Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 191 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2016-17
L 191 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2016-17
L 191 Bilag 1
Offentligt
2
Lejernes LO, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk
Magisterforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danhostel og KLID.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Dansk Journalistforbund, Danske Medier, Domstolsstyrel-
sen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, PET, Politifor-
bundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samt-
lige byretter, Teleindustrien, Vestre Landsret og Østre Landsret.
I det følgende er gengivet hovedindholdet i høringssvarene, idet det be-
mærkes, at ikke alle høringsparternes bemærkninger og argumenter er
medtaget.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Domstolsstyrelsen, PET, Politiforbundet, Rigsadvokaten, samtlige
byretter, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Advokatrådet, Danske Medier, Rigspolitiet og Teleindustrien anfører,
at de kan tilslutte sig forslaget om at udskyde revisionen af de i lovforsla-
get nævnte grunde.
Advokatrådet finder, at revisionen af logningsreglerne omhandler så prin-
cipielle spørgsmål både af juridisk og politifaglig karakter, at det er afgø-
rende, at der inden et lovforslag fremsættes for Folketinget, nedsættes et
bredt sammensat lovforberedende udvalg bestående af sagkyndige og re-
præsentanter for de involverede aktører, som kan levere et gennemarbejdet
lovforslag, hvor der er taget hensyn til alle aspekter i sagen.
Danske Medier påpeger, at det er meget væsentligt, at de danske log-
ningsregler får en udformning, som både sikrer reglernes effektivitet i for-
hold til det tilsigtede formål og respekten af EU-retten, herunder i særde-
leshed EU’s charter om grundlæggende rettigheder (Chartret). Foreningen
anerkender i den forbindelse Justitsministeriets initiativ til afholdelse af
3
møder om forberedelse af et lovforslag om logning, som Danske Medier
har deltaget i.
Rigspolitiet fremhæver, at det er af afgørende betydning, at der er den for-
nødne tid til at sikre det bedste operationelle resultat for politiet og PET i
forbindelse med ændringerne af logningsreglerne, der udgør et centralt ef-
terforskningsredskab for myndighederne.
Teleindustrien oplyser, at Teleindustrien og teleselskaberne gerne vil fort-
sætte den konstruktive dialog med Justitsministeriet og Rigspolitiet om,
hvordan logningsreglerne kan udformes, uden at de samtidig pålægger te-
lebranchen store administrative og økonomiske byrder i forbindelse med
efterlevelse af reglerne. I den forbindelse påpeger Teleindustrien, at det er
vigtigt, at Danmark ikke går enegang i Europa med særlige logningsregler.
Dansk Journalistforbund anerkender, at det er et helt legitimt ønske fra
regeringens og Folketingets side at ville styrke efterforskningen og retsfor-
følgningen af strafbare forhold. Imidlertid er Dansk Journalistforbund ge-
nerelt kritisk over for logning, da forbundet ikke er overbevist om, at den
efterforskningsmæssige nytteværdi af logningen kan opveje de principielle
problemer ved opbevaring af de store datamængder. Endvidere anfører
Dansk Journalistforbund, at den logning, som foregår, under ingen om-
stændigheder bør kunne udgøre en risiko for mediernes mulighed for at
kunne beskytte deres kilder. Derfor opfordrer forbundet sammen med Dan-
ske Medier til, at kildebeskyttelsen som led i revisionen af logningsregler-
ne sikres, f.eks. ved indsætte en direkte henvisning til retsplejelovens §
172 om kildebeskyttelse i de relevante paragraffer om logning.
IT-Politisk Forening anbefaler, at Justitsministeriet i det fremadrettede
arbejde inddrager andre interessenter end blot telebranchen. Endvidere
henleder foreningen opmærksomheden på EU-Domstolens besvarelse af
præjudicielt spørgsmål nr. 2 i dommen i Tele2-sagen, hvor Domstolen bl.a.
udtaler, at den nationale lovgivning skal sikre, at de kompetente nationale
myndigheder kun har adgang til loggede oplysninger i sager om grov kri-
minalitet, samt at der skal ske underretning af de berørte personer. Efter
IT-Politisk Forenings opfattelse sikrer editionsreglerne i retsplejelovens §
804 ikke, for så vidt angår lokationsoplysninger samt abonnementsoplys-
ninger for en tildelt dynamisk IP-adresse, at politiet kun har adgang til log-
gede oplysninger i sager om grov kriminalitet, ligesom editionsreglerne
heller ikke sikrer, at der sker underretning af de berørte personer. Endelig
er foreningen bekendt med, at der sker udlevering af oplysninger om tildel-
4
te dynamiske IP-adresser (abonnementsoplysninger) i civile sager efter
editionsreglerne i retsplejelovens § 299 med henblik på at rette erstatnings-
krav for ophavsretlige krænkelser mod privatpersoner. Uden logningsreg-
lerne ville udbyderne formentlig ikke være i besiddelse af disse oplysnin-
ger. Det er IT-Politisk forenings opfattelse, at udlevering af de pågældende
oplysninger ikke er i overensstemmelse med den udtømte opregning af for-
mål i e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1.
