Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven
og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige
ydelser til fremmedkrigere) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og
kopi af de modtagne høringssvar.
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 1. maj 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Selina Rosenmeier
Sagsnr.: 2016-731-0069
Dok.: 2282241
Retsudvalget 2016-17
L 192 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrig-
ere)
I. Myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar 2017 til den 8.
februar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Akademikerne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AK-Samvirke, Amne-
sty International, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger,
Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ASE, ATP, BDO,
Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bestyrelsesforeningen for
Social- og Sundhedsskolerne, Brancheforeningen Telekommunikationsin-
dustrien, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School, Juri-
disk Institut, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Konservative Stu-
derende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og Journalist-
højskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byg-
geri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Senio-
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 27. april 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Selina Rosenmeier
Sagsnr.: 2016-731-0069
Dok.: 2278710
Retsudvalget 2016-17
L 192 Bilag 1
Offentligt
2
rer Danske, SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Univer-
siteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, Diverse A-kasser, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening (FA), Folketingets Ombudsmand, Forbundet af Offent-
lige Ansatte (FOA), Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af
Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af kommunale socia-
le-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offent-
lige Anklagere, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Frit Forum, Socialdemokratiske Studerende, Frivilligrå-
det, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd (FTF), Fængselsforbundet i Danmark, Gymnasiernes Bestyrelses-
forening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerfor-
ening (HL), HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, In-
stitut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Justitia,
KL, Kraka, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns
Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug & Fødevarer, Landforenin-
gen for førtidpensionister, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen
SIND, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Han-
delsskoleelever, Landsskatteretten, LEV, Lærernes Centralorganisation,
Lærerstuderendes landskreds, Politiforbundet, Private Gymnasier og Stu-
denterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstuderen-
des Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kultu-
relle uddannelser (RKU), Rektorkollegiet for de maritime uddannelser,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet
for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sam-
menslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), samtlige byret-
ter, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, SAND, SRF Skattefaglig
Forening, Statsforvaltningerne, Studenterrådgivningen, Syddansk Univer-
sitet, Juridisk Institut, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbe-
taling Danmark, Uddannelsesforbundet, Udviklingshæmmedes Landsfor-
bund, Vestre Landsret, VEU-rådet, VUC, Lederforeningen og VUC, Be-
styrelsesforeningen, ÆldreForum, Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg
Universitet og Juridisk Institut Aarhus Universitet.
3
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Danmarks Evalueringsinstitut, Ældresagen, Foreningen af danske lægestu-
derende, Danske Ældreråd, Vestre Landsret, Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet, Sø- og Handelsretten, Danske Erhvervsakademier,
Dansk Byggeri, Advokatrådet, Danske Erhvervsskoler – og Gymnasier,
Folketingets Ombudsmand, Landbrug & Fødevarer, Rådet for Erhvervsa-
kademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rigsombudsman-
den på Færøerne, Danske Studerendes Fællesråd, Fængselsforbundet i
Danmark, Datatilsynet, Aarhus Kommune, Justitia, Foreningen af Offentli-
ge Anklagere, Byretspræsidenterne, Rektorkollegiet for de kunstneriske og
kulturelle uddannelser (RKU), Retspolitisk Forening, Udbetaling Dan-
mark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd (FTF), Teleindustrien, Institut for Menneskerettig-
heder, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Østre Landsret, Rigspolitiet, Fi-
berby, IT-Politisk Forening, Dansk Industri, DK Hostmaster, Telia Dan-
mark, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening,
PET og Dansk Erhverv.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
2. Høringssvarene
Danmarks Evalueringsinstitut, Ældresagen, Foreningen af danske læ-
gestuderende, Danske Ældreråd, Vestre Landsret, Rådet for Psykisk
Sårbare på Arbejdsmarkedet, Sø- og Handelsretten, Danske Er-
hvervsakademier, Dansk Byggeri, Advokatrådet, Danske Erhvervs-
skoler- og Gymnasier, Folketingets Ombudsmand, Landbrug & Føde-
varer, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachel-
oruddannelser, Rigsombudsmanden på Færøerne, Danske Studeren-
des Fællesråd, Fængselsforbundet i Danmark, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, PET og Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
2.1. Udbredelse af terrorpropaganda
Den Danske Dommerforening og Østre Landsret bemærker generelt, at
ændringen af straffelovens § 114 e er af overvejende politisk karakter og
derfor som sådan heller ikke giver anledning til bemærkninger. Det anfø-
res, at bestemmelsen konkret vil kunne give anledning til principielle
spørgsmål om forholdet til ytringsfriheden, men som bestemmelsen forud-
4
sættes anvendt, er der imidlertid næppe tale om en væsentlig udvidelse af
det kriminelle område.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at den foreslåede bestemmel-
se ikke er nødvendig ved siden af de allerede gældende regler, og at for-
muleringen ikke bidrager til klarheden af § 114 e. Det foreslås på den bag-
grund, at bestemmelsen udgår af forslaget.
Justitia anfører, at et generelt forbud mod terrorpropaganda rammer bre-
dere end hensigten og gør det svært for den enkelte at forudsige, hvornår
deling af terrormateriale vil være strafbart. Det anbefales derfor, at forsla-
get afgrænses til at omfatte propaganda, internetsider og personer, der har
tilknytning til lande/organisationer, som Danmark er i væbnet konflikt
med.
Retspolitisk Forening anfører, at udbredelse af propaganda allerede er
omfattet af de gældende bestemmelser, og at afgrænsningen af den foreslå-
ede bestemmelses anvendelsesområde, herunder særligt i forhold til udbre-
delsens omfang, er uklart. Det henstilles, at bestemmelsen udgår af lovfor-
slaget.
Aarhus Kommune er generelt positive over for forslaget, men vurderer
samtidig, at det er af større betydning at forebygge online radikalisering
med eksempelvis træning i digital dannelse for at sikre større robusthed
over for det, man møder på nettet.
I lyset af høringssvarene og idet udbredelse af såkaldt terrorpropaganda
allerede er omfattet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 114 e,
har Justitsministeriet besluttet at lade den foreslåede præcisering af straf-
felovens § 114 e udgå af lovforslaget.
2.2. Blokering af hjemmesider
2.2.1. Generelt
Dansk Erhverv støtter hensigten om at bekæmpe udbredelsen af terror-
propaganda, men bemærker samtidig, at lovforslaget er yderst betænkeligt
både i sit meget brede omfang, der går langt ud over terrorbekæmpelse, de
foreslåede metoder og den manglende præcision i de forudsætninger, der
skal opfyldes, for at myndighederne kan pålægge teleselskaber at blokere
hjemmesider.
5
IT-politisk Forening anfører, at blokeringsbestemmelsen er en meget
vidtgående beføjelse. Det anbefales, at bestemmelsen opgives. Det anføres
endvidere, at udbydere af internetadgangstjenester ikke længere kan bloke-
re adgangen til bestemte websites efter frivillige aftaler. Der henvises i den
forbindelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2015/2120 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og
om ændring af direktiv 2002/22/EF.
Tele Industrien og Telia Danmark anfører, at blokering af hjemmesider
som udgangspunkt er et særdeles vidtgående indgreb, der udgør et indgreb
i ytringsfriheden.
Aarhus Kommune er generelt positive over for forslaget, men vurderer
samtidig, at det er af større betydning at forebygge online radikalisering
med eksempelvis træning i digital dannelse for at sikre større robusthed
over for det, man møder på nettet.
Som anført under punkt 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
går et af tiltagene i den nationale handlingsplan om forebyggelse og be-
kæmpelse af ekstremisme og radikalisering ud på at begrænse udbredelsen
af ekstremistisk materiale på internettet.
Som anført under punkt 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get er de nugældende muligheder for at beslaglægge hjemmesider efter Ju-
stitsministeriets opfattelse ikke tilstrækkelige til at sætte effektivt ind over
for udenlandsk baserede hjemmesider, hvorfra der udbredes terrorpropa-
ganda mv. Det er på den baggrund foreslået, at der indsættes en bestem-
melse i retsplejeloven om blokering af hjemmesider.
Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at blokering af
hjemmesider kan fremstå som et vidtgående indgreb, idet det – på samme
måde som ved beslaglæggelse af en hjemmeside – vil udgøre et indgreb i
ytringsfriheden.
Justitsministeriet finder, at der derfor alene bør foretages blokering, hvis
en række nærmere betingelser er opfyldt, som i vidt omfang svarer til reg-
lerne om andre efterforskningsmidler som eksempelvis beslaglæggelse og
edition, herunder navnlig at indgrebet alene kan anvendes ved bestemte
overtrædelser af straffeloven efter forudgående retskendelse, og at indgre-
bet skal være proportionalt.
6
Justitsministeriet har indhentet en udtalelse vedrørende Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/2120 om foranstaltninger
vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv
2002/22/EF fra Energistyrelsen, der har oplyst følgende:
”Forordning nr. 2015/2120 om bl.a. adgang til det åbne inter-
net indeholder regler om netneutralitet. Forordningen har til
formål at sikre, at forbrugerne også fremover har adgang til et
frit og åbent internet. Ved netneutralitet forstås, at internetud-
bydere ikke må begrænse den frie adgang til at sende og mod-
tage data. Det betyder, at data skal kunne bevæge sig frit på
det åbne internet, uden at internetudbyderne prioriterer trafik-
ken.
