Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2017

Redegørelse nr. R 12 (28/4 2017) Folketinget 2016-17
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2017 af 28/4
17.
(Redegørelse nr. R 12).
Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):
1. INDLEDNING
Regeringen har fokus på at skabe vækst og udvikling i hele
Danmark, der er en af hovedvejene til et friere, rigere og mere
trygt Danmark. Regeringen vil derfor fjerne barrierer, der
bremser vækst, og modvirker fremgang i hele landet. Dette
skal bidrage til realisering af regeringens ambitiøse målsæt-
ning for landdistrikterne og områderne uden for de større by-
er.
Vækst og udvikling i hele Danmark kræver et stærkt fokus
på at fjerne de barrierer, der i dag hindrer fremgang uden for
de største byer. Den virketrang og vilje til at skabe vækst og
udvikling, som findes hos virksomheder og borgere i alle
dele af landet, skal have rum til at udfolde sig. Og hverdagen
skal kunne fungere i praksis, også der hvor Danmark bliver
tyndere befolket.
Det starter med, at der skal være noget at leve af. Derfor
ønsker regeringen at fremme de erhverv, der i særlig grad er
repræsenteret uden for de større byer og i landdistrikterne,
for eksempel produktion, landbrug og fødevarer samt turis-
me.
Fem veje til vækst og udvikling
Regeringens strategi for et mere sammenhængende Danmark
bygger på fem veje til vækst og udvikling. Der er tale om en
flerstrenget strategi, der sætter ind på en række områder, som
hver især bidrager til at skabe vækst og udvikling i hele lan-
det, se figur.1.1.
En lang række nye initiativer er gennemført – og flere er på vej
Sidste års regional- og Landdistriktspolitiske redegørelse vi-
ste flere positive tendenser i områderne uden for de større
byer. Beskæftigelsen steg ikke alene omkring de store byer,
men også andre steder i landet. Samtidig var befolkningstal-
let stigende i flere af de kommuner, som tidligere havde haft
2
et fald. Hussalg og realkreditudlånet i områderne uden for de
store byer viste også tegn på, at flere dele af landet var inde i
en god udvikling.
Dette års redegørelse understøtter dette billede, og det for-
nemmes, at landdistrikter og områder uden for de store byer
er på vej mod nye tider. Beskæftigelsen er stigende i mange af
landets kommuner, og de nyeste tal for eksempelvis boligsalg
og befolkningstal understøtter den spirende optimisme.
Siden det samlede udspil om Vækst og udvikling i hele
Danmark blev fremlagt i november 2015, har regeringen ar-
bejdet på at få de mere end 120 initiativer ud at virke. Der er
indgået en række politiske aftaler og som det fremgår af rede-
gørelsens bilag 1, er over halvdelen af initiativerne fra udspil-
let allerede gennemført. Cirka en fjerdedel er under behand-
ling i Folketinget, og den resterende fjerdedel er ved at blive
gennemført.
Eksempelvis har erhvervsministeren i januar 2017 fremsat
forslag til modernisering af planloven. Formålet med moder-
niseringen er at give kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling
med fortsat beskyttelse af landskaber, natur og miljø. Lovfor-
slaget indeholder på den baggrund en række ændringer af
rammerne for kommunernes fysiske planlægning, der giver
væsentlige nye vækst- og udviklingsmuligheder, herunder en
række nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne. Lovfor-
slaget forventes at træde i kraft senere på året.
Regeringen har endvidere indgået en aftale om en fødeva-
re- og landbrugspakke, som afvikler en række barrierer for
udvidelse af råvaregrundlaget og øget produktion, herunder
udfasning af reducerede gødskningsnormer. Fødevare- og
landbrugserhvervet er en af forudsætningerne for vækst
uden for de større byer og i landdistrikterne.
Der er dermed blevet indgået en række store politiske afta-
ler som led i udspillet Vækst og udvikling i hele Danmark,
hvoraf planloven samt Fødevare- og landbrugspakken samlet
bidrager med størstedelen af udspillets BNP-effekt på op
mod 2½ mia. kr.
Endelig er der planen om udflytning af knap 3.900 statsli-
ge arbejdspladser, der fordeles over hele Danmark. Formålet
med udflytningen er at skabe en bedre balance i Danmark, li-
gesom udflytningen kan bidrage til at stimulere udviklingen
i de områder, institutionerne bliver placeret i. Mere end 1.100
arbejdspladser er allerede flyttet, og udflytningen fortsætter i
den kommende tid og følger overordnet set tidsplanen.
Men selvom regeringen har leveret en række konkrete ini-
tiativer, så er vi ikke i mål. For de nye muligheder skal gribes
for at føre til vækst og udvikling lokalt. Der er behov for det
aktive engagement fra både borgere og virksomheder, så det
fortsat vil være attraktivt at bo og leve i hele Danmark.
2. VÆKST I STORE DELE AF LANDET
I forlængelse af regeringens ønske om at understøtte langsig-
tet vækst og udvikling i hele Danmark beskriver dette kapitel
situationen og udviklingen i de danske kommuner på en
række faktorer, der spiller en rolle for mulighederne for at
skabe vækst. Det er beskæftigelse, erhvervsstruktur, demo-
grafi, bosætningsmønstre, boligmarked og bredbåndsdæk-
ning med et særligt fokus på landdistrikter, områder udenfor
de større byer samt de små øer.
2.1 Beskæftigelse og erhverv
Beskæftigelsen var for få år siden faldende i store dele af lan-
det, men faldet er nu afløst af en stigning i størstedelen af
kommunerne. Stigningen i beskæftigelsen skete først i de sto-
re byer, men siden har andre områder – for eksempel store
dele af Sjælland også været genstand for en stigning i beskæf-
tigelsen, se figur 2.1.
En stigning i beskæftigelsen kan være udtryk for nye jobs,
resultatet af forskellige arbejdsmarkedsindsatser eller en situ-
ation, hvor antallet af beskæftigede tilflyttere er højere end
antallet af beskæftigede fraflyttere.
