Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren
Side 1/1
26. april 2017
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 17/019912-01
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
 Kommenteret høringsoversigt til lovforslag nr. L 203 til lov om ændring af
universitetsloven (Bedre rammer for ledelse).
 Høringssvar.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 203 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side 1/9
18. april 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Politisk afdeling
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 17/017572-02
Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af universi-
tetsloven (Bedre rammer for ledelse)
1. Indledning
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i perioden fra den 24. februar til den
24. marts 2017 haft ovennævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevante insti-
tutioner og organisationer. Høringen har også været offentliggjort på Høringspor-
talen.
Ministeriet har modtaget 24 høringssvar, hvoraf 22 indeholder bemærkninger til
lovforslaget. I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Hovedelementerne i lovudkastet er bevaret, men der er bl.a. på baggrund af hø-
ringssvarene foretaget justeringer af det lovudkast, der var udsendt i ekstern hø-
ring. De væsentligste ændringer er sammenfattet under pkt. 5.
2. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Der gives i høringssvarene udtryk for bred opbakning til lovforslagets hensigt om at
tydeliggøre bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar.
En større del af høringsparterne er skeptiske over for de dele af lovforslaget, der
vedrører proceduren for udpegning og indstilling af eksterne bestyrelsesmedlem-
mer, herunder sammensætningen af udpegnings- og indstillingsorganerne.
Langt størstedelen af høringsparterne støtter indførelse af nye strategiske ramme-
kontrakter med institutionsspecifikke, strategiske mål, som fastsættes i dialog mel-
lem det enkelte universitet og ministeriet.
Størstedelen af høringsparterne er ligeledes positive over for hensigten om at
fremme dialogen mellem universiteterne og ministeriet, herunder de to årlige mø-
der mellem bestyrelsesformænd og minister.
3. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
Bestyrelsens rolle, handlerum og kompetencer
Akademikerne og Dansk Erhverv er enige i forslagets fastlæggelse af, at universite-
tets bestyrelse har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universi-
tetet og støtter forslagets præcisering af balancen mellem institutions- og sam-
fundshensyn.
Arkitektskolen Aarhus, Dansk Industri (DI), Danske Professionshøjskoler og In-
geniørforeningen, IDA (IDA) tilslutter sig lovforslagets hensigt om at tydeliggøre
bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar.
DI – og tilsvarende Dansk Erhverv og Akademiet for De Tekniske Videnskaber
(ATV) – lægger til grund, at de grundlæggende principper om fagligt selvstyre,
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 203 Bilag 1
Offentligt
Side 2/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
ubetinget forskningsfrihed og armslængde i forhold til det politiske system fasthol-
des med dette lovforslag.
Dansk Erhverv og Danske Erhvervsakademier finder det positivt, at det under-
streges, at bestyrelsen ikke kun skal forvalte universitetets midler effektivt, men
også til størst mulig gavn for samfundet.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) ser det også som positivt, at bestyrelsen ar-
bejder med de overordnede og strategiske rammer for uddannelse, men finder det
centralt, at studienævnene bibeholder en ubestridt kompetence til udvikling af de
enkelte uddannelser.
Akademikerne støtter en præcisering af, at de eksterne medlemmer af bestyrelsen
tilsammen skal have indsigt i forskning og forskningsbaseret uddannelse, og mener
at det skal fremgå direkte af loven, at mindst et medlem skal være anerkendt for-
sker.
FTF og LO foreslår, at kravene til de eksterne medlemmers kompetencer udvides til
også at omfatte videnformidling og videnudveksling.
DI finder, at bestyrelsen løbende skal vurdere de kompetencer, bestyrelsen skal
råde over for bedst muligt at løfte sit ansvar.
Ministeren bemærker, at kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer
fremgår af loven og er udfoldet i bemærkningerne. Et af lovens krav er, at de eks-
terne bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal have indsigt i forskning og forsk-
ningsbaseret uddannelse. Som det nævnes i bemærkningerne, må det forventes, at
mindst ét af bestyrelsens eksterne medlemmer har erfaring som anerkendt forsker.
Ministeren er enig i, at der blandt bestyrelsens eksterne medlemmer skal være
medlemmer, der har erfaring og indsigt i videnformidling og videnudveksling. Det
foreslås derfor, at der i lovforslagets § 12, stk. 4, tilføjes en henvisning til lovforsla-
get § 12, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestyrelsens medlemmer tilsammen skal
have erfaring og indsigt i videnformidling og videnudveksling.
Ministeren er enig i, at bestyrelsen løbende skal vurdere bestyrelsens kompeten-
cer. Det fremgår derfor af lovforslagets bemærkninger, at det er forventningen, at
bestyrelsesformanden – med henblik på at understøtte, at bestyrelsen har de for-
nødne kompetencer til effektivt at varetage bestyrelsesopgaven – sørger for løben-
de kompetenceudvikling.
Ministeren bemærker endelig, at der med lovforslaget ikke ændres på studienæv-
nenes opgaver og kompetencer.
Udpegning og indstilling af eksterne bestyrelsesmedlemmer
Danske Universiteter, ATV, HK Stat, IDA, Akademikerne og Dansk Erhverv fin-
der, at det er afgørende, at der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved universi-
teternes uafhængighed.
Danske Universiteter og DSF finder, at den samfundsinteresse, som universitets-
bestyrelserne skal varetage, alene skal reguleres via den gældende lovgivning og
Side 3/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
ikke gennem politisk udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesfor-
mand.
Danske Universiteter, Akademikerne, DSF, Djøf og Dansk Magisterforening fin-
der, at lovforslaget bryder med grundlæggende principper for politisk uafhængige
universitetsbestyrelser og med forskningsfriheden.
Akademikerne er enige i, at de overordnede rammer for ledelsen af universiteterne
på mange måder er velfungerende, men undrer sig over, at man finder behov for at
bryde med armslængdeprincippet i den foreslåede udpegningsmodel.
Danske Universiteter finder, at den foreslåede udpegningsproces er meget bureau-
kratisk, og at en tæt politisk styring kan gøre det svært at rekruttere de bedste eg-
nede til universitetets bestyrelse.
Ministeren bemærker, at universiteterne allerede efter de gældende regler skal
nedsætte både indstillings- og udpegningsorganer, hvilket fortsat vil være tilfældet
med de foreslåede regler. Hensigten med de nye klare rammer for bestyrelsens
rolle, kompetencekrav og for udpegningen af eksterne bestyrelsesmedlemmer er, at
de i højere grad skal afspejle universiteternes store samfundsmæssige betydning og
understøtte, at universiteterne har de bedst kvalificerede medlemmer af bestyrel-
serne.
Der er ikke tale om politisk udpegning, og de grundlæggende principper om fagligt
selvstyre, ubetinget forskningsfrihed og armslængde i forhold til det politiske sy-
stem fastholdes med lovforslaget.
Udpegningsorganet
Danske Universiteter, Akademikerne, HK Stat, ATV, Dansk Magisterforening,
IDA, DSF, Djøf, FTF og LO kan ikke støtte, at formanden for udpegningsorganet
udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, da det vurderes at stride mod
armslængdeprincippet og universiteternes autonomi. Danske Universiteter fore-
slår, at udpegningsorganet vælger formanden af sin midte.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter, at der er eksterne medlemmer
fra bl.a. erhvervslivet i udpegningsorganet, således at aftagernes input bedre sikres
hørt i forbindelse med udpegningsprocessen.
IDA finder, at det bør fremgår, hvilke kompetencekrav formanden for udpegning-
sorganet skal have, og finder det betænkeligt, at ministeren ikke er forpligtet til at
udpege en af de kandidater, der er indkommet på baggrund af det åbne opslag til
formand for udpegningsorganet. Også Dansk Erhverv ønsker en præcisering af
dette.
Danske Universiteter, Akademikerne og IDA ønsker det præciseret i lovforslaget,
at udpegningsorganet er institutionsspecifikt, og at der ikke kan være personsam-
menfald mellem de enkelte universiteters udpegningsorganer.
HK Stat kan ikke støtte forslaget om, at bestyrelsesmedlemmer ikke fremover kan
sidde i udpegningsorganet.
IDA og DI er uforstående over for, at udpegningsorganets medlemmer kan udpeges
for en otteårig periode.
Side 4/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Danske Universiteter bemærker, at det skal fremgå af lovforslaget, at der skal være
en løbende kontakt mellem udpegningsorganet og universitetet med henblik på, at
medlemmerne af udpegningsorganet kan have kendskab til, hvilke kompetencer
der er nødvendige blandt de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse.
HK Stat, IDA, DSF, Djøf og Dansk Magisterforening finder det centralt, at stude-
rende og ansatte er repræsenteret i udpegningsorganet.
Ministeren bemærker, at regeringen med forslaget ønsker at videreudvikle den
nuværende model for institutionsspecifikke udpegningsorganer. Med lovforslaget
fastsættes der nye og klare regler for sammensætningen af disse organer, som bed-
re afspejler universiteternes store samfundsmæssige betydning. Der henvises til
forslagets bemærkninger.
Ministeren har noteret sig, at flere høringsparter finder, at formanden for udpeg-
ningsorganet ikke skal udpeges af ministeren. Hertil bemærker ministeren, at det
er centralt, at udpegningsorganets medlemmer, herunder formanden, har de rette
kompetencer. Dette var baggrunden for forslaget om ministerens udpegning.
Ministeren vurderer, at det samme hensyn vil kunne understøttes ved i loven at
fastsætte klare kompetencekrav til udpegningsorganets medlemmer, herunder
formandens. På den baggrund foreslås det, at § 12, stk. 5, ændres, således at ud-
pegningsorganet blandt de 5-7 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige
uddannelsesinstitutioner m.v. vælger en formand.
Lovforslaget vil blive tilrettet, så det fremgår, at de ovenfor nævnte 5-7 medlemmer
af udpegningsorganet skal have kompetencer svarende til de kompetencekrav, der
med forslaget bliver stillet til bestyrelsens eksterne medlemmer. Formanden skal
desuden have erfaring med ledelse og bred indsigt i samfundsmæssige forhold.
Ministeren har ligeledes noteret sig, at flere høringsparter finder, at ansatte og
studerende skal have en større indflydelse på udpegningsprocessen. Hertil bemær-
kes indledningsvis, at ansatte og studerende som hidtil vil være repræsenteret i
universiteternes bestyrelser.
Ud fra en samlet betragtning om balance, herunder i forhold til ansattes og stude-
rendes stemme i udpegningsprocessen, foreslås det at udvide antallet af medlem-
mer i udpegningsorganet til også at omfatte én repræsentant for de ansatte, én
repræsentant for de studerende og én repræsentant for de eksterne medlemmer af
universitetets bestyrelse
Flere høringsparter giver udtryk for, at der i loven bør indføres en begrænsning,
således at de samme personer ikke kan være medlemmer af flere universiteters
udpegningsorganer på samme tid. Ministeren bemærker, at der efter lovforslaget
kan være personsammenfald i universiteternes udpegningsorganer. Hvis det enkel-
te universitet ønsker at udelukke denne mulighed, vil dette kunne fastsættes i uni-
versitetets vedtægt.
Endelig bemærker ministeren, at der er mulighed for, at udpegningsorganets
medlemmer kan sidde i en sammenhængende periode på op til otte år. Universite-
tet kan inden for denne ramme fastsætte nærmere regler om udpegningsperioden i
universitetets vedtægt.
Side 5/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Indstillingsorganet
Danske Universiteter bemærker, at indstillingsorganet bør afspejle universiteter-
nes sammensætning. Det er derfor kritisabelt, at der med lovforslaget alene kan
indgå en medarbejderrepræsentant eller en repræsentant for de studerende i ind-
stillingsorganet. Dem, der er tættest på universitetets hverdag, risikerer således at
blive koblet af, hvilket er i strid med universitetslovens bestemmelser om medbe-
stemmelse og medinddragelse.
Danske Universiteter, Akademikerne, IDA og HK Stat foreslår, at både studerende,
medarbejderrepræsentanter for det videnskabelige personale og fra det tek-
nisk/administrative personale skal være repræsenteret i indstillingsorganet.
DSF opfordrer til, at der oprettes særskilte pladser til studerende og ansatte i både
indstillings- og udpegningsorganerne.
Danske Universiteter, IDA, HK Stat, ATV, Dansk Magisterforening, Djøf, Akade-
mikerne, DSF, FTF og LO finder ikke, at ministeriet skal være repræsenteret i ind-
stillingsorganet, da det vurderes at stride mod armslængdeprincippet og universite-
ternes autonomi.
FTF og LO foreslår, at lovgivningen sikrer, at arbejdsmarkedets parter er repræsen-
teret i både indstillings- og udpegningsorganet.
Danske Universiteter finder det uhensigtsmæssigt, at udpegningsorganet skal have
ret til at udpege medlemmer til indstillingsorganet.
Danske Universiteter mener, at det skal fremgå af lovforslaget, at ingen kan være
medlem af flere indstillingsorganer på samme tid.
Med henblik på at skabe mulighed for kontinuitet i bestyrelsernes arbejde foreslår
Danske Universiteter, at indstillingsorganet kan vælge at genindstille et eksternt
medlem, herunder bestyrelsesformanden, til en yderligere fireårig periode. Det skal
desuden være muligt for indstillingsorganet at indstille et siddende eksternt med-
lem til bestyrelsesformandsposten.
Ministeren bemærker, at det i den foreslåede ordning fastholdes, at universite-
terne nedsætter et institutionsspecifikt indstillingsorgan. Ministeren finder, at
indstillingsorganets sammensætning ikke blot skal afspejle universiteternes egen
sammensætning, men også universiteternes store samfundsmæssige betydning. På
den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at også Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet er repræsenteret i indstillingsorganet. Der henvises nærmere til de speciel-
le bemærkninger til forslagets § 12, stk. 4.
For så vidt angår bekymringerne om de ansattes og studerendes stemme i udpeg-
ningsprocessen bemærkes, at både ansatte og studerende efter det reviderede for-
slag vil være repræsenteret i udpegningsorganet. Der henvises til bemærkningerne
ovenfor vedrørende udpegningsorganet, herunder at ansatte og studerende fortsat
er repræsenteret i bestyrelserne.
Dertil kommer, at indstillingsorganet efter den foreslåede ordning bl.a. vil bestå af
ét internt medlem af universitetets bestyrelse.
Side 6/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ministeren bemærker, at der efter lovforslaget kan være personsammenfald i
universiteternes indstillingsorganer. Hvis det enkelte universitet ønsker at udeluk-
ke denne mulighed, vil det kunne fastsættes i universitetets vedtægt.
Vedrørende rammerne for genudpegning fremgår det af bemærkningerne, at i de
tilfælde, hvor eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, er
villige til at påtage sig en ny periode, foretager udpegningsorganet genudpegning.
For så vidt angår bestyrelsesformanden forelægges genudpegningen til ministerens
godkendelse. En genudpegning kræver således ikke en forudgående indstilling fra
indstillingsorganet.
Det er i øvrigt blevet præciseret i bemærkningerne, at også siddende eksterne be-
styrelsesmedlemmer kan blive indstillet til bestyrelsesformandsposten.
Bestyrelsesformanden
Danske Universiteter, Akademikerne, HK Stat, ATV, Dansk Magisterforening,
IDA, DSF, Djøf, FTF og LO kan ikke støtte, at bestyrelsesformanden udpeges af
udpegningsorganet, da det vurderes at stride mod armslængdeprincippet og uni-
versiteternes autonomi.
Med henblik på bestyrelsesformandens legitimitet mener Danske Universiteter,
Akademikerne og IDA, at bestyrelsesformanden skal vælges af bestyrelsens midte.
Danske Universiteter bemærker, at valget af formand derefter kan forelægges mi-
nisteren til godkendelse.
