Fremsat den 26. april 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 26. april 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, ændres »elever under erhvervsuddannelse for
voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser« til:
»elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt
25 år«, og to steder ændres »voksenløn« til: »voksenelev-
løn«.
2. I § 12 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »i overgangen fra grundfor-
løb til hovedforløb«.
3. I § 12 c, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Tilskud ydes på grundlag af et årligt måltal for antal re-
gistrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institu-
tion. Måltallet for den enkelte institution beregnes som en
procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesafta-
ler i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes til 100 pct.
af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler for institutio-
nen i seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når institutio-
nen har opfyldt det årlige måltal.«
4. I § 12 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Staten yder endvidere tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner
for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der
ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste
fem år. Stk. 1, 8.-10. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
5. I § 12 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»ordningen« til: »ordningerne i stk. 1 og 2«.
6. I § 12 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »ef-
ter stk. 1«.
7. I overskriften til kapitel 4 a indsættes efter »Skolepraktik-
ydelse«: »m.v.«.
8. I § 12 d indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den
del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt over-
stiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. re-
guleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.«
9. I § 15 e, stk. 1, og i 15 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 4,
stk. 1, nævnte uddannelser« til: »uddannelser oprettet i med-
før af lov om erhvervsuddannelser«.
10. I § 15 e, stk. 4, 1. pkt., ændres »Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag foretager« til: »Der foretages«, og i nr. 1 udgår
»af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannel-
sen«.
11. I § 15 e indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Undervisningsministeren kan godkende, at ud-
dannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med er-
hvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen.
Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for
bonus.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
12. I § 15 e, stk. 7, der bliver stk. 8, og i § 15 f, stk. 5, der
bliver stk. 6, ændres »afskæring«: til »afskæring, herunder
af efterregulering«.
13. I § 15 f indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan godkende, at ud-
dannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med er-
hvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen.
Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2016-17
Undervisningsmin., 16-1433
CU000130
Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for
bonus.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
14. Efter kapitel 5 c indsættes:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og
for merbeskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er i godkendt medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler
inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.
Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannel-
sesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever.
Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perio-
den fra den 1. januar til og med den 31. december i det ka-
lenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4. Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af,
hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonus-
året. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddan-
nelser for bonusåret, som undervisningsministeren godken-
der og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Føl-
gende betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifi-
ceret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsud-
dannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået
en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke
overstige 10 pct. i bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og
skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen
i bonusåret.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 h. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannel-
ser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f,
stk. 4.
Stk. 2. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejds-
giveren har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det
er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger
gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede an-
tal praktikårselever i de foregående tre år. For en arbejdsgi-
ver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregående
år, udregnes gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholds-
mæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren
har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.
Stk. 3. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikår-
selever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonus-
året i perioden fra den 1. januar til og med den 31. decem-
ber, der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf.
§ 21 a. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal
praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktikår-
selever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk, jf. stk. 4, vægtet med deres modelpara-
meter, jf. § 21 a, stk. 6.
Stk. 4. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én
persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle erhvervsud-
dannede medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede,
indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregnin-
gen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede års-
værk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af ar-
bejdsgivernes ATP-bidrag.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 i. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som i
det kommende kalenderår er fordelsuddannelser på bag-
grund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisati-
oner samt på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen
og udbuddet efter faglært arbejdskraft. Godkendte fordel-
suddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de op-
fylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i med-
før af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddannelsen efter hø-
ring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med
at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.
Stk. 2. Undervisningsministeren offentliggør årligt en re-
videret liste over godkendte fordelsuddannelser på Under-
visningsministeriets hjemmeside.«
15. I § 17 b, 2. pkt., indsættes efter »kapitel 5 c«: »og 5 d«.
16. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsafhængigt
arbejdsgiverbidrag«.
17. § 18, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af kapitel 2, bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af
kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgif-
ter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og
2
administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c, kapitel 5 d,
§§ 21 a - 21 g og § 26 b.«
18. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
19. I § 21, stk. 2, ændres »1½ pct. for hver påbegyndt må-
ned« til: »8 pct. plus referencerenten«.
20. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingel-
sen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapi-
tel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes i
overensstemmelse med stk. 3-10. Merbidrag opkræves førs-
te gang i 2019.
Stk. 2. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, la-
vere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal
arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev,
jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidra-
get opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i prak-
tikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med de-
res modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft et er-
hvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har ar-
bejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke
merbidrag.
Stk. 3. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på
grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddan-
nelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med
merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020
27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.
Stk. 4. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på
baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og
antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende
arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af
erhvervsuddannede årsværk samt praktikårselever med en
modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for et kalen-
derår opgøres i det efterfølgende år.
Stk. 5. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:
1) En vægtet ratio bestående af summen af:
a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forhol-
det mellem antallet af praktikårselever for alle virk-
somheder inden for en given hovedbranche, jf. stk.
9, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet
set inden for branchen. I beregningen vægtes de
forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og
praktikårselever med deres respektive modelpara-
meter, jf. stk. 6.
b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked
(75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det
samlede antal praktikårselever og det samlede antal
erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes
de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
og praktikårselever med deres respektive modelpa-
rameter, jf. stk. 6.
2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sek-
torspecifik faktor svarende til de forventede udbetalin-
ger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør af §
21 c. De forventede udbetalinger fordeles mellem hen-
holdsvis den private, den kommunale, den regionale og
den statslige sektor, jf. stk. 10, som summen af de bud-
getterede udgifter efter 1. pkt. i kalenderåret multiplice-
ret med hver sektors andel af erhvervsuddannede års-
værk i året før kalenderåret i forhold til det samlede an-
tal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret.
Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svaren-
de til de forventede sektorspecifikke udbetalinger efter
2. pkt. For den kommunale sektor reduceres faktoren
svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikår-
selever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes
pr. 15. marts anvendes det foregående års faktor.
Stk. 6. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Model-
parametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf.
dog 5. pkt. og stk. 8. Undervisningsministeren offentliggør
en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuvæ-
rende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af
ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts,
anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprette-
de uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag
1, anvendes en modelparameter på 1,0.
Stk. 7. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uop-
lyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet
som erhvervsuddannet eller ikke-erhvervsuddannet efter:
1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register
vedrørende uddannelsesniveau.
2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af
arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medar-
bejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder
mere end 50 pct. af de registrerede medarbejdere hos
den enkelte arbejdsgiver er erhvervsuddannede, opgø-
res som erhvervsuddannede.
3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesforde-
lingen for den hovedbranche, som medarbejderens ar-
bejdsgiver er registreret i, jf. stk. 9, således at medar-
bejderen vægtes som en sammensætning af uddannel-
sesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i ho-
vedbranchen.
Stk. 8. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7,
nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på
1,0.
Stk. 9. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk
Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Under-
gruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Byg-
ningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med ud-
gangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det re-
sterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen
Bygge og Anlæg.
Stk. 10. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Dan-
marks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske
register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som
tilhørende en af de fire sektorer:
3
1) Privat sektor.
2) Kommunal sektor.
3) Regional sektor.
4) Statslig sektor.
§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21
a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1,
såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i
mindst tre måneder og en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Ingen skole har henvist en elev, der har bestået det rele-
vante grundforløb eller arbejdsgiveren har efter be-
handling af ansøgningerne underrettet den enkelte elevs
skole om, at eleven ikke har gennemført det relevante
grundforløb.
2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads.
3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsport-
al.
Stk. 2. For uddannelser med praktikpladskrav kan fritagel-
se for merbidrag ske, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt
en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del
af grundforløbet og hovedforløbet, via opslag på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst tre
måneder, uden at der har været ansøgere til stillingen.
Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svaren-
de til den periode, hvor opslaget har været synligt på Under-
visningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan
højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr.
opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et be-
stemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser,
kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal
elever.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-
ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
§ 21 c. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt til-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog
stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddan-
net årsværk.
Stk. 2. Fra 2019 opgør bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundlaget
opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres
af bidrag efter § 18, stk. 1, og som kan henføres til indbeta-
linger for erhvervsuddannede årsværk i det foregående år.
Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk i det forudgående år for at finde tilskud-
det pr. erhvervsuddannet årsværk.
Stk. 3. Der udbetales ikke tilskud efter stk. 1 og 2, såfremt
antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede årsværk er
identisk med det antal lønmodtagere, der i henhold til § 20,
stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter §
18. Er antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede års-
værk identisk med det samlede antal lønmodtagere, der be-
taler bidrag efter § 18, reduceres tilskuddet efter stk. 1 med
tilskudsbeløbet for ét erhvervsuddannet årsværk.
§ 21 d. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a
med fradrag for fritagelse efter § 21 b udgifterne til bonus
efter kapitel 5 d og tilskud efter af § 21 c, udbetales over-
skuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk.
3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 samt regler fastsat i
medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bi-
dragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i
sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har
haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. prakti-
kårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal
praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Ele-
ver inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.
§ 21 e. Overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og
tilskud efter § 21 c indtægterne fra merbidrag efter § 21 a
med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskud-
det i overensstemmelse med stk. 2-4 samt regler fastsat i
medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bi-
dragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret
i sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h,
stk. 4, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskud-
det vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk be-
regnes ved at dividere underskuddet med antal erhvervsud-
dannede årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor.
Stk. 4. Ved opgørelsen af underskud anvendes det antal
erhvervsuddannede årsværk, der i henhold til § 21 c, stk. 1
og 2, modtager tilskud efter § 21 c.
§ 21 f. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation
til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen
efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsord-
ningen efter § 21 c samt over- og underskudsdelingsordnin-
gerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet op-
gørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1,
2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.
Stk. 2. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at
betale renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten
fra forfaldsdatoen.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbe-
taling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang prakti-
ske og administrative betingelser i relation til uddannelser,
som godkendes efter stk. 4, samt om administration af de
omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes
4
regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit ef-
ter 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse
af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efter-
regulering samt om tilbagebetaling, modregning og afskæ-
ring.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter anmodning fra
de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannel-
sesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsud-
dannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannel-
sen, kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk.
1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt føl-
ger af denne lov.
Stk. 5 Undervisningsministeren fastsætter regler om betin-
gelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4.
§ 21 g. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter
§§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21
c og 21 d som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.«
21. I § 26 a indsættes før stk. 1 og 2 som nye stykker:
»Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administra-
tionen af sine sagsområder forlange at få nødvendige perso-
noplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannel-
sesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkø-
ring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra
eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt
sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser
og opkrævning af bidrag efter loven.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug
for administrationen af sine sagsområder foretage register-
samkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herun-
der af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.
22. I § 26 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»Stk. 1« til: »Stk. 3«.
23. Efter § 26 a indsættes:
Ȥ 26 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et re-
gister vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug
for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk.
4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e, indsamle data om uddan-
nelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.«
24. Som bilag 1 og 2 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
271 af 24. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, ændres »studiekompetence-
givende eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.
2. § 9 affattes således:
»§ 9. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervis-
ning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Be-
slutning om dimensionering af en uddannelse sker under
hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskel-
lige fagområder baseret på følgende parametre:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået
en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre
måneder efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.
3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter fag-
lært arbejdskraft.
Stk. 2. Beslutning om dimensionering træffes for et år ad
gangen. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om
de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra,
om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og
beslutning om dimensionering samt om fastlæggelse af kvo-
testørrelse og -fordeling på institutionerne.«
3. I § 19 b, 2. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1, dog højst med tre
måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i
samme virksomhed« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med
tre uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme
virksomhed og med højst seks uger af elevens samlede prak-
tikuddannelse«.
4. I § 19 b, 3. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1« til: »§ 66 f, stk. 1
og 3«.
5. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »og § 52, stk. 1« til: », § 52,
stk. 1, og § 66 j, stk. 3«.
6. I § 48, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »dog«: », men højst
to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. dog
4. pkt.,«.
7. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte uddannel-
ser,«: »om at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere
angivne betingelser undtagelsesvist kan godkende yderligere
én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksom-
hed,«.
8. I § 50, stk. 1, indsættes før 1. pkt.:
»Skolen fastsætter ordensregler for elever i skolens er-
hvervsuddannelser.«
9. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ordensreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af
foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordensreg-
lerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,
at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elev-
adfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft
en direkte indflydelse på god orden på institutionen, regler
om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbagehol-
delsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan oprethol-
des ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, samt
regler om elevers frivillige medvirken i skolers test for rus-
midler.«
5
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. Overskriften til kapitel 7 a affattes således:
»Kapitel 7 a
Praktikpladssøgning, registrering som praktikpladssøgende,
skolepraktik m.v«.
11. I § 66 a, stk. 5, ændres »3 måneder« til: »fra 1 til 3 må-
neder«, og »§ 15 e, stk. 6« ændres til: »§ 15 e, stk. 6, hen-
holdsvis § 15 i«.
12. I § 66 c, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:
»Regler om elevers aktivitet som praktikpladssøgende
fastsat efter 2. pkt. kan omfatte elever, som er i de sidste 8
uger af grundforløbets 2. del, herunder om konsekvenser,
hvis reglerne ikke overholdes. Regler om elevers registre-
ring som praktikpladssøgende fastsat efter 3. pkt. kan omfat-
te elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del,
samt elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende
uden for skolepraktik.«
13. I § 66 f indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for
elever uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde
sted i virksomheder, som er godkendt til praktikuddannelse
af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af
højst tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og
højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse under
skolepraktik. 1. pkt. berører ikke skolepraktikelevers mulig-
hed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i uden-
landske virksomheder under Erasmus+ programmet og lig-
nende udvekslingsprogrammer.
Stk. 4 Aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. stk. 1, kan
kun indgås og gennemføres én gang mellem samme elev og
samme virksomhed.«
14. I § 66 g, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Skolepraktik kan tilrettelægges med produktion af varer
og levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lo-
kale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke ud-
gør urimelig konkurrence over for private udbydere af til-
svarende varer og ydelser.«
15. I § 66 i, stk. 2, ændres »deltager i skolepraktik i henhold
til § 66 d, stk. 1 og 2« til: »er registreret som praktikpladssø-
gende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1«,
og »uddannelsestid, og skal forlade skolepraktikken, når
praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage
pladsen« ændres til: »uddannelsestid. Elever, som afslår at
modtage praktikpladsen slettes af praktikpladsregisteret.
Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken, når prak-
tikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage plad-
sen. Undervisningsministeren fastsætter i regler udstedt i
medfør af § 66, c, stk. 1, regler i relation til elever, som er i
de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del«.
16. § 66 j, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Klager efter stk. 1 sendes til skolen.«
17. I § 66 j indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte regler om skolers og praktikcentres behandling og
afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik
og andre sager om elevers retsstilling samt om behandling af
elevers klager over sådanne afgørelser.«
§ 3
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20.
juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016 og § 1 i lov nr. 192 af 27. februar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »herunder i form af
partnerskaber, med«: »virksomheder, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse,«.
2. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller
samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer
m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslut-
te, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæ-
sen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver
i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende
undervisning.«
3. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 13 b, stk. 4, nr. 3, ændres
»ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-uddannelsesparate«.
4. § 7 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»I 9. klasse deltager elever i brobygning i det omfang, lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter dette.«
5. I § 9, stk. 3, ændres »8. og 9. klasse« til: »6.-9. klasse«.
§ 4
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
270 af 23. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat« til:
»ikke-uddannelsesparat«.
2. I § 2 g, stk. 3, ændres »ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-
uddannelsesparate«.
3. § 10 c, stk. 1, affattes således:
»Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles
heltidsundervisning, som er vurderet ikke-uddannelsespara-
te, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan
tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere
tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af
elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning vurderer, at det vil gavne elevernes mulighed for
fortsat uddannelse.«
6
4. § 10 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ung-
domsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i
forløb af mindst to dages varighed, som kan afvikles samlet
eller enkeltvis.«
§ 5
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 5, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Er der er lidt et tab af indtægt, jf. stk. 1, kan godtgørel-
sen pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når medarbejderen
har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.«
§ 6
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1563 af 13. december 2016, § 18 i lov nr. 1746
af 27. december 2016 og lov nr. 1750 af 27. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 51 b indsættes før overskriften før § 52:
Ȥ 51 c. Undervisningsministeren kan for efterskoler som
forsøg i en periode på op til 3 skoleår godkende, at en efter-
skole ved indgåelse af en overenskomst med en institution
for erhvervsrettet uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb,
der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannel-
sernes grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddan-
nelse forestår undervisningen af grundforløbet.
Stk. 2. Uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., kræver påbegyndelse af
et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at eleven opfylder ad-
gangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om er-
hvervsuddannelser.
Stk. 3. For elever under 18 år omfattet af ordningen yder
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, et sær-
ligt bidrag til staten. Bidraget udgør halvdelen af det på fi-
nansloven fastsatte kommunale bidrag.
Stk. 4. Uanset § 30, stk. 2, nr. 2 og 3, kan en elev, der del-
tager i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb efter
stk. 1, efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte efter §
30 under forløbet.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 15 i og § 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14 hen-
holdsvis nr. 20, samt lovens § 3, nr. 4, og § 4 træder i kraft
den 1. august 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 2-8, nr. 14-16, nr. 18-22 og nr. 24, § 2, nr.
3-17, og § 3, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 5.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse
nr. 95 af 30. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 2,
der bliver stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5.
Stk. 6. Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik,
som dækkes efter § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,
omfatter udgifter, der afholdes den 1. januar 2018 eller sene-
re.
Stk. 7. Ved beregning af bonus pr. praktikårselev på for-
delsuddannelser efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14,
indgår uddannelsesaftaler påbegyndt i 2017 for kalenderda-
ge i bonusåret.
Stk. 8. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2015. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage efterregule-
ring af afgørelser om lønrefusion, der er truffet efter dette
tidspunkt, og kan i nødvendigt omfang fastsætte regler her-
om.
Stk. 9. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20, har
virkning fra den 1. januar 2018.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
7
Bilag 1
»Bilag 1
Modelparameter i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse Relativ mangel (modelparameter)1
Anlægsgartner 1,04
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 1,11
Autolakerer 0,93
Automatik- og procesuddannelsen 1,11
Bager og konditor 0,98
Beklædningshåndværker 0,64
Beslagsmed 0,98
Boligmontering 0,64
Buschauffør i kollektiv trafik 0,91
Byggemontagetekniker 1,12
Bygningsmaler 0,87
Bådmekaniker 1,15
Cnc-tekniker 1,13
Cykel-og motorcykelmekaniker 1,15
Data- og kommunikationsuddannelsen 1,30
Den pædagogiske assistentuddannelse 0,98
Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,99
Detailslagter 0,93
Digital media uddannelsen 0,93
Dyrepasser 0,96
Ejendomsservicetekniker 0,92
Elektriker 1,22
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1,27
Elektronikoperatør 1,35
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,15
Erhvervsfiskere 0,99
Ernæringsassistent 1,03
Eventkoordinator 0,88
Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,99
Finansuddannelsen 1,02
Finmekaniker 1,16
Fitnessinstruktør 0,88
Flymekaniker 1,15
Forsyningsoperatør 1,35
Fotograf 1,38
Frisør 0,88
Frontline PC-supporter 1,35
Frontline radio-tv supporter 1,35
Gartner 1,04
8
Gastronom 1,01
Glarmester 0,95
Grafisk tekniker 0,99
Greenkeeper 1,04
Guld- og sølvsmed 1,16
Handelsuddannelse med specialer 1,16
Havne- og terminaluddannelsen 0,97
Hospitalsteknisk assistent 0,98
Industrioperatør 1,07
Industrislagter 0,93
Industriteknikeruddannelsen 1,13
Karrosseriuddannelsen 1,12
Kontoruddannelse med specialer 1,07
Kosmetiker 0,88
Køletekniker 1,08
Laboratorietandtekniker 1,15
Lager- og terminaluddannelsen 0,97
Landbrugsuddannelsen 1,10
Lufthavnsuddannelsen 0,83
Maritime håndværksfag 1,11
Maskinsnedker 1,13
Mediegrafiker 1,10
Mejerist 0,97
Metalsmed 0,98
Modelsnedker 1,13
Murer 0,98
Ortopædist 1,15
Overfladebehandler 1,15
Personvognsmekaniker 1,15
Plastmager 1,01
Procesoperatør 1,07
Produktør 1,07
Receptionist 1,05
Redder 1,14
Serviceassistent 0,43
Sikkerhedsvagt 1,13
Skibsmekaniker 1,15
Skibsmontør 1,04
Skiltetekniker 0,99
Skorstensfejer 1,14
Skov- og naturtekniker 0,97
Smed 0,98
Snedker 1,13
Social- og sundhedsuddannelsen 0,98
9
Stenhugger 1,14
Stukkatør 1,14
Støberitekniker 1,15
Tagdækker 1,10
Tandklinikassistent 0,98
Tarmrenser 0,93
Teater-, udstillings- og eventtekniker 0,99
Teknisk designer 1,15
Teknisk isolatør 1,15
Tjener 0,94
Togklargøringsuddannelsen 0,83
Træfagenes byggeuddannelse 1,12
Urmager 1,16
Vejgodstransportuddannelsen 0,83
Veterinærsygeplejerske 1,04
Vindmølleoperatør 1,15
VVS-energi 1,08
Værktøjsuddannelsen 1,22
Webintegrator 0,93
1 Modelparametrene er midlertidige og vil blive genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i Folketingssamlingen
2017/18«
10
Bilag 2
»Bilag 2
Opdeling af sektorkoder på 4 sektorer
Nr. Virksomhedsregistrering (Danmarks Statistik) Sektorkoder (Danmarks Statistik) Endelig sektor placering
11 Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
12 Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Kommune
13 Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Region
14 Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
15 Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Kommune
16 Regionsejede ikke-finansielle selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Region
18 Private ikke-finansielle selskaber ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
21 Centralbanken ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
27 Offentlige penge- og realkreditinstitutter ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
28 Private penge- og realkreditinstitutter ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
31 Offentlige pengemarkedsforeninger ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
32 Private pengemarkedsforeninger ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
37 Offentlige investeringsforeninger ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
38 Private investeringsforeninger ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
41
Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsik-
ringsselskaber og pensionskasser
᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
42
Andre private finansielle formidlere, undtagen forsik-
ringsselskaber og pensionskasser
᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
47 Offentlige finansielle hjælpeenheder ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
48 Private finansielle hjælpeenheder ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
51 Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
52 Private koncerntilknyttede finansielle enheder ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
57 Offentlige forsikringsselskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
58 Private forsikringsselskaber ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
61 Offentlige pensionskasser ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
62 Private pensionskasser ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
71 Statslig forvaltning og service – integrerede enheder ᾽01 Staten᾽ Stat
72 Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder ᾽01 Staten᾽ Stat
74 Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder ᾽02 Regioner᾽ Region
75
Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede en-
heder
᾽02 Regioner᾽ Region
76 Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder ᾽03 Kommuner᾽ Kommune
77
Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enhe-
der
᾽03 Kommuner᾽ Kommune
79 Sociale kasser og fonde ᾽04 Sociale kasser og fonde᾽ Stat
81 Personligt ejede virksomheder ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
89 Non-profit institutioner rettet mod husholdninger ᾽07 Private non-profit organisationer᾽ Privat
91
Internationale organisationer (internationale organisatio-
ner, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i DK)
᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
99 Ikke oplyst ᾽08 Uoplyst᾽ Privat
«
11
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1. Praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.1.2.1. Merbidrag og fritagelse
2.1.1.2.2. Tilskud
2.1.1.2.3. Bonus
2.1.1.2.4. Fordelsbonus
2.1.1.2.5. Praktikbonus
2.1.1.2.6. Over- og underskudsdeling
2.1.1.2.7. Fordelsuddannelser
2.1.1.2.8. Øvrige elementer i relation til et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag
2.1.2. Arbejdsgivernes overtagelse af udgifter til skolepraktik
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Statsligt tilskud til institutioner for formidling af uddannelsesaftaler
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Udvidelse af kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Lønrefusion til voksne elever
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændring af lov om erhvervsuddannelser
2.2.1. Dimensionering af erhvervsuddannelser
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Krav til erhvervsuddannelseselevers egnethed m.v. – EMMA-kriterierne
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.1.1. EMMA-kriterierne
2.2.2.1.2. Restuddannelsesaftaler
2.2.2.1.3. Skoleaftalen
2.2.2.1.4. Skolernes foranstaltninger, hvis EMMA-kriterierne ikke opfyldes samt klagemuligheder
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Praktikcentres salg af varer og levering af tjenesteydelser
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler og korte uddannelsesaftaler
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.1.1. Virksomhedsforlagt undervisning
2.2.4.1.2. Delaftaler
2.2.4.1.3. Korte uddannelsesaftaler
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5. Udvidede muligheder for disciplinære reaktioner over for elever
12
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ændring af lov om folkeskolen
2.3.1. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Fremrykning af praktik til 6. og 7. klasse
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets par-
ter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark,
FTF, AC, KL og Danske Regioner) indgik den 19. august
2016 ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret ar-
bejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” (trepartsafta-
len).
Det fremgår af trepartsaftalen, at regeringen og arbejdsmar-
kedets parter er enige om en række initiativer, der skal un-
derstøtte, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejds-
kraft på alle uddannelsesniveauer. Det forudsætter, at virk-
somhederne opretter flere praktikpladser, at flere unge væl-
ger og gennemfører en erhvervsuddannelse, samt at der er
gode muligheder for løbende opkvalificering, så lønmodta-
gerne har gode muligheder for at få og fastholde beskæfti-
gelse samt – hvis ønsket – at gennemføre brancheskift.
Af trepartsaftalen fremgår også, at adgang til faglært ar-
bejdskraft er vigtig i forhold til at sikre, at virksomhederne
kan få den arbejdskraft, de efterspørger – både på kort og på
lang sigt. Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker
derfor, at erhvervsuddannelserne igen bliver førstevalget for
langt flere unge efter grundskolen. Flere unge skal have lyst
til at vælge og gennemføre en relevant erhvervsuddannelse
med de attraktive job-, karriere- og videreuddannelsesmulig-
heder, der er forbundet hermed. Derfor er det også vigtigt, at
de unge får en større sikkerhed for at få en praktikplads og
dermed får en kvalificeret start på de mange karrieremulig-
heder, som en faglært uddannelse giver mulighed for. Her
udgør skolepraktikken i dag et vigtigt supplement, der
blandt andet understøtter uddannelsen af faglærte i perioder
med forbigående udfordringer for virksomhedernes uddan-
nelseskapacitet på større eller mindre dele af uddannelses-
området.
Trepartsaftalen ønsker at bidrage til, at der er tilstrækkelig
og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og at eleverne
på erhvervsuddannelser har en høj grad af sikkerhed for, at
de kan gennemføre praktiktiden i en virksomhed. Det er ef-
ter trepartsaftalen en fælles overordnet målsætning, at der
årligt skabes flere praktikpladser stigende mod mindst
8.000-10.000 flere praktikpladser end i dag. Samtidig skal
andelen af elevernes tid i virksomhedspraktik øges til 95 pct.
i gennemsnit for uddannelser med skolepraktik set hen over
hele uddannelsesforløbet. Denne andel udgjorde 87 pct. for
færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne i 2015.
Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervs-
uddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige
bonusordninger for 2017 m.v.) blev første del af de praktik-
pladsrelevante elementer i trepartsaftalen udmøntet. Med lo-
ven blev der indført to statslige bonusordninger for 2017 for
praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbe-
skæftigelse i praktikpladser. Samtidig blev arbejdsgiverbi-
draget justeret med det formål at finansiere en forhøjelse af
lønrefusionen i 2017 for alle elever under erhvervsuddannel-
se.
1.1 Lovforslagets hovedpunkter
Det foreslås i overensstemmelse med trepartsaftalen at ind-
føre et praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Ud-
13
dannelsesbidrag, hvorefter de virksomheder, der bidrager til
at uddanne faglært arbejdskraft, belønnes, og hvor de virk-
somheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddan-
ne faglært arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar
for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
En sådan ordning vil indebære følgende ændringer af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag:
Det foreslås, at arbejdsgivere, hvis uddannelsesratio er lave-
re end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal betale et
merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren
mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Dette fore-
slås i forhold til arbejdsgivere, som forgæves har forsøgt at
ansætte elever, afbødet ved, at disse arbejdsgivere kan opnå
en fritagelse svarende til merbidraget.
Det foreslås som en del af ordningen med det praktikplads-
afhængige bidrag, at der indføres to arbejdsgiverfinansiere-
de bonusordninger til arbejdsgivere, der tager elever under
erhvervsuddannelse. Den ene bonusordning foreslås rettet
mod arbejdsgivere, der tager elever inden for de såkaldte
fordelsuddannelser. Den anden bonusordning foreslås rettet
mod arbejdsgivere, der opfylder måluddannelsesratioen
samt forbedrer antallet af elever med uddannelsesaftale i
virksomheden i forhold til de tre foregående år
Det foreslås, at et evt. over- eller underskud i ordningen med
det praktikpladsafhængige bidrag fordeles henholdsvis op-
kræves mellem og hos arbejdsgiverne efter sektor.
Det foreslås, at modellen for statsligt tilskud til formidling
af uddannelsesaftaler justeres, så de omfattede institutioner
for at få det høje praktikpladstaxametertilskud vil skulle op-
nå en forbedring i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i
forhold til det foregående år. I sammenhæng hermed fore-
slås det, at der indføres et statsligt tilskud til samme institu-
tioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgive-
re, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de
seneste fem år.
Endelig foreslås det, at arbejdsgiverne gennem bidrag til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fremover vil skulle dække
den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt
overstiger udgiftsniveauet i 2016.
Det foreslås endelig at udvide kontrolmulighederne for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Udover det, der følger af trepartsaftalen, foreslås det at ju-
stere bestemmelserne om lønrefusion til voksne i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I forhold til lov om erhvervsuddannelser indeholder forsla-
get i overensstemmelse med trepartsaftalen følgende ele-
menter:
Det foreslås at etablere en model for dimensionering af er-
hvervsuddannelser fra 2018 og frem samt at foretage en
styrkelse af skolernes og elevernes forpligtelser til at sikre,
at eleverne lever op til de såkaldte EMMA-kriterier, dvs. at
en elev skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og
Aktivt praktikpladssøgende.
Det foreslås endvidere, at der tilvejebringes hjemmel til, at
praktikcentrene kan producere varer og levere tjenesteydel-
ser til et marked samt at gennemføre begrænsninger i anven-
delsen af virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler
og korte uddannelsesaftaler.
Udover det, der følger af trepartsaftalen, foreslås det at udvi-
de den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om er-
hvervsskolers ordensregler med sigte på, at der tillige kan
iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er ud-
vist uden for skolen samt fastsættelse af regler om tilbage-
holdelse af private genstande og regler om elevers frivillige
medvirken i skolers test for rusmidler.
Der foreslås desuden en ændring af folkeskoleloven, således
at folkeskolernes forpligtelse til at samarbejde med lokal-
samfundets kulturtilbud m.v. udvides til også at omfatte
samarbejde med virksomheder og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse. Det foreslås desuden, at den gældende
mulighed for at tilbyde eleverne praktik i kortere perioder i
virksomheder og institutioner udvides til fremover at gælde
for elever i 6. til 9. klasse.
Der foreslås dernæst en ændring af vejledningsloven vedrø-
rende brobygning i 9. klasse, således at brobygning, udover
at tilbydes ikke-uddannelsesparate elever, fremover tillige
kan tilbydes uddannelsesparate elever, som har behov for af-
klaring af uddannelsesvalg.
Desuden foreslås det, at det ikke længere skal være et krav
for ikke-uddannelsesparate elever at deltage i brobygning.
Det foreslås herefter at ændre lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse med henblik på, at der kan ydes godtgørelse
pr. dag for mere end 7,4 timer, når en medarbejder har delta-
get i et kursus (erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) i
mere end 7,4 timer pr. dag. Med den foreslåede ændring sik-
res den planlægningsmæssige fleksibilitet for virksomheder-
nes brug af arbejdsmarkedsuddannelser.
Endelig foreslås en ændring af lov om efterskoler og frie
fagskoler med sigte på, at undervisningsministeren kan god-
kende forsøg med eud-forløb og 10. klasse på efterskoler.
Dette forslag har baggrund i en aftale i eud-aftalekredsen
mellem de politiske partier bag ”Aftale om Bedre og mere
attraktive erhvervsuddannelser”.
1.2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget udgør anden del af udmøntningen af de prak-
tikpladsrelevante elementer i trepartsaftalen. Der henvises i
denne henseende til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
14
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1. Praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag
2.1.1.1 Gældende ret
I henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag betaler arbejdsgiverne et bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af lovens kapitel 2 om lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om
statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører
valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende,
i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, samt
udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgive-
res afholdte udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, ka-
pitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfrem-
mende ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel
5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under
25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under er-
hvervsgrunduddannelse m.v. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr.
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter
udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven
for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent, og
beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i 2017 et bidrag
(VEU-bidrag) på 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2017-pris- og –lønniveau.
Herefter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget
i 2017-pris- og –lønniveau. Bidraget reguleres på finanslo-
ven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i
lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til
Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af
godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest
den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på
grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Til-
lægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgåen-
de 3-måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der i det kvar-
talsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver arbejdsgiver
fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for
een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler
det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, ve-
drører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det
årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er mod-
taget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmod-
tagere. Der betales dog ikke bidrag, hvis arbejdsgiveren ud
over elever, som nævnt i § 20, stk. 4, har ansatte, hvis sam-
lede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsan-
sat, jf. stk. 3.
Det følger af § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at der ikke betales bidrag for nærmere angivne
kategorier af uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale
med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesfor-
hold. Der er tale om 1) elever i erhvervsuddannelser og er-
hvervsgrunduddannelser, 2) uddannelsessøgende i uddan-
nelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret
ved eller i henhold til lov, 3) uddannelsessøgende i indtil 3
år i praktikuddannelse, der a) er aftalt eller godkendt af ved-
kommende overenskomstparter eller vedkommende bran-
cheorganisation eller b) er fastsat af en offentlig myndighed
som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som
betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående ud-
dannelse, samt 4) elever, der gennemgår uddannelsen til træ-
ningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Undervis-
ningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke
uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse, jf. stk. 5.
Det følger af § 21, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at bidrag efter § 18 indbetales til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt. Indbetaling af
bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt.
Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bi-
dragene med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra for-
faldsdagen.
Efter § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling
med undervisningsministeren og efter indstilling fra besty-
relserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejds-
markedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling
af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18,
stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det
kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension kan give henstand med betalingen og eftergive
bidrag og renter. Undervisningsministeren kan i henhold til
stk. 4, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, fastsætte særlige regler om beregningen
af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesop-
krævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om be-
regning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren
med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjem-
mel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21,
stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
15
sesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, herunder med de elementer, der
er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.1.2.
Efter gældende ret er der således ikke etableret en ordning
med et praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der ikke
hjemmel for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at ind-
samle data på individniveau om uddannelsesniveau fra Dan-
marks Statistik til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede
årsværk i relation til en ordning med et praktikpladsafhæn-
gigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter trepartsaftalens punkt 38-42 ønskes der indført styrke-
de økonomiske incitamenter til at oprette praktikpladser. In-
den for rammerne af skatte- og byrdestoppet, som det var
beskrevet i den tidligere V-regering regeringsgrundlag,
”Sammen for fremtiden”, etableres et praktikpladsafhængigt
AUB-bidrag. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag skal
entydigt belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddan-
ne erhvervsuddannet arbejdskraft samt pålægge de arbejds-
givere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den sam-
lede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag skaber en omfordeling
internt mellem arbejdsgivere til fordel for de arbejdsgivere,
der opretter et tilstrækkeligt antal uddannelsesaftaler i for-
hold til deres ansvar for indfrielsen af trepartsaftalens over-
ordnede målsætning om mindst 8.000-10.000 flere praktik-
pladser om året.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset
kredsløb inden for rammerne af den generelle AUB-ordning.
Kredsløbet består af indtægter i form af merbidrag fra ar-
bejdsgivere samt udgifter i form af et tilskud pr. erhvervsud-
dannet årsværk, en fordelsbonus (bonus for praktikpladser
inden for fordelsuddannelserne), en praktikbonus (bonus for
merbeskæftigelse i praktikpladser). Et evt. over- eller under-
skud i kredsløbet fordeles eller opkræves efterfølgende hos
arbejdsgiverne, så der hvert år er balance mellem indtægter
og udgifter. Der etableres efter forslaget et separat kredsløb
for hver af de fire sektorer – den private sektor, den kommu-
nale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor.
2.1.1.2.1. Merbidrag og fritagelse
Det fremgår af trepartsaftalen, at arbejdsgiverne skal betale
et merbidrag for hver elev i praktik, som arbejdsgiveren
mangler i forhold til sin måluddannelsesratio. Formålet er at
give virksomhederne økonomisk incitament til at indgå ud-
dannelsesaftaler, så den overordnede målsætning om mindst
8.000-10.000 flere praktikpladser om året fra trepartsaftalen
indfris.
Centralt i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bi-
drag står etableringen af en målsætning for, hvor mange er-
hvervsuddannelseselever, hver arbejdsgiver skal ansætte.
Dette formuleres på baggrund af en ratio forstået som for-
holdet mellem antallet af erhvervsuddannede medarbejdere
og antallet af elever, begge udtryk i fuldtidsbegreber, hos
den enkelte arbejdsgiver. Denne ratio betegnes uddannelses-
ratioen.
For hver arbejdsgiver fastsættes desuden en måluddannel-
sesratio, der er et udtryk for det forhold mellem erhvervsud-
dannede medarbejdere og elever, som arbejdsgiverne skal
præstere for at sikre opfyldelse af målet om 8.000-10.000
flere praktikpladser. Hvis en arbejdsgivers uddannelsesratio
er lavere end måluddannelsesratioen, har arbejdsgiveren ik-
ke opfyldt målsætningen, og arbejdsgiveren skal med forsla-
get indbetale et merbidrag til den nye ordning. Hvis en ar-
bejdsgivers uddannelsesratio opfylder måluddannelsesratio-
en, skal arbejdsgiveren ikke betale merbidrag, og arbejdsgi-
veren vil samtidig opfylde et af kriterierne for at modtage
praktikbonus, jf. nedenfor.
Ved fastsættelsen af måluddannelsesratioen og opgørelsen
af arbejdsgivernes realiserede uddannelsesratio vægtes hver
erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Mo-
delparameteren udtrykker en forventning til, om der vil være
en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft
med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det
forventede udbud af arbejdskraft. Vægtningen indebærer så-
ledes en ekstra belønning af arbejdsgivere, der bidrager til at
uddanne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.
Endvidere medfører vægtningen et skærpet krav til arbejds-
givere om at bidrage til uddannelse af disse elever, såfremt
arbejdsgiverne i forvejen har mange medarbejdere ansat
med de uddannelser, der forventes stigende efterspørgsel ef-
ter. Disse modelparametre genberegnes og fastsættes årligt i
et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO.
Modelparametrene fastsættes i det foreslåede bilag 1 til lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (bilag 1 til denne
lov) og forventes opdateret årligt ved lovændring.
Arbejdsgivere, der ikke lever op til deres måluddannelsesra-
tio, men som forgæves har søgt efter elever, vil med oven-
stående forslag uforskyldt komme til at betale et merbidrag.
For at neutralisere effekten af dette merbidrag, kan en ar-
bejdsgiver ansøge om at blive fritaget for merbidraget, så-
fremt arbejdsgiveren kan dokumentere, at de foreslåede kri-
terier herfor er opfyldt. De faglige udvalg vil en gang om år-
et modtage en oversigt over antallet af ansøgninger, tildelte
fritagelser for merbidrag og afslag.
2.1.1.2.2. Tilskud
For at understøtte arbejdsgivernes økonomiske incitamenter
får alle virksomheder et tilskud pr. erhvervsuddannet fuld-
tidsbeskæftiget medarbejder. Tilskuddet modsvarer den af-
talte bidragsnedsættelse. Tilskuddet foreslås fastsat til 295
kr. årligt pr. erhvervsuddannet årsværk i 2018, svarende til
forudsætningen bag den indgåede trepartsaftale.
16
Det foreslås i § 21 c, stk. 2, at bestyrelsen i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fra 2019 opgør tilskuddet størrelse. Til-
skudsgrundlaget foreslås opgjort som andelen af Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrags samlede udgifter til skoleprak-
tikydelse, der finansieres af bidrag efter § 18, stk. 1 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som kan henføres til
indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i det foregåen-
de år.
Tilskudsgrundlaget efter det foreslåede 4. pkt. deles herefter
med antallet af erhvervsuddannede årsværk i det forudgåen-
de år for at finde tilskuddet pr. erhvervsuddannet årsværk.
Bestemmelsen indebærer ikke mulighed for bestyrelsen til at
påvirke tilskuddets størrelse. Der vil med henvisningen til
lovens § 2 alene kunne ydes tilskud til arbejdsgivere omfat-
tet af loven.
2.1.1.2.3. Bonus
Det følger af trepartsaftalen, at der skal indføres en bonus på
maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden
for fordelsuddannelserne, samt en bonus på maksimalt
15.000 kr. til arbejdsgivere, som opfylder deres måluddan-
nelsesratio og ansætter flere elever sammenlignet med de tre
foregående år. Merbidraget til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag skal finansiere to puljer på hver 20 mio. kr. til ord-
ningerne.
2.1.1.2.4. Fordelsbonus
Det følger af trepartsaftalen, at der etableres en positivliste
over mulige fordelsuddannelser, som alle er uddannelser,
der ønskes øget søgning til, jf. aftalens bilag 2. De faglige
udvalg kan komme med konkrete input til positivlisten, og
de relevante arbejdsgiverforeningers brancheorganisationer
eller sammenslutninger kan ansøge om udpegning til fordel-
suddannelse. Oplysninger om uddannelsesfordelte elevtal,
skolepraktikandel og ledighedsgrad m.v. stilles til rådighed
af Undervisningsministeriet til brug for overvejelsen om an-
søgning.
Det følger endvidere af trepartsaftalen, at undervisningsmi-
nisteren godkender alle ansøgninger, som vedkommende
faglige udvalg ikke har udtalt sig imod. Ministeren kan dog
afvise en ansøgning, hvis det vurderes usandsynligt, at den
pågældende uddannelse kan opfylde følgende krav efter et
år:
1) Andelen af aktivt søgende og kvalificerede elever,
som ikke har fået en aftale inden for tre måneder ef-
ter fuldført grundforløb, må ikke overstige 10 pct.,
eller
2) Omfanget af skolepraktik målt i praktikårselever på
den pågældende uddannelse må ikke overstige 15
pct. pr. år.
Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at godkendte ud-
dannelser fortsætter med at være fordelsuddannelser, indtil
der træffes en ny beslutning, og at en uddannelse ophører
med at være fordelsuddannelse, såfremt én af betingelserne
omtalt oven for ikke er opfyldt. Arbejdsgivernes brancheor-
ganisationer kan ligeledes anmode om, at godkendte uddan-
nelser ophører med at være fordelsuddannelser.
Det følger af trepartsaftalen, at der indføres en bonus på
maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden
for fordelsuddannelserne. Denne ordning skal indføres med
virkning for 2018 og frem bl.a. på baggrund af positivlisten
for fordelsuddannelser.
Det følger tillige af trepartsaftalen, at fordelsuddannelserne
vil få et øget fokus i vejledningen af unge mod erhvervsud-
dannelser med behov for arbejdskraft i forbindelse med de
kanaler, som de unge anvender i relation til deres uddannel-
sesvalg. På samme vis kan arbejdsgiverorganisationer, løn-
modtagerorganisationer og virksomheder anvende konceptet
om fordelsuddannelser til at promovere disse uddannelser.
Fordelsuddannelser formidles desuden til praktikpladssø-
gende med særlig betoning af fordelene, og de relevante or-
ganisationer understøtter formidlingen. Regeringen og ar-
bejdsmarkedets parter forpligter sig til gennem konkrete ini-
tiativer at understøtte stor volumen i fordelsuddannelserne,
fx gennem vedvarende oplysningsarbejde over for arbejdsgi-
verne og eleverne.
