Svar på spm. nr. S 1088: Vil udenrigsministeren oplyse, hvorledes man hidtil har kommunikeret åbent om processen, og hvorledes man fremadrettet agter at kommunikere åbent om processen i forbindelse med den historiske udredning af Danmarks krigsdeltagelse, således at offentligheden kan følge med i fremdriften i arbejdet, sådan som det fremgår af aftaleteksten for den politiske aftale, at man vil gøre?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Anders Samuelsen
- Spørger: René Gade
- Minister: udenrigsministeren
Svar på spørgsmål S 1088.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1088/svar/1401942/1749405.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Lovsekretariat Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato JTK 27. april 2017 Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1088 stillet den 21. april 2017 af René Gade til udenrigsministeren. Spørgsmål ”Vil udenrigsministeren oplyse, hvorledes man hidtil har kommunikeret åbent om processen, og hvorledes man fremadrettet agter at kommunikere åbent om processen i forbindelse med den historiske udredning af Danmarks krigsdeltagelse, således at offentligheden kan følge med i fremdriften i arbejdet, sådan som det fremgår af aftaleteksten for den politiske aftale, at man vil gøre?” (Spm. nr. S 1088). Svar Det fremgår af aftalen om udredningen af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan: ”Der vil under arbejdet løbende blive kommunikeret åbent om processen, således at offentligheden kan følge med i fremdriften i arbejdet.” Justitsministeriet har den 25. maj 2016 i forbindelse med indgåelsen af aftalen om en uvildig undersøgelse af Danmarks militære engagement udsendt en pressemeddelelse, hvortil der på Justitsministeriets hjemmeside efterfølgende er foretaget en opdatering, hvoraf det fremgår, at Alternativet med virkning fra den 27. oktober 2016 ikke længere er en del af aftalen. Udenrigsministeriet har den 16. november 2016 udsendt pressemeddelelse i forbindelse med udpegningen af Rasmus Mariager og Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2016-17 S 1088 endeligt svar , S 1088 endeligt svar Offentligt 2 Anders Wivel som henholdsvis forskningsleder og politolog i udredningen. Forskerne har oplyst, at de siden udpegningen og påbegyndelsen af det uvildige udredningsarbejde har præsenteret deres forskningsprojekt for offentligheden gennem artikler i dagspressen og i en række interviews. Blandt andet har Rasmus Mariager og Anders Wivel i et debatindlæg i Politiken den 20. november 2016 redegjort for deres planer for udredningen, den 16. februar 2017 er de blevet interviewet til P1s program Slotsholmen, og i et interview i Information den 17. marts 2017 har forskerne givet et indblik i deres foreløbige arbejde og hvordan de har tænkt sig at gribe undersøgelsen an. Udredningen befinder sig endnu i sin indledende fase, men eksemplerne viser, at målsætningen om en åben kommunikation er blevet fulgt, hvilket den også vil blive fremadrettet. Forskerne har tilkendegivet planer om at oprette en hjemmeside om den historiske udredning på Københavns Universitets domæne, hvor forskningsprojektet, medarbejdere og aktiviteter præsenteres. Med venlig hilsen Anders Samuelsen