelsen og den efterfølgende vejledende hel-
bredsmæssige køretest (VHK).
Forskningen vedrørende ældre i trafikken viser endvidere, at der ikke er evi-
dens for, at det gavner trafiksikkerheden at screene de ældre jævnligt. En
gennemgang af sammenlignende studier fra USA, Australien og Europa lavet
i løbet af de seneste 25 år viser, at der ikke kan udledes en positiv sammen-
hæng imellem obligatorisk aldersscreening og bedre trafiksikkerhed i form af
faldende ulykkestal, hverken for de ældre alene eller for alle aldersgrupper
Rådet for Sikker Trafik finder under alle omstændigheder, at en afskaffelse af
aldersgrænsen bør føles op af nogle klare retningslinjer og procedurer til lægen,
der kan hjælpe denne i mødet med en ældre, der bør indstille kørslen.
I høringsbrevet anbefaler Rådet, at der i afdækningen af området blandt andet
ses mod Sverige, der ikke har en obligatorisk aldersscreening. Der henvises til
en udtalelse fra Transportstyrelsens generaldirektør og cheflæge, hvoraf følger,
at der generelt ikke inddrages et tilstrækkeligt antal kørekort set i forhold til
forekomsten af de mest trafikfarlige sygdomme, demens og stroke.
Rådet fremfører også bekymringer om, hvordan man vil håndtere en række
udfordringer, hvis man afskaffer den obligatoriske aldersscreening, herunder
hvordan man identificerer de personer, der ikke søger læge, hvordan man tager
hånd om de pårørendes rolle, hvordan det sikres, at lægen lever op til sine for-
pligtelser, samt hvordan man sikrer imod den risiko, at ældre, der har fået en
sygdom, der kan have indflydelse på trafiksikkerheden, holder sig fra at opsøge
læge, når dette kan betyde, at kørekortet inddrages.
Generelt giver Rådet udtryk for, at der mangler konkrete undersøgelser på om-
rådet for ældre og kørekort. Rådet opfordrer derfor til, at en eventuel afskaffel-
se af den obligatoriske aldersscreening under alle omstændigheder følges op af
en grundig evaluering af ovenstående problemstillinger.
Ministeriet kan oplyse, at ministeriet samarbejder med Styrelsen for Patient-
sikkerhed om en opdatering af Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering
af helbredskrav for førere af motorkøretøjer, der har til formål at gøre det
mere tydeligt for lægerne, hvornår der skal udstedes kørselsforbud, ligesom
denne kan anvendes som baggrund for vurdering af ældre patienters føre-
revne i forbindelse med en konsultation.
Side 8/13
I forhold til lægernes kompetencer og de pårørendes rolle, ser Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet mod SFI – Nationalt Forskningscenter for Vel-
færds nye rapport fra 2017, der netop omhandler de pårørendes rolle, og
hvordan man fremover bedst muligt tilrettelægger indsatsen, herunder læge-
indsatsen, således at kørselsstoppet for ældre med demens bliver lettere.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet mener det er interessant at se på,
om der kanlaves tiltag, der bedre kan kvalificere læger til mødet med en æl-
dre, der bør indstille kørslen. Ministeriet skal dog henvise til, at lægernes ar-
bejde og efteruddannelse samt tilrettelæggelsen heraf, henhører under Sund-
heds- og Ældreministeriet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at bekymringen om, at
visse ældre holder sig fra at opsøge læge, herunder på grund af risikoen for at
det vil få betydning for deres kørekort, er en generel problemstilling, der gæl-
der alle aldersgrupper. Som det også anføres af Rådet, er der blandt andet
eksempler på personer, der undlader at opsøge læge på baggrund af et anfald
af hypoglykæmi som følge af diabetes, da dette kan få indflydelse på deres
mulighed for at bevare kørekortet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
er meget opmærksomme på denne udfordring, og forsøger i regeltilrettelæg-
gelsen på kørekortområdet også at minimere denne risiko. Dette var blandt
andet tilfældet på området for søvnapnø, hvor en ændring af kørekortbe-
kendtgørelsen medførte, at kun førere med dagtræthed, blev omfattet af reg-
lerne, ligesom det kun er de førere, der ikke vurderedes at kunne køre sikkert
blev omfattet af et kørselsforbud, mod tidligere alle førere med mistanke om
søvnapnø. Dette betød, at flere personer med mistanke om søvnapnø kunne
opsøge læge og igangsætte behandling, uden risiko for at miste kørekortet i en
periode.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i øvrigt noteret sig Rådets be-
mærkninger.
Forbrugerrådet Tænk tilslutter sig fuldt ud Rådet for Sikker Trafiks bemærk-
ninger, som er fremført ovenfor.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan henvise til ministeriets be-
mærkninger til høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik.
Ældre Sagen støtter lovforslaget og bakker op om lovændringen.
Ældre Sagen bemærker, at der, som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget,
ikke er evidens for den aldersobligatoriske screeningordning, som mangler
gavnlig effekt på trafiksikkerheden. Ældre Sagen anfører i den forbindelse, at
de i længere tid har opfordret til, at ordningen blev afskaffet. Med den mang-
lende gavnlige effekt af helbredsscreeningen og den viden, man har om ældre
billister, anser Ældre Sagen helbredsscreeningen for at være en unødig om-
kostning og belastning for den enkelte borger og samfundet som en helhed.
Ældre Sagen mener, det er vigtigere at have fokus på helbred og køreevne.
Side 9/13
Ældre Sagen henviser til bemærkningerne til den foreslåede lovændring, hvoraf
det fremgår, at lovændringen vil medføre ændring af kørekortbekendtgørelsen,
så den fremover ikke vil indeholde særlige bestemmelser om udstedelse og for-
nyelse af kørekort til gruppe 1-køretøjer for personer over 73 år. Ældre Sagen
anfører, at det bør præciseres, at lovforslaget vil medføre en ændring i køre-
kortbekendtgørelsens § 93, stk. 3, der vedrører krav om lægeattest fra 73 år.
I forbindelse med ændringerne af kørekortbekendtgørelsen, vil der ske en
rettelse af de bestemmelser, der lægger sig til de forkortede gyldighedstider
for ældre over 73 år. Det vil blive præciseret i lovforslaget, at dette også gæl-
der kørekortbekendtgørelsens § 93, stk. 3, om krav om lægeattest for personer
over 73.
Med henvisning til bemærkninger side 12 omhandlende den nuværende scree-
ningsordning, som vil medføre en estimeret omkostning for ældre på mellem
100 til 150 mio. kr. årligt, bemærker Ældre Sagen, at Ældre Sagen ikke er kilde
til det estimerede beløb, som ellers angivet. Ældre Sagen opfordrer til, at der
dog kommer offentligt tilgængelige tal på antal, der søger fornyelse, og som får
fornyelse, så udviklingen kan følges.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i lovforslaget korrigeret hen-
visningen til Ældre Sagen som en kilde til ovenstående. Det er Danske Senio-
rer, og ikke Ældre sagen, der er kilde til de angivne tal.
Ydermere anfører Ældre Sagen, at de bakker op om, at lægers pligt til at skulle
informere patienter om evt. kørselsforbud eller indberette patienten til Styrel-
sen for Patientsikkerhed skærpes og tydeliggøres. Ældre Sagen henviser i den
forbindelse til en ny undersøgelse fra SFI, der netop peger på, at et sådant sy-
stem er gavnligt. Det understreges af forfatterne til undersøgelsen, at det er
afgørende, at læger har klare retningslinjer og redskaber til at vurdere køreev-
nen hos deres patienter. Denne betragtning mener Ældre Sagen skal tages med
som baggrund for en revision af den eksisterende vejledning fra Sundhedssty-
relsen samt bemærker, at det kan være relevant at tilføje i bemærkningerne.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Ældre Sagens be-
mærkninger og forslag til brug for revisionen af Sundhedsstyrelsens vejled-
ning om vurdering af helbredskrav for førere af motorkøretøjer. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets bemærk-
ninger vedrørende rapporten fra SFI og en opkvalificering af lægerne, til hø-
ringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik.
Lægeforeningen bemærker indledningsvist, at de frygter, at en afskaffelse af en
aldersobligatorisk screening i forbindelse med fornyelse af kørekort vil forringe
trafiksikkerheden.
Side 10/13
Lægeforeningen anfører, at de går ind for en obligatorisk undersøgelse knyttet
til en bestemt alder, hvor der statistisk sker en betydelig stigning i antallet af
personer med demens, og hvor der sker en svækkelse af helbredet.
Lægeforeningen er således af den opfattelse, at det ikke bør være et frivilligt
valg at få tjekket sine køreevner. Ifølge Lægeforeningen er en fast aldersgrænse
og den obligatoriske helbredsundersøgelse med til at sikre, at egnetheden til at
køre bil bliver sat på dagsordenen mellem den ældre borger og lægen. I den
forbindelse henviser Lægeforeningen til erfaringer fra Tyskland, hvor undersø-
gelser viser, at det er fornuftigt med en aldersgrænse på 75 år, idet der sker en
stigning af selvforårsagede uheld.
Såfremt den obligatoriske lægeundersøgelse afskaffes til fordel for en skærpet
forpligtelse for lægen til at være opmærksom på sammenhængen mellem hel-
bred og bilkørsel, bemærker Lægeforeningen, at der er risiko for, nogle patien-
ter vil afholde sig fra at gå til læge. En skærpelse af lægens ansvar til at reagere
vil ifølge Lægeforeningen medføre en svækkelse af tillidsforholdet mellem læge
og patient. Lægeforeningen bemærker således, at man ved at bevare en fast
aldersgrænse og obligatorisk helbredsundersøgelse undgår ovenstående.
Lægeforeningen bemærker ydermere, at såfremt reglerne om gyldighedstid
ophæves, bør myndighederne tydeliggøre, i hvilke situationer myndighederne
mener, en patient udgør en risiko for trafiksikkerheden, samt indeholde en
vejledning, der indeholder de kriterier, lægen skal vurdere en patients køreevne
på. Lægeforeningen bemærker desuden, at vejledningen bør indeholde eksem-
pler, der illustrerer, hvornår en læge af egen drift skal tale kørsel med sin pati-
ent, samt uddybe, hvordan dette harmonerer med reglerne om patientens au-
tonomi og reglerne om information og samtykke.
Lægeforeningen bemærker, at såfremt den obligatoriske helbredsundersøgelse
afskaffes, bør ansvaret for at vurdere et ældre familiemedlems køreevner ikke
overlades til de pårørende.
På baggrund af ovenstående opfordrer Lægeforeningen til, at man evaluerer,
hvilke konsekvenser lovændringen har, hvis reglerne om gyldighedstid for kø-
rekort til ældre ophæves.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Lægeforeningens
bemærkninger. Der henvises til ministeriets bemærkninger til høringssvaret
fra Rådet for Sikker Trafik.
DTU Management Engineering anfører, at de principielt støtter ophævelsen af,
at kørekort til gruppe 1-køretøjer udstedes med en kortere gyldighedstid fra en
persons 75 år. DTU Management Engineering henviser, som Ældresagen, til en
undersøgelse foretaget af SFI.
DTU Management Engineering understreger vigtigheden af, at lægers forplig-
telse til at være opmærksom på sammenhængen mellem helbred og bilkørsel
Side 11/13
tydeliggøres og skærpes, såfremt den nuværende screeningsordning afskaffes.
Det fremhæves, at man skal påse, at læger har de nødvendige kompetencer til
at vurdere køreevnen – ikke kun for så vidt angår hensynet til medicinske
aspekter, men også hensynet til funktionsniveauet og kørepraksis.
DTU Management Engineering bemærker i den forbindelse, at det bør overve-
jes, om lægerne generelt har denne kompetence, om der er behov for en trafik-
medicinsk efteruddannelse, eller om vurderingen skal foretages af en faglæge.
En sådan ordning vil ifølge DTU Management Engineering resultere i hurtige-
re, mere transparent og mere evidensbaseret sagsbehandling.
Endvidere opfordrer DTU Management Engineering til, at man bibeholder
kravet om personlig henvendelse ved fornyelse af kørekort.
For så vidt angår gruppen af personer, der ikke tager regelmæssigt til lægen,
bemærker DTU Management Engineering, at man kan overveje en hyppigere
fornyelse af kørekort. I den forbindelse fremkommer DTU Management Engi-
neering med overvejelser om et krav til selverklæring af egen helbredstilstand
ved fornyelse af kørekort.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne
fra DTU Management Engineering.
Dansk Kørerlærer-Union bemærker, at de i sin tid ikke kunne tilslutte sig æn-
dringen i aldersgrænsen fra 70-75 år, og at de i endnu mindre grad kan tilslutte
sig denne ændring, da den er mere omfattende. Forslaget vil ifølge Dansk Kø-
rerlærer-Union forringe færdselssikkerheden på de danske veje.
Dansk Kørerlærer-Union begrunder deres afstandtagen til lovforslaget i, at
indførelse af den udvidede lægeundersøgelse og lægernes positive adfærdsæn-
dring, ved fornyelse af kørekort ved det fyldte 70 år, har haft en positiv indvirk-
ning på færdselssikkerheden for de ændre og dermed andre trafikanter.
Dansk Kørerlærer-Union bemærker, at de stiller sig undrende over, man øn-
sker at fjerne aldersgrænsen for de ældre og dermed kravet om lægelig under-
søgelse, men samtidig ønsker at bevare kravet om obligatoriske lægeerklærin-
ger ved førstegangerhvervelse og ved enhver udvidelse.
Dansk Kørerlærer-Union anfægter ikke, at der ikke findes evidens for, at den
aldersobligatoriske screening ikke giver bedre færdselssikkerhed, men frem-
kommer med nærværende bemærkninger, da de mener, de er i stærk kontrast
til dets mellemmers virkelighed.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Dansk Kørelærer-
Unions bemærkninger.
Rigspolitiet anfører indledningsvist, at det primært må bero på en lægefaglig
vurdering, hvorvidt aldersgrænsen for kørekort til ældre bør fastholdes, hæves
Side 12/13
eller afskaffes, herunder hvorvidt gyldighedstiden for kørekort til gruppe 1-
køretøjer skal følge de nugældende 15 år.
Rigspolitiet foreslår at tilføje kategorien stort påhængskøretøj til almindelig bil
(kategori B/E) til oplistningerne af gruppe 1-køretøjer, idet kategorien indgår i
definitionen af gruppe 1-køretøjer.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på baggrund af Rigspolitiets
forslag indsat kategori B/E) til oplistningerne af gruppe 1-køretøjer.
Rigspolitiet bemærker desuden, at idet de nuværende regler ikke indebærer
krav om indlevering af lægeattest ved fornyelse af kørekort hvert 15. år, bør der
ske en ændring i afsnittet i de almindelige bemærkningers afsnit 4, side 15, som
gentages i lovforslagets afsnit 19, side 18, om lovforslagets økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Bestemmelsen har følgende ordlyd
”Helbredsundersøgelser som følge af kørekortfornyelse hvert 15. år eller som
følge af særlige krav om helbredsundersøgelse ved tilstedeværelsen af en syg-
dom el. lign., vil stadig skulle foretages”.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i Rigspolitiets betragtning
og har på baggrund heraf ændret ordlyden, som nu lyder ”Helbredsundersø-
gelser som følge af særlige krav om helbredsundersøgelse ved tilstedeværel-
sen af en sygdom el. lign., vil stadig skulle foretages.
For så vidt angår lovforslagets omtale af lægelige kørselsforbud, bemærker
Rigspolitiet, at disse heller ikke i dag fremgår af politiets systemer.
Med ophævelse af de særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre vil ældre i
lighed med andre ikke længere skulle indlevere lægeattest ved ansøgning om
fornyelse hvert 15. år. Politiet vil således ikke have mulighed for at forhindre
tilfælde, hvor borgere vil få fornyet deres kørekort, uagtet at en læge måtte have
udstedt et permanent kørselsforbud.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan henvise til, at det vil være i
strid med førerevnekriteriet i færdselslovens § 3 for en person at føre motor-
køretøj i strid med et et lægeligt kørselspåbud. Ifølge færdselslovens § 3 skal
trafikanter optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår
fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke
unødigt hindres eller forstyrres. En fører der får fornyet sit kørekort imens
denne har fået udstedt et lægeligt kørselsforbud, vil således fortsat skulle op-
fylde førerevnekriteriet, før vedkommende lovligt kan føre motorkøretøj.