PROSA mener, at selve logningen i det hele taget er problematisk, og det
er forbundets klare opfattelse, at loven bør revideres. Derfor findes det po-
sitivt, at revisionsbestemmelsen ikke bliver ophævet, men det er dog fort-
sat problematisk, at loven endnu ikke er blevet revideret. For at belyse ef-
fekten af logning anbefaler PROSA desuden, at der indsamles visse nær-
mere angivne oplysninger om nytteværdien af og risici forbundet med om-
fattende registrering af danskernes brug af teletjenester.
Justitsministeriet har noteret de anførte synspunkter, der vil blive inddra-
get i forbindelse med arbejdet med den kommende revision af logningsreg-
lerne.
2.2. Ophævelse af de gældende logningsregler
Dansk Journalistforbund anfører, at Tele2-sagen slår fast, at de eksiste-
rende logningsregler ikke er i overensstemmelse med EU-retten, og at det
derfor ikke er acceptabelt, at man udskyder revisionen af loven i mange
måneder, uden at tage nogle midlertidige konsekvenser af dommen.
Institut for Menneskerettigheder finder, at havde det ikke været for det
faktum, at det efter EU-Domstolens dom i Tele2-sagen allerede står klart,
at de nuværende danske logningsregler er i strid med EU-retten, ville det
muligvis være en god løsning at afvente EU-Kommissionens retnings-
linjer. Kommissionen har imidlertid ikke tilkendegivet, hvornår de nye ret-
ningslinjer vil foreligge, og i den tid, regeringen afventer disse, vil de dan-
ske regler være i strid med EU’s grundlæggende rettigheder. Instituttet fin-
der det på den baggrund bekymrende, at justitsministeren foreslår at opret-
holde en retstilstand, der er uforenelig med EU’s grundlæggende rettighe-
der i et endnu ukendt tidsrum.
IT-Politisk Forening anbefaler, at logningsbekendtgørelsen ophæves med
omgående virkning, idet foreningen ikke finder det acceptabelt i et demo-
kratisk samfund at videreføre ulovlig masseovervågning, indtil en mere
5
målrettet ordning, der respekterer grundlæggende rettigheder, kan etable-
res. Endvidere finder foreningen det problematisk, at anklagemyndigheden
i straffesager vil kunne fremlægge bevismateriale, som er tilvejebragt ved
overvågning af borgerne, der strider mod grundlæggende rettigheder. IT-
Politisk Forening påpeger desuden, at det fremgår af den i lovforslaget
nævnte Højesterets dom af 19. januar 2017 i en sag om opfølgning på en
præjudiciel dom fra EU-Domstolen om ret til erstatningsferie ved sygdom
bl.a., at det – efter at implementeringsudvalget havde afgivet sin rapport i
september 2009 – blev klart, at der var tale om en ”afgrænset og relativ en-
kel ændring af ferieloven”, burde denne ændring gennemføres inden for 3-
4 måneder. Efter foreningens opfattelse er de skridt, der skal tages for at
opfylde Tele2-dommen, en tilsvarende ”afgrænset og relativ enkel æn-
dring”, nemlig ophævelse af retsplejelovens § 786, stk. 4, og logningsbe-
kendtgørelsen.
PROSA anbefaler, at logningen straks afskaffes, da den er i strid med
Chartret. Man kan så herefter evaluere hele lovkomplekset omkring terro-
risme m.m. og evt. genoptage logning i en mindre indgribende form.
Retspolitisk Forening ser med stor betænkelighed på forslaget om at ud-
skyde revisionen af logningsreglerne. I den forbindelse anfører foreningen,
at den seneste ændring af logningsbekendtgørelsen fandt sted den 19. juni
2014 på grundlag af EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sa-
ger C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ltd. (Digital Rights-sagen).