Forordningen ændrer ikke på EU-retten eller national ret ved-
rørende lovligheden af indhold på nettet. Internetudbyderne
kan således fortsat blokere for ulovligt indhold på nettet, f.eks.
piratkopier eller børnepornografisk materiale. Dette følger af
undtagelsen fra forbuddet mod blokering af indhold på nettet i
forordningens artikel 3.3.a). Det er Energistyrelsens vurde-
ring, at Rigspolitiets samarbejde med internetudbyderne om
blokering af hjemmesider med børnepornografisk materiale er
omfattet af denne undtagelse, således at politiets eksisterende
samarbejdsaftaler med danske internetudbydere herom kan
fortsætte, lige som politiet også fremadrettet kan indgå sådan-
ne aftaler.”
2.2.2. Omfanget af blokeringsbestemmelsen
Dansk Erhverv anfører, at omfanget af forslaget er problematisk, da mu-
ligheden for at foretage indgreb udstrækkes til alle overtrædelser af straffe-
loven, der foretages fra en hjemmeside.
Dansk Industri støtter, at den foreslåede bestemmelse om blokering af
hjemmesider også finder generel anvendelse, herunder også overtrædelser
af straffelovens § 299 b om ophavsretskrænkelser mv.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at det næppe er proportionalt
at lade samtlige bestemmelser i straffeloven være omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse om blokering. Det anbefales, at den foreslåede bestem-
melse kvalificeres til alene at omfatte udvalgte (grovere) overtrædelser af
straffeloven.
Justitia anfører, at hjemlen til at blokere hjemmesider medfører risiko for
en markant stigning i omfanget af internetblokeringer og udgør en be-
7
grænsning af informationsfriheden. Det anbefales, at bestemmelsen alene
bør omfatte overtrædelser af straffelovens § 101 a og §§ 114-114 j, så be-
stemmelsens anvendelsesområde bliver afgrænset til at omfatte hjemmesi-
der med terrorrelateret indhold og landsforræderi. Det anbefales endvidere,
at lovforslaget målrettes og afgrænses, så det alene er propaganda fra de
terrororganisationer, der er i væbnet konflikt med Danmark, som f.eks
ISIS, der er omfattet.
Retspolitisk Forening anfører, at den foreslåede bestemmelse er et udtryk
for muligheden for et omfattende og alvorligt indgreb i ytringsfriheden.
Det anbefales, at blokeringsbestemmelsen alene bør gælde overtrædelser
af straffelovens kapitel 12 og 13.
Tele Industrien og Telia Danmark anfører, at den manglende afgræns-
ning af bestemmelsens anvendelsesområde er problematisk, idet den gæl-
der alle overtrædelser af straffeloven. Det anbefales, at bestemmelsens an-
vendelsesområde bør begrænses til terrorrelaterede straffelovsovertrædel-
ser.
I lyset af høringssvarene og efter fornyet overvejelse har Justitsministeriet
foretaget en justering af lovforslagets § 1, nr. 2, således at der efter den
foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 d alene kan ske blokering
af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden
begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a. Der
er hermed foretaget en indskrænkning af bestemmelsens anvendelsesområ-
de.
Selvom problemstillingen omkring anvendelsen af udenlandske hjemmesi-
der til formål, der er i strid med dansk lovgivning, ikke er begrænset til ra-
dikalisering, finder Justitsministeriet på den ovennævnte baggrund, at en
ny bestemmelse om blokering af hjemmesider på nuværende tidspunkt bør
begrænses til sager om overtrædelse af straffelovens regler om terrorisme
mv., herunder udbredelse af terrorpropaganda, og til sager om overtræ-
delse af straffelovens regler om trusler mod samt chikane og måludpeg-
ning af offentligt ansatte.
For så vidt angår forslaget fra Justitia bemærkes det, at en afgrænsning til
blokering af terrorpropaganda, der har tilknytning til lande eller organi-
sationer, som Danmark er i væbnet konflikt med, vil indebære, at propa-
ganda fra ISIL på nuværende tidspunkt vil kunne blokeres, men ikke pro-
paganda fra andre terrororganisationer, uagtet at propagandaens skade-
8
virkning i forhold til Danmark og danskerne vil kunne være tilsvarende.
En sådan afgrænsning af den terrorpropaganda, der vil kunne blokeres,
ville endvidere indebære, at når en væbnet konflikt med en terrororganisa-
tion som f.eks. ISIL er tilendebragt, vil der med dette retsmiddel ikke læn-
gere kunne gribes ind over for propaganda fra den pågældende terroror-
ganisation.
Hvis blokeringsreglen skal have den tilsigtede effekt, er det derfor efter Ju-
stitsministeriets opfattelse nødvendigt at afgrænse anvendelsesområdet på
den anførte måde.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.2.3. Proportionalitetsvurderingen
Dansk Erhverv, Tele Industrien og Telia Danmark anfører med forskel-
lige begrundelser, at proportionalitetsvurderingen i forslagets § 791 d, stk.
3, er for uklar.
IT-Politisk Forening anfører, at den foreslåede bestemmelse i § 791 d,
stk. 3, ikke synes at udgøre et tilstrækkeligt præcist retsgrundlag for at blo-
kere hjemmesider, og at det er uklart, hvordan proportionalitetsvurderin-
gen skal foregå i praksis.
Som anført under punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get skal der foretages en proportionalitetsafvejning, inden der træffes af-
gørelse om blokering. Blokering må således ikke foretages, såfremt ind-
grebet står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet
må antages at medføre, hvilket også følger af den almindelige proportio-
nalitetsgrundsætning for tvangsindgreb.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, er det videre anført, at det på
nuværende tidspunkt kun er teknisk muligt at blokere en hel hjemmeside og
ikke kun dele heraf. Det skal derfor indgå i vurderingen, om det efter en
konkret vurdering vil være for indgribende at blokere en hel hjemmeside,
hvis det kun er en lille del af indholdet på siden, der er ulovligt. Ved vur-
deringen heraf vil der skulle lægges vægt på forholdets grovhed, således at
der skal mindre til, hvis der er tale om en meget grov lovovertrædelse.
9
For så vidt angår sociale medier med et meget stort antal brugere må det
generelt antages, at det ville være et uproportionalt indgreb at blokere he-
le det sociale medie, uanset at der er tale om en grov lovovertrædelse fra
en enkelt brugers profil.
I de tilfælde, hvor det ulovlige materiale på en hjemmeside alene udgør en
mindre del, kan politiet fortsat tage kontakt til f.eks. lejeren af hjemmesi-
den (registranten) for at gøre opmærksom på, at siden – efter politiets op-
fattelse og eventuelt også efter lejerens egne retningslinjer – indeholder
ulovligt materiale.
Justitsministeriet finder ikke, at det anførte om proportionalitetsvurderin-
gen er for uklart.
2.2.4. Kontradiktion
Den Danske Dommerforening og Østre Landsret anfører med forskelli-
ge formuleringer, at forslaget om blokering af hjemmesider er et ikke ube-
tydeligt indgreb, og at det derfor bør overvejes, om ikke hjemmesidens in-
dehaver, hvor dette er muligt, bør inddrages og gives lejlighed til at frem-
komme med bemærkninger, før retten træffer afgørelse. Det anføres endvi-
dere, at indgrebet efter forslaget ikke er tidsbegrænset, og at der derfor er
grundlag for at sikre adgang til en efterfølgende tilbundsgående dom-
stolsprøvelse af indgrebets berettigelse med mulighed for en eventuel se-
nere ophævelse.
Fiberby anfører, at hjemmesideejeren bør kontaktes og gives lejlighed til
at reagere, før retten træffer afgørelse om blokering af den pågældende
hjemmeside.
IT-Politisk Forening anfører, at der er en indbygget skævhed i forslaget,
idet blokering sker på baggrund af en anmodning fra politiet til retten,
hvorefter retten træffer afgørelse. Der vil ikke være en modpart i denne
proces. Det bemærkes endvidere, at ejeren af hjemmesiden først skal ori-
enteres, efter at retten har afsagt kendelse om blokering.
Justitia anfører, at idet lejeren af en hjemmeside ikke underrettes inden
rettens tilladelse, og at lejeren derfor alene har mulighed for efterfølgende
at kære, kan det skabe en uhensigtsmæssig anvendelse i praksis, hvor blo-
kering bliver foretaget på et overfladisk grundlag.
10
Som anført under punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get forudsættes politiet at foretage underretning af den, som indgrebet ret-
ter sig mod, dvs. lejeren af den hjemmeside (registranten), som retten har
givet tilladelse til at blokere. Som ligeledes anført kan underretning undla-
des, såfremt hjemmesiden ikke indeholder kontaktoplysninger, og politiet
ikke umiddelbart kan fremskaffe disse oplysninger på anden vis.
I lyset af høringssvarene har Justitsministeriet overvejet, om den, som ind-
grebet retter sig mod, i højere grad vil kunne inddrages i domstolsproces-
sen med mulighed for at udøve kontraktion, samtidig med at formålet med
blokeringsbestemmelsen fastholdes.
Justitsministeriet har på den baggrund foretaget en ændring af lovforsla-
gets § 1, nr. 2, således at der er indsat et nyt stykke i forslaget til § 791 d,
hvoraf det fremgår, at hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter
anmodning derom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for retten.
Retten afgør herefter ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (om den foreslåe-
de § 791 d, stk. 5), vil det i praksis være registranten, der vil kunne frem-
sætte den nævnte anmodning. Sagen skal indbringes for den ret, der har
truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendelsen
vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.
Som anført vil rettens afgørelse om ikke at godkende en blokering af en
hjemmeside medføre, at indgrebet ikke kan opretholdes, og at politiet hur-
tigst muligt skal foranledige, at blokeringen fjernes.
2.2.5. Kravet ”grund til at antage”
Dansk Erhverv anfører, at der er tale om et meget lavt bevis- eller doku-
mentationskrav, der er mindre krævende end f.eks. begrundet mistanke.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at betingelsen for at gøre
brug af blokering ændres til, at der skal være ”rimelig grund” til mistanke
om en overtrædelse.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, skal kravet om, at
der skal være ”grund til at antage”, forstås i overensstemmelse med det
tilsvarende udtryk i retsplejelovens §§ 803 og 804 om beslaglæggelse over
for ikke-mistænkte og edition.
11
Justitsministeriet finder, at denne sammenhæng i regelsættet bør fasthol-
des.
2.2.6. Indgrebets udstrækning og kontrol hermed
Den Danske Dommerforening og Østre Landsret anfører, at indgrebet
efter forslaget ikke er tidsbegrænset, og at der derfor er grundlag for at sik-
re adgang til en efterfølgende tilbundsgående domstolsprøvelse af indgre-
bets berettigelse med mulighed for en eventuel senere ophævelse.
Byretspræsidenterne anfører, at det fremstår uklart, under hvilke betin-
gelser omgørelse skal kunne anvendes, og at det er uhensigtsmæssigt at
fastsætte en bestemmelse om, at adgangen skal være uendelig. Det foreslås
endvidere, at der indsættes en bestemmelse om, at den, som har retlig in-
teresse deri, inden for en vis frist kan anmode retten om at ophæve bloke-
ringen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i reglerne fastsættes
en pligt for politiet til løbende at gennemgå og om nødvendigt fjerne en
blokering, hvor grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.
IT-Politisk Forening bemærker, at hverken politiet eller retten skal føre
kontrol med, om betingelserne for blokering stadig er opfyldt, og at det er
uklart, hvornår en blokering i praksis kan ophæves. Det bemærkes endvi-
dere, at det ikke fremgår, om ejeren af hjemmesiden mv. har mulighed for
at få omgjort rettens beslutning.
Fiberby opfordrer til, at blokeringerne gøres tidsbegrænsede, eller at poli-
tiet pålægges at annullere dem på forespørgsel af borgere eller selv løben-
de kontrollerer, om lovovertrædelserne fortsat finder sted.
Som anført under punkt 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get forudsættes det, at såfremt politiet bliver bekendt med, at grundlaget
for rettens kendelse ikke længere er til stede – for eksempel fordi det ulov-
lige indhold er fjernet fra hjemmesiden – skal politiet hurtigst muligt fjerne
blokeringen. Politiet pålægges dog ikke hermed en pligt til løbende at kon-
trollere indholdet af de blokerede hjemmesider. Som ligeledes anført fore-
slås det tillige, at kendelsen til enhver tid kan omgøres af retten.
Som anført under punkt 2.2.4 ovenfor har Justitsministeriet foretaget en
ændring, således at der er indsat et nyt stykke i forslaget til § 791 d, hvoraf
12
det fremgår, at hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter an-
modning derom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for retten.
Retten afgør herefter ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (om den foreslåe-
de § 791 d, stk. 5), vil det i praksis være registranten, der vil kunne frem-
sætte den nævnte anmodning. Sagen skal indbringes for den ret, der har
truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendelsen
vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.
Som anført vil rettens afgørelse om ikke at godkende en blokering af en
hjemmeside medføre, at indgrebet ikke kan opretholdes, og at politiet hur-
tigst muligt skal foranledige, at blokeringen fjernes.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
2.2.7. Åbenhed om, hvilke sider der er blokeret
IT-Politisk Forening anfører, at det kan være svært for offentligheden i
almindelighed og civilsamfundsorganisationer i særdeleshed at vurdere
omfanget af blokerede hjemmesider. Det anbefales, at politiet bør føre en
offentlig tilgængelig liste over de hjemmesider, der er blokeret.
Telia Danmark og Tele Industrien opfordrer til, at der er gennemsigtig-
hed omkring omfanget af de hjemmesider, hvor der foreligger en domstol-
skendelse om blokering.
Som anført under punkt 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er
de nugældende muligheder for at beslaglægge hjemmesider efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse ikke tilstrækkelige til at sætte effektivt ind over for
udenlandsk baserede hjemmesider, hvorfra der udbredes terrorpropagan-
da mv.
Selvom problemstillingen omkring anvendelsen af udenlandske hjemmesi-
der til formål, der er i strid med dansk lovgivning, ikke er begrænset til ra-
dikalisering, finder Justitsministeriet, at en ny bestemmelse om blokering
af hjemmesider på nuværende tidspunkt bør begrænses til sager om over-
trædelse af straffelovens regler om terrorisme mv., herunder udbredelse af
terrorpropaganda, og til sager om overtrædelse af straffelovens regler om
trusler mod samt chikane og måludpegning af offentligt ansatte.
13
Idet formålet med den foreslåede bestemmelse således bl.a. er at kunne
blokere hjemmesider, hvorfra der foretages en overtrædelse af straffe-
lovens § 114 e om udbredelse af terrorpropaganda, er det Justitsministeri-
ets opfattelse, at et krav om, at politiet bør føre en offentlig tilgængelig li-
ste over de hjemmesider, der er blokeret, vil medføre en risiko for forøget
opmærksomhed omkring indholdet på disse hjemmesider.
Da en blokering vil kunne omgås af en person med en vis teknisk indsigt,
er det ministeriets opfattelse, at en pligt for politiet til løbende at føre en
sådan offentlig tilgængelig liste over de hjemmesider, der er blokeret, vil
kunne modarbejde formålet med den foreslåede adgang for politiet til at
blokere hjemmesider. Lignende synspunkter vil gøre sig gældende i for-
hold til en række af de øvrige straffelovsovertrædelser, der er omfattet af
den foreslåede bestemmelse.
2.2.7. Effekt i praksis
Dansk Erhverv anfører, at det bør overvejes yderligere, om de tekniske
muligheder for at omgå blokering af hjemmesider underminerer effekten
af en DNS-blokering.
IT-Politisk Forening anfører, at en DNS-blokering let kan omgås og for-
mentlig vil være virkningsløs over for en langt større andel af borgere, end
Justitsministeriet antager. Det anføres, at ordningen ikke vil have en reel
virkning.
Justitia anfører, at blokeringen kan omgås med forholdsvis lethed og for-
venteligt vil få begrænset effekt.
Som anført under punkt 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get er Justitsministeriet opmærksom på, at det er muligt at omgå en bloke-
ring af en hjemmeside for en person med en vis teknisk indsigt.
Som ligeledes anført er det imidlertid ministeriets opfattelse, at indgrebet
vil have en effekt i forhold til at begrænse udbredelsen af det ulovlige ma-
teriale for den gennemsnitlige internetbruger.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
14
2.2.8. Udbydere omfattet af bestemmelsen
IT-Politisk Forening og DK Hostmaster har med forskellige formulerin-
ger peget på, at der er behov for at præcisere afgrænsningen af, hvilke ud-
bydere der er omfattet af kravet om at bistå politiet.
Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene foretaget en justering af
lovforslagets § 1, nr. 2, således at det nu fremgår af forslaget til § 791 d,
stk. 4, at det påhviler udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tje-
nester og administratorer af internetdomæner at bistå politiet ved gennem-
førelsen af retskendelser om blokering af hjemmesider.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (om den foreslåe-
de bestemmelse i § 791 d, stk. 4), forstås med udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester i denne sammenhæng udbydere i henhold
til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Med administra-
torer af internetdomæner forstås administratorer i henhold til lov om in-
ternetdomæner m.v.
Som ligeledes anført er det hensigten med bestemmelsen at omfatte inter-
netudbydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kunder. Det er
derimod ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til
en begrænset eller lukket kreds af personer, herunder restaurationer, ho-
teller, uddannelsesinstitutioner, boligforeninger eller lignende.
2.2.9. Ressourceforbruget
Domstolsstyrelsen anfører, at den foreslåede bestemmelse potentielt vil
kunne medføre øgede udgifter, der ikke kan holdes inden for domstolenes
nuværende økonomiske ramme.
Byretspræsidenterne og Foreningen af offentlige anklagere peger på, at
den foreslåede bestemmelse kan medføre et øget ressourceforbrug hos
myndighederne.
Dansk Erhverv anfører, at det er tvivlsomt, at lovforslaget kun vil have
mindre økonomiske og administrative konsekvenser for internetudbydere,
ligesom der ønskes en vurdering af de økonomiske konsekvenser for virk-
somheder, der får deres hjemmeside lukket på grund af en tredjeparts over-
trædelse af straffeloven.
15
Tele Industrien foreslår, at det anføres i den foreslåede bestemmelse om
blokering af hjemmesider, at udbydere kompenseres for den udgift, der
medgår til den praktiske gennemførelse af blokeringen.
Som anført ovenfor under punkt 2.2.2 har Justitsministeriet i lyset af hø-
ringssvarene og efter fornyet overvejelse foretaget en justering af lovfor-
slagets § 1, nr. 2, således at der efter den foreslåede bestemmelse i rets-
plejelovens § 791 d alene kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er
grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straf-
felovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a. Der er hermed foretaget en ind-
skrænkning af bestemmelsens anvendelsesområde.
Som anført under punkt 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige er det
vurderingen, at den foreslåede adgang til blokering af hjemmesider ikke
har økonomiske eller administrative konsekvenser for staten af betydning,
ligesom den foreslåede ordning ikke har økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommuner og regioner.
Som ligeledes anført under punkt 5 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv. er det vurderingen, at forslaget om blokering af hjemmesider vil kunne
have mindre økonomiske og administrative konsekvenser for internetudby-
dere i forbindelse med den praktiske gennemførelse af blokeringen af
hjemmesider. Justitsministeriet finder i den forbindelse ikke grundlag for
at etablere en kompensationsordning for udbydere mv.
2.2.10. Lovovervågning mv.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at blokeringsbestemmelsen
undergives lovovervågning.
Justitia anbefaler, at der bliver indført en solnedgangsklausul.
Fiberby foreslår, at effekten af den foreslåede blokeringsbestemmelse
evalueres ud fra en række målepunkter.
Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene besluttet, at der skal ske en
evaluering af erfaringerne med den foreslåede mulighed for at blokere ad-
gangen til en hjemmeside. Det tilstræbes, at evalueringen gennemføres 3
år efter lovforslagets ikrafttræden.
16
Det er Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede mulighed for at blo-
kere adgangen til en hjemmeside – også i lyset af, at der er tale om et nyt
retsmiddel – bør have været gældende i nogen tid, inden det vurderes, om
der måtte være behov for ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
2.3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening peger på, at
forslaget ikke indeholder en vurdering af forholdet til grundloven.
IT-Politisk Forening, Retspolitisk Forening, Justitia og Institut for
Menneskerettigheder peger på, at forslaget ikke indeholder en analyse af
de menneskeretlige implikationer eller relevant retspraksis fra den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol.
Justitia anfører endvidere, at lovforslaget næppe i sig selv er uforeneligt
med EMRK ud fra en proportionalitetsvurdering, men dets uklarhed med-
fører en risiko for, at det ikke lever op til legalitetsprincippet i EMRK. Af-
hængig af lovforslagets håndhævelse kan det også risikere at krænke EM-
RK’s proportionalitetsprincip i konkrete sager.
Grundlovens § 77 beskytter mod censur og andre forebyggende foranstalt-
ninger. Bestemmelsen er således til hinder for ordninger, hvorefter offent-
liggørelse af ytringer ”som sådan er formelt forbudt og derfor kun lovlig,
for så vidt forbuddet gennembrydes af en tilladelse”, jf. Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 717.
Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at grundlovens § 77
ikke er til hinder for domstolenes nedlæggelse af forbud mod og beslag-
læggelse af ikke offentliggjorte udsagn. Dette er traditionelt blevet begrun-
det med, at det ikke er meningen med grundlovens § 77 at beskytte retsstri-
dige udsagn mod de sædvanlige forebyggende retshåndhævelsesskridt (der
forudsætter en bestemt indiceret fare for et retsstridigt udsagn), jf. herved
bl.a. Michael Hansen Jensen i Danmarks Riges Grundlov med kommenta-
rer (redigeret af Henrik Zahle), 2. udgave (2006), side 536 ff., med nærme-
re henvisninger til den øvrige statsretlige litteratur og til retspraksis på
området.
17
Ved kendelse af 13. april 2007 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, si-
de 1831) tiltrådte Højesteret, at betingelserne for beslaglæggelse med hen-
blik på konfiskation af tre dokumenter offentliggjort på en hjemmeside var
opfyldt, jf. retsplejelovens § 803, stk. 1, og straffelovens § 75, stk. 2. Hø-
jesteret henviste herved til Østre Landsrets begrundelse, hvoraf det frem-
går, at landsretten fandt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at dokumen-
terne var udsendt som led i et forsøg på at tilvejebringe direkte eller indi-
rekte økonomisk støtte bl.a. til organisationer omfattet af straffelovens §
114, jf. straffelovens § 114 a, jf. § 21, og at en beslaglæggelse af de pågæl-
dende dokumenter på det anførte grundlag ikke kunne anses for at stride
mod grundlovens eller EMRK’s bestemmelser om ytringsfrihed.
Med den foreslåede indsættelse af en ny § 791 d i retsplejeloven lægges
der op til, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager om blokering af et
internetdomæne skal ligge hos domstolene, og forslaget rejser derfor ikke
spørgsmål i forhold til censurforbuddet i grundlovens § 77, 2. pkt.
Efter EMRK artikel 10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Artikel 10
omfatter udtrykkeligt såvel ytringer i form af oplysninger om faktiske for-
hold som tilkendegivelser af personlige meninger. Beskyttelsen omfatter
dog ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke yt-
ringer, der truer med eller tilskynder til vold, eller ytringer, der er udtryk
for ekstremt had eller forhånelse af andre persongrupper.
Beskyttelse af ytringsfriheden efter artikel 10 er ikke ubegrænset. Der kan
foretages indgreb i ytringsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov
og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sik-
kerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uor-
den eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at
beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre ud-
spredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autori-
tet og upartiskhed, jf. artikel 10, stk. 2.
Justitsministeriet finder, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1
(forslag til retsplejelovens § 791 d) om blokering af hjemmesider vil kunne
indebære indgreb i rettighederne efter EMRK artikel 10, men at bestem-
melsen kan gennemføres inden for rammerne af denne artikel. Der er her-
ved lagt på, at der med den foreslåede bestemmelse indføres lovhjemmel
for indgrebene, som forfølger en række saglige formål, herunder forebyg-
gelse af uorden eller forbrydelse.
18
Ved vurderingen af, om den foreslåede bestemmelse er nødvendig i et de-
mokratisk samfund (proportional), lægger Justitsministeriet vægt på, at
der i bestemmelsen fastsættes en række betingelser for blokering af en
hjemmeside. Ifølge den foreslåede § 791 d, stk. 1, skal der således være
grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straf-
felovens bestemmelser i §§ 114-114 i om terrorisme mv., herunder udbre-
delse af terrorpropaganda, eller §§ 119 og 119 a om bl.a. trusler mod
samt chikane og måludpegning af offentligt ansatte. Ifølge den foreslåede
stk. 2 skal afgørelse om blokering af en hjemmeside træffes af domstolene
ved en konkret begrundet kendelse, og den foreslåede stk. 3 fastslår et pro-
portionalitetsprincip, hvorefter blokering ikke må foretages, hvis den står i
misforhold til sagens betydning og den ulempe, indgrebet må antages at
medføre. Som det fremgår af punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, skal det bl.a. indgå i denne vurdering, at det på nuværende
tidspunkt kun er teknisk muligt at blokere en hel hjemmeside. Det forud-
sættes endvidere i bemærkningerne, at politiet – hvis det bliver bekendt
med, at grundlaget for kendelsen ikke længere er til stede – hurtigst muligt
skal fjerne blokeringen.
Det bemærkes i øvrigt, at der allerede efter gældende ret med hjemmel i
retsplejelovens § 803, stk. 1, er mulighed for på lignende betingelser som
de foreslåede at foretage indgreb i form af beslaglæggelse af hjemmesider,
jf. herved Højesterets ovennævnte kendelse af 13. april 2007, og at adgan-
gen til at blokere hjemmesider bl.a. forudsættes benyttet til at sætte effek-
tivt ind over for udenlandsk baserede hjemmesider, som det ofte er meget
tidskrævende og forbundet med vanskeligheder at få beslaglagt i udlandet.
På den anførte baggrund rejser forslaget ikke spørgsmål i forhold til
grundloven eller EMRK.
IT-Politisk Forening anfører, at lovforslaget ikke indeholder en vurdering
af forholdet til Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Ret-
tigheder og relevant retspraksis fra EU-Domstolen. Der henvises i den for-
bindelse til, at bestemmelsen omfattes af artikel 3, stk. 3, litra a, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/2120 om foranstaltnin-
ger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv
2002/22/EF.
Det følger bl.a. af den nævnte bestemmelse i forordningen, at udbydere af
internetadgangstjenester ikke må blokere mv. et bestemt indhold eller be-
stemte applikationer eller tjenester eller bestemte kategorier heraf, undta-
19
gen i nødvendigt omfang og kun så længe, det er nødvendigt for at over-
holde EU-retsakter eller national lovgivning, der er i overensstemmelse
med EU-retten, som udbyderen af internetadgangstjenester er underlagt,
eller foranstaltninger der er i overensstemmelse med EU-retten og gen-
nemfører sådanne EU-retsakter eller sådan national lovgivning, herunder
retskendelser eller afgørelser fra andre offentlige myndigheder med rele-
vante beføjelser.
Det følger af artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions Charter om
Grundlæggende Rettigheder (Charteret), at bestemmelserne heri også fin-
der anvendelse på medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-ret-
ten. Formuleringen ”kun når de gennemfører EU-retten” betyder, at
Charteret kun finder anvendelse på nationale regler, der falder inden for
EU-rettens saglige anvendelsesområde.
På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at Charteret ikke fin-
der anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor forordningens ar-
tikel 3, stk. 3, litra a, blot indeholder en henvisning til national lovgivning
eller foranstaltninger i henhold hertil, uden at EU-retsakten fastsætter de
nærmere betingelser, hvorunder medlemsstaterne kan vedtage sådanne
foranstaltninger.
2.4. Stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere
2.4.1. Generelle bemærkninger
Aarhus Kommune er positive over for lovforslagets bestemmelser om
stop for udbetalingen af offentlige ydelser til fremmedkrigere.
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser (RKU)
tilslutter sig udmøntningen af den foreslåede ordning om stop for offentli-
ge ydelser til fremmedkrigere og antager, at en uddannelsesinstitution bli-
ver orienteret, hvis en studerende får inddraget sin SU i en så alvorlig sam-
menhæng som deltagelse i terrorisme.
Retspolitisk Forening finder det rimeligt, at politiet ved afgørelse om pa-
sinddragelse i henhold til paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, underretter de udbeta-
lende myndigheder, såfremt disse ydelser i forvejen efter gældende lovgiv-
ning ikke lovligt kan kræves udbetalt ved ophold i udlandet uanset ophol-
dets formål. Da udbetaling af offentlige ydelser ofte udgør forsørgelses-
grundlaget for flere personer end modtageren, må det dog ifølge forenin-
20
gen herefter være op til de pågældende myndigheder at bedømme, hvor-
vidt begrundelsen for pasinddragelsen har en sådan styrke, at den beretter
til inddragelse af ydelsen.
De foreslåede ændringer i lovforslagets §§ 2-13 har til formål at sikre, at
fremmedkrigere ikke kan finansiere deres ophold i konfliktområder med
offentlige ydelser finansieret af den danske stat, og at der – i tilfælde hvor
ydelserne allerede er udbetalt – kan rejses tilbagebetalingskrav på bag-
grund af en afsagt straffedom. Efter regeringens opfattelse er det således
ikke acceptabelt, at fremmedkrigeres ophold i konfliktområder – som kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed mv. – i et vist omfang
finansieres af offentlige ydelser betalt af den danske statskasse. Regerin-
gen finder det derfor også nødvendigt og rimeligt at fastsætte, at de udbe-
talende myndigheder skal træffe afgørelse om ydelsesstop for de foreslåe-
de omfattede offentlige ydelser, hvis politiet – efter rettens godkendelse –
har fundet, at der er grund til at antage, at den pågældende person aktuelt
befinder sig i udlandet som fremmedkriger. Ydelsesstoppet vil således være
en direkte følge af en afgørelse, som politiet i forvejen har hjemmel til at
træffe i medfør af pasloven efter forhåndsgodkendelse fra retten. Bl.a. set i
det lys vurderes der ikke at være behov for, at de udbetalende myndighe-
der selvstændigt skal tage stilling til, hvorvidt begrundelsen for pasinddra-
gelsen har en sådan styrke, at den berettiger til inddragelse af ydelsen.
Det kan for så vidt angår høringssvaret fra Rektorkollegiet for de kunstne-
riske og kulturelle uddannelser (RKU) oplyses, at der allerede rutinemæs-
sigt sker en orientering af en uddannelsesinstitution, hvis udbetalingen af
SU standses, så det sikres, at uddannelsesinstitutionerne ikke uforvarende
kommer til at annullere udbetalingsstop. Dette vil også være tilfældet for
så vidt angår standsning eller tilbagebetaling af SU efter de foreslåede nye
regler. Det bemærkes i den forbindelse, at så længe en person er tilknyttet
et uddannelsessted, er det uddannelsesstedet, der er forpligtet til at vejlede
om rettigheder og pligter i forhold til SU.
2.4.2. De foreslåede hjemler til at standse udbetalingen af offentlige
ydelser på baggrund af politiets afgørelse om pasinddragelse
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) anfører, at
lovforslagets henvisninger til politiets mulighed for at inddrage pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, synes at savne en nærmere præcisering,
idet paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, vedrører muligheden for at træffe afgørelse
over for både personer, der allerede er udrejst til konfliktområder, og over
21
for personer, der befinder sig i Danmark, men som formodes at have til
hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller for-
øge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Rigspolitiet bemærker, at der ses at være forskel i de kriterier, der skal
være opfyldt ved henholdsvis pasinddragelse i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, og de foreslåede bestemmelser om standsning af udbetaling af
offentlige ydelser. Det fremgår således af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at po-
litiet kan inddrage et allerede udstedt pas, når der er grund til at antage, at
den pågældende ”har til hensigt i udlandet at deltage” i aktiviteter, hvori-
mod de i lovforslaget foreslåede bestemmelser opererer med et kriterium
om, at udbetaling ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er
grund til at antage, at personen i udlandet ”deltager i aktiviteter”.
Som bemærket af Rigspolitiet er de foreslåede bestemmelser, som giver
hjemmel til at standse udbetalingen af offentlige ydelser, formuleret såle-
des, at udbetalingen af de omfattede offentlige ydelser ophører, hvis politi-
et træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen i
udlandet deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed mv. Udbetalingen af de omfattede offentlige ydelser kan
således alene standses, hvis politiet – efter at have fået rettens godkendel-
se, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt. – har truffet afgørelsen om pasind-
dragelse, mens den pågældende formodes at befinde sig i udlandet. Udbe-
talingen kan derimod ikke standses, hvis politiets afgørelse om pasinddra-
gelse træffes i forhold til en person, der på afgørelsestidspunktet formodes
at befinde sig i Danmark. Justitsministeriet har for at undgå enhver tvivl
om dette også i lovforslagets punkt 3.2.3.2.1 anført, at ydelsesstoppet kun
retter sig mod personer, som får inddraget deres pas, fordi der er grund-
lag for at antage, at de befinder sig i udlandet på afgørelsestidspunktet.
2.4.3. Sagsbehandlingen i forbindelse med sager om stop for udbeta-
ling af offentlige ydelser til fremmedkrigere
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) anfører, at
lovforslagets teknik, hvorefter standsningen af den offentlige ydelse sker
som refleksvirkning af politiets afgørelse om pasinddragelse, har væsentlig
betydning for spørgsmålet om partshøring. Det synes forudsat med forar-
bejderne til reglerne om pasinddragelse og bemærkningerne til lovforslaget
22
om stop for udbetaling af offentlige ydelser til fremmedkrigere, at det ofte
vil blive undladt at gennemføre en høring forud for afgørelsen om hen-
holdsvis pasinddragelse og om standsningen af udbetalingen af den offent-
lige ydelse. Det anføres, at det i visse situationer kan forekomme retssik-
kerhedsmæssigt betænkeligt at træffe afgørelse om standsning af den of-
fentlige ydelse uden en partshøring.
Rigspolitiet anfører, at det Rigspolitiet bekendt ikke hidtil har været en
fast bestanddel af politiets efterforskning i sager om inddragelse af pas at
afdække, om pasindehaveren modtager offentlige ydelser. For at imøde-
komme formålet med de foreslåede ændringer bør der imidlertid fremover
rutinemæssigt tilvejebringes oplysninger om vedkommendes indtægtsfor-
hold, eksempelvis via SKAT. Rigspolitiet vil derfor tage initiativ til at ud-
arbejde nærmere retningslinjer herfor, hvis lovforslaget vedtages. Det kan
som en alternativ løsning overvejes i stedet at indføre en pligt for politiet
til altid at underrette (alle) de udbetalende myndigheder, når der træffes en
administrativ afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, for at sikre, at fremmedkrigere i alle tilfælde får standset udbeta-
lingen af eventuelle offentlige ydelser.
Udbetaling Danmark bemærker generelt, at det er væsentligt for en smi-
dig håndtering af de foreslåede hjemler til at standse udbetalingen af of-
fentlige ydelser, at reglerne tydeligt indrettes, så Udbetaling Danmark ikke
skal partshøre, vurdere indrettelseshensyn, vurdere forældelse og begrunde
ond tro ved tilbagebetaling.
Udbetaling Danmark læser i den forbindelse lovforslaget således, at myn-
digheden skal lægge politiets eller anklagemyndighedens oplysninger
uprøvet til grund, herunder for hvilken periode, ydelsen skal stoppes eller
kræves tilbagebetalt. Udbetaling Danmark bemærker dog, at det ikke klart
fremgår af hjemlerne til at stoppe en ydelse, at det kan ske uden partshø-
ring mv. og anbefaler derfor, at dette direkte indføjes i lovteksten.
Udbetaling Danmark anfører endvidere, at myndigheden forstår de foreslå-
ede bestemmelser således, at der kan rettes krav om tilbagebetaling af ud-
betalte offentlige ydelser i situationer omfattet af den foreslåede ordning,
uanset om borgeren har været i ond tro om udbetalingen. Udbetaling Dan-
mark anbefaler, at dette forhold indføjes direkte i lovbestemmelserne og
uddybes i bemærkningerne.
23
Udbetaling Danmark bemærker endvidere, at der ikke ses at være taget
stilling til spørgsmål om forældelse og anbefaler, at der tages stilling til
dette spørgsmål i lovforslaget.
Udbetaling Danmark anfører desuden, at Ankestyrelsen i en række afgørel-
ser har udtalt, at der kun kan træffes afgørelse om stop af en ydelse, hvis
afgørelsen træffes ”betids” inden udbetalingsperiodens påbegyndelse. Ud-
betaling Danmark anbefaler derfor, at det præciseres, om Udbetaling Dan-
mark skal stoppe en ydelse, selvom udbetalingsperioden er påbegyndt.
Udbetaling Danmark finder det uklart, hvordan information om, at en ydel-
se igen kan udbetales, fordi ydelsesmodtageren ved fremmøde hos politiet
har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark, tilgår Udbetaling Dan-
mark. Endvidere finder Udbetaling Danmark det uklart, hvordan en per-
son, der f.eks. modtager dansk pension i Sverige, kan dokumentere sin til-
stedeværelse i Sverige for at kunne få sin danske pension udbetalt igen.
Udbetaling Danmark finder derfor, at der bør fastlægges en procedure for,
hvordan politiet og anklagemyndigheden giver Udbetaling Danmark be-
sked om afgørelser om inddragelse af pas.
Spørgsmålet om partshøring i sager, hvor udbetalingen af en offentlig
ydelse skal standses som følge af politiets afgørelse om pasinddragelse ef-
ter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod en person, der på afgørelsestidspunktet
befinder sig i udlandet, er nærmere omtalt i lovforslagets punkt 3.2.3.2.1.
Det fremgår heraf, at det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, at
der ikke er pligt til partshøring, hvis det efter oplysningernes eller vurde-
ringernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at
træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen tager
ifølge dens forarbejder, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 153,
navnlig sigte på tilfælde, hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de
yderligere oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens be-
handling, vil kunne korrigeres eller suppleres af den pågældende part, og
det heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses for påkrævet
at gennemføre en høring. Der skal endvidere foretages en bedømmelse af,
om parten kan antages at have mulighed for ved tilvejebringelse af yderli-
gere oplysninger at afsvække den pågældende oplysnings betydning for sa-
gens afgørelse. Den udbetalende myndighed skal træffe afgørelse om ydel-
sesstop alene på baggrund af en oplysning om, at politiet har truffet afgø-
relse om pasinddragelse mod en person i udlandet. Denne afgørelse kan
politiet desuden kun træffe efter forhåndsgodkendelse af domstolene. Det
vurderes derfor som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at de udbetalen-
24
de myndigheder træffer afgørelse i sådanne sager uden at partshøre ydel-
sesmodtageren om, at de udbetalende myndigheder er kommet i besiddelse
af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Spørgsmålet om partshøring i sager, hvor der på baggrund af en endelig
straffedom for overtrædelse af relevante bestemmelser i straffeloven og
pasloven vil skulle træffes afgørelse om tilbagebetaling af allerede udbe-
talte offentlige ydelser, er nærmere omtalt i lovforslagets punkt 3.2.3.3.
Det fremgår heraf, at den udbetalende myndighed vil skulle træffe afgørel-
se om tilbagebetaling alene på baggrund af en oplysning om, at den på-
gældende ved endelig dom er fundet skyldig i et af de af ordningen omfat-
tede strafbare forhold. Det vurderes derfor som udgangspunkt at være
ubetænkeligt, at de udbetalende myndigheder, jf. forvaltningslovens § 19,
stk. 2, nr. 1, træffer afgørelse i sådanne sager uden at partshøre ydelses-
modtageren om, at de udbetalende myndigheder er kommet i besiddelse af
oplysninger om, at den pågældende ved endelig dom er fundet skyldig i et
af de af ordningen omfattede strafbare forhold.
Som det fremgår af de refererede afsnit i lovforslagets punkt 3.2.3.2.1 og
3.2.3.3, følger det af de almindelige forvaltningsretlige regler, at de udbe-
talende myndigheders afgørelse som udgangspunkt kan træffes uden at fo-
retage partshøring af ydelsesmodtageren om, at den udbetalende myndig-
hed har fået oplysninger fra politiet eller anklagemyndigheden. Justitsmi-
nisteriet finder bl.a. set i det lys ikke anledning til at fravige de almindeli-
ge forvaltningsretlige partshøringsregler.
Det bemærkes dog, at det fremgår af lovforslagets punkt 3.2.3.2.1 og
3.2.3.3 samt bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 5 og 6 (om arbejds-
løshedsdagpenge og efterløn), at det for så vidt angår arbejdsløshedskas-
serne, der ikke er omfattet af forvaltningsloven, vil blive fastsat i bekendt-
gørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskasser-
nes sagsbehandling og afgørelser, at arbejdsløshedskassen kan træffe af-
gørelse om ydelsesstop eller tilbagebetaling i de omfattede situationer
uden forudgående partshøring, såfremt lovforslaget vedtages.
I forhold til spørgsmålet om partshøring bemærkes det endvidere mere ge-
nerelt, at der i forbindelse med både domstolsbehandlingen af politiets af-
gørelse om pasinddragelse og under en straffesag for overtrædelse af de
ovenfor nævnte straffelovsbestemmelser mv. vil blive beskikket en advokat
for ydelsesmodtageren, der vil have mulighed for at varetage ydelsesmod-
25
tagerens interesser i forhold til den afgørelse, som ligger til grund for den
udbetalende myndigheds senere afgørelse om at standse udbetalingen af
offentlige ydelser eller om at kræve allerede udbetalte offentlige ydelser
tilbagebetalt.
For så vidt angår spørgsmålet om tilbagebetaling bemærkes det, at kravet
efter lovforslaget følger direkte af, at det ved endelig dom er konstateret,
at den pågældende – ved at have begået et strafbart forhold – har modta-
get en ydelse i strid med betingelserne herfor i en periode, som fremgår af
dommen. Den udbetalende myndighed vil således – efter orientering af an-
klagemyndigheden om den pågældende dom – alene på dette grundlag
skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser. Justitsministeriet har
imidlertid for en god ordens skyld udtrykkeligt anført i lovforslagets punkt
3.2.3.3 (om tilbagebetaling af udbetalte ydelser), at ovenstående bl.a. in-
debærer, at der vil skulle træffes afgørelse om tilbagebetaling, uanset om
ydelsesmodtageren var bekendt med, at man ikke har ret til de af lovforsla-
get omfattede offentlige ydelser, mens man overtræder straffelovens § 101
a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlan-
det, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konflikt-
områder, eller er i udlandet i strid med et udrejseforbud, der er fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.
Det kan endvidere – for så vidt angår Udbetaling Danmarks bemærkning
om, at det bør præciseres, om ydelsen skal stoppes, selvom ydelsesperio-
den er påbegyndt – oplyses, at det tidspunkt, fra hvilket udbetalingen af
ydelsen kan standses, fremgår direkte af lovteksten i de enkelte ydelseslo-
ve, og at det kun er fremtidige udbetalinger, der kan standses. Ydelser, der
allerede er udbetalt, kan kræves tilbagebetalt i overensstemmelse med lov-
forslagets bestemmelser herom.
Det kan desuden – for så vidt angår Udbetaling Danmarks bemærkning
om, at der i lovforslaget bør fastlægges en procedure for, hvordan politiet
og anklagemyndigheden giver relevante oplysninger til Udbetaling Dan-
mark – oplyses, at spørgsmålet om udveksling af oplysninger mellem myn-
dighederne, vil blive aftalt og koordineret med de relevante myndigheder.
For så vidt angår Rigspolitiets bemærkning om, at det som alternativ løs-
ning kan overvejes at indføre en pligt for politiet til altid at underrette (al-
le) de udbetalende myndigheder, når der træffes en administrativ afgørelse
om pasinddragelse, finder Justitsministeriet, at sådanne oplysninger kun
bør gives til de myndigheder, der har behov for at modtage dem. Justitsmi-
26
nisteriet finder på den baggrund – som det fremgår af de foreslåede vide-
regivelsesregler i de enkelte ydelseslove – at det bør stilles som en betin-
gelse for videregivelse af oplysninger til de udbetalende myndigheder, at
politiet har en formodning om, at den pågældende person modtager en of-
fentlig ydelse fra den konkrete udbetalende myndighed, som oplysningerne
videregives til. Justitsministeriet har noteret sig, at Rigspolitiet vil udstede
retningslinjer om rutinemæssigt at tilvejebringe oplysninger om ydelses-
modtageres indtægtsforhold, hvis lovforslaget vedtages.
For så vidt angår Udbetaling Danmarks bemærkning om, at det i lovfor-
slaget er uklart, hvordan en person, der f.eks. modtager dansk pension i
Sverige, kan dokumentere sin tilstedeværelse i Sverige for at kunne få sin
danske pension udbetalt igen, bemærkes det, at det i de relevante ydelses-
love foreslås fastsat som betingelse for fornyet udbetaling af de omfattede
offentlige ydelser, at ydelsesmodtageren dokumenterer sin tilstedeværelse i
Danmark ved fremmøde hos politiet. En ydelsesmodtager vil således ikke
med de foreslåede bestemmelser kunne få udbetalt offentlige ydelser på ny
ved at dokumentere sin tilstedeværelse i Sverige.
Justitsministeriet skal endelig bemærke, at ministeriet ikke finder anled-
ning til i lovforslaget at adressere særlige spørgsmål om forældelse, idet
de almindelige forældelsesregler vil finde anvendelse.
2.4.4. Persondataretlige aspekter
Datatilsynet forudsætter, at politiet og anklagemyndigheden foretager den
fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildleden-
de oplysninger i forbindelse med videregivelse af oplysninger til de rele-
vante udbetalende myndigheder.
Datatilsynet bemærker endvidere, at det bør præciseres i bemærkningerne
til den foreslåede bestemmelse i § 10 e i lov om aktiv socialpolitik (lovfor-
slagets § 8, nr. 1), om videregivelse af oplysninger fra en tidligere op-
holdskommune til den nuværende opholdskommune vurderes at være i
overensstemmelse med persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.
Datatilsynet bemærker desuden, at det i tilfælde, hvor oplysninger ikke er
indsamlet hos den registrerede, følger af persondatalovens § 29, stk. 1, at
det påhviler den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registrerin-
gen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til
tredjemand, senest når videregivelsen finder sted, at give den registrerede
27
meddelelse om den dataansvarliges eller dennes repræsentants identitet
samt formålet med behandlingen. Den dataansvarlige skal endvidere give
meddelelse om alle yderligere oplysninger, der efter forholdets særlige
omstændigheder er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine
interesser, herunder f.eks. indsamlede oplysningstyper og kategorier af
eventuelle modtagere af oplysningerne. Det gælder imidlertid ikke, hvis
den registrerede allerede er bekendt med de nævnte oplysninger, eller hvis
registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller be-
stemmelser fastsat i henhold til lov. Det er umiddelbart Datatilsynets op-
fattelse, at det bør fremgå af lovforslaget, om de udbetalende myndighe-
ders registrering af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og om videregivelsen af op-
lysningerne fra politiet til de udbetalende myndigheder er udtrykkeligt
fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, samt om de ud-
betalende myndigheder derfor i disse situationer er undtaget fra oplys-
ningspligten efter persondatalovens § 29, stk. 1.
De oplysninger, som med den foreslåede ordning vil skulle videregives fra
politiet og anklagemyndigheden til de udbetalende myndigheder, er oplys-
ninger om, at politiet har truffet en administrativ afgørelse (som ved ken-
delse er blevet forhåndsgodkendt af retten) samt oplysninger om, at der er
afsagt en endelig straffedom mod en konkret person, som formodes at
modtage eller have modtaget offentlige ydelser. De pågældende oplysnin-
ger vil kun kunne videregives til en udbetalende myndighed, hvis politiet
eller anklagemyndigheden har en formodning om, at den person, der vide-
regives oplysninger om, modtager eller har modtaget ydelser, som udbeta-
les af den pågældende myndighed. Justitsministeriet finder på den bag-
grund ikke, at den foreslåede ordning indebærer særlige risici for, at der
behandles urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med videre-
givelsen af oplysninger til de relevante udbetalende myndigheder.
I lyset af Datatilsynets høringssvar er bemærkningerne til lovforslagets §
8, nr. 1, (til den foreslåede § 10 e i lov om aktiv socialpolitik) udbygget,
således at det bl.a. fremgår, at den foreslåede bestemmelse indebærer, at
opholdskommunen uden personens samtykke kan anmode om, at den tidli-
gere opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter de fore-
slåede §§ 10 b og 10 c, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til
opholdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse ef-
ter de nævnte bestemmelser, hvis en person ikke giver samtykke til, at op-
lysningerne kan indhentes. Det bemærkes i den forbindelse, at persondata-
loven ifølge lovens forarbejder ikke regulerer spørgsmålet om indhentning
28
af oplysninger i ansøgningssager eller om pligt til videregivelse af oplys-
ninger, jf. herved punkt 4.2.11.3 i lovforslag nr. L 147 af 9. december
1999.
I lyset af Datatilsynets høringssvar er bemærkningerne i lovforslagets
punkt 3.2.3.2.1 endvidere blevet udbygget, så det udtrykkeligt fremgår, at
såvel den udbetalende myndigheds registrering af oplysninger med henblik
på at træffe afgørelser efter de foreslåede nye bestemmelser i lovforslagets
§§ 2-13 som henholdsvis politiets og anklagemyndighedens videregivelse
af oplysninger efter lovforslaget er en lovmæssig forpligtelse, og at hver-
ken de udbetalende myndigheder, politiet eller anklagemyndigheden som
følge heraf skal give oplysninger til den registrerede ydelsesmodtager efter
persondatalovens § 29, stk. 1, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.
2.4.5. Særligt om familieydelser og barselsdagpenge
Retspolitisk Forening anfører, at lovforslaget indeholder ændringer i lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en
børne- og ungeydelse. De ydelser, som reguleres af disse love, tilkommer
børn med henblik på at sikre disses forsørgelse. Disse bestemmelser bør
derfor ifølge foreningen udgå af lovforslaget, medmindre ydelserne angår
mindreårige, hvis pas er inddraget i henhold til paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Udbetaling Danmark anfører i forhold til de foreslåede ændringer i lov
om en børne- og ungeydelse (lovforslagets § 13), at en forælder, der ophol-
der sig i udlandet, sjældent vil være ydelsesmodtager, idet børne- og un-
geydelsen som udgangspunkt udbetales til barnets mor eller, hvis forældre-
ne ikke bor sammen, til den af forældrene, som barnet er bopælsregistreret
hos. Udbetaling Danmark bemærker endvidere, at de foreslåede bestem-
melser i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
(lovforslagets § 10) og lov om en børne- og ungeydelse (lovforslagets §
13) er formuleret forskelligt, idet der i de foreslåede bestemmelser i lov
om en børne- og ungeydelse står, at ”udbetalingen ophører”, mens der i de
foreslåede bestemmelser i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag står, at ”retten ophører”.
For så vidt angår barselsdagpenge anfører Udbetaling Danmark, at der på
barselsområdet er særlige situationer, hvor der kan opstå tvivl om lovfor-
slagets afledte konsekvenser. Eksempelvis fremgår det ifølge Udbetaling
Danmark ikke klart, om en dom eller afgørelse rettet mod den ene forælder
vil kunne påvirke den anden forælders ret til barselsdagpenge. Det er ek-
29
sempelvis aktuelt i forhold til delingen af forældreorlov mellem forældrene
eller i forhold til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn. Det vil på
denne baggrund være hensigtsmæssigt, hvis der indføres bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser om, hvad de afledte konsekvenser i
forhold til bl.a. disse spørgsmål vil være efter de nye regler. Dette vil også
være hensigtsmæssigt at præcisere i forhold til det beskæftigelseskrav, der
gælder på barselsområdet, og som skal være opfyldt i en periode forud for
orloven for at få ret til barselsdagpenge.
Som det fremgår af lovforslagets punkt 3.2.2.2, finder regeringen, at bl.a.
børnetilskud og børne- og ungeydelse – som adskiller sig fra de andre
ydelser i lovforslaget ved at kunne udbetales til en bredere kreds end blot
modtageren af ydelsen – bør omfattes af ordningen, da sådanne ydelser
også kan være med til at finansiere fremmedkrigeres ophold i konfliktom-
råder. Selvom ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag (som foreslås omfattet af ordningen, jf. lovforslagets § 10)
og ydelser efter lov om en børne- og ungeydelse (som foreslås omfattet af
ordningen, jf. lovforslagets § 13) udbetales til en bredere kreds end blot
modtageren af ydelsen, er det således regeringens opfattelse, at også så-
danne ydelser kan være med til at finansiere fremmedkrigeres ophold i
konfliktområder, og at udbetalingen af også sådanne ydelser derfor frem-
over skal kunne standses eller kræves tilbagebetalt.
Udbetaling af tilskud efter §§ 2-4 og 10 a i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag (ordinært, ekstra og særligt børne-
tilskud samt flerbørnstilskud), er primært målrettet børn af enlige forsør-
gere og tilkommer barnet. Det foreslås derfor med lovforslagets § 10, nr. 1
(forslaget til nyt § 10 h, stk. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag), at udbetalingen af sådanne tilskud kun ophører, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af barnets pas. Det er således ef-
ter regeringens opfattelse ikke foreneligt med formålet med reglerne om
børnetilskud at stoppe udbetalingen af børnetilskud til barnet, hvis barnets
forældre får inddraget passet. I overensstemmelse hermed foreslås det, at
udbetalingen af tilskuddet til barnet fortsætter, selvom den forælder, som
får udbetalt børnetilskuddet på vegne af barnet, får inddraget passet. Til-
skuddet kan i sådanne tilfælde udbetales til andre, herunder til barnet selv,
efter reglerne i §§ 8 og 9 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets §
10, nr. 1 (vedrørende § 10 h, stk. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag).
30
Regeringen er enig i, at lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag (lovforslagets § 10) og lov om en børne- og ungeydelse (lov-
forslagets § 13) bør være udformet ens i forhold til, om retten til tilskuddet
ophører, eller om udbetalingen ophører, herunder fordi der gælder samme
betingelser for optjening i de to love. Regeringen har på den baggrund ju-
steret lovteksten og bemærkningerne i lovforslagets § 10, nr. 1 (de foreslå-
ede bestemmelser i §§ 10 h og i), så det fremgår, at det er udbetalingen af
børnetilskud – og ikke retten til tilskuddet – som ophører.
For så vidt angår lovforslagets § 13 vedrørende lov om en børne- og un-
geydelse bemærkes det, at lovforslaget er udformet, så udbetalingen af
børne- og ungeydelse ophører, hvis modtageren eller det barn, ydelsen ud-
betales for, udrejser som fremmedkriger. Børne- og ungeydelsen udbetales
som udgangspunkt til barnets mor, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydel-
se. Bl.a. i lyset af høringssvarene er lovforslagets § 13 justeret, så det klart
fremgår, at ydelser efter lov om en børne- og ungeydelse vil blive udbetalt
til den person, som barnet bor hos, hvis den ene forælder udrejser som
fremmedkriger, men den anden bliver i Danmark med barnet. Der foreslås
i den forbindelse endvidere fastsat en regel om, at Udbetaling Danmark
kan bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet selv, hvis
det skønnes bedst for barnet. Det er regeringens opfattelse, at der med den
foreslåede ordning i lov om en børne- og ungeydelse er fundet en passende
balance mellem de involverede hensyn, således at myndighederne på den
ene side sikres mulighed for at standse udbetalingen af offentlige ydelser,
herunder børne- og ungeydelse, til fremmedkrigere under deres ophold i
konfliktområder, men at der på den anden side ikke gøres indgreb i forsør-
gelsesgrundlaget for personer, der ikke er udrejst som fremmedkrigere.
Med lovforslaget foreslås i barselslovens § 49 a, stk. 1, at sikre hjemmel
til, at barselsdagpenge, der er udbetalt til personer, der ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller over-
trædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. §
5, stk. 1, kan kræves tilbagebetalt for den periode, personen er dømt for
overtrædelse af bestemmelserne.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af barsels-
dagpenge udbetalt til personen for den periode, hvor personen er dømt for
overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. den foreslåede § 49 a, stk. 2,
i barselsloven. Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse alene på bag-
grund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.
31
Det er alene udbetalte barselsdagpenge til den barslende selv, Udbetaling
Danmark kan kræve tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelse, og ik-
ke en refusion udbetalt til personens arbejdsgiver, hvis arbejdsgiver har
udbetalt løn under barselsfraværet.
Forslaget indebærer således f.eks., at en person, der har modtaget barsels-
dagpenge fra den 1. januar til den 31. juli 2018, og som efterfølgende i au-
gust 2018 bliver dømt for at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser i
perioden fra den 1. marts til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale barsels-
dagpenge udbetalt til personen for perioden fra den 1. marts til den 12. ju-
ni 2018.
En sådan tilbagebetalingssag vil medføre, at Udbetaling Danmark må
overveje og tage stilling til, om der er grundlag for – efter de almindelige
tilbagebetalingsregler i barselslovens § 49 – at rejse et tilbagebetalings-
krav for de øvrige perioder, dvs. i ovennævnte eksempel for januar, febru-
ar og fra 13. juni til den 31. juli 2018. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
det kan godtgøres, at personen i disse perioder har befundet sig i et andet
land end barnet.
Hvis Udbetaling Danmark i eksemplet når frem til, at der ikke er grundlag
for tilbagebetaling af barselsdagpenge for perioden fra 13. juni til den 31.
juli 2018 efter de almindelige tilbagebetalingsregler i barselslovens § 49,
skal der ikke foretages yderligere i forhold til barselsdagpenge udbetalt
for denne periode.
I hvilket omfang et tilbagebetalingskrav vil påvirke den anden forælders
ret til barselsdagpenge for en fraværsperiode, afhænger af de konkrete
omstændigheder i afholdelsen af orloven mellem forældrene og vil følge
den praksis, der i dag gælder i almindelige tilbagebetalingssager på bar-
selsdagpengeområdet.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I det fremsatte lovforslag er der navnlig foretaget følgende ændringer i for-
hold til det udkast, der har været sendt i høring:
- De foreslåede bestemmelser om deltagelse i et af Kriminalforsorgen
fastsat program som betingelse for prøveløsladelse sammenskrives
med en række tilsvarende bestemmelser i forslag til lov om ændring af
32
straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov
om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekri-
minalitet), der forventes fremsat den 26. april 2017. På den baggrund
er de foreslåede ændringer af straffelovens § 38, stk. 4, samt §§ 39, 40
a, 41 og 42 udgået af lovforslaget.
- Den foreslåede ændring af straffelovens § 114 e om fremme af terror-
virksomhed er udgået af lovforslaget.
- Den foreslåede § 791 d om blokering af hjemmesider er justeret, såle-
des at den alene omfatter overtrædelser af straffelovens §§ 114-114 i,
119 eller 119 a.
- Den foreslåede § 791 d, stk. 4, om blokering af hjemmesider er juste-
ret, så det fremgår, at det påhviler udbydere af elektroniske kommuni-
kationsnet og -tjenester og administratorer af internetdomæner at bistå
politiet ved gennemførelsen af kendelser efter bestemmelsens stk. 2.
- Den foreslåede § 791 d om blokering af hjemmesider er justeret, såle-
des at der er indsat et nyt stykke (§ 791 d, stk. 5), hvoraf det fremgår,
at hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter anmodning her-
om, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for retten. Retten afgør
ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.
- Det er anført i bemærkningerne til lovforslagets punkt 3.1.3, at Justits-
ministeriet vil foretage en evaluering af erfaringerne med den foreslåe-
de mulighed for at blokere adgangen til en hjemmeside. Det tilstræbes,
at evalueringen gennemføres 3 år efter lovforslagets ikrafttræden.
- Det er udtrykkeligt anført i bemærkningerne i lovforslagets punkt
3.2.3.2.1, at de foreslåede bestemmelser om ydelsesstop kun retter sig
mod personer, som får inddraget deres pas, fordi der er grundlag for at
antage, at de befinder sig i udlandet på afgørelsestidspunktet.
- Bemærkningerne i lovforslagets punkt 3.2.3.2.1 er blevet udbygget, så
det fremgår, at såvel den udbetalende myndigheds registrering af op-
lysninger med henblik på at træffe afgørelser efter de foreslåede nye
bestemmelser i lovforslagets §§ 2-13 som henholdsvis politiets og an-
klagemyndighedens videregivelse af oplysninger med lovforslaget fast-
lægges som en lovmæssig forpligtelse, og at hverken de udbetalende
myndigheder, politiet eller anklagemyndigheden som følge heraf skal
give oplysninger til den registrerede ydelsesmodtager efter persondata-
lovens § 29, stk. 1, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.
- Det er udtrykkeligt anført i bemærkningerne i lovforslagets punkt
3.2.3.3, at den foreslåede ordning indebærer, at der vil skulle træffes
afgørelse om tilbagebetaling, uanset om ydelsesmodtageren var be-
kendt med, at man ikke har ret til de af lovforslaget omfattede offentli-
ge ydelser i en periode, hvor man overtræder straffelovens § 101 a, stk.
33
1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet,
og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konflikt-
områder, eller er i udlandet i strid med et udrejseforbud, der er fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.
- Bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 4, nr. 6 og 7, §
7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 11, nr. 4, og § 12, nr. 1, er udbygget med eksemp-
ler på, hvor stort et tilbagebetalingskrav der efter de pågældende ydel-
seslove kan rettes mod en person, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og op-
holdsforbud i udpegede konfliktområder, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, og som har modtaget offentlige ydel-
ser i perioden.
- Bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1, (til den foreslåede § 10 e i
lov om aktiv socialpolitik) er blevet udbygget, således at det bl.a. frem-
går, at den foreslåede bestemmelse indebærer, at opholdskommunen
uden personens samtykke kan anmode om, at den tidligere op-
holdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter de foreslå-
ede §§ 10 b og 10 c, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til
opholdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørel-
se efter de nævnte bestemmelser, hvis en person ikke giver samtykke
til, at oplysningerne kan indhentes.
- De foreslåede bestemmelser i §§ 10 h og i i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag (lovforslagets § 10, nr. 1) er ju-
steret, så det fremgår, at det er udbetalingen og ikke retten til børne-
tilskud, som ophører i de i lovforslaget angivne situationer.
- De foreslåede bestemmelser i §§ 4 a og b i lov om en børne- og ungey-
delse (lovforslagets § 13, nr. 1) er justeret, så det klart fremgår, at der
er hjemmel til at udbetale ydelsen til den person, som barnet bor hos.
Der foreslås i den forbindelse endvidere fastsat en regel om, at Udbeta-
ling Danmark kan bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales
til barnet selv, hvis det skønnes bedst for barnet.
Der er endvidere foretaget en række øvrige præciseringer af lovforslagets
bemærkninger i forhold til det udkast til lovforslag, som har været sendt i
høring. Endelig er der foretaget en række redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i forhold til det lovforslag, der har været sendt i høring, herunder
mindre justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.


Retsudvalget
2016-17
L
192
Bilag
1
Offentligt