L 141 - svar på spm. 6 om en enkelt grundejer ved en privat fællesvej har vetoret med hensyn til etablering af en bilfri zone, herunder en midlertidig bilfri zone, også uanset i tilfælde af, at den pågældendes grundejerforening, hvis en sådan findes, har accepteret etableringen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Tidsbegrænset parkering, oprettelse af klagenævn, vejmyndighedens mulighed for at overtage parkeringskontrollen m.v.). (Spørgsmål 6)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Tidsbegrænset parkering, vejmyndighedens mulighed for at overtage parkeringskontrollen m.v.). (Spørgsmål 6)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Oprettelse af klagenævn). (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
- Stiller: Henning Hyllested
TRU L 141 - Spørgsmål 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L141/spm/6/svar/1402491/1750005.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 01. maj 2017 2016-3152 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 25. april 2017 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 141 – Forslag til lov om ændring af færdsels- loven, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra med- lem af udvalget Henning Hyllested (EL). Spørgsmål nr. 6: Har en enkelt grundejer ved en privat fællesvej vetoret med hensyn til etable- ring af en bilfri zone, herunder en midlertidig bilfri zone, også uanset i tilfælde af, at den pågældendes grundejerforening, hvis en sådan findes, har accepteret etableringen? Svar: Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, at der med grundejere forstås den personkreds, som privatretligt er berettiget til at disponere over det pågældende færdselsareal, som kommunalbestyrelsen planlægger at regulere. I forhold til det enkelte projekt er det en privatretlig vurdering, hvilke grundejere der er omfattet af samtykkekravet, herunder om eksempelvis en grundejerfor- ening eller et vejlaug kan repræsentere disse. Såfremt en grundejerforening eller et vejlaug ifølge sine vedtægter har mulig- hed for at give et samtykke på sine medlemmers vegne, vil afstemningsreglerne i vedtægterne være bindende for medlemmerne. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem en grundejerforening/vejlaug og et medlem vil det være en privatretlig vurdering, om foreningen eller lauget kan samtykke på vegne af sine medlemmer. En sådan privatretlig tvist ville i sidste ende skulle vurderes af domstolene. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, Transport-, Bygnings- L 141 , L 141 A , L 141 B Offentligt