1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. maj 2017
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats efter serviceloven, forenkling af
udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter
serviceloven m.v.)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Børne- og socialministeren har stillet 4 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1.
behandling den 21. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i < > møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 16.
januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi-
lag 109. Den 15. marts 2017 sendte børne- og socialministe-
ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Camilla Maarbjerg og RYK -
Rygmarvsskadede i Danmark.
Børne- og socialministeren har over for udvalget kom-
menteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har RYK - Rygmarvsskadede i Danmark
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 53 spørgsmål til børne- og socialmi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
< >
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. [Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen. ]
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af børne- og socialministeren, tiltrådt af < >:
Til lovforslag nr. L 150 Folketinget 2016-17
Journalnummer
DokumentId
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150 Bilag 8
Offentligt
Til § 1
1) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 95, stk. 3, æn-
dres i 3. pkt. »1. pkt.« til: »2. pkt.«.
[Præcisering af, at den foreslåede øvre grænse på 48 timer
om ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen]
Til § 2
2) I den under nr. 6 foreslåede § 18 f ændres i stk. 2 og
5-9 »foreninger og virksomheder« til: »foreninger og private
virksomheder«.
[Ensretning af formuleringerne]
3) I den under nr. 6 foreslåede § 18 g ændres i stk. 3 »års-
budgetterne samt« til: »årsbudgetterne, samt«.
[Præcisering af, at børne- og socialministeren har hjemmel
til at fastsætte regler om revision og indsendelse af årsregn-
skab]
4) I den under nr. 6 foreslåede § 18 h ændres i stk. 2, nr.
2, »foreningen eller virksomheden« til: »foreningen eller
den private virksomhed«.
[Ensretning af formulering]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ved lovforslagets § 1, nr. 6, er foreslået, at servicelovens
§ 95, stk. 3, ændres således, at der indføres en øvre ugentlig
grænse for det antal timer, hvori en nærtstående, der funge-
rer som hjælper for borgeren med funktionsnedsættelse, og
som samtidig er modtager af tilskuddet til ansættelse af
hjælpere og dermed arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælpe-
rne, kan varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren. I §
95, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at grænsen på 48 timer om
ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen, hvilket skal
medvirke til at sikre, at borgeren modtager hjælp i overens-
stemmelse med kommunalbestyrelsens bevilling.
I formuleringen af den foreslåede lovændring af § 95, stk.
3, 3. pkt., er der fejlagtigt henvist til 1. pkt. Henvisningen
skal rettelig være til 2. pkt.
I ændringsforslaget er fejlen korrigeret, således at græn-
sen på 48 timer om ugen skal gælde for de nærtstående til-
sammen.
Der er alene tale om en præcisering. Ændringsforslaget
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 2
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt
kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Herunder er foreslået i en ny § 18 f, at socialtilsynet kun
efter § 18 b, stk. 1, godkende foreninger og private virksom-
heder omfattet af § 18 a, der er oprettet som fonde, og som
er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om
erhvervsdrivende fonde, hvis foreningen eller virksomheden
er lovligt etableret som en fond.
I ændringsforslaget ensrettes formuleringerne i § 18 f,
stk. 2 og 5-9, således at der ikke kan opstå tvivl om, at be-
stemmelserne finder anvendelse for foreninger og private
virksomheder.
Der er alene tale om en ensretning af formuleringerne.
Ændringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 3
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt
kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Herunder er foreslået en ny § 18 g, stk. 3, hvorefter so-
cialministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdel-
se, indsendelse og godkendelse af årsbudget, herunder om
frister for indsendelse af årsbudget til socialtilsynet og af
årsbudgetterne. Det fremgår endvidere, at ministeren også
kan fastsætte regler om revision og indsendelse af årsregn-
skab.
I ændringsforslaget præciseres det, at ministeren har selv-
stændig hjemmel i bestemmelsen til at fastsætte regler om
revision og indsendelse af årsregnskab.
