IFU alm. del - svar på spm. 59 om, hvorvidt det ville være en overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, hvis der i ministeriet foreligger en fagkyndig vurdering af, at et afslag på dispensation i en konkret indfødsretssag vil stride imod handicapkonventionen, og hverken ministeren eller ministeriets embedsmænd udtrykkeligt formidler denne fagkyndige vurdering videre til udvalgets medlemmer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 59)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
IFU alm. del - svar på spm. 59.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/spm/59/svar/1401810/1749135.pdf
Ministeren Side 1/1 27. april 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 5415 Akt-id 219491 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 31. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 59 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 59: Vil det være en overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, hvis der i ministeriet foreligger en fagkyndig vurdering af, at et afslag på dispensation i en konkret indfødsretssag vil stride imod handicapkonventionen, og hverken ministeren eller ministeriets embedsmænd udtrykkeligt formidler denne fagkyndige vurdering videre til udvalgets medlemmer på en klart forståelig måde i forbindelse med sagens forelæggelse for Indfødsretsudvalget? Svar: Ved ansøgninger om indfødsret fra ansøgere, som på grund af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke opfylder kravet om bestået danskprøve og/eller Indfødsretsprøven af 2015, konstaterer Udlændinge- og Integrationsministeriet alene, om ansøgningen opfylder de formelle betingelser for forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg i cirkulæreskrivelsen og oversender alle relevante sagsakter til udvalget. Der foreligger således ikke i ministeriet i disse sager fagkyndige vurderinger af, om et afslag i en konkret sag ville stride imod handicapkonventionen. Inger Støjberg / Morten Duus Indfødsretsudvalget 2016-17 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt