Materiale fra udvalgets lukket ekspertmøde d. 27/4-17

Tilhører sager:

Aktører:


    slides Transportudvalget.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L142/bilag/8/1749268.pdf

    Lovforslag om bl.a. ændringer af
    sanktionsniveauet i sager om hashkørsel
    ❖ Folketingets transportudvalg
    ❖ 27. april 2017
    ❖
    ❖ Niels Waage
    Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
    L 142 Bilag 8
    Offentligt
    Spirituskørsel mv.
    7. udgave
    Niels Waage
    Tidligere problemstilling
    ❖ Betænkning 1448/2004 om sanktioner for spirituskørsel
    og kørsel i frakendelsestiden
    ❖ Afskaffelse af alkoholisters adgang til at generhverve
    førerretten på halv tid. Ingen overgangsordning.
    ❖ Lov 363 af 24. maj 2005: Ingen overgangsordning.
    ❖ Privat lovforslag: Overgangsordning gennemført ved lov
    nr. 543 af 8. juni 2006
    Problemstillingen
    ❖ vedrører:
    ❖ de personer, der før lovens ikrafttræden er dømt til
    ubetinget frakendelse af førerretten og som ved lovens
    ikrafttræden stadig vil være frakendt deres førerret,
    men som ikke ville have mistet førerretten, hvis deres
    sag havde været behandlet efter de lovforslagets
    regler?
    Overgangsproblemet
    ❖ bliver mindre om mindre, jo længere tid der går
    inden lovændringen træder i kraft.
    ❖ .
    Den sene ikrafttræden
    ❖ rejser et nyt problem:
    ❖ at der kommer til at gå urimeligt lang tid, inden
    hashkørsler begået før 30. august 2016 kommer for
    retten.
    Østjyllands politi
    ❖ har oplyst, at man har tilbagekaldt ca. 100 sager om
    hash-kørsel fra retten og har yderligere tilbageholdt ca.
    50 sager, der ellers var klar til retsbehandling.
    ❖ De vedrører hashkørsler fra og med medio 2014 og
    drejer sig om kørsler, der er i gennemsnit vil være 3 år
    gamle, når de kan behandles af retten efter lovens
    ikrafttræden.
    Betinget frakendelse
    ❖ Frakendelsen effektueres ikke.
    ❖ Den dømte vil i en prøvetid på 3 år blive frakendt
    førerretten ubetinget, hvis der begås en ny forseelse,
    der ellers kun ville medføre betinget frakendelse.
    ❖ Føreren skal aflægge en kontrollerende køreprøve.
    ❖ Og gennemføre et kursus i alkohol, narko og trafik
    (ANT-kursus).
    ❖ .
    Ændringsforslag
    ❖ til afhjælpning af, at hash-kørsler, der skal
    bedømmes efter de nye regler på grund af
    berostillelsen af hashsager vil være meget gamle,
    inden de kan pådømmes:
    ❖ I § 2, stk. 2 indsættes som en nyt pkt.:
    ❖ ”Hvis et forhold som nævnt i § 1, pkt. 11 eller pkt. 14 er
    begået inden lovens ikrafttræden [alternativt: mere end
    x år x måneder inden lovens ikrafttræden], træder en
    betinget frakendelse af førerretten i stedet for en
    ubetinget frakendelse.
    Det økonomiske aspekt
    ❖ 11 mio. kr. (første gangs hashkørsel)
    ❖ 29-30 mio. kr. (alle tilfælde)
    Udenretlig vedtagelse
    - af bøde og frakendelse af førerretten.
    Forslag
    om at konvertere ubetinget frakendelse
    til betinget frakendelse
    Gentagelsesvirkning
    ❖ 1. gang: ubetinget frakendelse i 3 år.
    ❖ 2. gang: ubetinget frakendelse i 5 år.
    ❖ 3. gang: ubetinget frakendelse i 10 år.
    Lovforslagets § 2, stk. 3:
    ❖ Stk. 3. Ved straffastsættelse og ved afgørelse af
    spørgsmål om frakendelse af førerretten skal tidligere
    afgørelser, som er endelig pådømt før lovens
    ikrafttræden, og som alene omfatter kørsel med THC i
    blodet, ikke tillægges gentagelsesvirkning.
    ❖
    ❖ .
    Ændringsforslag.Konvertering af
    ubetinget til betinget frakendelse
    ❖ § 2
    ❖ Stk. 1-4…
    ❖ Stk.5. En ubetinget frakendelse af førerretten idømt eller
    vedtaget inden lovens ikrafttræden for overtrædelse af
    færdselslovens § 54, stk. 1 ved kørsel med THC i
    blodet, som ikke er udløbet ved lovens ikrafttræden, kan
    ændres til en betinget frakendelse af førerretten eller af
    retten til at føre lille knallert med de retsvirkninger, der
    følger heraf efter §§...
    Ændringsforslag.Konvertering af
    ubet. til bet.frakendelse.
    Fremgangsmåde
    ❖ Stk. 6. Den, der ønsker en ubetinget frakendelse ændret til en
    betinget frakendelse skal anmode anklagemyndigheden om at
    udfærdige en tilkendegivelse om, at den pågældende kan
    vedtage betinget frakendelse af førerretten. Hvis
    anklagemyndigheden anser betingelserne efter stk. 4, for opfyldt,
    sendes tilkendegivelsen om betinget frakendelse til den
    pågældende. Prøvetiden for den betingede frakendelse anses
    som påbegyndt – og den ubetingede frakendelse ophører – den
    dag, hvor anklagemyndigheden modtager den pågældendes
    skriftlige vedtagelse af den betingede frakendelse.
    ❖ Stk. 7. Hvis anklagemyndigheden afslår at imødekomme en
    anmodning om en tilkendegivelse efter stk. 5, kan den, der har
    anmodet herom, forlange anklagemyndighedens beslutning
    prøvet af retten.
    Spritbilister
    Særligt om personer dømt for spirituskørsel, hvis
    frakendelsestid der forlænget på grund af en eller
    flere tidligere domme for hash-kørsel..
    Spritbilister
    ❖ Ændringsforslag. Adgang til alkolåsordning for
    personer, der er dømt for spirituskørsel med en
    promille over 2,00, og som på grund af tidligere
    hash-domme har fået deres frakendelsestid
    forlænget.
    Spritbilister
    ❖ (§ 2, stk. 7:)
    ❖ Uanset de undtagelsestilfælde, der er nævnt i færdselslovens
    § 132 a, kan en person, der før denne ændringslovs
    ikrafttræden er frakendt førerretten ubetinget som følge af
    spirituskørsel med en promille over 2,00, og hvis
    frakendelsestid er forlænget på grund af
    gentagelsesvirkningen af en eller flere afgørelser om
    overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, ved kørsel med
    THC i blodet, deltage i en alkolåsordning som nævnt i § 132
    a efter forløbet af den del af frakendelsestiden, der ville være
    udmålt for spirituskørslen isoleret betragtet.
    

    Ændringsforslag.docx

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L142/bilag/8/1749270.pdf

    1. Ændringsforslag til afhjælpning af, at hash-kørsler, der skal bedømmes efter de nye regler på
    grund af berostillelsen af hashsager vil være meget gamle, inden de kan pådømmes:
    I § 2, stk. 2 indsættes som en nyt pkt.:
    ”Hvis et forhold som nævnt i § 1, pkt. 11 eller pkt. 14 er begået inden lovens ikrafttræden [alternativt
    mere end x år x måneder inden lovens ikrafttræden], træder en betinget frakendelse af førerretten eller
    retten til at føre lille knallert i stedet for en ubetinget frakendelse.
    2. Ændringsforslag. Overgangsordning for kørsler pådømt inden lovændringens ikrafttræden:
    § 2
    Stk. 1-4…
    Stk.5. En ubetinget frakendelse af førerretten eller af retten til at føre lille knallert idømt eller
    vedtaget inden lovens ikrafttræden for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 ved kørsel med
    tetrahydrocannabinol (THC) i blodet, som ikke er udløbet ved lovens ikrafttræden, kan ændres til en
    betinget frakendelse af førerretten eller af retten til at føre lille knallert med de retsvirkninger, der følger
    heraf efter § 117, stk. 2, nr. 4, § 125, stk. 5 og stk. 6, § 126, stk. 1, nr. 8, og § 129, stk. 2, og stk. 3, nr. 6.
    3. Ændringsforslag. Fremgangsmåden for konvertering af ubetinget frakendelse til betinget
    frakendelse af førerretten
    § 2
    Stk. 1-5…
    Stk. 6. Den, der ønsker en ubetinget frakendelse ændret til en betinget frakendelse efter stk. 4, skal
    anmode anklagemyndigheden om at udfærdige en tilkendegivelse om, at den pågældende kan vedtage
    betinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert. Hvis anklagemyndigheden anser
    betingelserne efter stk. 4, for opfyldt, sendes tilkendegivelsen om betinget frakendelse til den
    pågældende, jf. den i færdselslovens § 119 a, stk. 1, beskrevne procedure. Prøvetiden for den betingede
    frakendelse, jf. færdselslovens § 125, stk. 5, og § 129, stk. 2, anses som påbegyndt – og den ubetingede
    frakendelse ophører – den dag, hvor anklagemyndigheden modtager den pågældendes skriftlige
    vedtagelse af den betingede frakendelse.
    Stk. 7. Hvis anklagemyndigheden afslår at imødekomme en anmodning om en tilkendegivelse efter
    stk. 5, kan den, der har anmodet herom, forlange anklagemyndighedens beslutning prøvet af retten.
    4. Ændringsforslag. Adgang til alkolåsordning for personer, der er dømt for spirituskørsel med
    en promille over 2,00, og som på grund af tidligere hash-domme har fået deres frakendelsestid
    forlænget.
    (§ 2, stk. 7:)
    Uanset de undtagelsestilfælde, der er nævnt i færdselslovens § 132 a, kan en person, der før denne
    ændringslovs ikrafttræden er frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel med en promille
    over 2,00, og hvis frakendelsestid er forlænget på grund af gentagelsesvirkningen af en eller flere
    afgørelser om overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, ved kørsel med tetrahydrocannabinol (THC)
    i blodet, deltage i en alkolåsordning som nævnt i § 132 a efter forløbet af den del af frakendelsestiden,
    der ville være udmålt for spirituskørslen isoleret betragtet.
    Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
    L 142 Bilag 8
    Offentligt