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder
fordelsbonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddan-
nelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov
om erhvervsuddannelser. Der vil med henvisningen til lo-
vens § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag alene
kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler
inden for de uddannelser, der er fordelsuddannelser omfattet
af det foreslåede § 15 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvori opstilles betingelser for bonus.
Dette indebærer, at de uddannelser, der ikke er godkendt
som fordelsuddannelser, men som i øvrigt opfylder de op-
stillede betingelser i det foreslåede stk. 4, ikke vil kunne ud-
løse bonus. Det vil med andre ord sige, at det alene er ud-
dannelserne på den liste over fordelsuddannelser for bonus-
året, som undervisningsministeren godkender og offentlig-
gør efter den foreslåede § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, der indgår i opgørelsen af bonus.
Det foreslås, at bonus maksimalt kan udgøre 5.000 kr. pr.
praktikårselev. Bonus vil skulle udbetales året efter bonus-
året.
Det foreslås, at en praktikårselev svarer til en elev i en ud-
dannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er
et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelses-
aftalernes volumen. Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i
lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede anven-
delse i relation til den midlertidige, statslige fordelsbonus i
lovens § 15 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se
på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesafta-
les varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede
skoleperioder.
17
Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse
uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger
af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole-
praktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens §
66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale
mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddan-
nelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion
m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger,
at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddan-
nelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesafta-
le mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ikke
skal understøtte aktivitet i skolepraktik.
Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skoler-
nes elevadministrative systemer, der også danner grundlag
for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.
Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i bonusåret ind-
går i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.
Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og
med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes
bonus.
Det foreslås, at der ved beregningen af bonusudløsende
praktikårselever efter det foreslåede § 15 g i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag om fordelsbonus alene
indgår uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2017 el-
ler senere, dvs. at det vil være en betingelse for, at en elev
kan indgå i beregningen af bonusudløsende praktikårselev,
at elevens uddannelsesaftale er påbegyndt i 2017 eller sene-
re. Med påbegyndt i 2017 eller senere menes, at uddannel-
sesaftalen skal være trådt i kraft i 2017 eller senere. Det vil
således ikke være tilstrækkeligt til at opfylde kravet, at afta-
len er indgået og påbegyndt i 2016 eller tidligere og fortsat
igangværende i 2018. Det vil dog kun være kalenderdage fra
og med 1. januar 2018 (bonusåret), der tæller med.
Det foreslås, at der i året efter bonusåret foretager en opgø-
relse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for
bonusåret. Det foreslås i den forbindelse, at den enkelte for-
delsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfyl-
der følgende betingelser:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifi-
ceret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsud-
dannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået
en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke
overstige 10 pct. i bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannel-
sen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik
og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddan-
nelsen i bonusåret.
Arbejdsmarkedets parter har udtrykt bekymring for, om de
to krav er for restriktive i forhold til at få volumen i fordel-
suddannelserne. Der er enighed blandt aftaleparterne om at
følge udviklingen og på den baggrund løbende vurdere, om
der kan være behov for at justere kravene. Et helt særligt op-
mærksomhedspunkt er i den forbindelse, om sommerferie-
perioden kan vanskeliggøre opfyldelse af kravet om at være
i uddannelsesaftale tre måneder efter afsluttet grundforløb.
Denne problemstilling analyseres medio 2017, når data for
2016 til brug for analysen er tilgængelig.
Ved uddannelsesaktive elever forstås elever, som tre måne-
der efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del enten er
i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikplads-
søgende. Elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af
grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale,
skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår såle-
des ikke i opgørelsen.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse i bonusåret vil beregningsteknisk blive opgjort på
samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet prakti-
kårselev. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid
i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På
samme måde vil andelen af elever i skolepraktik således bli-
ve opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som
eleverne er i skolepraktik.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse i bonusåret må efter forslaget ikke overstige 15 pct.
af det samlede omfang af virksomhedspraktik og skoleprak-
tik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse i
bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedsprak-
tik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannel-
sen i bonusåret, vil der kun indgå data for virksomhedsprak-
tik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31. de-
cember i bonusåret.
Det foreslås, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholds-
mæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det
samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre 5.000 kr. For-
slaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte
pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbelø-
bet til den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås endvidere, at bestyrelsen for undervisningsmi-
nisteren kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for ud-
dannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1,
i lov om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag indgår i bonus-
ordningen.
De uddannelser, der for tiden er sidestillede uddannelser er
erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lo-
komotivføreruddannelsen.
Det foreslås i den forbindelse, at farmakonomuddannelsen
ikke vil være omfattet af ordningen, idet uddannelsen allere-
de i dag har et dimensionerings- og incitamentssystem i
kraft af bruttoavanceaftalen mellem Apotekerforeningen og
Sundheds- og Ældreministeriet. Inddragelse af farmakono-
18
muddannelsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil-
le således medføre overlappende incitamentsstyring.
Det foreslås endvidere, at bestyrelsen i givet fald fastsætter
betingelserne for bonus.
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne
indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, her-
under fra skolernes elevadministrative systemer, til alle rele-
vante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.
Endelig foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere
regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregu-
lering, modregning og tilbagebetaling samt om administrati-
on af ordningen i øvrigt. Administrationen vil blive tilrette-
lagt ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst
mulig administration, dels at sikre rimelige kontrolmulighe-
der for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalin-
gernes rigtighed.
2.1.1.2.5. Praktikbonus
Det følger af trepartsaftalen, at der skal etableres klare øko-
nomiske incitamenter for virksomhederne til at etablere flere
praktikpladser. Et af disse incitamenter – sammen med for-
delsbonussen, jf. umiddelbart ovenfor – er en bonusordning
for de arbejdsgivere, der opfylder måluddannelsesratioen,
samt forbedrer antallet af elever med uddannelsesaftale i
virksomheden i forhold til de tre foregående år.
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder
bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelses-
aftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om er-
hvervsuddannelser samt uddannelser sidestillet hermed af
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i det
omfang de er godkendt af undervisningsministeren til at ind-
gå i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. De uddannel-
ser, der for tiden er sidestillede uddannelser er erhvervsfi-
skeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivfø-
reruddannelsen. Af de grunde, der er omtalt i afsnit
2.1.1.2.4, foreslås det i den forbindelse, at famakonomud-
dannelsen ikke vil være omfattet af ordningen. Der vil med
henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til ar-
bejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås nærmere bestemt, at bonus ydes for merbeskæf-
tigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejds-
giver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og
med den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens mål-
uddannelsesratio. For måluddannelsesratioen henvises til
forslagets § 1, nr. 20. Til brug for beregning af det bonusud-
løsende antal praktikårselever skal måluddannelsesratioen
omregnes til praktikårselever ved at multiplicere ratioen
med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med de-
res modelparameter, jf. det foreslåede § 21 a, stk. 6, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De realiserede prakti-
kårselever vil også skulle vægtes med deres modelparame-
ter.
Det foreslås, at det er en betingelse for retten til bonus, at ar-
bejdsgiveren har en måluddannelsesratio. Hvis arbejdsgive-
ren endnu ikke har en måluddannelsesratio, kan arbejdsgive-
ren således ikke få praktikbonus.
Det foreslås, at det endvidere er en betingelse for retten til
bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft merbeskæfti-
gelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til
og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af
den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårsele-
ver i de foregående tre år. Med merbeskæftigelse forstås så-
ledes, at den pågældende arbejdsgiver fx i 2019 ansætter
flere elever, målt som praktikårselever, sammenlignet med
den pågældende arbejdsgivers gennemsnitlige antal prakti-
kårselever i perioden 2016-2018.
Det foreslås i den forbindelse, at gennemsnittet for en ar-
bejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre
foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del af det
antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år,
hvor virksomheden har eksisteret. Det er hensigten, at det
vil være virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt
i forbindelse med udregningen af det nævnte gennemsnit.
Denne afgrænsningsregel sikrer, at virksomheder, der cen-
traliserer deres elevordninger, ikke rammes skævt.
Det foreslås, at bonus maksimalt kan udgøre 15.000 kr. pr.
praktikårselev. Bonus vil skulle udbetales året efter bonus-
året.
Der lægges med til begrebet praktikårselev op til, at dette
også i denne henseende svarer til en elev i en uddannelsesaf-
tale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er et begreb,
som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes
volumen. Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747
af 27. december 2016, og finder allerede anvendelse i relati-
on til den midlertidige, statslige praktikbonus i lovens § 15
f.
Det indebærer, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se
på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesafta-
les varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede
skoleperioder.
Det indebærer samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse
uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger
af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole-
praktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens §
66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale
mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddan-
nelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion
m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger,
at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddan-
nelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesafta-
19
le mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ikke
skal understøtte aktivitet i skolepraktik.
Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skoler-
nes elevadministrative systemer, der også danner grundlag
for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.
Endelig indebærer denne afgrænsning af begrebet praktikår-
selever, at alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregnin-
gen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er
efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Det foreslås, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholds-
mæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det
samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre 15.000 kr. For-
slaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte
pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbelø-
bet til den enkelte arbejdsgiver.
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne
indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, her-
under fra skolernes elevadministrative systemer, til alle rele-
vante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.
Endelig foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere
regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning,
bonussens udbetaling, efterregulering, modregning og tilba-
gebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.
Administrationen vil blive tilrettelagt ud fra hensynet til dels
at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels at
sikre rimelige kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag med udbetalingernes rigtighed.
2.1.1.2.6. Over- og underskudsdeling
Det fremgår af trepartsaftalen, at hvis virksomhedernes årli-
ge indbetalinger til det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
(merbidragene) overstiger de samlede årlige udbetalinger,
skal overskuddet føres tilbage til virksomhederne. Mekanis-
men skal sikre, at virksomhederne under ét ikke pålægges
ekstra økonomiske byrder. Tilbageførslen af merindbetalin-
gerne vil skulle ske inden for hver sektor (privat, statslig,
kommunal og regional).
Der kan imidlertid også være tilfælde, hvor udgifter oversti-
ger indbetalinger. I disse tilfælde vil udgifterne således efter
det aftalte skulle dækkes ved opkrævning af en ekstra indbe-
taling. En sådan opkrævning af et finansieringsbehov vil og-
så skulle ske inden for hver sektor.
2.1.1.2.7. Fordelsuddannelser
Det følger af trepartsaftalens pkt. 38, at Undervisningsmini-
steriet nedsætter en teknisk arbejdsgruppe, der inden for
rammerne af trepartsaftalen skal fremlægge et forslag til
grundlaget for den fremtidige model for blandt andet udpeg-
ning af en årlig positivliste over forventede fordelsuddannel-
ser. Den tekniske arbejdsgruppe færdiggjorde sit arbejde ul-
timo november 2016 og har i overensstemmelse med tre-
partsaftalen fremlagt et sådant forslag.
Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der er
taget udgangspunkt i trepartsaftalens forudsætning om, at
både den fremtidige dimensionering af erhvervsuddannelser,
jf. herved lovforslagets § 2, nr. 2, og den fremtidige udvæl-
gelse af fordelsuddannelser skal afspejle de forventede
fremtidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejds-
gruppen har på den baggrund lagt op til en samlet model,
hvor den samme beregnede parameter for forholdet mellem
efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft indgår
i grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i
forhold til dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejds-
gruppen har således foreslået, at positivlisten over fordel-
suddannelser bygger på værdierne i den omtalte beregnede
modelparameter.
En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes
samlede model, herunder den beregnede modelparameter for
forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært
arbejdskraft, fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 2, om fremtidig dimensionering af erhvervsuddannel-
ser.
Det foreslås på denne baggrund at indføre en ny § 15 i i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter det foreslåede
vil undervisningsministeren skulle godkende, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser sidestillet hermed af bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, i det omfang de af undervis-
ningsministeren er godkendt til at indgå i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag, der i det kommende kalenderår er
fordelsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er sidestil-
lede uddannelser er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakono-
muddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Af de grun-
de, der er omtalt i afsnit 2.1.1.2.4, foreslås det i den forbin-
delse, at farmakonomuddannelsen ikke vil være omfattet af
ordningen.
Det foreslås, at undervisningsministeren foretager godken-
delser af fordelsuddannelser på baggrund af ansøgninger fra
arbejdsgivernes brancheorganisationer samt på baggrund af
forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært
arbejdskraft.
Det foreslås endvidere, at godkendte fordelsuddannelser for-
bliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelser-
ne i det foreslåede § 15 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, eller indtil uddannelsen efter høring af
arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med at være
fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår. Det for-
udsættes i den forbindelse, at Undervisningsministeriet hvert
20
år iværksætter en høring af de relevante brancheorganisatio-
ner.
Det foreslås, at undervisningsministeren årligt offentliggør
en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Un-
dervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de uddannelser,
som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus. Det bemærkes
i den forbindelse, at dette i overensstemmelse med trepart-
saftalen indebærer, at den omtalte liste over fordelsuddan-
nelser for det kommende bonusår alene vil være indikativ
for virksomhedernes eventuelle beslutning om at oprette
praktikpladser inden for disse uddannelser. Listen fastlæg-
ger således alene, hvilke uddannelser, der potentielt vil kun-
ne udløse bonus, men giver således ikke sikkerhed herfor,
da dette først opgøres i året efter bonusåret. Der henvises i
den henseende til de kriterier, der efter forslaget vil skulle
være opfyldt for, at bonus udløses, jf. den foreslåede § 15 g
ovenfor.
I relation til den beregnede parameter for forholdet mellem
efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft, jf. det
foreslåede § 15 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag forventes det i overensstemmelse med den tek-
niske arbejdsgruppes anbefaling konkret fastsat, at uddan-
nelser med en parameter på 1,0 og derover vil komme på
positivlisten. Som bemærket af den tekniske arbejdsgruppe
vil der dermed være sammenhæng til det foreslåede vedrø-
rende dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 2, hvor der lægges op til, at dimensionering af
erhvervsuddannelser ikke vil kunne ske for uddannelser med
en beregnet parameter på 1,0 og derover. Det er således et
kendetegn ved fordelsuddannelser, at der er frit optag hertil.
Uddannelser med adgangsbegrænsning (dimensionering)
kan derfor ikke komme på positivlisten til at være fordelsud-
dannelser.
2.1.1.2.8. Øvrige elementer i relation til et praktikpladsaf-
hængigt AUB-bidrag
Der lægges som led i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
praktiske håndtering af opgaven med implementering og
fremtidige administration af det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag endelig op til at justere en række bestemmelser
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i relation til fi-
nansieringsomkostninger, opkrævning af bidrag, indsamling
og håndtering af data i beregnings- og kontroløjemed samt
rentespørgsmål.
Med hensyn til dataelementet bemærkes, at der med lovfor-
slaget lægges op til at etablere et dataregister vedrørende ud-
dannelsesoplysninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag. Det er hensigten, at registerets grunddata vedrø-
rende uddannelsesoplysninger skal leveres fra Danmarks
Statistiks register over personers højeste fuldførte uddannel-
se. Et særskilt register i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vil bidrage til yderligere forbedring af datagrundlaget ved at
indsamle information om uddannelsesbaggrund for perso-
ner, hvis uddannelsesniveau er uoplyst hos Danmarks Stati-
stik, ligesom et sådant register vil muliggøre løbende kor-
rektion af eventuelle fejl.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14-23, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.2. Arbejdsgivernes overtagelse af udgifter til skoleprak-
tik
2.1.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret dækker staten driftsudgifterne til skole-
praktik, mens Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør
af § 12 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dæk-
ker udgifter til skolepraktikydelse til elever i skolepraktik,
jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, herunder ad-
ministrationsudgifter.
Det bidrag, som arbejdsgivere betaler til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag efter lovens § 18, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag medgår bl.a. til dæknin-
gen af udgifter i medfør af lovens § 12 d om skolepraktik-
ydelse, herunder administrationsudgifter. I 2017 udgør bi-
draget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris og -løn-
niveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtids-
beskæftiget i 2017-pris- og –lønniveau. Bidraget reguleres
på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt
den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpas-
ningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-
løb.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens punkt 47, at arbejdsgiverne
for at understøtte vekseluddannelsesprincippet og virksom-
hedernes incitament til at oprette praktikpladser skal overta-
ge det fremadrettede finansieringsansvar for driftsudgifterne
til skolepraktik på marginen i forhold til udgifterne i 2016.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, i § 12 d, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hvorefter Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsud-
gifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet
herfor i 2016.
Forslaget indebærer, at bidraget efter § 18, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tillige vil skulle dække
den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt
overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Dette udgiftsniveau
foreslås opregnet årligt med det generelle pris- og lønindeks.
Der sker ikke med lovforslaget en ændring af størrelsen på
bidraget efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.3. Statsligt tilskud til institutioner for formidling af ud-
dannelsesaftaler
21
2.1.3.1. Gældende ret
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik
og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev,
der indgår uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsud-
dannelser, herunder kombinationsaftale, eller som kommer i
praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddan-
nelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslo-
ve.
Tilskuddets størrelse er fastsat i tekstanmærkning 102 ad fi-
nanslovskonto § 20.31.11, af hvis stk. 2 følger, at tilskud ef-
ter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ydes fra 2007 på grundlag af et årligt måltal for antal
registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende insti-
tution, jf. dog stk. 3 og 4. Tilskud ydes for uddannelsesafta-
ler, som er registreret i systemet Easy-P senest den 31. de-
cember året efter, at uddannelsesaftalen er indgået. Måltallet
for den enkelte institution i tilskudsåret beregnes som en
procent af antal tilskudsudløsende aftaler det sidste kalende-
rår, jf. dog stk. 3 og 4. Måltallet udgør i 2017 90 pct. af antal
tilskudsudløsende uddannelsesaftaler for institutionen i
2016. Nygodkendte institutioner vil ikke være omfattet af
præmieringsordningen, før der foreligger et måltal for insti-
tutionen. Indtil da modtager institutionerne grundsatsen på
7.210 kr. pr. uddannelsesaftale. For 2017 udgør taksten pr.
registreret uddannelsesaftale følgende beløb pr. uddannel-
sesaftale; 7.210 kr. for uddannelsesaftaler til og med måltal-
let, og 14.410 kr. for uddannelsesaftaler over måltallet..
Det følger videre af tekstanmærkningens stk. 3, at såfremt
en erhvervsuddannelse overgår til en anden uddannelseska-
tegori, f.eks. til en mellemlang videregående uddannelse,
medtages uddannelsesaftaler for den oprindelige erhvervs-
uddannelse for institutionen ikke i grundlaget for beregnin-
gen af institutionens måltal.
I stk. 4 er det fastslået, at til institutioner, der samarbejder
om praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om prak-
tik- og beskæftigelsesmuligheder samt om registrering af
uddannelsesaftaler, ydes tilskud efter stk. 2 dog på grundlag
af et fælles måltal for de uddannelser, der er omfattet af
samarbejdsaftalen, og tilskuddet udbetales til den institution,
som mest sandsynligt har udført det opsøgende arbejde for-
ud for den enkelte aftale.
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at der dog hverken ydes tilskud for elever
inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet eller til-
skud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om er-
hvervsuddannelser, dvs. uddannelsesaftale mellem en ar-
bejdsgiver og en skolepraktikelev om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on. Retten til tilskud efter § 12 c i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller
praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 må-
neder.
Det følger af § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere
regler om udbetalingen. Bemyndigelsen er anvendt til ud-
stedelse af bekendtgørelse nr. 126 af 21. februar 2011 om
tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og an-
dre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vej-
ledning af elever med senere ændringer. Samme § 12 c, stk.
2, fastslår, at undervisningsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om institutionernes regnskabsaflæggelse og revisi-
on. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af kapitel 6 i
bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer.
Undervisningsministeren udbetaler efter § 12 c, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et foreløbigt beløb
til dækning af udgiften til tilskuddet og administrationsud-
gifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Beløbet udbe-
tales kvartalsvis forud. Der gennemføres en efterfølgende
regulering efter årets afslutning.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udar-
bejder et særligt regnskab for udbetalinger i løbet af året, jf.
lovens § 24, og regnskabet revideres efter bestemmelserne i
§ 25, jf. § 12 c, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Efter gældende ret er der ikke etableret en ordning, hvorefter
staten yder tilskud til institutioner for formidling af uddan-
nelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddan-
nelsesaftale med en elev i de seneste fem år.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens punkt 45, at erhvervsskoler-
nes tilskyndelse til at hjælpe elever i virksomhedspraktik
skal øges ved, at modellen for tilskud til formidling af ud-
dannelsesaftaler justeres. For at få det høje praktikpladstaxa-
metertilskud vil skolerne skulle opnå en forbedring i antallet
af indgåede uddannelsesaftaler i forhold til det foregående
år. Det følger endvidere af trepartsaftalen, at der desuden vil
skulle etableres en bonusordning til institutioner for formid-
ling af uddannelsesaftaler med virksomheder, der ikke tidli-
gere har haft elever. Den nye ordning finansieres inden for
rammerne af det hidtidige tilskud til formidling af uddannel-
sesaftaler.
Det foreslås med henblik på førstnævnte, at der foretages en
justering af den gældende § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, så det fremgår direkte af bestem-
melsen, at tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal for
antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende
institution, og at måltallet for den enkelte institution bereg-
nes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende ud-
dannelsesaftaler i det seneste kalenderår. Det foreslås endvi-
dere, at det angives direkte i bestemmelsen, at procentdelen
fastsættes til 100 pct., og at tilskuddet kan forhøjes, når in-
22
stitutionen har opfyldt det på finansloven fastsatte årlige
måltal.
Det foreslås samtidig, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 12 c, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter staten
vil skulle yde tilskud til institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse og andre skoler og institutioner for formidling af
uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en
uddannelsesaftale med en elev i de seneste fem år.
Det foreslås, at der i denne ordning vil skulle ydes tilskud
pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden for lov om er-
hvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale. Det fore-
slås videre, at der lige som i stk. 1, dog ikke ydes tilskud for
uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsud-
dannelser eller tilskud for elever inden for social- og sund-
hedsuddannelsesområdet. Tilskuddets størrelse vil efter for-
slaget skulle fastsættes på de årlige finanslove, og retten til
tilskud vil bortfalde, hvis uddannelsesaftalen ikke får en va-
righed på mindst 3 måneder.
Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere
regler om udbetalingen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3-6, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.4. Udvidelse af kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
2.1.4.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer refusions-
og tilskudsordninger i medfør af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
har pligt til løbende at sikre, at udbetalingerne sker på et
korrekt grundlag. En af måderne at understøtte dette på er
ved registersamkøring af data. Den gældende bestemmelse i
§ 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indehol-
der i dag adgang til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan samkøre og registersamkøre til brug for kontrol med op-
lysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstre-
gister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015.
Herudover har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i dag
mulighed for alene i enkeltsager at kontrollere, om en ar-
bejdsgiver eller en elev modtager en ydelse fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag samtidig med, at arbejdsgiveren
eller eleven modtager en ydelse fra en tredjepart, hvilket kan
indebære, at arbejdsgiveren eller eleven mister retten til
ydelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ved lov nr. 523 af 29. april 2015 om ændring af lov om Ud-
betaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af
myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse
af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage regi-
stersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)
blev § 12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark indført,
hvorefter Udbetaling Danmark efter aftale med Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag kan indhente og samkøre oplys-
ninger efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags admi-
nistration af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Af bemærkningerne til § 12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling
Danmark, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 148 som
fremsat den 25. februar 2015, fremgår, at Udbetaling Dan-
mark efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan indhente og samkøre oplysninger som efter § 26 a i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags administration af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det fremgår videre, at det
kan aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysnin-
ger og foretage registersamkøringer efter de nævnte bestem-
melser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Afta-
len om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbe-
taling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med overladelsen af myndighedsansvaret overtager Udbeta-
ling Danmark som udgangspunkt også dataansvaret for regi-
stersamkøringerne.
Det følger også af bemærkningerne til § 12 c i lov om Udbe-
taling Danmark, at Udbetaling Danmark alene kan indhente
og samkøre oplysninger til de lovområder, der fremgår af de
nævnte særlove (her lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag). Der er således ikke med § 12 c i lov om Udbetaling
Danmark tilsigtet en udvidelse af karakteren af de oplysnin-
ger, der kan samkøres oplysninger om. Der henvises i øvrigt
til bemærkninger til § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, sp.
3545 (L 120 forslag til lov om ændring af forskellige love
(Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstre-
gister), som fremsat den 11. januar 2006). De enkelte myn-
digheder og ordninger nævnt i § 12 c i lov om Udbetaling
Danmark kan alene foretage registersamkøringer ud fra de
data, der er nødvendige for at løse den opgave, som der ind-
gås aftale med Udbetaling Danmark om.
§ 12 d, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark blev også ind-
ført ved lov nr. 523 af 29. april 2015. Heraf følger, at som
følge af § 12 c, stk. 5, hvorefter Udbetaling Danmark kan
foretage registersamkøringer, kan Udbetaling Danmark uden
samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren få nødvendige
oplysninger om ansøgere og modtagere af kontante ydelser
og økonomiske tilskud m.v. om hvem der skal samkøres op-
lysninger. Bestemmelsen er begrænset til, at der kun kan
stilles oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark, der
er nødvendige for, at Udbetaling Danmark kan identificere
ydelsesmodtagere og de kriterier m.v., der skal indgå i sam-
køringen.
Det følger af bemærkningerne til 12 d i lov om Udbetaling
Danmark, at som følge af, at Udbetaling Danmark skal kun-
ne foretage registersamkøringer efter lovens § 12 c, vil det
være nødvendigt, at Udbetaling Danmark kan få nødvendige
oplysninger om ansøgere og modtagere af kontante ydelser
og økonomiske tilskud m.v. om hvem, der skal samkøres
oplysninger.
23
Af bemærkningerne til § 12 d, stk. 1, i lov om Udbetaling
Danmark følger, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren, kan stille
de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere og modta-
gere af ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag til rådighed for Udbetaling Danmark. Der kan kun stil-
les oplysninger til rådighed, der er nødvendige for, at Udbe-
taling Danmark kan identificere ydelsesmodtagere og de kri-
terier m.v., der skal indgå i samkøringen. Udbetaling Dan-
mark vil f.eks. ikke kunne indhente alle sagsakterne og
samkøre oplysninger herfra. Endelig fremgår det af bemærk-
ningerne, at bestemmelsen udgør en fravigelse af personda-
talovens § 8, stk. 3.
Kompetencen til at udføre den egentlige registersamkøring
er således overladt til Udbetaling Danmark ved lov dog efter
aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Retten til en række af de ydelser, som Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrags udbetaler, er i varierende omfang betinget
af, at eleven eller arbejdsgiveren ikke har modtaget ydelser
fra tredjepart (fx sygedagpengerefusion, kontanthjælp eller
løntilskud) i samme periode, som der er modtaget ydelser
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Formålet med forslaget er at effektivisere og optimere kon-
trollen af udbetaling af refusions- og tilskudsordninger i for-
bindelse med administrationen af Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag og dermed hjælpe til med at reducere risikoen
for fejludbetalinger til arbejdsgivere og elever. Forslaget er
med til at skabe større sikkerhed for, at de af Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrags opkrævede midler anvendes til for-
målene i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Udbetaling Danmark har siden etableringen af myndigheden
og med indførelsen af tilsvarende hjemler som i § 12 c, stk.
5, og § 12 d i lov om Udbetaling Danmark, opbygget erfa-
ring med at registersamkøre oplysninger i kontroløjemed og
udstille datalister indenfor de områder, som Udbetaling
Danmark administrerer samt på de områder, som kommu-
nerne administrerer. I arbejdet med at anvende hjemlerne i §
12 c, stk. 5, og § 12 d i lov om Udbetaling Danmark om re-
gistersamkøring i kontroløjemed i forbindelse med admini-
stration af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev
det klart, at der alene i den gældende § 26 a i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag er hjemmel til for Udbeta-
ling Danmark at registersamkøre i kontroløjemed for så vidt
angår oplysninger indhentet i indkomstregistret.
Forslaget til bestemmelsen indebærer, at Udbetaling Dan-
mark for eksempel kan udsøge en liste over arbejdsgivere,
der modtager lønrefusion for elever, men hvor oplysninger
fra andre offentlige myndigheder indikerer, at den pågæl-
dende arbejdsgiver modtager økonomisk tilskud for samme
elever i samme periode i henhold til anden lovgivning ek-
sempelvis i form af løntilskud.
Forslaget vil ligeledes betyde, at Udbetaling Danmark fx vil
kunne foretage en registersamkøring med oplysninger fra de
enkelte uddannelsesinstitutioner for at kontrollere, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke udbetaler løngodtgø-
relse til en elev, der allerede får ydelser fra den pågældende
uddannelsesinstitution.
Forslaget er derfor nødvendigt for at kunne udnytte den alle-
rede etablerede hjemmel i § 12 c, stk. 5, og § 12 d i lov om
Udbetaling Danmark som tilsigtet, og derfor foreslås det at
udvide den adgang, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag har til i dag at indhente oplysninger i enkeltsager til og-
så at omfatte adgang til at anvende oplysningerne systemati-
seret og indgå i registersamkøringer i kontroløjemed.
For så vidt angår de persondataretlige overvejelser, herunder
dataansvaret for registersamkøringerne, henvises der i det
hele til bemærkningerne til forslag til lov om Udbetaling
Danmark og forskellige andre love, herunder de ovenfor
nævnte bemærkninger til forslagets § 12 c og § 12 d, stk. 1,
jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 148 som fremsat den 25.
februar 2015.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.5. Lønrefusion til voksne elever
2.1.5.1. Gældende ret
Efter § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ydes der lønrefusion til de i lovens § 2 nævnte arbejds-
givere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn
under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i
overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser
og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet
af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan
sidestilles med erhvervsuddannelser.
Det følger af § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at der for elever under erhvervsuddan-
nelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannel-
ser, ydes lønrefusion efter bestemmelsens stk. 1 med en sær-
lig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler vok-
senløn. Det fremgår endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at
der ydes refusion med de takster, der gælder for elever un-
der 25 år, såfremt arbejdsgiveren udbetaler almindelig elev-
løn.
Kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser indeholder be-
stemmelser om erhvervsuddannelse for voksne (euv), som er
uddannelse rettet mod personer på 25 år og derover med et
målrettet uddannelsesforløb, hvor der opnås kompetence på
erhvervsuddannelsesniveau.
Det følger af § 66 v, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
(som findes i lovens kapitel 7 d), at elever, der er fyldt 25 år
på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal
gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voks-
ne.
24
Derudover følger det af § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbeta-
ling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bort-
fald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager
støtte til praktikpladsen i henhold til anden lovgivning.
Bemyndigelsen i § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er udmøntet i bekendtgørelse nr. 795 af 22.
juni 2015 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Det følger af bekendtgørelsens §
6, stk. 1, at der ydes lønrefusion med en særlig sats for ele-
ver, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannel-
sens begyndelse, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannel-
ser, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenløn.
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har
der via de arbejdsgiverfinansierede bidrag i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. § 18 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, igennem en årrække været ydet lønrefusion
til arbejdsgivere med elever under erhvervsuddannelse, her-
under bl.a. refusion med en særlig takst for elever, der ved
uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år.
Som et element i ”Aftale om Bedre og mere attraktive er-
hvervsuddannelser” af 24. februar 2014 mellem den davæ-
rende regering (S og RV) og V, DF, SF, K og LA (erhvervs-
uddannelsesreformen) blev der bl.a. oprettet en ny tilrette-
læggelsesmåde af erhvervsuddannelserne for voksne på 25
år og derover.
Erhvervsuddannelsesreformen blev gennemført med lov nr.
634 af 16. juni 2014 om ændring af lov om erhvervsuddan-
nelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen
og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive er-
hvervsuddannelser m.v.)
Som konsekvens af erhvervsuddannelsesreformen blev er-
hvervsuddannelse for voksne (euv) etableret med ændrings-
loven. Samtidig blev den hidtidige grunduddannelse for
voksne (GVU) nedlagt og bestemmelserne herom ophævet.
Som følge af etableringen af den nye erhvervsuddannelse
for voksne blev også bestemmelserne om lønrefusion i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret. Med æn-
dringsloven blev bestemmelserne om lønrefusion for elever
over 25 år under erhvervsuddannelse for voksne således
samlet i § 4, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, jf. herved beskrivelsen ovenfor under afsnit 2.1.5.1.
Ændringen af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag trådte i kraft den 1. august 2015.
Ved ændringsloven blev endvidere det nuværende § 4, stk.
4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret.
Hvor den i bestemmelsen indeholdte bemyndigelse før lov-
ændringen gav mulighed for, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag kunne fastsætte regler om betin-
gelser for anvendelse af en særlig sats for voksne elever ge-
nerelt, blev bemyndigelsen med lovændringen ændret til, at
der kunne fastsættes regler om betingelser for udbetaling af
refusionsbeløb.
Den bemyndigelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som var gældende inden den omtalte lovændring (det
daværende § 4, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag), var udmøntet i bekendtgørelse nr. 1293 af 3. de-
cember 2014 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag. Det fulgte af denne bekendtgø-
relses § 6, stk. 1, at der blev ydet lønrefusion med en særlig
sats for elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse
var fyldt 25 år.
Det vurderes, at den nuværende affattelse af bestemmelserne
om lønrefusion i § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag er udtryk for en uhensigtsmæssig beskrivelse af ar-
bejdsgiveres mulighed for at opnå lønrefusion for voksne
elever, som ikke har baggrund i hverken erhvervsuddannel-
sesreformen eller det lovforslag, som lå til grund for den
omtalte ændringslov, som implementerede reformen.
Indsættelsen af det nuværende § 4, stk. 2, samt den ændrede
ordlyd af bemyndigelsen i det nuværende § 4, stk. 4, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder den til-
knyttede nye bekendtgørelse nr. 795 af 22. juni 2015 om
bl.a. lønrefusion, indebærer således i sammenhæng med
henvisningen til kapitel 7 d om erhvervsuddannelse for
voksne i lov om erhvervsuddannelser, at bestemmelserne
om lønrefusion i § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag i dag samlet set fremstår således, at der kun kan ydes
lønrefusion med den særlige takst for voksne elever, hvis
eleven er under erhvervsuddannelse for voksne (euv), og er
over 25 år ved erhvervsuddannelsens påbegyndelse.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget til den
omtalte ændringslov, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L
195 som fremsat den 8. maj 2014, at det var hensigten, at
elever under erhvervsuddannelse for voksne med en uddan-
nelsesaftale skulle udløse lønrefusion m.v. til arbejdsgivere
efter de hidtil gældende regler herom. Det fremgår endvide-
re af bemærkningerne til lovforslaget, at den nye lønrefusion
til elever under erhvervsuddannelse for voksne skulle admi-
nistreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på samme
måde som den gældende lønrefusion m.v., samt at størrelsen
af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag efter § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag skulle justeres som følge af udvidelsen med
den nye gruppe af elever under erhvervsuddannelse for
voksne samt nedlæggelsen af den hidtidige grunduddannelse
for voksne (GVU).
Det følger heraf, at hensigten med de ændrede regler om
lønrefusion i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
alene var at udvide den elevgruppe, der kunne udløse lønre-
fusion til den særlige takst for voksne, til også at omfatte
den nye gruppe af elever under erhvervsuddannelse for
voksne. Det var derimod ikke hensigten at begrænse den ek-
25
sisterende mulighed for at yde lønrefusion med den særlige
takst for elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse
var fyldt 25 år.
Det foreslås på den anførte baggrund at ændre § 4, stk. 2, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med sigte på, at
der som hidtil – dvs. ikke kun for elever under den i 2014
nyindførte erhvervsuddannelse for voksne – vil kunne ydes
lønrefusion med den særlige takst for voksne til elever, der
ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år.
Der foreslås endvidere en redaktionel ændring af terminolo-
gien ”voksenløn” til ”voksenelevløn”.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Ændring af lov om erhvervsuddannelser
2.2.1. Dimensionering af erhvervsuddannelser
2.2.1.1 Gældende ret
Efter § 9 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1077 af 8. juli 2016, kan undervisningsministeren un-
der hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleun-
dervisning inden for de enkelte uddannelser for elever, der
ikke har uddannelsesaftale.
Det følger supplerende af § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om er-
hvervsuddannelser, at Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til undervis-
ningsministeren om regler om adgangsbegrænsning, jf. lo-
vens § 9.
Den omtalte bemyndigelse i § 9 i lov om erhvervsuddannel-
ser er udmøntet i § 44 i bekendtgørelse nr. 367 af 19. april
2016 om erhvervsuddannelser.
Det følger af bekendtgørelsens § 44, stk. 1, at hvis der er
etableret adgangsbegrænsning til en uddannelse, jf. § 9, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser, er der kun adgang til 2. del
af uddannelsens grundforløb for elever, der har en uddannel-
sesaftale.
Det følger dog samtidig af bekendtgørelsens § 44, stk. 2, at
undervisningsministeren for uddannelser med adgangsbe-
grænsning efter bestemmelsens stk. 1 samt bilag 8 (som in-
deholder en liste over uddannelser med adgangsbegrænsning
til grundforløbets 2. del), under hensyntagen til beskæftigel-
sesforholdene for de uddannede kan fastsætte, at også elever
uden en uddannelsesaftale i begrænset omfang kan optages
på 2. del af en uddannelses grundforløb (kvotepladser).
Efter bekendtgørelsens § 44, stk. 3, tildeles skolerne antallet
af sådanne kvotepladser til brug for optagelsen for et kalen-
derår ad gangen. Er der flere ansøgere uden uddannelsesaf-
tale end antallet af tildelte pladser, følger det af bekendtgø-
relsens § 44, stk. 4, at den skole, hvor undervisningen skal
gennemføres, ud fra nærmere bestemte kriterier træffer af-
gørelse om, hvilke ansøgere der kan påbegynde grundforlø-
bets 2. del.
Det følger endelig af bekendtgørelsens § 46, stk. 2, nr. 3, at
den lokale undervisningsplan, som er skolens dokumentati-
on af undervisningen, skal henvise til skolens kriterier og
fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med
adgangsbegrænsning.
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens afsnit ”Fordelsuddannelser,
mål og dimensionering”, at der skal uddannes flere faglærte,
og at de faglærte, der uddannes, skal have mere erfaring
med at arbejde i en virksomhed. Derudover skal de unge i
højere grad vælge de erhvervsuddannelser, hvor der er be-
hov for flere faglærte, og som de unge har gode muligheder
for at gennemføre. Samtidig skal erhvervsuddannelserne i
henhold til trepartsaftalen dimensioneres op eller ned på
baggrund af kriterier, der på sigt fastlægges centralt.
Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at grundlaget for
dimensionering i 2018 etableres på baggrund af en skøns-
mæssig vurdering ud fra forventet arbejdsmarkedsefter-
spørgsel og ledighed kombineret med overgang fra grund-
forløb til hovedforløb. Af trepartsaftalens bilag 4 fremgår i
denne henseende eksplicit, hvilke uddannelser der i 2018 er
dimensioneret med kvote eller uden kvote, samt hvor Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser særskilt
skal høres om fortsat dimensionering. Som det fremgår ne-
denfor foreslås dette dog ikke effektueret.
Herudover blev der med ”To-årig dimensioneringsaftale om
offentlige praktikpladser på uddannelserne til social- og
sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædago-
gisk assistent” af 31. august 2016 aftalt en dimensionering
på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) i 2017 og
2018 efter høring af Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser.
Det følger derudover af trepartsaftalens pkt. 38, at Undervis-
ningsministeriet nedsætter en teknisk arbejdsgruppe, der in-
den for rammerne af trepartsaftalen med inddragelse af bl.a.:
1) ledighed 2) beskæftigelsesgrad 3) fremadrettet udbud og
efterspørgsel af arbejdskraft og 4) fremskrivning af arbejds-
kraftsbehov m.v. skal fremlægge et forslag til grundlaget for
den fremtidige model for blandt andet dimensionering. Det
fremgår endvidere, at undervisningsministeren på den bag-
grund fastlægger grundlaget for blandt andet dimensionering
efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter.
Den ovenfor omtalte tekniske arbejdsgruppe færdiggjorde
sit arbejde ultimo november 2016 og har i overensstemmel-
se med trepartsaftalen fremlagt et forslag til den fremtidige
model for dimensionering af erhvervsuddannelser.
Undervisningsministeriet finder, at den tekniske arbejds-
gruppes forslag til en fremtidig dimensioneringsmodel, her-
under de foreslåede kriterier, bør danne det fremtidige
26
grundlag for fastsættelsen af, hvilke uddannelser der skal di-
mensioneres, og fastlæggelsen af kvoter for de enkelte ud-
dannelser.
Det foreslås på den baggrund, at den eksisterende bemyndi-
gelse § 9 i lov om erhvervsuddannelser ændres med sigte på
at give undervisningsministeren mulighed for at gennemføre
den specifikke udmøntning af den foreslåede nye dimensi-
oneringsmodel på erhvervsuddannelsesområdet, hvilket vil
sige den lovgivningsmæssige implementering af den tekni-
ske arbejdsgruppes forslag til en fremtidig dimensionerin-
gsmodel.
Som nævnt indeholder trepartsaftalens bilag 4 en eksplicit
angivelse af de uddannelser, der skulle dimensioneres i
2018. Det fremgår imidlertid af den tekniske arbejdsgruppes
forslag, at kombinationen af den angivne dimensionering i
aftalens bilag 4 for 2018 og den foreslåede nye dimension-
eringsmodel indebærer en risiko for, at nogle uddannelser
vil have frit optag i 2017, at de samme uddannelser herefter
ville blive dimensioneret i 2018 for derefter på ny at have
frit optag i 2019. For at undgå sådanne uhensigtsmæssighe-
der i dimensioneringen har der i den tekniske arbejdsgruppe
været enighed om, at den nye dimensioneringsmodel bør
indføres allerede fra 2018.
Givet at den foreslåede fremtidige model for dimensionering
af erhvervsuddannelser foreligger i god tid inden 2018 samt
henset til den omtalte enighed blandt aftaleparterne i regi af
den tekniske arbejdsgruppe, er det Undervisningsministeri-
ets vurdering, at grundlaget for dimensionering i 2018 ikke
bør etableres ud fra den i trepartsaftalen forudsatte skøns-
mæssige vurdering, men i stedet ud fra den fremtidige mo-
del for dimensionering af erhvervsuddannelser, som er fore-
slået af den tekniske arbejdsgruppe.
En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes mo-
del fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Det foreslås i den henseende, at § 9 i lov om erhvervsuddan-
nelser gives en ny affattelse med sigte på at sikre grundlaget
for at implementere den tekniske arbejdsgruppes forslag til
den fremtidige model for dimensionering af erhvervsuddan-
nelser. Baseret på arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det,
at undervisningsministeren træffer beslutning om begræns-
ning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) in-
den for de enkelte uddannelser.
Det lægges på denne baggrund op til, at følgende overordne-
de kriterier vil skulle udgøre udgangspunktet for beslutning
om, hvorvidt uddannelser skal dimensioneres eller ej: 1) An-
delen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en ud-
dannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder
efter gennemført grundforløb, 2) ledighedsgraden for fær-
diguddannede og 3) forholdet mellem efterspørgslen og ud-
buddet efter faglært arbejdskraft.
Det foreslås, at den dimensionering, som er beskrevet i tre-
partsaftalens bilag 4, ikke effektueres, men at den tekniske
arbejdsgruppes model for den fremtidige dimensionering af
erhvervsuddannelser finder anvendelse både i relation til di-
mensionering for 2018 og for 2019 og frem.
Det tilsigtes ikke med forslaget at ændre rækkevidden af §
35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser. Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil således
fortsat skulle afgive indstilling til undervisningsministeren
om beslutning samt regler om adgangsbegrænsning (dimen-
sionering) af erhvervsuddannelser.
Som følge af det foreslåede vil der kunne træffes beslutning
om dimensionering således, at kun elever med en indgået
uddannelsesaftale kan optages på uddannelsen (uddannelser
med praktikpladskrav). Efter § 12 b, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydes der tilskud til faglige
udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om ud-
dannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til
aftaleindgåelse mv. for elever og praktikvirksomheder i
overgangen fra grundforløb til hovedforløb i erhvervsuddan-
nelserne. For uddannelser med praktikpladskrav vil det
imidlertid ikke være relevant at yde denne vejledning om
uddannelsesmuligheder i overgangen fra grundforløb til ho-
vedforløb, men derimod før grundforløbets begyndelse. Der
foreslås i denne henseende en ændring § 12 b, stk. 1, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der sigter på at tage
højde herfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 2,
og bemærkningerne hertil.
