L 182 - svar på spm. 1 om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.). (Spørgsmål 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.). (Spørgsmål 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for befordringsgodtgørelse under integrationsgrunduddannelse). (Spørgsmål 1)
Aktører:
Svar på L 182 spørgsmål 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L182/spm/1/svar/1402601/1750275.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 182 - Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi- produkter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrund- lag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til til- bagebetaling af tingslysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.) Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 21. april 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Karsten Lauritzen / Søren Schou 2. maj 2017 J.nr. 2017 - 128 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2016-17 L 182 , L 182 A , L 182 B Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag om deling af lovforslaget, således at den del af lovforslaget, der omhandler dækning af transportudgifter for udlændinge i forbindelse med deltagelse i skoleuddannelse under integrationsgrunduddannelsen udskil- les i et selvstændigt lovforslag. Svar Jeg vil gerne yde teknisk bistand til et ændringsforslag om deling af lovforslaget i to dele. Jeg vil ikke stille mig i vejen for en deling af lovforslaget. Jeg bemærker dog i den forbin- delse, at den del af lovforslaget, der ønskes udskilt, alene indebærer en rettelse af en fejl, og at det bør være muligt at foretage fejlrettelser uden krav om deling. Det er muligt på anden måde end ved deling af lovforslaget at tilkendegive, at accept af en fejlrettelse i et regelsæt ikke er ensbetydende med en positiv holdning til de pågældende regler, fx ved af- givelse af et betænkningsbidrag til lovforslaget. Det ønskede ændringsforslag kan se ud som følgende: a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lig- ningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Til- retning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befor- dringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.)« omfattende §§ 1-4, § 5, nr. 2, §§ 6-10 og § 11, stk. 1-3 og 5. B. »Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for befordringsgodtgørelse under integrationsgrunduddannelse)« omfattende § 5, nr. 1, og § 11, stk. 1 og 4. [Forslag om deling af lovforslaget] b Ændringsforslag til det under A nævnte forslag Til § 11 2) I stk. 5 udgår », nr. 2,«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] Side 3 af 3 c Ændringsforslag til det under B nævnte forslag Til § 11 3) Paragraffen affattes således: »§ 11 Loven træder i kraft den 1. juli 2017 og har virkning fra og med indkomståret 2016.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene forslag (A) vedrører tilretning af el- patronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysnings- afgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v. Det andet forslag (B) vedrører skattefrihed for befordringsgodtgørelse under integrations- grunduddannelse. Til nr. 2 og 3 Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om deling af lovforslaget i to forslag, jf. ændringsforslag nr. 1.