Der er alene tale om en præcisering. Ændringsforslaget
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt
kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Herunder er foreslået en ny § 18 h, stk. 2, nr. 2, der om-
handler foreningen eller den private virksomheds pligt til ef-
ter anmodning at give socialtilsynet oplysninger om, hvilke
kommuner der har truffet afgørelse om hjælp efter servicelo-
vens §§ 95 eller 96, til de borgere, foreningen eller virksom-
heden har indgået aftale med, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
I ændringsforslaget ensrettes formuleringen således, at
der ikke opstår tvivl om, at foreningen eller den private virk-
somhed efter anmodning skal give oplysninger om hvilke
kommuner, der har ansvar for at yde hjælp til de borgere,
som foreningen eller den private virksomhed virksomheden
har indgået aftale med.
Der er alene tale om en ensretning af formuleringen. Æn-
dringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)
Klaus Markussen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF)
2
Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 150
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Henvendelse af 23/3-17 fra RYK - Rygmarvsskadede i Danmark, Taa-
strup
5 Henvendelse af 1/4-17 fra Camilla Maarbjerg
6 Præsentationer fra RYK til brug ved foretræde for udvalget 20/4-17
7 Ændringsforslag, fra børne-og socialministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 150
Spm.nr. Titel
1 Spm. om at kommentere henvendelsen af 23/3-17 fra RYK - Ryg-
marvsskadede i Danmark, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
2 Spm. om at stille ændringsforslag til lovforslaget, der indebærer, at
kommunerne får hjemmel til at yde overvågning som en del af hjæl-
pen efter servicelovens § 95, stk. 3, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
3 Spm., om ministeren er enig med sin forgænger, social- og indenrigs-
minister Karen Ellemann, om, at der skal findes en løsning for de bor-
gere, som er berørt af, at der ikke er hjemmel i servicelovens § 95 til
at udmåle timer til overvågning, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
4 Spm. om at kommentere henvendelsen af 1/4-17 fra Camilla Maar-
bjerg, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
5 MFU spm. om, det er ministerens vurdering, at lovforslaget forbedrer
retssikkerheden for den gruppe borgere, som på grund af deres funkti-
onsnedsættelse og manglende »retssikkerhedsbistand« fra deres pårø-
rende og lignende i dag ikke formår at udnytte klagemulighederne i
serviceloven, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
6 MFU spm., om ministeren vil tage initiativer, der kan imødegå retssik-
kerhedsproblemer som følge af mangelfulde eller grænsesøgende
kommunale afgørelser for voksne med funktionsnedsættelser, som ik-
ke på egen hånd kan klage til Ankestyrelsen, til børne- og socialmini-
steren, og ministerens svar herpå
7 MFU spm., om ministeren kan give eksempler på borgere, der falder
ind under denne beskrivelse i lovbemærkningerne punkt 2.2.3, til bør-
ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
8 MFU spm. om, at uddybe, hvilke beregninger der ligger til grund for
denne vurdering af merudgiften, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
4
9 MFU spm., om at bekræfte, at landsretsdommen fra maj 2015, omtalt
på side 4 i det kommenterede høringsnotat fra Børne- og Socialmini-
steriet, ikke vedrører hjælp efter Servicelovens § 95, stk. 3, men alene
hjælp efter Servicelovens § 83, til børne- og socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
10 MFU spm. om, hvor mange BPA-ordninger efter henholdsvis § 95 og
§ 96 i serviceloven, der var i hvert af årene fra 2009 og frem, til bør-
ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
11 MFU spm. om, hvorvidt det vil påvirke hjælpen til borgere med BPA,
såfremt det ikke bliver muligt for virksomhederne at få dækket deres
omkostninger til tilsynet gennem administrationsbidraget, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