2.2.2. Krav til erhvervsuddannelseselevers egnethed m.v. –
EMMA-kriterierne
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.1.1. EMMA-kriterierne
Erhvervsuddannelseselever skal fra afslutningen af uddan-
nelsens grundforløb og under hele praktikuddannelsen på
praktikcentret (skolepraktikforløbet) opfylde egnethedsbe-
tingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Eleven skal såle-
des være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt
praktikpladssøgende.
Efter § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastsætter
undervisningsministeren nærmere regler om elevernes eg-
nethed til erhvervsuddannelsen m.v. Det følger endvidere af
bestemmelsen, at reglerne kan indeholde krav til elevernes
faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som
praktikpladssøgende. Ministeren kan derudover fastsætte, at
eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der
skal være offentligt tilgængeligt. Endelig fremgår det af be-
stemmelsen, at kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt
i hele skolepraktikforløbet.
Det følger af § 35, stk. 1, nr. 23, i lov om erhvervsuddannel-
ser, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser afgiver indstilling til undervisningsministeren om reg-
ler om egnethed, jf. lovens § 66 c, stk. 1.
27
Den omtalte bemyndigelse i § 66 c, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser er udmøntet i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser. Dette er primært sket i dennes kapitel 16
om skolepraktik m.v.
Endvidere er kravene til eleverne om at være egnede, mobile
og aktivt praktikpladssøgende beskrevet i Undervisningsmi-
nisteriets generelle vejledning om forvaltning af skoleprak-
tikordningen – ”Håndbog om skolepraktikordningen og sko-
lepraktikelevers retsstilling” (Skolepraktikhåndbogen).
EMMA-kriterierne og de administrative forhold knyttet her-
til indebærer i hovedtræk, at en elev, der ønsker skoleprak-
tik, fra afslutningen af grundforløbet og under hele skole-
praktikforløbet skal opfylde egnethedsbetingelserne, dvs.
være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt prak-
tikpladssøgende. Skolen skal både under og efter afslutnin-
gen af grundforløbet vejlede eleverne om realismen i deres
egnethed for den valgte uddannelse og om evt. alternative
uddannelsesønsker og om ordningen i øvrigt.
Praktikcentret skal ved optagelse af elever til skolepraktik i
et praktikcenter indgå en skoleaftale med eleven, jf. herom
neden for i afsnit 2.2.2.1.4.
Egnet
Elevens egnethed dokumenteres ved optagelse i skolepraktik
på grundlag af opnået grundforløbsbevis med adgang til den
pågældende uddannelse, jf. § 111, stk. 1, jf. § 110, stk. 1, i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Efter optagelse i skolepraktik skal skolen løbende foretage
egnethedsvurdering, så længe eleven er optaget til skole-
praktik, jf. § 111, stk. 5, bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelser. Denne egnethedsvurdering foretages ud fra skolens
samlede kendskab til elevens resultater sammenholdt med
de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille. Afgørelsen be-
ror på skolens samlede skøn. Det følger endvidere af be-
stemmelsen, at skolen i den løbende egnethedsvurdering
skal påse, at eleven søger ansættelse som elev inden for de
uddannelser, som grundforløbet giver adgang til, og søger
ansættelse hos virksomheder, der har ledige praktikpladser
på en særlig praktikpladsportal, hvor oplysninger om prak-
tikpladssøgende elever er offentligt tilgængelige, jf. § 107
samt § 111, stk. 3, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om erhvervs-
uddannelser. Praktikpladsportalen administreres af Under-
visningsministeriet.
I skolens løbende egnethedsvurdering skal indgå, om eleven
får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og prak-
tik, og om elevens samlede adfærd lever op til, hvad der for-
ventes i forhold til beskæftigelse inden for uddannelsesom-
rådet, for eksempel elevens evne til at overholde mødetider
og aftaler, jf. § 111, stk. 6, i bekendtgørelse om erhvervsud-
dannelser.
Elever med uddannelsesaftale har en prøvetid på tre måne-
der, i hvilken begge parter kan opsige aftalen uden begrun-
delse og uden varsel. Skolepraktikelever har ikke en tilsva-
rende prøvetid og kan på intet tidspunkt udmeldes uden be-
grundelse. Derimod skal skolepraktikelever under hele sko-
lepraktikforløbet opfylde EMMA-kriterierne og skal udmel-
des af skolepraktik, hvis de ikke længere lever op til kriteri-
erne.
Geografisk mobil
Dette krav indebærer, at eleven skal opsøge og ikke må afslå
tilbud om en relevant praktikplads, henholdsvis skoleprak-
tikplads, i hele landet, jf. § 112, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgø-
relse om erhvervsuddannelser. Afviser en elev et tilbud om
en praktikplads, eller søger eleven ikke tilstrækkelig bredt,
skal eleven udmeldes af skolepraktik.
Hvis en elev er nødt til at flytte for at acceptere en praktik-
plads, kan eleven være berettiget til mobilitetsfremmende
ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Skolen skal
informere og vejlede eleven om muligheden herfor, jf. §
112, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om erhvervsuddannel-
ser.
Eleven kan undtagelsesvist fritages for det geografiske mo-
bilitetskrav, hvis eleven kan dokumentere en konkret og rea-
listisk mulighed for en praktikplads i løbet af kort tid i den
primært ønskede uddannelse, jf. § 112, stk. 2, i bekendtgø-
relse om erhvervsuddannelser.
Fagligt mobil
Det følger af kravet om faglig mobilitet, at eleven skal være
fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven skal acceptere en
praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads, inden for en
anden uddannelse end den primært ønskede.
Efter § 111, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
skal elever, der ønsker optagelse til skolepraktik og ikke har
haft en uddannelsesaftale, således i forbindelse med grund-
forløbets påbegyndelse have angivet mindst tre uddannelses-
ønsker i den personlige uddannelsesplan, jf. § 56, stk. 2, 2.
pkt., bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Skolen skal
påse dette i forbindelse med den indledende egnethedsvur-
dering. Skolen skal endvidere vejlede eleven om, hvilke ud-
dannelser grundforløbet i øvrigt giver adgang til.
Som omtalt ovenfor skal skolen som led i den løbende egne-
thedsvurdering endvidere påse, at eleven søger ansættelse
som elev inden for de uddannelser, som grundforløbet giver
adgang til, jf. § 111, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser.
Eleven kan undtagelsesvist fritages for det faglige mobili-
tetskrav, hvis eleven kan dokumentere en konkret og reali-
stisk mulighed for en praktikplads i løbet af kort tid i den
primært ønskede uddannelse, jf. § 112, stk. 2, i bekendtgø-
relse om erhvervsuddannelser.
Aktivt praktikpladssøgende
Efter § 112 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er det
som udgangspunkt elevens eget ansvar at finde en praktik-
28
plads, og eleven skal tage passende initiativer i forbindelse
hermed. Eleven skal være tilmeldt som praktikpladssøgende
i skolens elevsystem, og oplysninger herom overføres til en
særlig praktikpladsportal, som drives af Undervisningsmini-
steriet.
Eleven skal under hele skolepraktikforløbet være aktiv (syn-
lig) på den særlige praktikpladsportal med en elevprofil. Det
er således efter § 107, stk. 4, i bekendtgørelse om erhvervs-
uddannelser en betingelse for fortsat registrering på praktik-
pladsportalen, at eleven senest ved afslutningen af uddanne-
lens grundforløb indlægger sin elevprofil i portalen til brug
for virksomhedernes beslutning om, hvorvidt en given ansø-
ger er en mulig kommende elev i virksomheden.
Skolerne skal hjælpe og bistå eleverne ved praktikpladssøg-
ning og skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale
uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkeds-
råd og andre relevante samarbejdspartnere foretage opsø-
gende arbejde med henblik på tilvejebringelse af det nød-
vendige antal praktikpladser.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal inddrages i rele-
vant omfang. Eleven skal fra afslutningen af grundforløbet
være registreret som praktikpladssøgende i erhvervsskoler-
nes praktikregistreringssystem (EASY-P).
2.2.2.1.2. Restuddannelsesaftaler
Efter § 66 i i lov om erhvervsuddannelser har både skoler og
elever i skolepraktik pligt til under hele skolepraktikforløbet
at forsøge at finde en uddannelsesaftale for resten af uddan-
nelsestiden (restuddannelsesaftale). Varigheden af en restud-
dannelsesaftale kan alene omfatte den manglende skoleun-
dervisning og de manglende praktikperioder, jf. § 48, stk. 5,
i lov om erhvervsuddannelser, hvorfor det ikke er muligt at
forlænge eller afkorte uddannelsestiden i aftalen alene med
henvisning til, at eleven har været i skolepraktik.
Elever, der er registreret som praktikpladssøgende i henhold
til regler udstedt i medfør af § 66 c i lov om erhvervsuddan-
nelser, har pligt til at modtage en anvist praktikplads, hvis
eleven dermed kan gennemføre sin uddannelse uden tab af
uddannelsestid. Hvis ikke eleven, som er registreret som
praktikpladssøgende, aktivt søger eller modtager en anvist
praktikplads, mister eleven retten til skolepraktik, og eleven
må ophøre i skolepraktik.
Skolepraktikelever, der indgår en restuddannelsesaftale, har
derefter de samme rettigheder, som elever, der har haft en
uddannelsesaftale under hele deres uddannelse, dvs. at ele-
ven får status af lønmodtager med de medfølgende rettighe-
der.
2.2.2.1.3. Skoleaftalen
Ved optagelse af en elev i skolepraktik indgår det pågælden-
de praktikcenter en skoleaftale med eleven, jf. § 116 i be-
kendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Aftalen skal indeholde en detaljeret plan for elevens uddan-
nelsesforløb, optagelsesbetingelser, start- og slutdatoer, plan
for elevens praktikpladssøgning samt plan for løbende op-
følgning. Skoleaftalen skal ligeledes indeholde en beskrivel-
se af, hvordan eleven opfylder EMMA-kriterierne. Skoleaf-
talen skal endvidere indeholde en beskrivelse af elevens
praktikpladssøgning fra grundforløbets afslutning samt
praktikcenterets vejledning og bistand til elever heri.
Den nævnte bestemmelse indebærer, at skolen skal tage stil-
ling til, hvilke resultater eleven skal opnå, og hvilke hand-
linger eleven skal udføre under praktikuddannelsen og den
tilhørende skoleundervisning for fortsat at kunne modtage
praktikuddannelse på praktikcentret. Skolen kan fx fastsæt-
te, at kravet om faglig mobilitet er opfyldt, hvis eleven un-
der det aftalte uddannelsesforløb modtager en konkret til-
budt praktikplads eller skolepraktikplads i et andet speciale
eller en beslægtet uddannelse, som eleven opfylder adgangs-
betingelserne til, og som eleven kan gennemføre uden tab af
uddannelsestid.
Håndhævelsen af EMMA-kriterierne skal tage hensyn til,
hvad der er fastlagt i skoleaftalen om elevens vej gennem
uddannelsen. Dette skal sikre, at de aftaler, som praktikcen-
tret, eleven og en eller flere praktikvirksomheder har indgået
om elevens uddannelse, også kan opfyldes, jf. forudsætnin-
gerne i § 116 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der
påhviler derfor praktikcentrene en særlig forpligtelse til i de-
res indbyrdes samarbejde og samarbejdet med skoler uden
praktikcenter at sikre, at skoleaftalerne aktiverer alle forelig-
gende praktikpladsmuligheder på den geografisk og uddan-
nelsesmæssige mest hensigtsmæssige måde. Samtidig vil
skoleaftalen i almindelighed indebære, at kravet til elevens
faglige mobilitet fastlægges ved aftalens indgåelse på en
måde, så elevens samlede uddannelsestid ikke imod elevens
ønske forlænges som følge af uddannelsesskifte.
Det følger i øvrigt af § 46, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser at den lokale undervisningsplan skal
indeholde eller henvise til en beskrivelse af skolens frem-
gangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse
med skolepraktik.
Det følger endelig af § 60, stk. 1, i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser at skolen skal forsyne eleven med en ud-
dannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen.
Efter samme bestemmelses stk. 2 skal skolen sørge for, at
uddannelsesbogen endvidere indeholder reglerne om uddan-
nelsen, herunder reglerne om egnethedskrav vedrørende
skolepraktik.
2.2.2.1.4. Skolernes foranstaltninger, hvis EMMA-kriterier-
ne ikke opfyldes samt klagemuligheder
Om elevers deltagelse i skoleundervisningen, herunder reg-
ler om procedure ved skolens udelukkelse af elever fra fort-
sat skoleundervisning, gælder en række regler, jf. kapitel 11
i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er derimod
ikke fastsat nærmere regler om elevers deltagelse i skole-
29
praktik eller om proceduren for skolens afgørelse af, om ele-
ven skal ophøre i skolepraktik. Derfor er det alene bestem-
melserne i lov om erhvervsuddannelser, som regulerer ele-
vens deltagelse i skolepraktik, hvilket vil sige de regler om
praktik i uddannelserne, som er fastsat i medfør af loven
med de afvigelser, der følger af de særlige regler om skole-
praktik, jf. § 66 g i lov om erhvervsuddannelser. Det bety-
der, at eleven har pligt til at deltage og har ret til at være fra-
værende i samme omfang, som ville gælde for en elev med
uddannelsesaftale.
I relation til registrering som praktikpladssøgende følger det
dog af § 105, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannel-
ser, at skolen regelmæssigt og systematisk mindst hver 3.
måned ved brev (kontaktbrev) skal kontakte registrerede
praktikpladssøgende elever med henblik på at konstatere,
om de fortsat er praktikpladssøgende, normalt med tilbud
om vejledning. Det følger endvidere af § 106, stk. 2, nr. 3-5,
i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at skolen skal op-
lyse de praktikpladssøgende elever om, at de vil udgå af re-
gistreringen som søgende, hvis de ikke reagerer på kontakt-
brevet inden for en frist fastsat af skolen, hvis de ikke reage-
rer positivt på et rimeligt praktikpladstilbud, eller hvis de ik-
ke reagerer positivt på en henvendelse fra skolen om prak-
tikpladsmuligheder, herunder undlader at kontakte de virk-
somheder, som skolen henviser til. Det følger endelig af
samme bestemmelses stk. 3, at en skole, som træffer beslut-
ning om, at en praktikpladssøgende elev skal udgå af regi-
steret, straks skal give den pågældende meddelelse herom
med oplysning om, at optagelse i registeret vil ske på ny ef-
ter anmodning, hvis den pågældende igen bliver aktivt prak-
tikpladssøgende.
I relation til aktiv praktikpladssøgning følger det af § 66 i,
stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at elever i skolepraktik
har pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt ele-
ven kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den
tilbudte praktikplads uden tab af uddannelsestid. Det følger
endvidere udtrykkeligt af bestemmelsen, at eleven skal for-
lade skolepraktik, hvis denne afslår at modtage pladsen. En
tilsvarende regel fremgår af bekendtgørelsens § 112.
En skolens afgørelse om en elevs ophør med skolepraktik
kan af eleven inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er
meddelt eleven, indbringes for det faglige udvalg, jf. lovens
§ 66 j, stk. 1. Det faglige udvalg kan efter bestemmelsen be-
slutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesud-
valg. En skoles afgørelse kan af eleven indbringes for inden
for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven. Om proceduren
gælder, at klage sendes til skolen. Hvis skolen opretholder
sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige ud-
valg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk.
1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Der er imidlertid ikke fastsat nærmere regler om proceduren
for skolers og praktikcentres behandling af sager om over-
holdelse af EMMA-kriterier og andre sager om elevers rets-
stilling i forbindelse med skolepraktik, ligesom der heller ik-
ke findes specifikke regler om de faglige udvalgs behand-
ling af sådanne klagesager.
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af trepartsaftalens pkt. 49 fremgår, at regeringen og arbejds-
markedets parter er enige om at præcisere reglerne for prak-
tikcentrenes håndhævelse af kravene til eleverne om at være
egnede, mobile og aktivt søgende (EMMA-kriterierne), så
skoler, praktikcentre og elever i højere grad påtager sig de-
res del af ansvaret for at opsøge og formidle henholdsvis an-
søge om ledige praktikpladser gennem en ajourføring af vej-
ledningen om skolepraktik, så den afspejler praktikcentrenes
nye opgaver og sætter større fokus på en ensartet fortolkning
af EMMA-kriterierne m.v. Samtidig er parterne enige om, at
der skal ske justeringer af dels reglerne om EMMA-kriteri-
erne og deres forvaltning med henblik på at optimere prak-
tikcentrenes, elevernes og virksomhedernes indsats, dels af
reglerne om elevers praktikpladssøgning i og efter grundfor-
løbet.
Trepartsaftalens beskrivelse af den af aftaleparterne ønskede
styrkelse af EMMA-kriterierne fremgår herudover af afta-
lens bilag 3.
Undervisningsministeriet deler parternes opfattelse af, at
skoler, praktikcentre og elever i højere grad bør forpligtes til
at opsøge og anvende alle udbudte praktikpladser, og at en
række af de administrativt fastsatte kriterier i relation til det
praktikpladsopsøgende arbejde bør gøres mere operationel-
le.
Hertil kommer, at erfaringer fra skoler og faglige udvalg ty-
der på, at der er varierende praksis med hensyn til behand-
ling af sager, herunder klagesager, om elevernes retsstilling.
Det kan for eksempel dreje sig om manglende dokumentati-
on for elevens misligholdelse af skoleaftalen eller usikker-
hed om skolens varsler om ophævelse af skoleaftalen. Sko-
lerne er heller ikke altid opmærksomme på mulighederne for
at give en klage opsættende virkning for derved at sikre, at
det faglige udvalgs eventuelle afgørelse af klagesagen til
elevens fordel ikke forspilder sit øjemed, fordi eleven, når
afgørelsen foreligger, måtte have været væk fra uddannelsen
i længere tid. Undervisningsministeriet vurderer i denne
henseende, at den aftalte ajourføring af EMMA-kriterierne
vil kunne skabe større klarhed om reglerne, således at de
kan håndhæves mere ensartet på erhvervsskolerne, herunder
praktikcentrene. Det vurderes samtidig, at en ajourføring vil
kunne bidrage til, at eleverne i højere grad end i dag lever
op til kravene om at være egnede, mobile og aktivt praktik-
pladssøgende, og at de får den støtte, som de har behov for
og krav på.
Det er endelig Undervisningsministeriets vurdering, at en
ajourføring vil kunne understøtte målet om, at eleverne i hø-
jere grad påtager sig deres del af ansvaret i forhold til at sik-
re flere praktikpladser.
På den anførte baggrund foreslås det at ændre den eksister-
ende bemyndigelse i § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
30
nelser med sigte på at skabe den nødvendige hjemmel til at
gennemføre trepartsaftalens ønske om at udstrække kravet
om aktivitet som praktikpladssøgende til at omfatte elever,
som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, samt end-
videre kravet om registrering som praktikpladssøgende til at
omfatte både elever, som er i de sidste 8 uger af grundforlø-
bets 2. del, og elever, som har tilmeldt sig som praktikplads-
søgende uden for skolepraktik, dvs. elever, som har afsluttet
grundforløbet, og som enten ikke ønsker at blive optaget i
skolepraktik i en uddannelses hovedforløb, der udbydes med
skolepraktik, eller søger en uddannelses hovedforløb, som
ikke udbydes med skolepraktik. Den konkrete udmøntning
vil ske i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser på bag-
grund af det konkrete udkast til regelændringer, som indgår i
trepartsaftalens bilag 3.
Idet kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser (hvori § 66 c,
stk. 1, findes) udelukkende gælder for elever, som fra afslut-
ning af grundforløbet tilbydes skolepraktik eller er i skole-
praktik, foreslås en redaktionel justering af overskriften til
lovens kapitel 7 a, således at den bedre afspejler den foreslå-
ede ændring af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
jf. oven for.
Der foreslås en ændring af § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervs-
uddannelser om elevers pligt til at tage imod en praktik-
plads, som skolen anviser. Bestemmelsen gælder i dag alene
elever, som er i skolepraktik. Forslaget tager i lyset heraf
sigte på at gennemføre trepartsaftalens ønske om, at pligten
til at søge konkrete praktikpladser kommer til at gælde for
alle registrerede praktikpladssøgende elever. Dette vil efter
det foreslåede – udover som hidtil elever i skolepraktik – så-
ledes omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforlø-
bets 2. del, samt elever, som har tilmeldt sig som praktik-
pladssøgende uden for skolepraktik, jf. det oven for omtalte
forslag om at etablere hjemmel til at fastsætte regler om dis-
se to elevkategoriers pligt til registrering som praktikplads-
søgende. Som trepartsaftalen er formuleret ønskes det, at
elever, som ikke aktivt opsøger en konkret praktikplads,
som skolen anviser eleven, skal slettes som registrerede
praktikpladssøgende, og at der foretages fornøden registre-
ring heraf. Efter det forslåede vil dette således komme til at
gælde for enhver registreret praktikpladssøgende elev, som
ikke opfylder pligten. Der kan hertil imødeses en ændring af
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser på baggrund af det
konkrete udkast til regelændringer, som indgår i trepartsafta-
lens bilag 3. Der tilsigtes ikke ændringer i den gældende
retsstilling, hvorefter elever, som er i skolepraktik, skal for-
lade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis
eleven afslår at modtage pladsen.
Det foreslås i § 66 j at skabe udtrykkelig hjemmel til, at der
kan fastsættes nærmere regler om proceduren for skolers og
praktikcentres behandling og afgørelse af sager om udeluk-
kelse af elever i skolepraktik og andre sager om elevers rets-
stilling i forbindelse med skolepraktik, herunder overholdel-
se af EMMA-kriterierne samt regler om de faglige udvalgs
behandling af elevers klager over sådanne afgørelser. Med
det foreslåede skabes således grundlaget for at gennemføre
trepartsaftalens ønske om en præcisering af praktikcentrenes
løbende ansvar for opfølgning på og registrering af eleve-
rnes egnethed samt en præcisering af procedure for opfølg-
ning på, om eleverne overholder EMMA-kriterierne, jf. bi-
lag 3 til trepartsaftalen.
Der vil derudover ske en styrkelse af EMMA-kriterierne ad-
ministrativt gennem ændringer i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser og ajourføring af vejledningen om skole-
praktik. Det gælder bl.a. skolernes forpligtelse til at bistå
eleverne i forhold til at skabe øget klarhed om mulighederne
for større faglig mobilitet. Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser påtænkes inddraget i begge hen-
seender.
Der tilsigtes i øvrigt ikke ændringer i forhold til, at det forsat
vil være erhvervsskolerne, som vurderer, hvorvidt en elev
opfylder EMMA-kriterierne. Skolernes vurdering af egnet-
hed m.v. vil fortsat både omfatte en indledende og en løben-
de vurdering af eleverne. Egnethedsvurderingen vil også
fortsat bero på skolens samlede skøn og foretages ud fra
skolens samlede kendskab til elevens resultater sammen-
holdt med de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 5, nr. 10-12 og
nr. 15-17, og bemærkningerne hertil.
2.2.3. Praktikcentres salg af varer og levering af tjeneste-
ydelser
2.2.3.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser
om praktikcentres mulighed for at afsætte producerede varer
og levere tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af pri-
vate virksomheder. Der foreligger på den anden side ikke
regler, som udelukker praktikpladscentre fra at afsætte pro-
ducerede varer og levere tjenesteydelser, der ellers ville bli-
ve udført af private virksomheder.
I Undervisningsministeriets vejledning af 20. december
2013 til praktikcentrene er det således tilkendegivet, at det
som følge af den uddannelsesmæssige værdi, som produkti-
on af varer og levering af tjenesteydelser kan have, vil kun-
ne anses for at ligge inden for skolens, herunder praktikcent-
res, formål at lade eleverne producere varer og tjenesteydel-
ser som led i undervisningen, herunder praktikuddannelsen
på centret.
Såfremt en sådan produktion kan afsættes, uden at dette
kommer i strid med almindelige konkurrenceretlige og stats-
støtteretlige regler, kan praktikcentrene derfor sælge produ-
cerede varer og levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende
pris.
Undervisningsministeriets vejledning til praktikcentrene gi-
ver endvidere anvisninger på, hvordan praktikcentrene kan
belyse disse modstående hensyn. Inden et praktikcenter med
et uddannelsesmæssigt sigte forestår salg af varer og leve-
rancer af tjenesteydelser eller anden produktion til markedet
31
eller centeret selv, skal skolen gennem en dialog med og ha-
ve tilslutning fra det eller de relevante lokale uddannelses-
udvalg og eventuelle drøftelser i praktikcenterudvalget på
skolen afdække spørgsmålet om konkurrenceforvridning i
forhold til det private erhvervslivs produktion og levering af
ydelser.
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalens afsnit ”Praktikcentres mulig-
hed for at producere varer og tjenesteydelser”, herunder af-
talens pkt. 51, at praktikuddannelse i et praktikcenter skal
opfylde de samme krav til praktikuddannelsens indhold og
kvalitet som praktikuddannelse i en virksomhed.
Af aftalen fremgår endvidere, at praktikcentrene derfor efter
fast praksis kan sælge producerede varer og levere tjeneste-
ydelser til en ikke tabsgivende pris, når dette har et uddan-
nelsesmæssigt sigte og ikke er konkurrenceforvridende i for-
hold til det private erhvervsliv.
Det anføres endelig i aftalen, at den gældende praksis er
meldt ud i en vejledning, jf. ovenfor, men at der er tilbage-
vendende usikkerhed i sektoren om bl.a. forholdet til kon-
kurrencelovgivningen. Derfor er der efter aftalen behov for
at tydeliggøre praktikcentrenes muligheder og begrænsnin-
ger på dette område.
Det følger endvidere af trepartsaftalens punkt 51, at regerin-
gen og arbejdsmarkedets parter er enige om at tydeliggøre
den gældende retstilstand ved at tilvejebringe klar lovhjem-
mel til, at praktikcentrene kan producere til et marked gen-
nem en passende bestemmelse i erhvervsuddannelsesloven.
Undervisningsministeriet deler parternes vurdering af, at der
er behov for lovgivningsmæssigt at tydeliggøre skolers og
praktikcentres eksisterende muligheder for at afsætte deres
produktion (varer og tjenesteydelser). Der lægges derfor
med lovforslaget op til, at der i § 66 g, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser tilvejebringes den af parterne ønskede
udtrykkelige lovhjemmel hertil.
Det bemærkes i denne henseende, at § 3 i lov om produkti-
onsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 15. juni 2015,
rummer en tilsvarende udtrykkelig hjemmel til, at produkti-
onsskoler kan afsætte varer og levere tjenesteydelser efter
den foreslåede model, som således er velafprøvet i produkti-
onsskolesektoren.
Der er Undervisningsministeriets opfattelse, at skolernes og
praktikcentrenes hovedformål er og bør vedblive med at væ-
re udbud af uddannelser. Det er således ikke hensigten med
det foreslåede, at skoler og praktikcentre skal kunne sætte et
ønske om at opfylde en kontraktlig leveringsforpligtelse
over hensynet til forsvarlig uddannelse, tilvejebringelse af
praktikpladser til eleverne m.v.
Som følge af taxametertilskuddene fra staten til skoler og
praktikcentre samt skolepraktikydelsen fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til eleverne vil skolerne og praktikcen-
trene som udgangspunkt kunne udøve urimelig konkurrence,
når de udbyder varer og tjenesteydelser. Dette gælder navn-
lig, hvis der er tale om egentlig ordreproducerende virksom-
hed, som ellers ville være udført af en privat virksomhed.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at skolers og
praktikcentres produktion fortsat kun skal kunne afsættes på
vilkår, der ikke er i strid med almindelige konkurrenceretli-
ge og statsstøtteretlige regler. Efter den foreslåede bestem-
melses ordlyd vil praktikcentre derfor også fremover kun
kunne afsætte producerede varer og levere tjenesteydelser til
en ikke tabsgivende pris, hvis denne forudsætning er op-
fyldt, og når dette har et uddannelsesmæssigt sigte. Det for-
udsættes herudover med det foreslåede, at praktikcentrenes
omsætning fortsat er yderst begrænset i forhold til taxame-
tertilskuddene fra staten.
Det er hensigten at følge den foreslåede lovændring op med
en fornyet og uddybet vejledning til praktikcentrene om de-
res muligheder og begrænsninger i relation til salg af varer
og tjenesteydelser i forbindelse med skolepraktik, herunder
navnlig håndteringen af de konkurrenceretlige og statsstøtte-
retlige aspekter. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser påtænkes inddraget i denne henseende.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 14, og be-
mærkningerne hertil.
2.2.4. Virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler og
korte uddannelsesaftaler
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.1.1. Virksomhedsforlagt undervisning
Virksomhedsforlagt undervisning er ikke et begreb, som an-
vendes direkte i lov om erhvervsuddannelser.
Det følger imidlertid af § 2, stk. 2, i lov om erhvervsuddan-
nelser, at erhvervsskoler kan indgå aftale med virksomheder
om, at dele af undervisningen foregår i virksomheden. Dette
gælder både for undervisning i skole- og praktikperioderne.
Herudover følger muligheden for virksomhedsforlagt under-
visning i skolepraktik forudsætningsvis af § 66 f samt § 19
b, stk. 1, 2. pkt., jf. nedenfor, i lov om erhvervsuddannelser.
Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik gen-
nemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på
skolens vegne og på skolens ansvar. Ordningen bygger på et
generelt synspunkt om, at samarbejdet mellem skole og er-
hvervsliv bør intensiveres og også komme praktisk til udtryk
i den måde, skoleundervisningen gennemføres på.
Virksomhedsforlagt undervisning anvendes endvidere i til-
fælde, hvor skolen mangler faciliteter, der er nødvendige for
at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har an-
satte, der kan varetage specifikke undervisningsopgaver.
Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik må ele-
ven ikke deltage i virksomhedens produktion, jf. § 66 f, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser. Det betyder efter fast prak-
32
sis, at eleven skal være overtallig for eksempel således, at
eleven udfører et givent stykke arbejde på vegne af en med-
arbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvå-
ger eleven samt kvalitetssikrer dennes arbejde.
Skolen betaler skolepraktikydelse til eleven under den virk-
somhedsforlagte undervisning, jf. § 66 k i lov om erhvervs-
uddannelser. Skolen bevarer sit taxametertilskud for eleven,
mens denne modtager virksomhedsforlagt undervisning. En
skole kan dog maksimalt opnå taxametertilskud for en sko-
lepraktikelev i tre måneder i samme virksomhed, jf. § 19 b,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen vil opnå taxa-
metertilskud igen, hvis eleven enten vender tilbage til skole-
praktik på skolen eller overgår til forlagt undervisning i en
ny virksomhed.
Efter § 16, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
er det skolen, som beslutter, om undervisningen skal ske i
form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de
fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte kvalitet. Ele-
verne kan derfor ikke selv finde et virksomhedsforlagt un-
dervisningsforløb og kan ikke afslå at deltage heri, medmin-
dre virksomheden ligger i udlandet.
Erhvervsuddannelseselever, der som led i skolepraktik er i
virksomhedsforlagt undervisning, er ikke udskrevet af prak-
tikcentret, som derfor har alle de sædvanlige uddannelsesad-
ministrative opgaver i forhold til eleverne. Det er ligeledes
praktikcentret, som fortsat står for skoleaftalen med eleven,
og som dermed skal sikre, at eleverne til stadighed lever op
til EMMA-kriterierne, jf. beskrivelsen heraf i lovforslagets
afsnit 2.2.2. Det er endelig også praktikcentrets ansvar, at
der føres fraværsregistrering, og at eleverne får udbetalt sko-
lepraktikydelse i det omfang, de er berettigede dertil.
Virksomhedsforlagt undervisning kan herudover foregå i en
virksomhed i udlandet, såfremt skolen kan garantere for
kvaliteten af virksomhedens undervisning og kan føre tilsyn
hermed. Eleven skal fortsat kunne opfylde EMMA-kriterier-
ne. Skolen er ikke forpligtet til at efterkomme en elevs øn-
ske om forlagt undervisning i udlandet, og eleven er ikke
forpligtet til at tage til udlandet. Det har ikke konsekvenser
for eleven i relation til EMMA-kriterierne at afslå forlagt
undervisning i udlandet.
Der er efter gældende ret ingen tidsmæssige begrænsninger i
relation til varigheden af en aftale om virksomhedsforlagt
undervisning. Gældende ret indeholder heller ikke krav om,
at virksomheder, som varetager praktikundervisning på sko-
lernes vegne, skal være godkendt som praktikvirksomhed.
2.2.4.1.2. Delaftaler
Hvis en skolepraktikelev under praktikundervisning i en
virksomhed skal deltage i virksomhedens produktion, skal
der indgås en delaftale, jf. § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervs-
uddannelser.
Delaftaler indgås mellem skolepraktikeleven og virksomhe-
den med skolen som formidlende led. Delaftaler medfører
samme rettigheder og pligter som ordinære uddannelsesafta-
ler. Virksomheden overtager således uddannelsesansvaret
for eleven i aftaleperioden og skal betale sædvanlig løn til
eleven. Der udbetales ikke skolepraktikydelse til elever, der
modtager løn fra en arbejdsgiver, efter § 66 f, jf. § 66 k, stk.
1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Der er gensidig
prøvetid på tre måneder. Aftalen skal indgås på en særlig
formular og indberettes af skolen til det faglige udvalg, lige-
som virksomheden skal være godkendt som praktiksted for
den pågældende del af praktikuddannelsen. Det skal dog
fremgå af aftalen, at eleven er optaget til skolepraktik.
Virksomheden skal som minimum være godkendt som prak-
tiksted for den pågældende del af uddannelsen. Efter delaf-
talens ophør er eleven berettiget til at vende tilbage til skole-
praktikordningen. Hvis aftalen ophæves i prøvetiden, eller
hvis virksomheden ønsker aftalen ophævet senere, skal sko-
len foretage en vurdering af, om eleven fortsat opfylder EM-
MA-kriterierne. Der er mulighed for at afkorte en delaftale.
En delaftale kan ikke omfatte skoleperioder eller flere prak-
tikperioder, og eleven er fortsat skole-praktikelev, men er i
aftaleperioden ansat i lønnet beskæftigelse med uddannel-
sesformål i henhold til uddannelsesreglerne. Praktikcentret
modtager delvist tilskud til elever i delaftaler, for tiden 50
pct. af det ordinære tilskud. Eleven modtager skolepraktik-
ydelse under skoleundervisningen.
Der er efter gældende ret ingen tidsmæssig begrænsning for
varigheden af en delaftale ud over den naturlige begræns-
ning, der ligger i, at delaftalen kun kan omfatte én praktik-
periode. Der er heller ikke efter gældende ret begrænsninger
i antallet af delaftaler, der kan indgås mellem samme elev
og samme virksomhed.
2.2.4.1.3 Korte uddannelsesaftaler
Efter § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser kan
der indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et
kompetencegivende trin, forudsat at aftalen omfatter mindst
en skoleperiode og mindst en praktikperiode af uddannel-
sens hovedforløb.
Det følger endvidere af § 48, stk. 1, 4. pkt., i lov om er-
hvervsuddannelser, at undervisningsministeren efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser kan fastsætte regler om, at reglen i bestemmelsens
3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser.
Dette er sket i bilag 10 i bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelsers indstillingsret i denne henseende følger endvidere af
§ 35, stk. 1, nr. 17, i lov om erhvervsuddannelser.
Ordningen med korte uddannelsesaftaler har primært bag-
grund i et ønske om at aktivere virksomheder, der kan opnå
en fuld godkendelse som praktikvirksomhed, men som af
forskellige årsager ikke kan varetage et helt uddannelsesfor-
løb. Dette kan f.eks. være begrundet i, at horisonten for virk-
somhedens ordrebog er kortere end længden af et ordinært
erhvervsuddannelsesforløb. Herudover kan de korte uddan-
33
nelsesaftaler være velegnede for specialiserede virksomhe-
der, der ikke kan blive godkendt til at ansætte elever i hele
ordinære uddannelsesaftaler.
Flere virksomheder kan være parter i en aftale, og det skal
da fremgå, hvilke skole- og praktikperioder den enkelte
virksomhed er part i. De første tre måneder af en uddannel-
sesaftale er prøvetid. Korte aftaler kan både indgås af elever
fra praktikcentre, som derefter ikke udløser tilskud til prak-
tikcentret, og elever, som kommer fra grundforløbet eller
som har haft en forudgående uddannelsesaftale uden at have
været i skolepraktik.
Erhvervsskoler og koordinatorer for nationale erhvervsud-
dannelseskonsortier kan sende elever på udvekslingsophold
i en virksomhed eller på en erhvervsskole i andre lande un-
der de EU-baserede Erasmus+ program samt andre lignende
udvekslingsprogrammer, fx Nordisk Ministerråds mobili-
tets- og netværksprogram Nordplus. Sigtet med de pågæl-
dende udvekslingsprogrammer er grundlæggende at fasthol-
de samhørigheden mellem de deltagende lande og styrke ud-
viklingen og kvaliteten inden for uddannelsesområdet.
Gældende ret indeholder ikke begrænsninger i forhold til,
hvor mange korte uddannelsesaftaler, der kan indgås mellem
samme elev og samme virksomhed i et uddannelsesforløb.
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens afsnit ”Begrænsning af virk-
somhedsforlagt undervisning (VFU), delaftaler og korte ud-
dannelsesaftaler”, at virksomhedsforlagt undervisning i sko-
lepraktik (som efter aftalen ønskes omdøbt til virksomheds-
forelagt praktikuddannelse), delaftaler for elever på praktik-
centre og korte uddannelsesaftaler for elever i og uden for
skolepraktik har fået et omfang, der indikerer, at anvendel-
sen af disse ordninger har fået karakter af en fravigelse af
den grundlæggende hovedregel om, at praktikuddannelse
skal være omfattet af en længerevarende uddannelsesaftale
og dermed være lønnet beskæftigelse i uddannelsesøjemed.
Det følger videre af trepartsaftalens punkt 63-66, at aftale-
parterne er enige om, at ordningernes varighed bør begræn-
ses for den enkelte elev i samme virksomhed i form af føl-
gende konkrete tiltag:
– Virksomhedsforlagt undervisning som led i skolepraktik
(VFU) betegnes fremover som virksomhedsforlagt prak-
tikuddannelse (VFP).
– Virksomhedsforlagt praktikuddannelse kan højst vare tre
uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst
vare seks uger af elevens samlede praktikuddannelse.
– Aktiviteterne i virksomhedsforlagt praktikuddannelse
skal leve op til praktikuddannelsens krav og mål for den
periode, som er aftalt mellem virksomheden og praktik-
centret. Eleven i virksomhedsforlagt praktikuddannelse
indgår derfor i uddannelsesrelevante oplæringsaktiviteter
på samme måde som elever, der er ansat med uddannel-
sesaftaler. Bestemmelsen om, at der skal være en uddan-
nelsesaftale, hvis eleven deltager i produktionen, ændres
ikke.
– Virksomhedsforelagt praktikuddannelse kan fremadret-
tet kun ske i praktikgodkendte virksomheder.
– Delaftaler kan kun indgås og gennemføres én gang for
den enkelte elev i samme virksomhed.
– Korte uddannelsesaftaler kan kun indgås op til 2 gange
mellem den enkelte elev og samme virksomhed med
mulighed for 3.-gangsdispensation med godkendelse fra
det lokale uddannelsesudvalg.
Undervisningsministeriet har i relation til denne del af tre-
partsaftalen nedenstående overvejelser.
Skolepraktikordningen, herunder muligheden for at gennem-
føre dele af skolepraktikken på en virksomhed, har grund-
læggede ydet et væsentligt bidrag til at sikre, at langt de fle-
ste erhvervsuddannelseselever i praksis stifter bekendtskab
med en virksomhed, inden de afslutter deres uddannelse. En
væsentlig del af formålet med at gennemføre dele af skole-
praktikken på en virksomhed er således at bane vejen frem
mod en egentlig praktikplads.
Udfordringerne ved ordningen med at gennemføre dele af
skolepraktikken på en virksomhed, hvor der bortset fra den
ovenfor omtalte tilskudsbestemmelse i lovens § 19 b ikke er
begrænsninger i forhold til antal virksomhedsophold og dis-
ses varighed, er imidlertid, at ordningen i sin nuværende
form giver virksomheder mulighed for at anvende elever
uden en uddannelsesaftale som ulønnet arbejdskraft, selv om
eleven principielt ikke må medregnes til arbejdsstyrken i
virksomheden. De data, som foreligger på området, indike-
rer således, at eleverne generelt gennemfører skolepraktik på
virksomheder i op til de tre måneder, som er den maksimale
tilskudsberettigede periode for elevers ophold hos den en-
kelte virksomhed. Mønsteret har i store træk været det sam-
me set over en årrække.
Undervisningsministeriet finder på denne baggrund, at det
vil være hensigtsmæssigt at begrænse varigheden af den en-
kelte elevs samlede virksomhedsforlagte praktikuddannelse.
En sådan begrænsning vurderes at kunne bidrage til at frigø-
re praktikpladskapacitet til indgåelse af egentlig uddannel-
sesaftaler med elever, som herefter kan udgå af skolepraktik.
Formålet med delaftaler for elever på praktikcentre samt
korte uddannelsesaftaler er til dels sammenfaldende med
formålet med ordningen med at gennemføre dele af skole-
praktikken på en virksomhed. Udviklingen i antallet af lange
og korte aftaletyper i perioden 2010-2015 viser imidlertid, at
antallet af lange aftaletyper har været støt faldende, mens
antallet af korte aftaletyper omvendt har været stigende i
samme periode.
Udviklingen indikerer således en tendens til, at elever i min-
dre grad end tidligere får længerevarende uddannelsesaftaler
med den tilhørende faste tilknytning til arbejdsmarkedet,
som vekseluddannelsesprincippet i erhvervsuddannelserne
er karakteriseret ved.
34
Undervisningsministeriet deler på denne baggrund aftalepar-
ternes opfattelse af, at stignigen kan være et udtryk for, at
anvendelsen af delaftaler og korte uddannelsesaftaler i et
vist omfang kan have fået karakter af en fravigelse af hoved-
reglen om, at praktikuddannelse skal foregå som lønnet be-
skæftigelse i uddannelsesøjemed på basis af en fuld uddan-
nelsesaftale med en virksomhed, som også omfatter skolepe-
rioderne.
Undervisningsministeriet deler derfor også parternes vurde-
ring af, at der er behov for at begrænse anvendelsen af delaf-
taler og korte uddannelsesaftaler mellem de samme elever
og samme virksomheder.
En begrænsning af delaftalers og korte uddannelsesaftalers
varighed for den enkelte elev i samme virksomhed vurderes
at ville bidrage til erhvervsuddannelsernes attraktivitet for
de unge gennem større forudberegnelighed og tryghed i an-
sættelsesforholdet.
På den anførte baggrund foreslås det med lovforslaget, at er-
hvervsuddannelsesloven ændres, således at:
– Virksomhedsforlagt praktikuddannelse kun kan finde
sted i virksomheder, der er godkendt som praktikvirk-
somhed, jf. dog bemærkningerne om udlandsophold ne-
denfor, og højst kan have en varighed af tre uger for den
enkelte elev i samme virksomhed og højst seks uger af
elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik. I
overensstemmelse med trepartsaftalen lægges der ikke
op til at ændre de gældende bestemmelser om, at der
skal foreligge en uddannelsesaftale, hvis elever skal del-
tage i virksomhedens produktion.
– Delaftaler kun kan indgås og gennemføres én gang for
den enkelte elev i samme virksomhed.
– Korte uddannelsesaftaler kan kun indgås op til to gange
mellem den enkelte elev og samme virksomhed. Det
foreslås dog samtidig, at kan fastsættes regler om mulig-
hed for 3.-gangsdispensation med godkendelse fra det
lokale uddannelsesudvalg.
