Henvendelse af 28/4-17 fra Fonden for Entreprenørskab vedr. fortræde om de Nordiske øers manglende iverksætterstrategier

Vedr. anmodning om foretræde for Færøudvalget
Nordiske øer mangler iværksætterstrategier
Iværksætterne vrimler frem i de store nordiske byer, og det skaber arbejdspladser og vækst, men udenfor
byerne ser det anderledes ud. De mindre lokalsamfund kan dog også tappe ind i udviklingen, hvis børn og
unge lærer at omsætte ideer til handling. Det viser en analyse fra Fonden for Entreprenørskab og Nordisk
Ministerråd, der har kortlagt entreprenørskabsundervisningen på syv nordiske øer.
Alle de nordiske lande og selvstyreområder har tyndt befolkede områder, der står over for den samme
udfordring: Der er få eller ingen mulighed for at få en videregående uddannelse, de traditionelle erhverv er
trængte, og nye virksomheder erstatter ikke de tabte arbejdspladser. Særligt udsat er afsidesliggende
områder som f.eks. øer.
Hvis man vil vende udviklingen, er en del af løsningen at sætte ind tidligt med uddannelse i
entreprenørskab. Derfor har Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Nordisk Ministerråd kortlagt
udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på syv udvalgte øer i Norden og set på potentialet i at give
små legater til unge, som vil starte egen virksomhed. Resultaterne af kortlægningen kan ses i
rapporten Nordic Entrepreneurship Islands.
De syv øer i Nordic Entrepreneurship Islands er Andøy (Norge), Pargas (Finland), Bornholm (Danmark),
Gotland (Sverige), Færøerne, Grønland og Island.
Rapporten Nordic Entrepreneurship Islands adresserer:
 De demografiske, uddannelsesmæssige og ’new business’ udfordringer på øerne.
 De muligheder og potentialer der opstår på baggrund af et øget fokus på
entreprenørskabsundervisning og kapital til studerende med en god forretningsidé.
 Den forventede udviklingsrate af entreprenørskabsundervisning og studerende der starter en
virksomhed - over en 5-årig periode.
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 12
Offentligt
Færøerne mangler national strategi for entreprenørskab i uddannelserne
Arbejdsmarkedet forandrer sig, og det gør kravene til uddannelser og unges kompetencer også. Unge skal
lære at tænke innovativt, se muligheder og omsætte ideer til handling, hvis vi ønsker at få innovative
medarbejdere og iværksættere. Netop disse kompetencer er entreprenørskabsundervisning med til at
fostre.
Resultaterne af kortlægningen i rapporten Nordic Entrepreneurship Islands viser, at der er nogen
entreprenørskabsundervisning på skolerne på Færøerne, men indsatsen er fragmenteret og har dermed
ikke de optimale betingelser for positiv samfundseffekt og skabelse af iværksættere. Der er samtidig meget
få virksomheder på Færøerne, som startes af studerende.
Rapporten viser, at 8,9 pct. af eleverne på en ungdomsuddannelse på Færøerne har modtaget
entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2015/16. På de videregående uddannelser på Færøerne er det
5,1 pct. af de studerende, der har modtaget entreprenørskabsundervisning i samme skoleår. Til
sammenligning har 36,9 pct. af eleverne på en ungdomsuddannelse i Danmark modtaget
entreprenørskabsundervisning og 15,8 pct. af de studerende på en videregående uddannelse i samme
skoleår.
Prognose for entreprenørskabsundervisning på Færøerne
Kortlægningen samt erfaringerne fra Danmark har dannet baggrund for udarbejdelsen af en prognose for,
hvad en særlig indsats på området for entreprenørskab i undervisningen og mikrofinansiering af unge
startups (Mikrolegater) vil kunne bidrage med på Færøerne. Se Tabel 1.
Prognosen er baseret på data og resultater fra kortlægningen, indsamlet viden fra forskellige interessenter
på Færøerne, modenhedsstadiet på Færøerne mht. entreprenørskabsundervisning, udviklingsraterne fra
Danmark og Bornholm (2010-2016) samt den gennemsnitlige omkostning per elev/studerende baseret på
de sidste tre år i Danmark (inklusiv udvikling, Mikrolegater, administration som f.eks. løn, rejseudgifter,
kommunikation etc.).
Prognosen er desuden baseret på følgende antagelser: Der er ingen ændringer fra skoleåret 2015/2016 til
2016/2017, antallet af elever/studerende er konstant, stigningen i procent korrelerer med de stigninger der
historisk er set i Danmark, og den årlige omkostning per elev/studerende korrelerer med den årlige
omkostning per elev/studerende i Danmark over de seneste tre år.
Det er vigtigt at have in mente, at en prognose ikke kan laves med 100 pct. nøjagtighed, og derfor skal
nedenstående ses som et estimat.
Tabel 1: Prognose for entreprenørskabsundervisning og Mikrolegater på Færøerne 2015-2021
2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021
Gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser
Elever i alt 2.284 2.284 2.284 2.284 2.284 2.284
Elever der modtager
entreprenørskabsundervisning, prognose
204 204 250 300 375 450
Andel af elever der modtager
entreprenørskabsundervisning, procent
8,9% 8,9% 10,9% 13,1% 16,4% 19,7%
Videregående uddannelser
Studerende i alt 973 973 973 973 973 973
Studerende der modtager
entreprenørskabsundervisning, prognose
50 50 75 100 140 175
Andel af studerende der modtager
entreprenørskabsundervisning, procent
5,1% 5,1% 7,7% 10,3% 14,4% 18,0%
Mikrolegatansøgere
Modtagere af et legat 1 2 3 4 5 6
Gennemsnitlig årlig omkostning (4 år) i DKK 1.600.000 - 2.000.000 DKK
Entreprenørskabsundervisning kan blive vækstmotor på Færøerne
Der eksisterer ikke en fælles strategi og satsning på området på Færøerne, som både uddannelser,
erhvervsliv og offentlige myndigheder har støttet op om. Det er tydeligt, at der er et stort potentiale, og
med relativt få midler kan man integrere entreprenørskab i undervisningen og støtte opstart af
studerendes iværksættervirksomheder. På den måde kan man skabe nye arbejdspladser, som vil få en
positiv indvirkning på væksten. Det afgørende er dog, at de unge skal møde entreprenørskab allerede
under deres uddannelse, hvis Færøerne skal have gavn af udviklingen.
I forlængelse af prognosen giver rapporten en række anbefalinger til Færøerne på de områder, der er
blevet kortlagt. Anbefalingerne til Færøerne koncentrerer sig om følgende emner:
 En national strategi, et tværministerielt samarbejde og økonomiske ressourcer er nødvendige for at
skabe den overordnede ramme for og politiske fokus på dette arbejde. Der er på Færøerne allerede
gennemført en række initiativer, men udviklingen af en national struktur for entreprenørskab i
undervisningen er stadig i den tidlige fase. Et øget politisk engagement er påkrævet for at udforme
en overordnet national strategi for entreprenørskab i uddannelserne, der dækker alle
uddannelsesniveauer.
 Et særligt dedikeret budget til udviklingen af aktiviteter er nødvendigt og bør være en fælles indsats
mellem den offentlige og den private sektor. Der er p.t. begrænsede midler til entreprenørskab i
uddannelserne på Færøerne og ingen midler allokeret til studerende der vil starte en virksomhed.
 En overordnet national koordinator på området, som kan inddrage alle regioner, vil sikre den
bedste implementering. Der er flere forskellige aktører på Færøerne, der dækker forskellige
uddannelsesniveauer, men det politiske engagement bør gå hånd i hånd med en struktureret
proces for at koordinere de tiltag og handlinger der sættes i værk. Dette bør ske fortrinsvist med en
national operatør.
 Dataindsamling omkring entreprenørskabsundervisning og dets resultater er med til at sikre støtten
fra politisk niveau og fra private interessenter.
 Stærke relationer til og mellem interessenter fra alle relevante sektorer er nødvendige for at skabe
sammenhæng og bred støtte til området. Dette kunne tage form som en tvær-sektoriel
repræsenteret bestyrelse hos den nationale operatør.
 Informere bredt ud til alle sektorer i samfundet om fordelene ved entreprenørskabsundervisning,
og om at de entreprenørielle kompetencer er alment anvendelige. På Færøerne er den snævre
opfattelse af disse kompetencer stadig den fremherskende, altså at entreprenørskab kun er
relevant for dem, der vil starte virksomhed. Dette er en grundlæggende opfattelse, der skal ændres
for at skabe bred opbakning til at få mere entreprenørskab i uddannelserne og i erhvervslivet.
 Ledelsen på uddannelsesinstitutionerne skal ind i kampen. De har en meget vigtig rolle i at skabe
linket mellem den overordnede nationale strategi og selve undervisningen i klasselokalerne.
Samtidig er det yderst vigtigt, at ledelsen tydeligt kommunikerer deres fokus på entreprenørskab
både internt og eksternt. Resultaterne af kortlægningen på Færøerne viser, at ingen af de
deltagende uddannelsesinstitutioner har en strategi for entreprenørskab, og involvering fra
skoleledelse og lokale virksomheder er den laveste blandt alle de deltagende øer i projektet.
 Understøttelse af uddannelsesinstitutioner på alle niveauer og fokus på udvikling af
entreprenørskabsundervisning. Fonden for Entreprenørskab har udgivet ‘Taxonomi i
Entreprenørskabsuddannelse’, som giver inspiration til undervisning i entreprenørskab på
forskellige uddannelsestrin. Entreprenørskabsundervisning på Færøerne ser ud til i overvejende
grad at blive givet som et “add-on” til den ordinære undervisning, f.eks. i form af særlige events,
konkurrencer, innovationsdage osv. Anbefalingen er at man integrerer
entreprenørskabsundervisning som en metode og en måde at tænke på i hele
uddannelsessystemet. Dette bør understøttes af en forståelse for, at entreprenørskab ikke
udelukkende handler om at starte nye virksomheder, men også om at skabe innovative
medarbejdere i både den private og offentlige sektor, og at entreprenørielle kompetencer derfor
skal ses som kompetencer der er relevante for alle elever og studerende.
 Der skal være en plan og ressourcer for at opgradere lærernes viden på området for
entreprenørskabsundervisning. På Færøerne er der i øjeblikket ingen eller kun begrænsede
ressourcer allokeret til at opgradere lærernes viden på området (f.eks. efteruddannelse eller
netværk inden for entreprenørskabsundervisning)
 Begynd med allerede eksisterende undervisningsprogrammer. Tilsyneladende er der en relativ stor
mangel på undervisningsmaterialer og kendskab til særlige undervisningsformer inden for
entreprenørskabsundervisning blandt lærere og undervisere på Færøerne. Men Færøerne har
gennem Fonden for Entreprenørskab, Region Færøerne, adgang til forskellige allerede testede og
virkningsfulde Junior Achievement undervisningsprogrammer, både for grundskolen og
ungdomsuddannelserne.
 Sideløbende med et øget fokus på entreprenørskabsundervisning i uddannelsesinstitutioner skal
der være et fokus på extracurriculære aktiviteter både under og efter uddannelsen som f.eks.
studentervæksthus, studenterorganisationer etc.
 Tildeling af Mikrolegater til lovende unge startups giver iværksætteraktiviteten en
vitaminindsprøjtning og er vækstskabende, viser de positive erfaringer fra Danmark. Samtidig er
Mikrolegater med til at skabe rollemodeller for andre elever og studerende.
 Et generelt råd til alle øer er at udnytte synergierne på tværs af lande/øer og at lade sig inspirere af
hinanden.
Fakta:
Fonden for Entreprenørskab er en privat, erhvervsdrivende fond, der har som formål at øge udbredelsen og
kvaliteten af entreprenørskabsundervisning i uddannelsessektoren. Fonden for Entreprenørskab har et
nationalt sekretariat i Danmark og derudover seks regionskontorer i Danmark samt et på Færøerne og i
Grønland.
Entreprenørskabsundervisning lærer unge at tænke innovativt, se muligheder og omsætte ideer til
handling. Forskning viser, at entreprenørskabsundervisning er med til at fremme iværksætterlysten blandt
unge, og samtidig bliver de gladere for at gå i skole.
Kontakt:
Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab, tlf: +45 28754191, mail: christian@ffe-
ye.dk