IFU alm. del - svar på spm. 62 om, hvilke ændringer det vil kræve af hhv. indfødsretsloven og cirkulæret, hvis alle sager om tildeling af indfødsret skulle behandles henholdsvis af udvalget eller i ministeriet, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 62)
Aktører:
Besvarelse af IFU spm 10 (Alm. del).pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/spm/62/svar/1401457/1748642.pdf
Indfødsretsudvalget 2016-17 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Side 2/2 skal forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra de almindelige betingelser. Som eksempel kan det nævnes, at det følger af § 24, stk. 3, i den nugældende cirkulære- skrivelse om naturalisation, at hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det Indfødsretsudvalget, om der kan dispenseres fra betingelserne i cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 1 og 2, om dokumentation for danskkundskaber og bestået statsborgerskabsprøve (indfødsretsprøve). Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne om dokumentation for danskkundskaber og bestået statsborgerskabsprøve. Bestemmelsen i cirkulæreskrivelsens § , stk. , er udfor et i lyset af FN’s ko ve tio af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen). 2. Handicapkonventionen giver en ret for personer med handicap, der er omfattet af kon- ventionen, til på lige fod med andre at erhverve statsborgerskab. Personer med handicap omfatter ifølge konventionen personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med ansøgninger om indfødsret kan stilles betingelser over for personer, der er omfattet af konventionen, lige- som der kan stilles betingelser over for personer, der ikke er omfattet af konventionens anvendelsesområde. De betingelser, der stilles, må dog ikke medføre diskrimination i forhold til personer omfattet af konventionen. I det omfang en person er omfattet af Handicapkonventionens anvendelsesområde, og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation – sammenholdt med handicappet – udgør en barriere for, at den pågældende kan opnå statsborgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse betingelser. 3. Det vil i cirkulæreskrivelsen om naturalisation kunne bestemmes, at en ansøger, som lider af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betin- gelser i cirkulæreskrivelsen og uden forudgående forelæggelse for Folketingets Indføds- retsudvalg. En sådan bestemmelse bør dog være formuleret på en måde, som gør det muligt for Ud- lændinge-, Integrations- og Boligministeriet at konstatere, om betingelserne for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt i det konkrete tilfælde, herunder eksempelvis ved nærmere krav om dokumentation ved en erklæring fra en læge, som vil skulle lægges til grund for ministeriets behandling af sagen. Inger Støjberg / Anders Lotterup
IFU alm. del - svar på spm. 62.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/spm/62/svar/1401457/1748643.pdf
Ministeren Side 1/2 26. april 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 5467 Akt-id 219669 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 3. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (Alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 62: Ministeren bedes oversende et notat der beskriver, hvilke ændringer det vil kræve af hhv. indfødsretsloven og cirkulæret, hvis alle sager om tildeling af indfødsret skulle behandles henholdsvis af udvalget eller i ministeriet. Svar: 1. Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov. Det er således Folketinget, der træffer beslutning om tildeling af dansk indfødsret. Bestemmelsen i grundlovens § 44, stk. 1, udelukker, at Folketinget bemyndiger forvaltningen til at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere eller statsløse personer. Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for, at alle de ansøgningssager om dansk indfødsret, som i dag behandles af Udlændinge- og Integrationsministeriet på vegne af Folketingets Indfødsretsudvalg, behandles af udvalget. Såfremt dette ønskes, vil det alene kræve en politisk tilkendegivelse herom fra udvalget. Vedrørende behovet for ændringer af indfødsretsloven, såfremt alle ansøgningssager om indfødsret skulle behandles af Folketingets Indfødsretsudvalg, bemærkes det, at visse persongrupper efter §§ 3 og 4 i indfødsretsloven kan erklære sig danske over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. Såfremt også disse sager skulle behandles af Folketinget, ville det således kræve en ændring af indfødsretslovens bestemmelser om erklæringsadgang. 2. For så vidt angår muligheden for at lade alle ansøgningssager om indfødsret behandle af Udlændige- og Integrationsministeriet bemærkes det, at de gældende betingelser for at få dansk indfødsret ved naturalisation fremgår af den politiske aftale om indfødsret indgået af et flertal i Folketinget, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015. Indfødsretsudvalget 2016-17 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Side 2/2 Der er tradition for, at Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor – på vegne af Folketinget – på baggrund af retningslinjerne i den politiske aftale sagsbehandler ansøgninger om dansk indfødsret. Såfremt det konstateres, at en ansøger opfylder aftalens betingelser for naturalisation, optages ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Hvis det konstateres, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne, meddeler ministeriet ansøgeren, at den pågældende ikke opfylder betingelserne for at blive dansk statsborger. I visse tilfælde følger det dog af indfødsretsaftalen eller af praksis, at sager, hvor ansøgeren af særlige grunde ikke er i stand til at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation, kan eller skal forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingstagen til, om der kan dispenseres fra de almindelige betingelser. Herudover kan sager forelægges for udvalget, såfremt der er tvivl om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelserne for at få dansk indfødsret, eller hvis det efter en konkret vurdering kan overvejes at give dispensation fra en eller flere betingelser i indfødsretsaftalen. Såfremt en afgørelse om dispensation for en eller flere betingelser i indfødsretsaftalen skulle træffes af Udlændinge- og Integrationsministeriet, ville det kræve helt klare og faste retningslinjer for, hvornår der skulle meddeles dispensation. Sådanne retningslinjer må på baggrund af grundlovens § 44, stk. 1, ikke overlade et skøn til ministeriet. Det vil således i cirkulæreskrivelsen om naturalisation kunne bestemmes, at en ansøger på baggrund af faste kriterier skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation og uden forudgående forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg. Sådanne bestemmelser bør dog være formuleret på en sådan måde, som gør det muligt at konstatere, om betingelserne for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt i det konkrete tilfælde, herunder eksempelvis – i tilfælde, hvor en ansøger ikke kan opfylde betingelserne på grund af ansøgerens sygdom – ved krav om dokumentation fra en læge, som vil skulle lægges til grund ved ministeriets behandling af sagen. 3. Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 58 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg. Inger Støjberg / Morten Duus
IFU alm. del - svar på spm. 58.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/spm/62/svar/1401457/1748644.pdf
Ministeren Side 1/1 26. april 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 5412 Akt-id 219487 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 31. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 58 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 58: Kan ministeren bekræfte, at hun på Indfødsretsudvalgets høring den 29. marts 2017 gav udtryk for, at intet i grundloven eller andre regler forhindrer, at afgørelser om dispensation fra naturalisationscirkulærets retningslinjer træffes af medarbejderne i Indfødsretskontoret forudsat, at der i cirkulæret er nedskrevet faste retningslinjer, som ikke lægger op til skøn? Svar: Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 62 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg og til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets besvarelse af 22. september 2015 af spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg. Inger Støjberg / Morten Duus Indfødsretsudvalget 2016-17 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt