Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. april 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19984

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L130/20161_L130_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. april 2017
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
    (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)
    § 1
    I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret senest ved § 2 i
    lov nr. 203 af 28. februar 2017, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 31, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
    »For indsatte, der er udvist af landet ved dom, skal pla-
    nen ikke omfatte tiden efter løsladelsen.«
    2. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved dom, kan ik-
    ke være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller pro-
    gramvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    3. I § 42, stk. 1 og 3, ændres »§ 38, stk. 2« til: »§ 38, stk. 3«.
    4. I § 45 a, stk. 1, indsættes efter »motiveret til behandling«:
    », jf. dog stk. 2«.
    5. I § 45 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved dom, har ik-
    ke ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmin-
    dre særlige forhold taler herfor.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
    Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for deltagelse i ud-
    dannelse, undervisning, programvirksomhed eller social be-
    handling mod stofmisbrug, der er påbegyndt før lovens
    ikrafttræden. For sådanne igangværende forløb finder de
    hidtil gældende regler anvendelse.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
    ger.
    Folketinget, den 27. april 2017
    PIA KJÆRSGAARD
    / Bent Bøgsted
    Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2016-17
    Justitsmin., j.nr. 2016-1902-0386
    AX019984