Danske Universiteter foreslår, at det skal fremgå af lovforslaget, at udpegningsorg-
anet skal kunne indstille en ny formandskandidat, hvis ministeren ikke ønsker at
godkende den indstillede kandidat.
DSF og Akademikerne finder, at den foreslåede model de facto nærmer sig mini-
sterudpegning.
Danmarks Forsknings– og Innovationspolitiske Råd (DFIR) finder, at det giver
god mening, at ministeren skal godkende kommende bestyrelsesformænd, men
finder dog, at det virker som en unødvendig dobbelthed, at ministeren også udpe-
ger formanden for udpegningsorganet.
Ministeren bemærker, at ministerens godkendelse foretages på baggrund af en
vurdering af, om formandskandidaten lever op til de kompetencekrav, som foreslås
fastsat i lovforslagets § 12, stk. 3. Der er ikke tale om en politisk udpegning. Det er
efter den foreslåede ordning udpegningsorganet, der udpeger formanden, mens
ministeren med sin godkendelse påser, at kompetencekravene er opfyldt.
Ministeren bemærker endvidere, at det følger af de foreslåede bemærkninger, at i
tilfælde af, at den foreslåede formandskandidat ikke opfylder de kompetencekrav,
der følger af lovforslaget eller ministeren i øvrigt har andre væsentlige saglige ind-
sigelser, skal udpegningsorganet udpege et nyt medlem.
Forslag til ny udpegningsmodel
Akademikerne, Djøf, Dansk Magisterforening og IDA har udarbejdet forslag til
alternative udpegningsmodeller. Modellerne indebærer bl.a. tre interne medlem-
mer i indstillingsorganet, at udpegningsorganet skal bestå af et repræsentantskab,
Side 7/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
og at bestyrelsesformanden skal være et eksternt medlem og vælges af den samlede
bestyrelse.
ATV foreslår, at udpegningen af eksterne medlemmer skal ske gennem et repræ-
sentantskab med medlemmer fra det enkelte universitets aftagere og samfundet i
bredere forstand.
HSU ved SDU foreslår, at der etableres et indstillingsorgan, der består af eksterne
og interne medlemmer og et udpegningsorgan med kendskab til det specifikke uni-
versitets kendetegn. Udpegningsorganet skal alene fungere som et legalitetsorgan.
Ministeren bemærker, at der fortsat vil være mulighed for, at universiteterne kan
nedsætte repræsentantskaber og herunder fastsætte i vedtægten, at repræsentant-
skabet kan udpege de eksterne medlemmer af udpegningsorganet inden for lov-
forslagets rammer.
Strategiske rammekontrakter
Et helt overvejende flertal af høringsparterne bestående af Akademikerne, Danske
Universiteter, Dansk Magisterforening, Djøf, IDA, FTF og LO, Danske Professi-
onshøjskoler, Professionshøjskolen VIA, DSF, FA, Designskolen Kolding, DI, HK
Stat, Arkitektskolen Aarhus, DFIR, Dansk Erhverv, KADK, Professionshøjskolen
UCC, Danske Erhvervsakademier og SIMAC støtter indførelse af nye strategiske
rammekontrakter med institutionsspecifikke, strategiske mål, som fastsættes i dia-
log mellem det enkelte universitet og ministeriet.
Akademikerne, Danske Universiteter, Dansk Magisterforening, Djøf og IDA fin-
der, at det er en afgørende forudsætning for, at de nye rammekontrakter bliver et
brugbart og reelt styringsredskab for universitetets strategiske mål, at rektor indgår
i dialog og forhandlinger i forbindelse med udarbejdelsen af rammekontrakten.
IDA og Djøf bemærker i øvrigt, at det bør være den samlede bestyrelse, og ikke blot
bestyrelsesformanden, der indgår i dialogen med ministeriet om kontrakten.
IDA opfordrer til, at der følges op på målene i de strategiske rammekontrakter år-
ligt, og DI opfordrer til en præcisering af bestyrelsens ansvar for opfølgning herpå.
Danske Erhvervsakademier finder det vigtigt, at de strategiske rammekontrakter
ikke påfører institutionerne flere administrative byrder.
IDA og DSF finder det positivt, at ændringer i rammekontrakterne forudsætter
enighed mellem parterne.
Djøf, FA, FTF og LO støtter, at udviklingskontrakternes periode udvides fra tre til
fire år.
DI og FA finder det afgørende at knytte tydelige økonomiske incitamenter til opfyl-
delse af de nye strategiske rammekontrakter i forbindelse med den kommende
reform af bevillingssystemet.
Designskolen Kolding håber, at målopfyldelse ikke knyttes sammen med instituti-
onernes økonomi.
Side 8/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Danske Professionshøjskoler og VIA ser ligeledes gerne institutionsspecifikke stra-
tegiske rammekontrakter indført på professionshøjskoleområdet.
Ministeren bemærker, at der blandt høringsparterne er bred tilslutning til indfø-
relse af nye strategiske rammekontrakter.
Det er hensigten, at den konkrete udmøntning vil ske i samarbejde og dialog med
universiteterne.
Halvårlige møder mellem bestyrelsesformændene og ministeren
HK Stat, FTF og LO er positive over for kravet om dialog mellem minister og besty-
relsen, men finder det væsentligt, at det ikke kun er bestyrelsesformanden, men
også bestyrelsens øvrige bestyrelsesmedlemmer, der deltager. FTF og LO foreslår,
at ét af de årlige møder tilrettelægges med den samlede bestyrelse.
Danske Universiteter finder det afgørende, at den gode dialog mellem universite-
terne og ministeriet fortsat omfatter ad hoc møder mellem ministeren og rektorer-
ne. Danske Universiteter og DFIR opfordrer til, at rektorerne – eventuelt repræ-
senteret af formandsskabet for rektorkollegiet – deltager i de to årlige møder mel-
lem bestyrelsesformændene og ministeren.
Danske Professionshøjskoler forventer, at ministeren fremover også vil mødes med
bestyrelsesformændene for professionshøjskolerne mindst to gange årligt.
Ministeren bemærker, at der er tilslutning til forslaget om halvårlige møder mel-
lem universiteterne og ministeren.
Ministeren bemærker, at der med den foreslåede bestemmelse ikke er fastsat
særlige krav til mødeformen. Der vil f.eks. kunne afholdes faste møder mellem mi-
nisteren og bestyrelsesformanden, hvor der også indkaldes yderligere deltagere,
f.eks. formændene for rektorkollegiet. Der vil herudover fortsat være løbende mø-
der mellem universiteterne og ministeriet.
4. Øvrige bemærkninger
Dansk Erhverv og DI foreslår, at den foreslåede ordning evalueres efter et passen-
de tidspunkt.
Hertil bemærker ministeren, at implementeringen af de nye rammer må forven-
tes at tage en vis tid.
Danske professionshøjskoler og VIA finder det afgørende, at en eventuel revision af
de eksisterende procedurer for bestyrelsesudpegningerne på deres institutioner vil
resultere i en model, som fortsat er enkel og nem at håndtere, og imødeser gerne en
proces, der tager udgangspunkter i professionshøjskolernes styringsmæssige ud-
fordringer.
Danske Erhvervsakademier ønsker at fastholde bestyrelsens tilknytning til det
aftagende arbejdsmarked, som er kendetegnende for erhvervsakademiernes virke.
Side 9/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
FTF og LO ønsker at bevare bredt sammensatte, regionalt forankrede bestyrelser
med repræsentation af arbejdsmarkedets parter på erhvervsakademi og professi-
onshøjskoleområderne.
Ministeren har noteret sig synspunkterne, som vil indgå i eventuelle fremtidige
overvejelser.
5. Sammenfatning af de væsentligste ændringer i lovforslaget i forhold
til høringsudkastet
 I lovforslagets § 12, stk. 4, tilføjes en henvisning til lovforslaget § 12, stk. 2,
hvoraf det bl.a. fremgår, at bestyrelsens medlemmer tilsammen skal have erfa-
ring og indsigt i videnformidling og videnudveksling.
 Lovforslagets § 12, stk. 5, ændres, således at udpegningsorganet blandt de med-
lemmer, der er nævnt i stk. 5, 1. pkt., vælger en formand. Lovforslaget tilrettes
endvidere, så det fremgår, hvilke kompetencekrav der stilles til udpegningsor-
ganets medlemmer, herunder formanden.
 Lovforslagets § 12, stk. 5, ændres, så det fremgår, at antallet af medlemmer i
udpegningsorganet udvides til også at omfatte én repræsentant for de eksterne
medlemmer af universitetets bestyrelse, én repræsentant for de ansatte og én
repræsentant for de studerende.
 Der indsættes i lovens § 2 en overgangsbestemmelse, hvorefter bestyrelsen
efter lovens ikrafttræden og indtil 30. juni 2018 kan foretage en midlertidig for-
længelse af udpegningsperioden for eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder
bestyrelsesformanden, hvis udpegningsperioder udløber efter lovens ikrafttræ-
den og inden etableringen af udpegnings- og indstillingsorganerne, jf. lovens §
12, stk. 4-6. Den midlertidige udpegningsperiode udløber den 30. juni 2018.
Hvis det ikke er muligt midlertidigt at forlænge bestyrelsesformandens udpeg-
ningsperiode, kan bestyrelsen blandt de øvrige eksterne bestyrelsesmedlemmer
vælge en formand for en periode, jf. 1. og 2. pkt.
 Det præciseres i bemærkningerne, at siddende eksterne bestyrelsesmedlemmer
kan blive indstillet til bestyrelsesformandsposten.
Der er herudover foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.


Oversigt over indkomne høringssvar - udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven
(Bedre rammer for ledelse)
Nummer Høringsparter Side Bemærkninger Ingen
bemærkninger
1 Akademiet for De Tekniske Videnskaber 1 x
2 Akademikerne 3 x
3 Arkitektskolen Aarhus 9 x
4 Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
10 x
5 Dansk Byggeri 13 x
6 Dansk Erhverv 15 x
7 Dansk Industri 17 x
8 Dansk Magisterforening 19 x
9 Danske Erhvervsakademier 22 x
10 Danske Professionshøjskoler 24 x
11 Danske Studerendes Fællesråd 26 x
12 Danske Universiteter 29 x
13 Designskolen Kolding 33 x
14 Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering
34 x
15 Djøf 35 x
16 Finanssektorens Arbejdsgiverforening 40 x
17 FTF og LO 41 x
18 HK Stat 43 x
19 Hovedsamarbejdsudvalget ved
Syddansk Universitet
46 x
20 Ingeniørforeningen IDA 47 x
21 Professionshøjskolen UCC 50 x
22 Professionshøjskolen VIA 51 x
23 Rigsrevisionen 53 X
24 Simac 54 x
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 203 Bilag 1
Offentligt
23. marts 2017
JW / LL
Hjortekærsvej 99
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 4588 1311
Fax. 4588 1351
atvmail@atv.dk
www.atv.dk
Uddannelses- og forskningsministeriet
hoeringssvar@ufm.dk
ATV’s høringssvar vedrørende udkast til lov
om ændring af universitetsloven (bedre rammer for ledelse)
Universiteternes rammevilkår, herunder universitetsloven, er vigtige faktorer i
at gøre Danmark til en af verdens førende Science & Engineering-regioner. Der-
for vil ATV gerne kvittere for, at ministeriet ønsker at skabe bedre rammer for
universiteternes ledelse.
ATV kan tilslutte sig, at der bør være ensartede kriterier for udpegning og valg af
bestyrelsesmedlemmer og -formænd på landets universiteter, så længe dette
sker i respekt for de enkelte universiteters særlige profil og opgaver.
Ansvarsfordeling mellem ministerium og universiteter
Derimod er ATV meget bekymret over konsekvenserne af en række bestemmel-
ser i forslaget. Akademiets bekymring går især på, at forslaget synes at gøre op
med armslængdeprincippet og dermed kan sætte spørgsmålstegn ved universi-
teternes uafhængighed.
Det følger af den gældende lovgivning, at universiteterne er selvejende instituti-
oner, mens ministeriet fastlægger rammevilkårene gennem lovgivning og regler
samt fører tilsyn med universiteterne. Denne ansvarsfordeling bør ikke ændres.
Udpegnings- og indstillingsorganer
Forslaget vil indebære en ny procedure for indstilling og udpegning af bestyrel-
sesmedlemmer og -formænd. Som led i proceduren skal ministeren udpege for-
manden for et udpegningsorgan, og Uddannelses- og Forskningsministeriet vil
få sæde i et indstillingsudvalg.
Begge dele strider mod princippet om universiteternes uafhængighed og kan po-
tentielt sætte ministeriet i en dobbeltrolle, når der skal føres tilsyn med univer-
siteterne. Ydermere synes proceduren at være indviklet og noget bureaukratisk.
Samlet set kan ATV ikke tilslutte sig det foreliggende forslag. ATV foreslår i ste-
det, at en lovændring fastlægger en procedure for indstilling og udpegning af be-
styrelsesformænd og -medlemmer, der dels ikke involverer ministeriet, dels er
mere enkel og transparent.
Best practice som udgangspunkt
ATV anbefaler, at man ser på, hvordan man skaber ensartede kriterier og ret-
ningslinjer for udpegning af bestyrelsesformænd og -medlemmer ud fra best
practice hos universiteterne.
1 af 54
2
Det er afgørende for Danmark som Science & Engineering-region, at vores uni-
versitetsledelser kombinerer et højt fagligt niveau med et bredt samfundsmæs-
sigt udsyn og et internationalt perspektiv. Modellen for indstilling og udpegning
af formænd og medlemmer bør derfor være skruet sammen, så den tiltrækker
topfolk fra danske og internationale virksomheder og forskningsmiljøer (jf. an-
befalingerne i ATV-rapporten ”Det værdiskabende universitet – fra enklave til
nøglerolle” fra 2012).
Konkret vil ATV foreslå at lade udpegningen ske gennem et repræsentantskab
med medlemmer fra det enkelte universitets aftagere og samfundet i bredere
forstand.
Med venlig hilsen
Lia Leffland
Akademidirektør
2 af 54
Den 24. marts 2017
Sag.nr. S-2017-179
Dok.nr.
bba/yk
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Kontoret for Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
1215 København K.
hoeringssvar@ufm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)
Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget
udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven til høring. Aka-
demikerne har udsendt udkastet til høring i medlemsorganisationerne og
skal på den baggrund fremkomme med bemærkninger.
Akademikernes vurdering af lovforslaget kan sammenfattes til en afvis-
ning af udpegningsmodellen, der med sin politiske infiltrering er et histo-
risk brud med den hidtidige brede konsensus om at sikre universiteter-
nes autonomi – samt en støtte til de nye strategiske rammekontrakter,
som kan blive et vigtigt skridt i en god styringsmæssig retning.
Akademikerne skal appellere til regeringen og Folketingets øvrige partier
om, at en så markant ændring af universiteternes lovgivningsmæssige
rammer - der med dette lovforslag lægges op til - ikke hastes igennem
med færrest mulig antal mandater.
Universiteterne nyder en særlig status som samfundets vigtigste videns-
producerende institutioner. De otte universiteters opgave er at drive
(politisk uafhængig) forskning og give forskningsbaserede uddannelser
på højeste internationale niveau. Akademisk frihed er afgørende for uni-
versiteternes omdømme og mulighed for at leve op til forpligtelserne
over for samfundet. Armslængdeprincippet skal netop sikre, at der ikke
kan stilles spørgsmålstegn ved universiteternes uafhængighed.
Akademikerne noterer sig, at der i ministeriets notat ”Lovforslag om
bedre rammer for ledelse på universiteterne” indledningsvist gøres gæl-
dende: ”De overordnede rammer for ledelsen af universiteterne er på
mange måder velfungerende.” Akademikerne er enig i denne vurdering,
men undrer sig samtidig over, at man ikke desto mindre finder behov
for fundamentalt at bryde med armslængdeprincippet for statens styring
af universiteterne i den foreslåede udpegningsmodel.
Lovudkastets hensigt om politisk infiltrering i universiteternes bestyrel-
ser er åbenbar: Den til enhver tid siddende minister udpeger formanden
3 af 54
Side 2 af 6
for det udpegningsorgan, der indstiller bestyrelsesformandskandidaten
til ministerens godkendelse. Endvidere skal udpegningsorganet udpege
to medlemmer af indstillingsorganet, ligesom en ledende ministeriel
medarbejder skal have sæde i indstillingsorganet.
Lovforslagets model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer
er således et markant opgør med armslængdeprincippet og må ses som
udtryk for en mistillid til universiteterne fra politisk og ministeriel side.
En mistillid der lægger sig op af senere års detailregulering og overlap-
pende styringstiltag.
I det lys virker det hult, når der i notatet til lovforslaget sættes ti fugle
på taget med følgende formulering: ”Med afsæt i de styrkede rammer
for ledelse på universiteterne, er det således forventningen, at man
fremover kan løse en række udfordringer uden at gribe ind med centrale
regler som f.eks. ledighedsbaseret dimensionering og fremdriftsreform.”
Læg dertil en sproglig tilsnigelse med ordvalget ”styrkede rammer for
ledelse” når det der reelt lægges op til, er styrkede rammer for politisk
styring. Styring på bekostning af ledelse viser sig blandt andet i den
markante decimering af repræsentanter for universitetsbefolkningen,
VIP, TAP og studerende i indstillings- og udpegningsprocessen. Med den
foreslåede udpegningsmodel risikerer man en øverst ledelse uden den
nødvendige legitimitet fra organisationen, som netop er forudsætning
for god ledelse.
Forslag til ny udpegningsmodel
Akademikerne har udarbejdet et forslag til en udpegningsmodel, som
fremgår af bilag 1 bagerst i høringssvaret. Modellen er inspireret af re-
præsentantskabsmodellen, som benyttes af Syddansk Universitet (SDU)
og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor repræsentantskabet også
er udpegningsorgan.
Akademikernes forslag til en udpegningsmodel skal sikre en åben og
transparent udpegningsproces, hvor selvsupplering til bestyrelsens eks-
terne pladser ikke kan forekomme. Repræsentantskabsmodellen ud-
mærker sig ved, at udpegningen af eksterne bestyrelsesmedlemmer
sker i tæt samspil med relevante interessenter i forhold til universitetets
særlige profil.
Medlemmerne i repræsentantskabet kommer fra erhvervsliv, aftagerpa-
neler og advisory boards, kulturinstitutioner, civilsamfund, offentlige
institutioner herunder andre uddannelsesinstitutioner, regionale og in-
ternationale samarbejdspartnere.
Specifikke bemærkninger til lovforslaget.
Bestyrelsernes rolle og ansvar
§ 10, stk. 1 præciserer, at bestyrelsen i sit strategiske arbejde varetager
institutionsinteresser, men at bestyrelsen også skal anlægge et overord-
net samfundshensyn i sine beslutninger hvor relevant.
4 af 54
Side 3 af 6
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der tænkes på for-
hold, ”hvor grænseflader, ressourcehensyn eller arbejdsdeling mellem
forsknings– og uddannelsesinstitutioner skal tænkes i et bredere sam-
fundsperspektiv - og ikke af bestyrelsen betragtes isoleret for det enkel-
te universitet.”
Akademikerne er enig i behovet for en sådan præcisering af balancen
mellem institutions- og samfundshensyn, og ser da heller ikke en kon-
flikt i, at bestyrelsen fremover også skal have blik for samfundsperspek-
tivet i sine strategiske drøftelser og beslutninger.
Udpegning af eksterne medlemmer af bestyrelsen, herunder
formanden
§ 12, stk. 1–7 erstatter hidtidige udpegningsprocedure for eksterne
medlemmer, herunder formanden for bestyrelsen. Med sit institutionsin-
terne legitimitetsunderskud er den foreslåede udpegningsmodel et brud
med universitetslovens bestemmelse om medbestemmelse og medind-
dragelse, som blev vedtaget af et bredt politisk flertal ved den seneste
større revision af universitetsloven i 2011.
I bemærkningerne til lovændringerne fra 2011 blev understreget vigtig-
heden af, at ”universiteternes øverste ledelse på alle niveauer i samar-
bejde med det videnskabelige personale og de studerende udvikler pro-
cedurer og organisatoriske mekanismer til sikring af reel, effektiv ind-
dragelse af medarbejdere og studerende i videnskabelige og uddannel-
sesmæssige samt betydningsfulde intrauniversitære anliggender i over-
ensstemmelse med moderne ledelsespraksis i videnorganisationer og de
danske (og nordiske) traditioner i universitetssektoren.”
Samtidig finder Akademikerne, at en manglende transparens i udpeg-
ningsprocessen vil svække bestyrelsesformandens legitimitet såvel i
bestyrelsen som på universitetet, idet vedkommende udpeges udefra og
ikke i bestyrelsens midte som led i bestyrelsens konstituering. I forlæn-
gelse heraf vil den foreliggende udpegningsmodel skabe tvivl om, hvor-
vidt bestyrelsesformanden er uafhængig af politiske interesser.
A) Udpegningsorgan
Af § 12, stk. 5 fremgår, at udpegningsorganet ledes af en formand, der
udpeges af ministeren efter åbent opslag. Samtidig bliver det i bemærk-
ningerne til bestemmelsen understreget, at ministeren ikke er forpligtet
til at udpege en af de kandidater, der fremkommer på baggrund af
åbent opslag.
Konsekvensen heraf er, at den til enhver tid siddende minister reelt ind-
sætter en mellemmand – en kommissær – der har til opgave at lede det
udpegningsorgan, der indstiller en bestyrelsesformandskandidat til mini-
sterens godkendelse. Akademikerne finder ikke mindst denne del af den
samlede udpegningsmodel for dybt kritisabel, fordi bestemmelsen de
facto bryder med armslængdeprincippet for statens styring af universite-
terne.
5 af 54
Side 4 af 6
Det er endvidere betænkeligt, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvor-
vidt formanden for udpegningsorganet kan udpeges som formand for
flere universiteters udpegningsorganer. I det omfang, det vil være mu-
ligt for samme person at være formand for flere udpegningsorganer, vil
det medføre en yderligere politisk magtcentralisering i udpegningen af
eksterne bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformand. Derfor bør det
præciseres, at en person kun kan være formand for et universitets ud-
pegningsorgan. Samtidig bør det præciseres, hvilke kompetencekrav der
stilles til formanden for udpegningsorganet.
B) Indstillingsorgan
§ 12, stk. 6 fremgår, at indstillingsorganet sammensættes af en besty-
relsesformand (ved indstilling til ordinære bestyrelsesmedlemmer), et
eksternt bestyrelsesmedlem, et internt bestyrelsesmedlem, en repræ-
sentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet samt to personer ud-
peget af udpegningsorganet. Det fremgår af bemærkningerne til lovud-
kastet, at ministeriet kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis
en ansat leder i ministeriet eller af en sagkyndig uden for ministeriet.
Fraværet af de universitetsansatte og studerende i indstillingsorganet er
kritisabelt, idet lovforslagets model vil svække medinddragelsen mar-
kant. Akademikerne finder det foruroligende, at der med lovforslaget
udvises en manglende forståelse for, hvad et universitet er, og at uni-
versitetsansatte og studerende ikke ses som en samarbejdspartner og
ressource, som bidrager til, at man finder de, for universitetets særlige
profil, bedst egnede kandidater til de eksterne bestyrelsespladser - der
endda ifølge lovforslaget også forventes at omfatte anerkendte forskere.
Det forhold, at man har skabt en model, der de facto holder de universi-
tetsansatte uden for indflydelse, risikerer at bidrage til, at bestyrelserne
vil få et legitimitetsmæssigt underskud i universitetsbefolkningen og
dermed svække bestyrelsens strategiske lederskab.
Akademikerne skal opfordre til, at modellen justeres således, at repræ-
sentanter for VIP, TAP og de studerende tildeles et passende antal plad-
ser i indstillingsorganet.
Kompetencekrav for eksterne bestyrelsesmedlemmer
Akademikerne støtter en præcisering af, at de eksterne medlemmer til-
sammen skal have indsigt i forskning og forskningsbaseret uddannelse.
Som konsekvens af en sådan præcisering anbefaler Akademikerne sam-
tidig, at det fremgår af loven – og ikke kun formuleres som en forvent-
ning i bemærkningerne til lovudkastet – at mindst ét af de eksterne be-
styrelsesmedlemmer skal have erfaring som anerkendt forsker.
Styrket dialog og strategiske rammekontrakter
Af § 10, stk. 8 fremgår, at bestyrelsen indgår en strategisk rammekon-
trakt med ministeren. Akademikerne støtter, som nævnt indledningsvist,
de nye strategiske rammekontrakter som afløser for de hidtidige udvik-
lingskontrakter. Akademikerne er enig i behovet for institutionsspecifik-
6 af 54
Side 5 af 6
ke kontrakter med strategiske mål, der indgås mellem bestyrelsen og
minister efter forhandling mellem universitet og ministerium.
Det fremgår dog af bemærkningerne til bestemmelsen, ”…at bestyrel-
sesformanden er den strategiske partner i både forhandling og løbende
opfølgning på mål og resultatet, ligesom formanden skal sørge for, at
der er en overordnet samtænkning mellem rammekontrakten og univer-
sitetets strategiske planer i øvrigt”.
Akademikerne skal advare om, at en afkobling af rektor, som øverste
daglig leder, i dialogen mellem ministerium og universitet om de strate-
giske mål, vil risikere at betyde, at den strategiske rammekontrakt ikke
bliver det centrale styringsværktøj for universitetet, der ellers lægges op
til, og som er intentionen med lovændringerne.
Med venlig hilsen
Birgit Bangskjær
D: 22495855
E: bba@ac.dk
7 af 54
Side 6 af 6
8 af 54
9 af 54
Side 1/3
Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
23. marts 2017
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Karin Kjær Madsen
Tel. 72 31 82 37
Mail kkm@ufm.dk
Ref.-nr. 17/003067-19
hoeringssvar@ufm.dk
Høring – bedre rammer
Svar på høring over lov om ændring af universitetsloven (bedre
rammer for ledelse)
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for muligheden
for at blive hørt over ’Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven
(bedre rammer for ledelse)’.
DFiR har med interesse læst udkast til lovforslaget og hæfter sig ved det positive i
hensigten med at fremme dialogen mellem ministerium og universiteter og, at der
med forslaget bliver bedre rum til forskeligheder mellem universiteterne.
Et formål med lovforslaget er, at ’universiteternes store samfundsmæssige betyd-
ning bedre afspejles i de ledelsesmæssige rammer for universiteterne, herunder
især bestyrelsernes rolle, ansvar og procedurerne for udpegning… og at udpeg-
ningen i øget grad afspejler universiteternes store samfundsmæssige betydning
og ansvar’.
DFiR er enig i, at universiteterne har stor samfundsmæssig betydning og ansvar.
DFiR er også enig i, at det er ønskeligt at have en tættere dialog mellem universite-
terne og samfundets repræsentanter, end tilfældet er i dag. Velplanlagte møder
med gennemsigtighed og dialog omkring, hvad de kommende samfundsmæssige
behov og forventninger til universiteterne forventes at være, er den bedste måde at
arbejde for gensidig forståelse af, hvad universiteternes samfundsmæssige rolle og
ansvar skal være. Det er vejen til en åben og transparent dialog, som kan inddrage
en række relevante emmer og aktører. Derfor finder DFiR det rigtigt, at der lægges
op til, at der skal være mindst to årlige møder mellem ministeren og bestyrelses-
formanden.
DFiR finder endvidere, at der også er behov for en styrket dialog mellem ministeri-
um og den daglige ledelse af universiteterne. I mange tilfælde vil det videnmæssige
match om specifikke sager og sagsgange være mellem rektorat og ministeriets em-
bedsværk. Det ville derfor være ønskeligt, om der også i forslag til loven lægges op
til faste årlige møder med den daglige ledelse, eller endnu bedre hvis den daglige
ledelse inviteres med til de planlagte møder med minister og bestyrelsesformand,
hvor også ministeriets embedsværk er repræsenteret.
10 af 54
Side 2/3
Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
En væsentlig del af lovforslaget omhandler udpegning og ansvar relateret til de to
udvalg; indstillingsorganet og udpegningsorganet.
DFiR konstaterer, at de to organer er særdeles detaljeret beskrevet. Spørgsmålet er,
om den meget præcise beskrivelse af særligt indstillingsorganet i praksis kommer
til at begrænse funktionaliteten af organet, og det fremstår som en unødig detail-
styring af det enkelte universitet. Den fleksibilitet og respekt for de enkelte univer-
siteters særkende, som nyskabelsen med strategiske rammekontrakter giver, kunne
med fordel indarbejdes i krav til sammensætningen af de to organer, således sam-
mensætningen kan afspejle det særkende og behov, der gælder for det individuelle
universitet.
Formanden af udpegningsorganet skal ifølge forslaget godkendes af uddannelses-
og forskningsministeren, ligesom uddannelses- og forskningsministeren også skal
godkende den formandskandidat til universitetsbestyrelsen, som udpegningsorg-
anet har identificeret.
DFiR finder, at det giver god mening og er i overensstemmelse med praksis i flere
af de lande, Danmark gerne vil sammenlignes med, at uddannelses-og forsknings-
ministeren skal godkende kommende bestyrelsesformænd for Danmarks universi-
teter. Når ministeren skal godkende bestyrelsesformanden, virker det dog som en
unødvendig dobbelthed, at ministeren også udpeger formanden for udpegnings-
organet.
Endelig finder DFiR, at det er en udvikling i rigtig retning, at udviklingskontrakter-
ne med de faste udviklingsmål fra ministeriets side afløses af de mere institutions-
specifikke strategiske rammekontrakter. Den danske universitetssektor dækker
over nogle forskelligartede institutioner med institutionsspecifikke roller, funktio-
ner og styrkepositioner i det danske og internationale samfund, som med rette
kunne tydeliggøres og styrkes gennem de omtalte rammekontrakter. Det tyder på,
at de nye strategiske rammekontrakter bedre kan imødekomme sådanne forskellig-
artede behov. Processen om, hvordan mål i de nye kontrakter bliver identificeret og
formuleret udestår i lovforslaget. Her er det væsentligt, at transparens og gensidig-
hed er centrale elementer i processen.
Afslutningsvis ønsker DFiR at påpege, at universiteterne i dag er underlagt et kom-
plekst ’governancesystem’, der består af en række forskellige styringsinstrumenter.
Nogle af disse instrumenter er bevidste. Det kan eksempelvis være, når universite-
terne får STÅ-midler på baggrund af gennemførte uddannelsesforløb, eller det kan
være særlige forpligtelser, som universiteterne er pålagt at varetage. Andre er min-
dre bevidste styringsinstrumenter af universiteterne, som eksempelvis hvordan
ekstern forskningsfinansiering påvirker drift og prioritering på et universitet. Dette
tema har DFIR blandt andet beskrevet i sit arbejde med ’Viden i verdensklasse’.
Når det fremlagte lovforslag skal fremme bedre rammer for ledelse, er de her fore-
slåede ledelsesmæssige rammer således en delmængde af de rammer for at udøve
ledelse, som universiteterne i dag har.
En forståelse af, hvordan dette komplekse ’governancesystem’ påvirker ledelses-
11 af 54
Side 3/3
Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
rummet på universiteterne, ville være et godt skridt på vejen til at skabe gode
rammer for ledelse.
med venlig hilsen
Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
12 af 54
1
Marianne Madsen
Fra: Britt Rasmussen <bra@danskbyggeri.dk>
Sendt: 27. februar 2017 09:56
Til: UFM-JIF - høringssvar
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre
rammer for ledelse)
AppServerName: esdh-ufm-koncern
DocumentID: 17/012233-02
DocumentIsArchived: -1
Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)
Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring.
Venlig hilsen
Britt Rasmussen
Sekretær
Tlf. direkte: 72 16 02 34
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder
Fra: infoDB
Sendt: 24. februar 2017 15:13
Til: Torben Liborius; Britt Rasmussen
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)
Fra: Marianne Madsen [mailto:MAM@ufm.dk]
Sendt: 24. februar 2017 15:00
Til: samfund@advokatsamfundet.dk'; atvmail@atv.dk; Akademikernes Centralorganisation; 'info@akademiraadet.dk';
Akademisk Arkitektforening; a@aarch.dk; 'pha.ls@cbs.dk'; 'organisation@c3.dk'; A-AKKR - hovedpostkasse;
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA); Innovationsfonden; 'info@shipowners.dk'; 'dtu-rektor@adm.dtu.dk';
'dac@dac.dk'; 'info@danskbyggeri.dk'; 'hoeringssager@danskerhverv.dk'; 'dm@dk.dk'; 'op@co-sea.dk'; 'duf@duf.dk';
'info@handelskammer.dk'; 'info@danskeark.dk'; 'design@danishdesigners.com'; info@danskeerhvervsakademier.dk;
info@kadk.dk; Danske Handicaporganisationer; 'info@dkkh.dk'; 'dl@landskabsarkitekter.dk'; Det Centrale
Handicapråd; Professionshøjskolernes Rektorkollegium; regioner@regioner.dk; FSR - danske revisorer; Danske
Studerendes Fællesråd; 'dkuni@dkuni.dk'; 'info@danishdesignassociation.com'; 'dk@designskolenkolding.dk';
'eadania@eadania.dk'; eamv@eamv.dk; info@eaaa.dk; Journalisthøjskolen; vest@easv.dk; 'eal@eal.dk'; iba@iba.dk;
easj@easj.dk; kontakt@cphbusiness.dk; kea@kea.dk; Finansrådet; Finanssektorens Arbejdsgiverforening;
Finanstilsynet; fms@fms.dk; 'fritforum@fritforum.dk'; FTF; Ingeniørforeningen; Mads Tofte; IT-Universitetet i
København; kl@kl.dk; 'info@konservativestuderende.dk'; 'info@msk.dk'; Ralf Hemmingsen; Københavns Universitet;
'tch@lederne.dk'; 'lc@skaf-net.dk'; Lærerstuderendes Landskreds; eikmoen@gmail.com; marnav@marnav.dk;
martec@martec.nu; Maskinmestrenes Forening; 'kab@kons.dk'; 'info@seaman.dk'; Professionshøjskolen Metropol;
13 af 54
2
ucc@ucc.dk; pls@pls.dk; carsten@rousing.dk; Torben Holm; ahs@aams.dk; sv@marnav.dk; lejesvenden@live.dk;
soren.n.s@gmail.com; jg@marnav.dk; 'info@rigsrevisionen.dk'; 'rektor@ruc.dk'; Roskilde Universitet; UFM FP SFU -
Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og Professionsbacheloruddannelser; 'mbh@sdsnet.dk'; mail@simac.dk;
post@skipperskolen.dk; stiftelsen@georgstage.dk; info@svesoef.dk; 'rektor@sdu.dk'; Syddansk Universitet;
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning; Søfartens Ledere; 'fg@soefartens.org'; 'tl@tl.dk'; 'tekniq@tekniq.dk';
Pernille Trojahn Kristiansen; ucl@ucl.dk; ucn@ucn.dk; ucsj@ucsj.dk; ucsyd@ucsyd.dk; viauc@viauc.dk;
'rektor@aau.dk'; Aalborg Universitet; rektor@au.dk; Aarhus Universitet; aams@aams.dk; 'DI@DI.DK'; Dansk
Arbejdsgiverforening; Journalisthøjskolen; 'jo@dmjx.dk
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)
Hermed sender Uddannelses- og Forskningsministeriet udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven
(Bedre rammer for ledelse) i høring.
Der er vedhæftet: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste.
Vi beder om svar senest fredag den 24. marts 2017 kl. 12.00.
Bemærkninger bedes sendt til hoeringssvar@ufm.dk.
Med venlig hilsen
Marianne Madsen
Specialkonsulent
Jura og Internationale Forhold
Direkte telefon: +45 7231 7973
E-mail: mam@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Postboks 2135
DK-1015 København K
Telefon: +45 3392 9700
Fax: +45 3332 3501
E-mail: ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
Besøgsadresse:
Børsgade 4
DK-1215 København K
14 af 54
15 af 54
16 af 54
*SAG*
*SAGDI-2016-11691*
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (bedre
rammer for ledelse)
DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag om ændring af uni-
versitetsloven (bedre rammer for ledelse).
Sammenfattende: DI støtter hensigten om at tydeliggøre bestyrelsernes rolle og ansvar.
Det er positivt med forslaget om nye procedurer for udpegning af eksterne medlemmer til
bestyrelsen, og at dialogen mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministe-
ren styrkes. DI lægger til grund, at de grundlæggende principper om fagligt selvstyre, ube-
tinget forskningsfrihed og armslængde i forhold til det politiske system fastholdes med
dette forslag. Forslaget savner dog en bestemmelse om, at bestyrelsen løbende skal vur-
dere og fastlægge de kompetencer, bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at løfte sit
ansvar. En sådan bestemmelse er i overensstemmelse med anbefalingerne for god sel-
skabsledelse såvel som god fondsledelse. Kompetencevurderingen bør samtidig danne ud-
gangspunkt for indstillings- og udpegningsorganernes arbejde.
DI støtter, at de foreslåede ændringer til universitetslovens §10 gennemføres, så der kom-
mer større klarhed om bestyrelsens rolle og ansvar. Når det i §10 stk. 8 anføres, at besty-
relsen indgår en strategisk rammekontrakt med ministeren, savner vi dog en præcisering
af bestyrelsens ansvar for opfølgning herpå.
Forslaget om halvårlige møder med ministeren i det nye §10 stk. 11, under bestyrelsesfor-
mandens ansvar, §10 stk. 3, opfylder et behov for tydeliggørelse af bestyrelsens ansvar for
den overordnede universitetsledelse og kan medvirke til en styrket dialog og ledelsesmæs-
sig forankring af universiteternes store samfundsmæssige ansvar. DI noterer sig, at der
med lovforslaget er lagt op til, at rektorernes ansvar for universiteternes daglige drift fast-
holdes fremadrettet. I forlængelse heraf mener DI, at det er væsentligt at sikre en fortsat
tæt dialog mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og rektorerne.
Med henblik på at styrke bestyrelsens arbejde og sikre den bedst mulige forberedelse af
løbende indstilling og udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer anbefales det at følge an-
befalingen om, at bestyrelsen løbende skal vurdere og fastlægge de kompetencer, besty-
relsen skal råde over for bedst muligt at udfylde bestyrelsens ansvar; jf. Anbefalinger for
”Høring – bedre rammer”
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Att. hoeringssvar@ufm.dk
Bredgade 40
1260 København K
24. marts 2017
AHOF/RBL
DI-2016-09177
17 af 54
God Fondsledelse (anbefaling 2.3.1) og tilsvarende i Anbefalinger for God Selskabsledelse
(anbefaling 3.1.1). DI vil anbefale, at ”Bestyrelsen skal løbende vurdere og fastlægge,
hvilke kompetencer den skal råde over for at udfylde sit ansvar” indføres som et ekstra
stk. (12) i §10.
For at starte nye indstillings- og udpegningsprocesser rigtigt bør den første sætning i §12
stk. 4 på denne baggrund tilføjes ”på baggrund af bestyrelsens kompetencebehov; jf. § 10
stk. 12”. Det første ord ”Universitetet” i sætningen bør præciseres til ”Universitetets be-
styrelse”.
Der lægges op til, at udpegningsudvalget konstitueres for otte år, hvilket forekommer som
en lang periode - specielt i lyset af, at der relativt sjældent er behov for udpegninger.
DI vil foreslå, at den nye indstillings- og udpegningsproces evalueres efter en kortere år-
række for at undersøge, hvorvidt processen har virket tilfredsstillende.
DI støtter fuldt ud indførelsen af nye, strategiske rammekontrakter med institutionsspe-
cifikke, strategiske mål, som fastlægges i dialog mellem det enkelte universitetet og mini-
steriet. Det skal i denne forbindelse dog understreges, at det bliver afgørende at knytte
tydelige økonomiske incitamenter til opfyldelse af de nye strategiske rammekontrakter i
forbindelse med den kommende reform af bevillingssystemet.
Den overordnede ledelse af universiteterne kan blive styrket væsentligt med det forelig-
gende forslag til ændringer af universitetsloven samt økonomiske incitamenter knyttet til
de nye strategiske rammekontrakter.
DI støtter regeringens ambition om at reducere behovet for centrale regler gennem bedre
ledelsesmæssige rammer. Vi er overbeviste om, at stærke økonomiske incitamenter knyt-
tet til opfyldelse af de strategiske rammekontrakter vil understøtte den ambition.
Hvis det i forbindelse med en kommende bevillingsreform ikke lykkes at knytte tilstræk-
kelige økonomiske incitamenter til opfyldelse af de strategiske rammekontrakter, vil der i
endnu højere grad være brug for, at det præciseres, at det under alle omstændigheder er
en vigtig del af bestyrelsesansvaret at følge op på de indgåede strategiske rammekontrak-
ter.
Med venlig hilsen
Charlotte Rønhof
Underdirektør Richard B. Larsen
Chefkonsulent
18 af 54
23. marts 2017
Sag 11-04522
Side 1/3
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre
rammer for ledelse)
Dansk Magisterforening har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget udkast til forslag til lov om
ændring af universitetsloven.
I dette høringssvar lægger Dansk Magisterforening vægt på, at universitetet fortsat kan være i samspil med
omverdenen, og at en revidering af styreformerne på universiteterne har universiteternes formål som sit
grundlag.
Danmarks otte universiteters formål er at bedrive forskning, værne om forskningsfriheden, tilbyde forsk-
ningsbaserede uddannelser indtil højeste internationale niveau samt gennem samarbejde med det omgi-
vende samfund bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling af samfundet.
Kontrakter med respekt for forskellighed
De otte universiteter er i dag kendetegnet ved stor spændvidde og forskellighed både i bredden af uddan-
nelsesudbud, forskningsfelter samt international og regional tilknytning. Den spændvidde afspejles også i
ledelsernes strategiske fokus, og derfor støtter Dansk Magisterforening lovforslagets omlægning af de nu-
værende udviklingskontrakter til institutionsspecifikke strategiske rammekontrakter. En afgørende forud-
sætning for, at de nye rammekontrakter bliver et brugbart og reelt styringsredskab for institutionen, er, at
kontrakterne bliver indgået på baggrund af gensidig respektfuld dialog, ligesom det er væsentligt, at de
bliver indgået efter en åben dialog med både bestyrelsen og rektor og ikke blot med bestyrelsesformanden.
Armslængdeprincippet er væsentligt
Til gengæld mener Dansk Magisterforening ikke, at den foreslåede udpegningsprocedure af de eksterne
medlemmer af bestyrelsen er hensigtsmæssig, da den, omend indirekte, reelt afskaffer armslængdeprin-
cippet i forhold til det politiske system, her repræsenteret ved ministeren og ministeriet. Dermed er lov-
forslaget et markant brud med politisk uafhængige universitetsbestyrelser og dermed også med forsknings-
friheden.
Lovforslagets indstillings- og udpegningsprocedure og ikke mindst ministerens udpegning af formanden for
udpegningsorganet betyder, at der fremover vil kunne stilles spørgsmålstegn ved universiteternes faglige
selvstyre. Dermed vil lovforslaget komme til at betyde en alvorlig svækkelse af universiteternes internatio-
nale renommé herunder deres evne til at tiltrække internationale forskningsmidler og udenlandske forske-
re på højeste niveau.
Ansatte og studerendes medbestemmelse
Samtidig er det påfaldende, hvor markant fraværende universitetets ansatte og studerende er i indstillings-
og udpegningsorganet. Det er en nedprioritering af universitetets stolte tradition for medbestemmelse og
19 af 54
23. marts 2017
Sag 11-04522
Side 2/3
medinddragelse af ansatte (VIP og TAP) og studerende, som blandt andet eksisterer i de nuværende model-
ler for valg af eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Dermed markerer forslaget et brud med universitetslovens bestemmelse om, at ”bestyrelsen [skal] sikre, at
der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger”.
Med lovforslaget fravælges bevidst den viden og erfaring, som ansatte og studerende kan bidrag med ved
indstilling og udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at der kan ske en afkobling mel-
lem den øverste ledelse og resten af institutionen, og dermed bliver bestyrelsens legitimitet svækket. Det
mener Dansk Magisterforening, vil være uheldigt.
Sammenfatning
Disse to forhold sammenholdt med, at fortolkningen af ”universiteternes store samfundsmæssige betyd-
ning” (fra lovforslagets indledning) indsnævres til, at samfundsansvaret alene bæres af ministeren, idet han
udpeger formanden for udpegningsorganet og godkender bestyrelsesformanden, betyder, at Dansk Magi-
sterforening ikke kan støtte lovforslagets ændringer af udpegningsproceduren. Vi vurderer, at forslaget vil
være kontraproduktivt i forhold til universiteternes formål og vil skade såvel universiteternes renommé
som bestyrelsens legitimitet.
Forslag til anden løsningsmodel
Dansk Magisterforening mener, at det er muligt at fjerne den nuværende mulighed for selvsupplering af
universiteternes bestyrelser gennem en anden model end den i lovforslaget foreslåede.
Det kan ske ved, at der indføres et repræsentantskab med udpegningsbemyndigelse og med medlemmer
fra erhvervsliv, virksomheder, aftagerpaneler, institutternes Advisory Boards, offentlige institutioner her-
under andre uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og faglige, regionale eller internationale samarbejds-
partnere samt repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de
studerende. Repræsentantskabets antal samt medlemmer bør udpeges efter procedurer fastsat af hvert
enkelt universitet.
Et repræsentantskab vil kunne være forskelligt i størrelse og sammensætning fra universitet til universitet
og dermed afspejle det enkelte universitets særkende, faglige, regionale og internationale relationer. For at
sikre at repræsentantskabet har kendskab til universitetets ledelsesbehov, skal der være kontakt mellem
bestyrelse og repræsentantskab i løbet af valgperioden. Formanden for repræsentantskabet vælges af dets
midte.
Repræsentantskabet udpeger de eksterne bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra et indstillingsorgan,
men det skal være den samlede universitetsbestyrelse, der vælger bestyrelsesformanden af sin midte.
Dermed får bestyrelsesformanden større legitimitet, da vedkommende kan handle på baggrund af hele sin
bestyrelse.
Denne model anvendes allerede i dag af flere universiteter, og den vil kunne understrege, at universiteter-
ne er i nært samspil med omverden og deres relevante interessenter og dermed også universiteternes sam-
20 af 54
23. marts 2017
Sag 11-04522
Side 3/3
fundsmæssige betydning. Hvis udpegningen ligger i repræsentantskabet, sikres der således et stærkere
samfundsmæssigt aftryk, uden at der bliver gået på kompromis med det faglige selvstyre og armslængde-
princippet til det politiske system.
Skematisk fremstilling af en løsningsmodel, der sikrer samspil med omverden:
Bestyrelsen
(Mindst 9 medlemmer)
Formand: Formanden er eksternt medlem og vælges af den samlede bestyrelse.
Eksterne medlemmer: Alle øvrige eksterne medlemmer er udpeget af repræsen-
tantskab/udpegningsorgan.
Interne medlemmer: Alle interne VIP, TAP og studerende er valgt.
Dette sikrer legitimitet eksternt som internt.
Repræsentantskab (udpegningsorgan)
(15-45 medlemmer)
Formand: Formanden for repræsentantskab/udpegningsorgan vælges af dets midte.
Medlemmer: Antal samt medlemmer udpeges efter procedurer fastsat af det enkel-
te universitet.
Medlemmer kommer fra eksempelvis erhvervsliv, aftagerpaneler, institutternes
Advisory Boards, civilsamfund, offentlige institutioner herunder andre uddannelses-
institutioner, faglige, regionale og internationale samarbejdspartnere alt efter uni-
versitets profil samt repræsentanter for VIP, TAP og studerende.
Repræsentantskabet udpeger efter indstilling fra indstillingsorganet de eksterne
medlemmer til bestyrelsen. Ingen repræsentanter kan være medlem af bestyrelsen.
Indstillingsorgan
(7 medlemmer)
Formand: Formanden er den siddende bestyrelsesformand.
Eksterne medlemmer: 1 eksternt medlem fra bestyrelsen samt 2 medlemmer udpe-
get af repræsentantskabet, som ikke er medlemmer af dette.
Interne medlemmer: 3 repræsentanter for VIP, TAP og studerende.
Indstillingsorganet nedsættes af universitetsbestyrelsen.
Kandidater til bestyrelsen søges bredt i åbent opslag.
21 af 54
Side 2 af 2
Vi ønsker at fastholde den tilknytning til det aftagende arbejdsmarked, som er kendetegnende for er-
hvervsakademierne virke, og det gøres effektivt med den nuværende udpegningsmodel. Samtidigt ønsker vi
at fastholde muligheden for selvsupplering. For os er det ligeledes vigtigt, at bestyrelsesformanden udpeges
af bestyrelsen med henblik på at sikre det bedst mulige samarbejde.
Bedre rammer for ledelse
Udviklingskontrakterne er et oplagt sted at formulere forventningerne til den enkelte
institution. I dag har mange institutioner egne strategier ved siden af udviklingskontrakterne, som formule-
rer pejlemærker og indsatser, som ligger tættere på den enkelte institutions virke-
lighed. Hvis de strategiske rammekontrakter fremover skal udgøre det centrale strategiske dokument for
institutionerne, så er det vigtigt, at de bliver til i et tillidsfuldt ligeværdigt samspil mellem institution og
myndighed. Det, der virker vigtigt i centraladministrationens virkelighed, er ikke nødvendigvis betydnings-
fuldt for udviklingen af en institution. Ligeledes gælder det, at det, der virker på en lille institution, ofte er
meget forskelligt fra det, der virker på en stor institution.
Det er også vigtigt, at de strategiske rammekontrakter ikke påfører institutionerne flere administrative byr-
der. Vi har konstateret, at opdriften i institutionernes administrative lag hænger tæt sammen med de man-
ge rapporteringskrav, der stilles fra myndighedernes side.
Vi ser frem til den videre dialog om sagen. Såfremt vort høringssvar giver anledning til spørgsmål eller be-
mærkninger står vi naturligvis til disposition
Venlig hilsen
Peter Zinck
Formand for bestyrelsen
23 af 54
SIDE 1 AF 2
Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K uc-dk@uc-dk.dk uc-dk.dk +45 3338 2200
J.NR.: 2015-0073/140415
Ref.: MT
mt@uc-dk.dk
+45 33 38 22 00
23. marts 2017
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Kontoret for jura og internationale forhold
hoeringssvar@ufm.dk
Høringssvar over udkast til lovforslag til lov om ændring af universitetsloven
(bedre rammer for ledelse)
Danske Professionshøjskoler takker for Uddannelses- og Forskningsministeriets invitation som høringspart i
høringen over udkast til lovforslag til lov om ændring af universitetsloven (bedre rammer for ledelse).
Foreningen har ingen specifikke indsigelser ift. høringsforslaget på universitetsområdet, men ønsker dog at
benytte anledningen til at afgive nedenstående bemærkninger.
Bestyrelsessammensætning og -udpegninger
Danske Professionshøjskoler har noteret sig de foreslåede ændringer, som lovforslaget lægger op til på
universitetsområdet vedrørende bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar. Vi anerkender behovet for at
præcisere bestyrelsernes overordnede ansvar i institutionslovene samt styrke og regulere dialogen og
samspillet mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeren ikke kun i forhold til
universiteterne, men også i relation til de øvrige videregående uddannelsesinstitutionsområder.
I forhold til den foreslåede revision af proceduren for bestyrelsesudpegningerne vil indførelsen af en
lignende model på vores medlemsinstitutioner fremstå som en unødig bureaukratisering og yderligere
kompleksitet i styringen af institutionerne. Vi finder det således afgørende, at en eventuel revision af de
eksisterende procedurer for bestyrelsesudpegningerne på vores institutioner vil resultere i en model, som
fortsat er enkel og nem at håndtere.
Danske Professionshøjskoler repræsenterer tre videregående uddannelsesinstitutionstyper med forskellige
institutionslovgrundlag; Professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt
Maskinmesterskolen København. Vi har på udvalgte punkter forskellige holdninger til
bestyrelsessammensætning og udpegninger, som vil fremgå nedenfor.
Professionshøjskolerne er sig meget bevidst om deres samfundsmæssige ansvar og betydning, og er særdeles
opmærksomme på den ekstraordinære uddannelses- og udviklingsopgave som professionshøjskolerne har
som institutioner med regionale forpligtigelser. Denne opgave bør afspejles i sammensætningen af
bestyrelsen. Professionshøjskoler dækker ofte et stort geografisk område med mange interesser, der skal
varetages, hvorfor vi finder en størrelsesmæssigt overgrænse for bestyrelsen på mindst 13 personer passende
og fortsat bestående af udpegede fra aftager- og interesseorganisationer, selvsupplerende medlemmer,
medarbejderrepræsentanter og studerende. Der skal naturligvis være åbenhed omkring proceduren for
udpegning af de selvsupplerende medlemmer, og derfor bør proceduren for denne udpegning fremgå af
vedtægten. De selvsupplerende medlemmer giver professionshøjskolen mulighed for at hente relevante
kompetencer inden for regionen, men også uden for regionen som kan have fokus på det overordnede
samfundsperspektiv. De nuværende selvsupplerende medlemmer er folk med relevante kvalifikationer og
anvendes typisk til at styrke det eksterne, og ikke til at fremme indadvendthed.
Maskinmesterskolen København er en mindre enhed på Den Naturvidenskabelige Campus i Lyngby, men
med optag fra hele landet. Maskinmesterskolen er enig i professionshøjskolernes principielle budskaber, men
har med sit mere entydige faglige sigte brug for den tætte og forpligtende berøringsflade til de relevante
parter på arbejdsmarkedet. Bestyrelsen består af ni medlemmer, herunder tre fra de faglige organisationer og
3 fra arbejdsgiversiden. Det er skolens erfaring, at netop de faglige organisationer råder over meget
24 af 54
SIDE 2 AF 2
Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K uc-dk@uc-dk.dk uc-dk.dk +45 3338 2200
J.NR.: 2015-0073/140415
kvalificerede personer til både uddannelsesspørgsmål og til bestyrelsesarbejde, og netop spredningen i
udpegningsretten sikrer tilsammen den fornødne viden og den fornødne udskiftning.
Professionshøjskolerne og Maskinmesterskolen København finder at institutioner selv bør udpege sin
formand blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer og finder det uhensigtsmæssigt, hvis der foretages
udpegning af bestyrelsesformand via minister/ministerium. En acceptabel model kunne dog være, at
institutionen indstiller én kandidat til ministerens godkendelse, men i så fald vil det være vigtigt, at
udpegningen gælder for alle fire år.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er ikke som professionshøjskolerne regionalt baseret, men en
landsdækkende institution med få uddannelser og udbud i Øst- og Vestdanmark og er tilfreds med den
nuværende model med ministerudpegning af bestyrelsesformanden og en brancheudpeget bestyrelse. Dog
kunne det være ønskeligt med en større vægtning af uddannelseskompetence i bestyrelsen.
Strategiske rammekontrakter
Danske Professionshøjskoler har i øvrigt noteret sig, at lovforslaget lægger op til, at de nuværende
udviklingskontraker erstattes af nye strategiske rammekontrakter, som indgås mellem bestyrelserne og
uddannelses- og forskningsministeriet. Vi ser positivt på denne udvikling og ser gerne en lignende model
indført på professionshøjskoleområdet tilpasset de institutionsspecifikke vilkår.
Dialog mellem bestyrelser og ministeren
Danske Professionshøjskoler forventer, at ministeren fremover også vil mødes med bestyrelsesformændene
for professionshøjskolerne mindst to gange årligt for at styrke dialogen. Og denne dialog behøver ikke
afvente fremsættelse af et lovforslag for ændring af professionshøjskoleloven.
Ud fra ovennævnte imødeser Danske Professionshøjskoler således gerne en proces med henblik
på udarbejdelse af et lovforslag ift. professionshøjskolesektoren ud fra en opmærksomhed på de forskelle,
der er mellem universiteternes og professionshøjskolernes styringsmæssige udfordringer.
Med venlig hilsen
Carsten Koch
Formand for Danske Professionshøjskolers formandskollegium
Harald Mikkelsen,
Formand for Danske Professionshøjskoler rektorkollegium
25 af 54
26 af 54
27 af 54
28 af 54
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (bedre rammer
for ledelse)
Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra
Uddannelses- og Forskningsministeriet den 24. februar 2017.
Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne.
Danske Universiteter vil gerne kvittere for, at ministeren har imødekommet nogle af
de elementer, der er indeholdt i det fælles forslag, som Danske Universiteter frem-
sendte i januar 2017. Men det foreliggende udkast til lovforslag giver anledning til en
række basale kritikpunkter fra universiteterne.
Det skal indledningsvist bemærkes, at det ikke står universiteterne klart, hvilket pro-
blem lovforslaget skal søge at løse. Uddannelses – og Forskningsministeriets konkrete
overvejelser er således ikke tydeliggjort med lovforslaget eller processen ledende
hertil.
I det fælles forslag som Danske Universiteter fremsendte i januar 2017 var udgangs-
punktet, at de grundlæggende forudsætninger fra universitetsloven fortsat er funda-
mentet for universitetets virke, og at universiteterne er selvejende institutioner med
udstrakt autonomi, frihed og (politisk) uafhængige bestyrelser.
Det er universiteternes utvetydige indstilling, at der ikke må kunne sættes spørgs-
målstegn ved universiteternes uafhængighed, som er baseret på en århundrede lang
dansk og europæisk tradition, der er kodificeret i Magna Charta Universitatum 1988,
som bl.a. Bologna Deklarationen fra 1999 henviser til, og som Danmark er medunder-
skriver af.
Det er afgørende at understrege, at den samfundsinteresse, som universitetsbesty-
relserne skal varetage, alene skal reguleres via den gældende lovgivning og ikke gen-
nem politisk udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesformænd.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Kontoret for Jura og Internationale forhold
Att: kontorchef Ulf Melgaard
Fiolstræde 44, 1. th.
1171 København K
Tlf. 33 36 98 05
Fax 33 36 98 26
www.dkuni.dk
24. marts 2017
29 af 54
2
Lovforslaget bryder med disse grundlæggende principper, og er et opgør med de po-
litisk uafhængige universitetsbestyrelser og med forskningsfriheden.
Det er et afgørende brud på armslængdeprincippet, at ministeriet bliver dybt involve-
ret i indstillings- og udpegningsprocessen, som det fremgår i lovforslaget.
Der kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved, hvorledes man sikrer den helt nødven-
dige legitimitet i beslutningerne, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne henter
deres autoritet og interessevaretagelse i et ministerium.
En tæt politisk styring vil desuden gøre det svært for universiteterne at rekruttere de
bedst egnede til universitetets bestyrelse. Universiteterne er afhængige af at kunne
rekruttere de allerbedste personer fra institutionens brede interessentkreds. Det er
tvivlsomt, at disse personer vil bruge deres tid på universitetsledelse, hvis der stilles
spørgsmålstegn ved bestyrelsernes politiske uafhængighed.
Endelig er den meget bureaukratiske udpegningsproces, der er beskrevet, vanskelig
at gennemskue og i direkte modstrid med regeringsgrundlagets målsætning om afbu-
reaukratisering.
Hermed følger en konkretisering af de punkter i lovforslaget, som universiteterne er
kritiske overfor samt en række forslag:
Udpegningsorganet
I lovforslaget lægges der op til, at ministeren udpeger formanden for udpegnings-
organet efter åbent opslag. Det er universiteternes klare indstilling, at formanden for
udpegningsorganet ikke skal udpeges af ministeren, men skal vælges af udpegning-
sorganet af sin midte. Dette vil modsat den foreslåede model i lovforslaget fastholde
armslængde til ministeren.
Hvert universitet skal med udkastet til lovforslaget i praksis have sit eget udpegnings-
organ, og det kan derfor med fordel præciseres, at ingen kan være formand for flere
universiteters udpegningsorganer samtidigt, og at et medlem af et universitets ud-
pegningsorgan ikke på samme tid kan være medlem af andre universiteters udpeg-
ningsorganer.
For at medlemmerne af udpegningsorganet kan have kendskab til, hvilke kompeten-
cer der er nødvendige blandt de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse,
skal det fremgå af lovforslaget, at der skal være en løbende kontakt mellem udpeg-
ningsorganet og universitetet.
Indstillingsorganet
Det er universiteternes klare holdning, at indstillingsorganet skal afspejle universite-
ternes sammensætning. Det er derfor stærkt kritisabelt, at der med det fremsatte
lovforslag alene enten kan indgå en medarbejderrepræsentant eller en repræsentant
for de studerende i indstillingsorganet. Dem, der er tættest på universitetets hver-
dag, risikerer således at blive koblet af.
Forslaget er i strid med universitetslovens bestemmelser om medbestemmelse og
medinddragelse, som blev tydeliggjort af et bredt politisk flertal ved revision af uni-
versitetsloven i 2011. Det foreslås, at antallet af interne universitetsmedlemmer
30 af 54
3
øges, således at både de studerende, medarbejderrepræsentanterne for det viden-
skabelige personale og fra det teknisk/administrative personale er repræsenteret i
indstillingsorganet.
I lovforslaget lægges der op til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet skal være
repræsenteret i Indstillingsorganet. Dette strider grundlæggende mod armslængde-
princippet og universiteternes autonomi, og det kan skabe en uhensigtsmæssig dob-
beltrolle i forhold til bl.a. tilsyn. At ministeriet er repræsenteret i indstillingsorganet
kan endvidere betragtes som et udtryk for manglende tillid fra ministeriets side.
Universiteterne finder det ligeledes uhensigtsmæssigt, at udpegningsorganet skal
have ret til at udpege medlemmer til indstillingsorganet. Det vil kunne skabe tvivl om,
hvorvidt de indstillede medlemmer i så fald vil have en særlig viden om, hvilke kandi-
dater udpegningsudvalget ønsker udpeget. Det vil af samme grund skabe en uhen-
sigtsmæssig cirkularitet i udpegningen, der igen kan opfattes som et brud på arms-
længdeprincippet.
Det skal fremgå af lovforslaget, at ingen kan være medlem af flere indstillingsorganer
på samme tid.
Universiteterne foreslår, at det fremgår af lovforslaget, at indstillingsorganet kan
vælge at genindstille et eksternt medlem og/eller bestyrelsesformanden til en yderli-
gere fireårig periode. Det skal desuden være muligt for indstillingsorganet at indstille
et siddende eksternt medlem af bestyrelsen til bestyrelsesformandsposten. Med
denne foreslåede ændring vil det være muligt at skabe kontinuitet i bestyrelsernes
arbejde.
Udpegning af bestyrelsesformand
Danske Universiteter er modstander af, at bestyrelsesformanden udpeges af udpeg-
ningsorganet. Bestyrelsesformanden skal vælges af bestyrelsens midte. Det giver be-
styrelsesformanden legitimitet, at bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger forman-
den af sin midte. Valget af formand kan derefter forelægges ministeren til godken-
delse.
Såfremt ovenstående ikke imødekommes foreslås følgende:
- at udpegningsorganet ved indstilling af en ny bestyrelsesformand, udpeger en
formand for indstillingsorganet. En sådan formand skal vælges blandt de eks-
terne medlemmer af bestyrelsen for at sikre et kendskab til universitetet og til
bestyrelsens daglige arbejde.
- at det fremgår af lovforslaget, at hvis ministeren ikke ønsker at godkende den
kandidat til bestyrelsesformandsposten som udpegningsorganet har indstillet,
skal udpegningsorganet indstille en ny kandidat.
- at det fremgår af lovforslaget, at udpegningsorganet skal udpege en bestyrelses-
formand og medlemmer af bestyrelsen på baggrund af de forslag, der kommer fra
indstillingsorganet. Hvis udpegningsorganet ikke ønsker at udpege fra de indstil-
lede kandidater, skal indstillingsorganet have mulighed for at indstille nye kandi-
dater.
31 af 54
4
Strategiske rammekontrakter
Danske Universiteter er positiv overfor, at de nuværende udviklingskontrakter foreslås
erstattet af strategiske rammekontrakter, hvor den nuværende sondring mellem plig-
tige og selvvalgte mål ophæves.
Da det ikke er nærmere beskrevet, hvordan de strategiske rammekontrakter skal ud-
formes, forudsættes det, at kontrakternes indhold fastlægges ved en forhandling mel-
lem det enkelte universitet og ministeriet. Af samme grund vil det være problematisk,
hvis rektor som universitetets øverste daglige leder kobles af forhandlingsprocessen
mv. Det skal derfor eksplicit fremgå, at rektor deltager sammen med bestyrelsesfor-
manden i dialog og forhandlinger vedrørende universitetets strategiske rammekon-
trakter.
Dialog
Den gode og løbende dialog mellem universiteterne og ministeren er afgørende, og
en styrkelse af dialogen mellem rektor, bestyrelsen, dennes formand og ministeriet
er relevant. Der skal derfor fortsat være ad hoc møder mellem ministeren og rekto-
rerne, og det skal være sådan, at rektorerne – i hvert fald repræsenteret af formand-
skabet for rektorkollegiet – er med til de to årlige møder mellem bestyrelsesformæn-
dene og ministeren. Sker dette ikke, skabes der en ubalance og en lovbestemt orke-
steret proces uden transparens, hvor rektor de facto afkobles.
Afslutningsvis har Danske Universiteter noteret ministerens udmelding om, at der med
forbedringer af de ledelsesmæssige rammer følger et mindre behov for central detail-
regulering af universiteterne. Det er Danske Universiteter enig i, og ser frem til en kon-
struktiv dialog i den sammenhæng.
Med venlig hilsen
Anders Overgaard Bjarklev
Rektor på Danmarks Tekniske
Universitet og på vegne af Rektorkol-
legiet under Danske Universiteter
Nils Strandberg Pedersen
Bestyrelsesformand på Københavns
Universitet og på vegne af Formands-
kollegiet under Danske Universiteter
32 af 54
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Dato: 24. marts 2017 Høringssvar
Designskolen Kolding takker for muligheden for at give høringssvar på lovforslag om bedre
rammer for ledelse på universiteterne.
Da lovforslaget ikke vedrører de kunstneriske uddannelser, har vi kun følgende
bemærkninger:
Designskolen Kolding har i dag et repræsentantskab med medlemmer, der repræsenterer
arbejdsmarkedet og som samtidig udgør skolens aftagerpanel. Repræsentantskabet
vælger 4 medlemmer til bestyrelsen. Herudover udpeger den siddende bestyrelse to
medlemmer. Det sker med udgangspunkt i en samlet vurdering af, hvad det er for
kompetencer, der er brug for i bestyrelsen (viden om uddannelse, design, ledelse og
organisation). Bestyrelsen vælger af sin midte formand og næstformand.
Denne model er meget velfungerende, idet den sikrer høj professionalisme i
bestyrelsesarbejdet og samtidig tæt kontakt til erhvervslivet/arbejdsmarkedet.
I forhold til Udviklingskontrakterne hilser vi den nye proces for indgåelse af kontrakterne
velkommen.
Resultatmålene er selvfølgelig afgørende styringsredskaber i ledelsen af
uddannelsesinstitutionerne, men vores håb er, at disse ikke knyttes sammen med
institutionernes økonomi. Baggrunden for Designskolen Koldings vedkommende er, at
vores økonomiske tilskud er meget lille, og at det vil gøre styringen overordentligt
vanskelig, hvis en vis del af dette blev gjort direkte afhængig af målopfyldelse.
Vores vurdering er, at det ikke hidtil har været vanskeligt for minister og ministerium at
gennemføre sine krav i forhold til de kunstneriske uddannelser. Under alle
omstændigheder står vi altid til rådighed for en dialog om mål og rammer.
Elsebeth Gerner Nielsen
Rektor, Designskolen Kolding
33 af 54
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Philip de Langes Allé 10 Tlf. 4170 1500
1435 København K Fax 4170 1515
Danmark info@kadk.dk
9. marts 2017
LS LDL
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Høringssvar
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) takker for muligheden for at
indsende høringssvar til lovforslag om ændring af universitetsloven: ’Bedre rammer for ledelse’.
Forslaget vedrører som bekendt universiteterne. Såfremt tilsvarende reguleringer planlægges for
KADK, forventer vi naturligvis at blive hørt om konkrete tiltag. Vi gør i den forbindelse opmærksom på,
at KADK er en forholdsvis lille institution og det kan have betydning for, hvilken udpegningsprocedure
der er hensigtsmæssig.
I det omfang ændringer vedrørende de strategiske rammekontrakter kommer til at vedrøre KADK, vil vi
gerne benytte denne høring til at udtrykke sympati for forslaget, herunder ikke mindst den del der
lægger op til øget dialog mellem bestyrelse og ministerium.
Det er dog afgørende for KADK at processen omkring indgåelse af rammekontrakten, giver tid til
grundig medarbejderinddragelse og drøftelse i bestyrelsen.
Vedrørende idéen med at lade målopfyldelse af de strategiske mål i rammekontrakten indgå i
fastlæggelsen af rammebevillingen, har KADK også her et ønske om at blive hørt, hvis der kommer et
lovforslag der vedrører os. Også her gælder særlige forhold for en lille institution, bl.a. i forhold til
muligheden for langtidsplanlægning af udmøntningen af vores bevillinger.
Med venlig hilsen
Lene Dammand Lund
Rektor
34 af 54
Høringssvar fra Djøf på forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre
rammer for ledelse)
Djøf har via sin hovedorganisation AC modtaget invitation til høringssvar på forslag
til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love.
Da lovforslagets område, universitetsloven og dennes rammer for ledelse, er af
vital interesse for Djøf, benytter Djøf hermed muligheden for at afgive et
selvstændigt høringssvar. Djøf skal i øvrigt gøre opmærksom på, at mens
organisationen C3 er anført på høringslisten, mangler Djøf som selvstændig
høringspart. Idet C3 i 2009 fusionerede med Djøf, skal Djøf venligst anmode om, at
C3 slettes fra fremtidige høringslister i UFMs regi, og Djøf i stedet anføres som
selvstændig høringspart.
Djøf har følgende kommentarer til lovforslaget.
1. Universitets brede samfundsmæssige rolle og ansvar
Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslaget har til hensigt at tydeliggøre
bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar.
Som det påpeges i universitetslovens formålsparagraf (lovens §2) har
universiteterne ”til opgave at bedrive forskning og udbyde forskningsbaseret
uddannelse samt til opgave at ”værne om universitetets og den enkelte forskers
forskningsfrihed”.
Djøfs høringssvar understøtter denne understregning af forskningsfriheden og
tjener tillige som en understregning af, at bestyrelserne har en uhyre vigtig opgave
i at sikre og kvalificere universiteternes forpligtelser til at løfte et
”samarbejde med det omgivende samfund”, og at universiteterne agerer som en
”central viden- og kulturbærende institution [der], udveksler viden og kompetencer
med det omgivende samfund og tilskynder medarbejderne til at deltage i den
offentlige debat.” – som det formuleres i universitetslovens §2, stk. 3.
Til
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Fremsendt pr. mail til: hoeringssvar@ufm.dk
Emne: ”Høring – bedre rammer”
Ref. WMQ/
wmq@djoef.dk
24.03.2017
Sagsnr: 2017 - 2144
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Telefon 33 95 97 00
Telefax 33 95 99 99
djoef@djoef.dk
www.djoef.dk
35 af 54
Det er helt afgørende for Djøf, at evt. ændringer af universitetsloven respekterer
disse formålsformuleringer. Djøf finder, at det foreliggende forslags af
udpegningsprocesdure for eksterne bestyrelsesmedlemmer de facto er et opgør
med den armslængden mellem det politiske system og universiteterne, som er en
forudsætning for at sikre det enkelte universitets virke i overensstemmelse med
formålsparagraffen.
Dette skal også ses i lyset af, at det i bemærkningerne til lovforslaget med rette
netop gøres gældende, at
”Set i lyset af universiteternes store samfundsmæssige betydning er det
hensigtsmæssigt at tydeliggøre, at de samfundsmæssige hensyn skal tillægges
vægt i ledelsen af universitetet. Det foreslås på denne baggrund tydeliggjort, at
bestyrelsen ikke alene skal forvalte universitetets midler effektivt, men også til
størst mulig gavn for samfundet. En effektiv ressourceudnyttelse fordrer bl.a., at
universitet udvikler sine uddannelses- og forskningsaktiviteter i forhold til
samfundets behov i bred forstand” (lovbemærkninger 3.1.1.2).
Djøf finder ikke, at tydeliggørelsen af de samfundsmæssige hensyn er i
overensstemmelse med, at den til enhver tid siddende minister – mere eller mere
indirekte – gennem ministeriel repræsentation i indstillingsorganet og ministerens
udpegning af formanden for udpegningsorganet samt ministerens godkendelse af
bestyrelsesformanden – spiller en meget aktiv rolle i bestyrelsens sammensætning.
Dette skyldes en risiko for at ’”samfundsmæssige hensyn” og ”samfundets behov i
bred forstand” reelt omformes til herskende politiske interesser, som kan jo i
sagens natur kan skifte i takt med skiftende regeringer. Forslaget indskriver derfor
både en kortsigtethed og indsnævring i universiteternes ledelsesmæssige virke,
som hverken afspejler den langsigtethed, som prioriteringer af forsknings- og
uddannelsesindsatser må operere med, eller den omtalte bredde i
samfundshensyn og -behov.
2. Medbestemmelse og medinddragelse
Djøf finder det endvidere kritisabelt, at man med lovforslagets udpegningsproces
netop nedtoner indflydelsen fra forskerne, underviserne og de studerende – for i
stedet at øge eksterne parters og ministeriets/ministerens indflydelse. Den
foreslåede ministerielle indblanding i udpegningsprocessen indebærer derfor en
risiko for at undereliminere eksterne medlemmers, herunder
bestyrelsesformandens, legitimitet i resten af bestyrelsen og på universitetet
generelt. Og den er tillige udtryk for en problematisk undervurdering af den
medbestemmelse og medindflydelse, som er helt afgørende for, at
ledelsesmæssige tiltag og visioner afspejler en dyb institutionsindsigt og dermed
vækker gehør frem for modstand og risiko for dekobling mellem universitetets
ledelse og medarbejderne samt studerende.
Djøf finder det mærkværdigt, at man med lovforslaget, der netop har fokus på
ledelsesrammer, ser bort fra det fokus på medindflydelse og medbestemmelse, der
har været siden ændringerne af universitetsloven i 2003 og 2011. Der er bl.a.
foretaget to evalueringer; i 2009 og igen 2013, sidstnævnte med efterfølgende
36 af 54
konference i ministerielt regi, hvor netop medbestemmelse og medinddragelse af
universiteternes ansatte og studerende var hovedtemaet.
Evalueringerne viste bl.a., at overgangen fra valgte til ansatte ledere i 2003 og
etableringen af det eksterne flertal i bestyrelserne ikke var gennemført med
behørig respekt for graden af medinddragelse af og medbestemmelse til ansatte
og studerende. Denne manglende respekt ses bl.a. i form af stærkt ministerielt
detailstyring, og den udfordring af ledelsesrummet, om denne er udtryk for. Det er
derfor forunderligt, at disse erfaringer fra evalueringerne ikke gøres gældende i
ændringsforslaget. Og det der vitalt for Djøf, idet Djøfs støtte til lovændringen i
2003 netop beroede på, at medinddragelse og medbestemmelsesrettigheder til
ansatte og studerende fortsat ville blive respekteret.
3. En alternativ model for udpegningsprocesure for eksterne
bestyrelsesmedlemmer
Djøf ønsker derfor at fremsætte forslag om en anden procedure for udpegning af
eksterne bestyrelsesmedlemmer end den foreslåede i lovforslaget. Djøfs forslag
vægter netop inddragelsen af ansatte og studerende, hensynet til universiteternes
frihedsgrader samt universiteternes rolle som varetager af brede
samfundsmæssige hensyn, kritisk vidensskabende instans og dermed væsentlig
bidragsyder til samfundets vidensniveau.
Konkret foreslår Djøf en model med to instanser – et indstillingsorgan og et
udpegningsorgan med intern forankring, der sammen foreslår processen med valg
af eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Indstillingsorgan
- indstiller forslag til om mindst to kandidater til udpegningsorganet. Kandidater
søges bredt i åbent opslag
Indstillingsorganet består af syv medlemmer:
- En formand i form af universitetsbestyrelsens formand.
- Tre eksterne medlemmer, heraf et eksternt medlem af universitetsbestyrelsen og
to eksterne medlemmer udpeget af Udpegningsorganet efter åbent opslag.
- Tre interne medlemmer, der vælges af og blandt VIP, TAP og studerende.
Udpegningsorgan med intern forankring
- godkender indstillinger fra indstillingsorganet af eksterne bestyrelsesmedlemmer
Udpegningsorganet består af et repræsentantskab, der repræsenterer
universitetets brede samfundsmæssige interessenter, herunder andre
uddannelsesinstitutioner, myndigheder, virksomheder, Advisory Boards,
virksomheder mv, der bl.a. afspejler universitetets særegne regionale,
internationale og faglige forankring i det omgivende samfund. Og derudover mindst
tre interne medlemmer valgt af og mellem VIP, TAP og studerende.
Udpegningsorganets sammensætning og størrelse kan variere fra universitet til
universitet.
37 af 54
Bestyrelsen
Består af mindst 9 medlemmer, heraf et flertal af eksterne medlemmer.
Formanden vælges af bestyrelsens midte blandt bestyrelsens eksterne
medlemmer.
Øvrige eksterne medlemmer er udvalgt via ovenstående procedure med indstilling-
og udpegningsorgan med intern forankring.
Interne medlemmer: Mindst to valgt af og blandt de studerende, mindst to ansatte
valgt af og blandt VIP og TAP.
For medlemmer af såvel indstillings- som udpegningsorgan med intern forankring
gælder det, at der ikke må være personsammenfald mellem medlemmer af
indstillings-, udpegningsorganet med intern forankring. Ligeledes kan der ikke være
personsammenfald mellem universiteterne imellem, idet ingen medlemmer må
være repræsenteret i flere universiteters organer.
Denne model sikrer, at bestyrelsens sammensætning både afspejler den vitale
samfundsmæssige betydning, de danske universiteter hver især har, og yder
respekt for den dybe faglige indsigt i universitetets virke, som ansatte og
studerende besidder.
4. Rammestyring gennem strategiske udviklingskontrakter
Det er vigtigt, at ovenstående forslag for processen for udpegning af eksterne
bestyrelsesmedlemmer ikke ses som udtryk for, at Djøf misbilliger med det i
forslaget indeholdte politiske ønske om at gøre styrke dialogen mellem
universiteternes bestyrelser og det politiske niveau. Det er netop ikke tilfældet.
Men, som det fremgår ovenfor, er det afgørende for Djøf, at dialogen mellem det
enkelte universitet og ministeren sker på grundlag af den armslængde, som netop
sikres ved at bestyrelsens sammensætning sker uden direkte eller indirekte
ministeriel indblanding. Dette er garant for, at dialogen antager en åben, fri og –
når påkrævet – også kritisk form.
Så hvor lovforslaget søger at etablere en sådan styrkelse af dialogen mellem
uddannelsesministeren og det enkelte universitet ved både at involvere ministeriet
og uddannelsesministeren i bestyrelsesudpegningsprocessen og ved at målrette
udviklingskontrakterne, finder Djøf, at en sådan styrkelse alene bør og kan ske
gennem en øget kvalificering af brugen af udviklingskontrakterne. En kvalificering,
der netop beror på den fornødne armslængde mellem bestyrelsen og
uddannelsesministeren.
Djøf støtter derfor lovforslagets hensigter om at styrke udviklingskontrakternes
strategiske sigte ved at gå bort fra fælles pligtige udviklingsmål for alle
universiteterne for i stedet at målrette kontrakterne til de enkelte universiteternes
konkrete virke og særpræg. Det er dog afgørende for Djøf at hele
universitetsbestyrelsen og rektor inddrages i denne dialog, og Djøf må derfor
opponere mod den meget fremhævede betydning, som lovforslaget generelt
tilskriver bestyrelsesformanden.
I Djøfs optik er det oplagt, at netop de store forskelle mellem de 8 danske
38 af 54
universiteters størrelse, faglige spredning, regionale forankring mv. inddrages i et
strategisk fokus på de enkelte universiteters samfundsmæssige forpligtelser og
muligheder for samspil med regionalt erhvervsliv, andre uddannelsesinstitutioner
og myndigheder.
Djøf bifalder også, at udviklingskontrakternes periode udvides fra tre til fire år, idet
Djøf fuldt ud deler ministeriets vurdering af, at tre år ikke er den rette ramme for
stratetiske rammekontrakter, idet universiteterne netop arbejder med lange
strategiske tidshorisonter for uddannelse og forskning. Djøf vil derfor også
anbefale, at forlængelse til fire år ikke blot er en forventning, som det nu formuleres
i lovbemærkningerne, men indskrives direkte i loven.
Med venlig hilsen
Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef
39 af 54
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att.: Jura og Internationale Forhold
Departementet, Postboks 2135
1015 København K
Sendt på mail til hoeringssvar@ufm.dk
Den 8. marts 2017
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af uni-
versitetsloven (Bedre rammer for ledelse)
FA takker for høring af den 24. februar 2017, som FA har følgende bemærk-
ninger til:
Det er FA’s holdning, at universitetsuddannelserne skal bevæge sig med det
aftagende arbejdsmarkeds behov. I den forbindelse er FA enig i, at det skal
sikres, at universiteterne har de bedste rammer for ledelse.
FA anser det som en bunden opgave for universiteterne at sikre, at dimitten-
derne har de kompetencer, som aftagerne efterspørger i form af fx tættere
samspil mellem teori og praksis og bedre forretningsforståelse. FA mener
også, at dette naturligvis skal afspejles i universiteternes øverste ledelse.
Derfor kan FA støtte, at der også i udpegningsorganet sikres, at der er eks-
terne medlemmer fra bl.a. erhvervslivet således, at aftagernes input bedre
sikres hørt i forbindelse med udpegningsprocessen og dermed i bestyrelserne.
Ydermere kan FA overordnet støtte lovforslagets formål om at sikre bedre
rammer for ledelse af universiteterne herunder, at der med lovforslaget sker
en tydeliggørelse af bestyrelsens rolle, handlerum og ansvar.
Mere konkret kan FA støtte indførelsen af institutionsspecifikke strategiske
rammekontrakter, der erstatter udviklingskontrakterne. Særligt finder FA det
fornuftigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i notat om lovforslaget af
den 24. februar 2017 finder det nærliggende, at lade målopfyldelse af ramme-
kontrakterne indgå som et element i fastsættelsen af universiteternes bevil-
ling i forbindelse med den kommende reform af bevillingssystemet.
Ligeledes finder FA det fornuftigt, at det er hensigten at lade rammekontrak-
terne løbe over en 4-årig periode, modsat en 3-årig periode som var gæl-
dende for udviklingskontrakterne. Det vil efter FA’s vurdering bidrage til at
sikre en fornuftig arbejdsro til at få operationaliseret de fastsatte strategiske
rammer.
Derudover har FA ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lars Djernæs
DOK. NR.:
FAID-6-47492
SAG. NR:
FAID-6-1282
MHB/LDJ
40 af 54
Den 24. marts 2017
Høring vedr. udkast til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for
ledelse)
FTF og LO kan som udgangspunkt støtte forslaget om at præcisere bestyrelsens
ansvar i forhold til den overordnede og strategiske ledelse af universitetet og for den
forskning og undervisning, som universitet tilbyder, herunder udvikling af forskning
og uddannelser.
På universitetsområdet findes i dag indstillings- og udpegningsorganer. Vi kan støtte,
at der fastsættes nærmere regler om indstillings- og udpegningsorganernes sammen-
sætning og udpegning, men er imod kravet om, at en repræsentant for Uddannelses-
og Forskningsministeriet skal have plads i indstillingsorganet. Vi mener heller ikke,
at formanden for udpegningsorganet skal udpeges af uddannelsesministeren.
FTF og LO vil til gengæld foreslå, at lovgivningen sikrer, at repræsentanter for
dimittendernes arbejdsmarked på både arbejdstager- og arbejdsgiverside er
repræsenteret i indstillingsorgan og udpegningsorgan.
LO og FTF kan ikke støtte, at udpegningsorganet indstiller én kandidat til bestyrelses-
formand til ministerens godkendelse.
LO og FTF er positive overfor et lovkrav om dialog mellem minister og bestyrelse.
Det er dog væsentligt, at ikke kun bestyrelsesformanden, men også bestyrelsens
øvrige medlemmer inddrages i dialogen. FTF og LO foreslår, at ét af de to årlige
møder med ministeren tilrettelægges, så både bestyrelsesformanden og de øvrige, evt.
2 af de øvrige, eksterne medlemmer deltager.
For så vidt angår de krav, der stilles til bestyrelsens samlede kompetence, herunder de
specifikke krav til eksterne medlemmer af bestyrelsen, vil FTF og LO foreslå, at
kravene til de eksterne medlemmer af bestyrelsen, jf. § 12, stk. 3, udvides, så de
tillige omfatter videnformidling og videnudveksling.
Vi ser det som en stor og vigtig opgave for universiteterne at formidle og udveksle
viden med det omgivende samfund, herunder andre uddannelses- og forsknings-
41 af 54
2
institutioner samt praksis, og tror, at sikring af ekstern ekspertise i bestyrelsen vil
betyde, at der er større fokus på denne opgave.
LO og FTF vil af samme grund foreslå, at gældende regler om aftagerpaneler
strammes op, så der bliver en meget højere grad af sikkerhed for, at det enkelte
universitet konsulterer aftagerpaneler, som er i stand til at levere relevant faglig
indsigt om arbejdsmarkedets kompetencebehov.
Endelig kan FTF og LO støtte forslaget om, at de nuværende 3-årige udviklings-
kontrakter ændres til formentlig 4-årige strategiske rammekontrakter, hvis indhold
formuleres i dialog mellem universitet og ministerium, sådan at kontrakten i højere
grad afspejler de udfordringer, som gælder for den enkelte institution.
FTF og LO finder det yderst positivt, at der gennemføres specifik lovgivning for de
enkelte institutionsområder, sådan at styringsreglerne kommer til at afspejle konkrete
behov i den sektor, der reguleres, og ikke skal være ”one size fits all” for en samlede
videregående uddannelsessektor.
Når man på et senere tidspunkt evt. skal tilpasse styringsreglerne for erhvervs-
akademier og professionshøjskoler, er det for FTF og LO afgørende at bevare bredt
sammensatte, regionalt forankrede bestyrelser med repræsentation af arbejds-
markedets parter. Lovgivningen bør ikke ændres på dette punkt.
Det indebærer, at vi ikke mener, at der er brug for indstillings- og udpegningsorganer
på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
FTF og LO lægger vægt på, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes
eksisterende styring med uddannelsesudvalg bevares og styrkes.
Uddannelsesinstitutionerne har alle brug for input fra dimittendernes arbejdsmarked,
sådan at ændrede kompetencebehov identificeres og imødekommer hurtigt og
effektivt.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst Bente Sorgenfrey
Næstformand LO Formand FTF
42 af 54
HK/DANMARK
TELEFON +45 7011 4545
hk@hk.dk
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK.DK
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Kontoret for Jura og Internationale forhold
Ref.-nr. 17/012233-01
16. marts 2017
GEN-2017-0653/lha
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre
rammer for ledelse)
På landets universiteter er der i dag ca. 5.000 teknisk-administrativt ansatte inden
for fortrinsvis kontor- og laborantområdet. Denne gruppe af medarbejdere er en
stor del af HK Stats medlemsgruppe, hvorfor vi hermed skal fremkomme med be-
mærkninger til det af Uddannelses- og Forskningsministeriets fremsatte lovforslag
om ændring af universitetsloven.
Indledningsvist skal bemærkes, at HK Stat finder det positivt, at der ikke på nuvæ-
rende tidspunkt er lagt op til at foretage en ændring vedr. styringen af erhvervs-
akademier og professionshøjskoler. Det er HK Stat opfattelse, at der ikke er behov
for at ændre den nuværende sammensætning af bestyrelserne og at den eksiste-
rende model således bibeholdes.
HK Stats finder det vigtigt at sikre universiteternes fortsatte uafhængighed og at
princippet om de institutionelle frihedsgrader og universiteternes autonomi bibe-
holdes.
Med den foreslåede model, hvorefter der i indstillingsorganet skal sidde en repræ-
sentant fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og hvorefter ministeren skal
udpege formanden for udpegningsorganet, vil det efter HK Stats opfattelse ikke
sikre den fornødne uafhængighed efter armslængdeprincippet, som også var en
del af universitetsloven fra 2003. Samme synspunkt gør sig gældende for så vidt
angår forslaget om, at ministeren skal godkende den indstillede kandidat til besty-
relsesformandsposten.
Det er ligeledes afgørende for HK Stat, at universiteternes ansatte og studerende
medinddrages og har medbestemmelse på de beslutninger, der på alle niveauer
træffes på institutionerne.
43 af 54
2
Efter lovforslaget vil de ansatte ikke længere være en del af den udpegnings- og
indstillingsproces, som det efter nugældende regler er op til det enkelte universitet
at fastsætte. Dette er efter HK Stats opfattelse en forringelse af de ansattes med-
bestemmelse.
Ved evaluering af universitetsloven i 2009 var der kritik af, at 2003-loven ikke i
tilstrækkelig grad sikrede de ansatte medbestemmelse på universiteternes beslut-
ningsprocesser. I respekt for de demokratiske universitetstraditioner for så vidt
angår involvering af medarbejdere og studerende blev det derfor anbefalet i rap-
porten, at der fremover blev indsat en bestemmelse i loven, som forpligtede uni-
versitetsbestyrelsen til at sikre tilfredsstillende praksis for medbestemmelsen. Det
blev ligeledes anbefalet, at bestyrelserne indførte procedurer til sikring af høj grad
af gennemsigtighed ved udpegning af universitetsledere og eksterne medlemmer
af universitetsbestyrelserne.
Denne anbefaling blev i 2011 lovfastsat og er videreført i den nugældende univer-
sitetslovs § 10, stk. 6. Det fremgår heraf, at bestyrelsen skal sikre, at der er med-
bestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige
beslutninger.
Det er HK Stats opfattelse, at lovforslaget med den manglende repræsentation af
ansatte i de nye udpegnings- og indstillingsorganer ikke harmonerer med de tidli-
gere anbefalinger om at indføre tilstrækkelige medbestemmelsesprocedurer og –
strukturer i overensstemmelse med intentionerne i universitetsloven.
HK Stat har følgende bemærkninger til de enkelte bestemmelser:
Ad 3. § 10, stk. 8
HK Stat kan støtte forslaget om, at de nye rammekontrakter bliver institutionsspe-
cifikke og fastsættes med afsæt i de enkelte universitets udfordringer og at disse
formuleres i dialog med universitetet, således at også de ansattes viden, erfaringer
og synspunkter indgår i de strategiske overvejelser.
Ad 4. § 10, nyt stk. 11
HK Stat foreslår, at lovgivningen sikrer, at de øvrige universitetsbestyrelsesmed-
lemmer deltager i de årlige møder med ministeren.
Ad 6. § 12, stk. 5
HK Stat kan ikke støtte forslaget om, at bestyrelsesmedlemmer ikke fremover kan
sidde i udpegningsorganet. Efter gældende regler er det op til det enkelte universi-
tet at fastsætte procedurer for udpegning af formand og eksterne medlemmer til
bestyrelsen. HK Stat finder det afgørende, at repræsentanter fra de ansatte sikres
indflydelse på, hvem der udpeges til bestyrelsen.
Ad 6. § 12, stk. 6
Det er af væsentlig betydning, at de ansatte på landets universiteter sikres den
nødvendige medbestemmelse, også med det formål at skabe den fornødne legiti-
mitet i beslutningsprocesserne.
44 af 54
3
HK Stat kan ikke støtte, at medarbejderrepræsentationen i indstillingsorganet be-
grænses til et internt bestyrelsesmedlem. I forhold til gældende praksis på flere
universiteter, er indstillingsorganet repræsenteret ved universitetets personale,
herunder VIP, TAP og studerende. HK Stat vil foreslå, at organet udvides, således
at der sikres pladser til repræsentanter for alle universiteternes ansatte.
Efter HK Stats opfattelse, synes der ikke at være vægtige argumenter, hverken i
bemærkningerne til lovforslaget eller i de bagvedliggende rapporter om eftersyn af
det videregående uddannelsessystem, som kan begrunde den foreslåede be-
grænsning i de ansattes medbestemmelse og hvor universiteternes uafhængighed
af politiske interesser sættes på spil.
Med venlig hilsen
Peter Raben
Forbundssektor næstformand
45 af 54
21. marts 2017
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
T +45 6550 1000
www.sdu.dk
HR-service
- personalekontoret
Til
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Udtalelse fra Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) ved SDU om forslag til
ændring af universitetsloven.
På et møde den 16. marts 2017 har HSU drøftet forslag til lov om ændring af
universitetsloven Bedre rammer for ledelse.
HSU finder dele af lovforslaget meget betænkeligt. Den foreslåede måde til
udpegning af eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse kan medvirke til,
at der bliver langt mellem på den ene side bestyrelsesformand og bestyrelse
og på den anden side universitetets ansatte.
Det er endvidere HSU’s opfattelse, at forslaget kan føre til indgreb i SDU’s in-
dre, faglige liv på måder, der bryder med grundlæggende principper om fagligt
selvstyre og armslængde i forhold til det politiske system.
HSU anbefaler derfor navnlig, at lovforslaget, under respekt for ovenståen-
de, ændres på følgende måde:
o Der etableres et indstillingsorgan bestående af eksterne medlemmer samt
repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere, det teknisk- administrati-
ve personale og de studerende.
o Udpegningsorganets tilknytning til universitetet tydeliggøres, så det ikke
bliver organer uden kendskab til det specifikke universitets særlige kendetegn
og kompetencer.
o Udpegningsorganet bør alene fungere som et legalitetsorgan, der skal på-
se, at de formelle krav til bestyrelsesmedlemmerne er opfyldt.
På HSU’s vegne
Henrik Dam, formand Bjarne Andersen, næstformand
46 af 54
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Postboks 2135
1015 København K
Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om ændring
af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)
Ingeniørforeningen, IDA vil gerne kvittere for muligheden for at afgive et høringssvar om ændring af universi-
tetsloven (bedre rammer for ledelse).
IDA finder, at universiteterne har en nøglefunktion i samfundet ift. at sikre gode uddannelser og forskning af
høj kvalitet, samt sikre at viden spredes til det omgivende samfund. Disse formål kan alene forfølges, hvis
universiteterne har den fornødne autonomi samt stabile rammer. Det er derfor vigtigt, at der er bred politisk
opbakning til ændringer af universiteternes rammevilkår, og at universiteterne forbliver politisk uafhængige.
IDA støtter op om forslaget om, at de eksisterende udviklingskontrakter erstattes af strategiske rammekon-
trakter, da IDA vurderer, at dette er en god ramme for en strategisk dialog mellem ministeren og det enkelte
universitet. IDA finder det vigtigt, at den samlede bestyrelse inddrages i arbejdet og føler ejerskab for kon-
trakten, således at det bliver et fælles dokument mellem ministeren og bestyrelsen og ikke blot ministeren og
bestyrelsesformanden.
IDA finder, at rammekontrakterne giver mulighed for en drøftelse af fx prioriteringer mellem ministeren og det
enkelte universitet. IDA ser gerne, at der sker en formaliseret opfølgning på kontraktens opfyldelse fra mini-
steriets side, eksempelvis i form af en særskilt offentliggørelse af den årlige målrapportering, som i dag fin-
des i universiteternes årsrapporter. Endvidere opfordrer IDA til, at ministeren og det enkelte universitet har
en løbende, strategisk dialog om status på målopfyldelsen, eksempelvis årligt. Det undrer, at der lægges op
til halvårlige møder mellem alle bestyrelsesformændene og ministeren på et samlet møde, idet dette ikke
understøtter en systematisk og løbende strategisk dialog om det enkelte universitets udvikling.
IDA finder, at rammekontrakterne er en god ramme for at sikre, at universiteterne varetager samfundshen-
syn og ikke blot institutionens egne hensyn. IDA finder, at ændring af de aftalte mål i løbet af kontraktperio-
den skal være rent undtagelsesvis og hilser velkomment, at det i bemærkningerne til §1, nr. 3 (§ 10, stk. 8 i
universitetsloven) fremgår, at ændringer forudsætter enighed mellem parterne.
IDA finder, at bestyrelsernes opgave er at varetage institutionens strategiske interesser. IDA er enig i, at
universiteterne har en stor samfundsmæssig betydning og ansvar, og at dette forhold kan tydeliggøres i uni-
versitetsloven. IDA finder imidlertid ikke, at den foreslåede model for bestyrelsesudpegning reelt styrker det-
te samfundshensyn, men finder som tidligere nævnt, at rammekontrakterne er et mere egnet værktøj til det-
te, ligesom IDA hilser ændringen af § 10 stk. 1 velkommen, idet samfundshensynet her betones.
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
ida@ida.dk
ida.dk
23. marts 2017
47 af 54
Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse) Side 2
IDA finder det centralt, at universiteternes autonomi bevares og finder, at den foreslåede model for indstilling
og udpegning af bestyrelsesformand og øvrige eksterne bestyrelsesmedlemmer er uhensigtsmæssig, da
den underminerer universiteternes autonomi og mangler legitimitet. IDA foreslår på denne baggrund følgen-
de ændringer:
Ift. udpegningsorganet finder IDA, at det er yderst betænkeligt, at ministeren, jf. bemærkninger til lovforsla-
get, ikke er forpligtet til at udpege en af de kandidater, der er indkommet på baggrund af det åbne opslag (§
12, stk. 5). IDA finder ikke den politiske udpegning hensigtsmæssig, og det undrer, at der ikke fremgår kom-
petencekrav til formanden for udpegningsorganet. Der må gælde samme kompetencekrav til denne som til
de øvrige medlemmer af udpegningsorganet, og ministeren skal ikke kunne se bort fra indkomne kandidater.
IDA finder endvidere, at det bør præciseres, at udpegningsorganet er unikt for hvert universitet, og at et
medlem af et universitets udpegningsorgan derfor ikke på samme tid kan være medlem af andre universite-
ters udpegningsorganer.
IDA finder samtidig, at det enkelte universitet bør få langt videre rammer for antallet af medlemmer i udpeg-
ningsorganet, således at der kan opstå en sammensætning i stil med den, der i dag kendes fra repræsen-
tantskaberne på DTU og SDU. Samtidig bør der som minimum være 15 medlemmer af udpegningsorganet
for at sikre bredde i repræsentationen. IDA finder det endvidere centralt, at de ansatte og de studerende er
repræsenteret i udpegningsorganet. IDA er desuden uforstående over for formuleringen om den otteårige
periode, da det kan forekomme besynderligt at have et stående udpegningsorgan for så lang en periode, når
der relativt sjældent er behov for udpegninger, hvis ikke udpegningsorganet tiltænkes andre, løbende funkti-
oner.
Ift. bestyrelsesformandsposten finder IDA, at den hidtidige proces, hvor bestyrelsesformanden vælges af
bestyrelsen blandt de eksterne medlemmer, er mere hensigtsmæssig end en særskilt udpegningsproces.
IDA finder, at det er sædvanlig praksis, at bestyrelsen selv peger på sin formand. Den nuværende model
sikrer samtidig, at formanden har den fornødne legitimitet fra såvel eksterne som interne bestyrelsesmed-
lemmer, der alle har været med til at pege på formanden. IDA finder derfor, at den foreslåede model, hvor
bestyrelsen ikke selv peger på formanden, risikerer at indskrænke bestyrelsesformandens handlerum bety-
deligt.
Ift. indstillingsorganet støtter IDA op om forslaget om, at der udarbejdes kompetenceprofiler for de ledige
bestyrelsesposter, og at der sker en offentlig annoncering. Dette understøtter, at bestyrelsesmedlemmer kan
rekrutteres, så de understøtter universitetet strategiske fokus, hvilket IDA bifalder. IDA finder, at der bør væ-
re tre interne valgte bestyrelsesmedlemmer i indstillingsorganet (en ansat valgt blandt det videnskabelige
personale, en ansat valgt blandt det teknisk-administrative personale og en studerende).
IDA er forundret over, at en ledende medarbejder fra Uddannelses- og Forskningsministeriet skal have en
plads i indstillingsudvalget, og er uforstående over for formålet hermed. IDA finder, at dette strider grund-
læggende mod universiteternes autonomi, og er bekymrede for, om forslaget er udtryk for manglende tillid til
universiteterne fra ministeriets side.
IDA finder, at både eksterne bestyrelsesmedlemmer og bredere, eksterne interesser bør repræsenteres og
finder derfor, at bestyrelsesformanden samt yderligere et eksternt bestyrelsesmedlem skal have plads i ind-
stillingsorganet for at sikre at indstillinger flugter med og dermed understøtter universitetets strategiske ret-
ning og behov. Samtidig finder IDA, at det er hensigtsmæssigt med en repræsentation af bredere samfunds-
interesser, herunder aftagere, hvorfor det foreslås, at udpegningsorganet udpeger to medlemmer til indstil-
lingsorganet.
48 af 54
Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse) Side 3
Samlet set finder IDA, at de foreslåede ændringer sikrer, at udpegningen foretages af personer, der repræ-
senterer samfundshensyn, og at bestyrelsesformanden samtidig har den fornødne legitimitet fra bestyrelsen
til at kunne varetage hele bestyrelsens interesser.
IDA's foreslåede model kan illustreres på følgende måde:
Bestyrelsen
Mindst 9 medlemmer
Formand: Eksternt bestyrelsesmedlem, som vælges til formand af den samlede bestyrelse.
Eksterne bestyrelsesmedlemmer: Udpeges af udpegningsorganet. Skal være i flertal.
Interne bestyrelsesmedlemmer: Mindst 2 ansatte valgt af ansatte og mindst 2 studerende
valgt af de studerende
Udpegningsorgan (repræsentantskabsmodel med intern deltagelse)
Minimum 15 medlemmer
Medlemmer fra eksempelvis erhvervsliv, medlemmer af aftagerpanelerne, institutternes Advi-
sory Boards, myndigheder, andre uddannelsesinstitutioner, faglige, regionale eller internationa-
le samarbejdspartnere alt efter universitets profil.
Hertil kommer repræsentation af VIP, TAP og studerende.
Udpegningsorganet vælger en formand af sin midte.
Antal samt medlemmer udpeges efter procedurer fastsat i universitetets vedtægt.
Ingen medlemmer må være medlem af bestyrelsen
Udpeger efter indstilling fra indstillingsorganet de eksterne medlemmer til bestyrelsen
Indstillingsorganet
7 medlemmer
To eksterne medlemmer af bestyrelsen, herunder bestyrelsesformanden. Den siddende
bestyrelsesformand er formand for indstillingsorganet.
To eksterne medlemmer udpeget af udpegningsorganet
Tre interne medlemmer af bestyrelsen hhv. en VIP, TAP og studerende
Indstillingsorganet indstiller mindst to kandidater til udpegningsorganet. Kandidater søges bredt
i åbent opslag.
Der kan ikke være personsammenfald mellem medlemmer af indstillingsorganet og udpeg-
ningsorganet.
Med venlig hilsen
Ingeniørforeningen, IDA
Anne Katrine Bojsen
Chefkonsulent
49 af 54
Ledelsessekretariatet
17. marts 2017
NOTAT
Høringssvar til forslag til lov om ændring af
universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)
Professionshøjskolen UCC takker for muligheden for at afgive høringssvar i
forhold til lovforslag til ændring af universitetsloven.
UCC bemærker indledningsvist, at ændringsforslaget ikke har direkte betyd-
ning for professionshøjskolerne, hvis lovgrundlag er nedfældet i bekendtgørel-
se af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Det er dog relevant for professionshøjskolerne at forholde sig til de foreslåede
ændringer, særligt henset til muligheden for, at ændringer i universitetsloven
danner grundlag for efterfølgende ændringer i lovgrundlaget for professions-
uddannelserne.
UCC bemærker, at lovforslagets beskrivelse af bestyrelsesformandens og be-
styrelsens opgaver overordnet set afspejler med den måde, som UCC i praksis
har tilrettelagt bestyrelsens arbejde.
I forhold til sammensætningen af bestyrelsen ønsker UCC at gøre opmærksom
på, at professionshøjskolernes udpegning til bestyrelsen i forvejen er detailre-
guleret via bekendtgørelse om standardvedtægt for professionshøjskoler for
videregående uddannelser. Ønskes der at foretage ændringer til udpegnings-
proceduren på professionshøjskoleområdet, vil baggrunden for den nuværen-
de regulering skulle tages med i betragtning.
I forhold til valget af bestyrelsesformand er det vigtigt for UCC, at processen
for valg af formand er smidig, og dermed at processen i indstillingsorganet og
udpegningsorganet samt den endelige ministergodkendelse ikke bremser val-
get af en ny formand unødigt.
Derudover er det vigtigt for UCC, at professionshøjskolerne kan arbejde strate-
gisk og langsigtet samt uafhængigt af politiske interesser. Med lovforslaget
foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren har den endelige udvæl-
gelseskompetence til bestyrelsesformandsposten. Det er vigtigt for UCC at
understrege, at ministerudvælgelsen bør følge objektive kriterier, samt at det
respekteres, at de selvejende institutioner skal kunne arbejde med langsigtede
mål på tværs af skiftende regeringer.
I forhold til de strategiske rammekontrakter finder UCC det relevant, at den
strategiske rammekontrakt tager afsæt i den enkelte institution strategiske
arbejde. UCC ønsker i denne forbindelse at understrege vigtigheden i, at fast-
sættelsen af mål i rammekontrakterne foregår i en dialog mellem institutio-
nerne og ministeriet.
50 af 54
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Postboks 2135
DK-1015 København K
Nærværende høringssvar er fremsendt pr. mail til hoeringssvar@ufm.dk.
Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
universitetsloven (bedre rammer for ledelse)
VIA takker for muligheden for at afgive svar i forbindelse med høring
over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre
rammer for ledelse). VIA har ingen specifikke indsigelser ift. høringsfor-
slaget på universitetsområdet, men ønsker dog at benytte anledningen til
at give følgende bemærkninger:
VIA har noteret sig de foreslåede ændringer, som lovforslaget lægger op
til på universitetsområdet vedrørende bestyrelsernes rolle, handlerum og
ansvar. VIA anerkender behovet for at præcisere bestyrelsernes over-
ordnede ansvar i institutionslovene samt styrke og regulere dialogen og
samspillet mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministe-
ren ikke kun i forhold til universiteterne, men også i relation til professi-
onshøjskolerne.
I forhold til den foreslåede revision af proceduren for bestyrelsesudpeg-
ningerne vil indførelsen af en lignende model på professionshøjskoleom-
rådet imidlertid fremstå som en unødig bureaukratisering og yderligere
kompleksitet i styringen af institutionerne set fra VIAs perspektiv. VIA
finder det således afgørende, at en eventuel revision af de eksisterende
procedurer for bestyrelsesudpegningerne på professionshøjskoleområ-
det vil resultere i en model, som fortsat er enkel og nem at håndtere.
Rent principielt finder VIA det i øvrigt vigtigt, at armslængde-princippet
forbliver uanfægtet i forhold til udpegningen af bestyrelsesformændene.
Hvad angår udpegning af bestyrelsesformanden kunne en acceptabel
model være, at professionshøjskolerne indstiller én kandidat til ministe-
rens godkendelse.
VIA har i øvrigt noteret sig, at lovforslaget lægger op til, at de nuværende
udviklingskontraker erstattes af nye strategiske rammekontrakter, som
indgås mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeriet.
VIA ser positivt på denne udvikling og ser gerne en lignende model ind-
ført på professionshøjskoleområdet tilpasset de institutionsspecifikke
vilkår.
VIA Rektorsekretariat
Skejbyvej 1
8240 Risskov
E: resc@via.dk
T: 87 55 10 04
www.via.dk
Dato: 17-03-2017
J.nr.: U0001-7-6-32-17
Ref.: RESC
51 af 54
2/2
Ud fra ovennævnte imødeser VIA således gerne en proces med henblik
på udarbejdelse af et lovforslag ift. professionshøjskolesektoren ud fra
en opmærksomhed på de forskelle, der er mellem universiteternes og
professionshøjskolernes styringsmæssige udfordringer.
Med venlig hilsen
Peter Sørensen
Formand for bestyrelsen
VIA University College
Jørgen Nørby
Næstformand for bestyrelsen
VIA University College
52 af 54
1
Marianne Madsen
Fra: Eva Dahl <ed@rigsrevisionen.dk>
Sendt: 21. marts 2017 15:53
Til: UFM-JIF - høringssvar
Emne: Rigsrevisionens svar vedrørende "Høring - bedre rammer" <48275>
AppServerName: esdh-ufm-koncern
DocumentID: 17/012233-02
DocumentIsArchived: -1
Vi har gennemgået Uddannelses- og Forskningsministeriets ”forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre
rammer for ledelse)” med særlig fokus på bestemmelser vedrørende regnskabs- og/eller revisionsforhold.
Vi kan konstatere, at forslaget ikke omhandler regnskabs- og/eller revisionsforhold. Rigsrevisionen har derfor ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Eva Dahl
Chefkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 83 50
ed@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
53 af 54
54 af 54