12 MFU spm., om ministeren vil give sin vurdering af, hvorvidt de æn-
drede økonomiske betingelser vil betyde en forøgelse af antallet af
konkurser blandt virksomhederne på BPA-området, til børne- og so-
cialministeren, og ministerens svar herpå
13 MFU spm., om årsagen til, at borgere med merudgifter over 2.501 kr.
skal dokumentere merudgifterne og ikke som de øvrige borgere, der er
omfattet af merudgiftsbestemmelsen, sandsynliggøre udgiften, til bør-
ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
14 MFU spm., om det er ministerens vurdering, at der blandt målgruppen
for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 er en stor andel
sårbare borgere, for hvem denne bistand spiller en helt afgørende rolle
i deres tilværelse, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
15 MFU spm., om det er ministerens vurdering, at der blandt målgruppen
for beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 samt aktivitets-
og samværstilbud efter § 104 er en stor andel sårbare borgere, for
hvem det pågældende tilbud spiller en helt afgørende rolle i deres til-
værelse, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
16 MFU spm. om ministeren kan uddybe, hvorfor det ikke anses for at
»have indgribende betydning« for en borger at miste sit tilbud om so-
cialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, til børne- og social-
ministeren, og ministerens svar herpå
17 MFU spm. om, hvorfor det ikke anses for at »have indgribende betyd-
ning« for en borger at miste sit tilbud om beskyttet beskæftigelse efter
§ 103 eller sit aktivitets- og samværstilbud efter § 104, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
18 MFU spm. om der vil være merudgifter forbundet med at lade service-
lovens § 85, § 103 og § 104 omfatte af varslingsbestemmelsen på 14
uger, og hvad merudgiften i givet fald vil være beregnet for hver af de
tre paragraffer, til børne- og socialministeren, og ministerens svar her-
på
19 Spm. om lovforslaget fsva. tilbud om gruppebaserede tilbud om hjælp
og støtte indebærer, at tilbuddene fortsat tager udgangspunkt i den en-
keltes individuelle behov, og at de således, uanset at der er tale om
gruppebaserede tilbud, er og skal være individuelle tilbud, til børne-
og socialministeren, og ministerens svar herpå
5
20 Spm., om proceduren i forhold til den situation, hvor en borger har få-
et tildelt et hjælpemiddel, og en kommune derefter beslutter sig for en
ny leverandør af hjælpemidlet, til børne- og socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
21 Spm., om ministeren anerkender, at der er stor forskel på kateterbru-
gere, og at der er stor forskel på hjælpemiddelprodukter f.eks. katetre,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
22 Spm., om en kommune efter lovforslaget kan udskifte et hjælpemid-
delprodukt med et andet hjælpemiddelprodukt uden at foretage en
konkret individuel vurdering af borgerens behov, til børne- og social-
ministeren, og ministerens svar herpå
23 Spm., om ministeren finder det i tråd med servicelovens intentioner og
formålsparagraffer, at adskillige københavnske kateterbrugere har
modtaget et standardbrev fra Københavns Kommune uden en konkret
og individuel vurdering, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
24 Spm., om ministeren er enig i, at f.eks. de københavnske borgere skal
finde sig i at miste deres kateterbevilling og få tildelt et andet kateter
uden at blive hørt og uden at blive individuelt vurderet i forhold til,
hvad den enkelte borger har brug for, til børne- og socialministeren,
og ministerens svar herpå
25 Spm. om, hvad hensigten er med, at kommunalbestyrelsen i enkle og
entydige sager om hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens §§
112 og 113 (ad. Forslagets § 1, nr. 13), kan vælge at anvende en for-
enklet sagsbehandlingsprocedure, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
26 Spm. om, hvilke type sager der kan være enkle og entydige, jf. forsla-
get § 1, nr. 13, til børne- og socialministeren, og ministerens svar her-
på
27 Spm., om der er nogle retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved den
foreslåede § 113 a, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
28 Spørgsmålet er tilbagetaget
29 Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i mi-
nisteriet med denne ordlyd: »Med indførelse af en hjemmel til at med-
tage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand,
som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige
kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da
der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som
opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke
var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes
det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter.«,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
30 Spm., om konkrete eksempler på tilbud og organisationer/foreninger,
hvormed der efter § 82 d kan etableres samarbejde, til børne- og so-
cialministeren, og ministerens svar herpå
31 Spm., om tilbud efter § 82 d i samarbejde med frivillige sociale orga-
nisationer og foreninger, som kommunalbestyrelsen henviser til, for-
6
udsættes finansieret af disse organisationer og foreninger, eller om
kommunalbestyrelsen kan give tilskud til disse organisationer og for-
eninger til iværksættelse af tilbud, som kommunen henviser til, til bør-
ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
32 Spm., om en nærtstående person, der modtager tilskud efter servicelo-
vens § 95, stk. 3, og som selv påtager sig pasningsopgaven, er beretti-
get til ferie, feriepenge eller feriegodtgørelse, til børne- og socialmini-
steren, og ministerens svar herpå
33 Spm. om, hvor mange personer, som efter den nyeste opgørelse har
kunne sandsynliggøre merudgifter til et større beløb end 2.500 kr., til
børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
34 Spm. om, hvorledes begrebet »dokumentation« efter § 100 helt præ-
cist tænkes defineret i lyset af, at merudgiftsydelsen er en fremadrettet
ydelse, der udbetales til dækning af merudgifter i en fremtidig periode,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
35 Spm. om, hvorledes en befordringsudgift vil kunne dokumenteres ef-
ter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
36 Spm., om for eksempel kørebog, kvitteringer eller fotos af bilens kilo-
metertæller anses for tilstrækkelig dokumentation af befordringsudgif-
ter, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
37 Spm. om, hvilke forpligtelser kommunen har til at bidrage til doku-
mentation/sandsynliggørelse af de enkelte merudgifter efter § 100 i ly-
set af, at der er borgere, som er omfattet af personkredsen, og som ik-
ke selv magter at gøre dette, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
38 Spm. om, hvem der har pligt til at dokumentere den konkrete udgift
for »andre mennesker på samme alder og i samme livssituation«, der
indgår som sammenligningsgrundlag for enhver beregning af merud-
gifter efter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
39 Spm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for dokumentions-
krav for merudgifter over 2.500 kr., til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
40 Spm., om en person med merudgifter på for eksempel 1.400 kr. om
måneden, og som derfor får en ydelse på 1.000 kr. om måneden, vil få
forhøjet den faste ydelse op til næste trin, hvis vedkommende i perio-
den får bevilget en enkeltudgift, som svarer til et yderligere beløb på
mere end 100 kr. om måneden, til børne- og socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
41 Spm., om i hvilken rækkefølge kommunerne skal gennemgå de allere-
de beregnede merudgiftsydelser, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
42 Spm., om en borger har ret til selv at anmode om en hurtig omregning
af den gældende merudgiftsydelse, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
7
43 Spm., om servicelovens § 41 tænkes ændret efter samme principper
som servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
44 Spm. om, hvordan firmaer og foreninger tænkes kompenseret for de
ekstra omkostninger, der følger med godkendelsesproceduren og den
efterfølgende kontrol (administrationsudgifter), set i lyset af at firmaer
og foreninger alene har indtægter fra kommunernes administrations-
takster, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
45 Spm., om formuleringen af servicelovens § 3 a skal forstås således, at
en borger der frakendes eller får nedsat sin hjælp efter for eksempel
servicelovens § 96 kan afvente Ankestyrelsens endelige afgørelse, før
der tages skridt til effektuering af afgørelsen, for eksempel opsigelse
af hjælpere m.v., til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
46 Spm., om der er noget til hinder for, at § 3 a træder i kraft tidligere
end 1. januar 2018, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
47 Spm. om at kommentere præsentationerne fra RYK - Rygmarvsskade-
de i Danmark, til børne- og socialministeren, og ministerens svar her-
på
48 Spm., om et skøn på en forventet meromkostning på overvågning til
en trods alt begrænset del af § 95-målgruppen på mellem 80-240 mio.
kr. er urealistisk højt, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
49 Spm. om ministeren er indstillet på, at ændre i serviceloven således, at
det præciseres, at hjælp til borgere altid skal tilrettelægges på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons be-
hov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
50 MFU spm., om at uddybe, hvorfor der efter ministerens vurdering sker
en udvidelse af målgruppen for § 95, hvis der efter servicelovens § 95,
stk. 3, skal kunne bevilges hjælp til overvågning i eget hjem, til børne-
og socialministeren, og ministerens svar herpå
51 MFU spm., om ministeren er enig i, at det økonomiske skøn hviler på
et uhyre spinkelt faktuelt grundlag, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
52 MFU spm. om, hvilke politiske begrundelser aftalepartierne havde for
at lade udgifter over 2.501 kr. være omfattet af et dokumentationskrav
og ikke et sandsynlighedskrav, til børne- og socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
53 MFU spm. om, hvor stor en andel af de påklagede kommunale afgø-
relser vedrørende henholdsvis § 85, § 103 og § 104, som er enten til-
bagevist eller omgjort i Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren,
og ministerens svar herpå
54 Spm., om det er ministerens opfattelse, at hyrdebrevet er nået ud til de
rette vedkommende, og hvordan ministeren vil sikre, at fremtidige
hyrdebreve til kommunerne når ud til en bredere skare i kommunerne,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
8
9