Det er dog Undervisningsministeriets opfattelse, at trepart-
saftalens anbefaling om, at virksomhedsforlagt praktikud-
dannelse fremadrettet kun skal kunne finde sted i godkendte
praktikvirksomheder, bør fremsættes i modificeret form.
Baggrunden herfor er et ønske om at sikre, at skolepraktike-
lever fortsat kan anvende de forskellige udvekslingspro-
grammer, fx Erasmus+, Nordplus og DK-USA, som facilite-
rer uddannelsesophold i udlandet for bl.a. erhvervsuddannel-
seselever. Et ubetinget krav om, at virksomhedsforlagt prak-
tikuddannelse alene kan ske i virksomheder, der er godkendt
som praktikvirksomhed, ville ikke kunne omfatte udenland-
ske virksomheder, som ikke kan godkendes efter danske
regler.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at sådanne ud-
vekslingsophold under 3 ugers varighed i udenlandske virk-
somheder for skolepraktikelever næppe vil bevirke en kon-
kurrenceforvridning. Det er tværtimod Undervisningsmini-
steriets opfattelse, at sådanne udlandsophold bidrager til at
styrke den internationale dimension i elevernes uddannelse
og dermed ultimativt vil udgøre et gode for både eleverne og
de virksomheder, der siden hen skal ansætte de pågældende
elever.
Det foreslås på den anførte baggrund, at kravet om, at virk-
somhedsforlagt praktikuddannelse fremadrettet kun skal
kunne finde sted i virksomheder, der er godkendt som prak-
tikvirksomhed, ikke skal berøre muligheden for, at skole-
praktikelever kan gøre brug af uddannelsesophold i udlandet
under de forskellige udvekslingsprogrammer.
Der lægges dog med det foreslåede op til, at den grundlæg-
gende betingelse i trepartsaftalen om, at virksomhedsforlagt
praktikuddannelse højst kan vare tre uger for den enkelte
elev i samme virksomhed og højst seks uger af elevens sam-
lede praktikuddannelse også skal gælde i forhold til sådanne
udlandsophold.
Trepartsaftalen indeholder ikke tilkendegivelser i relation til
begrænsninger i anvendelsen af ordningen med at gennem-
føre dele af skolepraktikken på en virksomhed for elever,
som er indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsud-
dannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser. På
denne baggrund lægges der ikke med lovforslaget op til æn-
dringer i lovens bestemmelser herom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, 4, 6 og 7, og
bemærkningerne hertil.
2.2.5. Udvidede muligheder for disciplinære reaktioner over
for elever
2.2.5.1. Gældende ret
Skolerne skal fastsætte ordensregler, som skal indeholde
regler om blandt andet god orden og andre regler, som sko-
len finder hensigtsmæssige samt regler om de forholdsreg-
ler, skolen vil iagttage ved overtrædelse af ordensreglerne.
Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen,
eller som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når
mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været an-
vendt, udelukkes fra fortsat undervisning. Nærmere regler
om udelukkelse og om behandlingen af sager herom er fast-
sat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser.
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes udtrykkelig hjemmel til, at skolen
udarbejder ordensregler, og at bemyndigelsesbestemmelsen
udvides til at iværksætte foranstaltninger i anledning af elev-
adfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft
en direkte indflydelse på god orden på skolen samt at private
genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af prak-
tiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over sko-
letiden. Forslaget harmonerer med såvel § 52 i lov om folke-
skolen som § 43 i lov om de gymnasiale uddannelser. Det
foreslås endvidere, i lighed med de gældende bestemmelser
35
for de gymnasiale uddannelser, at der kan fastsættes regler
om elevernes frivillige medvirken i skolens test for rusmid-
ler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 8 og 9, og be-
mærkningerne hertil.
2.3. Ændring af lov om folkeskolen
2.3.1. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler
2.3.1.1 Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 4, indgår folkeskolerne i
samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokal-
samfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og forenings-
liv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtil-
bud og med de kommunale eller kommunalt støttede musik-
skoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af
folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligato-
riske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og ram-
mer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsæt-
ter principper for samarbejdet. § 3, stk. 4, blev indsat i fol-
keskoleloven som følge af den aftale om en reform af folke-
skolen, som folkeskoleforligskredsen nåede til enighed om
den 13. juni 2013, jf. lovforslag L 51 af 31. oktober 2013,
Folketingstidende, tillæg A, som vedtaget ved lov nr. 1640
af 26. december 2013. Bestemmelsen har til formål at un-
derstøtte, at skolerne i højere grad åbner sig over for det om-
givende samfund (den åbne skole).
Bestemmelsen forpligter folkeskolerne til at søge at indgå i
samarbejder med lokalsamfundets kultur-, idræts og for-
eningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres af
selvejende institutioner, private foreninger og organisatio-
ner.
Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og ram-
mer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper er det den
enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere
omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller part-
nerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skole-
lederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til
folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.
Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen
samarbejder med, der under de for dem fastsatte kompeten-
ceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring
samarbejdet med folkeskolen.
De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre
dele af de undervisningsopgaver, som skal supplere og støtte
op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner (understøttende undervisningsopgaver) og dels tjene
som inspiration og supplement til den fagopdelte undervis-
ning. Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er
bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at
deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den en-
keltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at ind-
gå i forpligtende relationer og fællesskaber.
De understøttende undervisningsopgaver skal understøtte
samtlige folkeskolens mål inden for de enkelte fag og em-
ner, hvormed kun dele af de understøttende undervisnings-
opgaver kan lægges hos samme type af skole, kulturinstituti-
oner eller forening. Der vil således skulle sikres en variation
i de understøttende undervisningsopgaver, som svarer til
målene for folkeskolens formål og mål for forskellige fag og
emner.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan skolens leder som led
i de i § 3, stk. 4, nævnte samarbejder beslutte, at personer,
der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset
omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens
fag og obligatoriske emner og i tiden til den understøttende
undervisning. Det er en betingelse, at vedkommende har de
relevante kvalifikationer til at varetage de pågældende un-
dervisningsopgaver.
Skolelederens beslutning skal ligge inden for de af kommu-
nalbestyrelsen fastsatte rammer og de principper, som skole-
bestyrelsen måtte have fastsat for samarbejdet. I forhold til
andre end ansatte ved kommunens skolevæsen finder uddan-
nelseskvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel 4 ik-
ke anvendelse.
Med lov nr. 192 af 27. februar 2017 om ændring af lov om
folkeskolen og lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Opfølgning på
folkeskolereformen m.v.) blev den personkreds, der kan va-
retage undervisningsopgaver i begrænset omfang udvidet,
således at det ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med
de samarbejder, som skolen efter folkeskolelovens § 3, stk.
4, er forpligtede til at søge at indgå. Med loven blev det i §
3, stk. 5, fastsat, at personer fra fx uddannelsesinstitutioner,
organisationer eller virksomheder m.v. efter skolelederens
beslutning også vil kunne varetage undervisningsopgaver i
begrænset omfang.
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen, at skolernes forpligtelse til at
samarbejde med lokalsamfundets kulturtilbud m.v. skal ud-
vides til også at kunne omfatte samarbejde med virksomhe-
der og erhvervsskoler. Derved sidestilles skolernes forplig-
telse til at samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler
med forpligtelsen til at samarbejde med lokalsamfundets
kulturtilbud m.v.
Med den åbne skole er det oplagt, at folkeskolerne også
samarbejder med virksomheder og erhvervsskoler - særligt
om undervisningen i udskolingen. Samarbejdet med en virk-
somhed kan styrke elevernes læring ved at gøre undervisnin-
gen mere varieret og anvendelsesorienteret eller koble teori-
en til praksis. Samtidig kan det være med til at vise eleverne
nogle af de mange muligheder for videre uddannelse og job,
herunder erhvervsfaglige uddannelser.
Den åbne skole kan give virksomhederne en mulighed for at
komme ind i skolen og inspirere eleverne til, dels hvordan
deres teoretiske viden kan omsættes til praksis, dels hvordan
36
kreativitet og innovation kan omsættes til konkrete produk-
ter m.v. Endvidere er det en mulighed for, at virksomheder-
ne kan skabe en tydelighed om deres egen eksistens i lokal-
miljøet, og om hvilke kompetencer de på sigt efterspøger. Et
formaliseret samarbejde om erhvervspraktik vil kunne bidra-
ge hertil.
Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen er, at søg-
ningen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen
skal øges. Undervisningsministeriet følger løbende op på
dette, og en øget inddragelse af erhvervsskolerne i den åbne
skole vurderes at kunne understøtte dette mål.
Det foreslås derfor, at virksomheder og institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse tilføjes i oplistningen af, hvilke par-
ter folkeskolerne skal søge at indgå samarbejder med. Sam-
arbejder med virksomheder og institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse skal ske inden for de gældende rammer for
skolernes samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folke-
oplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v. Det betyder bl.a.,
at samarbejdet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens
formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.
Som følge af, at virksomheder og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse fremover vil indgå i oplistningen af samar-
bejdsparter i folkeskolelovens § 3, stk. 4, vil skolens leder i
henhold til § 3, stk. 5, kunne beslutte, at personer herfra i
begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i fol-
keskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til den un-
derstøttende undervisning. Det vil fortsat være en betingel-
se, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at
varetage de pågældende undervisningsopgaver.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, og be-
mærkningerne hertil.
2.3.2. Fremrykning af praktik til 6. og 7. klasse
2.3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 3, at skolens leder
med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning
kan tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder
udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. § 9, stk.
3, giver ikke mulighed for at tilrettelægge individuel praktik
for elever på 8. og 9. klassetrin, som måtte have behov for
en kortere eller længere afbrydelse af skolegangen. Sådanne
ordninger kan kun iværksættes efter reglerne i lovens § 9,
stk. 4, og § 33.
Eleverne er i praktikperioden omfattet af statens erstatnings-
ordning, jf. bekendtgørelse nr. 1753 af 23. december 2016
om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk er-
hvervsorientering m.v.
2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen, at der skal ske en fremrykning
af erhvervspraktikken i folkeskolen, således at folkeskolee-
leverne kan tilbydes erhvervspraktik allerede i 6. og 7. klas-
se.
Eleverne i grundskolen har begrænset kendskab til arbejds-
markedet, bl.a. fordi forældrenes jobfunktioner i stadig stør-
re omfang ikke længere er synlige i lokalsamfundet, og der-
med bliver mere abstrakte for eleverne. Samtidig er er-
hvervspraktikken for grundskoleelever mange steder blevet
nedprioriteret. Størstedelen af underviserne i folkeskolen har
taget en gymnasial uddannelse, hvorfor de ikke selv har er-
hvervsfaglig indsigt til at udfordre de unge på deres valg af
uddannelse.
Det foreslås på denne baggrund, at den gældende mulighed
for at tilbyde eleverne praktik i kortere perioder i virksom-
heder og institutioner udvides til fremover at gælde for ele-
ver i 6. til 9. klasse.
Kommuner og skoler får dermed øget frihed i tilrettelæggel-
sen af undervisningen.
Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nød-
vendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleve-
rne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der
er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde
på virksomheden. Det kan være i tema- eller brancheprak-
tikker, hvor klasser eller hold udsendes i fx landbrugsprak-
tik, industripraktik, merkantil praktik m.v. eller individuelle
praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktio-
ner.
Undervisningsministeriet vil udarbejde et katalog med gode
eksempler, der giver ideer til tilrettelæggelse og gennemfø-
relse af praktikken, på en måde så aktiviteterne indgår i
sammenhæng med andre udskolings- og vejledningsaktivite-
ter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Ændring af lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse
2.4.1 Gældende ret
Efter gældende ret skal elever i folkeskolen og den kommu-
nale ungdomsskoles heltidsundervisning som led i indsatsen
for ikke-uddannelsesparate elever deltage i brobygning i 9.
klasse, medmindre lederen af elevens skole i samråd med
Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke
vil gavne elevernes mulighed for fortsat uddannelse. Der
kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9. klasse i an-
dre skoleformer som led i indsatsen for understøtning af ud-
dannelsesparathed.
Den obligatoriske brobygning i 9. klasse, som er målrettet
ikke-uddannelsesparate elever, er et supplement til vejled-
ningsindsatsen. Bestemmelsen er en konsekvens af vejled-
ningslovens bestemmelser om uddannelsesparathed, hvoref-
ter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder i
37
samarbejde skal iværksætte en målrettet vejlednings- og
skoleindsats i 8. klasse for at understøtte, at eleven kan blive
uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. Skønt bro-
bygningen skal tilbydes alle ikke-uddannelsesparate elever,
kan skolens leder dog i samråd med Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning og med forældrenes accept vurdere, at bro-
bygning ikke skal være en del af indsatsen, hvis det ikke vil
gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse.
Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage.
Brobygningen kan dog forlænges til i alt 4 uger for elever i
9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af fol-
keskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvaren-
de forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens §
33, stk. 2. For elever i 10. klasse skal der brobygges til
mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en gym-
nasial uddannelse i forløb af mindst to dages varighed.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen, at bestemmelserne om brobyg-
ning i 9. klasse skal smidiggøres, sådan at brobygningen og-
så kan tilbydes uddannelsesparate elever, der har behov for
afklaring af et uddannelsesvalg. Den omstændighed, at bro-
bygningen i dag er målrettet til ikke-uddannelsesparate ele-
ver, betyder, at uddannelsesparate elever, som har behov for
yderligere afklaring, ikke får denne mulighed.
Det foreslås derfor, at ordningen smidiggøres således, at
brobygning i højere grad rettes mod de elever, som vurderes
at have størst gavn af tilbuddet. Med forslaget vil brobyg-
ning, udover at blive tilbudt ikke-uddannelsesparate elever,
tillige skulle tilbydes elever, som er uddannelsesparate, men
som har behov for afklaring af deres uddannelsesvalg. Ord-
ningen er således møntet på enkelte elever, som enten er ik-
ke-uddannelsesparate eller elever, som har behov for yderli-
gere afklaring eller udfordring af deres uddannelsesvalg.
Der er således ikke tale om brobygning for hele klasser, som
det er tilfældet ved introduktionskurserne i 8. klasse.
Endvidere foreslås det, at det ikke længere vil være et krav,
at ikke-uddannelsesparate elever i 9. klasse skal deltage i
brobygning. Forslaget tilsigter, at brobygning alene tilbydes
de elever, som har behov for afklaring eller udfordring af
deres uddannelsesvalg, i 9. klasse. Efter gældende regler,
som foreslås videreført, skal elever i 10. klasse deltage i bro-
bygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet prak-
tik med et uddannelsesperspektiv og elever, der efter folke-
skoleloven følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse
(eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ung-
domsuddannelse. Elever, som er ikke-uddannelsesparate ved
afslutningen af 9. klasse, og som ønsker at gå i 10. klasse,
kommer således under alle omstændigheder til at deltage i
brobygning efter reglerne herom. Bl.a. af hensyn til disse
elever foreslås det, at der ikke fremover skal være krav om,
at alle ikke-uddannelsesparate elever deltager i brobygning i
9. klasse. Forslaget om, at brobygning kan tilbydes uddan-
nelsesparate elever, omfatter ud over elever i folkeskolen og
i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning tillige
elever i 9. klasse i andre skoleformer.
Endelig foreslås det, at tilrettelæggelsen af brobygningen i
10. klasse i alle skoleformer gøres mere fleksibel, sådan at
der bliver mulighed for at gennemføre brobygning enkelte
dage.
Med de nye bestemmelser i vejledningsloven i forbindelse
med gymnasiereformen, jf. § 12, nr. 1, i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, hvorefter eleverne skal vedlægge en studie-
valgportfolio ved tilmeldingen til ungdomsuddannelserne,
vil elevens refleksion ved forberedelse og efterbehandlingen
af brobygningsforløbet således skulle dokumenteres i studie-
valgportfolioen. I studievalgportfolioen skal eleven doku-
mentere at have gennemført en række afklaringsaktiviteter
på såvel det erhvervsfaglige som det gymnasiale område,
hvor de udfordres på deres valg af ungdomsuddannelse.
Brobygningsaktiviteterne er således omfattet af afklarings-
aktiviteter i både 9. og 10. klasse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 3 og 4, og be-
mærkningerne hertil.
2.5. Ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
2.5.1. Gældende ret
Af § 1 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, fremgår det, at lo-
ven har til formål at skabe grundlag for, at fortrinsvis kort-
uddannede voksne, der er i beskæftigelse, kan deltage i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervs-
uddannelsesniveau med godtgørelse for tab af indtægt og
med tilskud til befordring.
Undervisningsministeren er med § 4 i loven bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om, hvilken erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderings-
forløb og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden
for andre ministerområder, der beretter til godtgørelse, og
hvilke erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder
kompetencevurderingsforløb, der berettiger til tilskud til be-
fordring.
Bemyndigelsen er udmøntet ved § 5 i bekendtgørelse nr.
1475 af 16. december 2014 om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse med senere ændringer. Heraf fremgår det, at der
kan opnås godtgørelse ved deltagelse i fx arbejdsmarkeds-
uddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetence be-
skrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Det følger af § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, at
godtgørelse efter stk. 1 pr. uge højst kan udgøre fem gange
beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsfor-
38
sikring m.v. Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med tab af
arbejdsindtægt på grund af deltagelse i uddannelse og bereg-
nes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og et be-
løb svarende til dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. §
47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring, m.v., ganget
med fem. Der kan højst ydes godtgørelse for det antal timer,
som inden for det pågældende område svarer til fuldtidsar-
bejde.
Af bemærkningerne til bestemmelsen i forslag til lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. Folketingstiden-
de 2009-10, A, L 148 som fremsat den 25. februar 2010, s.
15, anføres i relation til bestemmelsens sidste punktum, at
der højst ydes godtgørelse for det antal timer, som svarer til
fuldtid på det pågældende område, hvilket typisk er 37 timer
pr. uge.
Undervisningsministeren er med § 5, stk. 4, i lov om godt-
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om godtgørelse efter stk. 2.
Bemyndigelsen er blandt andet udmøntet ved § 8, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1475 af 16. december 2014 om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse med senere ændringer. Heraf
fremgår det, at godtgørelsen pr. dag højst kan udbetales med
1/5 af det beløb, der maksimalt kan udbetales for en uge, jf.
stk. 1.
Ved vejledning nr. 9469 af 9. september 2013 om godtgørel-
se og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse pkt. 4.3. præciseres det, at ud-
gangspunktet er under alle omstændigheder, at godtgørelsen
kun kan kompensere et tab, og at godtgørelsen aldrig kan gi-
ves for mere end 37 timer om ugen eller 7,4 timer pr. dag".
Når arbejdsgiveren betaler sædvanlig løn til deltagere under
uddannelse, der berettiger til godtgørelse, indtræder arbejds-
giveren i deltagerens ret til godtgørelse. Godtgørelsesbelø-
bet til arbejdsgiveren svarer til den godtgørelse, som delta-
geren kunne have fået udbetalt. Beløbet kan dog højst svare
til lønudgiften under uddannelsen m.v. Overstiger godtgø-
relsesbeløbet lønnen, udbetales differencen til deltageren.
Dette følger af § 7, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Virksomheder kan i dag kun hjemtage godtgørelse for 7,4 ti-
mer om dagen. Det opleves som en barriere i flere brancher,
når eksempelvis et 3 dages kursus på i alt 22 timer afholdes
med mere end 7,4 timer pr. dag, og virksomheden samtidig
udbetaler løn for de timer, medarbejderen er på kursus.
Lovgivningen begrænser således den planlægningsmæssige
fleksibilitet for virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsud-
dannelser.
I trepartsaftalen fremgår det af pkt. 73, at parterne er enige
om, at reglen om, at der kun kan udbetales VEU-godtgørelse
for maksimalt 7,4 timer pr. dag, afskaffes. Fremover opnås
ret til godtgørelse for mere end 7,4 timer om dagen, såfremt
medarbejderen har deltaget i kursus i mere end 7,4 timer pr.
dag. Det afgørende kriterium for tildeling af godtgørelse er,
at virksomheden har et løntab for medarbejderens kursusdel-
tagelse. Det vil fortsat gælde, at godtgørelsen/lønkompensa-
tionen kun gives for de antal timer, som den givne medar-
bejder har skullet arbejde den pågældende dag. Forslagets
implementering afventer, at der foreligger en varig plan for
administrationen og it-understøttelse af godtgørelsen. For-
slaget drøftes i forlængelse af afrapporteringen fra ekspert-
gruppen om voksen-, efter- og videreuddannelse, jf. neden-
for.
På baggrund heraf foreslås det i lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, at der kan ydes godtgørelsen pr. dag for
mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i et kur-
sus i mere end 7,4 timer pr. dag. Dette forudsat, at der er lidt
et løntab.
Tilsynet med ændringen vil indgå som led i ministeriets ge-
nerelle tilsyn (i praksis henlagt til Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet) på lige fod med de øvrige krav og regler
på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet.
Som det fremgår, er der ved trepartsaftalen ikke taget stil-
ling til den tidsmæssige implementering af forslaget, der
skal afvente afrapportering fra ekspertgruppen om voksen-,
efter- og videreuddannelse, der kommer inden udgangen af
maj 2017. Den afventer, at der foreligger en varig plan for
administrationen og it-understøttelsen af godtgørelsen. I for-
bindelse hermed skal der også tages stilling til de økonomi-
ske konsekvenser ved gennemførelsen, herunder finansierin-
gen af disse.
På baggrund heraf foreslås det, at undervisningsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 5, nr. 1, hvorefter
der kan ydes godtgørelsen pr. dag for mere end 7,4 timer,
når medarbejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 ti-
mer pr. dag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkninger-
ne hertil.
2.6. Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
2.6.1. Gældende ret
Efterskoler er kostskoler, hvor eleverne udover at modtage
undervisning på skolen også bor på skolen under skoleop-
holdet. Efterskoler kan efter § 2, stk. 4, i lov om efterskoler
og frie fagskoler udbyde undervisning på 10. klassetrin, der
tilbydes som 10. klasse. En efterskoles tilbud om 10. klasse
skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatori-
ske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i
folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Eleverne i en efter-
skoles 10. klasse skal deltage i brobygning eller kombinatio-
39
ner af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelses-
perspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10.
klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19
f, hvis efterskolen tilbyder en undervisning i prøvefagene,
der står mål med undervisningen i folkeskolen. Skolen skal
tilbyde prøver i de obligatoriske fag dansk, matematik og
engelsk. Den valgfrie del af 10. klasse kan efterskolerne dis-
ponere frit inden for rammerne af lov om efterskoler og frie
fagskoler. Den valgfrie del omfatter aktiviteter, pædagogisk
tilrettelagt samvær samt undervisning i de fag, som den en-
kelte skole i øvrigt måtte vælge at udbyde, jf. skolens værdi-
grundlag og pædagogiske profil. Fælles for skolens tilbud
er, at de understøtter lovens hovedsigte, som er livsoplys-
ning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Det følger af § 15, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, at et kursus på en efterskole skal være åbent for alle, der
opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 1-3, hvorefter det
bl.a. er en betingelse for at kunne medregnes i årselevtallet,
at en elev har afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse eller fyldt
14 år. Af § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår,
at elevbetalingen fastsættes af skolen, men den ikke må væ-
re væsentlig over gennemsnittet for skoleformen. Der er på
de årlige finanslove fastsat en mindste elevbetaling. Bortset
fra i tilfælde, hvor en elev ikke modtager statslig elevstøtte,
skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den mindste
fastsatte egenbetaling. For elever på efterskoler, der modta-
ger statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre
halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den
maksimale statslige elevstøtte i den mindste fastsatte egen-
betaling. Staten yder efter lovens § 30 dels en indkomstbe-
stemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af
mindst 2 ugers varighed, dels elevstøtte med et grundstøtte-
beløb uanset indkomstgrundlagets størrelse på kurser af
mindst 5 ugers varighed og derover. Den indkomstbestemte
elevstøtte ydes på grundlag af et indkomstgrundlag, der er
fastsat på de årlige finanslove. Det er en betingelse for den
statslige elevstøtte, at efterskolen oppebærer tilskud efter lov
om efterskoler og frie fagskoler.
Efter folkeskoleloven § 19 e, stk. 1, kan kommunalbestyrel-
sen indgå en overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om tilbud af et 10. klasseforløb, der
kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb, også benævnt 20/20-ordning.
Der er tale om et fleksibelt forløb, der kombinerer 10. klasse
og 1. del af en erhvervsuddannelses grundforløb i et integre-
ret forløb. Forløbene er kommunalt finansieret i 20 uger,
bortset fra brobygningsperioden på fem uger, der er finan-
sieret gennem statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud
efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og 20 uger, der er
finansieret ved statslige aktivitetsafhængige taxametertil-
skud til 1. del af erhvervsuddannelsens grundforløb. Kom-
munalbestyrelsen er ansvarlig for den del af forløbet, der ve-
drører undervisningen i 10. klasse, mens institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, er ansvarlig for den del, der
vedrører erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det beror på
den overenskomst, der er indgået mellem kommunalbesty-
relsen og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
hvor undervisningen finder sted, herunder om den del af un-
dervisningen kommunen er ansvarlig for og står for gen-
nemførelsen af gennemføres i kommunale bygninger eller
på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse.
Eleverne i sådanne kombinerede forløb efter folkeskolelo-
vens § 19 e, stk. 1, skal opfylde adgangskravene til er-
hvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at
kunne påbegynde forløbet. En elev, der har afsluttet et 10.
klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb, kan enten vælge at fort-
sætte på 2. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb eller
at påbegynde en anden ungdomsuddannelse efter 10. klasse,
idet eleven ved afslutningen af forløbet har de samme mu-
ligheder for at søge optagelse på andre ungdomsuddannelser
som en elev, der har afsluttet en almindelig 10. klasse.
Eleverne i kombinerede forløb efter folkeskolelovens § 19 e,
stk. 1, er under 10. klassedelen omfattet af de ordensregler,
der gælder i henhold til folkeskoleloven, mens de under er-
hvervsuddannelsesdelen er omfattet af de ordensregler, der
gælder på erhvervsuddannelserne.
En efterskole kan ikke indgå en overenskomst med en insti-
tution, der udbyder erhvervsuddannelse, om tilbud af et 10.
klasseforløb som en 20/20-ordning.
Efter folkeskolelovens § 26 skal kommunalbestyrelsen sørge
for befordring af elever mellem skolen eller brobygningsin-
stitutionen og hjemmet af elever i 10. klasse, der har længe-
re skolevej end 9 km eller hvis hensynet til børnenes sikker-
hed i trafikken gør det særligt påkrævet. Ordningen i folke-
skolelovens § 26 omfatter ikke elever på efterskoler, hvorfor
befordring mellem skolen og hjemmet for efterskoleelever
må ske for egen regning. Staten yder dog efter § 23 c i lov
om efterskoler og frie fagskoler tilskud til nedbringelse af
befordringsudgifter i forbindelse med brobygning inden for
en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud-
det fordeles til de enkelte skoler af Efterskoleforeningen,
som fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om egen-
dækning.
Det følger af § 5 i lov om erhvervsuddannelse, at for at blive
optaget i en erhvervsuddannelse skal en ansøger uden ud-
dannelsesaftale, der søger om optagelse til grundforløbets 1.
del til påbegyndelse, senest i august måned året efter, at an-
søgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskolelo-
ven dels have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i
henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprø-
ver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, dels
være vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejled-
ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. Hvis en ansøger ikke opfylder karakter-
betingelserne kan vedkommende dog optages, hvis den an-
søgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en
centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer,
at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Hvis ansø-
40
geren ikke er vurderet uddannelsesparat, kan vedkommende
optages, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale
vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddan-
nelse. En ansøger kan ikke optages på grundforløbets 1. del,
hvis ansøgeren har været optaget på grundforløbets 1. del,
har modtaget undervisning på en produktionsskole af mindst
1 års varighed rettet mod optagelse på en erhvervsuddannel-
se eller har gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.
Elever i erhvervsuddannelserne er omfattet af lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., hvis deres uddannelse er tilrettelagt som heltidsunder-
visning. Det er en betingelse for at få rabat, at eleven ikke
samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående
uddannelsesinstitution. Der er endvidere betingelser om, at
eleven ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse eller lig-
nende i henhold til andre regler samt ikke modtager løn fra
praktikvirksomhed i skoleperioden eller ikke er i lønnet
praktik. Desuden skal eleven være studieaktiv. Retten til ra-
bat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. gælder kun for måneder, hvor der
efter uddannelsesstedets undervisningsplan tilbydes under-
visning eller eksamen.
Elever, der deltager i 10. klasse kombineret med 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb, er omfattet af den ord-
ning, der gælder medhensyn til befordring efter folkeskole-
lovens § 26, jf. § 8, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1251 af 27.
november 2014 om overenskomst mellem en kommunalbe-
styrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10.-klas-
seforløbene eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb (10. klassebekendtgø-
relsen).
En institution for erhvervsrettet uddannelse kan efter § 1,
stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse efter overenskomst med en kommunalbestyrelse vare-
tage 10.-klassseundervisning efter folkeskoleloven. En insti-
tution for erhvervsrettet uddannelse kan ikke indgå tilsva-
rende overenskomst med en efterskole.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan efter lov om
erhvervsuddannelser udbyde erhvervsuddannelsernes grund-
forløb, der består af en 1. del af 20 skoleugers varighed og
en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed. Det er institutio-
nen for erhvervsrettet uddannelse, der skal gennemføre og
tilrettelægge undervisningen i skoleugerne, der er praksi-
snær og anvendelsesorienteret, således at eleverne opnår ge-
nerelle erhvervsfaglige kompetencer og bliver afklaret om
valg af den erhvervsuddannelse, de vil fortsætte med.. Ho-
vedparten af undervisningen i skoleuger på 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb foregår derfor i et er-
hvervsfagligt miljø.
Kommunerne yder et kommunalt bidrag pr. årselev, der er
indskrevet på en efterskole pr. 5. september året før finans-
året. Det er et kommunalt bidrag, som er fastsat på baggrund
af, at efterskoleeleven tager hele 10. klasse på efterskolen i
stedet for i folkeskolen, som er en kommunal forpligtelse.
Det kommunale bidrag til efterskoler er et enhedsbidrag til
finansieringen af efterskolerne.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Over en årrække har der været færre og færre unge, der har
søgt ind på erhvervsuddannelserne. Med erhvervsuddannel-
sesreformen fra 2014 (aftale af 24. februar 2014 om "Bedre
og mere attraktive erhvervsuddannelser"), er gennemført en
reform af erhvervsuddannelserne, der samlet har styrket er-
hvervsuddannelserne. Der er imidlertid behov for yderligere
tiltag med henblik på at øge søgningen til erhvervsuddannel-
serne.
En af mulighederne er, at flere unge i overgangen fra grund-
skolen til ungdomsuddannelser får mulighed for at kombine-
re 10. klasse på en efterskole med 1. del af erhvervsuddan-
nelsernes grundforløb, således som der allerede er mulighed
for i henhold til overenskomst mellem en kommunalbesty-
relse og institution for erhvervsrettet uddannelse. Sådanne
forløb kan medvirke til at flere unge overvejer mulighederne
for at søge ind på en erhvervsuddannelser, i stedet for auto-
matisk at søge ind på det almene gymnasium, som langt
størstedelen af de unge gør i dag.
Det foreslås derfor, at der etableres en forsøgsordning, hvor
efterskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse ef-
ter ansøgning kan deltage.
Som led i forsøget kan en efterskole og en institution for er-
hvervsrettet uddannelse indgå en overenskomst om gennem-
førelsen af et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse
med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb, svarende
til de overenskomster som kommunalbestyrelserne i dag kan
indgå i henhold til folkeskolelovens § 19 e, stk. 1. Modellen
vil således med hensyn til rammerne for undervisningen
svare til det, som kendes fra folkeskolelovens § 19 e, stk. 1,
blot sådan, at det er en efterskole og ikke en kommunalbe-
styrelse, der er ansvarlig for 10.-klasseundervisningen. Gen-
nemførelsen af 1. del af erhvervsuddannelsernes grundfor-
løb som led i sådan en overenskomst vil for institutionen for
erhvervsrettet uddannelse være ordinær virksomhed, der
skal være i overensstemmelse med uddannelsesreglerne i
lov om erhvervsuddannelser.
Af sådanne overenskomster mellem en efterskole og en in-
stitution for erhvervsrettet uddannelse skal det fremgå, hvor-
dan den nærmere procedure for optagelse, organisering, til-
rettelæggelse m.v. er i forløbet. Det skal af overenskomsten
fremgå, at det er efterskolen, der er ansvarlig for den del, der
vedrører undervisning i 10. klasse, mens institutionen for er-
hvervsrettet uddannelse er ansvarlig for grundforløbet. Ef-
terskolen og institutionen for erhvervsrettet uddannelse vil
herunder inden for deres ansvarsområder være forpligtede til
at sørge for specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand til elever med behov herfor. Af overenskomsten
skal også fremgå en tidsplan for gennemførelsen af under-
visningen, og hvor den skal gennemføres.
41
Det vil være efterskolen, der optager elever i forløbet, men
eleverne skal være uddannelsesparate og opfylde adgangs-
kravene til erhvervsuddannelserne for at kunne påbegynde
det kombinerede forløb. Det er institutionen for erhvervsret-
tet uddannelse, der som ansvarlig for gennemførelsen af 1.
del af erhvervsuddannelsernes grundforløb vurderer, hvor-
vidt optagelsesbetingelserne i lov om erhvervsuddannelser
er opfyldt.
Eleverne vil under 10. klassedelen og kostskoleopholdet væ-
re omfattet af efterskolens ordensregler, mens de under er-
hvervsuddannelsesdelen vil være omfattet af de ordensreg-
ler, der gælder i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Finansieringen af undervisningen i forløbene i forsøgene vil
for 10.-klassedelen være statslige tilskud til efterskolen efter
lov om efterskoler og frie fagskoler, bortset fra brobyg-
ningsperioder, der er finansieret gennem statslige aktivitets-
afhængige taxametertilskud efter lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. Erhvervsuddannelsesdelen vil være finansieret ved
statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud til erhvervs-
uddannelsens grundforløb. Tilskuddene udbetales efter de
regler, der gælder for de enkelte tilskud og til den instituti-
on, der gennemfører den tilskudsudløsende aktivitet. De al-
mindelige tilskudsregler i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler gælder således for 10.-klassedelen og betyder bl.a., at der
i hver uge skal være undervisning svarende til mindst 5 hele
undervisningsdage, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler.
Eleverne, som søger om optagelse i et 10. klasseforløb, der
gennemføres som led i forsøget, vil under hele 10. klassefor-
løbet, dvs. både 10. klassedelen ved efterskolens foranstalt-
ning og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb ved
institutionen for erhvervsrettet uddannelses foranstaltning,
bo på efterskolen og deltage i et kostskoleliv på efterskolen.
Under 10. klassedelen af forløbet vil elevens kostskoleop-
hold være omfattet af reglerne i lov om efterskoler og frie
fagskoler, herunder med hensyn til statslige tilskud og stats-
lig elevstøtte. Under 1. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb vil eleven være omfattet af reglerne i lov om ef-
terskoler og frie fagskoler om statslig elevstøtte, idet eleven
vil være berettiget til at modtage statslig elevstøtte på grund-
forløbet.
Eleverne vil under 10. klasseforløbets brobygningsperioder
være omfattet af ordningen med statsligt tilskud til nedbrin-
gelse af befordringsudgifter efter § 23 c i lov om efterskoler
og frie fagskoler. Under resten af 10. klasseforløbets 10.-
klassedel vil eleverne ikke være omfattet af offentlige befor-
dringsordninger, mens de under erhvervsuddannelsesdelen
vil være omfattet af ordningen efter lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Det vil
betyde, at de kan få befordringsrabat efter lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., hvis deres uddannelse er tilrettelagt som heltidsunder-
visning, og de opfylder betingelserne om ikke samtidig at
være indskrevet som studerende ved en videregående ud-
dannelsesinstitution, ikke samtidig kan få befordringsgodt-
gørelse eller lignende i henhold til andre regler, ikke modta-
ger løn fra praktikvirksomhed i skoleperioden, ikke er i løn-
net praktik og er studieaktive. Hvis betingelserne er opfyld-
te, gælder retten til rabat efter lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. for måne-
der, hvor der efter uddannelsesstedets undervisningsplan til-
bydes undervisning eller eksamen.
Eud-aftalekredsen (Regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) er
enige om, at gennemføre et treårigt rammeforsøg, hvor der
kan deltage op til seks efterskoler med samlet op til 200 ele-
ver i 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del
af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Forsøget startes så
vidt muligt op pr. 1. august 2017 og gennemføres i så fald i
skoleårene 2017/18, 2018/19 og 2019/20 med en evaluering
inden den 1. oktober 2019 med henblik på, at eud-aftale-
kredsen i efteråret 2019 kan drøfte, hvorvidt der skal etable-
res permanent ordning, hvor en efterskole og en institution
for erhvervsrettet uddannelse kan indgå en overenskomst
om tilbud af et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse
med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Evalue-
ringen vil derfor blandt andet indeholde en undersøgelse af
søgemønsteret henholdsvis til og fra kombinationsordnin-
gen, da det er grundlaget for at kunne vurdere de økonomi-
ske konsekvenser ved gøre ordningen permanent for både
efterskolerne og erhvervsuddannelserne. I forbindelse med
overvejelser om evt. at gøre ordningen permanent efter for-
søgsperioden skal der endvidere tages fornyet stilling til,
hvordan potentielle merudgifter ved en permanent ordning
skal finansieres.
Vurderingen af forsøgsansøgninger vil ske på baggrund af
en vurdering af de ansøgende skolers betydning i forhold til
at fremme unges overgang til erhvervsuddannelserne. Der
vil også ved vurderingen af ansøgningerne kunne lægges
vægt på at få en bred geografisk fordeling af de deltagende
efterskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse
med henblik på, at forsøgene kan gennemføres under for-
skellige regionale og lokale forhold. Undervisningsministe-
ren kan fastsætte vilkår ved godkendelse af et forsøg, herun-
der f.eks. om overenskomstens indhold, årlige opdatering,
undervisningens organisation og tilrettelæggelse og krav til
parternes afrapportering, herunder medvirken ved en af mi-
nisteriet igangsat evaluering af forsøget.
Erfaringerne fra forsøgene vil som nævnt indgå i de politi-
ske overvejelser i efteråret 2019 om en permanent ordning
som led i det fortsatte arbejde med at sikre attraktive er-
hvervsuddannelser.
I forsøgsordningen er eleven kun 20 uger i 10. klasse, hvor-
for staten ikke kan opkræve det almindelige kommunale bi-
drag til efterskoleopholdet, men i stedet må opkræve et sær-
ligt kommunalt bidrag, som er det halve af det på finanslo-
ven fastsatte kommunale bidrag på finanslovskonto §
20.22.22.
42
Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkninger hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Økonomisk berøres det offentlige af lovforslagets § 1 som
arbejdsgivere på samme måde som arbejdsgivere i det priva-
te erhvervsliv. Alle arbejdsgivere modtager efter forslaget et
tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den
foreslåede § 21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Herudover kan offentlige
arbejdsgivere modtage en fordels- og/eller en praktikbonus
efter de foreslåede § 15 g og § 15 h i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, og evt.
få udbetalt en forholdsmæssig del af et evt. overskud i den
samlede praktikpladsafhængige AUB-ordning for den enkel-
te sektor (her statslig, regional eller kommunal) efter den
foreslåede § 21 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det offentlige kan som ar-
bejdsgiver også risikere at skulle betale et merbidrag på
27.000 kr. årligt pr. manglende praktikårselev efter den fore-
slåede § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
jf. lovforslagets § 1, nr. 20, samt evt. skulle indbetale et for-
holdsmæssigt bidrag til underskudsdækning, hvis der er un-
derskud i den samlede praktikpladsafhængige AUB-ordning
for den enkelte sektor (her statslig, regional eller kommunal)
efter den foreslåede § 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i
nul for den enkelte sektor, men der vil være en omfordeling
mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne om-
fordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyn-
delse til at oprette flere praktikpladser. Hertil kommer udgif-
ter til udvikling og implementering af den nye praktikplads-
afhængige AUB-model, der finansieres af de arbejdsgiverbi-
drag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, der indbetales af såvel offentlige som private arbejds-
givere. Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forsla-
get. I forbindelse med udarbejdelsen af det særskilte register
i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som vil indeholde ud-
dannelsesoplysninger til brug for administration af det prak-
tikpladsafhængige AUB-bidrag, ydes et statsligt tilskud til
AUB’s omkostninger ved at etablere registeret. Statstilskud-
det forventes at udgøre 3,5 mio. kr. i 2017.
Den foreslåede justering af statens tilskud til institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler vil blive tilrettelagt, så den
er budgetteret udgiftsneutral for staten.
Forslaget om arbejdsgivernes overtagelse af finansieringsan-
svaret for driftsudgifterne til skolepraktik over 2016-niveau
medfører potentielt mindreudgifter for staten, såfremt udgif-
terne til skolepraktik stiger til et niveau, der er højere end
2016-niveauet. En eventuel finansiering vil ske over de ar-
bejdsgiverbidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, der indbetales af såvel offentlige som pri-
vate arbejdsgivere. Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge
af forslaget.
For så vidt angår lovforslagets § 1 berøres de offentlige ar-
bejdsgivere administrativt på samme måde som de private
arbejdsgivere. Både offentlige og private arbejdsgivere skal
forholde sig til den nye praktikpladsafhængige AUB-model
for at sikre opfyldelsen af praktikpladsmålsætningen (mål-
uddannelsesratioen). I forhold til bonusordninger skal de of-
fentlige arbejdsgivere ikke indberette data til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag eller søge om bonusudbetaling. Det-
te vil ske automatisk i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Derfor er der ingen administrative konsekvenser forbundet
med denne del af ordningen. Dog vil der være administrati-
ve konsekvenser for offentlige arbejdsgivere, som ønsker at
søge om fritagelse for merbidrag som følge af forgæves søg-
te elever efter den foreslåede § 21 b i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
De økonomiske konsekvenser for den foreslåede ændring
om, at muligheden for at modtage voksenlønrefusionssatsen,
hvis arbejdsgivere i henhold til uddannelsesaftalen har udbe-
talt voksenelevløn under skoleophold til elever, fremadrettet
afhænger af elevens alder ved uddannelsesaftalens påbegyn-
delse, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. forventes at kunne holdes inden
for Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrags nuværende økono-
mi. Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forslaget.
For så vidt angår lovforslagets § 2 forventes ikke admini-
strative konsekvenser ved forslaget for offentlige eller priva-
te arbejdsgivere. Såfremt uddannelser, som dimensioneres,
og som særligt dimensioneres med praktikpladskrav, tilby-
der skolepraktik, må det forventes, at skolepraktikken udfa-
ses således, at der på disse uddannelser kun er adgang til
skolepraktik for elever, der uforskyldt mister deres praktik-
plads eller har retskrav på skolepraktik som følge af en kort
aftale eller en trinuddannelse. Dette vil medføre besparelser
på de statslige driftsudgifter til skolepraktik samt på de pri-
vate og offentlige arbejdsgiverfinansierede udgifter til skole-
praktikydelse, som finansieres gennem uddannelsesbidraget
i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dog vil udgifter til
lønrefusion til arbejdsgivere under elevernes skoleophold,
som også finansieres ved AUB-bidraget, stige, da det for-
ventes, at flere elever vil få en uddannelsesaftale. De modsa-
trettede effekter gør det vanskeligt at skønne over den for-
ventede økonomiske effekt på økonomien i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som følge af dette lovforslag. De øvrige
elementer i lovforslagets § 2 vurderes ikke at have økonomi-
ske konsekvenser for den offentlige sektor.
Lovforslagets § 3 forventes ikke at være forbundet med ad-
ministrative byrder for kommunerne eller staten. Med for-
slaget gives skolerne øget frihed og fleksibilitet i forhold til
deres tilrettelæggelse af henholdsvis, hvilke partnerskaber
skolerne skal søge at indgå i som led i åben skole, og hvor-
når de kan tilbyde eleverne at komme i erhvervspraktik. For-
slaget vurderes heller ikke forbundet med administrative
konsekvenser, da den foreslåede ændring i § 3, stk. 4, og §
9, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelsen nr.
747 af 20. juni 2016, vil øge skolernes fleksibilitet og give
bredere muligheder for eleverne. For så vidt angår den fore-
slåede ændring af § 9, stk. 3 bemærkes, at Kommunernes
43
Landsforening således også har anbefalet fremrykning af
praktik i folkeskolen til 7. klasse i forbindelse med drøftel-
ser af regelforenklingstiltag.
Lovforslagets § 4 vurderes ikke at være forbundet med øko-
nomiske konsekvenser, da brobygningsaktiviteten i dag - re-
serveret til de ikke-uddannelsesparate - ikke udnyttes til-
strækkeligt. Flere steder er der problemer med, at eleverne
udebliver. Med det foreslåede nye initiativ tilbydes brobyg-
ningsaktiviteten også uddannelsesparate elever, hvilket kan
målrette ordningen. Antallet af elever forventes samlet at
være på samme niveau som antaget i dag.
For så vidt angår lovforslagets § 5 udestår omfanget af of-
fentlige administrative byrder ved lovforslaget, da lovforsla-
gets implementering afventer en varig plan for administrati-
onen og IT-understøttelsen af VEU-godtgørelsen, som skal
indgå i den kommende fase af trepartsdrøftelser mellem re-
geringen og arbejdsmarkedets parter, der påbegyndes efter
afslutningen af overenskomstforhandlingerne på det private
arbejdsmarked. Offentlige administrative og økonomiske
byrder ved denne del af lovforslaget forventes som udgangs-
punkt knyttet til selve udviklingen af ny administrativ un-
derstøttelse af ordningen. Selve lovforslaget finansieres in-
den for den eksisterende VEU-godtgørelsesordning, hvor
staten alene finansierer godtgørelsesudgifter på marginen.
Lovforslaget gør det muligt, at medarbejdere og virksomhe-
der kan søge og hjemtage VEU-godtgørelse for flere kursus-
timer, end de kan i dag. Samtidig gør forslaget VEU-godt-
gørelsesordningen mere fleksibel, sådan at gennemførelse af
AMU-kurser vil kunne foregå mere effektiv, hvormed med-
arbejderne vil være væk fra deres virksomheder i færre
dage, og der kan opnås besparelse i forhold til de eksisteren-
de udgifter til kost og logi indenfor ordningen.
For så vidt angår lovforslagets § 6 er skønnet over de øko-
nomiske konsekvenser forbundet med usikkerhed. Lovfor-
slagets økonomiske konsekvenser afhænger således af ele-
vernes søgemønster til og fra kombinationsordningen. Med
den foreslåede model, hvor eleverne også under de 20 uger
med eud-grundforløb modtager statslig elevstøtte til nedsæt-
telse af deltagerbetalingen, indebærer forslaget offentlige
merudgifter. Disse er opgjort til 3,6 mio. kr. i løbet af hele
forsøgsperioden svarende til den skønnede udgift til statslig
elevstøtte for eleverne i forsøget. Disse merudgifter finan-
sieres i forsøget ved en mindre reduktion af tilskuddet til in-
dividuel supplerende elevstøtte til efterskolerne i perioden
2018-2020. Eventuelle merudgifter i 2017 finansieres inden
for Undervisningsministeriets ramme.
Det er på den baggrund samlet set vurderingen, at denne del
af lovforslaget ikke indebærer hverken mer- eller mindreud-
gifter for det offentlige, da merudgifter finansieres inden for
efterskolernes samlede økonomi eller Undervisningsministe-
riets ramme.
Evalueringen i 2019 indebærer bl.a. en vurdering af søge-
mønstret til og fra kombinationsordningen med henblik på at
fastlægge en vurdering af de økonomiske konsekvenser in-
den ordningen eventuelt gøres permanent. Der er ikke med
finansieringen af forsøgsordningen truffet beslutning om fi-
nansiering af en eventuel permanent ordning.
Lovforslaget har ingen væsentlige administrative konse-
kvenser for det offentlige. Der vil være administrationsud-
gifter forbundet med behandling af ansøgninger, opfølgning
og evaluering m.v. af forsøgsordningen. Udgifterne hertil af-
holdes inden for Undervisningsministeriets eksisterende
økonomiske ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Økonomisk berøres erhvervslivet af lovforslagets § 1 som
arbejdsgivere på samme måde som arbejdsgivere i det of-
fentlige. Alle arbejdsgivere vil kunne modtage et tilskud fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den foreslåede §
21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 20. Herudover kan arbejdsgiverne modta-
ge en fordels- og/eller en praktikbonus efter de foreslåede §
15 g og § 15 h i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, og evt. få udbetalt en for-
holdsmæssig del af et evt. overskud i den samlede praktik-
pladsafhængige AUB-ordning for den enkelte sektor (her
privat) efter den foreslåede § 21 d i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Erhvervsli-
vet kan som arbejdsgiver også risikere at skulle betale et
merbidrag på 27.000 kr. årligt pr. manglende praktikårselev
efter den foreslåede § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, samt evt. skulle
indbetale et forholdsmæssigt bidrag til underskudsdækning,
hvis der er underskud i den samlede praktikpladsafhængige
AUB-ordning for den enkelte sektor (her den private sektor)
efter den foreslåede § 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i
nul for den private sektor, men der vil være en omfordeling
mellem de enkelte arbejdsgivere i sektoren. Denne omforde-
ling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse
til at oprette flere praktikpladser. Hertil kommer udgifter til
udvikling og implementering af den nye praktikpladsafhæn-
gige AUB-model, der finansieres af de arbejdsgiverbidrag,
der indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.
Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forslaget.
Erhvervslivet berøres administrativt af lovforslagets § 1 på
samme måde som de offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiver-
ne vil ikke skulle indberette data til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag eller søge om bonusudbetaling. Dette vil ske
automatisk i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derfor er
der ingen administrative konsekvenser forbundet med denne
del af ordningen. Dog vil der være administrative konse-
kvenser for arbejdsgivere, som ønsker at søge om fritagelse
for merbidrag som følge af forgæves søgte elever efter det
foreslåede § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
44
De økonomiske konsekvenser for den foreslåede ændring
om, at muligheden for at modtage voksenlønrefusionssatsen,
hvis arbejdsgivere i henhold til uddannelsesaftalen har udbe-
talt voksenelevløn under skoleophold til elever, fremadrettet
afhænger af elevens alder ved uddannelsesaftalens påbegyn-
delse, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. forventes at kunne holdes inden
for Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrags nuværende økono-
mi. Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forslaget.
De administrative konsekvenser af lovforslagets § 1 er end-
videre blevet vurderet af Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering (TER), der vurderer, at forslaget medfører både
administrative byrder og lettelser for erhvervslivet. Konse-
kvenserne kan ikke på nuværende tidspunkt kvantificeres
nærmere, hvilket skyldes, at en nærmere vurdering heraf af-
hænger af de endelige udmøntning af lovforslagets bemyn-
digelser i relation til beregningsgrundlaget for det praktik-
pladsafhængige AUB-bidrag samt de dokumentationskrav,
der vil blive stillet til virksomhederne i relation til opslag ef-
ter elever.
Forslaget om arbejdsgivernes overtagelse af finansieringsan-
svaret for driftsudgifterne til skolepraktik over 2016-niveau
medfører potentielt merudgifter for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, såfremt udgifterne til skolepraktik stiger til et
niveau, der er højere end 2016-niveauet. En eventuel finan-
siering vil ske over de arbejdsgiverbidrag efter § 18 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der indbetales af såvel
offentlige som private arbejdsgivere. Bidraget foreslås ikke
forhøjet som følge af forslaget.
For så vidt angår lovforslagets øvrige dele henvises til be-
mærkningerne under afsnit 3 om økonomiske og administra-
tive konsekvenser for det offentlige.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 3. februar 2017 til
den 21. februar 2017 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SO-
SU, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Børnerådet, Centralorganisationernes Fællesud-
valg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskerifor-
ening Producent Organisation, Danmarks Private Skoler –
grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Cen-
ter for Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk
Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier-Lederne, Danske Erhvervsskoler og -Gym-
nasier-Bestyrelserne, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skoleele-
ver, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handi-
capråd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Er-
hvervsvejledning, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskoleleder-
ne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af tekniske og administra-
tive tjenestemænd, Foreningen for Kristne Friskoler, For-
eningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, FSR
– danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettighe-
der, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Lands-
elevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbe-
styrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisatio-
nen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskolee-
lever, Lederne, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation,
Netværket for kostafdelinger, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet
for Etniske Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser,
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Stu-
dievalg Danmark og UU Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Offentlige arbejdsgivere:
Vil kunne modtage et tilskud fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag (den foreslåede §
21 c i lovforslagets § 1, nr. 20).
Vil kunne modtage fordels- og praktikbonus
(de foreslåede § 15 g og § 15 h i lovforsla-
gets § 1, nr. 14)
Offentlige arbejdsgivere:
Vil kunne risikere at skulle betale et merbidrag
på 27.000 kr. årligt pr. manglende praktikårs-
elev (den foreslåede § 21 a i lovforslagets § 1,
nr. 20)
Vil kunne risikere at skulle betale manglende
midler til ordningen ved underskudsdeling
45
Vil kunne modtage overskydende midler fra
ordningen ved overskudsdeling (den foreslå-
ede § 21 d i lovforslagets § 1, nr. 20)
Tilgangen til skolepraktik forventes at falde.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil der-
for få færre udgifter til skolepraktikydelse.
Forslaget om arbejdsgivernes overtagelse af
finansieringsansvaret for driftsudgifterne til
skolepraktik over 2016-niveau medfører po-
tentielt mindreudgifter for staten. Eventuel
finansiering vil ske over det ordinære ar-
bejdsgiverbidrag, der indbetales af såvel of-
fentlige som private arbejdsgivere.
Forslaget om, at muligheden for at få lønre-
fusion fremadrettet afhænger af elevens al-
der ved indgåelse af uddannelsesaftalen vil
betyde, at arbejdsgiverne får dækket en stør-
re del af deres lønudgifter til elever under
skoleophold.
(den foreslåede § 21 e i lovforslagets § 1, nr.
20)
Vil skulle afholde udgifter til udvikling og im-
plementering af modellen for det nye praktik-
pladsafhængige AUB-bidrag.
I forbindelse med oprettelsen af det særskilte
uddannelsesregister i Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ydes et særskilt statstilskud på
forventet 3,5 mio. kr. i 2017 til at dække etab-
leringsomkostningerne ved registret.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Automatisk udbetaling af bonus samt tilskud
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Offentlige arbejdsgivere skal selv ansøge om
fritagelse for forgæves søgte elever (den fore-
slåede § 21 b i lovforslagets § 1, nr. 20).
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Vil kunne modtage et tilskud fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag (den foreslåede §
21 c i lovforslagets § 1, nr. 20).
Vil kunne modtage fordels- og praktikbonus
(de foreslåede § 15 g og § 15 h i lovforsla-
gets § 1, nr. 14)
Vil kunne modtage overskydende midler fra
ordningen ved overskudsdeling (den foreslå-
ede § 21 d i lovforslagets § 1, nr. 20)
Tilgangen til skolepraktik forventes at falde.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil der-
for få færre udgifter til skolepraktikydelse.
Skal finansiere den del af driftsudgifterne til
skolepraktik, som ligger over udgiftsniveau-
et for 2016.
Forslaget om, at muligheden for at få lønre-
fusion fremadrettet afhænger af elevens al-
der ved indgåelse af uddannelsesaftalen vil
betyde, at arbejdsgiverne får dækket en stør-
re del af deres lønudgifter til elever under
skoleophold.
Vil kunne risikere at skulle betale et merbidrag
på 27.000 kr. årligt pr. manglende praktikårs-
elev (den foreslåede § 21 a i lovforslagets § 1,
nr. 20)
Vil kunne risikere at skulle betale manglende
midler til ordningen ved underskudsdeling
(den foreslåede § 21 e i lovforslagets § 1, nr.
20)
Der vil være betydelige merudgifter til udvik-
ling og administration i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Udbetaling af bonus samt tilskud fra Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker auto-
matisk.
Betydelig administrativ meropgave for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Virksomheder skal selv ansøge om fritagelse
for forgæves søgte elever (den foreslåede § 21
b i lovforslagets § 1, nr. 20).
46
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ydes der lønrefusion til arbejdsgivere, der i henhold til
uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til ele-
ver under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lov-
givningen for disse uddannelser og til elever under uddan-
nelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med er-
hvervsuddannelser.
§ 4, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
specificerer, at der for elever under erhvervsuddannelse for
voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, ydes
lønrefusion med en særlig takst for voksne, såfremt arbejds-
giveren udbetaler voksenløn (som redaktionelt foreslås ænd-
ret til ”voksenelevløn”, jf. neden for).
Det foreslås at ændre § 4, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag således, at der for elever, der ved uddan-
nelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, ydes refusion ef-
ter stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgi-
veren udbetaler voksenløn (”voksenelevløn”, jf. neden for).
Det foreslåede indebærer, at reglerne om lønrefusion med
den særlige takst for voksne i § 4 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke alene vil omfatte elever under er-
hvervsuddannelse for voksne, men – som det tidligere var
tilfældet – også andre elever under erhvervsuddannelse, som
ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt
arbejdsgiveren udbetaler voksenløn (”voksenelevløn”, jf.
neden for).
Det foreslåede indebærer endvidere, at der skabes overens-
stemmelse mellem bestemmelserne om lønrefusion i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og en lang række ar-
bejdsmarkedsoverenskomster, som fastlægger, at udbetaling
af voksenløn (”voksenelevløn”, jf. neden for) hænger sam-
men med, hvorvidt eleven er fyldt 25 år, når uddannelsesaf-
talen bliver indgået.
Der foreslås endvidere en redaktionel ændring af terminolo-
gien ”voksenløn” til ”voksenelevløn”, hvilket indebærer, at
lovteksten bringes i overensstemmelse med den terminologi,
som anvendes i de omtalte arbejdsmarkedsoverenskomster.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.5 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter § 12 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ydes der tilskud til faglige udvalg og lokale ud-
dannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder,
beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse mv.
for elever og praktikvirksomheder i overgangen fra grund-
forløb til hovedforløb i erhvervsuddannelserne.
Det foreslås at ændre § 12 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag således, at kravet om, at
den omhandlede vejledning skal findes sted i overgangen fra
grundforløb til hovedforløb, udgår af bestemmelsen.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås en ny affattelse af § 9 i
lov om erhvervsuddannelser, hvorved der etableres en ny
ordning for dimensionering af erhvervsuddannelser. Som
følge af det foreslåede i § 2, nr. 2, vil der bl.a. kunne træffes
beslutning om dimensionering således, at kun elever med en
indgået uddannelsesaftale kan optages på uddannelsen (ud-
dannelser med praktikpladskrav).
For uddannelser med praktikpladskrav vil det imidlertid ik-
ke være relevant at yde vejledning om uddannelsesmulighe-
der i overgangen fra grundforløb til hovedforløb, men deri-
mod før grundforløbets begyndelse. Det foreslåede indebæ-
rer, at der for sådanne uddannelser vil være mulighed herfor
med tilskud efter § 12 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Der tilsigtes i øvrigt ikke ændringer med hensyn til mulighe-
den for at tilrettelægge vejledningen for andre uddannelser
således, at den som hidtil finder sted i overgangen fra grund-
forløb til hovedforløb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik
og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev,
der indgår uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsud-
dannelser, herunder kombinationsaftale, eller som kommer i
praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddan-
47
nelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslo-
ve.
Tilskuddets størrelse er i Finansloven fastsat i tekstanmærk-
ning 102 ad finanslovskonto § 20.31.11, af hvis stk. 2 føl-
ger, at tilskud efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ydes fra 2007 på grundlag af et årligt
måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskud-
smodtagende institution, jf. dog stk. 3 og 4 omtalt neden for.
Tilskud ydes for uddannelsesaftaler, som er registreret i sy-
stemet Easy-P senest den 31. december året efter, at uddan-
nelsesaftalen er indgået. Måltallet for den enkelte institution
i tilskudsåret beregnes som en procent af antal tilskudsud-
løsende aftaler det sidste kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4. Mål-
tallet udgør i 2017 90 pct. af antal tilskudsudløsende uddan-
nelsesaftaler for institutionen i 2016. Nygodkendte instituti-
oner vil ikke være omfattet af præmieringsordningen, før
der foreligger et måltal for institutionen. Indtil da modtager
institutionerne grundsatsen på 7.210 kr. pr. uddannelsesafta-
le. For 2017 er taksten pr. registreret uddannelsesaftale fast-
sat til følgende beløb pr. uddannelsesaftale; 7.210 kr. for ud-
dannelsesaftaler til og med måltallet, og 14.410 kr. for ud-
dannelsesaftaler over måltallet.
Det følger videre af tekstanmærkningens stk. 3, at såfremt
en erhvervsuddannelse overgår til en anden uddannelseska-
tegori, f.eks. til en mellemlang videregående uddannelse,
medtages uddannelsesaftaler for den oprindelige erhvervs-
uddannelse for institutionen ikke i grundlaget for beregnin-
gen af institutionens måltal.
I stk. 4 er det fastslået, at til institutioner, der samarbejder
om praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om prak-
tik- og beskæftigelsesmuligheder samt om registrering af
uddannelsesaftaler, ydes tilskud efter stk. 2 dog på grundlag
af et fælles måltal for de uddannelser, der er omfattet af
samarbejdsaftalen, og tilskuddet udbetales til den institution,
som mest sandsynligt har udført det opsøgende arbejde for-
ud for den enkelte aftale.
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at der dog hverken ydes tilskud for elever
inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet eller til-
skud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om er-
hvervsuddannelser, dvs. uddannelsesaftaler mellem en ar-
bejdsgiver og en skolepraktikelev om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on. Retten til tilskud efter § 12 c i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller
praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 må-
neder.
Det foreslås at ændre § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag således at det fremgår direkte af be-
stemmelsen, at tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal
for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodta-
gende institution, og at måltallet for den enkelte institution
beregnes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende
uddannelsesaftaler i det seneste kalenderår. Det foreslås
endvidere, at det angives direkte i bestemmelsen, at procent-
delen fastsættes til 100 pct., og at tilskuddet først forhøjes,
når institutionen har opfyldt det på finansloven fastsatte årli-
ge måltal.
Det foreslåede har baggrund i trepartsaftalens punkt 45,
hvorefter erhvervsskolernes tilskyndelse til at hjælpe elever
i virksomhedspraktik skal øges ved, at modellen for tilskud
til formidling af uddannelsesaftaler justeres. Det fremgår så-
ledes endvidere af aftalen, at for at få det høje praktikplads-
taxametertilskud skal skolerne fremover opnå en forbedring
i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i forhold til det
foregå- ende år. Ydermere etableres en bonusordning for
indgåelse af uddannelsesaftaler med virksomheder, der ikke
tidligere har haft elever.
Der tilsigtes ikke derudover ændringer i den gældende ord-
ning.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
4-6. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 4-6.
Til nr. 4
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder ik-
ke i dag bestemmelser om tilskud til institutioner for formid-
ling af uddannelsesaftaler med virksomheder, der ikke tidli-
gere har haft elever.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 12 c, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter det foreslåede 1. pkt. vil staten skulle yde tilskud til in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med ar-
bejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en
elev i de seneste fem år, dvs. kalenderår. Hvis en arbejdsgi-
ver f.eks. indgår en uddannelsesaftale med en elev i 2018,
kan denne uddannelsesaftale udløse en bonus til institutio-
nerne omfattet af bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren ikke
har haft en uddannelsesaftale med en elev siden den 1. janu-
ar 2013.
Tilskuddet vil ligesom det er tilfældet efter § 12 c, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blive udbetalt til
den institution, som mest sandsynligt har udført det opsø-
gende arbejde forud for den enkelte aftale. Det følger som
nævnt af de under § lovforslagets § 1, nr. 2, omtalte gælden-
de regler, at der kan indgås samarbejdsaftaler mellem ud-
dannelsesinstitutioner om det praktikpladsopsøgende arbej-
de, og at sådanne samarbejdsaftaler typisk vil indeholde en
fordeling af det modtagne tilskud. Sådanne samarbejdsafta-
ler vil også kunne vedrøre fordelingen af det foreslåede til-
skud i § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Det foreslås i 2. pkt. , at bestemmelsens stk. 1, 8.-10. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
48
Det foreslåede indebærer, at der lige som for tilskud efter
bestemmelsens stk. 1 ikke ydes tilskud for uddannelsesafta-
ler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser eller til-
skud for elever inden for social- og sundhedsuddannelses-
området. Forslaget indebærer endvidere, at retten til tilskud
bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ikke får en varighed på
mindst 3 måneder, og at tilskuddets størrelse fastsættes på
de årlige finanslove.
Den foreslåede ordning med tilskud til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ik-
ke tidligere har haft en uddannelsesaftale med en elev vil
med den foreslåede placering i § 12 c i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag blive omfattet af bestemmelsens
stk. 2-4, som efter forslaget bliver stk. 3-5.
Det foreslåede har baggrund i trepartsaftalens punkt 45,
hvorefter der skal etableres en bonusordning til institutioner
for formidling af uddannelsesaftaler med virksomheder, der
ikke tidligere har haft elever.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3
og nr. 5-6. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de alminde-
lige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 3 og nr.
5-6.
Til nr. 5
Det følger af § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere
regler om udbetalingen. Bemyndigelsen er anvendt til ud-
stedelse af bekendtgørelse nr. 126 af 21. februar 2011 om
tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og an-
dre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vej-
ledning af elever.
Bestemmelsen fastslår endvidere, at undervisningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes regn-
skabsaflæggelse og revision. Bemyndigelsen er anvendt til
udstedelse af kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1257 af 1. no-
vember 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 12 c, stk. 2, 1. pkt., som bliver stk. 3, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag justeres,
således at det bliver bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, der også skal administrere ordningen i det
foreslåede stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Samtidig fore-
slås det, at de eksisterende bemyndigelser i det nuværende §
12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
henholdsvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og under-
visningsministeren også skal omfatte den foreslåede nye til-
skudsordning.
Bemyndigelserne forventes udmøntet således, at ordningen i
det foreslåede § 12 c, stk. 2, flugter mest muligt med de ek-
sisterende regler, fx i relation til ansøgningsprocedure, ud-
betalingstidspunkt og frekvens.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
3, 4 og 6. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindeli-
ge bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 3, 4 og 6.
Til nr. 6
Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at undervisningsministeren udbetaler et
foreløbigt beløb til dækning af udgiften til tilskud efter stk.
1 og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, herunder at beløbet udbetales kvartalsvis forud,
og at der gennemføres en efterfølgende regulering efter årets
afslutning.
Det foreslås, at ordningen efter det nuværende § 12 c, stk. 3,
1. pkt., som bliver stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag tillige kommer til at omfatte den foreslå-
ede tilskudsordning efter det nye stk. 2. Udbetaling af et
foreløbigt beløb til dækning af udgiften til tilskud vil således
også kunne ske for det foreslåede nye tilskud, hvilket findes
hensigtsmæssigt.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
3-5. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 3-5.
Til nr. 7
Titlen i den gældende overskrift til kapitel 4 a i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ”Skolepraktikydelse”.
Det foreslås, at overskriften til lovens kapitel 4 a ændres fra
”Skolepraktikydelse” til ”Skolepraktikydelse m.v.” som føl-
ge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der foreslås en udvidelse
af anvendelsesområdet for kapitel 4 a ved indsættelse af et
nyt § 12 d, stk. 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 8.
Til nr. 8
Efter § 12 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgifter til sko-
lepraktikydelse til elever i skolepraktik, jf. § 66 k, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser, herunder administrationsudgif-
ter. § 12 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er
placeret i lovens kapitel 4 a ”Skolepraktikydelse”, hvis over-
skift foreslås ændret til ” Skolepraktikydelse m.v.”, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7.
Det bidrag, som arbejdsgivere betaler til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, medgår bl.a. til dækning af udgifter
i medfør af kapitel 4 a, herunder administrationsudgifter. I
2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-
pris- og lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og lønniveau. Bidraget
reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2
pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent
49
nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 12 d, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens drifts-
udgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet
herfor i 2016.
Det foreslåede har baggrund i trepartsaftalens punkt 47,
hvorefter arbejdsgiverne for at understøtte vekseluddannel-
sesprincippet og virksomhedernes incitament til at oprette
praktikpladser overtager det fremadrettede finansieringsan-
svar for driftsudgifterne til skolepraktik på marginen i for-
hold til udgifterne i 2016. Formålet med forslaget er således
at styrke virksomhedernes incitament til at reducere brugen
af skolepraktik, da virksomhederne ikke vil skulle betale for
driftsudgifterne til skolepraktik, hvis aktiviteten i skoleprak-
tik og dermed driftsudgifterne er lavere end den var i 2016. I
2016 havde staten udgifter for 395,8 mio. kr. i taxametertil-
skud samt 53,2 mio. kr. til grundtilskud til skolepraktik, dvs.
samlet set 449 mio. kr.
Forslaget indebærer, at bidraget efter § 18, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tillige vil skulle dække
den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt
overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Den del af statens
driftsudgifter til skolepraktik, som efter forslaget dækkes af
det foreslåede nye § 12 d, stk. 2, vil omfatte udgifter, der af-
holdes den 1. januar 2018 eller senere, jf. lovforslagets § 7,
stk. 6.
Det foreslås endvidere, at beløbet reguleres årligt med det
generelle pris- og lønindeks. Den foreslåede årlige regule-
ring skal sikre, at udgiftsniveauet i 2016 fastholdes over tid,
når man tager pris- og lønudviklingen i samfundet i betragt-
ning.
Der vil blive aftalt en model for afregning mellem Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag og staten, der i videst mulig ud-
strækning tager højde for de eksisterende pengestrømme,
herunder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags og for
statens regnskabsaflæggelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Til nr. 9
Efter § 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, yder staten en bonus for 2017 til arbejdsgivere pr.
praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannel-
ser, der er nævnt i § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, dvs. erhvervsuddannelser og uddannelser,
der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddan-
nelser. De uddannelser, der for tiden er sådanne sidestillede
uddannelser, er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomud-
dannelsen og lokomotivføreruddannelsen.
En tilsvarende henvisning til § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag findes i 15 f, stk. 1, 1. pkt., i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 15 e, stk. 1, og 15 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at bo-
nus for 2017 ydes pr. praktikårselev med uddannelsesaftale
inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervs-
uddannelser.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11
og 13, hvor det foreslås at indsætte to nye bemyndigelser,
hvorefter undervisningsministeren kan bestemme, at uddan-
nelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervs-
uddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i de to bonusordninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 11 og 13.
Til nr. 10
Efter § 15 e, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag foretager Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018
en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse
bonus for 2017. Det er alene uddannelserne på listen over
forventede fordelsuddannelser for 2017, som undervisnings-
ministeren godkender og offentliggør, jf. stk. 6, der indgår i
opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret
sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen,
og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaf-
tale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. af samt-
lige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannelsen i 2017.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017.
Der foreslås en justering af § 15, e, stk. 4, 1. pkt., med sigte
på at præcisere, at opgørelsen af de fordelsuddannelser, der
kan udløse bonus, vil blive foretaget i samarbejde mellem
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Styrelsen for It og
Læring.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsens stk. 4, nr. 1, æn-
dres således, at henvisningen til ”samtlige uddannelsesakti-
ve elever på fordelsuddannelsen” udgår. Herefter bliver det
alene den tilbageblivende betingelse i nr. 1, der skal opfyl-
des, dvs. at andelen af uddannelsesaktive elever, som har
kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsud-
dannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en ud-
dannelsesaftale med en arbejdsgiver, ikke må overstige 10
pct. i 2017.
Det følger således af trepartsaftalens pkt. 31, at det er ande-
len af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til
at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som
efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med
en arbejdsgiver, der ikke må overstige 10 pct.
50
Til nr. 11
Efter § 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag yder staten en bonus for 2017 til arbejdsgivere pr.
praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannel-
ser, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, dvs. erhvervsuddannel-
ser og uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med
erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er så-
danne sidestillede uddannelser, er erhvervsfiskeruddannel-
sen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannel-
sen.
§ 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
foreslås justeret ved lovforslagets § 1, nr. 9, således at bonus
for 2017 ydes pr. praktikårselev med uddannelsesaftale in-
den for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsud-
dannelser.
Det foreslås i sammenhæng hermed at indsætte et nyt § 15 e,
stk. 7, indeholdende en ny bemyndigelse, hvorefter under-
visningsministeren kan godkende, at uddannelsesaftaler in-
den for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf.
§ 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Det foreslås endvidere,
at ministeren i givet fald fastsætter betingelserne for bonus.
Baggrunden for det foreslåede er, at de sidestillede uddan-
nelser ikke er opdelt i grund- og hovedforløb på samme må-
de som erhvervsuddannelserne. De fastsatte kriterier for at
kunne være en fordelsuddannelse og evt. senere udløse for-
delsbonus, jf. § 15 e, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan derfor ikke anvendes for de sidestillede
uddannelser. Såfremt disse uddannelser skal kunne være for-
delsuddannelser og udløse fordelsbonus, er der således be-
hov for at fastsætte særlige kriterier for dem.
Bemyndigelsen forventes snarest muligt efter lovforslagets
vedtagelse udmøntet således, at ministeren efter dialog med
de relevante erhverv fastsætter de objektive kriterier, der
skal være gældende for udbetaling af bonus for 2017.
Det er alene erhvervsfiskeruddannelsen, som har givet ud-
tryk for interesse i at indgå i de midlertidige statslige bonus-
ordninger for 2017. I forhold til muligheden for, at denne
uddannelse kan være fordelsuddannelse i 2017 og dermed få
del i den statslige bonusordning, forventes det konkrete kri-
terium herfor at blive, at uddannelsen vil skulle sikre prak-
tikpladser til 90 pct. af de elever, der efter bestået søsikker-
hedskursus ønsker optagelse på uddannelsen. Hermed vil
der være parallelitet til det generelle krav i fordelsuddannel-
ses-konceptet om, at 90 pct. af eleverne skal have en prak-
tikplads senest tre måneder efter afsluttet grundforløb, jf. §
15 e, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 9 og 13.
Til nr. 12
I henhold til § 15 e og § 15 f i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag yder staten to typer af bonus for 2017. Bo-
nus ydes efter § 15 e for beskæftigelse af elever på de så-
kaldte fordelsuddannelser og efter § 15 f for merbeskæfti-
gelse målt i antal praktikårselever.
Efter § 15 e, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag kan undervisningsministeren fastsætte nærmere reg-
ler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregule-
ring, afskæring, modregning og tilbagebetaling samt om ad-
ministration af ordningen i øvrigt.
Efter § 15 f, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag kan undervisningsministeren fastsætte nærmere reg-
ler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bo-
nussens udbetaling, efterregulering, afskæring, modregning
og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øv-
rigt.
Det foreslås, at justere § 15 e, stk. 7, som med lovforslagets
§ 1, nr. 11, bliver stk. 8, samt § 15 f, stk. 5, det bliver stk. 6,
således at det præciseres, at undervisningsministerens kan
fastsætte regler om afskæring af efterregulering.
Udnyttelsen af bemyndigelsen vil kunne forenkle admini-
strationen af ordningerne ikke blot ved at afskære betaling
af yderligere bonus, men også ved at afskære efterregulering
bestående i en ændring til ugunst for arbejdsgiverne
Baggrunden for det foreslåede er hensynet til, at der kan ud-
vikles en enkel og ubureaukratisk model for administratio-
nen af ordningerne.
Det bemærkes, at tekniske og administrative årsager i relati-
on til ordningens administration indebærer, at muligheden
for afskæring i princippet kan komme på tale både i relation
til forhøjelse, nedsættelse og bortfald, således at nye oplys-
ninger, der ikke er registreret på et nærmere angivet tids-
punkt, ikke fører til automatiske forhøjelser, nedsættelse el-
ler bortfald af den enkelte arbejdsgivers bonus eller regule-
ring overfor andre arbejdsgivere.
Bemyndigelsen forventes bl.a. at blive udnyttet til at fastsæt-
te regler, der afskærer efterregulering udover 2018. Det for-
ventes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2. kvartal
2018 vil kunne opgøre, hvem der er berettiget til bonus efter
de midlertidige ordninger for 2017, hvorefter bonus kan ud-
betales. Udgangspunktet forventes herefter at være, at der
alene vil kunne efterreguleres på baggrund af efterindberet-
ninger inden for finansåret 2018.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
Efter § 15 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag yder staten en bonus for 2017 til arbejdsgivere pr.
praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannel-
ser, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, dvs. erhvervsuddannel-
51
ser og uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med
erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er så-
danne sidestillede uddannelser, er erhvervsfiskeruddannel-
sen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannel-
sen.
§ 15 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
foreslås justeret ved lovforslagets § 1, nr. 9, således at bonus
for 2017 ydes pr. praktikårselev med uddannelsesaftale in-
den for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsud-
dannelser.
Det foreslås i sammenhæng hermed at indsætte et nyt § 15 f,
stk. 5, indeholdende en ny bemyndigelse, hvorefter under-
visningsministeren kan godkende, at uddannelsesaftaler in-
den for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf.
§ 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Det foreslås endvidere,
at ministeren i givet fald fastsætter betingelserne for bonus.
Baggrunden for det foreslåede er, at de sidestillede uddan-
nelser ikke er opdelt i grund- og hovedforløb på samme må-
de som erhvervsuddannelserne. De fastsatte kriterier for at
kunne være en fordelsuddannelse og evt. senere udløse bo-
nus, jf. § 15 e, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan derfor ikke anvendes for de sidestillede ud-
dannelser. Såfremt disse uddannelser skal kunne være for-
delsuddannelser og udløse fordelsbonus, er der således be-
hov for at fastsætte særlige kriterier for dem.
Det er alene erhvervsfiskeruddannelsen, som har givet ud-
tryk for interesse i at indgå i de midlertidige statslige bonus-
ordninger for 2017.
Bemyndigelsen til at fastsætte betingelserne for bonus giver
mulighed for, at undervisningsministeren efter dialog med
de relevante erhverv kan fastsætte nærmere kriterier, hvis
der opstår behov herfor.
Det foreslåede svarer i det hele til den tilsvarende ændring i
lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat en ny be-
myndigelse, hvorefter undervisningsministeren kan godken-
de, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet
med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i de midlerti-
dige statslige fordelsbonusordninger for 2017.
Der henvises på denne baggrund til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 11, samt tillige til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 14
Efter kapitel 5 c (§§ 15 e og 15 f) i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag er der etableret en midlertidig ordning
for 2017 med bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med
uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelserne og bonus
til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikpladser.
Kapitel 5 c blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27.
december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering
af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for
2017 m.v.).
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 5 d (nye §§ 15 g,
15 h og 15 i) om bonus for praktikpladser inden for fordel-
suddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås at indsætte en ny § 15 g i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgivere,
der tager elever inden for fordelsuddannelserne.
Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og regler fast-
sat i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 3, yder en bonus til
arbejdsgivere omfattet af § 2 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag pr. praktikårselev med uddannelsesaftale
inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervs-
uddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af §
21 f, stk. 4.
I relation til henvisningen til det foreslåede § 21 f, stk. 3,
henvises til § 1, nr. 20, hvor det foreslås, at bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. kan fastsætte nær-
mere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2,
herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative
betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter
stk. 4, samt om administration af de omfattede ordninger i
øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af
bonus efter § 15 g og gennemsnit efter 15 h. Der kan endvi-
dere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings-
og udbetalingsbeløb til senere efterregulering samt om tilba-
gebetaling, modregning og afskæring. I relation til henvis-
ningen til det foreslåede § 21 f, stk. 4, henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 20, hvor det foreslås, at undervisningsministe-
ren skal kunne godkende, at uddannelser, der er sidestillet
med erhvervsuddannelser efter § 4, stk. 1, i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, skal kunne være fordelsuddan-
nelser.
Baggrunden for det foreslåede er trepartsaftalens ønske om,
at der på baggrund af en pulje på 20 mio. kr. indføres en
permanent bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere,
der tager elever inden for fordelsuddannelserne.
Det foreslåede indebærer, at der kan ydes en bonus på 5.000
kr. til arbejdsgiver, der tager elever inden for fordelsuddan-
nelserne.
Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes
bonus til arbejdsgivere omfattet af loven. Dette svarer til den
midlertidige fordelsbonusordning efter § 15 e, stk. 1, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som blev indført
ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016.
Det foreslås i stk. 2, at der alene ydes bonus for uddannel-
sesaftaler inden for de uddannelser, der er fordelsuddannel-
ser omfattet af det foreslåede stk. 4, hvori opstilles betingel-
ser for bonus, samt eventuelle betingelser fastsat i regler ud-
52
stedt i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 4, 2. pkt., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 20, hvor det foreslås, at undervisningsmi-
nisteren skal kunne godkende, at uddannelser, der er side-
stillet med erhvervsuddannelser efter § 4, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan indgå ordningen
med fordelsuddannelser.
Baggrunden for det foreslåede er de af trepartsaftalen opstil-
lede kriterier for fordelsbonus, om er næremere beskrevet i
relation til det foreslåede stk. 4 neden for.
Det foreslåede indebærer, at de uddannelser, der ikke er
godkendt som fordelsuddannelser, men som i øvrigt opfyl-
der de fastsatte betingelser, ikke vil kunne udløse bonus.
Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at en praktikårselev svarer
til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.
Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at be-
skrive uddannelsesaftalernes volumen. Begrebet blev indført
ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder
allerede anvendelse i relation til den midlertidige, statslige
fordelsbonus i lovens § 15 e.
Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se
på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesafta-
les varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede
skoleperioder. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den
1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor
der optjenes bonus.
Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær ud-
dannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober 2019, vil
eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselev-
beregning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) =
92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to
elever i ordinær aftale fra den 1. oktober 2019, vil disse to
elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.
Det foreslås endvidere, at uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse
uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger
af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole-
praktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens §
66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale
mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddan-
nelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion
m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger,
at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddan-
nelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesafta-
le mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ikke
skal understøtte aktivitet i skolepraktik.
Det foreslås i stk. 4, at der i året efter bonusåret foretages en
opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bo-
nus for bonusåret. Det foreslås i den forbindelse, at den en-
kelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen
opfylder følgende betingelser:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret
sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen,
og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaf-
tale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonus-
året.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonus-
året.
Det bemærkes, at opgørelsen af de fordelsuddannelser, der
kan udløse bonus, vil blive foretaget i samarbejde mellem
AUB og Styrelsen for It og Læring.
Ved uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr. 1, for-
stås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grund-
forløbets anden del enten er i uddannelsesaftale, skoleprak-
tik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre må-
neder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hver-
ken er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt prak-
tikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.
Andelen af uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr. 1,
som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på
fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har ind-
gået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke
overstige 10 pct. i bonusåret. Ved opgørelsen vil der kun
indgå data vedrørende uddannelsesaftaler indgået fra den 1.
januar til den 31. december i bonusåret.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret vil beregnings-
teknisk blive opgjort på samme måde som uddannelsesafta-
ler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er en be-
regnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et ka-
lenderår, jf. ovenfor. På samme måde vil andelen af elever i
skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af
dage i et kalenderår, som eleverne er i skolepraktik.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret må efter forsla-
get ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse
i bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomheds-
praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddan-
nelsen i bonusåret vil der kun indgå data for virksomheds-
praktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31.
december i bonusåret.
Det bemærkes, at det alene er uddannelserne på den liste
over fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisnings-
ministeren godkender og offentliggør efter den foreslåede §
15 i, der indgår i opgørelsen af bonus.
Det foreslås i stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes
forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres
53
med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i
bonusåret. Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre
5.000 kr. pr. praktikårselev.
Som anført i relation til det foreslåede stk. 1 ovenfor er bag-
grunden for det foreslåede trepartsaftalens ønske om, at der
på baggrund af en pulje på 20 mio. kr. indføres en perma-
nent bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tag-
er elever inden for fordelsuddannelserne.
Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den af-
satte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bo-
nusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet
set ville have været udgifter for 24,5 mio. kr. ved en bonus
på 5.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårs-
elev i eksemplet blive reduceret til ca. 4.080 kr.
((20/24,5)*5.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 prakti-
kårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 2.040 kr.
(4.080*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne
indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, her-
under fra skolernes elevadministrative systemer, til alle rele-
vante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.
Der henvises for så vidt angår den foreslåede nye § 15 g i
øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger samt til
lovforslagets § 1, nr. 20, (det foreslåede § 21 f) og bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 15 h i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til ar-
bejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og an-
sætter flere elever sammenlignet med de tre foregående år.
Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og regler fast-
sat i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 20, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2
pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 20, omtalt oven for. Der vil med hen-
visningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejds-
givere omfattet af loven.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det skal være en betingelse for
retten til bonus, at arbejdsgiveren har en måluddannelsesra-
tio i henhold til den foreslåede § 21 a, jf. lovforslagets § 1,
nr. 20.
Det er endvidere efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., en betin-
gelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger
gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede an-
tal praktikårselever i de foregående tre år. Med merbeskæfti-
gelse forstås således, at den pågældende arbejdsgiver fx i
2019 har flere elever ansat, målt som praktikårselever, sam-
menlignet med den pågældende arbejdsgivers gennemsnitli-
ge antal praktikårselever i perioden 2016-2018.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at gennemsnittet for en arbejds-
giver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregåen-
de år, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal prak-
tikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virk-
somheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være virk-
somhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindel-
se med udregningen af det nævnte gennemsnit.
Det foreslås i stk. 3, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt
i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har
haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den
31. december, der overstiger arbejdsgiverens måluddannel-
sesratio. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal
praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktikår-
selever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk vægtet med deres modelparameter i det
foreslåede § 21 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. De rea-
liserede praktikårselever vægtes også med deres modelpara-
meter i det foreslåede § 21 a, stk. 6.
Det foreslåedes virkning kan illustreres med følgende ek-
sempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær ud-
dannelsesaftale, der træder i kraft 1. oktober 2019, vil eleven
efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevbereg-
ning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365
= 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i
ordinær aftale fra 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsam-
men udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever. Praktikårse-
leverne vægtes med en modelparameter. Såfremt modelpa-
rameteren er 0,92, vil de 0,5 praktikårselever efter vægtning
udgøre 0,46 praktikårselever. Såfremt modelparameteren er
1,06, vil de 0,5 praktikårselever efter vægtning udgøre 0,53
praktikårselever.
Det foreslås i stk. 4, at begrebet ”erhvervsuddannet årsværk”
afgrænses således, at der herved forstås en eller flere medar-
bejdere, som har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte
uddannelse, jf. dog de foreslåede § 21 a, stk. 7 og 8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 20, og som tilsammen har en beskæftigel-
sesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt ka-
lenderår. Det foreslås endvidere, at alle erhvervsuddannede
medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede, indgår
med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af
virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk.
Beskæftigelsesgraden foreslås udregnet på grundlag af ar-
bejdsgivernes ATP-bidrag.
Det foreslås i stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes
forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres
med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i
bonusåret. Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre
15.000 kr. pr. praktikårselev.
54
Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den af-
satte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bo-
nusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet
set ville have været udgifter for 30 mio. kr. ved en bonus på
15.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev
i eksemplet blive reduceret til ca. 10.000 kr.
((20/30)*15.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 prakti-
kårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 5.000 kr.
(10.000*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne
indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om udbetaling af praktikbonus. Dette skyldes, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, her-
under fra skolernes elevadministrative systemer, til alle rele-
vante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have praktikbonus.
Der henvises for så vidt angår den foreslåede nye § 15 g i
øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger samt
lovforslagets § 1, nr. 20 (det foreslåede § 21 f, stk. 3) og be-
mærkningerne hertil.
Det foreslås endelig at indsætte en ny § 15 i i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende proceduren for
godkendelse af fordelsuddannelser.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at undervisningsministeren god-
kender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om er-
hvervsuddannelser samt uddannelser, der i medfør af det
foreslåede § 21 f, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, der i det
kommende kalenderår er fordelsuddannelser.
