L 167 - svar på spm. 21 om kommentar til Børnerådets høringssvar i forhold til den del, der vedrører forventningerne til den patientansvarlige læge ved afskaffelse af kontaktpersonordningen, fra sundhedsministeren

Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 27-04-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLTPE
Sagsnr.: 1610511
Dok. nr.: 349126
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 til sundhedsministeren i forbindelse med L 167 forslag til lov om
ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 21:
”Mi istere bedes ko e tere Bør erådets høri gssvar i forhold til de del,
der vedrører forventningerne til den patientansvarlige læge ved afskaffelse af
ko taktperso ord i ge .”
Svar:
I Økonomiaftalen for 2017 blev det aftalt at indføre patientansvarlige læger på
sygehusene fra 2017. Økonomiaftalen blev i november 2016 fulgt op af en bred
politisk aftale om patientansvarlige læger mellem Sundheds- og Ældreministeriet,
Danske Regioner, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af
Speciallæger, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd.
I 2017 påbegyndes udrulningen af den patientansvarlige læge i hele sygehusvæsenet.
Først til kræftpatienter og senest i 2018 påbegyndes udrulningen til alle øvrige
patienter, hvor det er fagligt relevant – herunder også børn og unge.
Formålet med den patientansvarlige læge er at understøtte patienternes oplevelse af
sammenhæng, koordinering og tryghed i deres forløb. Den patientansvarlige læge er
en navngiven læge, som er udpeget til at bære det overordnede ansvar for patientens
udrednings- og/eller behandlingsforløb – også på tværs af afdelinger og hospitaler.
Børnerådet spørger i sit høringssvar af 25. januar 2017 til, hvordan der sikres en reel
effekt af den patientansvarlige læge for børn og unge og opbakning i de faglige
miljøer til ordningen. Der efterlyses desuden en beskrivelse af, hvilke forventninger
der er til rollen som patientansvarlig læge, og der peges på vigtigheden af, at
prioritere samarbejdet mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner,
faglige organisationer og patientforeninger.
Jeg hæfter mig desuden ved, at Børnerådet peger på, at den nuværende
kontaktpersonordning ikke har haft den tilsigtede virkning i forhold til børns - og
unges oplevelse af sammenhæng i behandlingsforløbet, og at ordningen ikke synes at
have den fornødne tilslutning i de faglige miljøer.
Dette er alle meget vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til den nationale
udrulning af patientansvarlige læger.
Med indførelsen af patientansvarlige læger har det netop været hensigten at sikre et
bredt samarbejde på tværs af parterne i sundhedsvæsenet og forankring og
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 , L 167 A , L 167 B
Offentligt
Side 2
opbakning i de faglige miljøer. Derfor er den politiske aftale om patientansvarlige
læger indgået i et bredt samarbejde mellem en lang række parter, herunder både
Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, faglige organisationer og
patientforeninger.
Jeg anser det for særdeles vigtigt, at dette nationale samarbejde også videreføres på
det lokale niveau således, at faglige miljøer mv. inddrages i den lokale
implementering og også påtager sig ansvaret for den grundlæggende
kulturforandring, som den patientansvarlige læge er et udtryk for. Jeg forventer, at
regionerne og hospitalsledelserne vil tage denne opgave på sig.
Som Børnerådet også påpeger har der ud over den politiske aftale om patientansvar-
lige læger også været behov for at udfolde modellen yderligere. Derfor har parterne
bag den politiske aftale i april 2017 offentliggjort en hvidbog om den patientansvar-
lige læge, som udfolder ordningen yderligere og som danner grundlag for den natio-
nale udrulning af ordningen. I hvidbogen indgår bl.a. en generisk model for den pati-
entansvarlige læge, som beskriver de ansvarsområder og konkrete opgaver, som den
patientansvarlige læge forventes at løfte.
Jeg vedlægger ’Hvidbog for den patientansvarlige læge’ til udvalgets orientering.
Det er samtidig vigtigt med et fortsat bredt samarbejde om den patientansvarlige
læge. Derfor er der lagt op til, at parterne bag den politiske aftale for nuværende i
fællesskab følger og følger op på implementeringen af den patientansvarlige læge,
ligesom det er præciseret i hvidbogen, at Danske Regioner og regionerne også
fremadrettet løbende skal koordinere og følge op på at sikre ensartet
implementering af den patientansvarlige læge.
Derudover er der med Kræftplan IV sat en national målsætning om, at mindst 90 pct.
af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge. En
målsætning som Danske Regioner også har tilkendegivet opbakning til. Baggrunden
for målsætningen er, at regeringen ønsker en ordning, som også patienterne oplever
reelt virker i praksis. Regeringen vil løbende følge målsætningen og
implementeringen af den patientansvarlige læge.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Laura Toftegaard Pedersen
. / .


HVIDBOG
FOR DEN PATIENTANSVARLIGE LÆGE
Marts 2017
BEDRE
SAMMENHÆNG
ØGET
TRYGHED
ØGET
KVALITET
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 , L 167 A , L 167 B
Offentligt
Indhold
Forord 1
Baggrund 3
Definition af den patientansvarlige læge 4
Formål med at indføre den patientansvarlige læge 4
Kriterier for tildeling af en patientansvarlig læge 5
Generisk model for den patientansvarlige læge 6
1. Ansvar og opgaver for den patientansvarlige læge 6
Udpegning af den patientansvarlige læge 6
Ansvarsområde for den patientansvarlige læge 7
Overdragelse af ansvar til anden læge 8
Opgaver for den patientansvarlige læge 9
2. Organisatoriske forudsætninger for den patientansvarlige læge 10
Ledelsesmæssig opbakning 10
Behandlingsansvarlige teams 10
Koordinering på tværs af faggrupper 11
Styringsværktøjer 11
Dataadgang 11
Udrulning og opfølgning 12
Erfaringer fra regionernes pilotprojekter 13
Ressourcer 13
Lovgivning 14
Dataadgang 14
IT-systemer 14
Relation mellem team/koordinator og den patientansvarlige læge 15
Relationen mellem egen læge og den patientansvarlige læge 15
Den patientansvarlige læge fra patientens perspektiv 16
Den patientansvarlige læge fra lægens perspektiv 16
Bilag 18
HVIDBOG
FOR
DEN
PATIENTANSVARLIGE
LÆGE
3
Baggrund
Det danske sundhedsvæsen er karakteriseret ved et højt specialiseringsniveau.
Det sikrer den faglige kvalitet i patientens udrednings- og behandlingsforløb,
men kan samtidig være forbundet med en række udfordringer. Når et patientfor-
løb kræver specialisering, sker udredning og behandling ofte på flere forskellige
enheder. Hermed øges risikoen for, at ansvaret for det samlede patientforløb
(”den røde tråd”) fortoner sig – ikke blot for patienten, men også for det sund-
hedsfaglige personale. Samtidig øges risikoen for utilsigtede hændelser, når an-
tallet af sektorovergange øges.