Der er dog fortsat områder, der er præget af et fald i be-
skæftigelsen. Det gælder for Nord- og Nordvestjylland, det
sydlige Danmark og ø-kommunerne1. I de fleste af disse
kommuner er faldet dog knapt så kraftigt, som det har været.
Det er værd at bemærke, at der i høj grad er sammenfald
mellem kommuner, der oplever fald i beskæftigelsen og kom-
muner, der oplever et fald i befolkningstallet, se figur 2.1 og
2.8.
1
Til ø-kommunerne henregnes i denne publikation Langeland,
Ærø, Samsø, Læsø, Fanø og Bornholm.
3
Ledighed
Den gennemsnitlige ledighedsprocent for hele landet var i
2016 4,2 pct2
. I store dele af landdistrikterne og områderne
udenfor de store byer lå ledigheden lavere. Eksempelvis er le-
digheden i Vest- og Midtjylland samt på Syddjurs blandt de
laveste i landet. De højeste ledighedsprocenter ses i flere ho-
vedstadskommuner, ø-kommunerne, på Sydsjælland, Lol-
land-Falster og Fyn, se figur 2.2.
En stadig lavere ledighed giver ikke nødvendigvis i sig
selv en indikation på et områdes potentiale for vækst og ud-
vikling. Det kan for eksempel også afspejle en situation, hvor
der er større fraflytning end tilflytning af ledige, ligesom lav
ledighed kan være et udtryk for ubesatte stillinger.
2
Danmarks Statistik. Tallet angiver den gennemsnitlige månedlige
ledighedsprocent for 2016.
4
Andelen af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i
befolkningen kan ses som en indikator på, hvor stor en del af
befolkningen, der står udenfor arbejdsmarkedet – også selv-
om der skabes nye jobs. Koncentrationen af førtidspensioni-
ster og kontanthjælpsmodtagere er størst i kommunerne om-
kring Storebælt og på Lolland-Falster samt i ø-kommunerne,
mens den er lavest omkring hovedstadsområdet og i Nord-
sjælland, se figur 2.3.
På Sjælland synes der at være en tendens til at befolknin-
gen deles socialt, så andelen af kontanthjælpsmodtagere og
førtidspensionister stiger i takt med afstanden til Hoved-
stadsområdet.
Erhvervsstruktur
Erhvervsstrukturen i Danmark varierer fra kommune til
kommune. Landbrugs- og fødevareerhvervet er et af de er-
hvervsområder, hvor danske virksomheder står stærkt inter-
nationalt. Disse erhverv er typisk placeret i områder uden for
de større byer. Ligeledes spiller industri en væsentlig rolle i
erhvervsstrukturen i landdistrikterne og områder udenfor de
større byer, se figur 2.4. Mens antallet af beskæftigede i land-
brug, skovbrug og fiskeri stort set er uændret i det seneste år,
har der været en mindre stigning i antallet af beskæftigede i
industri i samme periode.
Turisme – som ligeledes er et betydeligt erhverv i flere af
områderne uden for de større byer – har genvundet momen-
tum i de seneste år efter et betydeligt fald i overnatninger i
2008 og 2009. Antallet af registrerede overnatninger er såle-
des vokset markant og væksten er fortsat ind i 2016 med ca. 1
mio. flere overnatninger end i 20153
. Den samlede fremgang
for dansk turisme målt på antal registrerede overnatninger
dækker dog over store regionale forskelle.
3
Kilde: Danmarks Statistik.
5
2.2 Befolkning
Et områdes demografiske profil har betydning for områdets
muligheder for vækst og udvikling. Den er blandt andet af-
gørende for mulighederne for at tiltrække og fastholde ar-
bejdskraft og påvirker efterspørgslen på offentlig service og
dermed den nationale og kommunale økonomi.
Alder
Den danske befolkning bliver stadig ældre. Gennemsnitsal-
deren er steget fra 40,0 år i 2008 til 41,4 år i 20174
. Stigningen
sker langsomst omkring de største byer og hurtigst i områ-
derne udenfor de store byer, hvor særligt ø-kommunerne,
store dele af Sjælland, Lolland samt den jyske vestkyst skiller
sig ud. Det er udelukkende kommuner i hovedstadsområdet,
der har oplevet fald i befolkningens gennemsnitsalder, se fi-
gur 2.5.
Fødselsraten er høj i de store universitetsbyer samt store
dele af Jylland. Omvendt er den lav på Sydsjælland, Lolland-
Falster og store dele af Fyn, se figur 2.6. Ø-kommunerne har
ligeledes en lav fødselsrate, hvilket skal ses i lyset af en stor
stigning i gennemsnitsalderen.
4
Kilde: Danmarks Statistik.
6
Uddannelse
Ligesom befolkningens alderssammensætning varierer på
tværs af landet, er der forskelle på befolkningens uddannel-
sesniveau. Uddannelsesniveauet betyder blandt andet noget
for virksomhedernes adgang til forskellige typer af arbejds-
kraft og dermed muligheder for vækst.
Koncentrationen af personer med en erhvervsfaglig uddan-
nelse er størst i Nord-, Syd- og Vestjylland, Nordvestsjælland,
på Lolland-Falster samt ø-kommunerne. Omvendt er koncen-
trationen af borgere med en videregående uddannelser rela-
tivt lav disse steder, mens den er høj i de større byer og ho-
vedstadsområdet, se figur 2.7.
7
Befolkningstal
Væsentlige ændringer i befolkningstallet spiller en rolle for
forudsætningerne for vækst. Både en stigning og et fald kan
medføre ændringer i behovet for eksempelvis boliger, facilite-
ter samt service og dermed et behov for tilpasning. Samtidig
kan ændringer i befolkningsstørrelsen indebære forskydnin-
ger i befolkningssammensætningen, og blandt andet medføre
ændrede økonomiske forudsætninger for vækst og udvik-
ling. Et voksende befolkningstal kan skyldes flere faktorer.
Der kan for eksempel være tale om fødselsoverskud, net-
toindvandring eller ændringer i forholdet mellem tilflytning
og fraflytning.
Danmarks samlede befolkning vokser, og det ses i de fleste
kommuner. Tendensen er særligt tydelig på Sjælland og Fyn,
mens dele af det nordlige og vestlige Jylland, Syddanmark og
ø-kommunerne er præget af et faldende befolkningstal. Fal-
det er dog for de fleste af disse kommuners vedkommende
mindre kraftigt end tidligere, se figur 2.8.
Det er værd at bemærke, at en række af de områder, der er
præget af et fald i befolkningstallet, samtidig er præget af en
aldrende befolkning, se figur 2.8 og 2.5.
Stigende befolkningstal på kommuneniveau dækker i mange
tilfælde over et fald i befolkningstallet i det åbne land og min-
dre byer med 200-1.000 indbyggere.
På Sjælland og omkring Aarhus ses dog et andet mønster,
hvor befolkningstallet flere steder stiger i landdistrikterne og
i de mindre byer, se figur 2.9. Dette skal formentlig ses i sam-
menhæng med disse områders nærhed til de større byer præ-
get af høje leveomkostninger, der kan gøre det attraktivt at
bosætte sig lidt væk, men dog indenfor rimelig pendlingsaf-
stand.
8
Byer med over 20.000 indbyggere har i perioden 2006-2017
oplevet en markant befolkningsvækst på 13 pct. Befolknings-
tallet i de mellemstore byer med 1.000-5.000 samt 5.000-
20.000 indbyggere er stort set uændret siden 2006. Denne ud-
vikling sammen med affolkningen i det åbne land og byer
med 200-1.000 indbyggere peger på, at der i store dele af lan-
det sker en såkaldt dobbelt urbanisering, hvor befolknings-
tallet forskydes fra de tyndere befolkede områder til såvel de
mellemstore og de større byer, se figur 2.10.
9
Befolkningsudviklingen i de små byer er meget varierende,
men overordnet faldende, og særligt på Lolland-Falster samt
i Nord- og Sydjylland og ø-kommunerne findes der kun få
mindre byer, der har haft en stigning i befolkningstallet. Den
hyppigste forekomst af mindre byer med en stigning i befolk-
ningstallet findes i Midtjylland og omkring de store byer, se
figur 2.11.
2.3 Øvrige levevilkår
Boligmarkedet
På boligmarkedet har der i en længere årrække været en stig-
ning i antallet af solgte boliger og samtlige kommuner har si-
den 2013 oplevet en stigning. Langt størstedelen af kommu-
nerne har oplevet en stigning på mere end 10 pct., se figur
2.12.
10
Der har været et voksende antal ubeboede og funktionstømte
boliger, landbrugsbygninger, skoler mv. uden for de større
byer. Udviklingen skal ses i sammenhæng med strukturud-
viklingen, hvor landbrug slås sammen til større og mere ef-
fektive bedrifter samt et faldende befolkningstal i flere dele af
landet i en længere årrække.
Ubeboede boliger udgør en særlig udfordring for bolig-
markedet med bredere samfundsmæssige konsekvenser. Så-
ledes påvirker ubeboede boliger attraktiviteten i forhold til
bosætning samt turisme og kan medvirke til at skabe en de-
mografisk ubalance. Koncentrationen af ubeboede boliger er
størst i Nordjylland, Nordvestjylland, Syddanmark samt i ø-
kommunerne, se figur 2.13.
Samtidig har udviklingen i realkreditlån til ejerboliger væ-
ret positivt stigende med udlån i de fleste kommuner gennem
de seneste år, se figur 2.14.
11
Bredbåndsdækning
En central faktor for vækst og udvikling er adgangen til bred-
bånd og mobildækning. Adgangen til bredbånd og øvrig di-
gital infrastruktur understøtter vækst og har betydning for
eksempelvis virksomheders placering, muligheden for at
etablere en hjemmearbejdsplads samt uddannelsesmulighe-
der i form af fjernundervisning.
De fleste borgere i Danmark har en høj dækningsgrad, når
det gælder højhastighedsbredbånd på 30 Mbits/s download
og 5 Mbits/s upload, se figur 2.15. Der er dog stadig områder,
der er udfordrede i forhold til dækning. I enkelte af ø-kom-
munerne har under 60 pct. af borgerne således adgang til
30/5 Mbit/s bredbånd og dækningen er relativt svagere i sto-
re dele af Sjælland end på Fyn og i Jylland.
2.4 De små øer
De danske småøer5 kan ses som særlige områder, der har
mere til fælles med hinanden, end de har med landdistrikter-
ne i de kommuner, de er en del af. Derfor beskrives de små
øer særskilt i dette afsnit.
Det samlede befolkningstal på de små danske øer var pr. 1.
januar 2017 på 4.2106
. Øerne har over en længere periode op-
levet et fald i befolkningstallet. Siden 2008 er befolkningstal-
let på de små øer faldet med 11 pct., mens befolkningstallet
på landsplan er steget med 5 pct., se figur 2.16.
Det samlede fald i befolkningstallet dækker over en vis varia-
tion. Øerne Birkholm, Hjarnø og Avernakø har således ople-
vet en stigning i perioden 2008-2016, mens de øvrige småøer
har oplevet forskellige grader af fald i perioden.
5
Der findes 27 danske småøer under Sammenslutningen af Danske
Småøer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø, Barsø,
Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjar-
nø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø,
Strynø, Tunø, Venø. Dette er udgangspunkt for datamaterialet.
Det er imidlertid ikke i alle tilfælde muligt at indhente data fra
alle 27 øer, hvorfor enkelte øer er udeladt i dette kapitel.
6
Kilde: Danmarks Statistik.
12
Faldet har været størst på øerne Hjortø, Askø, Baagø,
Agersø, Fejø, Nekselø, Lyø og Mandø. Generelt skal det dog
bemærkes, at udviklingen i befolkningstallet på nogle af de
små øer er meget følsom overfor selv små udsving, idet der
er tale om meget lave tal.
Småøerne er præget af en aldersdemografi, som adskiller sig
væsentligt fra det øvrige Danmark. Stigningen i gennemsnit-
salderen på landsplan er væsentlig mindre end stigningen i
gennemsnitsalderen på småøerne, se figur 2.17.
Der er relativt få børn og unge og relativt mange borgere
over 65 år på de små øer, se figur 2.18. I udgangspunktet er
den del af befolkningen, der kan forventes at bidrage til
vækst direkte gennem beskæftigelse, således relativt mindre
på øerne end i resten af landet.
Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen på de små øer vidner
om, at øerne også er præget af fremgang på beskæftigelses-
området. Fra 2013 til 2015 er beskæftigelsesfrekvensen på de
27 små øer steget fra 63,4 pct. til 66,4 pct. Dette er tæt på be-
skæftigelsesfrekvensen i ø-kommunerne på 67,3 pct. i 2015,
men stadig et stykke under landsgennemsnittet på 72,1 pct.
Ledigheden faldt i samme periode fra 5,7 pct. til 5,2 pct., hvil-
ket er på niveau med ø-kommunerne, som i 2015 havde en le-
dighed på 5,0 pct.7
2.5 Sammenfatning
Regeringens regional- og Landdistriktspolitiske redegørelse
pegede i 2016 på en række positive udviklingstendenser,
hvor flere års fald i befolkningstal og beskæftigelse mange
steder i landet blev afløst af en stigning. Dette års redegørelse
peger på, at denne tendens stadig gælder, og at den har bidt
sig fast i store dele af landet. Udviklingen gennem de seneste
år er således præget af en stigning i både beskæftigelse og i
befolkningstal. Samtidig er boligmarkedet mange steder i
landet, herunder i landdistrikterne og områderne udenfor de
store byer, præget af solid fremgang i antallet af solgte boli-
ger.
Det kan endvidere bemærkes, at landdistrikter og områder
uden for de større byer synes at have forskellige styrker og
står over for forskellige tilpasningsbehov. Det giver således
ikke nødvendigvis mening at tale om ét udfordringsbillede.
For de fleste jyske vestkystkommuner gælder det for ek-
sempel, at de står over for en tilpasning, der skal tage hånd
om et fald i befolkningstallet ud fra et umiddelbart gunstigt
udgangspunkt i form af lav ledighed og stigende beskæftigel-
se. På det vestlige Sjælland og på Fyn oplever de fleste kom-
muner en stigning i befolkningstal og beskæftigelsesfrem-
gang, men skal samtidig håndtere en stigende gennemsnits-
alder og andel af borgere uden for arbejdsmarkedet.
Endelig står de danske ø-kommuner, Lolland-Falster og
flere nordjyske kommuner nord og vest for Limfjorden over
7
Kilde: Danmarks Statistik. Ledigheden er angivet som antallet af
bruttoledige i forhold til arbejdsstyrken.
13
for et behov for omstilling på flere fronter. Disse områder er
på trods af de positive tendenser for landet som helhed fort-
sat præget af fald i beskæftigelse og befolkningstal. Samtidig
er der en høj ledighed og en relativ stor andel af ældre og bor-
gere på førtidspension eller kontanthjælp. Hertil kommer at
områderne hører til de steder, der har den højeste andel af
ubeboede boliger og en laveste dækningsgrad af bredbånd.
3. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark ved
fortsat at skabe gode rammer og initiativer, der understøtter
de positive tendenser. Barrierer, der bremser væksten og
modvirker fremgang i hele landet, skal fjernes. Derfor har re-
geringen, blandt andet i regeringsgrundlaget fra november
2016, formuleret en række indsatser, der skal skabe vækst og
udvikling i hele landet.
3.1 Udvalgte regeringsinitiativer
I det følgende gives en oversigt over udvalgte påbegyndte og
planlagte regeringsinitiativer, der understøtter vækst og ud-
vikling i landdistrikterne og på de små øer. Derudover findes
der i bilag 1 en oversigt over status på de mere end 120 initia-
tiver fra udspillet Vækst og udvikling i hele Danmark.
Gode vilkår for erhvervsliv og investeringer
Der skal være gode vilkår for at drive virksomhed og skabe
private arbejdspladser i hele Danmark. Landbrugs- og føde-
vareerhvervet er sammen med industri, produktion og turis-
me blandt de erhverv, der fylder mest uden for de største
byer og i landdistrikterne.
Derfor er der taget initiativ til:
Turisme
Regeringen ønsker at styrke dansk turisme, så vi kan tiltræk-
ke flere turister, der bruger flere penge og er mere tilfredse
med at gæste Danmark. Regeringen vil styrke turismen gen-
nem en flerstrenget indsats. Vi skal blandt andet have en
mere effektiv markedsføring, der er målrettet relevante mål-
grupper. Vi skal have bedre tilgængelighed, internet og skilt-
ning i Danmark, så turisterne let kan komme til og rundt i
Danmark. Der skal skabes bedre turistoplevelser i Danmark.
Og turismekapaciteten skal øges, blandt andet ved at den af-
talte modernisering af planloven skal gennemføres, ved et
højere bundfradrag for udlejning af sommerhus og helårsbo-
lig, og ved at regeringen vil foreslå en udvidelse af realkredit-
lånegrænsen for sommerhuse fra 60 pct. til 75 pct. Endelig
skal Danmark kunne tilbyde konkurrencedygtige turisme-
produkter, hvilket kræver gode rammevilkår for turismeer-
hvervet.
Den nationale strategi for dansk turisme blev offentliggjort
i september 2016 og sætter en fælles retning for, hvordan
dansk turisme skal udvikle sig frem mod 2025. I den nationa-
le strategi for dansk turisme er det opstillet som pejlemærker,
at Danmark i 2025 skal have en tredjedel flere turister, at tu-
rismeomsætningen skal være på 140 mia. kr. og at turisterne
skal være mere tilfredse med at gæste Danmark. Strategien
indeholder 66 initiativer inden for fem strategiske indsatsom-
råder. Strategien er baseret på arbejde i Det Nationale Turis-
meforum der, jf. Lov om dansk turisme, har til formål at styre
og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Dan-
mark, og hvor både private virksomheder og offentlige aktø-
rer er repræsenteret. Gennemførelse af hovedparten af de 66
initiativer er igangsat og følges løbende af Det Nationale Tu-
rismeforum.
Prisreduktion på færgebilletter
Med Aftale om finanslov 2017 af 18. november 2016 afsættes
der yderligere midler til billetprisreduktioner på færger. Der
er tale om 20 mio. kr. i 2017, 30 mio. kr. i 2018 og 40 mio. kr. i
2019 og frem. Formålet er at forbedre vilkårene for de ikke-
brofaste danske øer ved at reducere transportomkostninger-
ne.
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften
Den 17. november 2016 blev der indgået en bred politisk afta-
le om at afskaffe PSO-afgiften gradvist over årene 2017-2021
og afholde udgifterne til vedvarende energi over finansloven.
Den samlede PSO-besparelse kommer både husholdninger
og virksomheder til gode. For virksomheder skønnes bespa-
relsen umiddelbart at udgøre ca. 3,8 mia. kr., når PSO-afgiften
er fuldt udfaset i 2022. De største besparelser pr. beskæftiget
skønnes at ske i kommuner i Syd-, Vest- og Nordjylland og i
Kalundborg, mens de største besparelser pr. arbejdssted
skønnes at være i en række jyske kommuner samt Kalund-
borg.
Revision af regionale konsekvensvurderinger, herunder for
landdistrikter, i vejledning om konsekvensanalyser
For at understøtte regeringens fokus på vækst og udvikling i
hele Danmark ændrer regeringen nu sine retningslinjer for
lovudarbejdelse, så det eksplicit fremgår, at væsentlige kon-
sekvenser for landdistrikterne skal fremgå tydeligt af lovfor-
slag, som fremsættes i Folketinget. Hvis lovforslag påvirker
landdistrikternes økonomi, omstillingsevne eller andre for-
hold væsentligt, så skal påvirkningerne således fremhæves
direkte i lovbemærkningerne. De nye redegørelseskrav bliver
indarbejdet i Vejledning om konsekvensanalyser i forbindelse
med Justitsministeriets revidering af Vejledning om lovkvali-
tet. Arbejdet med at revidere Vejledning om lovkvalitet for-
ventes afsluttet i løbet af sommeren 2017, hvorefter ændrin-
gen vil træde i kraft.
Målrettet erhvervsindsats
For at understøtte en selvbåren privat vækst uden for de stør-
re byer har regeringen udpeget områder til en målrettet er-
hvervsindsats. Skive Kommune er udpeget med projektet
GreenLab Skive Erhvervspark, og Lolland, Guldborgsund og
Vordingborg Kommuner er udpeget med Vækstprogram Lol-
land-Falster-Vordingborg. Det overordnede succeskriterium
er at øge den private job- og værdiskabelse i området. Den
målrettede indsats vil derfor tage udgangspunkt i konkrete
virksomheder og mulighederne for at udvikle dem og øge
deres beskæftigelse. Det lokale engagement er bærende for
indsatsen i samarbejde med regionale og statslige aktører.
Til indsatsen er der afsat 9 mio. kr. i 2016 og 5 mio. kr. i hvert
af årene 2017-2019.
Landdistriktsvækstpilotordningen
For at understøtte innovationsaktiviteter hos virksomheder i
landdistrikterne blev der i februar 2016 igangsat en landdi-
striktsvækstpilotordning. Gennem ordningen gives tilskud til
små og mellemstore virksomheder, der er beliggende i et
landdistrikt og ønsker at ansætte en medarbejder med en vi-
deregående uddannelse i op til to år til et innovationsprojekt
for eksempel til udviklingen af nye produkter, services og
produktionsmetoder. Der er samlet afsat 10 mio. kr. årligt i
14
2016-2019 til ordningen. Innovationsfonden har åbnet for an-
søgninger i oktober 2016. Der vil blive åbnet for ansøgninger
igen i 2018.
Undersøgelse af lempelse af energiafgifter for campingpladser
Det fremgår af den nationale strategi for dansk turisme, at
Skatteministeriet vil undersøge mulighederne for en lempel-
se af energiafgifterne for campingpladser. Undersøgelsen for-
ventes færdiggjort i sommeren 2017. Campingpladser er cen-
trale for udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark.
De skattemæssige rammevilkår for turismevirksomheder er
af væsentlig betydning for turismeerhvervets vækstmulighe-
der og for at skabe bedre vilkår for, at dansk turisme kan
være internationalt konkurrencedygtig og holde trit med
konkurrenterne.
Ændring af den danske fortolkning af håndværkerreglen (i køre- og
hviletidsreglerne)
Færdselsstyrelsen har udarbejdet en ny og bredere fortolk-
ning af den såkaldte »håndværkerregel«, som er trådt i kraft
den 1. januar 2017. Med den nye fortolkning vil materiale,
der enten skal bearbejdes eller omdannes, eller som på anden
måde er nødvendig for udførelsen af førerens arbejde, falde
under definitionen af materiel. Med fortolkningsændringen
vil håndværkere, mekanikere, sælgere mv. opleve mindre re-
striktive regler for transport af deres materiel. Det gælder for
eksempel redskaber, værktøj, reservedele, affald mv.
Modernisering af planloven
Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmulighe-
derne i hele landet. Planlægningen af arealanvendelsen er
vigtig for at afveje forskellige samfundsmæssige hensyn og
for at give forudsigelighed for borgere og virksomheder, der
vil investere i Danmarks udvikling.
Planloven indebærer i dag en række udfordringer for, at
kommunerne kan give rum for initiativ og engagement fra
virksomheder og borgere, som kan skabe vækst og udvikling
lokalt. Planloven bør i højere grad være et redskab til at un-
derstøtte potentialer og forbedre mulighederne for udvikling
i hele Danmark.
Kommuner, virksomheder og borgere skal have bedre mu-
ligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
Samtidig skal der fortsat værnes om et godt miljø og en rig-
holdig natur. Derved understøttes det fælles ansvar for frem-
tidens Danmark.
Der blev derfor i juni 2016 indgået et bredt forlig om »Et
Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner,
borgere og virksomheder i hele landet«.
Lempelse af regler for overflødiggjorte bygninger m.m.
Med moderniseringen af planloven lempes reglerne for an-
vendelse af overflødiggjorte bygninger, så færre bygninger
ligger ubrugte hen i landdistrikterne. Desuden lempes regler-
ne for udvidelse af boliger og mindre virksomheder beliggen-
de på landet, så det bliver nemmere og mere attraktivt at bo,
arbejde og drive virksomhed i landdistrikterne.
Omdannelseslandsbyer
For særligt at løfte landsbyerne indføres et nyt greb i kommu-
neplanlægningen i form af omdannelseslandsbyer, der giver
kommunerne mulighed for at lægge mere langsigtede og hel-
hedsorienterede planer. Samtidig gives kystkommunerne
mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszo-
nen, hvor der gives større adgang til at planlægge for udvik-
ling af byer, landsbyer eller virksomheder.
Fleksible rammer for anvendelsen af ferie- og fritidshuse
Endeligt skaber moderniseringen af planloven mere fleksible
rammer for anvendelsen af ferie- og fritidshuse. Konkret får
pensionister fremover ret til at helårsbebo deres sommerhus
efter et års forudgående ejerskab mod kravet om otte års ejer-
skab i dag. Desuden forlænges sommerperioden, hvor som-
merhuse frit kan anvendes, fra 26 til 24 uger. Alt dette skal
være med til at fastholde liv, skabe jobs og understøtte lokal-
samfundene.
Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark
Der skal være gode vilkår for at bo både på landet og i de
større og mindre byer og have et godt arbejdsliv, familieliv og
trygheden ved, at de offentlige institutioner er tilgængelige.
Derfor er der taget initiativ til:
Bredbåndspuljen
Med aftalen om vækst og udvikling i hele Danmark blev der
afsat 200 mio. kr. til en forsøgsordning med en statslig bred-
båndspulje i 2016-2019. I 2016 blev der udmøntet knap 80
mio. kr. i tilskud til 31 projekter, som vil give dækning med
hurtigt bredbånd til godt 3.700 adresser (boliger, virksomhe-
der og sommerhuse) i 21 kommuner.
Formålet er at give bedre mulighed for udvikling i lokal-
områder med dårlig bredbåndsdækning, og hvor der ikke er
udsigt til, at markedet vil etablere bedre dækning i de kom-
mende år. Det er et krav, at der kan samles lokal opbakning til
et bredbåndsprojekt.
Udvalg for levedygtige landsbyer
For at sætte fornyet fokus på at skabe levedygtige landsbyer
besluttede forligskredsen bag aftalen »Et Danmark i bedre
balance«, at der skal nedsætte et udvalg, der skal sætte strate-
gisk fokus på landsbyernes fremtid, og hvordan de kan være
levedygtige. Formålet med udvalgsarbejdet er – med konkre-
te anbefalinger til omstilling og fornyelse i retning af leve-
dygtige landsbyer – at bidrage til regeringens ambition om
vækst og udvikling i hele Danmark. Udvalgsarbejdet forven-
tes færdigt inden udgangen af 1. kvartal 2018.
Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre
Afskaffelse af færdselslovens bestemmelser om, at kørekort
udstedes med en kortere periode fra førerens fyldte 75. år, og
at den ældre skal til lægeundersøgelse i forbindelse med hver
kørekortfornyelse (den såkaldte aldersscreening). Formålet er
at øge ældres mobilitet. Undersøgelser viser, at flere ældre
ophører med at køre bil tidligere end nødvendigt, når de skal
til at lægeundersøges hvert andet år. En afskaffelse af alders-
kravet vil derfor medvirke til, at ældre, herunder ældre i om-
råder med lav befolkningstæthed, forbliver selvhjulpne i læn-
gere tid.
Forsøgsordning for selvkørende biler
Regeringen har fremsat lovforslag, der åbner for kontrollere-
de forsøg med selvkørende biler. Hvis lovforslaget besluttes i
Folketinget, vil det fra 1. juli 2017 være muligt for blandt an-
det kommuner, at opnå tilladelse til forsøg med selvkørende
biler på forsøgsstrækninger overalt i landet. Selvkørende bi-
ler kan medvirke til at forbedre mobiliteten, herunder ikke
mindst i de områder af landet, hvor der på grund af lav be-
folkningstæthed er udfordringer med at opnå en god drifts-
15
økonomi i den kollektive trafikbetjening. Forsøgsordningen
forventes således at kunne bidrage til øget innovation i bl.a.
den offentlige produktion af serviceydelser i områder med
lav befolkningstæthed.
Forsøgsordning med undtagelse af særligt udvalgte områder fra
erhvervelseslovgivningen
Regeringen vil indlede en dialog med Europa-Kommissionen
om, hvorvidt der – inden for rammerne af den såkaldte som-
merhusprotokol – vil kunne etableres en forsøgsordning,
hvor særligt udvalgte områder undtages fra kravet om, at ud-
lændinge kun med Justitsministeriets tilladelse kan købe fast
ejendom i Danmark. I nogle områder af landet er efterspørgs-
len på sommerhuse begrænset, og mange sommerhuse står
tomme. Det vurderes, at en forsøgsordning vil kunne bidrage
til at skabe aktivitet og udvikling i disse områder.
Afskaffelse af anmeldelseskrav ved opførelse af carporte, drivhuse
mv.
Afskaffelsen betyder, at bygningsejere fremover vil kunne
opføre og lave tilbygninger til garager, carporte, udhuse,
drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger op
til 50 m², uden at det vil skulle anmeldes til kommunen. Det
forventes at fjerne en tredjedel af alle byggesager (ca. 20.000
ud af i alt 60.000 årligt). Formålet er at gøre det nemmere for
bygningsejere at opføre småbyggeri og fjerne unødigt bu-
reaukrati.
Dækningskrav i 1800 MHz-auktion
Ved auktionen i 2016 over 1800 MHz frekvensbåndet stillede
regeringen et ambitiøst dækningskrav om, at mobilselskaber-
ne skal forbedre mobil- og bredbåndsdækningen. Kravet sik-
rer, at 2.185 husstande, virksomheder og sommerhuse fordelt
over 245 områder får adgang til en mobil bredbåndsforbin-
delse med en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/sekund,
en uploadhastighed på mindst 3 Mbit/sekund samt taledæk-
ning. Formålet er at fremme god mobildækning i hele Dan-
mark.
Abonnementsordning for varmepumper
Med udmøntningen af energireserven afsættes der over de
næste tre år 25 mio. kr. til en støtteordning, hvor en række
virksomheder får støtte til indkøb af varmepumper, som de
efterfølgende installerer og driver hos boligejere. Det vil såle-
des blive lettere for boligejerne at købe varmepumpe, da de
ikke skal bekymre sig om installation og drift. Formålet er at
gøre det nemmere for private boligejere at konvertere til var-
mepumper. Ordningen forventes især at få effekt i tyndt be-
folkede områder, der ikke har adgang til kollektivt net, og
hvor i dag ofte benyttes oliefyr eller andre fossile opvarm-
ningsmetoder.
Udflytning af statslige arbejdspladser
Med planen Bedre balance – tættere på borgere og virksomheder,
som blev præsenteret den 1. oktober 2015, udflyttes ca. 3.900
statslige arbejdspladser, der fordeles over hele Danmark, se
figur 3.1. Udflytningen af statslige arbejdspladser skal ses i
sammenhæng med de øvrige initiativer i Vækst og udvikling
i hele Danmark. Det er den største samlede flytning af statsli-
ge arbejdspladser nogensinde herhjemme.
De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver
til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statsli-
ge arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet.
Baggrunden for udflytningen er at skabe en bedre balance af
de statslige arbejdspladser i Danmark. Samtidig kan udflyt-
ningen bidrage til øget aktivitet og udvikling i de områder,
hvor institutionerne bliver placeret.
Samlet set følger udflytningen af statslige arbejdspladser
tidsplanen. Pr. oktober 2016 var der flyttet 1.126 arbejdsplad-
ser. I nogle tilfælde er udflytningen endda blevet gennemført
hurtigere end forudsat i den oprindelige tidsplan, i andre til-
fælde er udflytningen blevet forsinket.
Den seneste opgørelse over udgifterne til udflytning af
statslige arbejdspladser viser, at udgifterne pr. udflyttet ar-
bejdsplads er en smule lavere end oprindeligt skønnet. På
kort sigt vil der være midlertidige omkostninger ved selve
udflytningen. Men på længere sigt forventes der også at være
økonomiske gevinster for staten, for eksempel i form af lave-
re huslejepriser uden for hovedstadsområdet og optimering
af bygningsmassen i hovedstaden.
Der har generelt vist sig at være stor søgning og mange
kvalificerede ansøgere til de stillinger, der etableres i de for-
skellige dele af landet. En opgørelse viser således, at der på
tværs af staten har været ca. 21.000 ansøgere til 1.054 til stil-
linger8 uden for hovedstadsområdet. Det svarer til et gen-
nemsnit på omkring 20 ansøgere pr. udflyttet arbejdsplads.
Denne store efterspørgsel af job gør sig gældende for alle
medarbejdergrupper – også blandt chefer. Det er således ge-
nerelt ikke svært at genbesætte stillinger – i de tilfælde, hvor
medarbejderne har valgt ikke at flytte med.
8 Opgørelse af oktober 2016
16
Regeringen vil i 2018 fremlægge forslag til yderligere udflyt-
ning af statslige arbejdspladser – baseret på erfaringerne med
de allerede besluttede udflytninger. Regeringen vil endvidere
ved udvidelse af eksisterende eller ved oprettelse af nye stats-
lige institutioner som udgangspunkt placere disse uden for
Hovedstadsområdet, medmindre særlige grunde taler imod.
4. EU-PROGRAMMER
Nedenfor beskrives regional- og socialfondsprogrammerne
samt landdistrikts- og hav- og fiskeriudviklingsprogrammer-
ne.
Regional- og Socialfondsprogrammerne
I perioden 2014-2020 investerer EU’s Regionalfond og Social-
fond samlet ca. 3 mia. kr. i at styrke den økonomiske vækst
og jobskabelse i hele Danmark, særligt gennem indsatser for
små og mellemstore virksomheder og ved forbedring af ar-
bejdsstyrkens kompetencer. EU-midlerne skal medfinansie-
res med mindst 50 pct. (offentlige og private) danske midler.
I Danmark udmøntes hovedparten af regional- og social-
fondsmidlerne af de regionale vækstfora, der skal skabe
vækst og job i alle egne af Danmark. Hvert vækstforum
adresserer udfordringer og vækstmuligheder i sin egen regi-
on.
Ud over den generelle indsats i regionerne har regeringen
lagt vægt på, at de regionale vækstfora fortsat har et særligt
ansvar for udvikling af yderområderne samtidig med, at der
opnås den størst mulige effekt af indsatsen. Yderområderne i
regional- og socialfondsprogrammet dækker 23 kommuner
samt de 27 småøer. De regionale vækstfora har fastlagt deres
indsats for yderområderne i de regionale vækst- og udvik-
lingsstrategier. Nogle udfordringer i yderområderne er af ge-
nerisk karakter, hvorfor en indsats for hele regionen også vil
komme yderområderne til gavn.
I regional- og socialfondsprogrammerne er der taget højde
for yderområdernes strukturelle udfordringer med at skabe
vækst og udvikling. For eksempel kan der ydes særlig stats-
støtte til visse anlægsinvesteringer under regionalfondspro-
grammet på Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Bornholm og Lol-
land Kommune samt de 27 danske småøer.
Landdistrikts og hav- og fiskeriudviklingsprogrammerne
Der er afsat ca. 8,9 mia. kr. i Landdistriktsprogrammet i perio-
den 2014-2020 og ca. 1,3 mia. kr. i Hav- og fiskeriudviklings-
programmet i perioden 2014-20179.
Det overordnede mål med landdistriktsprogrammet er
blandt andet at fremme landbrugets konkurrenceevne, en
bæredygtig forvaltning af naturressourcer og forbedre leve-
vilkårene i landdistrikterne mv.
Danmark har valgt at fokusere det danske Landdistrikts-
program (LDP) på følgende fire hovedområder:
1. Vækst- og konkurrenceevne. Landdistriktsprogrammet giver
tilskud til at investere i teknologier, der reducerer landbru-
gets belastning af miljø og natur, forbedrer dyrevelfærden
og øger produktiviteten.
9
Der foreligger endnu ikke en politisk aftale for Hav- og Fiskeriudviklingspro-
grammet i perioden 2018-2020.
17
2. Landdistriktsudvikling (LAG). Regeringen har som mål, at
danskerne skal have gode beskæftigelsesmuligheder og le-
vevilkår, uanset hvor i landet de bor. Derfor har Erhvervs-
ministeriet givet lokale aktionsgrupper direkte indflydelse
på at prioritere udviklingsprojekter i deres nærområde
med tilskud fra Landdistriktsprogrammet.
3. Økologi. Landdistriktsprogrammet understøtter regerin-
gens mål for økologien med Økologiplan Danmark. Det
sker ved at støtte landbrug, der omlægger til økologi, og
ved generel støtte til udviklingen i økologisk landbrug.
4. Natur, miljø og klima. En stor del af Landdistriktsprogram-
met giver tilskud til landbrugs- og naturarealer i det åbne
land, som har et stort potentiale i forhold til at forebygge
og tilpasse naturen og miljøet. Der gives tilskud til for ek-
sempel. etablering af ny skov, pleje af græs- og naturarea-
ler og til etablering af vådområder.
Der er etableret 26 lokale aktionsgrupper (LAG), som dæk-
ker 56 kommuner samt de 27 småøer, der frem til 2020 skal
bidrage til at fremme vækst og udvikling i landdistrikterne.
Målet er at øge den lokale beskæftigelse og styrke rammevil-
kårene til gavn for den del af befolkningen, som er bosidden-
de i landdistrikterne, under inddragelse af lokale landdi-
striktsaktører.
Der er til LAG-ordningen afsat 63 mio. kr. årligt i perioden
2017-2020.
En tilsvarende indsats er iværksat under Hav- og fiskeri-
udviklingsprogrammet med henblik på at styrke udviklingen
i fiskeriområder. Her er der etableret 10 aktionsgrupper i fi-
skeriområderne (FLAG), der dækker 16 kommuner samt de
27 småøer -hvoraf de syv af grupperne har valgt at integrere
sig med aktionsgrupper i landdistriktsområderne. Til de net-
op etablerede FLAG’er er der i perioden 2014-2017 afsat 64
mio. kr.
Effekter af LAG-program 2007-2013
Der er i 2016 gennemført en slutevaluering af LAG-indsatsen
2007-2013. Evalueringen udgør en delrapport af den samlede
evaluering af Landdistriktsprogrammets i alt 25 ordninger.
Den samlede evaluering af Landdistriktsprogrammet er afle-
veret til Kommissionen ved årsskiftet 2016/2017 og er netop
offentliggjort på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmesi-
de. Det vurderes i evalueringen, at der er skabt ca. 366 ar-
bejdspladser med LAG-midler i perioden. Det svarer til for-
ventningerne ved programmets start. Hovedparten af disse
jobs er skabt i private virksomheder og derudover i halv- og
heloffentlige virksomheder, foreninger og fonde. Der er tale
om en nettovurdering, det vil sige jobs, som er blevet skabt
som følge af LAG-indsatsen.
Derudover indregnes en afledt effekt, da ekstra aktivitet
også skaber omsætning og beskæftigelse for samarbejdspart-
nere, leverandører mv. Hvis alle jobs medregnes, det vil sige
jobs, som sandsynligvis også ville være skabt uden støtte fra
Landdistriktsprogrammet inkluderes, så er estimatet ca. 560
jobs. Dette betegnes som bruttojobtilvæksten. Opdelingen i
brutto- og nettobeskæftigelsen illustrerer sandsynligheden
for, at nogle af disse jobs ville være skabt under alle omstæn-
digheder.
Evalueringen konkluderer, at LAG-midlerne, udover be-
skæftigelseseffekter, har bidraget til en positiv udvikling i
landdistrikterne. De projekter, som er igangsat med LAG-
midler, består af både nytænkende og mere traditionelle pro-
jekter, som forholder sig klart til behovene lokalt. Der mobili-
seres fysiske og videnmæssige ressourcer og kapaciteter i
landdistrikterne.
Især vurderes den frivillige indsats af stor betydning for en
sikker implementering og efterfølgende drift. For så vidt an-
går fundamentet for indsatsen har LAG-koordinatorer og for-
mænd givet udtryk for, at LEADER-metoden (lokalt forank-
ret bottom-up tilgang) leder til styrket samarbejde, flere og
bedre projekter og større engagement. LEADER-metoden er
videreført i programperioden 2014-2020.
Hermed slutter redegørelsen.