ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 20110/18/EU

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.4.2017
SWD(2017) 203 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om
ophævelse af Rådets direktiv 20110/18/EU
{COM(2017) 253 final}
{SWD(2017) 202 final}
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253
Offentligt
2
Resumé
Konsekvensanalyse - Ledsagedokument til "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og
privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner".
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Som anført i køreplanen for dette initiativ1
er det problem, som skal løses, kvinders
underrepræsentation på arbejdsmarkedet, særlig som følge af den ulige kønsfordeling af
omsorgs- og arbejdsforpligtelser mellem forældre med børn eller arbejdstagere med
omsorgskrævende pårørende. I 2015 var den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens (20-64
år) i EU på 11,6 procentpoint. Det forsøges med initiativet at løse problemet med kvinders
underrepræsentation på arbejdsmarkedet ved at tage fat i en af hovedårsagerne, som er den ulige
fordeling af omsorgsforpligtelser mellem kvinder og mænd. Kønsbetingede forskelle på
arbejdsmarkedet er størst for forældre og personer med andre omsorgsforpligtelser. Det er blevet
påvist, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen er betydeligt større blandt personer
med børn. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder med ét barn på under 6 år i gennemsnit
8,8 procentpoint lavere end blandt kvinder uden små børn, og i nogle medlemsstater var denne forskel
på over 30 procentpoint2
. Kvinder er ligeledes langt mere tilbøjelige end mænd til at påtage sig rollen
som uformel omsorgsperson for ældre eller omsorgskrævende pårørende3
. Én af hovedårsagerne til
dette problem er en utilstrækkelig politik til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Utilstrækkelige muligheder for at tage orlov for at passe børn/omsorgskrævende pårørende,
udformningen af orlovsordningerne, der hindrer en bedre fordeling af omsorgsforpligtelserne mellem
kvinder og mænd, begrænsede muligheder for at gøre brug af fleksible arbejdsordninger og
utilstrækkelige formelle omsorgstjenester har alle vist sig at forværre kvinders beskæftigelsesmæssige
udfordringer. Økonomiske disincitamenter (f.eks. disincitamenterne for sekundære forsørgere, der
overvejende rammer kvinder) kan yderligere styrke den ulige fordeling af omsorgsforpligtelser mellem
kvinder og mænd og fungere som drivkraft i den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Det overordnede politiske mål med dette initiativ er at tackle kvinders underrepræsentation på
arbejdsmarkedet og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, for så vidt angår deres muligheder
på arbejdsmarkedet, ved at modernisere EU's nuværende retlige og politiske ramme og tilpasse den til
nutidens arbejdsmarked. Dette vil gøre det muligt for forældre med børn eller arbejdstagere med
omsorgskrævende pårørende at opnå en bedre balance mellem omsorgs- og arbejdsforpligtelser4
.
De specifikke mål i dette initiativ er derfor defineret som følger:
 at forbedre adgangen til ordninger, der har til formål at opnå balance mellem arbejdsliv
1
Europa-Kommissionen (2015): Roadmap: A new start to address the challenges of work-life balance faced by
working families.
2
De kønsbetingede forskelle i beskæftigelsesfrekvensen er 24,7 procentpoint blandt forældre med ét barn på
under 6 år, 25,6 procentpoint blandt forældre med to børn (hvoraf den yngste er under 6 år) og 35,4
procentpoint for forældre med tre børn eller derover.
3
Jf. f.eks. Europa-Kommissionen (2013): Long term care in ageing societies; Eurofound (2016): The Gender
Employment Gap: Challenges and Solutions.
4
EUF-traktatens artikel 153, stk. 1: "lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og
ligebehandling i arbejdet".
3
og privatliv - såsom orlov og fleksible arbejdsordninger
 at fremme mænds anvendelse af familierelateret orlov og fleksible arbejdsordninger.
Det bør bemærkes, at visse aspekter af det problem, der skal løses, ikke er omfattet af denne
konsekvensanalyse. Problemerne med udbud af formelle omsorgstjenester og økonomiske
disincitamenter er en følge af EU's begrænsede beføjelser på disse områder. I betragtning af deres
betydelige indvirkning på det problem, der ønskes løst, kunne initiativet indeholde foranstaltninger til
forbedring af den nuværende indsats på disse områder, navnlig med hensyn til overvågningen af
medlemsstaternes politikker i det europæiske semester og anvendelsen af EU-midler i forbindelse med
formelle omsorgstjenester.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
EU's indsats har en stærk merværdi i forbindelse med de udfordringer, der er nævnt i
problemformuleringen.
For det første viser den nuværende situation, at EU's indsats har stor indflydelse på medlemsstaternes
retlige rammer. På det politikområde, der er omfattet af dette initiativ, er det kun, når der findes EU-
lovgivning (f.eks. om barsels- og forældreorlov), at der er indført lovgivning i hver enkelt medlemsstat.
Når medlemsstaterne har lovfæstede rettigheder, kunne forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn
til varigheden og omfanget af betingelserne føre til ubalance i rettighedsniveauet, en ulige beskyttelse
af EU-borgerne i EU og forskelle i den måde, arbejdsmarkederne fungerer på. For det andet viser
prognoser på grundlag af de foreliggende oplysninger klart, at kun en indsats på EU-plan vil sikre, at
der sker tilstrækkelige fremskridt i alle medlemsstater. Arbejdsgivere, navnlig små og mellemstore
virksomheder, kan være tilbageholdende med selv at indføre foranstaltninger med henblik på at skabe
større balance mellem arbejdsliv og privatliv på grund af de kortsigtede omkostninger og
administrative byrder, dette kan medføre5
. Medlemsstaterne kan tøve med at rette op på sådanne
mangler gennem regulering på dette område, fordi de måske ser en risiko for at stille deres egne
virksomheder dårligere end virksomheder i andre medlemsstater. I betragtning af, at en betydelig
procentdel af EU-virksomhedernes handel foregår inden for EU, kunne en indsats på EU-plan afhjælpe
disse problemer, skabe ensartede konkurrencevilkår og samtidig tage højde for behovet for at undgå
yderligere byrder for virksomhederne, navnlig SMV'erne, og sikre, at alle medlemsstater bevæger sig i
samme retning. For det tredje kunne en indsats på EU-plan afhjælpe tendenserne i visse medlemsstater
til at begrænse bestemmelserne til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv. Som følge af den
nylige krise varierer de politiske prioriteter medlemsstaterne imellem, og der er andre spørgsmål
(navnlig dem, der forventes at medføre fordele på kort sigt), som tiltrækker sig de nationale
myndigheders opmærksomhed. Og endelig er der en klar europæisk horisontal dimension af de
spørgsmål, der vedrører balancen mellem arbejdsliv og privatliv og kvinders underrepræsentation på
arbejdsmarkedet. Kvinders lave arbejdsmarkedsdeltagelse udgør en hindring for EU's mål med hensyn
til ligestilling, bekæmpelse af fattigdom og støtte til beskæftigelse og vækst.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
En række ikkelovgivningsmæssige og lovgivningsmæssige foranstaltninger er blevet overvejet på
følgende områder: barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov, omsorgsorlov og fleksible
5
OECD (2007) Babies and Bosses.
4
arbejdsordninger.
Efter en vurdering af effektiviteten af og sammenhængen i hver løsningsmodel, blev der identificeret
en foretrukken kombination af løsningsmuligheder. Den foretrukne kombination omfatter:
 Barselsorlov: ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger til at forbedre håndhævelsen af
gældende lovgivning om beskyttelse mod opsigelse, øge bevidstheden om opsigelse af gravide
kvinder og give politiske retningslinjer for at fremme en vellykket overgang mellem
barselsorlov og beskæftigelse (herunder faciliteter og pauser til amning).
 Fædreorlov: indførelse af en individuel ret til 10 arbejdsdage mindst til samme sats som
sygedagpenge.
 Forældreorlov: individuel ret til 4 måneder, som ikke kan overdrages, mindst til samme sats
som sygedagpenge, for hvert barn på op til 12 år; mulighed for fleksibel brug af orlov (dvs.
orlov opdelt i flere perioder eller på deltid).
 Omsorgsorlov: indførelse af en individuel ret til 5 dage om året mindst til samme sats som
sygedagpenge.
 Fleksible arbejdsordninger: ret for forældre til børn på op til 12 år og omsorgspersoner til at
anmode om fleksible arbejdstider eller fleksibelt arbejdssted i en bestemt periode.
Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at bevilge den ønskede ændring.
Hvem støtter hvilken løsning?
Fagforeningerne har tilkendegivet deres ønske om lovgivning på EU-plan om fædreorlov og
omsorgsorlov, en forøgelse af varigheden af, lønnen for og beskyttelsen mod opsigelse i forbindelse
med barselsorlov, ret til at anmode om fleksible arbejdsordninger og ændring af direktivet om
forældreorlov for at forlænge orlovens varighed og den periode, som ikke kan overdrages, samt for at
indføre betaling under orloven.
Arbejdsgiverorganisationerne er ikke positivt stemt for yderligere lovgivningsmæssige EU-tiltag.
Europa-Parlamentet har opfordret til en forlængelse af forældreorloven og indførelse af betaling samt
til indførelse af fædreorlov og omsorgsorlov.
Mange andre aktører har også slået til lyd for yderligere lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige EU-tiltag på området for balance mellem arbejdsliv og privatliv.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
De forventede fordele ved den foretrukne kombination af løsningsmodeller opsummeres som følger:
- Enkeltpersoner: Bestemmelserne om orlov og fleksible arbejdsordninger burde have en positiv
indvirkning på forældres og omsorgspersoners balance mellem arbejdsliv og privatliv og deres velfærd,
fordelingen af omsorgsforpligtelser mellem kvinder og mænd samt kvinders deltagelse på
arbejdsmarkedet og burde føre til en mindsket risiko for fattigdom hos kvinder og børn.
- Virksomheder: Ved at øge kvinders beskæftigelse ville kombinationen af løsningsmodeller give
arbejdsgiverne mulighed for at udnytte en større pulje af dygtige og kvalificerede medarbejdere, og ved
at øge balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner ville dette føre til en
stigning i arbejdstagernes produktivitet. Bestemmelserne om orlov og fleksible arbejdsordninger vil
føre til et fald i omkostningerne til erstatningspersonale (på 100 mia. EUR) og i fravær fra arbejdet
(hvilket vil medføre en gevinst på 23 mia. EUR) i perioden 2015-2055 (i nettonutidsværdi).
- Centralregeringer og social sikring: Kombinationen af løsningsmodeller ville føre til en nedgang i
udbetalingen af arbejdsløshedsunderstøttelse (+ 18 mia. EUR), en stigning i skatteindtægterne (+ 381
mia. EUR) og et fald i sundhedsudgifterne (med 2 mia. EUR) i perioden 2015-2055 (i
5
nettonutidsværdi).
- Distancearbejde som led i bestemmelsen om fleksible arbejdsordninger kunne også have en positiv
indvirkning på miljøet.
- Kombinationen af løsningsmodeller forventes også at have en positiv indvirkning på BNP (838,8 mia.
EUR i nettonutidsværdi 2015-2055) og på beskæftigelsen (> 1,5 mia. i 2050), arbejdsstyrken (> 1,4
mia. i 2050) og realindkomsterne (120 mia. EUR i 2050).
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
I perioden 2015-2055 opsummeres de anslåede omkostninger (i nettonutidsværdi) af den foretrukne
kombination af løsningsmodeller som følger:
- Virksomheder: Kombinationen af løsningsmodeller vil føre til tilpasningsomkostninger (3 mia. EUR),
administrationsomkostninger (109 mia. EUR), omkostninger som følge af udbetaling af ydelser (27
mia. EUR), udgifter til ansættelse (7 mia. EUR) og omkostninger som følge af produktionstab (144
mia. EUR).
- Centralregeringer og socialsikringsordninger: De forventede omkostninger skyldes hovedsagelig
udbetaling af ydelser (14 mia. EUR for centralregeringer og 41 mia. EUR for socialsikringspartnere) og
administrationsomkostninger (1 mia. EUR for centralregeringer og 258 mio. EUR for
socialsikringspartnere).
- Vurderingen afslører ingen direkte negativ indvirkning på enkeltpersoner, makroøkonomiske tal eller
på miljøet.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Der påtænkes ingen særlige undtagelser for SMV'er. De samlede omkostninger til løsningsmodellerne
for mikrovirksomheder tegner sig for en lille del af virksomhedernes samlede omsætning (under 1 % af
omsætningen i de fleste lande og under 3 % i alle lande) og er meget tæt på omkostningsniveauet i
referencescenariet. Derfor påvirker løsningsmodellerne ikke i uforholdsmæssig høj grad SMV'ernes
resultater.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Som beskrevet ovenfor vil nogle løsningsmodeller have større indvirkning på de nationale budgetter og
myndigheder end andre. De foretrukne løsningsmodeller for fædreorlov og forældreorlov medfører
visse omkostninger for centralregeringerne som følge af udbetaling af ydelser og
administrationsomkostninger til behandling af ansøgninger. Når det er sagt, har disse løsningsmodeller
også positive indvirkninger på kvinders beskæftigelse, øgede skatteindtægter, stigende realindkomster
og forbrug og det samlede BNP. De foretrukne løsningsmodeller for omsorgspersoners orlov og
fleksible arbejdsordninger anslås til at udgøre fordele for centralregeringerne.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Alle løsningsmodeller ville fremme udøvelsen af de rettigheder, der anerkendes i artikel 33 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som specifikt henviser til forening af
familie- og arbejdsliv.
D. Opfølgning
Hvornår vil politikken blive revideret?
Kommissionen vil revidere og evaluere anvendelsen og virkningerne af lovgivningsforslagene fem år
efter fristen for gennemførelsen og udarbejde en gennemførelsesrapport.
Kommissionen vil også fortsætte med regelmæssigt at overvåge kvinders beskæftigelse og
medlemsstaternes bestemmelser til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder i det
europæiske semester.
6