En oplevelse af utilstrækkelig koordinering, sammenhæng og overblik over ud-
rednings- og behandlingsforløbet er ofte forbundet med frustrationer hos pa-
tienten. Samtidig er det demotiverende for læger og andet personale ikke at
have bedre mulighed for at følge den enkelte patients forløb.
Der er derfor behov for en øget inddragelse på tværs af specialer, afdelinger og
sektorer, så patienten oplever, at der bliver taget hånd om ham/hende gennem
hele udrednings- og behandlingsforløbet. Patientens tryghed og oplevelse af
sammenhæng skal øges gennem lægelig kontinuitet, koordinering og sammen-
hæng ved behov for forskellige behandlinger i patientforløbet.
Det skal være tydeligt for både patient, pårørende og sundhedspersonale, hvem
der har ansvaret for den enkelte patient og dennes forløb. Det skal ske ved, at
alle patienter, hvor det er fagligt relevant, får tildelt en patientansvarlig læge.
Med den patientansvarlige læge er der tale om en grundlæggende kultur- og or-
ganisationsændring på sygehusene. Der er behov for en anden måde at arbejde
på.
4
Definition af
den patientansvarlige læge
Den patientansvarlige læge er en navngiven læge, som er udpeget til at bære
det overordnede ansvar og overblik for en given patients forløb på sygehuset.
Den patientansvarlige læge er ikke fagligt ansvarlig ud over eget speciale eller
behandling, men har en funktion som koordinator og bagstopper/tovholder for
det samlede udrednings- og behandlingsforløb. Endvidere skal patienten kunne
søge til sin patientansvarlige læge, hvis han eller hun er i tvivl om noget i forhold
til sit udrednings- og/eller behandlingsforløb på sygehuset.
Formål med at indføre
den patientansvarlige læge
Det overordnede formål med den patientansvarlige læge er at understøtte pa-
tientens oplevelse af sammenhæng, koordinering og tryghed i deres forløb. Pa-
tienten skal opleve, at en navngiven læge tager det overordnede ansvar for pa-
tientens udrednings- og/eller behandlingsforløb.
Den patientansvarlige læge skal desuden medvirke til at skabe bedre forløb for
patienten ved i højere grad at sikre, at de forskellige behandlinger fungerer sam-
men. Overordnet set skal indførelse af den patientansvarlige læge være med til
at understøtte følgende:
• En styrket inddragelse af patienten (og eventuelt pårørende) i patientens be-
handlingsforløb.
• Større patienttilfredshed og en reduktion i antallet af negative patientrappor-
teringer i overgange både mellem sundhedspersoner inden for egen afde-
ling/speciale og på tværs af afdelinger og matrikler.
• Bedre sammenhæng og fremdrift i patientforløbet, så unødvendig ventetid/
spildtid undgås.
• En øget arbejdsglæde hos lægerne ved at øge muligheden for at følge den
enkelte patients udrednings- og behandlingsforløb på sygehuset og ved at
øge lægens mulighed for bedre at udnytte sin viden og ekspertise.
• En kulturændring, der indebærer, at patientforløb tilrettelægges i samarbejde
mellem læge, patient og eventuelle pårørende samt øvrige relevante sund-
hedsfaglige personer og med hensyn til patientens ønsker og samlede livssi-
tuation.
• Bedre koordinering af den sundhedsfaglige indsats med henblik på at øge
den patientoplevede kvalitet.
Det fordrer, at der er klarhed om den patientansvarlige læges rolle og ansvar,
samt om forudsætningerne for at den patientansvarlige læge kan realiseres efter
hensigten. I det følgende er beskrevet kriterierne for tildeling af den patientan-
svarlig læge. Desuden er beskrevet en generisk model for ansvar, rolle og forud-
sætninger knyttet til den patientansvarlige læge.
HVIDBOG
FOR
DEN
PATIENTANSVARLIGE
LÆGE
5
Kriterier for tildeling af
en patientansvarlig læge
Patienter skal, i tilfælde hvor det er fagligt relevant, have tilknyttet en patientan-
svarlig læge.Ved fagligt relevant forstås, når et diagnostisk- og/eller behandlings-
forløb med rimelighed forventes at omfatte noget mere end det simple og helt
ukomplicerede forløb (fx en forstuvet fod i skadestuen) og involverer såvel et
tidsaspekt som flere autoriserede sundhedsprofessionelle med selvstændigt be-
handlingsansvar. Dette vil gælde for langt de fleste patienter, som indlægges på
sygehus, og i hovedreglen vil patienten således få tildelt en patientansvarlig læge
ved første møde.
Der skal altid tildeles en patientansvarlig læge ved det mere komplekse og læn-
gerevarende og/eller tværgående behandlingsforløb, og den patientansvarlige
læge skal være en aktiv deltager i patientens forløb. Tildeling af en patientansvar-
lig læge er hermed ikke tiltænkt i det helt enkle forløb, og den patientansvarlige
læge er således også noget andet og mere end en simpel kontaktpersonordning.
Grundet dette er tildeling af en patientansvarlig læge også forbundet med en
grad af skøn, hvor man skal være opmærksom på, at komplicerede patientforløb
kan starte simpelt, og at der skal være fokus på rettidigt at tildele en patientan-
svarlig læge. Hertil at der kun kan være én patientansvarlig læge for en patient ad
gangen, men at der godt kan være flere læger, der hver især har et behandlings-
ansvar. For at sikre ensartet implementering på tværs af regioner og sygehuse vil
Danske Regioner sammen med regionerne løbende koordinere og følge op på
implementering af den patientansvarlige læge.
Det længerevarende og mere komplekse behandlingsforløb stiller samtidig særli-
ge krav til den patientansvarlige læge som koordinator og kommunikator. Dette
kan fx være hos den multisyge patient med flere konkurrerende lidelser og pa-
rallelle behandlingsforløb og behandlingsansvarlige, der strækker sig over flere
specialer, aktører og måske flere matrikler. Herunder også den praktiserende
læge. I forløb som disse er det særlig vigtigt, at den patientansvarlige læge påta-
ger sig ansvaret som den, der bevarer det store overblik over patientforløbet på
sygehuset.
Ligeledes er det en betingelse for, at opgaven som den patientansvarlige læge
overhovedet kan varetages i den situation, at alle aktører i patientforløbet holder
den patientansvarlige læge informeret, og at den patientansvarlige læge har ad-
gang til alle relevante sundhedsdata om patienten på tværs af specialer, afdelin-
ger og matrikler. Kun derved kan den patientansvarlige læge medvirke til at sikre,
at der sker den ønskede fremdrift i patientens udrednings- og behandlingsforløb.
6
Generisk model for
den patientansvarlige læge
Formålet med at beskrive en generisk model for den patientansvarlige læge
er at give en overordnet ramme for ansvar, opgaver og forudsætninger for, at
indførelse af den patientansvarlige læge kan lykkes. Modellen henvender sig
til sundhedspersonale og ledelse på sygehusene samt faglige organisationer,
patientforeninger og andre involveret i udvikling og implementering af den
patientansvarlige læge på de offentlige sygehuse i Danmark.
Der tages med den generiske model højde for, at indførelse af den patientan-
svarlige læge kan tilgås på forskellige måder afhængig af specialer, geografi og
organisering. Modellen skal derfor ses som en række generelle kriterier for den
patientansvarlige læge, der skal være opfyldt, men som samtidig giver det enkel-
te sygehus frihed til at foretage lokale tilpasninger, fx ved konsekvent at tildele
alle patienter en patientansvarlig læge. Hermed er der mulighed for, at det en-
kelte sygehus selv kan tilrettelægge organiseringen, som er mest hensigtsmæssig
i den pågældende kontekst.
For den generiske model beskrives herunder to forhold: 1) Ansvar og opgaver
for den patientansvarlige læge og 2) Organisatoriske forudsætninger for den
patientansvarlige læge.
1. Ansvar og opgaver for den patientansvarlige læge
Den enkelte læge skal som den patientansvarlige læge have mulighed for at yde
en helhedsorienteret behandling i samarbejde med de øvrige faggrupper. Det
opnås ved, at der er tydelighed om, hvem der kan udpeges som den patientan-
svarlige læge og den patientansvarlige læges ansvarsområde og arbejdsopgaver.
Udpegning af den patientansvarlige læge
Den patientansvarlige læge udpeges som udgangspunkt på baggrund af den ak-
tuelle tentative aktionsdiagnose. Nogle steder har den patientansvarlige læge
allerede eksisteret som en naturlig del af varetagelsen af det lægefaglige ansvar.
Disse steder vil det derfor ikke være nyt at skulle udpege og indføre den pa-
tientansvarlige læge, mens der andre steder vil være behov for at tilpasse eksi-
sterende praksis.
Den patientansvarlige læge skal besidde bred klinisk erfaring og skal i udgangs-
punktet være speciallæge. Læger i videreuddannelsesforløb skal oplæres i funk-
tionen og kan i mindre komplicerede patientforløb få tildelt opgaven som den
patientansvarlige læge via konkret delegation. Dette skal ske ud fra en individuel
vurdering af lægens erfaring og kompetenceniveau i forhold til det konkrete be-
handlingsforløb. Det er centralt, at der tages højde for kontinuitet, og at udpeg-
ningen tager hensyn til patientens behov og inddragelse.
En given læge kan varetage rollen som den patientansvarlige læge for flere patienter
afhængigt af bl.a. behandlingsforløbenes kompleksitet. I forbindelse med udpeg-
ning af den patientansvarlige læge skal patienten og eventuelle pårørende oriente-
res om og acceptere, hvem den ansvarlige læge er, og hvilken rolle denne har.
HVIDBOG
FOR
DEN
PATIENTANSVARLIGE
LÆGE
7
Ansvarsområde for den patientansvarlige læge
Den patientansvarlige læge er ansvarlig for, at der skabes tryghed, sammenhæng
og overblik for patienten. Patienten skal opleve, at der er en læge, der kender
dem, og som de kan gå til med bekymringer.
Den patientansvarlige læge er den gennemgående lægelige figur, der har det
overordnede ansvar for patienten og dennes udrednings- og/eller behandlings-
forløb. Det indebærer, at den patientansvarlige læge har det lægefaglige overblik
på tværs af afdelinger/sygehuse samt sikrer, at de nødvendige fagkompetencer
er inddraget og koordineret på tværs af specialer, faggrupper, afdelinger og ho-
spitaler.
Den patientansvarlige læge er ansvarlig for, at der foreligger en behandlingsplan,
et overblik og en sammenhæng i indsatsen for patienten. Samtidig skal den pa-
tientansvarlige læge tilse, at der er fremdrift i udrednings- og/eller behandlings-
forløbet. Det kan derfor også være en naturlig opgave for den patientansvarlige
læge at sikre, at der ved patientens udskrivelse er udfærdiget relevant epikrise,
en plan for genoptræning, og at den nødvendige inddragelse af andre sundheds-
aktører har fundet sted.
Hermed er den patientansvarlige læge ansvarlig for, at den overordnede koor-
dinering i udrednings- og/eller behandlingsforløbet lykkes – uden dog nødven-
digvis at være nede i detaljerne og have ansvar for de enkelte behandlinger og
specialer. Således friholder den patientansvarlige læge heller ikke den enkelte
behandler fra sit professionelle ansvar jf. autorisationen.
Den patientansvarlige læge er ansvarlig for at tydeliggøre sin rolle som koordina-
tor og ankerperson over for patient og pårørende, så de ved, hvem de kan hen-
vende sig til i forhold til at have en gennemgående dialog om behandlingsforløb
mv. på tværs af specialer.
Særligt når det drejer sig om komplekse behandlingsforløb, hvor patienten mod-
tager behandling inden for flere specialer samtidig, bliver det afgørende, at der
er klinisk sammenhæng og entydighed over for patienten og eventuelle pårøren-
de. Det kræver inddragelse af patienten, de pårørende og øvrige aktører – også
uden for eget speciale, afdeling eller sygehus.
Der er ikke forventning om, at patienten eller andet personale kan få kontakt til
den patientansvarlige læge døgnet rundt, men den patientansvarlige læge skal
fremstå tydelig og træde i karakter ved behov. Hvis patienten eller andet perso-
nale ytrer ønske om kontakt til den patientansvarlige læge, fx når lægen ikke er
på vagt, kan der lægges en besked til lægen. Den patientansvarlige læge skal, ved
først givne lejlighed, reagere herpå, dog under hensyn til den patientansvarlige
læges andre opgaver. En god organisering forventes at mindske behovet herfor.
Hvis lægen ikke er til stede over en længere periode, fx i forbindelse med feri-
er og andet længerevarende fravær, er det vigtigt, at det er klart for patienten
og eventuelle pårørende, hvem der har fået overdraget ansvaret, indtil den pa-
tientansvarlige læge er tilbage igen.
8
I mere komplekse behandlingsforløb, der strækker sig over flere afdelinger og
evt. flere matrikler, påhviler der den patientansvarlige læge en særlig forpligtelse
som koordinator og kommunikator og som den, der fastholder overblikket over
patientens behandlingsforløb.
Overdragelse af ansvar til anden læge
Som udgangspunkt forbliver den patientansvarlige læge i rollen, selvom patien-
ten i en afgrænset periode modtager behandling inden for andre specialer/på
andre afdelinger. Når det i et aktuelt behandlingsforløb er mere fagligt relevant,
at en anden læge er tovholderen, kan ansvaret som den patientansvarlige læge
overdrages til en anden læge. Dette kan eksempelvis være aktuelt, når en patient
er diagnostisk afklaret og fortsætter behandlingsforløbet i en anden specialafde-
ling.
Overdragelse af ansvar til anden læge skal ske ”håndholdt” efter stafetmetoden
og ved en overlevering af relevant viden om patienten og udrednings- og/eller
behandlingsforløbet. Overdragelsen har først fundet sted, når denne er accep-
teret af den modtagende læge og patienten samt dokumenteret i patientens
journal.
Det skal samtidig være klart for alle – patient, pårørende og relevant personale
– hvilket ansvar, der er overdraget og til hvem, og dermed også hvem, der kan
kontaktes og hvordan, hvis der opstår problemer eller spørgsmål i udrednings-
og/eller behandlingsforløbet.
I særlige tilfælde hos patienten med langvarig og kompleks sygdom, og ofte i
komplicerede behandlingsforløb, kan det være relevant, at der sker en lignende
overdragelse af opgaven som tovholder til patientens praktiserende læge – even-
tuelt gennem en løbende dialog. Der er tale om tilfælde, der ligger ud over den
almindelige epikriseoverlevering, hvor patienten selv har initiativet.
HVIDBOG
FOR
DEN
PATIENTANSVARLIGE
LÆGE
9
Opgaver for den patientansvarlige læge
Den patientansvarlige læge har koordineringsansvar for en række opgaver. Den
patientansvarlige læge kan ikke have medicinsk/fagligt ansvar ud over eget spe-
ciale, men har til opgave at stå til rådighed, hvis der er behov for sparring i for-
hold til andre specialer.
En vigtig opgave for den patientansvarlige læge er at tilse, at forskellige be-
handlinger i et patientforløb ikke modarbejder hinanden. Endvidere skal den
patientansvarlige læge varetage følgende opgaver:
Inddragelse af patienten
• Sikre ordentlig inddragelse af patienten i såvel afvikling af og indhold i pa-
tientforløbet, herunder løbende være i dialog med patienten.
• Inddrage patientens og eventuelle pårørendes viden og patientens præferen-
cer i beslutninger om patientforløbet samt foretage forventningsafstemning
for at sikre, at der træffes beslutninger, som passer til den enkelte patient.
Individuel behandlingsplan
• Sikre at der foreligger en behandlingsplan for patienten.
• Tilrettelægge behandlingen sammen med patient, eventuelle pårørende og
det sundhedsfaglige personale på afdelingen og ved behov med inddragelse
af fagkompetencer fra andre specialer/afdelinger.
• I særlige tilfælde indhente supplerende lægefaglig vurdering fra et andet be-
handlingsteam på eget eller andet sygehus, hvis behov og patienten er usik-
ker på den lagte behandlingsplan.
• Sikre at der ved behov ligger en rehabiliteringsplan for patienten
Fremdrift i patientens behandlingsplan
• Have besked om, fra sundhedsfagligt personale, når de afgørende beslutnin-
ger om patientens behandlingsplan bliver truffet.
• Tage ansvar for og agere, når der er væsentlige afvigelser fra behandlingspla-
nen i patientforløbet.
• Stille spørgsmål til lægerne og andet sundhedsfagligt personale.
• Formidle kontakt mellem patienten og relevant(e) behandlende læge(r).
• Tage ansvar for, at de faglige beslutninger træffes.
• Tage initiativ til, at patientforløbet evalueres og viden formidles til relevante
dele af organisationen.
Overdragelse af patientansvar
• Sikre at præmisserne for overdragelse af patientansvar er dokumenteret og
modtaget af den modtagende læge.
• Stå til rådighed for sparring med den praktiserende læge eller kommunerne
ved udskrivelse.
10
2. Organisatoriske forudsætninger for den patient-
ansvarlige læge
Der er med indførelse af den patientansvarlige læge tale om en grundlæggende
kultur- og organisationsændring på sygehusene, der kræver ekstraordinær ledel-
sesopmærksomhed.
Det er et ledelsesansvar at skabe rammerne for, at intentionerne bag den pa-
tientansvarlige læge kan indfries. Der skal etableres en arbejdstilrettelæggelse i
afdelingen og på tværs af afdelingerne, der understøtter opgaven. Det gøres fx
ved:
• at inddrage alle relevante fagkompetencer i løsning af opgaven,
• at etablere relevante samarbejdsaftaler med andre specialer og afdelinger
• at fastlægge rutiner, der gør, at variation og afvigelser sker af hensyn til pa-
tienten og ikke systemet.
• at etablere pleje- og behandlingsteams.
• at sikre koordination
• at sikre systematiske og rutinemæssige procedurer for hhv. udskrivningssam-
tale med patienten (og eventuelle pårørende), epikrise, rehabiliteringsplan
og den nødvendige kommunikation med og inddragelse af samarbejdspart-
nere i praksis og kommune.
Ledelsesmæssig opbakning
Indførelse af den patientansvarlige læge forudsætter en kultur, hvor patientfor-
løb tilrettelægges i samarbejde mellem læge, patient (eventuelt pårørende) og
andre aktører og med hensyn til patientens ønsker og samlede livssituation. Det
bryder ofte med gældende traditioner og kan som følge heraf kræve ændring i
arbejdsgange på den enkelte sygehusafdeling. Derfor er det helt centralt, at der
ledelsesmæssigt og organisatorisk fokuseres på at skabe en kultur og en organi-
sering, der understøtter, at opgaven som den patientansvarlige læge kan vareta-
ges.
Behandlingsansvarlige teams
Organisatorisk kan etablering af behandlingsansvarlige teams understøtte den
patientansvarlige læges mulighed for at varetage rollen, så patienten oplever
sammenhæng, koordinering og tryghed i sit patientforløb på sygehuset. Teamet
består af en kendt tværfaglig personkreds, der både forestår pleje og behandling.
Den patientsansvarlige læge skal have det overordnede og tværgående lægelige
ansvar for patientforløbet. Det er dog vigtigt, at alle involverede faggrupper på-
tager sig et medansvar for at sikre, at teamet er velfungerende. For at sikre større
sammenhæng og kontinuitet i patientforløbet kan en koordinator fx håndtere
koordinering af forløb og en række problemstillinger for efterfølgende at orien-
tere den patientansvarlige læge.
Organisering i teams kan give patienten bedre mulighed for at få den relevante
information, og der sikres gensidig dialog og større kendskab patient og behand-
ler imellem, hvilket understøtter patienternes oplevelse af kontinuitet.
HVIDBOG
FOR
DEN
PATIENTANSVARLIGE
LÆGE
11
Koordinering på tværs af faggrupper
Koordinering og inddragelse af øvrige faggrupper kan være centralt i både for-
ankring og indførelse af den patientansvarlige læge på de enkelte sygehuse og
afdelinger. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og sekre-
tærer m.fl. spiller en afgørende rolle i et trygt og sammenhængende patient-
forløb og løfter på hver deres område en vigtig del af ansvaret for den enkelte
patient og forløbet. Der bør derfor sikres et tæt samarbejde mellem de personer,
der er involveret i at sikre flow i patientforløbet samt sikres, at de involverede
faggrupper alle føler ejerskab til organiseringen.
Styringsværktøjer
Der kan være logistiske og koordinerende udfordringer ved at indføre den pa-
tientansvarlige læge. Især i afdelinger, hvor speciallægerne er vagtbærende, kan
der være udfordringer forbundet med at sikre, at patienten ser den samme spe-
ciallæge i sit behandlingsforløb. Der bør i tilrettelæggelsen af patientens kontakt
til sygehuset så vidt muligt tages højde for, hvornår den patientansvarlige læge
er på vagt.
Koordinering og gensidig forpligtelse kan fx sikres gennem afholdelse af team-
møder, hvor den patientansvarlige læge, patient, pårørende og teamets øvrige
faggrupper er til stede for at planlægge og aftale behandlings- og patientforløb.
Endvidere kan anvendelse af multidisciplinære fora understøtte flere af den pa-
tientansvarlige læges opgaver såvel som et samlet patientforløb.
De logistiske og koordinerende opgaver er med til at sikre, at den patientansvar-
lige læge altid har overblik over, hvilke patienter vedkommende er patientansvar-
lig for, hvor i forløbet den enkelte patient er, og om der er fremdrift i patientens
behandlingsforløb. En måde at sikre dette på er at indføre styringsværktøjer, der
understøtter indførelsen af den patientansvarlige læge. Eksempler på værktø-
jer er arbejdstidsplaner, patientoversigter, ugeprogrammer, elektroniske for-
løbsoversigter og bookingsystemer samt planlægningsmøder.
Dataadgang
Den patientansvarlige læge skal have adgang til den nødvendige data om pa-
tientens forløb, hvis det skal lykkes at sikre bedre sammenhæng og kvalitet i be-
handlingen gennem øget lægelig kontinuitet. Det gælder data på forskellige af-
delinger og matrikler i de enkelte patientforløb, men også data til efterfølgende
kvalitetsløft.
Det skal være muligt for den patientansvarlige læge at journalføre kontakt med
patienten, ligesom det er vigtigt i det enkelte patientforløb at afklare, hvilke ty-
per af data, der skal og kan være tilgængelige på tværs og både bagud- og frem-
adrettet.
12
Udrulning og opfølgning
Regeringen og Danske Regioner er sammen med Danske Patienter, Kræftens Be-
kæmpelse, Overlægeforeningen, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd enige om,
at indførelsen af patientansvarlige læger påbegyndes i 2017. Parterne har endvi-
dere aftalt at mødes løbende og følge implementeringen af den patientansvarli-
ge læge nationalt.
Udrulning af den patientansvarlige læge til alle patienter med kræft skal senest
være igangsat inden udgangen af 2017 og til alle øvrige patientgrupper senest
inden udgangen af 2018. Det er et ønske at påbegynde udrulning til de mest
komplekse forløb først. Den konkrete udrulning til den patientansvarlige læge
varetages af regionerne og aftales i regi af regionernes sundhedsdirektørkreds.
Udrulningen skydes i gang med et temaseminar den 13. juni 2017. Temadagen
er målrettet repræsentanter fra sygehusafdelingerne og har til hensigt at øge af-
delingernes parathed til at udrulle den patientansvarlige læge gennem relevante
drøftelser, erfaringsudveksling mv. Danske Regioner vil sammen med regionerne
løbende koordinere og følge op på at sikre ensartet implementering.
Regeringen har i sit politiske udspil til kræftplan IV fastsat en national målsætning
om, at mindst 90 pct. af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientan-
svarlig læge.
For at sikre at ordningen gør en reel forskel for patienternes oplevelse af sam-
menhæng, koordination og tryghed i sygehusvæsenet arbejdes der hen mod,
at der, som led i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP),
spørges ind hertil.
HVIDBOG
FOR
DEN
PATIENTANSVARLIGE
LÆGE
13
Erfaringer fra regionernes
pilotprojekter
De fem regioner igangsatte i løbet af 2015-2016 44 pilotprojekter vedrørende
den patientansvarlige læge. Projekterne har afprøvet forskellige modeller og
indhentet vigtige erfaringer, som har bidraget til den generiske beskrivelse af
den patientansvarlige læges rolle og ansvar samt forudsætninger for, at den pa-
tientansvarlige læge kan realiseres.
Pilotprojekterne har desuden resulteret i en række generelle erfaringer vedr. den
patientansvarlige læge. Disse relaterer sig til følgende temaer, som regionerne er
blevet bedt om at forholde sig til i evalueringen af deres pilotprojekter:
• Ressourcer
• Lovgivning
• Dataadgang
• IT-systemer
• Relationen mellem team/koordinator og PAL
• Relationen mellem egen læge og PAL
Evalueringerne af pilotprojekterne vedrører desuden patienternes og det sund-
hedsfaglige personales oplevelse af at have indført den patientansvarlige læge.
Ressourcer
Pilotprojekterne har været af meget forskellig karakter for så vidt angår komplek-
sitet og omfang. Der kan derfor ikke konkluderes noget entydigt om effekt og
ressourceforbrug.
Ressourceforbruget er i en betydelig del af pilotprojekterne forblevet uændret
efter indførelse af den patientansvarlige læge. Endvidere har den patientansvar-
lige læge i flere pilotprojekter ført til frigivelse af ressourcer, mens det i andre har
medført et øget ressourcebehov som følge af en ny arbejdsform.
Bedre koordinering og kommunikation i opgavevaretagelsen har i pilotprojekter-
ne vist at kunne medføre sparede ressourcer hos både lægegruppen, i de øvrige
faggrupper involveret i den patientansvarlige læge samt hos patienter og pårø-
rende. Samtidig er der blandt pilotprojekterne gode erfaringer med at frigive
ressourcer gennem omorganisering af arbejdsgange – eksempelvis at afholde
flere fællesmøder med de involverede parter i patientens team frem for separate
møder, samt kun at gå stuegang ved behov.
Tidsforbrug afsat til den patientansvarlige læge, konkurrerende dagsordener og
prioriteringskrav nævnes i andre pilotprojekter at føre til et øget ressourcebehov.
Endvidere har mangel på speciallæger i enkelte pilotprojekter været en barriere
for fuld implementering af den patientansvarlige læge. I disse tilfælde har yngre
læger ligeledes varetaget rollen som den patientansvarlige læge, ligesom der har
været gode erfaringer med uddelegering af logistiske og koordinerende opgaver
til andre faggrupper, såsom sekretærer og forløbskoordinatorer.
14
Pilotprojekterne har således vist, at indførelse af den patientansvarlige læge
både kan være forbundet med et uændret ressourcebehov og et øget behov
herfor, som følge af indførelse af en ny arbejdsform. Desuden at den patientan-
svarlige læge kan føre til frigivelse af ressourcer gennem bedre koordinering og
inddragelse i opgavevaretagelsen.
Lovgivning
Generelt er der ikke oplevet lovgivningsmæssige barrierer i forhold til at indføre
den patientansvarlige læge. Det forudsætter dog, at patienten giver samtykke
til udveksling af data. Pilotprojekterne har vist, at personalet har behov for en
afklaring af det juridiske ansvar, når der tales om, at den patientansvarlige læge
skal have det koordinerende ansvar og det lægefaglige overblik ved eksempelvis
en klagesag.
Emnet vil blive taget op i forbindelse med temadagen, ligesom det vil blive vur-
deret, om der er behov for at udarbejde skriftligt materiale til personalet, der
beskriver reglerne.
Dataadgang
Der har i pilotprojekterne været forskel på, hvorvidt den patientansvarlige læge
har haft nem adgang til relevante data. I hovedparten af pilotprojekterne har den
patientansvarlige læge haft nem adgang til data, men adgang til data på tværs af
sektorer, regioner eller hospitaler nævnes at have været svær.
Desuden er ytret et ønske om, at den patientansvarlige læge har adgang til pa-
tientens journal, selvom vedkommende ikke er behandlende læge. Det er i visse
tilfælde forbundet med udfordringer, hvorfor det påpeges, at der blandt per-
sonalet er ønske om klarhed i forhold til, hvad den patientansvarlige læge rent
juridisk har mulighed for at få adgang til.
Emnet vil blive taget op på temadagen, ligesom det vurderes, om der er behov
for skriftligt materiale til personalet, der beskriver reglerne på området.
IT-systemer
Det er nødvendigt, at regionernes it-systemer understøtter rollen som den pa-
tientansvarlige læge. Pilotprojekterne har vist, at der er behov for, at lægerne kan
få et overblik over, hvem de er patientansvarlig læge for, medlemmer af patien-
tens team, kommunikation og aftaler mellem teamet samt, at der er mulighed for
kommunikation med patienten.
I hvilken grad de nuværende IT-systemer understøtter indførelse af den pa-
tientansvarlige læge, varierer mellem regionerne og efter behovet på den enkel-
te afdeling. Der arbejdes i regionerne på at udvikle løsninger, således at IT-syste-
merne kan understøtte rollen som den patientansvarlige læge til fulde.
HVIDBOG
FOR
DEN
PATIENTANSVARLIGE
LÆGE
15
Relation mellem team/koordinator og den patientansvarlige
læge
Det er vigtigt, at der etableres et team af tværfaglige sundhedspersoner om
patienten, som kan understøtte opgaven for den patientansvarlige læge. Over-
ordnet har etablering af teams omkring patienten medvirket til et smidigere og
mere sammenhængende patientforløb, hvor patienten har fået den relevante
information, og hvor der sikres gensidig dialog og større kendskab patient og
behandler imellem. Teamstrukturen har hermed bidraget til, at kontinuiteten i
patientforløbet styrkes, hvilket ligeledes er med til at øge patientens tryghed.
Pilotprojekterne har endvidere vist, at det i etablering af teamet er væsentligt,
at det ikke bliver for stort, da videndeling og gensidig kontakt er nemmere, hvis
ikke der er for mange i teamet. Samtidig har der været gode erfaringer med at
tilpasse teamet til det enkelte patientforløb i det omfang, det er muligt.
Den patientansvarlige læge har i pilotprojekterne fungeret som teamleder for
teamet og haft det overordnede ansvar for patientforløb og koordinering. Koor-
dinering af den lægefaglige behandling og koordinering af patientforløbet har
primært været tilrettelagt ud fra, at teamet er en samarbejdsform.
Det har samtidig vist sig vigtigt, at de rette fagpersoner tager sig af de opgaver,
der ligger inden for deres fagområde, fx ved uddelegering af delansvar og opga-
ver til andre læger og faggrupper for hermed at frigive lægelige ressourcer til, at
den patientansvarlige læge kan koncentrere sig om den lægefaglige behandling
af patienten. I flere pilotprojekter var det fx en forløbskoordinator, der varetog
de koordinerende opgaver som bl.a. tilrettelæggelse af patientforløbet.
Relationen mellem egen læge og den patientansvarlige læge
Der er gode erfaringer med, at den patientansvarlige læge tog ansvar for de diag-
nosespecifikke problemstillinger, der måtte opstå under patientforløbet og den
eventuelle opfølgning, mens andre problemstillinger i den periode, hvor patien-
ten blev fulgt efter behandlingen af den patientansvarlige læge, blev varetaget
af egen læge.
Ved overgange mellem primær- og sekundærsektoren er der blevet koordineret
med egen læge, og det gælder desuden generelt for pilotprojekterne, at ansva-
ret for patienten har været overdraget til den praktiserende læge ved udskri-
velse. Den praktiserende læge har således fungeret som tovholder, når der har
skullet følges op efter en udskrivelse, og har overdraget et ansvar igennem en
henvisning. I tilfælde, hvor patienterne har meget lange eller livslange forløb, har
det vist sig fordelagtigt at have klarlagt, hvor ansvaret ligger.
Den patientansvarlige læge har desuden haft ansvar for, at epikrisen er opdateret
og fyldestgørende, så egen læge hurtigt har kunnet få et overblik over patient-
forløbet. Samtidig har det har vist sig hensigtsmæssigt, at den patientansvarli-
ge læges navn og telefonnummer fremgår af epikrisen, da det giver egen læge
mulighed for at kontakte den patientansvarlige læge, hvis der skulle være nogle
spørgsmål.
16
Den patientansvarlige læge fra patientens perspektiv
Hovedparten af de adspurgte patienter involveret i pilotprojekterne oplevede
i høj grad eller meget høj grad at have en patientansvarlig læge. Tildeling af en
patientansvarlig læge skaber tryghed for patienterne og en følelse af et mere
sammenhængende patientforløb. Endvidere har orientering om, hvilke personer,
der indgår i patientens team, bidraget til en øget tryghed og følelse af kontinui-
tet hos patienterne.
Den generelle oplevelse blandt de adspurgte patienter har været, at der er styr
på forløbet, da de fagpersoner patienten møder har vidst, hvad der skulle ske.
Det har skabt tryghed, ligesom genkendelsen af at have den samme patientan-
svarlige læge skaber en oplevelse af et sammenhængende patientforløb. Den
store fordel og kontinuitet har været i de patientforløb, der har strakt sig over
mere end et par dage.
Pilotprojekterne har endvidere vist, at muligheden for at deltage i beslutninger
vedrørende egen undersøgelse og behandling skaber stor tilfredshed blandt pa-
tienterne. Det værdsættes at gense den samme læge og opleve, at vedkommen-
de havde tid og var nærværende. Herudover at vide, at én læge var særlig ansvar-
lig for patientforløbet, at lægen kendte patientens forløb og kunne fungere som
en støtte til at forstå hele forløbet på sygehuset.
Den patientansvarlige læge fra lægens perspektiv
Indførelse af den patientansvarlige læge har i flere pilotprojekter medført et
mere forpligtende og tilfredsstillende arbejde for speciallægerne med en større
grad af ansvarsfølelse og villighed til at yde lidt ekstra. Samtidig er patientkon-
tinuiteten forbedret i forhold til både speciallægerne og de yngre læger. Der
udtrykkes en øget betydelig tilfredshed med den koordinerende indsats i tvær-
faglige patientforløb og ved at følge patienterne til dørs.
I andre pilotprojekter har indførelse af den patientansvarlige læge betydet en
ekstra arbejdsopgave, der har skullet integreres i et travlt dagsprogram, mens
det i yderligere andre pilotprojekter ikke har haft indflydelse på arbejdsglæden
at indføre patientansvarlige læger. Det opleves bl.a., at intentionerne bag den
patientansvarlige læge er gode, men at den patientansvarlige læge af forskellige
årsager kan være vanskelig at gennemføre i praksis. Der er mange konkurrerende
dagsordener og prioriteringskrav i hverdagen, således at det er oplevelsen, at
den speciallægelige opmærksomhed, som rettes mod udvalgte patientgrupper,
tages fra andre. Ledelsesmæssig opbakning og prioritering påpeges derfor som
vigtig.
Pilotprojekterne har således vist, at indførelse af den patientansvarlige læge kan
bidrage til bedre kontakt, tillid og samarbejde med patienten og dennes pårø-
rende gennem den øgede kontinuitet – og som følge heraf til oplevet forbedring
af kvaliteten i alle tre dimensioner: Fagligt, patientoplevet og organisatorisk. Hos
de involverede patienter tages der beslutninger hurtigere, og både læger, pa-
tienter og pårørende oplever en øget grad af tillidsfuld kontakt og dialog om
patientforløb mellem patienten, de pårørende og den patientansvarlige læge.
HVIDBOG
FOR
DEN
PATIENTANSVARLIGE
LÆGE
17
Yderligere at indførelse af den patientansvarlige læge er ressourcekrævende, og
at det har medført en mindre fleksibel arbejdstilrettelæggelse, et større individu-
elt ansvar for de enkelte patienter samt en bekymring for en øget arbejdsbyrde,
hvis der ikke allokeres de tilstrækkelige ressourcer. Det er derfor vigtigt, at der
på den enkelte sygehusafdeling er ledelsesmæssig opbakning til at arbejde med
den patientansvarlige læge, så der kan skabes en kultur, der fremmer konceptet.
18
18
Bilag
Nedenfor følger en oversigt over og kort beskrivelse af regionernes pilotprojek-
ter om den patientansvarlige læge.
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har haft i alt tre pilotprojekter om den patientansvarlige
læge på følgende afdelinger:
Børneafdelingen på Hvidovre Hospital
Afdelingen har afprøvet en særlig model for vagtskemalægning, hvor den pa-
tientansvarlige læge havde mulighed for at være tilknyttet specifikke patienter,
med kontinuerlig daglig kontakt.
Gastroenheden på Amager-Hvidovre hospital
Der har været afprøvet en model, hvor de indlagte patienter blev tildelt to spe-
ciallæger og en sygeplejerske som deres kontaktteam under indlæggelsen. Dette
blev understøttet af en ny struktur i afsnittet, hvor de indlagte patienter blev
opdelt i specialedefinerede undergrupper inden for afsnittet.
Onkologisk klinik på Rigshospitalet
Der har i alle teamt været etableret en ordning med faste læger på faste ambu-
latoriedage, som patienten så vidt muligt blev booket til. Herved blev det sikret,
at patienten så sin patientansvarlige læge ved de udvalgte, planlagte besøg i am-
bulatoriet.
Region Midtjylland
Region Midtjylland har haft i alt 12 pilotprojekter om den patientansvarlige læge
på følgende afdelinger:
Hospitalsenheden Vest, Medicinsk afdeling, hæmatologi
Arbejdet har været tilrettelagt ved at organisere i teams og på den måde sikre,
at hæmatologiske patienter havde en patientansvarlig læge, og at patienten kun
mødte denne samt de læger - og sygeplejersker - der var dedikeret det enkelte
team.
Hospitalsenheden Vest, Onkologisk afdeling
Læger har været opdelt i sygdomsspecifikke teams og fulgt de patienter, som
hørte til deres team, både under ambulant behandling og ved indlæggelse i On-
kologisk sengeafsnit.
Regionshospitalet Randers, Kirurgisk Center – ortopædkirurgi og kirurgi
Ændringer i arbejdstilrettelæggelse for lægerne og tilpasning af afdelingens ar-
bejdsproces, bl.a. vedr. booking og stuegang, har skullet sikre bedre kontinuitet
i patientforløbene.
Regionshospitalet Randers, medicinsk afdeling
Den patientansvarlige læge blev udrullet efter grundig planlægning og en før-må-
ling. Opfølgende måling vil ske til efteråret 2017.
19 19
Hospitalsenheden Horsens, kirurgisk afdeling
PAL-rollen har været iværksat for indlæggelser med kirurgi og knyttet til opera-
tøren.
Hospitalsenheden Midt, Diagnostisk Center, Silkeborg
Der har tidligere været indført funktionen ‘forløbsansvarlig overlæge‘. Det har
betydet, at alle indlagte patienter i centret havde tilknyttet en fast navngiven
overlæge eller alternativt en læge i sidste år af hoveduddannelsen.
Aarhus Universitetshospital, ØNH- afdeling H
PAL-funktion har været tildelt med ansvar i alle længerevarende behandlingsfor-
løb og på tværs.
Aarhus Universitetshospital, kræftafdelingen
Ambulante behandlingsforløb i strålingsafsnit og kemoafsnit har været koordine-
ret og fulgt af samme lægeteam.
Aarhus Universitetshospital – Hæmatologisk afd. R
Hæmatologiske patienter med midlertidigt behov for behandling i intensivafsnit
har haft bevaret den daglige behandlerkontakt med sin patientansvarlige læge -
suppleret af sit behandlerteam.
Aarhus Universitetshospital, Infektionsmedicinsk afd. Q
Projektet har bestået i, at akutte patienter fik tildelt en behandlingsansvarlig spe-
ciallæge allerede den næstfølgende morgen efter ankomsten. Ved første besøg i
ambulatoriet fik patienten tildelt en kontaktsygeplejerske og en patientansvarlig
læge.
Aarhus Universitetshospital – Fælles Akutafdeling – Somatik
En akut patient i Fælles Akutafdeling har til enhver til haft en patientansvarlig
læge, hvis navn har fremgået af Klinisk Logistik (elektronisk tavle).
Aarhus Universitetshospital – Psykiatri og Social, Skolebørnsafsnittet
PAL-funktionen vedrørende udredningsforløb med tværfaglig konference.
Region Syddanmark
Region Syddanmark har haft i alt fem pilotprojekter om den patientansvarlige
læge på følgende afdelinger:
Sygehus Lillebælt – Somatik
Målgruppen i projektet har været patienter med hjerteklapsygdom i forløb, som
gik på tværs af sygehuse, hvor udredning foregik lokalt på en hjertemedicinsk af-
deling og operation blev varetaget på Odense Universitetshospital. Der har været
udpeget en patientansvarlig læge både lokalt og ved overdragelsen til behand-
ling på OUH, hvor sidstnævnte har været ankermand i denne fase af forløbet.
Lokalpsykiatrien Tønder
Formålet har været at sikre optimale tværsektorielle behandlingstilbud mellem
somatikken, psykiatrien og kommunale tilbud.
20
20
Sydvestjysk Sygehus, arbejdsmedicinsk afdeling – ambulant
Formålet med projektet har været at undersøge og udvikle et bud på den tvær-
gående patientansvarlige læge i ambulant regi, herunder hvordan læger under
uddannelse kan inddrages og uddannes til at varetage rollen.
Sydvestjysk Sygehus, Fælles akutmodtagelse – akut Pakkeforløb for lungekræft –
somatik
Der har været etableret et fælles center for Lungekræft, som har skullet sikre
sammenhæng mellem udredende og behandlende afdelinger. I projektet har det
været afprøvet, hvordan patientansvarlig læge kan sikre overgange fra afdeling til
afdeling med optimering af informationsniveauet.
Region Sjælland
Region Sjælland har haft i alt syv pilotprojekter om den patientansvarlige læge på
følgende afdelinger:
Holbæk Sygehus - Medicinsk Afdeling
Pilotprojekterne har været tilrettelagt i nyetableret fællesambulatorium inklusive
diagnostisk enhed med henblik på at indhente erfaringer - såvel intern på afde-
lingen som overgang til andre sektorer, herunder koblingen til den praktiserende
læge.
Nykøbing Falster Sygehus - Medicinsk Afdeling, Gastroenterologisk afsnit
Det har været afprøvet, om det er praktisk gennemførligt at have en patientan-
svarlig speciallæge for alle patienter indlagt på medicinsk afdeling, inklusive et
eventuelt efterfølgende ambulant forløb.
Nykøbing Falster Sygehus - Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling
Det har været afprøvet, om det er praktisk gennemførligt at have en patientan-
svarlig speciallæge for alle patienter indlagt på medicinsk afdeling, inklusive et
eventuelt efterfølgende ambulant forløb.
Sjællands Universitetshospital - Hæmatologisk Afdeling
Projektet har skullet udbygge og præcisere forventningerne til den patientan-
svarlige læges opgaver i forhold til de nye opfølgningsprogrammer. Opgavens
kompleksitet har været en logistisk udfordring med behov for koordinering, hvil-
ket afdelingen har løst via forløbskoordinatorfunktionen. Samtidig har den løben-
de dialog mellem patientansvarlig læge og kontaktsygeplejerske været styrket og
systematiseret.
Sjællands Universitetshospital - Kirurgisk Afdeling
Patienten har allerede ved henvisning til enheden i Roskilde fået tildelt sin be-
handlingsansvarlige læge, der har været den person, som i samarbejde med for-
løbskoordinatoren har fulgt patienten i hele forløbet og mødt patient/pårørende
første gang i ambulatoriet, lagt behandlingsplanen og foretaget selve operatio-
nen samt stået for den følgende ambulante kontrol.
21 21
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse - Mave-tarm Kirurgisk Afdeling og Karki-
rurgisk Afdeling
Projektet har været en implementering af en behandlingsansvarlig læge for de
colorectale cancerpatienter. Denne har modtaget patienten i ambulatoriet til
behandlingsplanlægning, operetet patienten, haft ansvaret for den postoperativ
stuegang og som minimum udskrevet patienten. I projektet har uddelegering
af specifikke opgaver til fx forløbskoordinator, plejepersonale og yngre læger
ligeledes været afprøvet.
Psykiatrien - Psykiatrien Øst
Det har været afprøvet, hvordan funktionen patientansvarlig læge kan optimeres i
den almene voksenpsykiatri, både for ambulante patienter og indlagte patienter,
og hvordan funktionen kan indarbejdes i procedurer og informationssystemer.
Region Nordjylland
Region Nordjylland har haft i alt 17 pilotprojekter om den patientansvarlige læge
på følgende afdelinger:
Aalborg Universitetshospital afsluttede i første halvår af 2016 Fase 1 i implemen-
teringen af patientens team og patientansvarlig læge. Dette er sket via 10 pa-
tientforløb:
• Patienter med lungekræft
• Patienter med anoreksi (spiseforstyrrelse)
• Patienter med brystkræft
• Patienter med nyresten
• Reumatologiske patienter (bindevævssygdomme, slidgigt, leddegigt og andre
sygdomme) med sygdomme der rækker ud over den reumatologiske lidelse el-
ler som er afledt af denne
• Patienter med sygdomme/brud i knogler som samtidig har en kendt kræftdiag-
nose
• Patienter med akut opstået nervebetændelse (Guillian Barré)
• Operation i bihulerne (FESS patienter)
• Bylder hos patienter i dialysebehandling
• Ortopædkirurgiske patienter i Akutmodtagelsen (patienter med brækkede
knogler eller anden sygdom i bevægeapparatet)
Patientens team har været bygget op omkring følgende elementer:tværfaglighed
og teamsamarbejde, patient- og pårørendeinvolvering, patientansvarlig læge og
forløbskoordinering, som afspejles i hospitalets vision. Hver klinik har haft ud-
valgt tre patientforløb, hvor der blev arbejdet med de elementer i Patientens
team, der var relevante for patientforløbet.
Regionshospitalet Nordjylland – Somatik
Med udgangspunkt i Patientforløbsrådet ved Regionshospitalet Nordjylland, der
i januar 2016 blev etableret som en fusion mellem det tidligere Sygehus Thy-
Mors samt Sygehus Vendsyssel, koordineredes den hidtidige indsats på de to tid-
ligere sygehuse.
22
22
Klinik Anæstesi
Med udgangspunkt i Patientforløbsrådet ved Regionshospitalet Nordjylland, der
i januar 2016 blev etableret som en fusion mellem det tidligere Sygehus Thy-
Mors samt Sygehus Vendsyssel, koordineredes den hidtidige indsats på de to tid-
ligere sygehuse.
Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn
Alle specialer har haft arbejdet med behandlingsansvarlig læge relateret til spe-
cialernes patientforløb. Klinikken har haft igangsat konkrete projekter med fo-
kus på patientinddragelse for hhv. endometriosepatienter og kvinder med blød-
ningsforstyrrelser.
Klinik Medicin
Alle de medicinske patienter har haft arbejdet med behandlingsansvarlig læge
relateret til specialernes patientforløb- Der har været arbejdet i stor udstrækning
med patient- og pårørendeinddragelse - både som en del af daglig drift samt
mere projektorienteret.
Fællesklinik Thisted
Alle specialer har haft arbejdet med behandlingsansvarlig læge, patientens team
samt patient- og pårørendeinddragelse med udgangspunkt i specialernes pa-
tientforløb.
Neoroenhed Nord
Der har været arbejdet med tværfaglige teams, hvor patient og pårørende har
været en del af teamet. Der har været højt fokus på tværsektoriel koordinering
i overgange og startet projektet ”digital pårørendeinddragelse” i Brønderslev
med forventet udbredelse til hele enheden.
Psykiatrien – Psykiatri
Psykiatrien gik i gang i 2014, hvor Psykiatriledelsen udarbejdede en første ver-
sions rammebeskrivelse for Patientens team. Fokus i projektet har været sam-
arbejde i tværfaglige teams, dels de sundhedsprofessionelle imellem, dels med
patienten og pårørende som partnere samt at etablere en tværsektoriel indsats
med afsæt i sundhedsaftalen.
1. udgave / Marts 2017 / Layout: BW grafisk design / Tryk: PRinfoParitas