Det er hensigten, at undervisningsministeren foretager god-
kendelser af fordelsuddannelser på baggrund af ansøgninger
fra arbejdsgivernes brancheorganisationer samt på baggrund
af forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært
arbejdskraft.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at godkendte fordel-
suddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de op-
fylder betingelserne i det foreslåede § 15 g, stk. 4, og regler
udstedt i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 4, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 20, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, eller indtil uddannelsen efter høring af arbejds-
givernes brancheorganisationer ophører med at være fordel-
suddannelse det førstkommende kalenderår. Det forudsættes
i den forbindelse, at Undervisningsministeriet hvert år
iværksætter en høring af de relevante brancheorganisationer.
Som omtalt i afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger føl-
ger det af trepartsaftalens pkt. 38, at Undervisningsministe-
riet skulle nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der inden for
rammerne af trepartsaftalen skulle fremlægge et forslag til
grundlaget for den fremtidige model for blandt andet udpeg-
ning af en årlig positivliste over forventede fordelsuddannel-
ser. Den tekniske arbejdsgruppe fremlagde i overensstem-
melse hermed et sådant forslag ultimo november 2016.
Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der er
taget udgangspunkt i trepartsaftalens forudsætning om, at
både den fremtidige dimensionering af erhvervsuddannelser,
jf. herved lovforslagets § 2, nr. 1, og den fremtidige udvæl-
gelse af fordelsuddannelse skal afspejle de forventede frem-
tidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejdsgrup-
pen har på den baggrund lagt op til en samlet model, hvor
den samme beregnede parameter for forholdet mellem efter-
spørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft indgår i
grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i
forhold til dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejds-
gruppen har således foreslået, at positivlisten over forvente-
de fordelsuddannelser kommer til at bygge på værdierne i
den omtalte beregnede parameter for forholdet mellem efter-
spørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.
Den foreslåede stk. 1 er overvejende baseret på arbejdsgrup-
pens anbefaling. En nærmere beskrivelse af den tekniske ar-
bejdsgruppes samlede model, herunder den beregnede para-
meter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter
faglært arbejdskraft, fremgår af bemærkningerne til lovfor-
slagets § 2, nr. 2, som indeholder forslag om fremtidig di-
mensionering af erhvervsuddannelser.
I stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren årligt of-
fentliggør en revideret liste over godkendte fordelsuddannel-
ser på Undervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de ud-
dannelser, som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus.
Den foreslåede indebærer, at listen alene fastlægger, hvilke
uddannelser, der potentielt vil kunne udløse bonus, men gi-
ver således ikke sikkerhed herfor, da dette først opgøres i år-
et efter bonusåret. Der henvises i den henseende til de krite-
rier, der efter forslaget vil skulle være opfyldt for, at bonus
udløses, jf. det foreslåede § 15 g, stk. 4, ovenfor (dvs. krav
til andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale ef-
ter fuldført grundforløb samt krav til andelen af elever i sko-
lepraktik). Begge kriterier skal være opfyldt, såfremt fordel-
suddannelsen skal kunne udløse fordelsbonus og fortsat væ-
re en fordelsuddannelse. Hertil kommer eventuelle kriterier
for uddannelser godkendt efter den foreslåede § 21, stk. 4, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 20.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriet på årlig basis
tilrettelægger og gennemfører godkendelses- og ansøgnings-
proceduren for fordelsuddannelser, herunder om ansøgning
om at en fordelsuddannelse ophører med at være fordelsud-
dannelse. Der vil i den henseende indgå en proces, som de
faglige udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers bran-
cheorganisationer eller sammenslutninger skal følge i for-
bindelse med den årlige udpegning af fordelsuddannelser.
Der vil blive taget udgangspunkt i den proces med de fagli-
ge udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers branche-
organisationer eller -sammenslutninger, som i efteråret 2016
blev iværksat med henblik på udpegning af forventede for-
delsuddannelser for 2017.
55
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 15
Det følger af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever
en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever,
jf. de midlertidige, statslige bonusordninger efter lovens ka-
pitel 5 c (§§ 15 e og 15 f), at eleven opfylder de betingelser,
der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse. Dette indebærer ligeledes, at såfremt en
elev efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser og
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan
udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller kunne
udløse de nævnte ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag
Det foreslås at ændre § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag således, at der efter henvisningen til
kapitel 5 c tilføjes en henvisning til det foreslåede nye kapi-
tel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 14.
Det foreslåede indebærer, at det med hensyn til udenlandske
elever ligeledes vil være en betingelse for at indgå i opgørel-
sen af praktikårselever, jf. de permanente bonusordninger i
regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter det foreslå-
ede kapitel 5 d (de foreslåede §§ 15 g og 15 h), jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 14, at eleven opfylder de betingelser, der er
nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og §
15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse.
Det foreslåede indebærer således konkret, at en udenlandsk
elev kun kan indgå i opgørelsen af praktikårselever, hvis den
pågældende udløser statstilskud efter § 19, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse. Efter disse bestemmelser kræ-
ves det, at eleven:
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbe-
grænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i
Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er
statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske
Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,
3) er udvekslet med danske elever efter aftale mellem insti-
tutionen og en institution i udlandet eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationa-
le aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling
med danske statsborgere.
Til nr. 16
Titlen på den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ”Arbejdsgiverbidrag”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 ændres fra ”Ar-
bejdsgiverbidrag” til ”Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsaf-
hængigt arbejdsgiverbidrag”.
Den forslåede ændring af overskriften er en konsekvens af
den materielle udvidelse af kapitlets indhold, som forslaget
om etablering af et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi-
drag er udtryk for. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20,
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 17
Efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere omfattet af loven bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder admini-
strationsudgifter, samt administrationsudgifter efter kapitel 5
c.
Det foreslås at nyaffatte § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at alle arbejdsgi-
vere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2, bortset
fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og
5 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt.
dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i
medfør af kapitel 5 c, kapitel 5 d, §§ 21 a – 21 g og § 26 b.
Det foreslåede indebærer, at det bidrag, som alle arbejdsgi-
vere omfattet af loven betaler til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, også vil skulle dække udgifter til udvikling og ad-
ministration af det foreslåede kapitel 5 d om permanente bo-
nusordninger (de foreslåede §§ 15 g og 15 h), jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 14, og det foreslåede praktikpladsafhængige bi-
drag (de foreslåede §§ 21 a - 21 g og § 26 b), jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 20.
Bidraget kan herudover dække eksterne udviklingsomkost-
ninger, der er nødvendige for implementering af den nye
praktikpladsafhængige AUB-ordning. Bidraget finansierer
endvidere den informationsvirksomhed, der må anses som
pligtig for at varetage vejledningsindsatsen i relation til den
nye ordning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger og til lovforslagets § 7 om tidlig ikrafttrædelse
af det foreslåede nye § 18, stk. 1, 1. pkt., og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 18
I henhold til § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indbetales bidrag efter lovens § 18 til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt. Det
56
følger af § 21, stk. 1, 2. pkt., at indbetaling af bidrag for
mindre end 4 ansatte dog kan ske een gang årligt.
Det foreslås, at § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Baggrunden for § 21, stk. 1, 2. pkt., har været, at arbejdsgi-
verne ikke skulle modtage for mange opkrævninger af for-
holdsvis små beløb samt hensynet til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrags administration.
Ved lov nr. 1538 af 20. december 2006 om ændring af lov
om arbejdsskadesikring og ¬lov om Arbejdsgivernes Elevre-
fusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.) ind-
førtes fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag til AER (nu
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring (AES) og Finansieringsbidrag til
ATP. Efter indførelsen af fællesopkrævningsloven blev det
it-system, der opkræver arbejdsgiverbidraget efter § 18 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.fl., ”Samlet Beta-
ling”, indrettet således, at det også omfatter indbetalingen af
arbejdsgiverbidraget efter lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som varetager admini-
strationen af AUB-ordningen, opkræver således allerede i
dag indbetalinger fra denne ordning samlet fire gange om
året.
Det foreslåede indebærer, at indbetaling af bidrag for min-
dre end 4 ansatte herefter ikke længere kan ske een gang år-
ligt.
Til nr. 19
Det følger af § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at såfremt indbetaling af bidrag efter lovens §
18 ikke sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene
med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Det foreslås at ændre § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag således, at såfremt indbetaling ikke sker
rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge
arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 8 pct. plus
referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede har udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens
”Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer
og renter ved forsinket betaling”. Vejledningen angiver i ka-
pitel 3 om morarenter, at myndigheder i mora skal betale 8
% plus referencerenten. Referencerente svarer til National-
bankens officielle udlånsrente, der pr. 1. januar 2014 er fast-
sat til 0,20 %.
Det foreslåede indebærer en sænkning af morarenten. Be-
stemmelsen vil gælde for alle arbejdsgivere omfattet af lo-
ven, dvs. både offentlige og private arbejdsgiver.
Til nr. 20
I henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag betaler arbejdsgiverne et bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af lovens kapitel 2 om lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om
statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører
valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende,
i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, samt
udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgive-
res afholdte udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, ka-
pitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfrem-
mende ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel
5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under
25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under er-
hvervsgrunduddannelse m.v. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr.
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter
udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven
for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent, og
beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i 2017 et bidrag
(VEU-bidrag) på 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2017-pris- og lønniveau. Her-
efter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2017-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven
for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til
Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af
godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest
den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag beregnes bidrag efter lovens § 18 kvar-
talsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmar-
kedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående 3-måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der
i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver ar-
bejdsgiver fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige
bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor man-
ge kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for bereg-
ningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer
til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang
der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansat-
te lønmodtagere. Der betales dog ikke bidrag, hvis arbejds-
giveren ud over elever, som nævnt i § 20, stk. 4, har ansatte,
hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en
fuldtidsansat, jf. stk. 3.
Det følger af § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at der ikke betales bidrag for nærmere angivne
kategorier af uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale
med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesfor-
hold. Der er for det første tale om elever i erhvervsuddan-
57
nelser og erhvervsgrunduddannelser. Dernæst omfatter be-
stemmelsen uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både
skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i hen-
hold til lov. Endvidere omfatter bestemmelsen uddannelses-
søgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der enten er aftalt
eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller
vedkommende brancheorganisation eller fastsat af en offent-
lig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation
el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en
videregående uddannelse. Endelig omfatter bestemmelsen
elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på
Optræningscentret i Karlslunde. Undervisningsministeren
fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der
berettiger til bidragsfritagelse, jf. bestemmelsens stk. 5.
Det følger af § 21, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at bidrag efter lovens § 18 indbetales til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt. Indbe-
taling af bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een
gang årligt. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned
fra forfaldsdagen.
Efter § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling
med undervisningsministeren og efter indstilling fra besty-
relserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejds-
markedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling
af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18,
stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan give henstand med betalingen og
eftergive bidrag og renter. Undervisningsministeren kan i
henhold til stk. 4, efter indstilling fra bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fastsætte særlige regler
om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1021 af
29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbi-
drag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt
af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter ind-
stilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, §
12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I overensstemmelse med trepartsaftalens punkt 38-42 fore-
slås der indført et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
Det foreslåede praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil bestå
af et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. det foreslåede
§ 21 c, en fordelsbonus (bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne), jf. den foreslåede § 15 g i lovforsla-
gets § 1, nr. 14, en praktikbonus (bonus for merbeskæftigel-
se i praktikpladser), jf. den foreslåede § 15 h i lovforslagets
§ 1, nr. 14, et merbidrag, jf, det foreslåede § 21 a, en frita-
gelse for merbidrag for forgæves søgte elever, jf, det fore-
slåede § 21 a, samt en over-/underskudsdeling, jf. de foreslå-
ede §§ 21 d og 21 e.
Det foreslåede praktikpladsafhængige AUB-bidrag skal en-
tydigt belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft samt pålægge de arbejdsgive-
re, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne er-
hvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samle-
de finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede praktikpladsafhængige AUB-bidrag indrettes
ud fra nedstående fire principper:
For det første skal arbejdsgivernes bidrag afspejle forholdet
mellem antal erhvervsuddannede medarbejdere og elever.
Arbejdsgiverne skal fortsat betale et uændret bidrag til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lovens § 18 for sine
medarbejdere.
For det andet skal der tages højde for, om arbejdsgiveren har
arbejdskraft ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold
til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne er-
hvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.
For det tredje skal brancher, der allerede bidrager forholds-
mæssigt meget til uddannelsen af erhvervsuddannede med-
arbejdere, tilgodeses for dette, og brancher, der ikke bidra-
ger tilstrækkeligt, skal have et større incitament til at bidrage
til uddannelsen af erhvervsuddannet arbejdskraft.
For det fjerde skal der tages højde for forskelle mellem
brancher, sådan at brancher, der i dag bidrager meget til at
uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, stadig får et styrket
incitament til at oprette uddannelsesaftaler.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte § 21 a om mer-
bidrag, § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere,
der forgæves har søgt efter elever, § 21 c om tilskud til ar-
bejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk, §§ 21 d og e om
henholdsvis overskuds- og underskudsdeling i det praktik-
pladsafhængige bidrag, § 21 f om sidestilling af øvrige ud-
dannelser end erhvervsuddannelser samt § 21 g om særskilt
opgørelse af ordningen i årsregnskabets noter.
Det foreslås i § 21 a, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, der
opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i
medfør af det foreslåede kapitel 5 d, jf. lovforslagets § 1, nr.
14, om bonus og den foreslåede § 21 c om tilskud til ar-
bejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Med henvisnin-
gen til lovens § 2 vil det alene være arbejdsgivere omfattet
af loven, der vil kunne komme til at betale merbidrag.
58
Det foreslås endvidere i 2. pkt.,, at bidraget beregnes i over-
ensstemmelse med de foreslåede stk. 3-10, jf. neden for.
Derudover foreslås det i 3. pkt.,, at merbidrag opkræves før-
ste gang i 2019.
Merbidrag indføres pr. 1. januar 2018. Størrelsen af merbi-
draget i 2018 (bidragsåret) vil imidlertid først kunne bereg-
nes i 2019 (året efter bidragsåret), da merbidraget afhænger
af den enkelte arbejdsgivers opfyldelse af sin uddannelsesra-
tion mv. i bidragsåret. Forslag til de nærmere bestemmelser
om opkrævning fremgår af de foreslåede bestemmelser i §
21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. neden
for.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers ud-
dannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannel-
sesratio, skal arbejdsgiveren betale et bidrag for hver prakti-
kårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin
måluddannelsesratio.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der til brug for beregning af
merbidraget foretages en opgørelse af måluddannelsesratio
og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere
hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk væg-
tet med deres modelparameter efter det foreslåede stk. 6 ne-
denfor.
Forholdet mellem en arbejdsgiverens måluddannelsesratio
og uddannelsesratio udtrykker, hvor stort et uddannelsesan-
svar i form af at skabe praktikpladser, som arbejdsgiveren
løfter i forhold til, hvor stort et ansvar den enkelte arbejdsgi-
ver skal løfte for, at trepartsaftalens overordnede målsætning
om mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser om året indfris.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at en arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio først beregnes, når arbejdsgiveren har haft et er-
hvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og at
arbejdsgivere, der ikke har en måluddannelsesratio, ikke be-
taler merbidrag. En virksomhed, som ikke har haft erhvervs-
uddannet arbejdskraft ansat i det foregående kalenderår, har
således ikke en måluddannelsesratio. Virksomheden kan i
det efterfølgende år godt ansætte erhvervsuddannet arbejds-
kraft, hvorefter den året efter vil få en måluddannelsesratio
og indgå i ordningen på lige fod med de øvrige virksomhe-
der med erhvervsuddannet arbejdskraft.
Praktikårselevbegrebet opgøres på samme måde som be-
skrevet under fordels- og praktikbonusordningerne, jf. be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en arbejdsgivers samlede mer-
bidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannel-
sesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever
multipliceret med merbidragssatsen. Dette indebærer, at så-
fremt uddannelsesratioen er lavere end måluddannelsesratio-
en, vil arbejdsgiveren skulle betale et merbidrag, idet ar-
bejdsgiveren ikke har løftet sit uddannelsesansvar. Til brug
for beregning af merbidrag opgøres uddannelsesratioen og
måluddannelsesratioen i praktikårselever ved at multiplicere
hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk. Det
er forskellen mellem de to mål i praktikårselever, der sam-
men med merbidragssatsen udgør grundlaget for det merbi-
drag, som arbejdsgiveren i givet fald vil skulle betale.
Eksempel: En arbejdsgiver har en måluddannelsesratio
på1/8, uddannelsesratioen på 1/15, og 25 erhvervsuddanne-
de, hvoraf de 15 har modelparameter 1,09, og 10 har model-
parameter 0,85. Arbejdsgiveren bør derfor have (1/8 *
(15*1,09+10*0,85)=) 3,106 praktikårselever, mens arbejds-
giveren rent faktisk har (1/15 * (15*1,09+10*0,85) =) 1,657
praktikårselever. Arbejdsgiveren mangler således (3,106 -
1,657 =) 1,450 praktikårselev svarende til et merbidrag på
(1,450 * 27.000 =) 39.150 kr.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at merbidragssatsen i 2018-2020
fastfryses til 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev. Dette findes
hensigtsmæssigt med henblik på at sikre en gennemsigtig-
hed og vished for arbejdsgiverne omkring udgiften til merbi-
drag i ordningens opstartsfase. Der vil skulle fremsættes
lovforslag for Folketinget for så vidt angår fastsættelsen af
størrelsen på merbidragssatsen efter 2020. Uddannelsesrati-
oen og måluddannelsesratioen foreslås fastsat efter bestem-
melserne i de foreslåede stk. 4 og 5.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en arbejdsgivers uddannelses-
ratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af
praktikårselever hos den pågældende arbejdsgiver pr. er-
hvervsuddannet årsværk hos den pågældende arbejdsgiver.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at i beregning af uddannelsesra-
tioen vil de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
samt praktikårselever skulle vægtes med en modelparame-
ter, jf. det foreslåede stk. 6 neden for. I udregningen af ud-
dannelsesratioen multipliceres antallet af praktikårselever
hos arbejdsgiveren med den respektive modelparameter for
disses uddannelse(r). Dette divideres med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk multipliceret med modelparame-
teren for deres uddannelser. Formel til udregning af uddan-
nelsesratioen ser således ud:
UR =
Σ Antal praktikårseleverud*Modelparameterud
____________________________________________
Σ Antal erhvervsuddannedeud* Modelparameterud
Det foreslåedes virkning kan illustreres med følgende ek-
sempel: En arbejdsgiver har to elever ansat i et halvt år hver
svarende til 0,5 praktikårselev har i alt 1 praktikårselev i det
år. De to elever har hhv. en modelparameter på 0,9 og 1,1.
Arbejdsgiveren har 10 erhvervsuddannede årsværk, hvoraf 5
har en modelparameter på 1,0, mens de resterende 5 har en
modelparameter på 1,2. Arbejdsgiverens uddannelsesratio
vil herefter være som følger:
59
UR =
(0,5 praktikårselev * 0,9 + 0,5 praktikårselev * 1,1)
_____________________________________________
(5 ansatte * 1,0 + 5 ansatte * 1,2)
= 1/11
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at en arbejdsgivers uddannelses-
ratio opgjort for et kalenderår i det efterfølgende år. Oplys-
ninger om arbejdsgivernes uddannelsesratio for et givent år
forventes at kunne beregnes ultimo marts i det efterfølgende
år. Beregningen foretages af Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Til grundlag for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags bereg-
ning af den enkelte arbejdsgivers uddannelsesratio anvendes
de modtagne oplysninger om arbejdsgiverens antal prakti-
kårselever, elevernes uddannelsesbaggrund, modelparamete-
ren for de konkrete uddannelser, antal erhvervsuddannede
årsværk samt om højest fuldførte uddannelse for de er-
hvervsuddannede årsværk.
Det foreslås i stk. 5, at en vægtet ratio beregnes af summen
af en brancheratio og en uddannelsesratio for det samlede
arbejdsmarked, jf. det foreslåede nr. 1, litra a og b.
Efter det foreslåede nr. 1, litra a, vil brancheratioen vægte
25 pct. Brancheratioen vil skulle udregnes som antallet af
praktikårselever for alle virksomheder inden for en given
hovedbranche i forhold til antallet af erhvervsuddannede
årsværk samlet set inden for branchen. Branchen defineres i
overensstemmelse med det foreslåede stk. 9. I beregningen
af brancheratioen vægtes de forskellige typer af erhvervsud-
dannede årsværk og praktikårselever med deres respektive
modelparameter, som følger af det foreslåede stk. 6.
Efter det foreslåede nr. 1, litra b, vil uddannelsesratioen for
det samlede arbejdsmarked skulle vægte 75 pct. Uddannel-
sesratioen for det samlede arbejdsmarked vil skulle udreg-
nes som det samlede antal praktikårselever i forhold til det
samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregning af
uddannelsesratioen for det samlede arbejdsmarked vil de
forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og prakti-
kårselever skulle vægtes med deres respektive modelpara-
meter, som følger af det foreslåede stk. 6 neden for.
Det foreslås i nr. 2, at den vægtede ratio efter det foreslåede
nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til
de forventede udbetalinger af bonus efter det foreslåede ka-
pitel 5 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, og tilskud i medfør af
den foreslåede § 21 c neden for.
Det foreslås i den forbindelse, at de forventede udbetalinger
fastsættes for henholdsvis den private, den kommunale, den
regionale og den statslige sektor, jf. det foreslåede stk. 10
neden for, som summen af de budgetterede udgifter i kalen-
deråret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsud-
dannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det sam-
lede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalender-
året.
Det foreslås, at den sektorspecifikke faktor herefter vil skul-
le fastsættes med henblik på at opnå indbetalinger efter stk.
2, svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger.
Det foreslås hertil af administrative hensyn, at det for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal være muligt at anven-
de det foregående års sektorspecifikke faktor, hvis nyere
faktor ikke foreligger senest den 15. marts i det år, hvor op-
gørelsen finder sted.
Det foreslås endvidere i nr. 2, at faktoren for den kommuna-
le sektor reduceres svarende til effekten af et merbidrag for
900 praktikårselever. Dette er for ikke at pålægge de kom-
munale arbejdsgivere en ekstra økonomisk byrde som følge
af ”To-årig dimensioneringsaftale om offentlige praktik-
pladser på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, so-
cial- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent” fra
31. august 2016, hvor antallet af uddannelsesaftaler på den
pædagogiske assistentuddannelse, som kommunerne indgår,
reduceres svarende til 900 elever.
Det bemærkes, at de sektorspecifikke måluddannelsesratioer
vil afvige fra hinanden. Grunden til, at den sektorspecifikke
måluddannelsesratio er forskellig fra sektor til sektor, skyl-
des, at variationen i fordelingen af praktikelever på tværs af
virksomhederne er forskellig inden for de respektive sekto-
rer. I den private sektor er der fx mange virksomheder, der
ligger langt fra den gennemsnitlige uddannelsesratio for sek-
toren, og dermed skal den sektorspecifikke måluddannelses-
ratio ligge lavere for at opfange de virksomheder, der skal
levere for at opfylde målsætningen om, at virksomhederne
samlet set skal oprette mindst 8.000-10.000 flere praktik-
pladser end i dag. Hvis samme sektorspecifikke måluddan-
nelsesratio blev lagt ind på fx den kommunale sektor, ville
en stor andel af CVR-numrene inden for denne sektor opfyl-
de målet. Derfor skal den sektorspecifikke måluddannelses-
ratio ligge højere for den kommunale sektor for, at de om-
fattede arbejdsgivere kan levere et merbidrag til at finansiere
omkostningerne inden for deres sektor.
Det foreslås i stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsud-
dannede årsværk og praktikårselever vægtes med en model-
parameter. Modelparameteren vil skulle udtrykke forvent-
ninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem
udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser.
Inddragelsen af modelparameteren indebærer, at der tages
højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er
høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om ar-
bejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet ar-
bejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.
Modelparametre for de eksisterende erhvervsuddannelser
samt uddannelser godkendt i medfør af det foreslåede § 21 f,
stk. 4, jf. neden for, foreslås fastsat som et bilag 1 til lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr.
24. Det er modelparameteren for det pågældende år, der an-
60
vendes til vægtning. Det foreslås dog hertil af administrative
hensyn, at det for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal
være muligt at anvende det foregående års modelparameter,
hvis nyere parameter ikke foreligger senest den 15. marts i
det år, hvor opgørelsen finder sted. Det foreslås endvidere,
at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat
en modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag anvendes en modelparameter på
1,0, dvs. en neutral vægtning.
Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren offentlig-
gør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og
nuværende erhvervsuddannelser til brug for administratio-
nen af ordningen. Oversigten påtænkes udfærdiget i samar-
bejde med arbejdsmarkedets parter og faglige udvalg. Til
beregning af det praktikpladsafhængige AUB skal der såle-
des foretages en gruppering af uddannelser, der svarer til
den nuværende erhvervsuddannelsesstruktur. Det foreslåede
indebærer, at specialer inden for erhvervsuddannelser og
gamle uddannelser, der fortsat er erhvervsuddannelser, grup-
peres, så de svarer til den nuværende erhvervsuddannelses-
struktur.
Modelparameteren for de enkelte uddannelser vil skulle be-
regnes af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorga-
nisationen i Danmark (LO) og oversendes til undervisnings-
ministeren. Undervisningsministeren vil herefter sende mo-
delparametrene i høring i Rådet for grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser (REU). Modelparametrene i det
foreslåede bilag 1 er således midlertidige og vil blive genbe-
regnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der for-
ventes fremsat i samlingen 2017/18. Modelparametrene gen-
beregnes årligt, og der forventes derfor fremsat lovforslag
med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.
Konkret vil modelparametrene blive beregnet på baggrund
af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der
forventes at være høj henholdsvis lav efterspørgsel efter på
10 års sigt. Modellen indeholder nedenstående tre elemen-
ter.
En udbudsfremskrivning. Rammen for fremskrivningen af
arbejdsudbuddet er DREAM’s (Danish Rational Economic
Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer
med en erhvervsuddannet uddannelse som højest fuldførte
uddannelse. I tillæg til DREAM’s fremskrivning skal den
samlede faglærte arbejdsstyrke fordeles på de specifikke ud-
dannelsesgrupper. Det gøres ved at beregne, hvor stor en an-
del de enkelte uddannelser udgør af den samlede faglærte
arbejdsstyrke fordelt på køn og 1-års alderstrin (18-66 år).
Ovenstående beregning bygger som udgangspunkt på data
fra den registrerede arbejdsstyrke statistik.
En efterspørgselsfremskrivning. Efterspørgselsfremskrivnin-
gen er en stiliseret fremskrivning af virksomhedernes behov
for faglært arbejdskraft, som bygger på en antagelse om, at
givet den udvikling, der har været de seneste 20 år fortsætter
de kommende 10 år, hvad vil virksomhedernes behov for er-
hvervsuddannede medarbejdere da være.
Et mismatch-udtryk. Forskellen på udbuds- og efterspørg-
selsfremskrivningerne giver et udtryk for det forventede
mismatch på arbejdsmarkedet. Dette omsættes til modelpa-
rameter, jf. det foreslåede bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag (bilag 2 til denne lov), som viser et over-
udbud (ikke mangel på arbejdskraft) inden for en konkret er-
hvervsuddannelse, hvis modelparameteren er mindre end
1,0, og et underudbud (mangel på arbejdskraft), hvis model-
parameteren er større end 1,0.
Udregning af modelparameteren for særligt små uddannelser
vil være behæftet med usikkerhed. Det er på den baggrund
hensigten, at uddannelser med under 20 elever i tilgang på
hovedforløbet som gennemsnit over de seneste tre år vil få
fastsat en neutral modelparameter på 1,0.
Det foreslås i stk. 7, at såfremt en arbejdsgiver har ansat
medarbejdere uden en registreret uddannelse, fastsættes ud-
dannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikke-er-
hvervsuddannet efter:
1) En frivillig registrering af uddannelsesniveau i det regi-
ster, der jf. nedenfor foreslås oprettet i regi af Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag.
2) Arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode. Alle medar-
bejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, der er registreret
med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de regi-
strerede medarbejdere hos den enkelte arbejdsgiver er er-
hvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.
3) Uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som med-
arbejderens arbejdsgiver er registreret i.
Det bemærkes indledningsvis, at der med det foreslåede
lægges op til at etablere et dataregister vedrørende uddan-
nelsesoplysninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag. Det er hensigten, at registerets grunddata vedrørende
uddannelsesoplysninger skal leveres fra Danmarks Statistik.
Et særskilt register i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
bidrag til yderligere at kunne forbedre datagrundlaget ved at
indsamle information om uddannelsesbaggrund for perso-
ner, der ikke har en registreret uddannelse hos Danmarks
Statistik, ligesom et sådant register vil muliggøre løbende
håndtering af ukorrekte oplysninger.
Baggrunden for det foreslåede stk. 7, er, at oplysninger om
udenlandsk arbejdskrafts uddannelsesniveau ofte er mangel-
fulde i uddannelsesregistret hos Danmarks Statistik, fordi er-
hvervsuddannede, udenlandske arbejdstagere ofte er regi-
streret i uddannelsesregistret med uoplyst uddannelsesbag-
grund.
De nærmere opregnede kategorier i det foreslåede stk. 7 ud-
gør således en modifikation til begrebet ”erhvervsuddannet
årsværk, jf. afgrænsningen heraf i lovforslagets § 1, nr. 14,
idet ikke alle arbejdstagere har en registreret uddannelse i
Danmarks Statistiks register over befolkningens højest fuld-
førte uddannelse (uddannelsesregister).
61
I det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ville det få den be-
tydning, at virksomheder med udenlandske erhvervsuddan-
nede medarbejdere i udgangspunktet vil få en højere bereg-
net uddannelsesratio, end hvis virksomheden havde ansat til-
svarende erhvervsuddannede medarbejdere med dansk ud-
dannelsesbaggrund. Dette skyldes, at uddannelsesratioen be-
regnes på baggrund af antallet af erhvervsuddannede medar-
bejdere og praktikelever i virksomheden, mens ufaglærte
medarbejdere og personer med et højere eller andet uddan-
nelsesniveau end erhvervsuddannet ikke indgår i beregnin-
gerne.
Det foreslås derfor i nr. 1, at der tages udgangspunkt i en fri-
villig registrering i det register vedrørende uddannelsesni-
veau, som efter lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås oprettet i
regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
For den gruppe af personer, der selv efter AUB’s forsøg på
indhentning af oplysninger om uddannelsesbaggrund frem-
står i registret med en uoplyst uddannelsesbaggrund, fore-
slås det i nr. 2, at der tages udgangspunkt i arbejdsfunktions-
koderne (de såkaldte DISCO-koder), som virksomhederne
indberetter hvert år til Danmarks Statistik. Arbejdsfunkti-
onskoderne indberettes pr. ansættelsesforhold inden for året
og vil derfor kunne bruges for dele af gruppen med uoplyst
uddannelse, der ikke dækkes af de foreslåede nr. 1 og 2.
Virksomheder med under 10 fuldtidsansatte er dog undtaget
for at indberette arbejdsfunktionerne. Det foreslås endvide-
re, at medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, der
er registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50
pct. af de registrerede medarbejdere hos den enkelte arbejds-
giver er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddanne-
de.
Det foreslås endelig i nr. 3, at arbejdstagere med uoplyst ud-
dannelsesbaggrund, der ikke dækkes af nr. 1-3, vægtes med
uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medar-
bejderens arbejdsgiver er registreret i, således at medarbej-
deren vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveau-
et for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen. Det
betyder, at medarbejderen vægtes som en sammensætning af
uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i
arbejdsgiverens hovedbranche.
Den endelige liste inkl. detaljeringsgrad over DISCO-koder,
der anvendes til registrering af medarbejdere med uoplyst
uddannelsesbaggrund, vil blive fastlagt i samarbejde mellem
regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Det foreslås i stk. 8, at der ved fastsættelse af uddannelsesni-
veau efter de foreslåede stk. 7, nr. 1-4, vil blive foretaget en
vægtning med en modelparameter på 1,0, dvs. en neutral
vægtning.
Det foreslåede indebærer en neutral vægtning, hvilket med-
fører at modelparameterens forventninger til fremtidigt mis-
match på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af
de enkelte uddannelser ikke vil indgå i relation til udenland-
ske erhvervsuddannede, der indplaceret efter regler i det
foreslåede stk. 7.
Det foreslås i stk. 9, at det ved opgørelse af hovedbrancher
vil være Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrup-
peringer. Det foreslåede indebærer, at ordningen vil kunne
tilpasse sig ændringer i DB07.. Branchen Bygge og Anlæg
opdeles i to, hvor Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge
og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen.
Konkret betyder det, at koden 43.00.1 i 127 standardgruppe-
ringen definerer branchen Bygningsinstallation, mens den
resterende del af Bygge og Anlæg vil udgøre Bygge og An-
læg.
Alle virksomheder er registreret med en branchekode hos
SKAT. Branchekoden fastsættes ud fra den aktivitet, der ud-
gør den største del af virksomhedens omsætning. En virk-
somhed kan have aktiviteter, der ikke er omfattet af bran-
chekoden, og virksomheden har endvidere mulighed for at
ændre sin branchekode, hvis virksomheden mener, at den
aktuelt registrerede branchekode ikke er dækkende.
Selve opgørelsen af betaling af, hvorvidt en arbejdsgiver
skal betale merbidrag, sker efter forslaget medio året efter.
Det vil i den forbindelse være virksomhedens CVR-num-
mer, der finder anvendelse ved den nævnte opgørelse. Det
betyder følgende i relation til branchekoderne:
For en virksomhed, der opkøbes af en anden virksomhed re-
gistreret med en anden branchekode, hvor de to enheder
fortsætter med separate CVR-numre, vil der således ikke ske
nogen ændring. Hvis de to virksomheder slås sammen under
ét CVR-nummer, vil opgørelsen for året ske på det fælles
CVR-nummer, der videreføres med samme branchetilknyt-
ning og måluddannelsesratio, som var fastlagt i forskudsop-
gørelsen for det pågældende CVR-nummer.
Endelig foreslås det i stk. 10, at alle arbejdsgivere placeres
som tilhørende en af de fire sektorer privat sektor, kommu-
nal sektor, regional sektor eller statslig sektor. Dette foreslås
for at sikre en mere hensigtsmæssig fordeling af især de of-
fentlige virksomheder.
Det foreslås, at indplaceringen i de nævnte fire sektorer skal
ske på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i
det erhvervsstatistiske register (ESR). Det foreslås, at den
konkrete inddeling i de fire sektorer indsættes som bilag 2 til
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (bilag 2 til den-
ne lov).
Opdelingen i sektorer i det foreslåede bilag 2 følger Dan-
mark Statistiks definitioner, der er opbygget i overensstem-
melse med ESA 2010 (European System of Accounts). Sek-
torplaceringen bestemmes her primært af, hvem der har den
organisatoriske kontrol over enheden. At det offentlige står
for størstedelen af finansieringen eller fastsætter de overord-
nede rammer og love betragtes ikke som kontrol over en en-
hed. Placeringen i hhv. statslig, kommunal, regional og pri-
vat sektor afgøres af, hvem der vurderes at have mest kon-
trol med virksomheden.
62
Det foreslås i § 21 b, stk. 1, at såfremt en arbejdsgiver er
omfattet af det foreslåede § 21 a, stk. 1, dvs. at arbejdsgive-
ren skal betale merbidrag, vil arbejdsgiveren kunne fritages
for merbidrag, såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en
elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale prak-
tikpladsportal i mindst tre måneder og en af følgende betin-
gelser er opfyldt:
1) Ingen skole har henvist en ansøger, der har bestået det re-
levante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter behand-
ling af ansøgningerne underrettet den enkelte ansøgers skole
om, at ansøgerne ikke har gennemført det relevante grund-
forløb.
2) Ansøgerne afslår arbejdsgiverens tilbud om ansættelse
med en uddannelsesaftale.
3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen på
Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.
Formålet med og virkningen af den foreslåede bestemmelse
er at sikre, at ingen arbejdsgivere kommer til at betale mer-
bidrag efter § 21 a som følge af manglende opfyldelse af
måluddannelsesratioen, såfremt arbejdsgiveren forgæves har
søgt at rekruttere elever i uddannelsesaftaler. De foreslåede
nr. 1-3 angiver de betingelser, der kan begrunde, at merbi-
draget neutraliseres for de manglende elever, som arbejdsgi-
veren forgæves har søgt at rekruttere. Neutraliseringen sker i
form af en bidragsfritagelse, der udligner konsekvensen af
det forgæves rekrutteringsforsøg, som ellers efter forslaget
ville resultere i merbidrag.
Det foreslås i stk. 2, at der kan ske fritagelse for betaling af
merbidrag for forgæves søgte elever inden for uddannelser
med praktikpladskrav, hvis arbejdsgiveren på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst tre
måneder har en søgt en elev til en uddannelsesaftale, der
omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet,
og der ikke har været ansøgere til stillingen.
Begrundelsen herfor er, at elever på uddannelser med prak-
tikpladskrav, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, ikke kan optages på
anden del af grundforløbet på erhvervsuddannelsen uden en
uddannelsesaftale. Elever på disse uddannelser skal således
have en uddannelsesaftale omfattende såvel anden del af
grundforløbet som hovedforløbet for at kunne blive optaget
på uddannelsen.
Det foreslås i stk. 3, at der alene kan ske fritagelse for mer-
bidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været syn-
ligt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsport-
al, og at der højst kan ske fritagelse for en praktikårselev pr.
uddannelsesaftale pr. år. Det foreslås endvidere, at såfremt
arbejdsgiveren er godkendt til et bestemt antal elever, jf. §
31 i lov om erhvervsuddannelser, kan der ved beregningen
af fritagelse maksimalt indgå et sådant antal elever. Dvs. i
tilfælde, hvor et fagligt udvalg har godkendt en arbejdsgiver
til f.eks. to elever, vil der ved beregning af fritagelse for
denne arbejdsgiver højst kunne indgå to elever, omregnet til
to praktikårselever.
Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan fastsætte regler om procedurer for an-
søgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for mer-
bidrag, herunder dokumentationskrav. Bemyndigelsen for-
ventes udmøntet således, at der fastsættes regler for, hvornår
og hvordan ansøgninger om fritagelse skal indsendes, og
hvordan opfyldelsen af betingelserne dokumenteres, f.eks. i
tilfælde af blandede opslag på den centrale praktikpladsport-
al.
Det foreslås i § 21 c, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere vil
kunne modtage et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet års-
værk.
For at understøtte arbejdsgivernes økonomiske incitamenter
til at indgå uddannelsesaftaler med et tilstrækkeligt antal
elever blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om,
jf. trepartsaftalens pkt. 39, at alle arbejdsgivere skulle have
en bidragsnedsættelse pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæf-
tiget medarbejder, mens arbejdsgivere som ikke opfylder de-
res måluddannelsesratio, betaler et merbidrag pr. elev, ar-
bejdsgiveren mangler at ansætte i forhold til sin måluddan-
nelsesratio. Tilskuddet modsvarer den aftalte bidragsnedsæt-
telse.
Tilskuddet foreslås i 2. pkt. fastsat til 295 kr. årligt pr. er-
hvervsuddannet årsværk i 2018, svarende til forudsætningen
bag den indgåede trepartsaftale.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag fra 2019 opgør tilskuddets størrelse.
Tilskudsgrundlaget foreslås i 2. pkt. opgjort som andelen af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags samlede udgifter til
skolepraktikydelse, der finansieres af bidrag efter § 18, stk.
1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og som kan
henføres til indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i
det foregående år.
Tilskudsgrundlaget efter det foreslåede 3. pkt. deles herefter
med antallet af erhvervsuddannede årsværk i det forudgåen-
de år for at finde tilskuddet pr. erhvervsuddannet årsværk.
Bestemmelsen indebærer ikke mulighed for bestyrelsen til at
påvirke tilskuddets størrelse. Der vil med henvisningen til
lovens § 2 alene kunne ydes tilskud til arbejdsgivere omfat-
tet af loven.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der ikke udbetales tilskud ef-
ter de foreslåede stk. 1 og 2, såfremt antallet af tilskudsbe-
rettigede erhvervsuddannede årsværk er identisk med det
antal lønmodtagere, der i henhold til § 20, stk. 2, 1. og 2.
pkt., i lov om Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag fratrækkes
arbejdsgiverens bidrag efter § 18.
Er antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede års-
værk identisk med det samlede antal lønmodtagere, der be-
taler bidrag efter § 18, foreslås det i 2. pkt., at tilskuddet ef-
ter det foreslåede stk. 1 reduceres med tilskudsbeløbet for ét
erhvervsuddannet årsværk.
63
Det følger af lovens § 20, stk. 1, at bidrag efter § 18 bereg-
nes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgi-
veren i en forudgående 3-måneders-periode. Det følger af
stk. 2, at der i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag
for hver arbejdsgiver fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af
det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset
hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag
for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb,
der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for
hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50
fuldtidsansatte lønmodtagere. Det følger af § 20, stk. 3, at
der dog ikke betales bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over ele-
ver, som nævnt i lovens § 20, stk. 4, har ansatte, hvis samle-
de beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat.
Efter forslaget behandles følgende scenarier således:
Hvis en arbejdsgiver alene har en ansat medarbejder, og
denne har en erhvervsuddannelse, vil medarbejderen efter §
20, stk. 2, 1. og 2. pkt., udløse bidragsfritagelse. Arbejdsgi-
veren betaler således ikke AUB-uddannelsesbidrag for den-
ne medarbejder. Da tilskuddet efter § 21 c er tænkt som en
reduktion af uddannelsesbidraget, har det ikke været intenti-
onen, at en erhvervsuddannet medarbejder kan udløse til-
skud, når der ikke betales bidrag for vedkommende. Der
sker derfor en tilskudsafskæring for arbejdsgivere, der ikke
betaler bidrag for den medarbejder, der ellers skulle have
udløst tilskud.
Hvis en arbejdsgiver har to eller flere fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, der alle er erhvervsuddannede, vil arbejdsgi-
veren efter § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., være berettiget til en
bidragsreduktion svarende til én fuldtidsansat på årsbasis.
Det har ikke været hensigten, at en arbejdsgiver skal have
tilskud, når der ikke indbetales bidrag for en medarbejder.
Der sker i disse tilfælde således en reduktion af tilskuddet til
arbejdsgiveren svarende til tilskudsbeløbet for en medarbej-
der, hvormed effekten af bidragsreduktionen neutraliseres.
Hvis en virksomhed således har X fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, og alle X medarbejdere er erhvervsuddanne-
de, vil arbejdsgiveren således årligt få bidragsfritagelse for
en fuldtidsbeskæftiget medarbejder, jf. § 20, stk. 2, og efter
forslaget modtage et tilskud for X-1.
Hvis en arbejdsgiver har to eller flere fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, og en eller flere af disse medarbejdere ikke
har en erhvervsuddannelse, udbetales tilskuddet efter § 21 c
uden justeringer. Det lægges således her til grund, at det er
en ikke-erhvervsuddannet medarbejder, der har udløst bi-
dragsfritagelsen efter § 20, stk. 2.
Nogle virksomheder har en sådan størrelse, at der fratrækkes
et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmod-
tager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende
til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, jf. § 20, stk. 2. Det vur-
deres at være meget få tilfælde, hvor alle disse medarbejdere
(50 eller mere) er erhvervsuddannede, og det foreslås på den
baggrund ikke justeringer til tilskuddet efter § 21 c for ar-
bejdsgivere, der er berettigede til denne bidragsreduktion.
De facto vil disse arbejdsgivere typisk dermed modtage til-
skuddet uden justeringer.
Det foreslås i § 21 d, stk. 1, at såfremt det samlede merbi-
drag pr. sektor efter den foreslåede § 21 a med fradrag af fri-
tagelse for merbidrag for forgæves søgte elever efter den
foreslåede § 21 b, overstiger udbetalingen af bonus pr. sek-
tor i medfør af det foreslåede kapitel 5 d og tilskud pr. sek-
tor i medfør af det foreslåede § 21 c om tilskud til arbejdsgi-
vere pr. erhvervsuddannet årsværk, vil dette overskud blive
udbetalt til arbejdsgiverne pr. praktikårselev i overensstem-
melse med de foreslåede stk. 2 og 3. Det foreslåede er ud-
tryk for håndtering af et evt. overskud i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag.
Det er hensigten, at opgørelsen af det eventuelle overskud
foretages i året efter bidragsåret i forbindelse med den sam-
lede opgørelse af merbidrag og udbetalinger, jf. den foreslå-
ede § 21 f, stk. 1, neden for, da det først på dette tidspunkt er
muligt at opgøre, om merbidrag, dvs. ordningens indtægter,
overstiger bonusudbetalinger og tilskud til arbejdsgivere pr.
erhvervsuddannet årsværk, dvs. ordningens udgifter.
Det foreslås i stk. 2, at opgørelsen af et eventuelt overskud
foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 10.
Det foreslåede indebærer, at inddelingen af sektorer svarer
til inddelingen efter det foreslåede § 21 a, stk. 10. Den sek-
toropdelte opgørelse skal sikre, at der ikke sker en omforde-
ling mellem sektorer som følge af den foreslåede nye ord-
ning. Det indebærer samtidig, at der i det samme år kan væ-
re et overskud i nogle sektorer, mens der kan være et under-
skud, jf. den foreslåede § 21 e, i andre sektorer.
Det foreslås i stk. 3, at overskuddet vil blive betalt tilbage til
arbejdsgivere placeret i sektoren i henhold til det foreslåede
§ 21 a, stk. 10, for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren
har haft i det år, overskuddet vedrører. Overskud pr. prakti-
kårselev vil blive beregnet ved at dividere overskuddet med
antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor.
Det foreslås endvidere, at det er elever inden for erhvervsud-
dannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af §
21 a, stk. 4, der indgår i beregningen. Det foreslåede er ud-
tryk for beregning af et evt. overskud i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag.
Det foreslås i § 21 e, stk. 1, at såfremt udbetaling af bonus
pr. sektor i medfør af det foreslåede kapitel 5 d og foreslåe-
de tilskud pr. sektor i medfør af den foreslåede § 21 c om
tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk over-
stiger det samlede merbidrag pr. sektor efter den foreslåede
§ 21 a med fradrag efter den foreslåede § 21 b om fritagelse
for betaling af merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har
søgt efter elever, opkræves underskuddet i overensstemmel-
se med de foreslåede stk. 2-5. Det foreslåede er udtryk for
fordeling af et evt. underskud i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag.
64
Det foreslås i stk. 2, at opgørelsen af det eventuelle under-
skud foretages pr. sektor, og at inddelingen af sektorer sva-
rer til inddelingen efter det foreslåede § 21 a, stk. 10. Den
sektoropdelte opgørelse skal sikre, at der ikke sker en om-
fordeling mellem sektorer som følge af den foreslåede nye
ordning. Det indebærer samtidig, at der i det samme år kan
være et underskud i nogle sektorer, mens der kan være et
overskud, jf. det foreslåede § 21 d, i andre sektorer.
Det foreslås i stk. 3, at underskuddet opkræves blandt ar-
bejdsgivere placeret i sektoren i henhold til det foreslåede §
21 a, stk. 11, for hver erhvervsuddannet årsværk, som ar-
bejdsgiveren har haft i det år, underskuddet vedrører. Under-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes efter forslaget
ved at dividere underskuddet med antal erhvervsuddannet
årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor. Denne bereg-
ning af underskud foretages således efter samme metode
som opgørelse og fordeling af tilskud til arbejdsgivere pr.
erhvervsuddannet årsværk, jf. den foreslåede § 21 c.
Det foreslås i stk. 4, at der ved opgørelsen af underskud an-
vendes det antal erhvervsuddannede årsværk, der i henhold
til § 21 c, stk. 1 og 2, modtager tilskud efter § 21 c. Det
foreslåede skal sikre, at arbejdsgivere, der i overensstem-
melse med det foreslåede § 21 c, stk. 2, ikke vil komme til at
modtage et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter det
foreslåede § 21 c, stk. 1, heller ikke opkræves et beløb til fi-
nansiering af et underskud i ordningen. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til det foreslåede § 21 c, stk. 2.
Det foreslås i § 21 f, stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at indbeta-
linger og udbetalinger i relation til bonusordningerne efter
§§ 15 g og 15 h, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagel-
sesordningen efter § 21 b, tilskudsordningen efter § 21 c
samt over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d
og 21 e gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte
arbejdsgivere. Sigtet med det foreslåede er et lette admini-
strationen af ordningen mest muligt for både AUB og de be-
rørte virksomheder.
Det foreslås i 2. pkt., at § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., §
21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag finder tilsvarende anvendelse i relation
opkrævning efter 1. pkt.
Efter § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bidrag efter loven opkræves sammen med finansie-
ringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræ-
ves fra arbejdsgiverne. Det følger endvidere af bestemmel-
sen, at de beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af
denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension
i forbindelse med en fælles opkrævning.
Det foreslåede vil indebære og sikre, at opkrævninger/udbe-
talinger mv. efter det foreslåede 1. pkt. vil kunne foretages
af systemet ”Samlet Betaling” i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (dvs. sammen med andre arbejdsgiverbidrag) samt
at likvide midler fra de foreslåede nye ordninger forvaltes
forsvarligt af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter § 19, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag skal den del af bidragene, der ikke omgående
viderebetales til ordningerne efter loven, anbringes som in-
destående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i
obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller
af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske real-
kreditinstitutioner, der er godkendt af staten, eller i værdipa-
pirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i
klasse hermed.
Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag fastsætter beskæftigelsesministeren efter for-
handling med undervisningsministeren og efter indstilling
fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og
betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. §
18, stk. 4. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørel-
sen nr. 1021 af 29. juni 2016 fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv.
Efter § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan der til brug for beregning, opkrævning og behand-
ling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. lovens §
18, stk. 4, i nødvendigt omfang videregives oplysninger om
arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles
opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne
videregivelse kan ske i elektronisk form.
Det forventes, at den supplerende bemyndigelse i nødven-
digt omfang vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse om fællesopkrævning fra visse mv. med sig-
te på, at den foreslåede nye ordning vedrørende et praktik-
pladsafhængigt AUB-bidrag kan foretages via ”Samlet Beta-
ling”.
Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene
med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen, dersom
indbetaling efter stk. 1 ikke sker rettidigt. Det foreslåede
svarer til den foreslåede justerede rentebestemmelse i § 21,
stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. her-
ved lovforslagets § 1, nr. 19.
Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan fastsætte regler om opkrævning og ud-
betaling efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2 samt
om ordningen i øvrigt. Det foreslås endvidere, at der skal
kunne fastsættes regler om beregning af gennemsnit og bo-
nus efter §§ 15 g og h, om udsættelse af mindre udbetalings-
og opkrævningsbeløb til senere efterregulering samt om til-
bagebetaling, modregning og afskæring. Det foreslås ende-
lig, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
nødvendigt omfang fastsætter administrative betingelser for
der pågældende uddannelsers indtræden i de foreslåede ord-
ninger.
65
Sigtet med den foreslåede bemyndigelse er dels ud fra en
administrativ vurdering at sikre mulighed for justering af det
praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag som følge af fejl-
agtige data og indberetninger, dels at sikre mulighed for til-
passe og strømline praksis og administration af det praktik-
pladsafhængige arbejdsgiverbidrag bedst muligt for både
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og de berørte virksom-
heder, herunder bl.a. at give rum for, at administrationen ik-
ke belastes unødigt af inddrivelse eller udbetaling af småbe-
løb hvert år. Med småbeløb tænkes på beløb i størrelses-
ordenen nogle få hundrede kroner. Beløbets størrelse vil
kunne fiksere i de regler, som udmønter bemyndigelsen,
men vil kunne justeres på administrativt grundlag, hvis der
er behov herfor.
Den foreslåede bemyndigelse forventes i relation til efterre-
gulering, herunder udsættelse af opkrævningsbeløb under en
vis grænse, indført som efterfølgende regulering med en for-
ældelsesfrist samt mulighed for senere afskæring. Det for-
ventes, at en samlet opkrævning/udbetaling/opgørelse ud-
sendes til arbejdsgiverne en gang om året, mens opkræv-
ning/udbetaling og opgørelse af efterreguleringerne kan ske
kvartalsvist.
Med efterregulering sigtes på at give mulighed for, at æn-
dringer af de oplysninger, der ligger til grund for udbetaling
og opkrævning af bidrag og ydelser efter §§ 15 g, h, 21 a og
21 b, også indgår i den samlede afregning med arbejdsgive-
ren. Det vurderes, at en efterregulering vil reducere antallet
af klager til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag har endvidere tilkendegivet en
forventning om, at antallet af efterreguleringer indebærer, at
der på sektorniveau vil være tale om relativt små beløb, der
skal opkræves/udbetales efter udsendelse af den samlede op-
gørelse, mens der for den enkelte virksomhed kan være tale
om store beløb.
Efterregulering forventes i praksis at foregå således, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag hvert kvartal opgør efter-
reguleringer og i medfør heraf udbetaler/opkræver midler
til/fra de virksomheder, efterreguleringerne omfatter. Der vil
dermed ikke ske genberegninger af de enkelte sektorers
regnskaber, men kun af enkelte virksomheders opgørelse.
Det forventes i reglerne, at eventuelle udgifter/indtægter
som følge af efterreguleringerne henføres til næste års sek-
torregnskab.
Ud fra et administrativt synspunkt vurderes det endvidere
hensigtsmæssigt at undgå, at Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag opkræver/udbetaler beløb, der er lavere end de admi-
nistrationsudgifter mv., der er forbundet med opkrævningen/
udbetalingen. Den foreslåede bemyndigelse forventes i den
henseende udmøntet således, at der kan indføres en bagatel-
grænse, som vil kunne overgå til arbejdsgiverens regnskab
året efter. Det er hensigten, at arbejdsgivere, der ikke opkræ-
ves hhv. får udbetalt beløb under bagatelgrænsen, fortsat
modtager et brev med en samlet årsopgørelse, hvorved de
kan følge udviklingen fra år til år. Det er endelig hensigten,
at der ikke påregnes renter af skyldige beløb under bagatel-
grænsen.
Som led i administrationen af de omfattede ordninger, vil
den foreslåede bemyndigelse i øvrigt kunne anvendes til at
fastsætte regler om procedurer for behandling af henvendel-
se om opkrævning/beregning, dokumentationskrav mv. Der
vil nærmere kunne fastsættes regler om de opgaver, som Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal udføre efter de fore-
slåede stk. 1 og 2, herunder om beregning, indhold i breve
og afgørelser mv.
Med bemyndigelsen vil der endvidere bl.a. kunne fastsættes
regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i sine af-
gørelser/opgørelse skal vejlede om, at beregningsgrundlaget
udelukkende sker på baggrund af de modtagne registrerede
oplysninger samt oplysninger i det register vedrørende ud-
dannelsesniveau, der oprettes i medfør af lovforslagets § 1,
nr. 3,, samt at der vil blive foretaget regulering af det bereg-
nede praktikpladsafhængige AUB-bidrag, såfremt evt. ukor-
rekte oplysninger rettes ved kilderegisteret.
Det bemærkes i denne henseende, at klager over uddannel-
sesindplaceringen vil kunne rejses overfor Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, der administrerer ordningen og frem-
adrettet er kilden til registret vedrørende uddannelsesniveau.
Medarbejdere, der mener, at deres uddannelsesoplysning er
forkerte, forudsættes at kunne få rettet oplysningerne. Det
vil med bemyndigelsen kunne fastsættes nærmere dokumen-
tationskrav for, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at
en medarbejder kan få ændret sine uddannelsesoplysninger.
Herunder vil det kunne beslutte, hvorvidt det skal være mu-
ligt for en virksomhed, på baggrund af en fuldmagt fra sine
medarbejdere, at kunne få ændret uddannelsesoplysningerne
for de pågældende medarbejdere.
Det vil kunne indgå i reglerne, at dokumentation for en ud-
dannelse fuldført på et højere niveau end en erhvervsuddan-
nelse vil kunne indgå som dokumentation for, at personen
har en højere fuldført uddannelse end en erhvervsuddannel-
se.
I relation til beregning af gennemsnittet efter det § 15 h, stk.
2, 2. og 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14, forventes den
foreslåede bemyndigelse udmøntet således, at der kan reg-
nes i mindre enheder end et kalenderår, dvs. at gennemsnit-
tet fx vil kunne beregnes helt ned på dagsniveau.
Det foreslås i stk. 4, at undervisningsministeren skal kunne
godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser side-
stillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan indgå i bonusordnin-
gerne efter §§ 15 g og h, i merbidragsordningen efter § 21 a
og i fritagelsesordningen efter § 21 b, i tilskudsordningen ef-
ter § 21 c, og i over-/underskudsdelingsordningerne efter §§
21 d og 21 e med de retsvirkninger, der for disse ordninger i
øvrigt følger af denne lov, fx over- og underskudsdeling, op-
krævnings- og betalingsvilkår.
66
Det bemærkes i denne henseende, at det med den foreslåede
formulering af bestemmelse er hensigten, at dersom de på-
gældende uddannelser/erhverv ønsker at indtræde, så sker
dette i alle de omfattede ordninger. Delvis indtræden i ord-
ningerne vil efter det foreslåede ikke kunne finde sted. Der
vil dog ikke være noget til hinder for, at sidestillede uddan-
nelser, som ønsker det, på samme vis som arbejdsgiverorga-
nisationer, lønmodtagerorganisationer og virksomheder ge-
nerelt vil kunne anvende konceptet om fordelsuddannelser
efter det foreslåede nye kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, til at promo-
vere og formidle disse uddannelser i forhold til praktikplads-
søgende med særlig betoning af fordelene.
De uddannelser, der for tiden er sidestillede uddannelser er
erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lo-
komotivføreruddannelsen. Det foreslås i den forbindelse, at
farmakonomuddannelsen ikke vil være omfattet af ordnin-
gen, idet uddannelsen allerede i dag har et dimensionerings-
og incitamentssystem i kraft af bruttoavanceaftalen mellem
Apotekerforeningen og Sundheds- og Ældreministeriet. Ind-
dragelse af farmakonomuddannelsen i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag ville således medføre overlappende
incitamentsstyring.
Det foreslås i stk. 4, at en eventuel beslutning træffes på an-
modning af de for uddannelserne relevante brancheorganisa-
tioner.
Det foreslås i stk. 5, at Undervisningsministeren fastsætter
regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter
stk. 4.
Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at undervis-
ningsministeren fastsætter de kriterier, der skal være gæl-
dende for de pågældende uddannelsers/erhvervs indtræden
de en omfattede ordninger.
Det er alene erhvervsfiskeruddannelsen, som har givet ud-
tryk for interesse i at indgå i ordningerne. I forhold til mu-
ligheden for, at denne uddannelse kan være fordelsuddan-
nelse og dermed potentielt få del i den bonusordning, der
foreslås etableret, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, forventes det
konkrete kriterium herfor at kunne være, at uddannelsen vil
skulle sikre praktikpladser til 90 pct. af de elever, der efter
bestået søsikkerhedskursus, ønsker optagelse på uddannel-
sen. Hermed vil der være parallelitet til de generelle krav i
fordelsuddannelses-konceptet om, at 90 pct. af eleverne skal
have en praktikplads senest tre måneder efter afsluttet
grundforløb, jf. § 15 e, stk. 4, samt det foreslåede § 15 g,
stk. 4 i lovforslagets § 1, nr. 14, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det er ikke muligt at beskrive konkrete kriterier for andre
uddannelser, som ikke har givet udtryk for interesse for at
indgå i ordningerne. Det gælder også i forhold til nye ud-
dannelsestyper, som eventuelt i fremtiden måtte blive side-
stillet med erhvervsuddannelser af bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, jf. § 4, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det kan dog siges, at der
også i sådanne (fremtidige) tilfælde vil blive tilstræbt at
etablere den størst mulige parallelitet til de generelle krav i
fordelsuddannelses-konceptet.
Det foreslås i § 21 g, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag vil skulle udarbejde en særskilt opgørelse
for ordningen for det praktikpladsafhængige bidrag som en
del af årsregnskabets noter, jf. herved § 24 i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter gældende ret indsender bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag et budget for de samlede udgifter ef-
ter loven til Undervisningsministeriet, jf. § 23 b i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Bestyrelsen udarbejder endvidere for hvert regnskabsår et
årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og no-
ter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør
en helhed. Regnskabet følger kalenderåret, jf. § 24, stk. 1.
Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6
måneder efter regnskabsårets udløb til Undervisningsmini-
steriet, jf. stk. 2. Årsregnskabet opstilles på en overskuelig
måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i
henhold til loven, jf. stk. 3.
Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal
revideres af mindst én statsautoriseret revisor, jf. § 25, stk.
1, 1. pkt. Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i
lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. § 25, stk.
3. Det følger af stk. 4, at efter revisionen af årsregnskabet er
afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet be-
kræfte, at de har revideret dette. Revisorerne har altid ret til
at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der
har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet, jf.
stk. 5, og revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot
et bestyrelsesmedlem, jf. stk. 6.
Det bemærkes endelig, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag i kraft af bestemmelsen i § 23 a, stk. 2, vil have udpant-
ningsret for tilbagesøgning af bidrag og renter under det
praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 21
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer refusions-
og tilskudsordninger i medfør af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
har pligt til løbende at sikre, at udbetalingerne sker på et
korrekt grundlag. En af måderne at understøtte dette på er
ved registersamkøring af data. Den gældende bestemmelse i
§ 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indehol-
der i dag adgang til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan samkøre og registersamkøre til brug for kontrol med op-
lysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstre-
gister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015.
67
Herudover har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i dag
mulighed for alene i enkeltsager at kontrollere, om en ar-
bejdsgiver eller en elev modtager en ydelse fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag samtidig med, at arbejdsgiveren
eller eleven modtager en ydelse fra en tredjepart, hvilket kan
indebære, at arbejdsgiveren eller eleven mister retten til
ydelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ved lov nr. 523 af 29. april 2015 om ændring af lov om Ud-
betaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af
myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse
af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage regi-
stersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)
blev § 12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark indført. Ef-
ter denne bestemmelse kan Udbetaling Danmark efter aftale
med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhente og samk-
øre oplysninger efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags administration af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Af bemærkningerne til § 12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling
Danmark, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 148 som
fremsat den 25. februar 2015, fremgår, at Udbetaling Dan-
mark efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan indhente og samkøre oplysninger som efter § 26 a i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags administration af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det fremgår videre, at det
kan aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysnin-
ger og foretage registersamkøringer efter de nævnte bestem-
melser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Afta-
len om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbe-
taling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med overladelsen af myndighedsansvaret overtager Udbeta-
ling Danmark som udgangspunkt også dataansvaret for regi-
stersamkøringerne.
Det følger også af bemærkningerne til § 12 c, at Udbetaling
Danmark alene kan indhente og samkøre oplysninger til de
lovområder, der fremgår af de nævnte særlove (her lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Der er således ikke
med § 12 c i lov om Udbetaling Danmark tilsigtet en udvi-
delse af karakteren af de oplysninger, der kan samkøres. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 26 a i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende
2005-06, Tillæg A, s. 3545ff (L 120 forslag til lov om æn-
dring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge
af lov om et indkomstregister) som fremsat den 11. januar
2006). De enkelte myndigheder og ordninger nævnt i § 12 c
i lov om Udbetaling Danmark kan alene foretage register-
samkøringer ud fra de data, der er nødvendige for at løse
den opgave, som der indgås aftale med Udbetaling Danmark
om.
§ 12 d, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark blev også ind-
ført ved lov nr. 523 af 29. april 2015. Heraf følger, at som
følge af § 12 c, stk. 5, hvorefter Udbetaling Danmark kan
foretage registersamkøringer, kan Udbetaling Danmark uden
samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren få nødvendige
oplysninger om ansøgere og modtagere af kontante ydelser
og økonomiske tilskud m.v. om hvem, der skal samkøres
oplysninger. Bestemmelsen er begrænset til, at der kun kan
stilles oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark, der
er nødvendige, for at Udbetaling Danmark kan identificere
ydelsesmodtagere og de kriterier m.v., der skal indgå i sam-
køringen.
Det følger af bemærkningerne til 12 d, jf. henvisningen oven
for, at som følge af, at Udbetaling Danmark skal kunne fore-
tage registersamkøringer efter § 12 c, vil det være nødven-
digt, at Udbetaling Danmark kan få nødvendige oplysninger
om ansøgere og modtagere af kontante ydelser og økonomi-
ske tilskud m.v. om hvem, der skal samkøres oplysninger.
Af bemærkningerne til § 12 d, stk. 1, følger, at Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, uden samtykke fra borgeren eller
arbejdsgiveren, kan stille de nødvendige oplysninger vedrø-
rende ansøgere og modtagere af ydelser efter lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag til rådighed for Udbeta-
ling Danmark. Der kan kun stilles oplysninger til rådighed,
der er nødvendige for, at Udbetaling Danmark kan identifi-
cere ydelsesmodtagere og de kriterier m.v., der skal indgå i
samkøringen. Udbetaling Danmark vil f.eks. ikke kunne ind-
hente alle sagsakterne og samkøre oplysninger herfra. Ende-
lig fremgår det af bemærkningerne, at bestemmelsen udgør
en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.
Det foreslås, at der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag indsættes et nyt § 26 a, stk. 1, hvorefter Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til brug for administration af re-
fusion- og tilskudsordninger kan forlange at få nødvendige
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannel-
sesinstitutioner i elektronisk form med henblik på register-
samkøring i kontroløjemed.
Det foreslås endvidere, at der i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag indsættes et nyt § 26 a, stk. 2, hvorefter Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage registersam-
køring af data fra egne registre til brug for kontrol af, om re-
fusions- og tilskudsordningerne udbetales på et korrekt
grundlag, herunder af de data, der er indhentet i medfør af
det foreslåede nye § 26 a, stk. 1.
Kompetencen til at foretage den egentlige registersamkøring
er i medfør af § 12 c, stk. 5, og § 12 d i lov om Udbetaling
Danmark overladt til Udbetaling Danmark, der efterfølgen-
de er forpligtet til at udstille datalisterne for Arbejdsgivere-
nes Uddannelsesbidrag.
En oplysning om at en person eller en arbejdsgiver fremgår
på en liste, som kan give Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag anledning til at undersøge nærmere, om personen eller
arbejdsgiveren modtager refusion eller tilskud i medfør af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på et uberettiget
grundlag, er en oplysning, der er omfattet af persondatalo-
vens § 6 og derfor kan videregives.
68
En oplysning om, hvilke økonomiske ydelser en borger
modtager, vil som udgangspunkt i sig selv være en fortrolig
oplysning om økonomiske forhold, som er omfattet af per-
sondatalovens § 6. En sådan oplysning kan dog i visse til-
fælde være en oplysning om væsentlige sociale problemer,
f.eks. oplysninger om langvarig arbejdsløshed, der er omfat-
tet af persondatalovens § 8.
Der gælder i almindelighed en oplysningspligt efter person-
datalovens § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik, når der
indsamles oplysninger fra andre end den registrerede med
henblik på den foreslåede kontrolordning. Dette vil også væ-
re tilfældet, når Udbetaling Danmark samkører registre efter
de foreslåede § 26 a, stk. 1 og 2.
Efter persondatalovens § 29, stk. 1, påhviler det, hvor oplys-
ninger ikke er indsamlet hos den registrerede, den dataan-
svarlige eller dennes repræsentant ved registreringen, eller
hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse
til tredjemand, senest når videregivelsen af oplysningerne
finder sted, at give den registrerede meddelelse om bl.a. for-
målene med den behandling, hvortil oplysningerne er be-
stemt, og alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de
særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er ind-
samlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage
sine interesser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil der-
for skulle informere de personer, der er nævnt i de foreslåe-
de bestemmelser, og som bliver berørt af en eventuel data-
behandling efter forslaget, i overensstemmelse med person-
datalovens § 29, stk. 1.
Underretningen efter persondatalovens § 29, stk. 1, kan efter
en konkret vurdering undlades, jf. persondatalovens § 29,
stk. 2, idet den nævnte behandling er udtrykkelig hjemlet i
den foreslåede lovtekst, dvs. ved lov.
I det omfang, der videregives oplysninger til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag til brug for en sag om tilbagesøgning
af udbetalt refusion eller tilskud i medfør af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, vil de personer, der berøres af
sagerne skulle underrettes af Udbetaling Danmark om en
eventuel registersamkøring og videregivelse af oplysninger,
jf. persondatalovens § 29.
Det er endvidere en forudsætning, at Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kun lader kontrolordningen finde sted på
fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gæl-
dende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger ve-
drørende borgere og arbejdsgivere, der modtager refusion
eller tilskud i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, efter denne lovs ikrafttrædelse.
Behandlingen af oplysninger efter forslaget skal i øvrigt ske
under iagttagelse af persondatalovens regler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4. i de almindelige be-
mærkninger
Til nr. 22
§ 26 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastslår, at bestemmelsens
stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for
beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og ud-
betaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og skoler.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 1 til stk. 3. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
1, nr. 21, hvorved bestemmelsens stk. 1 bliver stk. 3.
Til nr. 23
Det følger af § 1 i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000 med senere ændringer,
at Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør
statistiske oplysninger vedrørende samfundsforhold, eventu-
elt i samarbejde med kommunale og andre statistiske orga-
ner, og at Danmarks Statistik kan påtage sig indsamling, be-
arbejdelse og offentliggørelse af statistiske oplysninger for
kommuner, organisationer og private virksomheder mv.
Danmarks Statistik forestår eller medvirker endvidere ved
indretning og udnyttelse af offentlige myndigheders centrale
registre, der tjener til varetagelse af administrative opgaver
for det offentlige og erhvervslivet, og som kan anvendes til
statistiske formål. Danmarks Statistik kan ligeledes bistå ud-
valg og kommissioner i statistiske spørgsmål og kan udar-
bejde statistiske analyser og prognoser. Endelig varetager
Danmarks Statistik opgaver vedrørende internationalt stati-
stisk samarbejde.
Danmarks Statistik er en selvstændig institution og ledes af
en styrelse, jf. § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Statistik. Of-
fentlige myndigheder og institutioner skal inden for ramme-
rne af den af styrelsen fastlagte arbejdsplan efter anmodning
fra Danmarks Statistik meddele de oplysninger, de er i be-
siddelse af, jf. lovens § 6, stk. 1.
Efter § 8, stk. 1, i lov om Danmarks Statistik skal alle er-
hvervsdrivende efter anmodning fra Danmarks Statistik af-
give oplysninger om bl.a. virksomhedens art, beliggenhed
og ejerforhold, personel, arbejds- og lønforhold, produktion
og lønudgift. Efter § 8, stk. 2, skal selskaber, foreninger, in-
stitutioner og lignende, der ikke driver erhvervsvirksomhed,
efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger
om bl.a. virksomhedens art, beliggenhed og ejerforhold, per-
sonel, arbejds- og lønforhold og lønudgift. Ud over de op-
lysninger, der skal afgives i henhold til § 8, stk. 1 eller 2,
skal der for skoler og andre undervisningsinstitutioner efter
anmodning fra Danmarks Statistik afgives oplysninger om
de enkelte elevers uddannelsesforløb, uddannelsesretning,
klassetrin og aflagte eksaminer, jf. § 8, stk. 3.
Endelig følger det af § 13 i lov om Danmarks Statistik, at
den, der undlader rettidigt at meddele de oplysninger, der
kræves efter regler fastsat i medfør af bl.a. § 8, eller som
forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplys-
ninger, straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
69
Det følger af § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om behandling af per-
sonoplysninger (Persondataloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
429 af 31. maj 2000 med senere ændringer, at indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige for-
mål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med
disse formål (finalité-princippet).
Efter persondatalovens § 10, stk. 1, må oplysninger som
nævnt i lovens § 7, stk. 1, (dvs. oplysninger om racemæssig
eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk over-
bevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysnin-
ger om helbredsmæssige og seksuelle forhold) eller § 8 (dvs.
oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale proble-
mer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævn-
te) behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre
statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig
samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nød-
vendig for udførelsen af undersøgelserne. Efter persondata-
lovens § 10, stk. 2, må de af stk. 1 omfattede oplysninger ik-
ke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabe-
ligt øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplys-
ninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt
øjemed, jf. persondatalovens § 6 (dvs. oplysninger, der ikke
er omfattet af §§ 7 og 8).
Tilsvarende følger af § 30 i forvaltningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, at fortrolige oplysnin-
ger, der udelukkende er indhentet med henblik på statistiske
uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, ikke
må videregives til en forvaltningsmyndighed til anden an-
vendelse.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgive-
re, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen
samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for af-
gørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag
efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Efter § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan der til brug for beregning, opkrævning og behand-
ling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. lovens §
18, stk. 4, i nødvendigt omfang videregives oplysninger om
arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles
opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne
videregivelse kan ske i elektronisk form.
Det følger af § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for
administrationen af loven kan få terminaladgang til oplys-
ninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregi-
ster, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015. Den
nævnte terminaladgang omfatter de oplysninger, der er nød-
vendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos
arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, ele-
ver og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammen-
stilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-,
indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.
Af § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger,
at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-
givning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme
en anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller
skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger, jf. lovens § 26. Der kan pålægges selska-
ber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der ikke
hjemmel for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at ind-
samle data på individniveau om uddannelsesniveau fra Dan-
marks Statistik til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede
årsværk, jf. det foreslåede § 15 h, stk. 4, i lovforslagets § 1,
nr. 14.
Det foreslås, at der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag indsættes en ny § 26 b, hvorefter Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indsamler data på individniveau om ud-
dannelsesniveau fra Danmarks Statistik til brug for opgørel-
sen af erhvervsuddannede årsværk, jf. det foreslåede § 15 h,
stk. 4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e (de foreslåede be-
stemmelser om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag).
Det følger af forslaget, at Danmarks Statistiks register over
befolkningens højst fuldførte uddannelse (det såkaldte
HFUDD) kan anvendes som datagrundlag i forbindelse med
administration af såkaldt praktikpladsafhængigt AUB-bi-
drag.
HFUDD består af to typer datakilder. Den første type består
i oplysninger, som oprindeligt er indsamlet med administra-
tive formål. Disse datakilder udgøres af oplysninger indsam-
let fra uddannelsesinstitutioner, Sundhedsstyrelsens autori-
sationsregister, Uddannelsesstyrelsens anerkendelseskontor,
Søfartsstyrelsen og IDA’s medlemsregister. Til denne kate-
gori hører også oplysninger, som Danmarks Statistik har
indsamlet fra Grønlands Statistik, som oprindeligt er ind-
samlet til brug for administration af udbetaling af uddannel-
sesstøtte, og oplysninger indsamlet til både administrative
og statistiske formål i forbindelse med folke- og boligtællin-
gen i 1970. Til denne kategori hører endelig oplysninger,
som Danmarks Statistik har dannet (”imputeret”) ud fra op-
lysninger, som oprindeligt er indsamlet til brug for admini-
strative formål.
Den anden type består i oplysninger, som udelukkende er
indsamlet i statistisk øjemed fra de registrerede personer via
spørgeskemaer.
Formålet med behandlingen af oplysninger om enkeltperso-
ners uddannelsesniveau i forbindelse med administration af
det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at sikre tilstræk-
kelig faglært arbejdskraft i fremtiden. Der er således tale om
varetagelse af en væsentlig samfundsmæssig interesse, som
der mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er bred
enighed om at varetage. Det følger således af trepartsaftalen
fra august 2016, at adgangen til tilstrækkelig og kvalificeret
arbejdskraft er en forudsætning for vækst og velstand i
70
fremtiden. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et
centralt nyt redskab til at sikre tilstrækkelig faglært arbejds-
kraft i den private og offentlige sektor inden for de fag, som
efterspørges af arbejdsgiverne.
Oplysningerne fra HFUDD vil alene blive brugt til admini-
stration af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Oplys-
ningerne vil ikke blive brugt til at træffe foranstaltninger i
forhold til de registrerede personer, dvs. de personer, som er
ansat i virksomheder omfattet af AUB-loven.
Henset til oplysningernes karakter – oplysninger om enkelt-
personers højst fuldførte uddannelse – og til, at den påtænk-
te videreanvendelse sker til varetagelse af en væsentlig sam-
fundsmæssig interesse, vurderes den videre anvendelse af de
datakilder, som består i oplysninger, der oprindeligt er ind-
samlet med administrative formål, ikke at være uforenelig
med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt er indsam-
let. Videreanvendelse af disse oplysninger til brug for admi-
nistration af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag vil derfor
være i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2.
For så vidt angår de oplysninger, som er indsamlet udeluk-
kende i statistisk øjemed, vil udgangspunktet være, at disse
ikke kan videreanvendes til andre formål end statistik. Det
vil dog i enkelte tilfælde være muligt at fravige dette ud-
gangspunkt, hvis der er tale om væsentlige samfundsmæssi-
ge interesser, og hensynet til den registrerede ikke taler af-
gørende imod.
Henset til oplysningernes karakter – oplysninger om enkelt-
personers højst fuldførte uddannelse – og til, at den påtænk-
te videreanvendelse sker til varetagelse af en væsentlig sam-
fundsmæssig interesse, og at der ikke træffes foranstaltnin-
ger i forhold til de registrerede personer, vurderes den videre
anvendelse af de datakilder, som består i oplysninger, der
udelukkende er indsamlet i statistisk øjemed, ikke at være
uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt
er indsamlet.
Det bemærkes, at Danmarks Statistik alene behandler oplys-
ningerne i HFUDD i statisk øjemed. Persondatalovens § 10,
stk. 2, indeholder et forbud mod videreanvendelse af oplys-
ninger, der alene behandles i statistisk eller videnskabeligt
øjemed, til brug for behandling i andet end statisk eller vi-
denskabeligt øjemed. Det er derfor nødvendigt at fravige
persondatalovens § 10, stk. 2, i forbindelse med den påtænk-
te videreanvendelse til brug for administration af praktisk-
pladsafhængigt AUB-bidrag.
Det er i forarbejderne til persondataloven forudsat, at der
kan fastsættes regler om behandling af personoplysninger,
som giver den registrerede en dårligere retsstilling end efter
persondataloven, hvis den dårligere retsstilling har været til-
sigtet og i øvrigt ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet
(95/46/EF).
Persondatalovens § 10, stk. 2, 1. led (om forbud mod videre-
anvendelse af følsomme oplysninger), har sin baggrund i da-
tabeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 4, hvorefter med-
lemsstaterne, med forbehold for, at der fastsættes tilstrække-
lige garantier, af grunde, der vedrører hensynet til væsentli-
ge samfundsmæssige interesser, kan fastsætte undtagelser
fra behandlingsforbuddet i artikel 8, stk. 1 (om forbud mod
behandling af bl.a. oplysninger om fagforeningsmæssigt til-
hørsforhold).
Udmøntningen af trepartsaftalen om praktikpladsafhængigt
AUB-bidrag til sikring af tilstrækkelig faglært arbejdskraft
fremover vurderes at udgøre en sådan væsentlig samfunds-
mæssig interesse, som omhandlet i databeskyttelsesdirekti-
vets artikel 8, stk. 4. Det bemærkes i den forbindelse, at det
er en forudsætning, at oplysningerne ikke anvendes til at
træffe foranstaltninger over for de registrerede personer.
Persondatalovens § 10, stk. 2, 2. led (om forbud mod videre-
anvendelse af almindelige, ikke-følsomme oplysninger), er
en dansk særregel, og denne bestemmelse kan – inden for
rammerne af databeskyttelsesdirektivet - fraviges. Det vur-
deres, at den påtænkte behandling kan ske med hjemmel i
databeskyttelsesdirektivets artikel 7, litra e, om behandling,
som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse.
Det følger af forslaget, at Danmarks Statistiks oplysninger
om lønmodtageres fagklassifikationer, såkaldte DISCO-ko-
der, kan anvendes som datagrundlag i forbindelse med ad-
ministration af såkaldt praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
DISCO-koderne er indberettet til Danmarks Statistik fra
virksomheder og offentlige myndigheder med henblik på
udarbejdelse af statistik. DISCO-koderne for den enkelte
lønmodtager anvendes i en række sammenhænge af den of-
fentlige sektor og private virksomheder til aktiviteter, som
ikke udelukkende har statistiske formål. F.eks. er de blevet
anvendt i forbindelse med udstedelse af Greencard. Desuden
anvendes DISCO-koder i forbindelse med administrationen
af lov om ligeløn, hvorefter en lønmodtager, der af sin ar-
bejdsgiver er registreret under en DISCO-kode i forbindelse
med indberetning af lønoplysninger, har ret til at få oplyst
denne kode af arbejdsgiveren. Formålet hermed er bl.a., at
den enkelte medarbejder skal kunne anvende oplysningen i
forbindelse med lønindplacering.
Idet oplysningerne oprindeligt er indsamlet af virksomheder
og myndigheder i forbindelse med kategorisering af de på-
gældende ansatte lønmodtagere, er det vurderingen, at vide-
reanvendelse af oplysningerne til brug for administration af
praktikpladsafhængigt AUB-bidrag kan ske inden for ram-
merne af persondatalovens § 5, stk. 2.
Da oplysningerne ikke behandles alene i statistisk øjemed,
er videregivelsen ikke omfattet af persondatalovens § 10,
stk. 2, om forbud mod videreanvendelse af oplysninger, der
alene behandles i statistisk øjemed.
Videregivelsen af oplysninger om DISCO-koder fra Dan-
marks Statistik til brug for administration af praktikpladsaf-
hængigt AUB-bidrag vil derfor kunne ske med hjemmel i de
almindelige behandlingsregler i persondatalovens § 6, f.eks.
71
§ 6, stk. 1, nr. 5, om behandling, som er nødvendig af hen-
syn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse.
Videre anvendelse af oplysninger om enkeltpersoners ud-
dannelsesniveau til administrativt brug i forbindelse med
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags beregning af praktik-
pladsafhængigt AUB-bidrag har ikke konsekvenser for dem,
som oplysningerne vedrører. Det bemærkes dog, at det af al-
mindelige forvaltningsretlige regler følger, at afgørelse truf-
fet af en forvaltningsmyndighed i almindelighed skal be-
grundes, herunder bl.a. om fornødent indeholde en kort re-
degørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for af-
gørelsen. I henseende til afgørelser/beregning af det foreslå-
ede praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil dette således ef-
ter omstændigheder kunne indebære, at arbejdsgivere får
indsigt i oplysninger om medarbejdernes konkrete uddannel-
sesniveau, sådan som de er videregivet fra Danmarks Stati-
stik.
Det bemærkes afslutningsvis, at der med det foreslåede læg-
ges op til at etablere et dataregister vedrørende uddannelses-
oplysninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede vil således indebære, at det alene vil være
dette registers grunddata vedrørende uddannelsesoplysnin-
ger, som vil skulle leveres fra Danmarks Statistik.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 24
Det foreslås at indsætte bilag 1 og 2 i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag.
Forslaget har sammenhæng med det foreslåede praktikplads-
afhængige merbidrag for arbejdsgivere, jf. den nye § 21 a i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås
indsat med forslagets § 1, nr. 20.
I opgørelsen af det praktikpladsafhængige merbidrag forslås
dels at indgå modelparametre for de eksisterende erhvervs-
uddannelser samt de i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 4,
sidestillede uddannelser, dels en indplacering i fire sektorer.
Der foreslås på denne baggrund indsat et bilag 1 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (bilag 1 til denne lov),
som fastlægger modelparameteren for det pågældende år.
Modelparameteren for de enkelte uddannelser vil skulle be-
regnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO) og oversendes til undervisningsmini-
steren. Undervisningsministeren vil herefter sende modelpa-
rametrene i høring i Rådet for grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser (REU). Modelparametrene i det foreslåede
bilag 1 er midlertidige og vil blive genberegnet og fastsat
endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i Fol-
ketingssamlingen 2017/18. Modelparametrene foreslås her-
efter genberegnet årligt, og der forventes således fremsat
lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1
hvert år.
Der foreslås endvidere indsat et bilag 2 i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag med sigte på at placere alle ar-
bejdsgivere som tilhørende en af de fire sektorer privat sek-
tor, kommunal sektor, regional sektor eller statslig sektor, jf.
det nye § 21 a, stk. 10, som foreslås indsat med forslagets §
1, nr. 20. Det foreslås, at indplaceringen i de nævnte fire
sektorer sker på baggrund af Danmarks Statistiks sektor-
gruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR), der er
opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European Sy-
stem of Accounts).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20, og be-
mærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 5 c, stk. 3, og i lov om erhvervsuddannelser kan un-
dervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte reg-
ler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb er betinget
af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennem-
ført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Efter § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan under-
visningsministeren i særlige tilfælde pålægge en institution
at udbyde grund- eller hovedforløb og uddannelser med for-
løb gennemført i henhold til lov om studiekompetencegiven-
de eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
m.v.
I § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser
henvises således til lov om studiekompetencegivende eksa-
men i forbindelse med en erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Det foreslås i § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om erhvervs-
uddannelser at ændre terminologien ”studiekompetencegi-
vende eksamen” til ”erhvervsfaglig studentereksamen”.
Ved § 8 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse
af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervs-
uddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de
gymnasiale uddannelsers indhold m.v.), ændrede lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v. navn til lov om erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
(eux) m.v..
Det foreslåede indebærer, at de ændrede § 5 c, stk. 3, og §
18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser afspejler denne lov-
og navneændring.
Til nr. 2
72
Efter den gældende § 9 i lov om erhvervsuddannelser kan
undervisningsministeren under hensyn til beskæftigelsesmu-
lighederne fastsætte regler om adgangsbegrænsning (dimen-
sionering) inden for de enkelte uddannelser for elever, der
ikke har en uddannelsesaftale.
Som omtalt i afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger
blev det i trepartsaftalens pkt. 38 aftalt, at Undervisningsmi-
nisteriet skulle nedsætte en teknisk arbejdsgruppe med sigte
på at fremlægge et forslag til grundlaget for den fremtidige
model for blandt andet dimensionering. Den tekniske ar-
bejdsgruppe færdiggjorde sit arbejde ultimo november 2016
og har i overensstemmelse med trepartsaftalen fremlagt et
forslag til den fremtidige model for dimensionering af er-
hvervsuddannelser.
Det foreslås, at § 9 i lov om erhvervsuddannelser gives en
ny affattelse med sigte på at sikre grundlaget for at imple-
mentere den tekniske arbejdsgruppes forslag til den fremti-
dige model for dimensionering af erhvervsuddannelser.
Baseret på arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det således
med bestemmelsens stk. 1, at undervisningsministeren efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser træffer beslutning om begrænsning af adgan-
gen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de en-
kelte uddannelser. Det foreslås endvidere med bestemmel-
sen, at beslutning om dimensionering af en uddannelse sker
under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for
forskellige fagområder baseret på en række objektive para-
metre:
Det foreslås således, at beslutning om dimensionering af en
uddannelse foretages under hensyn til de forventede fremti-
dige behov inden for de forskellige fagområder. Det foreslås
i denne henseende konkret, at muligheden for at få en prak-
tikplads målt ved overgangen fra 2. del af grundforløbet til
hovedforløbet inden for tre måneder efter afsluttet grundfor-
løb for elever på uddannelsen, ledighed for færdiguddanne-
de i perioden fra 4. til 7. kvartal (omfattende begge de
nævnte kvartaler) efter fuldførelse af uddannelsen samt en
beregnet parameter baseret på forholdet mellem efterspørgs-
len og udbuddet efter faglært arbejdskraft bliver udgangs-
punktet for beslutning om, hvorvidt uddannelser skal dimen-
sioneres.
Det lægges på denne baggrund op til i det foreslåede stk. 1,
at følgende overordnede kriterier vil skulle udgøre udgangs-
punktet for beslutning om, hvorvidt uddannelser skal dimen-
sioneres eller ej:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en
uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder
efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.
3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter fag-
lært arbejdskraft.
Med hensyn til begrebet uddannelsesaktive elever skal dette
forstås på samme måde, som det er tilfældet i forhold til det
ved dette lovforslag foreslåede nye § 15 g, stk. 4, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr.