Logningsbekendtgørelsen blev således ændret ca. 2 måneder efter dom-
men. Endvidere finder Retspolitisk Forening, at tendensen i EU-rettens ud-
vikling på databeskyttelsesområdet må have stået Justitsministeriet klart,
navnlig under henvisning til Generaladvokatens forslag til afgørelse af 19.
juli 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson
m.fl. (Tele2-sagen). Efter foreningens opfattelse kunne revisionsarbejdet
med logningsreglerne derfor i lyset af Digital Rights-sagen, Generaladvo-
katens forslag til afgørelse i Tele2-sagen af 19. juli 2016 og dommen i Te-
le2-sagen af 21. december 2016 være igangsat omkring årsskiftet eller tid-
ligere. Foreningen anfører desuden, at det efter foreningens opfattelse er
stærkt selektivt at sidestille Højesterets dom af 19. januar 2017 med log-
ningsrevisionen efter den præjudicielle dom i Tele2-sagen, idet en nærme-
re undersøgelse af andres EU-landes efterlevelse af EU-rettens indhold
som led i en revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, og efterfølgende æn-
dring af logningsbekendtgørelsen forekommer enkel og næppe behøver at
tage et år. Under alle omstændigheder finder Retspolitisk Forening, at der
6
ikke er nogen begrundelse for fortsat at lade logningsbekendtgørelsen for-
blive i kraft, hvorfor den snarest bør ophæves.
Som anført i lovforslagets pkt. 3 ophæves de gældende logningsregler i
logningsbekendtgørelsen ikke, før revisionen af logningsreglerne er gen-
nemført. Det skyldes, at logning udgør et centralt efterforskningsredskab
for politiet og PET i myndighedernes efterforskning og retsforfølgning af
strafbare forhold.
Som videre anført i lovforslagets pkt. 3 er der ikke nogen bestemt EU-ret-
lig frist for, hvor hurtigt medlemsstaterne skal tage højde for en dom fra
EU-domstolen. Efter EU-Domstolens praksis skal medlemsstaterne blot
hurtigst muligt iværksætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom.
Højesteret har den 19. januar 2017 afsagt dom i en sag vedrørende op-
følgning på en dom afsagt af EU-Domstolen i september 2009 i en præju-
diciel sag om ret til erstatningsferie i forbindelse med opstået sygdom un-
der ferie. Højesteret fastslår i dommen, at det var velbegrundet, at de dan-
ske myndigheder iværksatte og gennemførte et udredningsarbejde, der
blev afsluttet med en rapport i september 2010 og således tog et års tid.
Udredningsarbejdet havde til formål at tilvejebringe et fyldestgørende be-
slutningsgrundlag og omfattede bl.a. en undersøgelse af reglerne om ferie
og sygdom i andre medlemsstater efter dommen.
På lignende vis er formålet med Justitsministeriets udredningsarbejde ef-
ter Tele2-sagen at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for,
hvordan logningsregler fremadrettet kan indrettes i lyset af dommen i Te-
le2-sagen.
En udskydelse af ændringen af logningsreglerne til folketingsåret 2017-18
vurderes således at være nødvendig for at kunne tilpasse de danske log-
ningsregler mest hensigtsmæssigt i lyset af dommen i Tele2-sagen.
Der er bl.a. behov for en grundig dialog med en række andre berørte EU-
lande, der står i samme situation som Danmark, samt EU-Kommissionen
om, hvilke muligheder der er for at indrette nationale logningsregler i ly-
set af dommen i Tele2-sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at det mal-
tesiske formandskab i forlængelse af rådsmødet for retlige og indre anlig-
gender den 28. marts 2017 har nedsat en arbejdsgruppe om logning, hvis
overvejelser vil have betydning for revisionsarbejdet. EU-Kommissionen
har desuden tilkendegivet, at Kommissionen – i tæt samarbejde med med-
7
lemsstaterne – vil udarbejde retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne
kan fastsætte nationale logningsregler i overensstemmelse med dommen i
Tele2-sagen.
Det er desuden af afgørende betydning, at der er den fornødne tid til at
sikre det bedste operationelle resultat for politiet og PET i forbindelse med
ændringer af logningsreglerne, der udgør et centralt efterforskningsred-
skab for myndighederne. Endelig vil en udskydelse af revisionen af log-
ningsreglerne give mulighed for en grundig drøftelse med telebranchen om
de tekniske muligheder – og de forventede omkostninger – ved at tilpasse
logningsreglerne i lyset af Tele2-dommen.
Det bemærkes, at der – så vidt det er Justitsministeriet bekendt – ikke på
nuværende tidspunkt er nogen medlemsstater, der har ændret eller suspen-
deret deres nationale logningsregler som følge af dommen i Tele2-sagen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 3.
3. Lovforslaget
Lovforslaget svarer med enkelte justeringer, navnlig af lovteknisk karak-
ter, til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring.