Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 26. april 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19989

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B13/20161_B13_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 26. april 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minoritetssærhensyn i
    offentlige institutioner
    [af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. oktober 2016
    og var til 1. behandling den 1. december 2016. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Li-
    gestillingsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-
    stiller beslutningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla-
    get til vedtagelse uændret.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et op-
    gør med særhensyn til minoriteter i offentlige institutioner,
    som bl.a. giver sig til udtryk i kønsopdelt svømmetræning
    og tildækkede vinduer, bederum på uddannelsessteder og
    begrænsninger i forhold til den mad, der må serveres i vores
    daginstitutioner og på vores sygehuse.
    DF mener, at særhensyn, som eksempelvis kønsopdelt
    svømmeundervisning, kan være med til at forstærke den ne-
    gative sociale kontrol, som nogle minoritetskvinder og -pi-
    ger bliver udsat for, og DF opfatter det ikke blot som et til-
    bageslag for integrationen, men også som et ligestillingspro-
    blem og udtryk for en forvrænget kønsopfattelse, når eksem-
    pelvis piger helt ned til 5-årsalderen kun må komme til
    svømning, hvis der ingen mandlige trænere eller livreddere
    er til stede, og for nedrullede gardiner.
    DF står tydeligvis ikke alene med denne bekymring, og
    derfor er det også meget ærgerligt, at regeringen og Folke-
    tingets andre partier ikke er parate til at bakke op om dette
    beslutningsforslag og indgå i en nærmere drøftelse med hen-
    blik på at finde værktøjer, som et flertal kan bakke op om, til
    at få stoppet denne meget skadelige udvikling. Samtidig kan
    vi her fra Christiansborg sende et kraftigt signal om, hvad vi
    mener at vi som samfund kan acceptere, og hvor grænserne
    skal gå. Ved at lade stå til og undlade at reagere, går man de
    personers ærinde, som udøver negativ social kontrol og be-
    grænser andre personers adgang til at færdes frit og nyde de
    frihedsrettigheder, vi har i det danske samfund. Det synes
    DF er problematisk og forkert.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Karina Adsbøl (DF) fmd. Liselott Blixt (DF) Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Merete Dea Larsen (DF)
    Tilde Bork (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Louise Schack Elholm (V) Jane Heitmann (V) Anni Matthiesen (V)
    Hans Christian Schmidt (V) Klaus Markussen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
    Astrid Krag (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Julie Skovsby (S) Troels Ravn (S) Pernille Schnoor (ALT)
    Rasmus Horn Langhoff (S) Yildiz Akdogan (S) nfmd. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL)
    Til beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2016-17
    AX019989
    Carolina Magdalene Maier (ALT) Roger Matthisen (ALT) Marianne Jelved (RV) Trine Torp (SF)
    Kirsten Normann Andersen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 13
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    3 1. udkast til betænkning
    3