Ydermere bemærker Rigspolitiet, at det ikke ses nævnt i bemærkningerne til
lovforslaget, at politiet i sin behandling af en kørekortsag på baggrund af læge-
erklæringen, vil kunne pålægge en borger at aflægge en vejledende helbreds-
mæssig køretest. Herved vil borgernes åndelige og legemlige førlighed kunne
testes.
Side 13/13
Den foreslåede lovændring formodes ifølge Rigspolitiet at bevirke, at færre
kørekort inddrages administrativt, da lovændringen antages at ville medføre en
reduktion i antallet af afholdte vejledende helbredsmæssige køretest og kon-
trollerende køreprøver.
Afslutningsvis bemærker Rigspolitiet, at lovændringen giver anledning til en
række IT-mæssige ændringer, der forventes at være implementeret pr. 1. januar
2018.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Rigspolitiets be-
mærkninger. For så vidt angår Rigspolitiets bemærkninger om hvornår IT-
ændringerne kan være klar, kan Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
oplyse, at man vil indgå i dialog med Rigspolitiet om at sikre, at disse æn-
dringer kan træde i kraft som forudsat i forslaget.
FDL Frie Danske Lastbilsvognmænd anfører, at de ikke har nogen indvendin-
ger til lovforslaget.
Danske Seniorer tilslutter sig lovforslaget og bemærker, at de i årevis har kæm-
pet for anskaffelse af aldersdiskrimination ved fornyelse af kørekort.


Til: TRM Athene Damsted Nielsen (adn@TRM.dk)
Cc: Transportministeriet (trm@trm.dk), TRM Katrine Leth (kal@TRM.dk)
Fra: Helen Amundsen (ha@fbr.dk)
Titel: SV: Høring over forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til
ældre)
Sendt: 03-04-2017 21:41:24
Bilag: Høringssvar - ældre og kørekortfornyelse - Rådet for Sikker Trafik.pdf;
Forbrugerrådet Tænk har modtaget Transport-, Bygnings- og Boligministeriets brev af 3. marts 2017, j.nr. 2017-
118 vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid
for kørekort til ældre) og har følgende kommentar. Rådet kan fuldt ud tilslutte sig høringssvaret af 3. april 2017 fra
Rådet for Sikker Trafik.
Med venlig hilsen
Helen Amundsen
Seniorrådgiver / Senior Technical Adviser
T +45 7741 7732 / M +45 2715 7431 / taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: trm@trm.dk [mailto:trm@trm.dk]
Sendt: 3. marts 2017 15:51
Til: Falck; Foreningen af Frie Kørelærere; DTU Transport; Danske motorcyklister; De Danske Bilimportører;
NOAH Trafik; Politiforbundet i Danmark; Landsforeningen af Polio og Trafik- og ulykkesskadede; Institut for
Menneskerettighederne; Køreprøvesagskyndiges Landsforening; Retten i Odense; Retten i Aalborg; Vestre
Landsret; Landsforeningen af Forsvarsadvokater; Transporterhvervets Uddannelser; Dansk Bilforhandler Union;
Danske Kørerlæreres Landsforbund; Autobranchens Handels- og Industriforening; Retten i Roskilde; Frie Danske
Lastbilsvognmænd; Retten i Sønderborg; Retten i Viborg; Retten i Svendborg; Retten i Næstved; Retten i
Randers; Sikre Veje; Forsvarets køreskole; Veteranknallertklubben Arkiv; Retten i Frederiksberg;
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring; Retten i Helsingør; Retten i
Bornholm; Retten i Esbjerg; Retten i Kolding; Retten i Nykøbing; Retten i Horsens; Retten i Holbæk; Retten i
Holstebro; samfund@advokatsamfundet.dk; Danske Advokater; Dansk Erhverv; brs@brs.dk; Retten i Glostrup;
Rådet for Sikker Trafik; Cyklist forbundet; Håndværksrådet; Forbrugerrådet Tænk Hoeringer; Dansk Byggeri;
Info - Autobranchendanmark; Dansk Transport og Logistik; International Transport Danmark; Kommunernes
Landsforening; Østre Landsret; Erhvervs- og Vækstministeriet; Domstolsstyrelsen; Erhvervsstyrelsen; Danske
Regioner; DI – Transport; Landdistrikternes Fællesråd; Dommerfuldmægtigforeningen; Dansk Metal;
Rigsadvokaten; Retten i Lyngby; Retten i Århus; Forenede Danske Motorejere; Dansk bilbrancheråd; Dansk
Kørelærer-Union; Rigspolitiet; Danske Biludlejere; Retten i København; Dansk Standard;
Forbrugerombudsmanden; Den Danske Dommerforening; Rådet for bæredygtig Trafik; Forsikring og Pension;
info@danske-seniorer.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk; Sundheds- og Ældreministeriet; Justitsministeriet;
plo@dadl.dk; stps@stps.dk
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort
til ældre) (Id nr.: 234178)
Til relevante høringsparter
Se venligst vedlagte høring fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet over udkast til forslag til lov om ændring
af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre).
-- AKT 245087 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Forbrugerrådet TÆNK ] --
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 201 Bilag 3
Offentligt
Høringen er endvidere tilgængelig på høringsportalen, og kan tilgås direkte via dette link: Link til
høringsportalen<https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60386>.
Eventuelle bemærkninger kan sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet senest den 3. april 2017 på
adn@trm.dk<mailto:adn@trm.dk> med kopi til kal@trm.dk<mailto:kal@trm.dk> og
trm@trm.dk<mailto:trm@trm.dk>
Venlig hilsen
Athene Damsted Nielsen
Fuldmægtig
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Ministry of Transport, Building and Housing Færdselskontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 72267063
adn@trm.dk
www.trm.dk
********************************************************************************
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
********************************************************************************
Høringssvar
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre)
Lægeforeningen frygter, at en afskaffelse af en aldersobligatorisk
screening i forbindelse med fornyelse af kørekort vil forringe trafik-
sikkerheden.
Lægeforeningen går ind for, at der er en obligatorisk undersøgelse knyttet til
en bestemt alder, hvor der statistisk sker en betydelig stigning i antallet af
personer med demens og hvor der i øvrigt sker en svækkelse af helbredet.
Derved sikres det, at kørekort kun fornyes til personer, som fortsat har den
fornødne åndelige og legemlige førlighed.
Lægeforeningen mener ikke, at det bør være et frivilligt valg at få tjekket
sine køreevner, da man dermed ikke har garanti for, at man får kontakt til
alle de bilister, som ikke har den fornødne åndelige og legemlige førlighed.
Lægeforeningen mener, at det er vigtigt at sikre, at de borgere, som ikke
selv vil eller er i stand til at indse, at de er til fare for sig selv eller andre,
ophører med at køre bil.
Det er Lægeforeningens vurdering, at en fast aldersgrænse og den obligato-
riske helbredsundersøgelse sikrer, at egnetheden til at køre bil bliver sat på
dagsordenen mellem den ældre borger og lægen.
Egen læge er det naturlige sted at have samtalen med borgeren. Det funge-
rer godt, at man har afsat tid til en konsultation med netop dét formål, hvor
man bl.a. undersøger kognitive funktioner.
I Tyskland - hvor der ikke er en fast aldersgrænse eller krav om helbredsun-
dersøgelse - viser en statistik udarbejdet af ”Statistisches Bundesamt” (sva-
rer til Danmarks Statistik), at der ved 75 år sker en stigning i antallet af
selvforsagede trafikuheld. Dette understøtter, at det er fornuftigt med en al-
dersgrænse på 75 år.
Risiko for at syge vil undlade at søge lægehjælp
Hvis den obligatoriske helbredsundersøgelse afskaffes og erstattes af en
skærpet forpligtelse for lægen til at være opmærksom på sammenhængen
mellem helbredet og bilkørsel, er der risiko for, at nogle patienter vil afholde
sig fra at kontakte lægen med symptomer på sygdomme, som indebærer, at
de risikerer at få inddraget deres kørekort.
Formanden
03-04-2017
Jr. / 2017-2460
Domus Medica
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8500
E-post: dadl@dadl.dk
www.laeger.dk
-- AKT 245087 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Lægeforeningen ] --
Side 2/3
Læger har som bekendt allerede i dag en pligt til at reagere, hvis de bliver
opmærksomme på, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i
fysisk eller psykisk eller sjælelig henseende, at personen udsætter andre for
nærliggende fare.
Hvis man skærper dette ansvar, betyder det, at lægen i endnu højere grad
skal indbygge hensyn til kørehabilitet ved hver eneste konsultation, hvilket
kan medføre, at der sker en svækkelse af tillidsforholdet mellem læge og
patient
Problemstillingen er beskrevet i Justitsministeriets rapport fra 2014 om for-
nyelse af kørekort til personer over 70 år:
”Hvis lægen får en pligt til at indberette varige lidelser – sygdomme i det
hele taget – og udskrivning af medicin, kan det afholde patienter fra at kon-
takte lægen med symptomer på sygdomme, som indebærer, at de risikerer
at få inddraget eller tidsbegrænset deres kørekort. Hertil kommer, at en så-
dan ordning vil kunne sætte navnlig den praktiserende læge, som har en til-
bagevendende relation til den pågældende patient, i et vanskeligt dilemma,
når en diagnose skal stilles.”
Ved at bevare en fast aldersgrænse og en obligatorisk helbredsundersøgelse
undgår man, at der sker en svækkelse af tillidsforholdet mellem læge og pa-
tient, og at nogle patienter vil undlade at søge lægehjælp af frygt for, at læ-
gen vil inddrage kørekortet.
Vigtigt med en detaljeret vejledning
Såfremt reglerne om gyldighedstid for kørekort til ældre ophæves, må der
stilles store krav til, at myndighederne i en vejledning tydeliggør, i hvilke si-
tuationer myndighederne mener, at en patient udgør en risiko for trafiksik-
kerheden.
Vejledningen bør indeholde de kriterier, som en læge skal lægge vægt på,
når lægen vurderer en patients køreevne, så man ikke pålægger lægen an-
svaret for at fortolke loven.
Det bør ved konkrete eksempler illustreres, i hvilke typer af situationer en
læge af egen drift skal tale kørsel med sin patient. Det bør fremgå af vejled-
ningen, hvordan dette harmonerer med patientens autonomi og reglerne om
information og samtykke.
Pårørende bør ikke vurdere køreegnetheden
Hvis den obligatoriske helbredsundersøgelse afskaffes, er der stor sandsyn-
lighed for, at det fremover i mange tilfælde vil være den ældres børn eller
Side 3/3
børnebørn, der skal tage den svære samtale om, at den ældre bør indstille
kørslen.
Ansvaret for at vurdere et ældre familiemedlems kognitive færdigheder og
køreevner bør ikke overlades til de pårørende, som ikke har de nødvendige
forudsætninger for at kunne bedømme betydningen af en foreliggende syg-
dom eller svaghed.
Også af den grund er det fornuftig at have faste konsultationer hos egen
læge, hvor formålet alene er at undersøge patients helbred i forhold til ved-
kommendes køreegnethed.
Dermed sikres det, at en beslutning om at fortsætte eller ophøre med at
køre bil sker på baggrund af en grundig lægelig undersøgelse, hvilket er
trygt både for den enkelte ældre bilist, men også for alle øvrige trafikanter.
Evaluering
Såfremt reglerne om gyldighedstid for kørekort til ældre ophæves, skal Læ-
geforeningen opfordre til, at man evaluerer, hvilke konsekvenser lovændrin-
gen har.
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing
Til
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Den 3. april 2017
Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til Lov om ændring af Færdselsloven
(ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre).
Rådet for Sikker Trafik har fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet modtaget
ovenstående lovforslag i høring, idet ministeriet har anmodet bl.a. Rådet om eventuelle
bemærkninger hertil.
I den anledning skal Rådet for Sikker Trafik fremkomme med følgende bemærkninger:
Rådet for Sikker Trafik skal helt overordnet bemærke, at man til fulde bakker op om
tiltag, der har til formål at ophæve eller begrænse regler, der forekommer unødige og
fremstår økonomisk og administrativt byrdefulde for såvel borgere som myndigheder.
Spørgsmålet om en obligatorisk aldersscreening i forbindelse med kørekortfornyelse er
imidlertid mere komplekst end som så:
• På den ene side er hensynet til, at man ikke unødigt ”belemrer” en stor gruppe
raske og velfungerende mennesker med tidsbesvær og udgifter ved at skulle til
lægen for at få fornyet kørekortet.
• På den anden side står hensynet til trafiksikkerheden og at de få, men farlige
bilister bliver pillet ud af systemet i tide, inden de evt. bliver indblandet i ulykker.
Ulykker som statistisk set er svære at forudse, da mange faktorer,
tilfældigheder og individuelle forhold spiller ind.
Rådet for Sikker Trafik finder grundlæggende, at disse to hensyn skal afvejes nøje i
forhold til hinanden, og at man skal gøre sig klart, hvilke konsekvenser det kan medføre
at ophæve aldersgrænsen – uanset at forskningen generet ikke viser forskel i
risikotallene for ældre bilister i lande hhv. med og uden obligatorisk lægetjek. Generelt er
totalrisikoen (dvs. risikoen for at være involveret i en ulykke hvor man selv eller andre
kommer til skade eller bliver dræbt) for bilister på 75 -84 år ca. 2,5 gange højere end for
bilister på 45 – 64 år, som er aldersgruppen med lavest risiko. 1
1
Kilde: DTU Transport 2012: ”Risiko i trafikken 2007-2010”
-- AKT 245087 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - Rådet for Sikker Trafik ] --
Rådet for Sikker Trafik støtter fuldt ud synspunktet om, at man skal køre bil så længe
som overhovedet muligt, hvis bare det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Bilkørsel
er en vigtig og nødvendig del af menneskers mobilitet og livskvalitet, og – modsat hvad
mange tror – er de fleste ældre ganske gode og risikobevidste bilister.
Omvendt er det også et faktum, at helbredet generelt svækkes, når man bliver ældre –
især fra ca. 75 års alderen – og forekomsten af forskellige helbredsproblemer stiger (fx
demens, hjerte/karsygdomme, øjensygdomme osv.).
Samtidig er aldersgrænsen for det første lægetjek i 2015 sat op fra 70 til 75 år - en
ændring som Rådet 100 % kunne tilslutte sig. Men effekten af dette er ikke undersøgt
eller evalueret. Faktisk indeholder undersøgelser fra Danmark ingen konkrete tal vedr.
fx antallet af lægetjek og kørekortfornyelser.
Det vides ganske simpelt ikke, hvor mange % af de ældre, der i dag på baggrund af
lægetjekket ikke får fornyet kørekortet, eller – på baggrund af samtalen med lægen -
frivilligt giver afkald på kortet, hvor mange der bliver henvist til vejledende
helbredsmæssig køretest og hvor mange, der får fornyet kørekortet uden problemer.
De eneste tal, der findes, er fra en evaluering af et forsøg i Sønderjylland, der blev
lavet tilbage i 2002, og som resulterede i indførelsen af m-MMSE-testen (test af
kognitive funktioner), som en del af lægeundersøgelsen ved fornyelse af kørekort i
2006. I øvrigt efter pres fra bl.a. Ældre Sagen.
Rådet for Sikker Trafik opfordrer til, at nye data forsøges fremskaffet, således at
beslutningen om at afskaffe lægetjekket hviler på faktuelle, opdaterede tal. Særligt
interessant vil det være at sammenligne perioden før og efter hævelsen af alders-
grænsen til 75 år. Alt andet lige må det formodes, at andelen af kørekort, der ikke bliver
fornyet ved lægetjek, er steget - hvis det ellers ikke for tidligt at sige noget om,
eftersom der ikke har været ret mange årgange af ældre, der falder ind under de nye
regler.
Rådet for Sikker Trafik noterer sig, at der i forbindelse med Folketingets beslutning om
at hæve aldersgrænsen fra 70 til 75 år for blot 2 år siden (Lovforslag nr. 69 fremsat den
13. november 2014 med ikrafttræden marts 2015) blev udarbejdet en ganske
omfattende rapport i regi af Justitsministeriet. Denne rapport dannede grundlag for det
fremsatte lovforslag, som efterfølgende blev vedtaget af Folketinget.
I rapporten konkluderes bl.a., at der ”efter en afvejning af de forskellige modstridende
hensyn fortsat bør være en fast aldersgrænse, hvorefter kørekort udstedes med
kortere gyldighed end de nugældende 15 år med henblik på, at det i forbindelse med
fornyelse af kørekortet undersøges, om den pågældende fortsat opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at have kørekort.
Ved at fastsætte en sådan fast aldersgrænse sikres det, at kørekort kun fornyes til
personer, som fortsat har den fornødne åndelige og legemlige førlighed, og at de
personer, som ikke selv vil eller er i stand til at indse, at de er til fare for sig selv eller
andre, ophører med at køre bil.”
Disse betragtninger er tiltrådt i lovforslagets bemærkninger.
I det tidligere lovforslag anføres endvidere, hvilket bør være et uanfægteligt faktum, at
mental eller fysisk svækkelse kan øge risikoen for trafikulykker, ”og risikoen for
sådanne svækkelser stiger alt andet lige, jo ældre man bliver”.
Rådet for Sikker Trafik finder desuden, at der bør være taget stilling til følgende
spørgsmål, inden lægetjekket vedtages helt fjernet:
Personer, som ikke søger læge
Hvordan identificeres og ”opfanges” ældre personer, som har ikke-erkendt eller ikke-
opdaget sygdomstilstand, der kan være farlig for trafiksikkerheden, hvis de ikke søger
læge? En del af dem vil ganske givet selv indstille bilkørslen på et tidspunkt, men hvad
med dem, der ikke gør? Dette er naturligvis en problemstilling, der gælder alle bilister,
uanset alder, men alligevel oftere for ældre pga. hyppigere forekomst af
helbredssvækkelser.
De pårørendes rolle
Pårørende til ældre, der ikke kan køre bil forsvarligt, får et større ansvar for at gribe ind
og få vedkommende til at gå til læge – hvordan skal de tackle det? Kørekort og køre-
evne kan være et meget følsomt emne at tage op med familiemedlemmer, da det at
køre bil er stærkt forbundet til mange menneskers identitet. Det kan derfor sætte
pårørende i en meget svær situation, hvis den ældre ikke kan eller vil erkende, at
han/hun ikke kan køre sikkert og ikke vil gå til lægen. Hvilke handlemuligheder har de
pårørende i den situation? I dag kan de – i hvert fald for de +75 årige bilisters
vedkommende – vide, at de inden for en relativ kort årrække kommer en læge indover
og vurderer køreevnen. Og omvendt: Hvis en læge har sagt god for køreevnen, kan de
pårørende være trygge ved at en fagperson har vurderet det.
Men hvis det obligatoriske lægetjek forsvinder, hvad træder så i stedet for?
Skærpelse af lægens forpligtelser
I lovforslaget er der lagt op til, at fjernelsen af det obligatoriske lægetjek ledsages af en
skærpelse af anvendelsen af lægeligt kørselsforbud og tydeliggørelse og skærpelse af
lægens forpligtelser i forhold til kørekort. Der var intention om at indføre dette allerede
ved hævelsen af aldersgrænse fra 70 til 75 år, men det er endnu ikke sket:
”Som konsekvens af, at man forøgede aldersgrænsen fra 70 år til 75 år i marts 2015,
var det hensigten, at der skulle ske en skærpelse af anvendelsen af det lægelige
kørselsforbud, hvilket fremgår af forarbejderne til lovforslaget om ændring af
aldersgrænsen for kørekortets gyldighed. Der er i den forbindelse igangsat et arbejde
med en grundlæggende revision af Sundhedsstyrelsens vejledning til læger om
vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer, jf. VEJ 9584 af 10. oktober 2013,
som skal tydeliggøre anvendelsen af det lægelige kørselsforbud i forhold til de enkelte
sygdomskategorier. Det er tanken, at færdiggørelsen af vejledningen vil udgøre den
tydeliggørelse og skærpelse af lægernes forpligtelser, der ønskes i forbindelse med
lovændringen.” (fra udkastet til lovforslaget)
Hvis man ophæver lægetjekket, finder Rådet for Sikker Trafik, at det er meget vigtigt, at
der er nogle retningslinjer og procedurer, som fungerer, og Rådet finder det relevant at
spørge, hvordan disse retningslinjer tænkes udformet, og hvordan skal de fungere i
praksis? Hvordan er de praktiske erfaringer på dette område i andre lande?
En helt ny rapport fra SFI om ”Demens og kørselsstop” påpeger også behovet for
retningslinjer og klare procedurer, hvis alderskravet fjernes:
Et lovforslag om at fjerne alderskravet for kørekort til ældre og i den forbindelse skærpe
anvendelsen af det lægelige kørselsforbud og indberetningspligt i tilfælde af, at en
ældre er til fare for sig selv eller andre, er for nylig blevet sendt til høring (Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet, 2017). Hvis denne lov vedtages, er det centralt i samme
ombæring at indrette systemet, så det tager højde for de problematikker, som denne
undersøgelse identificerer. Dels er det afgørende, at de praktiserende læger har
redskaber til at vurdere kørselsevne hos personer med kognitive problemer.
Internationale erfaringer har vist, at trafikmedicinsk efteruddannelse og klare,
evidensbaserede retningslinjer kan give et afgørende løft i lægernes kompetencer i at
vurdere køreevne. Udfordringerne i Danmark er ikke unikke, og der er mange gode
erfaringer at hente fra andre lande, herunder Storbritannien, Irland, Canada og
Australien. Dels vil en ændring af loven gøre det endnu mere vigtigt, at kognition og
køreevne bliver en af de komponenter, læger løbende tager op med deres patienter, og
at personer med kognitive problemer bliver identificeret i tide, således at disse
personer ikke bliver overset.
Sidst, men ikke mindst, gør en sådan lovændring det ikke mindre relevant, at
ansvarsfordelingen mellem relevante aktører såsom den praktiserende læge, politiet og
embedslægen bliver kortlagt, således at personer med demens og disses pårørende
ikke skal opleve en uklar og lang sagsbehandling i en tid, hvor der i forvejen er store
praktiske og psykiske udfordringer for personen med demens og dennes pårørende. 2
Kan det afholde nogen fra at gå til lægen?
En mulig – men absolut ikke uvæsentlig – konsekvens ved at skærpe lægernes
handle- og indberetningspligt i forhold til den enkelte patient fremgår af den tidligere
omtalte arbejdsgrupperapport fra Justitsministeriet. Heri anføres således: ”Hvis lægen
får en pligt til at indberette varige lidelser – eller sygdomme i det hele taget – og
udskrivning af medicin, kan det afholde patienter fra at kontakte lægen med symptomer
på sygdomme, som indebærer, at de risikerer at få inddraget eller tidsbegrænset deres
kørekort.” Denne utilsigtede, men vel trods alt ret forudsigelige mulige konsekvens, er
et kendt fænomen i dag blandt nogle patienter, der lider af diabetes der – af frygt for at
få inddraget deres kørekort – afstår fra at indberette alvorlige tilfælde af hypoglykæmi
(lavt blodsukker), da det vil betyde, at de mister kørekortet.3
Dette forhold har både
betydning for patienterne, der ikke får den behandling, de har behov for, men det har
også negative konsekvenser for trafiksikkerheden.
Erfaringer fra Sverige
I Sverige, som ikke har et obligatorisk, aldersbetinget lægetjek, har Transportstyrelsen
2
Anu Siren og Hanne Bach, SFI 2017: Demens og kørselsstop – de pårørendes perspektiv”,
https://www.sfi.dk/publikationer/demens-og-koerselsstop-13143/
3
Sonja Haustein, DTU Transport: ”Diabetes, trafiksikkerhed og kørekortregler” i Nyhedsbrevet
Trafiksikkerhedsforskning nr. 30, 2014
vurderet, at der bliver inddraget alt for få kørekort i forhold til antallet af diagnoser for
demens og stroke, og at det kan have negativ betydning for trafiksikkerheden.
Følgende fremgår af et indlæg skrevet af Transportstyrelsens cheflæge Lars Englund
og generaldirektør Staffan Widlert i 2014:
Uppåt 55 000 personer får varje år stroke eller blir dementa och antalet medicinska
återkallelser av körkort uppgår totalt till 8 854. Stroke och demens är sjukdomar som
påverkar förmågan att köra bil allvarligt. Dessutom kan man förlora förmågan att inse
sin egen bristande körförmåga. Vi uppmanar nu anhöriga och läkare att förbättra
landets trafiksäkerhet genom att hjälpa den som inte kan göra en egen bedömning av
sin körförmåga att ställa bilen ( …..)
Under 2013 återkallade vi knappt 9 000 körkort på grund av medicinska skäl eller där
man inte lämnat in läkarintyg. Även om det är fler än föregående år, är det inte
tillräckligt. Varje år drabbas ungefär 25 000 av demens och 30 000 får stroke.
Bland de 9 000 ingår betydligt fler sjukdomar än så, till exempel alkoholism,
synproblem eller svår diabetes. Gemensamt för dessa sjukdomar är att de påverkar
uppmärksamheten i trafiken och förmågan att köra. När det gäller demenssjuka eller
strokedrabbade förlorar sådana patienter ofta förmågan att själv avgöra om man ska
köra bil eller inte. Därför är det viktigt att läkare tillsammans med anhöriga anmäler till
oss att den drabbade inte ska köra bil mer.
Vi kommer nog aldrig att komma upp i 55 000 ytterligare återkallelser men det finns
naturliga skäl till det. I många fall kommer läkaren överens med patienten och anhöriga
om att bilen inte ska användas och det ser inte vi i vår statistik. Läkare har en
skyldighet att anmäla olämpliga förare till oss och detta görs i allt större grad, men inte i
den takt som vi önskar.
Med en allt åldrande befolkning där dessa sjukdomar är mest vanliga ökar risken för
olyckor och så kallade spökkörningar där föraren hamnar i fel riktning på en motorväg.4
Det kunne være relevant at indhente oplysninger fra Sverige om, hvordan denne
problemstilling er blevet tacklet, og om det har medført nogle konkrete ændringsforslag
i indberetningssystemet for lægerne.
Selverklæring om helbred
I nogle lande, som ikke har obligatorisk lægetjek, skal man udfylde en selverklæring
om helbred ved fornyelse af kørekort. Er dette overvejet som en mulighed i Danmark?
Mulige afledte effekter af lægetjekket
Er der nogen afledte effekter af det nuværende obligatoriske lægetjek, som ikke er
belyst? Fx opdagelse af sygdomstilstande, der ellers ikke ville være blevet opdaget,
men som pga. lægetjekket opdages og kan behandles i tide og dermed sparer
samfundet penge, og måske endda forlænger personens tid som bilist? Eller omvendt:
Afholder nervøsitet for lægetjekket nogle fra at få fornyet kørekortet, selvom de sagtens
kunne køre bil i flere år? Der er mange hypoteser, og det vil være nyttigt at få dem
yderligere klarlagt.
4
https://www.transportstyrelsen.se/sv/Press/Debattartiklar1/Fler-korkort-behover-aterkallas/
I dag er der givetvis en stor selvselektion blandt ældre, dvs. at nogle afstår fra at gå til
lægen for at få fornyet kørekortet, fordi de selv vurderer, at de ikke kan køre sikkert
længere, fordi de ikke har brug for kørekortet mere, eller fordi de ikke regner med, at
lægen vil forny kørekortet. Det vil ligeledes være interessant at prøve at afdække,
hvordan/om en fjernelse af lægetjekket påvirker selvselektionen og i hvilken retning.
Konklusion
Rådet for Sikker Trafik finder, at der er flere gode grunde til at kortlægge området
nærmere og sikre, at eventuelle nye retningslinjer for lægerne mv. er på plads og
fungerer i praksis, før man lægger sig fast på at fjerne lægetjekket. Det er også et
spørgsmål om en grundlæggende ændring af en kultur, som vi har haft i Danmark i
mere end 50 år. I forhold til i dag vil der blive lagt et større ansvar over på de
pårørende til de ældre, der ikke erkender sygdom og ikke vil gå til lægen. Dette vil
kræve grundig information til pårørende om, hvordan de kan agere i situationen.
Sammenfattende er det dog Rådet for Sikker Trafiks opfattelse, at det er en god ide at
se på de nuværende regler for kørekortsfornyelse og under alle omstændigheder at
begrænse gruppen af ældre medborgere, der bør undergives en lægefaglig screening.
Derimod rejser en fuldstændig ophævelse af de gældende regler om aldersbetinget
kørekortsfornyelse en række spørgsmål, jf. ovenfor, som det nu fremlagte udkast til
forslag til ændring af færdselsloven ikke forholder sig til. Problemstillinger, som i øvrigt
for en stor dels vedkommende specifikt er anerkendt som reelle i det seneste kun 2 år
gamle lovforslag fra Justitsministeriet, hvor aldersgrænsen blev hævet fra 70 til 75 år.
Rådet skal derfor anbefale, at der sker en afklaring af de påpegede forhold, således at
der tilvejebringes et mere fyldestgørende og det bedst tænkelige grundlag for at
vurdere, hvorvidt – og i givet fald hvilke konsekvenser - en fuldstændig ophævelse af
alderskravet måtte have i forhold til trafiksikkerheden, samt hvilke andre retningslinjer
mv., der skal træde i stedet.
Hvis det besluttes at fjerne lægetjekket ved fornyelse af kørekort, skal Rådet under alle
omstændigheder anbefale, at der gennemføres en grundig evaluering af ændringen for
at vurdere effekten på trafiksikkerheden, de pårørendes rolle og de konkrete
procedurer mv. omkring lægeindberetninger mv..
Med venlig hilsen
Mogens Kjærgaard Møller
adm. direktør
-- AKT 245087 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar - Ældre Sagen ] --
Til: TRM Athene Damsted Nielsen (adn@TRM.dk)
Cc: Transportministeriet (trm@trm.dk), TRM Katrine Leth (kal@TRM.dk)
Fra: Sonja Haustein (sonh@dtu.dk)
Titel: Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven
Sendt: 03-04-2017 14:58:10
Bilag: Høringssvar_DTU_kørekort_for_ældre.pdf; Høringssvar_DTU_kørekort_for_ældre_uden underskrift.pdf;
Vedhæftet Transport DTU’s bemærkninger til ”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort for ældre)”.
Med venlig hilsen
Sonja Haustein
Sonja Haustein
Senior Researcher
TIM / Human Factors group
DTU Management Engineering / Transport DTU
Technical University of Denmark
Department of Management Engineering
Technology and Innovation Management
Diplomvej, building 372, room 201
2800 Kgs. Lyngby
Denmark
Direct +45 45256519
e-mail: sonh@dtu.dk
www.man.dtu.dk / www.transport.dtu.dk
-- AKT 245087 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar - DTU Management Engineering ] --
-- AKT 245087 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - Rigspolitiet ] --
-- AKT 245087 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar - Dansk Kørelærer-Union ] --
Side 1 af 2
Havarikommissionen for
Vejtrafikulykker
c/o Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
DK-1022 København K
Tlf.: 7244 3204
www.havarikommission.dk
Mette Fynbo
Direkte tlf.: +45 25489488
Email: mfy@vd.dk
29. marts 2017
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre)
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker udarbejdede i 2012 rapporten ”ulykker med ældre
bilister” baseret på dybdeanalyse af 32 trafikulykker med ældre bilister.
Rapporten konkluderer ikke på, hvorvidt reglerne om gyldighedstid for kørekort til ældre helt
kan fjernes.
Ældres ulykkesbillede adskiller sig fra andre aldersgruppers, idet ældre hyppigere involveres i
ulykker i kryds, men det opvejes i vidt omfang af, at der er ulykkestyper, som de sjældent er
involveret i (f.eks. eneulykker eller ulykker, hvor de er spirituspåvirkede).
Der sås en større andel ulykker, hvor den ældre fik et ildebefindende eller på anden måde var
så svækket fysisk eller psykisk, at den ældre enten var helt uden bevidsthed eller handlede
og manøvrerede bilen i konfus tilstand. Der var f.eks. tale om hjertetilfælde, kortvarig bevidst-
løshed, lav blodprocent, søvn og konfus tilstand. Det var dog kun i 2 tilfælde vurderet, at der
var forhold, som ved den seneste kørekortsfornyelse burde have foranlediget yderligere kontrol
eller egentlig fratagelse af kørekortet. Men ældre bør selv være mere opmærksomme på, om
de vil være i stand til at køre på forsvarlig vis.
Havarikommissionen kommer med en række anbefalinger i rapporten, hvoraf nogle er relevan-
te at nævne i forbindelse med eventuel ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til
ældre. Havarikommissionen anbefaler bl.a., at de ældre trafikanter skal have vejledning vedr.
orientering i kryds, gode og sikre kørselsvaner samt valg af en sikker bil:
- det bør undersøges, hvad der er den optimale orienteringsstrategi (i hvilken rækkefølge og
efter hvad bør man orientere sig) for ældre bilister i kryds
- der bør gøres en indsats, så ældre bliver mere opmærksomme på symptomer og øvrige for-
hold, der kan give dem problemer ved færdsel i trafikken
-- AKT 245087 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar - Havarikommissionen ] --
Side 2 af 2
- det bør sikres, at også ældre får formidlet viden om at foretage et fornuftigt bilvalg og herun-
der vægte sikkerhedsniveauet højt.
Havarikommissionen er i øvrigt i forbindelse med undersøgelsen blevet opmærksom på, at
kommunikationen omkring kørselsforbud ikke foregår optimalt, idet der kan være særlig akutte
situationer hvor en sygehuslæge kan give kørselsforbud og at dette kan ske uden at den prakti-
serende læge får besked om det. Samtidig bør der være fokus på oplysning om trafikfarlig me-
dicin. Dette bør tænkes ind i den i lovforslaget beskrevne ” tydeliggørelse og skærpelse af læ-
gernes forpligtigelse til at være opmærksomme på sammenhængen mellem helbredet og bil-
kørsel”.
http://www.hvu.dk/DA/temaer/aeldre/Sider/default.aspx
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
fdm@fdm.dk
www.fdm.dk
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Færdselskontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
29-03-2017
Dir. tlf.
+4545270713
E-Mail
dbl@fdm.dk
Sagsnr.
S17-5998
Ref: DBL/
Høring over forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse
af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre)
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale og har følgende bemærk-
ning.
FDM er som udgangspunkt positive over for forslaget. Det er afgørende for
FDM, at forslaget ikke medfører en forringelse af trafiksikkerheden. Samtidig
er det af afgørende betydning, at en stor befolkningsgruppe ikke tvinges til
jævnligt at skulle bekoste en dyr lægeerklæring, hvis dette ingen signifikant
trafiksikkerhedsmæssig betydning har.
I Tyskland og Sverige er der ingen øvre aldersgrænse for den almindelige
gyldighedsperiode for kørekort til bil. Det fremgår af rapporten ”Ver-
kehrsunfälle, Unfälle von Senioren im Straßenverkehr” udarbejdet i 2015 af
det tyske Statistisches Bundesamt, at der forholdsmæssigt ikke dør signifi-
kant flere ældre i trafikken i Tyskland eller Sverige sammenlignet med Dan-
mark. Dette sætter spørgsmålstegn ved den trafiksikkerhedsmæssige effekt
af de nuværende danske regler.
Det er værd at bemærke, at i Sverige er fornyelse af kørekortet betinget af
udfyldelse af en selverklæring om helbred. FDM opfordrer til, at en sådan
ordning også indføres i Danmark, da det vil tydeliggøre den enkelte bilists
ansvar, herunder få den enkelte bilist til at forholde sig til og sikre sig, at
man stadig er i stand til at føre bil på betryggende vis.
Med den regelændring, der foreslås, er det afgørende, at man sørger for, at
sundhedsvæsenet i højere grad er opmærksomme på ældre, der ikke længe-
re kan føre bil. FDM har noteret sig, at ministeriet er opmærksomme på det-
te forhold.
Med regelændringen vurderer FDM, at familie og pårørende i højere grad vil
spille en rolle i opmærksomheden omkring den ældres evne til at føre bil.
Det kan være et ømtåleligt emne at tage op i familien, hvorfor vi foreslår, at
myndighederne iværksætter en kampagne, der dels skal italesætte dette,
dels give gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man
som pårørende får leveret budskabet.
-- AKT 245087 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar - FDM ] --
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
fdm@fdm.dk
www.fdm.dk
Der vil utvivlsomt være en mindre gruppe ældre, der hverken jævnligt går til
lægen eller har tætte pårørende. Denne gruppe bør myndighederne sikre sig
ikke ’falder igennem’, da der for denne gruppe ikke er nogen løbende op-
mærksomhed på den enkeltes evne til at føre bil på betryggende vis.
Da den danske viden omkring effekten af de nuværende regler er ganske
begrænset, opfordrer FDM til, at den foreslåede lovændring indføres som en
forsøgsordning på 5 år. I løbet af forsøgsperioden bør der således indsamles
viden og data, hvorefter der hen imod forsøgsperiodens udløb kan gennem-
føres en kvalificeret evaluering af effekten.
Med venlig hilsen
Dennis Lange
Juridisk konsulent
Brevdato 29-03-2017
Afsender Mary-Ann Christensen (mac@danske-seniorer.dk)
Modtagere TRM Athene Damsted Nielsen (Sagsbehandler, Færdselskontoret)
Akttitel Fra Danske Seniorer - Bemærkninger til høring over udkast til
forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler
om gyldighedstid for kørekort til ældre)
Identifikationsnummer 242744
Versionsnummer 1
Ansvarlig TRM Athene Damsted Nielsen
Vedlagte dokumenter Høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre)
170329 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort
til ældre)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 04-04-2017
== AKT 245087 == BILAG 10 == [ Eksterne høringssvar ] ==
Til: TRM Athene Damsted Nielsen (adn@TRM.dk)
Cc: Transportministeriet (trm@trm.dk), TRM Katrine Leth (kal@TRM.dk)
Fra: Mary-Ann Christensen (mac@danske-seniorer.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort
til ældre)
Sendt: 29-03-2017 08:14:39
Bilag: 170329 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for
kørekort til ældre).pdf;
Kære medarbejder i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
På vegne af Danske Seniorer vedhæftes høringssvar i forbindelse med ovennævnte høring.
I ønskes en god dag.
Med venlig hilsen
Mary-Ann Christensen
Sekretariatsmedarbejder
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf. 35 37 24 22
Mail: info@danske-seniorer.dk
Danske Seniorer er et landsdækkende demokratisk fællesskab af enkeltmedlemmer, foreninger, klubber, ældrecentre, projekter, aktivitetshuse, og
ældreråd. Samlet har vi flere end 130.000 medlemmer. 600 senior- og pensionistforeninger, flere seniorhøjskoler og 130 datastuer er tilsluttet
arbejdet. Vi arbejder for alle seniorer i Danmark, men har især fokus på at sikre en anstændig pensionisttilværelse for samfundets svageste og mest
sårbare ældre. Desuden arbejder vi for ligestilling i behandlingen af ældre i sundhedssystemet og har fokus på medicinering af ældre og
forebyggelse af sygdom, svækkelse, isolation og ensomhed. Danske Seniorer har kontorer i Sdr. Omme og i København.
-- AKT 242744 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regle… --
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
adn@trm.dk
C.c. kal@trm.dk
C.c. trm@trm.dk
København N, den 29. marts 2017
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler
om gyldighedstid for kørekort til ældre)
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i skrivelse af 3. marts 2017 anmodet om
eventuelle kommentarer til ovenstående lovforslag.
Efter forslaget skal kørekort fremover udstedes med en løbetid på 15 år uanset
borgerens alder, og der skal ikke ske nogen aldersbetinget screening på noget tidspunkt.
Hermed ligestilles ældre bilister fuldstændig med øvrige bilister for så vidt angår
almindelig personbil, motorcykel og stor knallert.
Danske Seniorer har i årevis kæmpet for afskaffelse af aldersdiskrimination ved fornyelse
af kørekort og kan derfor fuldt ud tilslutte sig forslaget.
Med venlig hilsen
Jørgen Fischer John Lagoni
Landsformand Direktør
-- AKT 242744 -- BILAG 2 -- [ 170329 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse… --
Til: TRM Athene Damsted Nielsen (adn@TRM.dk)
Cc: Transportministeriet (trm@trm.dk), TRM Katrine Leth (kal@TRM.dk)
Fra: Frie Danske Lastbilsvognmænd (fdl@fdl-vm.dk)
Titel: Svar til Høring over forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til
ældre)
Sendt: 10-03-2017 09:40:05
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
att. Athene Damsted Nielsen
Fuldmægtig
FDL fremsender hermed, som høringspart, til udkast om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om
gyldighedstid for kørekort til ældre) (Id nr.: 234178)J. nr. 2017-118 som senest den 3. april 2017.
FDL har gennemgået det tilsendte materiale i samarbejde med sit baglandet.
FDL har ikke noget at bemærke til de foreslåede ændringer af færdselsloven som ophævelse af kørekort til grup-pe
1-køretøjer (stor knallert, motorcykel og almindelig personbil) udstedes med en kortere gyldighedstid fra en
persons fyldte 75. år. Som erstattes af udstedes med en gyldighedstid på 15 år, uanset alder. Som ikke vil gælde for
gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus, kørekort til erhvervsmæssig personbefordring) der dermed fortsat vil blive ud-
stedt med en gyldighedstid på 5 år, ind til førerens fyldte 70. år.
FDL har derfor ingen indvendinger til Høring.
Med venlig hilsen
Jens Groot
Med venlig hilsen
Kontorleder FDL / Jens Groot
Transitvej 10
7100 Vejle
Tlf. 86 88 05 44
Mobil: 40 57 05 44
fdl@fdl-vm.dk
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: trm@trm.dk [mailto:trm@trm.dk]
Sendt: 3. marts 2017 15:51
Til: Falck <contact@falck.com>; Foreningen af Frie Kørelærere <t.kock@hotmail.com>; DTU Transport
<transport@transport.dtu.dk>; Danske motorcyklister <skovloekke@dmc-org.dk>; De Danske Bilimportører
<dbi@bilimp.dk>; NOAH Trafik <noahtrafik@noah.dk>; Politiforbundet i Danmark <mail@politiforbundet.dk>;
Landsforeningen af Polio og Trafik- og ulykkesskadede <ptu@ptu.dk>; Institut for Menneskerettighederne
<info@humanrights.dk>; Køreprøvesagskyndiges Landsforening <ohnoo2@politi.dk>; Retten i Odense
<odense@domstol.dk>; Retten i Aalborg <aalborg@domstol.dk>; Vestre Landsret <post@vestrelandsret.dk>;
Landsforeningen af Forsvarsadvokater <Pt@strafferetsadvokaten.dk>; Transporterhvervets Uddannelser
<tur@tur.dk>; Dansk Bilforhandler Union <info@dbfu.dk>; Danske Kørerlæreres Landsforbund
<karsten_hansen@c.dk>; Autobranchens Handels- og Industriforening <autig@autig.dk>; Retten i Roskilde
<roskilde@domstol.dk>; Jens Groot <fdl@fdl-vm.dk>; Retten i Sønderborg <sonderborg@domstol.dk>; Retten i
Viborg <viborg@domstol.dk>; Retten i Svendborg <svendborg@domstol.dk>; Retten i Næstved
<naestved@domstol.dk>; Retten i Randers <Randers@domstol.dk>; Sikre Veje <info@sikre-veje.dk>; Forsvarets
køreskole <TRR-KTP-KOESK@mil.dk>; Veteranknallertklubben Arkiv <admin@vkka.dk>; Retten i
Frederiksberg <frederiksberg@domstol.dk>; Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet
<NA@civil.aau.dk>; Retten i Hillerød <hillerod@domstol.dk>; Retten i Hjørring <hjorring@domstol.dk>; Retten
i Helsingør <helsingor@domstol.dk>; Retten i Bornholm <bornholm@domstol.dk>; Retten i Esbjerg
<esbjerg@domstol.dk>; Retten i Kolding <kolding@domstol.dk>; Retten i Nykøbing <nykobing@domstol.dk>;
-- AKT 245087 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar - FDL ] --
Retten i Horsens <horsens@domstol.dk>; Retten i Holbæk <holbaek@domstol.dk>; Retten i Holstebro
<holstebro@domstol.dk>; samfund@advokatsamfundet.dk; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>;
Dansk Erhverv <hoeringssager@danskerhverv.dk>; brs@brs.dk; Retten i Glostrup <glostrup@domstol.dk>; Rådet
for Sikker Trafik <info@sikkertrafik.dk>; Cyklist forbundet <post@cyklistforbundet.dk>; Håndværksrådet
<hvr@hvr.dk>; Forbrugerrådet Tænk <hoeringer@fbr.dk>; Dansk Byggeri <info@danskbyggeri.dk>; Info -
Autobranchendanmark <info@autobranchendanmark.dk>; Dansk Transport og Logistik <dtl@dtl.eu>;
International Transport Danmark <itd@itd.dk>; Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; Østre Landsret
<post@oestrelandsret.dk>; Erhvervs- og Vækstministeriet <evm@evm.dk>; Domstolsstyrelsen
<post@domstolsstyrelsen.dk>; Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; DI
– Transport <transport@di.dk>; Landdistrikternes Fællesråd <mail@landdistrikterne.dk>;
Dommerfuldmægtigforeningen <hoeringer@dommerfm.dk>; Dansk Metal <metal@danskmetal.dk>;
Rigsadvokaten <rigsadvokaten@ankl.dk>; Retten i Lyngby <lyngby@domstol.dk>; Retten i Ã…rhus
<aarhus@domstol.dk>; Forenede Danske Motorejere <fdm@fdm.dk>; Dansk bilbrancheråd <info@dbr.dk>;
Dansk Kørelærer-Union <dku@dku.dk>; Rigspolitiet <direktionssekretariatet@politi.dk>; Danske Biludlejere
<info@danske-biludlejere.dk>; Retten i København <kobenhavn@domstol.dk>; Dansk Standard
<dansk.standard@ds.dk>; Forbrugerombudsmanden <FORBRUGEROMBUDSMANDEN@kfst.dk>; Den
Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; Rådet for bæredygtig Trafik <kjeld.a.larsen@lic-
mail.dk>; Forsikring og Pension <fp@forsikringogpension.dk>; info@danske-seniorer.dk;
aeldresagen@aeldresagen.dk; Sundheds- og Ældreministeriet <sum@sum.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk>;
plo@dadl.dk; stps@stps.dk
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort
til ældre) (Id nr.: 234178)
Til relevante høringsparter
Se venligst vedlagte høring fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet over udkast til forslag til lov om ændring
af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre).
Høringen er endvidere tilgængelig på høringsportalen, og kan tilgås direkte via dette link: Link til
høringsportalen<https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60386>.
Eventuelle bemærkninger kan sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet senest den 3. april 2017 på
adn@trm.dk<mailto:adn@trm.dk> med kopi til kal@trm.dk<mailto:kal@trm.dk> og
trm@trm.dk<mailto:trm@trm.dk>
Venlig hilsen
Athene Damsted Nielsen
Fuldmægtig
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Ministry of Transport, Building and Housing
Færdselskontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 72267063
adn@trm.dk
www.trm.dk
********************************************************************************
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
********************************************************************************