14. Det fremgår således af bemærkninger hertil, at der ved
uddannelsesaktive elever forstås elever, som tre måneder ef-
ter færdiggørelsen af grundforløbets anden del enten er i ud-
dannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssø-
gende. Elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af
grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale,
skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår såle-
des ikke i opgørelsen.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at dimensionering som
efter gældende ret fastsættes for ét år ad gangen.
Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 2, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne
for dimensionering, om fremgangsmåden i forbindelse med
forberedelse af og beslutning om dimensionering samt om
fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutioner-
ne. Der lægges samtidig, som det er tilfældet efter den gæl-
dende § 9 i lov om erhvervsuddannelser, op til, at Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil skulle
afgive indstilling til undervisningsministeren i relation til
beslutning samt regler om fremtidig dimensionering af er-
hvervsuddannelser, jf. herved § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Om de foreslåede tre grundlæggende kriterier for den frem-
tidige dimensionering af erhvervsuddannelser kan supple-
rende oplyses følgende:
Udgangspunktet for beslutning om, at uddannelser skal di-
mensioneres, er i trepartsaftalen direkte aftalt til at være be-
grundet i ledigheden på det pågældende uddannelsesområde
(kriterium 1) kombineret med overgangen fra 2. del af
grundforløbet til hovedforløbet (kriterium 2). Ledighedsgra-
den for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne vil
skulle opgøres på samme vis som gælder for ledigheden for
dimittender fra de videregående uddannelser. Opgørelserne
vil skulle opdeles pr. fuldførelsesår og uddannelse og vise
dimittendernes gennemsnitlige bruttoledighedsgrad i 4.-7.
kvartal efter fuldførelsesdatoen. Opgørelsen vil skulle bygge
på oplysninger fra Danmarks Statistik.
Den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgs-
len og udbuddet efter faglært arbejdskraft (kriterium 3) er
styrende i relation til det forventede fremtidige behov for
uddannet arbejdskraft inden for forskellige fagområder. Det
foreslås på baggrund af arbejdsgruppens anbefaling, at den
beregnede parameter kommer til at indeholde en udbuds-
samt en efterspørgselskomponent.
Matematisk kan den beregnede parameter for forholdet mel-
lem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft
udtrykkes på følgende måde:
73
ΔP angiver den procentvise ændring i arbejdsstyrken for en
given uddannelse fra den detaljerede udbudsfremskrivning
10 år frem i forhold til det tidspunkt, hvor beregningen fore-
tages. Y angiver beskæftigelsesfrekvensen på det aktuelle
tidspunkt, hvor beregningen foretages. ΔY angiver ændrin-
gen i beskæftigelsesfrekvensen i de forudgående 10 år., og
angiver gennemsnittet for de enkelte faktorer blandt alle fag-
lærte.
Det første led (den første parentes) efter lighedstegnet udgør
udbudskomponenten og beskriver udviklingen i forholdet
mellem arbejdsstyrken for en given uddannelse og arbejds-
styrken på tværs af faglærte. Konkret indgår den procentvise
ændring i arbejdsstyrken for henholdsvis en given uddannel-
se og på tværs af alle faglærte.
Det andet led (den anden parentes) efter lighedstegnet udgør
efterspørgselskomponenten og angiver udviklingen i forhol-
det mellem beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis en gi-
ven uddannelse og beskæftigelsesfrekvensen på tværs af alle
faglærte. Konkret indgår niveauet for beskæftigelsesfre-
kvensen på det aktuelle tidspunkt, hvor beregningen foreta-
ges, som justeres i henhold til trenden i beskæftigelsesfre-
kvensen i de forudgående 10 år.
Den foreslåede beregningsmodel vil sikre, at forholdet mel-
lem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft
normeres omkring tallet 1. Værdier over tallet 1 indikerer et
øget relativt fremtidigt behov, mens værdier under tallet 1
indikerer et mindre relativt fremtidigt behov for uddannel-
sen fremover. Modellen kan således betragtes som en indi-
kation af det fremtidige mismatch mellem udbud og efter-
spørgsel for hver af de faglærte uddannelser.
Der lægges op til, at der i beskæftigelsesfrekvenserne ikke
vil skulle medregnes personer, der er i gang med en uddan-
nelse i den undersøgte periode. Ligeledes lægges der op til,
at heller ikke antallet af personer i skolepraktik vil skulle
indgå i beregningsmodellen. Modellen vil desuden korrigere
for videreuddannelse inden for hvert enkelt fagområde, hvil-
ket dog ikke vil påvirke resultaterne af modellen mærkbart.
Der lægges i relation til udbudsfremskrivningen op til at
tage udgangspunkt i forventede ændringer i demografiske
forhold for etårige aldersgrupper inden for hver enkelt ud-
dannelse. Herved vil selv mindre udsving inden for specifik-
ke aldersgrupper indgå i beregningsmodellen. I fremskriv-
ningen af arbejdsstyrken foreslås det herudover at benytte en
række korrektioner med sigte på at opfange forhold omkring
tilbagetrækning, dødelighed eller til- og afgang, som er sær-
lige for de enkelte uddannelsesgrupper. Betydningen af dis-
se korrektioner reduceres hvert år i beregningsmodellen, så-
ledes at en given uddannelsesspecifik tendens vil få mindre
vægt længere ude i tiden. Grundet den detaljerede uddannel-
sesgruppering som beregningsmodellen indebærer, lægges
der op til at reducere korrektionerne i fremskrivningen med
50 pct. hvert år.
Der lægges i relation til efterspørgselskomponenten op til at
definere beskæftigelsesfrekvensen som de beskæftigedes an-
del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Beskæftigel-
sesfrekvensen vil blive baseret på beskæftigelsen fra den re-
gistrerede arbejdsstyrke. Beskæftigelsesfrekvensen har den
fordel, at den medregner tilgange og afgange fra beskæfti-
gelse for personer, der ikke er i arbejdsstyrken.
Efter det foreslåede er det hensigten, at den beregnede para-
meter skal opgøres og genberegnes årligt. Det vurderes som
udgangspunkt, at dette vil kunne ske i sommeren det forud-
gående år.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i bestemmel-
sens stk. 2 vil som hidtil kunne ske i bekendtgørelse nr. 367
af 19. april 2016 om erhvervsuddannelser. Der forventes i
reglerne fastsat supplerende bestemmelser om de tre grund-
læggende kriterier, som efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1 vil skulle udgøre udgangspunktet for beslutning om,
hvorvidt uddannelser skal dimensioneres eller ej.
På denne baggrund og baseret på arbejdsgruppens anbefa-
ling lægges der op til i bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelser at fastsætte, at beslutning om dimensionering, således
at kun elever med en indgået uddannelsesaftale kan optages
på uddannelsen (uddannelser med praktikpladskrav), træffes
for uddannelser, hvor 1) mindre end 50 pct. af de uddannel-
sesaktive elever har indgået en uddannelsesaftale med en
virksomhed inden for tre måneder efter gennemført grund-
forløb, og 2) ledighedsgraden for færdiguddannede i perio-
den fra 4. til 7. kvartal efter fuldførelse af uddannelsen er
over gennemsnittet af den samlede ledighedsgrad for uddan-
nelsen, og hvor 3) forholdet mellem efterspørgslen og ud-
buddet efter faglært arbejdskraft er under 1,0.
Der lægges endvidere op til i bekendtgørelse om erhvervs-
uddannelser at fastsætte, at beslutning om dimensionering
med en positiv kvote for, hvor mange elever der kan optages
ud over dem, der allerede har en uddannelsesaftale, træffes
for uddannelser, hvor 1) mere end 50 pct. men mindre end
80 pct. af de uddannelsesaktive elever har indgået en uddan-
nelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder efter
gennemført grundforløb, og 2) ledighedsgraden for færdig-
uddannede i perioden fra 4. til 7. kvartal efter fuldførelse af
uddannelsen er over gennemsnittet af den samlede ledig-
hedsgrad for uddannelsen, og hvor 3) forholdet mellem ef-
terspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft er under
1,0.
Der forventes således ikke fastsat regler om dimensionering
af erhvervsuddannelser, hvor mere end 80 pct. eleverne har
indgået en uddannelsesaftale inden for tre måneder efter
gennemført grundforløb, eller hvor ledighedsgraden er un-
74
der det samlede gennemsnit, eller hvor den beregnede para-
meter er over 1,0 og dermed indikerer et øget relativt fremti-
digt behov efter faglært arbejdskraft på den pågældende ud-
dannelse.
Det er som nævnt hensigten, at Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser årligt skal afgive indstilling til
undervisningsministeren om dimensionering. Det svarer til
gældende ret, jf. § 9 i lov om erhvervsuddannelser.
Der vil således i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
endvidere kunne fastsættes regler om høringsproceduren i
relation til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser indstillinger, herunder regler om, hvorvidt der
evt. er uddannelser, som ikke bør dimensioneres på trods af,
at de opfylder ovenstående kriterier herfor, eller omvendt
regler om, hvorvidt der evt. er uddannelser, der bør dimensi-
oneres, på trods af, at de ikke opfylder ovenstående kriterier
herfor.
Der er dog i denne henseende Undervisningsministeriets op-
fattelse, at der vil skulle være vægtige argumenter for, at di-
mensionering baseret på de objektive kriterier oven for ikke
gennemføres. Der forventes således under inddragelse af
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastlagt nærmere retningslinjer for, hvad der kan begrunde
en fravigelse fra de objektive kriterier. Det kan fx være be-
grundet i hensyn til helt små uddannelser eller nyoprettede
uddannelser på beskæftigelsesområder, der ikke tidligere har
været uddannelsesdækket, eller hvis det vurderes, at kon-
junkturudsving vil kunne få en uhensigtsmæssig effekt.
En særlig situation vil fx også kunne opstå, hvis den foreslå-
ede model for beregning af grundlaget for det praktikplads-
afhængige AUB-bidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, viser en
forventning om fremtidig mangel på arbejdskraft, mens den
oven for foreslåede beregnede parameter for forholdet mel-
lem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft
omvendt indikerer et behov for, at en uddannelse dimensi-
oneres. Det forventes, at det i de påtænkte retningslinjer vil
indgå som et hensyn i forhold til muligheden for at fravige
de objektive dimensioneringskriterier, hvis en sådan situati-
on skulle opstå.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
vil endvidere kunne afgive indstilling om, hvorvidt en ud-
dannelse fortsat skal udbydes med skolepraktik henholdsvis
om en uddannelse – som noget nyt – skal udbydes med sko-
lepraktik. Såfremt der træffes beslutning om dimensione-
ring, således at kun elever med en indgået uddannelsesaftale
kan optages på uddannelsen (uddannelser med praktikplads-
krav), er det hensigten, at mulighed for skolepraktik på ud-
dannelsen vil skulle udfases således, at der på sådanne ud-
dannelser kun bliver adgang til skolepraktik for elever, som
uforskyldt mister deres praktikplads, jf. § 66 a, stk. 2, i lov
om erhvervsuddannelser, eller som har afsluttet en uddan-
nelsesaftale for en kortere del af uddannelsen end et kompe-
tencegivende trin, jf. § 66 a, stk. 2, og § 48, stk. 1, 3. pkt., i
lov om erhvervsuddannelser, eller som har gennemført et
kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelses-
aftale eller med skolepraktik, jf. § 66 a, stk. 1, henholdsvis
stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.
Effekten af dimensionering af en uddannelse kan være, at
den efter en årrække ikke længere opfylder de objektive kri-
terier for at være dimensioneret. Ligeledes er et antal uddan-
nelser allerede i dag dimensioneret. Efter det foreslåede er
det hensigten, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser en gang om året skal afgive indstilling til
undervisningsministeren om den fortsatte dimensionering af
disse uddannelser. Der forventes i bekendtgørelsen fastsat
regler om, at indstilling samt beslutning om en sådan fortsat
dimensionering skal ske under hensyn til, hvorvidt den eller
de pågældende uddannelser har risiko for igen at komme ud
af balance, såfremt dimensioneringen ophæves.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriet stiller oplys-
ninger til rådighed for Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser om bl.a. ledighed, skoleprakti-
kandel, overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb
samt opgørelse af den beregnede parameter vedrørende for-
holdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært ar-
bejdskraft fordelt på erhvervsuddannelser.
Der forventes endvidere i bekendtgørelse om erhvervsud-
dannelser fastsat nærmere regler om beslutning vedrørende
kvotestørrelse og -fordeling på de enkelte institutioner. Det
er hensigten, at udgangspunktet vil være antallet af uddan-
nelsesaktive elever på en given uddannelse, som efter tre
måneder har indgået en uddannelsesaftale under hensynta-
gen til de senest kendte frafaldstal, overgangsfrekvenser mv.
Der vil med denne metode være en direkte sammenhæng
mellem antallet af elever, som har fået en aftale det forudgå-
ende år, og kvotens størrelse.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
vil, som tilfældet er efter gældende ret, skulle inddrages i
fastsættelsen af de omtalte regler og retningslinjer i bekendt-
gørelse om erhvervsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Den gældende § 19 b i lov om erhvervsuddannelser indehol-
der regler om tilskud til skolepraktik. Det fremgår af be-
stemmelsen, at tilskuddet fastlægges på grundlag af det antal
årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen, og
at der i antallet af årselever indgår elever, der modtager
praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale
(virksomhedsforlagt praktikuddannelse, tidligere virksom-
hedsforlagt undervisning). For sådanne elever følger det, at
tilskud højst ydes med tre måneder for den enkelte elev ved
praktikuddannelse i samme virksomhed.
Det foreslås at ændre § 19 b, 2. pkt., således, at det fastsæt-
tes, at der i antallet af årselever indgår elever, der modtager
praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale,
75
jf. § 66 f, stk. 1 og stk. 3, dog højst med tre uger for den en-
kelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed og
med højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse.
Den foreslåede ændring af § 19, b, 2. pkt., i lov om er-
hvervsuddannelser har sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 13, hvori der gennem indsættelse af et nyt stk. 3 i lovens
§ 66 f foreslås indført nye krav og begrænsninger i forhold
til aftaler om praktikuddannelse i en virksomhed for elever
uden en uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt praktikud-
dannelse, tidligere virksomhedsforlagt undervisning), herun-
der en begrænsning af sådanne aftalers varighed til højst tre
uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst seks
uger af elevens samlede praktikuddannelse under skoleprak-
tik.
På denne baggrund foreslås taxametertilskudsbestemmelsen
i § 19 b, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser ændret såle-
des, at den kommer til at afspejle de foreslåede begrænsnin-
ger i § 66 f, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
Forslaget indebærer, at tilskud til skolepraktik for elever, der
modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannel-
sesaftale, jf. den eksisterende bestemmelse i § 66 f, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser og den foreslåede nye bestem-
melse i lovens § 66 f, stk. 3, højst vil kunne ydes med tre
uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme
virksomhed og med højst seks uger af elevens samlede prak-
tikuddannelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 13, og be-
mærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Den gældende § 19 b i lov om erhvervsuddannelser om til-
skud til skolepraktik indeholder i sit 3. pkt. en henvisning til
§ 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås, at præcisere § 19 b, 3. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser således, at der til henvisningen til § 66 f, stk. 1,
i lovens føjes en henvisning til § 66 f, stk. 1 og 3.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lov-
forslagets § 2, nr. 13, hvori der gennem indsættelse af et nyt
stk. 3 i lovens § 66 f foreslås indført nye krav og begræns-
ninger i forhold til praktikuddannelse i en virksomhed for
elever uden en uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt prak-
tikuddannelse).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 13, og be-
mærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Efter § 35, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser mulig-
hed for at afgive indstilling til undervisningsministeren på
en række områder på erhvervsuddannelsesområdet. Efter
denne bestemmelses nr. 17 afgiver rådet indstilling i relation
til regler om elevernes retlige forhold.
Det foreslås, at der i § 35, stk. 1, tilføjes en henvisning til
det foreslåede nye § 66 j, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 17,
hvorved det foreslås, at undervisningsministeren efter ind-
stilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser skal kunne fastsætte regler om skolers og prak-
tikcentres behandling og afgørelse af sager om udelukkelse
af elever fra skolepraktik og andre sager om elevers retsstil-
ling samt om behandling af elevers klager over sådanne af-
gørelser.
Den foreslåede ændring af § 35, stk. 1, nr. 17, vedrørende
rådets mulighed for at afgive indstilling i relation til regler
om elevernes retlige forhold er en således konsekvens af
lovforslagets § 2, nr. 17, som ligger i tråd med Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers indstillingret
i relation til regler om elevernes retlige forhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 17, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.2 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Den gældende § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser in-
deholder regler om betingelser for gennemførelse af en er-
hvervsuddannelse på bagrund af uddannelsesaftaler mellem
elever og en eller flere virksomheder, herunder aftaler for en
kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin.
Det foreslås, at § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddan-
nelser ændres med sigte på, at kortere uddannelsesaftaler
fremover højst kan indgås to gange mellem samme elev og
samme virksomhed, jf. dog 4. pkt.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at modvirke den
stigning i anvendelsen af korte uddannelsesaftaler, som har
kunnet konstateres i de senere år, og som ikke stemmer
overens med erhvervsuddannelsessystemets grundlæggende
hovedregel om, at praktikuddannelse skal foregå som lønnet
beskæftigelse i uddannelsesøjemed på basis af en fuld ud-
dannelsesaftale med en virksomhed, som også omfatter sko-
leperioderne.
Den foreslåede ordning har sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 7, hvorefter det foreslås, at det i regler, som udstedes
i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 48, stk. 1, 4.
pkt., kan fastsættes, at det lokale uddannelsesudvalg under
nærmere angivne betingelser undtagelsesvist kan godkende
yderligere én aftale.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærk-
ningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Den gældende § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser in-
deholder regler om betingelser for gennemførelse af en er-
76
hvervsuddannelse på bagrund af uddannelsesaftaler mellem
elever og en eller flere virksomheder, herunder aftaler for en
kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin.
Det foreslås at ændre § 48, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser således, at det i regler, som udstedes i medfør af
bemyndigelsen i bestemmelsen, kan fastsættes, at det lokale
uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser und-
tagelsesvist kan godkende yderligere én aftale.
Den nærmere udmøntning af den foreslåede nye bemyndi-
gelse forventes at ske i bekendtgørelse erhvervsuddannelser.
Der vil som nævnt være tale om undtagelsesbestemmelser,
og det forudsættes, at sådanne 3.-gangsdispensationer vil få
snævert anvendelsesområde.
Den foreslåede ordning har sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 6, hvorefter det foreslås, at kortere uddannelsesafta-
ler fremover højst kan indgås to gange mellem samme elev
og samme virksomhed.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
vil efter det foreslåede skulle afgive indstilling til undervis-
ningsministeren om regler om 3.-gangsdispensationer i rela-
tion til kortere uddannelsesaftaler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærk-
ningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
I lov om erhvervsuddannelser fremgår af § 50, stk. 1, at ele-
ver, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, el-
ler som groft overtræder skolens ordensregler, kan udeluk-
kes fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foran-
staltninger forgæves har været anvendt. Efter § 50, stk. 2,
fastsætter undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærme-
re regler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af
sager herom.
I dag er det således alene fastsat i på administrativt grund-
lag, at skolen skal fastsætte ordensregler. I § 47, stk. 1, i be-
kendtgørelse om erhvervsuddannelser er det fastsat, at sko-
len skal fastsætte ordensregler for elever i skolens erhvervs-
uddannelser. I bekendtgørelsens § 47, stk. 2, er det overord-
net anført, hvad ordensreglerne skal indeholde, herunder
regler om god orden og andre regler, som skolen finder hen-
sigtsmæssige.
Det fremgår således kun indirekte af gældende ret, at skolen
fastsætter ordensregler.
Det foreslås at indsætte et nyt § 50, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, hvoraf det fremgår, at skolen fastsæt-
ter ordensregler.
Den foreslåede ændring indebærer, at det fastsættes direkte i
loven, at skolen skal fastsætte ordensregler. Forslaget er af
teknisk og ordensmæssig karakter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter § 50, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan elever,
som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller
som groft overtræder skolens ordensregler, udelukkes fra
fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger
forgæves har været anvendt.
Efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skal skolen
fastsætte ordensregler og informere eleverne om ordensreg-
lerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen skal
endvidere informere det lokale uddannelsesudvalg om regle-
rne. Ordensreglerne skal indeholde regler om blandt andet
god orden og andre regler, som skolen finder hensigtsmæs-
sige samt regler om de forholdsregler, skolen vil iagttage
ved overtrædelse af ordensreglerne.
Skolen afgør ud fra karakteren og graden af forsømmelserne
eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der
skal forsøges iværksat for at undgå at udelukke eleven, her-
under samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkal-
delse til fornyet skoleophold, overflytning til anden skole og
kombinationer heraf. Andre foranstaltninger kan være støtte
og vejledning fra kontaktlærere og mentorer eller social,
personlig eller psykologisk rådgivning til elever, som har
behov herfor. Skolen skal registrere de anvendte foranstalt-
ninger for den enkelte elev.
Hvis en elev findes at have gjort sig skyldig i en særlig grov
forseelse, og det som følge heraf må påregnes, at der bliver
truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning,
kan eleven hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der
er truffet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet. De
nærmere regler om udelukkelse og om behandling af sager
herom er efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsat i kapitel 11 i bekendt-
gørelse om erhvervsuddannelser.
For elever med uddannelsesaftale kan afgørelser om udeluk-
kelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse,
indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til
anden skole kun træffes efter forhandling med praktikvi-
rksomheden. Skolen underretter virksomheden om de afgø-
relser, der træffes i denne henseende, samt om skriftlige ad-
varsler, for så vidt disse vedrører forhold, der har betydning
for elevens muligheder for at gennemføre uddannelsesforlø-
bet. Udelukkes en elev fra skoleundervisning, bortfalder en
eventuel uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen bortfalder
ikke, når eleven er midlertidigt hjemsendt til virksomheden.
Når skolen udelukker en elev fra fortsat undervisning, skal
skolen over for eleven og den eventuelle indehaver af foræl-
dremyndigheden samt praktikvirksomheden skriftligt angi-
ve, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er baseret og give
oplysning om klagereglerne. Forvaltningslovens regler om
begrundelse, partshøring og klagevejledning finder anven-
delse i forhold til disse afgørelser.
77
Det foreslås, at indsætte et nyt § 50, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Efter den foreslåede bestemmelse kan undervisningsministe-
ren fastsætte regler om de ordensregler, som skolen skal
fastsætte. Skolen skal fastsætte ordensregler inden for de
rammer, som udstikkes ved bekendtgørelse om erhvervsud-
dannelser, sådan som det også gælder i dag. Det er hensig-
ten, at den kommende bekendtgørelse skal angive rammer
for, hvad der kan fastsættes ordensregler om. Det er hensig-
ten at videreføre foranstaltningerne fra den gældende be-
kendtgørelse om erhvervsuddannelser i form af samtaler, ad-
varsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet
skoleophold, overflytning til anden skole og kombinationer
heraf samt særlig støtte og rådgivning til de elever, der har
behov for det. Det mest indgribende vil som i dag være ude-
lukkelse fra fortsat undervisning, som også fremover kun
kan ske, når andre mindre vidtgående foranstaltninger for-
gæves har været forsøgt. Alle foranstaltninger skal som i
dag stå i et rimeligt forhold til de begåede overtrædelser af
ordensreglerne og kan kun pålægges efter en konkret vurde-
ring, jf. det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Efter forslaget udvides bemyndigelsen, idet der i lighed med
såvel § 52 i lov om folkeskolen som i § 43 i lov om de gym-
nasiale uddannelser vil gives mulighed for, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at der også kan
iværksættes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der
er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte
indflydelse på god orden på skolen, samt regler om, at priva-
te genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af
praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over
det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Det foreslås end-
videre, i lighed med forslag for de gymnasiale uddannelser,
at der kan fastsættes regler om elevernes frivillige medvir-
ken i skolens test for rusmidler.
Herved sikres der bl.a. udtrykkelig hjemmel til at fastsætte,
at de i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser anførte reak-
tionsmidler vil kunne anvendes ikke blot i anledning af en
elevs adfærd i forbindelse med benyttelse af skolens tilbud,
men tillige i anledning af anden elevadfærd, hvis adfærden,
selv om den er udvist uden for skolen, har haft en direkte
indflydelse på god orden på skolen, herunder på respektful-
de relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem
elever og ansatte. I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
vil det blive tydeliggjort, at skolen kan fastsætte ordensreg-
ler herom.
Den udvidede bemyndigelse vil tydeliggøre skolens adgang
til at gribe ind over for f.eks. elevers mobning af hinanden
eller af deres lærere på de sociale medier, selvom adfærden
måtte foregå i fritiden og uden for skolens område, hvilket
kan have stor betydning for at kunne opretholde et godt og
respektfuldt undervisnings- og læringsmiljø.
Det bemærkes, at proportionalitetsprincippet må føre til, at
skolens leder er særlig varsom i forhold til at iværksætte for-
anstaltninger på baggrund af elevadfærd, der er udvist uden
for skolen.
Med udgangspunkt i den udvidede bemyndigelse vil der
endvidere blive indarbejdet en udtrykkelig regel om adgan-
gen til at tilbageholde medbragte genstande, eksempelvis
mobiltelefoner, og til at opretholde tilbageholdelsen ud over
det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Herved får sko-
len adgang til at opretholde tilbageholdelsen af inddragne
private genstande ud over skoletiden, men det er under hen-
syn til den indgribende karakter af en sådan beslutning en
betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen ud over sko-
letiden endvidere har hjemmel i de ordensregler, som skolen
har fastsat. Det vil tillige være en betingelse, at opretholdel-
se af tilbageholdelsen er praktisk eller pædagogisk begrun-
det, og at disse grunde er tungtvejende. En pædagogisk
grund kan være, at det er nødvendigt at opretholde tilbage-
holdelsen af genstanden, for at eleven oplever, at det har
konsekvenser for den pågældende at tilsidesætte ordensreg-
lerne. En praktisk grund kan fx være, at det ikke er muligt
trods bestræbelser herpå at tilbagelevere genstanden på
grund af weekend eller helligdage, hvor eleven ikke er til
stede på skolen. Tilbageholdelsen kan under alle omstæn-
digheder ikke opretholdes længere, end hvad hensynet til
den gode orden og eventuelt disse supplerende praktiske el-
ler pædagogiske grunde tilsiger, jf. proportionalitetsprincip-
pet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Forslaget har sammenhæng med forslagets § 2, nr. 12, hvori
det foreslås at ændre det materielle anvendelsesområde for
kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, som efter gælden-
de ret alene indeholder regler om og for elever i skoleprak-
tik, herunder elever som tilbydes skolepraktik umiddelbart
efter at have afsluttet grundforløbet.
I forslagets § 2, nr. 12, foreslås det således at skabe den nød-
vendige hjemmel til at gennemføre trepartsaftalens ønske
om at udstrække kravet om aktivitet som praktikpladssøgen-
de til at omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundfor-
løbets 2. del, samt endvidere kravet om registrering som
praktikpladssøgende til at omfatte både elever, som er i de
sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som efter
grundforløbet har tilmeldt sig som praktikpladssøgende
uden for skolepraktik.
Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte overskriften til
kapitel 7 a, i lov om erhvervsuddannelser således, at den af-
spejler den foreslåede ændring af kapitlets materielle ind-
hold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 12, og be-
mærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
78
Det foreslås at ændre § 66 a, stk. 5, således, at henvisningen
til § 15 e, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag suppleres med en henvisning til den foreslåede § 15 i,
jf. lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter der i reglerne om den
permanente bonusordning i relation til forventede fordelsud-
dannelser for 2018 og frem foreslås indsat en ny 15 i i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter § 66 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser,
skal skolepraktik påbegyndes præcis en måned efter grund-
forløbets afslutning.
Det følger af § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, at
fristen efter stk. 1, 2. pkt., dog er 3 måneder for elever på
uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets afslutning
er på listen over forventede fordelsuddannelser, jf. § 15 e,
stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om den
midlertidige ordning om fordelsbonus i statsligt regi.
Det foreslåede indebærer, at fristen på 3 måneder efter stk.
1, 2. pkt., også vil gælde for elever på uddannelser, der på
tidspunktet for grundforløbets afslutning er på listen over
forventede fordelsuddannelser, jf. den foreslåede § 15 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om den permanente
fordelsbonusordning i regi af Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Det foreslås endvidere at foretage en lovteknisk justering af
bestemmelsen med sigte på at præcisere, at fristen for, hvor-
når elever på forventede fordelsuddannelser kan påbegynde
undervisning i skolepraktik, løber i perioden fra en måned
efter grundforløbets afslutning og indtil senest tre måneder
efter grundforløbets afslutning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, samt afsnit
2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
§ 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser indeholder en
bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om elevernes egnethed m.v., herunder krav
om registrering og aktivitet som praktikpladssøgende. Be-
stemmelsen indeholder endvidere krav om, at sådanne regler
fastsættes efter indstilling Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser.
Det foreslås at udvide den eksisterende bemyndigelse i § 66
c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser med sigte på at skabe
den nødvendige hjemmel til at gennemføre trepartsaftalens
ønske om at udstrække kravet om aktivitet som praktik-
pladssøgende til at omfatte elever, som er i de sidste 8 uger
af grundforløbets 2. del samt kravet om registrering som
praktikpladssøgende til at omfatte både elever, som er i de
sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som efter
grundforløbet har tilmeldt sig som praktikpladssøgende
uden for skolepraktik.
Den konkrete udmøntning forventes at ske i bekendtgørelse
om erhvervsuddannelser på baggrund af det konkrete udkast
til regelændringer, som indgår i trepartsaftalens bilag 3. Be-
myndigelsen vil endvidere blive udnyttet til at fastsætte reg-
ler om reaktionsmuligheder, hvis kravet om praktikplads-
søgning ikke imødekommes. Udgangspunktet herfor vil væ-
re de gældende regler om udelukkelse mv. fra undervisning
efter navnlig kapitel 11 i bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelse samt gældende regler i forhold til at opfylde de krav,
der er knyttet til at være praktikpladssøgende (for elever i
skolepraktik).
Der tilsigtes ingen ændring i forhold til, at reglerne – herun-
der regler udstedt i medfør af det foreslåede – fastsættes ef-
ter indstilling Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
§ 66 f i lov om erhvervsuddannelser indeholder regler om
delvis praktikuddannelse samt virksomhedsforlagt prakti-
kuddannelse (tidligere virksomhedsforlagt undervisning).
Det foreslås at indsætte et nyt § 66 f, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil ulønnet prakti-
kuddannelse i en virksomhed for elever uden en uddannel-
sesaftale (virksomhedsforlagt praktikuddannelse, tidligere
virksomhedsforlagt undervisning) fremover kun kunne finde
sted i virksomheder, som er godkendt som praktikvirksom-
hed af det faglige udvalg i henhold til § 31, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser.
Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil aftaler om
virksomhedsforlagt praktikuddannelse højst kunne have en
varighed af tre uger for den enkelte elev i samme virksom-
hed og højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse
under skolepraktik . Der henvises i denne henseende til lov-
forslagets § 2, nr. 3, hvori der foreslås en tilsvarende juste-
ring af taxametertilskudsbestemmelsen i lovens § 19 b, 1.
pkt., med sigte på at afspejle den her foreslåede begræns-
ning af varigheden af aftaler om virksomhedsforlagt prakti-
kuddannelse.
Med den foreslåede bestemmelses 3. pkt. lægges endelig op
til at etablere en undtagelse herfra for så vidt angår kortere
uddannelsesophold i udlandet under Erasmus+ programmet,
Nordplus programmet, DK-USA og lignende udvekslings-
programmer.
Baggrunden for de foreslåede begrænsninger i relation til
placeringen såvel som varigheden af aftaler om virksom-
hedsforlagt praktikuddannelse, herunder i forhold til tilskud-
sbestemmelse i lovens § 19 b, er trepartsaftalens ønske om
at modvirke, at virksomheder i videre omfang anvender ele-
ver uden en uddannelsesaftale som ulønnet arbejdskraft, og
for derigennem at bidrage til at frigøre praktikpladskapacitet
79
til indgåelse af egentlig uddannelsesaftaler med elever, som
herefter kan frigøres fra skolepraktik.
Baggrunden for den foreslåede undtagelse om, at virksom-
hedsforelagt praktikuddannelse ikke skal berøre skoleprakti-
kelevers mulighed for gøre brug af forskellige udvekslings-
programmer, som faciliterer uddannelsesophold i udlandet
skal ses i sammenhæng med, at udenlandske virksomheder
ikke vil kunne opfylde den foreslåede nye betingelse om, at
virksomhedsforlagt praktikuddannelse kun skal kunne finde
sted virksomheder, som er godkendt som praktiskvirksom-
hed i henhold til lovens § 31. En sådan begrænsning vurde-
res ikke hensigtsmæssig. Udvekslingsophold i udlandet va-
rer typisk 2-4 uger. Der søges med den foreslåede formule-
ring af bestemmelsen taget højde for, at de omhandlede ud-
vekslingsprogrammer kan ændre navne over tid, og at nye
evt. kan komme til.
Hvis en skolepraktikelev under praktikundervisning i en
virksomhed skal deltage i virksomhedens produktion, skal
der indgås en delaftale, jf. § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervs-
uddannelser.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 66 f, stk. 4, i lov
om erhvervsuddannelser, hvorefter aftaler om delvis prakti-
kuddannelse efter § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
begrænses således, at de fremover kun skal kunne indgås og
gennemføres én gang mellem samme elev og samme virk-
somhed.
Baggrunden for forslaget er trepartsaftalens ønske om at
modvirke den stigning i anvendelsen af delaftaler, som har
kunnet konstateres i de senere år, og som ikke stemmer
overens med erhvervsuddannelsessystemets grundlæggende
hovedregel om, at praktikuddannelse skal foregå som lønnet
beskæftigelse i uddannelsesøjemed på basis af en fuld ud-
dannelsesaftale med en virksomhed, som også omfatter sko-
leperioderne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 14
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser
om praktikcentres mulighed for at afsætte producerede varer
og levere tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af pri-
vate virksomheder. Baggrunden herfor er primært, at er-
hvervsskoler har til formål at udbyde erhvervsrettede uddan-
nelser, ligesom praktikcentre har til formål at udbyde prakti-
kuddannelse inden for erhvervsuddannelserne. Det er såle-
des ikke i udgangspunktet en skoles eller et praktikcenters
opgave at producere varer eller levere tjenesteydelser. Etab-
leringen af praktikcentre for nogle år siden førte derfor ikke
i sig selv til udtrykkelige regler om skolernes muligheder for
at producere varer og tjenesteydelser.
Der foreligger på den anden side ikke regler, som udelukker
praktikpladscentre fra at afsætte producerede varer og levere
tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af private virk-
somheder.
I Undervisningsministeriets vejledning af 20. december
2013 til praktikcentrene er det således tilkendegivet, at det
som følge af den uddannelsesmæssige værdi, som produkti-
on af varer og levering af tjenesteydelser kan have, vil kun-
ne anses for at ligge inden for skolens, herunder praktikcent-
res, formål at lade eleverne producere varer og tjenesteydel-
ser som led i undervisningen, herunder praktikuddannelsen
på centret. Såfremt en sådan produktion kan afsættes, uden
at dette kommer i strid med almindelige konkurrenceretlige
regler, kan praktikcentrene derfor sælge producerede varer
og levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris.
Ministeriets vejledning til praktikcentrene giver endvidere
anvisninger på, hvordan praktikcentrene kan belyse disse
modstående hensyn. Inden et praktikcenter med et uddannel-
sesmæssigt sigte forestår salg af varer og leverancer af tje-
nesteydelser eller anden produktion til markedet eller cente-
ret selv, skal skolen gennem en dialog med og have tilslut-
ning fra det eller de relevante lokale uddannelsesudvalg og
eventuelle drøftelser i praktikcenterudvalget på skolen af-
dække spørgsmålet om konkurrenceforvridning i forhold til
det private erhvervslivs produktion og levering af ydelser.
Det foreslås at indsætte et nyt 66 g, stk. 2, 2. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, hvoraf det fremgår, at skolepraktik
kan tilrettelægges med produktion af varer og levering af
tjenesteydelser, som efter samråd med det lokale uddannel-
sesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig
konkurrence over for private udbydere af tilsvarende varer
og ydelser.
Den foreslåede formulering om, at varer og tjenesteydelser
alene kan afsættes på vilkår, som ikke giver private urimelig
konkurrence, indebærer, at praktikcentres produktion fortsat
kun skal kunne afsættes på en sådan måde og på sådanne
vilkår, at det ikke er i strid med almindelige konkurrenceret-
lige og statsstøtteretlige regler. Efter det foreslåede vil prak-
tikcentre således forsat kun kunne sælge producerede varer
og levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris.
Det forudsættes herudover med det foreslåede, at den samle-
de omsætning fortsat er yderst begrænset i forhold til taxa-
metertilskuddene fra staten.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre på skolernes og prak-
tikcentrenes hovedformål, som fortsat vil være udbud af ud-
dannelser. Det er således ikke hensigten med det foreslåede,
at skoler og praktikcentre skal kunne sætte et ønske om at
opfylde en kontraktlig leveringsforpligtelse over hensynet til
fx at skaffe praktikpladser til eleverne.
Det er hensigten, at den foreslåede ændring skal følges op af
en fornyet vejledning til praktikcentrene om deres mulighe-
der og begrænsninger, herunder navnlig de konkurrenceret-
lige og statsstøtteretlige aspekter, med hensyn til salg af va-
rer og tjenesteydelser i forbindelse med skolepraktik. Rådet
80
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser påtæn-
kes inddraget i denne henseende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 15
Efter § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en
elev, der deltager i skolepraktik, under nærmere betingelser
pligt til at modtage en anvist praktikplads. Det følger endvi-
dere af bestemmelsen, at eleven skal forlade skolepraktik-
ken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at
modtage pladsen. Bestemmelser omfatter i kraft af sin pla-
cering i lovens kapitel 7 a alene elever i skolepraktik.
Som trepartsaftalen er formuleret, ønskes det, at pligten til at
søge konkrete praktikpladser skal gælde for en række elever,
som ikke er i skolepraktik. Det fremgår således af det kon-
krete udkast til regelændringer, som indgår i trepartsaftalens
bilag 3, at enhver registreret praktikpladssøgende elev skal
have pligt til aktivt at søge de konkrete praktikpladser, som
skolen eller praktikcentret anviser den søgende, samt at plig-
ten skal indtræde otte uger før grundforløbets afslutning, og
at den skal gælde så længe, den pågældende er registreret
som praktikpladssøgende.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 66 i, stk. 2, om
pligt til at modtage en anvist praktikplads. Forslaget tager
sigte på at gennemføre trepartsaftalens ønske om, at pligten
til at søge konkrete praktikpladser kommer til at gælde for
enhver registreret praktikpladssøgende elev.
Dette vil efter det foreslåede – udover som hidtil elever i
skolepraktik – således omfatte elever, som er i de sidste 8
uger af grundforløbets 2. del, samt elever, som har tilmeldt
sig som praktikpladssøgende efter grundforløbet uden for
skolepraktik, jf. forslagets § 2, nr. 12, hvor det i overens-
stemmelse med trepartaftalen foreslås at etablere hjemmel
til at fastsætte regler om disse to elevkategoriers pligt til ak-
tivitet og registrering som praktikpladssøgende.
Som trepartsaftalen er formuleret (det konkrete udkast til re-
gelændringer, som indgår i trepartsaftalens bilag 3) ønskes
det, at elever, som ikke aktivt opsøger en konkret praktik-
plads, som skolen anviser eleven, skal slettes som registreret
praktikpladssøgende, og at der foretages fornøden registre-
ring heraf. Efter det forslåede vil dette komme til at gælde
for enhver registreret praktikpladssøgende elev i de nævnte
kategorier, som ikke opfylder pligten.
Der tilsigtes ikke ændringer i den gældende retsstilling,
hvorefter elever, som er i skolepraktik, skal forlade skole-
praktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven af-
slår at modtage pladsen.
Den foreslåede bemyndigelse til at undervisningsministeren
i regler udstedt i medfør af § 66, c, stk. 1, jf. lovforslagets §
2, nr. 12, fastsætter regler i relation til elever, som er i de
sidste 8 uger af grundforløbets 2. del vil blive udnyttet til at
fastsætte regler om reaktionsmuligheder, hvis kravet om
praktikpladssøgning ikke imødekommes. Udgangspunktet
herfor vil være de gældende regler om udelukkelse mv. fra
undervisning efter navnlig kapitel 11 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelse samt gældende regler i forhold til at op-
fylde de krav, der er knyttet til at være praktikpladssøgende
(for elever i skolepraktik).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 12, og be-
mærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 16
Efter § 66 j, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan en
skoles afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med
skolepraktik af eleven indbringes for det faglige udvalg. Ef-
ter bestemmelsens stk. 2 sendes klagen til skolen.
Det foreslås at indsætte et nyt § 66 j, stk. 2, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, hvoraf det fremgår, at klager efter stk.
1 sendes til skolen.
Det foreslåede er alene en teknisk ændring som konsekvens
af lovforslagets § 2, nr. 17, hvorved det foreslås, at under-
visningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser skal kunne fastsætte
regler om skolers og praktikcentres behandling og afgørelse
af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik og andre
sager om elevers retsstilling samt om behandling af elevers
klager over sådanne afgørelser.
Til nr. 17
Efter § 66 j, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan en
skoles afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med
skolepraktik af eleven indbringes for det faglige udvalg.
Der findes i § 66 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser mu-
lighed for, at undervisningsministeren fastsætter regler om
elevers optagelse i skolepraktik. Erhvervsuddannelsesloven
indeholder imidlertid ikke hjemmel til, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om proceduren for skolers og prak-
tikcentres behandling og afgørelse af sager om udelukkelse
af elever i skolepraktik og andre sager om elevers retsstil-
ling i forbindelse med skolepraktik, herunder overholdelse
af de såkaldte EMMA-kriterier (dvs. at eleven skal være
Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktik-
pladsøgende) ligesom der heller ikke findes specifikke reg-
ler om de faglige udvalgs behandling af elevers klager over
sådanne afgørelser.
Det foreslås at indsætte et nyt § 66 j, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser, som skaber udtrykkelig hjemmel til, at
der kan fastsættes nærmere regler om proceduren for skolers
og praktikcentres behandling og afgørelse af sager om ude-
lukkelse af elever fra skolepraktik og andre sager om elevers
retsstilling i forbindelse med skolepraktik, herunder over-
holdelse af EMMA-kriterierne, samt regler om de faglige
81
udvalgs behandling af elevers klager over sådanne afgørel-
ser.
Med det foreslåede skabes således grundlaget for at gen-
nemføre trepartsaftalens ønske om en præcisering af prak-
tikcentrenes løbende ansvar for opfølgning på og registre-
ring af elevernes egnethed samt en præcisering af procedure
for opfølgning på, om eleverne overholder EMMA-kriterier-
ne, jf. bilag 3 til trepartsaftalen.
Det foreslås endvidere, at Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser skal have indstillingsmulighed i
relation til fastsættelse af regler af denne karakter, jf. herved
lovforslagets § 2, nr. 5. Det foreslåede vil være i overens-
stemmelse med, at Rådet efter den gældende § 66, c, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser har indstillingsmulighed i rela-
tion til regler om elevers egnethed mv. i skolepraktik samt i
relation til regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1
og 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 2.2.2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 4, indgår folkeskolerne i
samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokal-
samfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og forenings-
liv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtil-
bud og med de kommunale eller kommunalt støttede musik-
skoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af
folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligato-
riske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og ram-
mer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsæt-
ter principper for samarbejdet.
§ 3, stk. 4, blev indsat i folkeskoleloven som følge af den af-
tale om en reform af folkeskolen, som folkeskoleforligs-
kredsen nåede til enighed om den 13. juni 2013, jf. lovfor-
slag L 51 af 31. oktober 2013, Folketingstidende 2013/14,
Tillæg A, som vedtaget ved lov nr. 1640 af 26. december
2013. Bestemmelsen har til formål at understøtte, at skoler-
ne i højere grad åbner sig over for det omgivende samfund
(den åbne skole).
Bestemmelsen forpligter folkeskolerne til at søge at indgå i
samarbejder med lokalsamfundets kultur-, idræts og for-
eningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres af
selvejende institutioner, private foreninger og organisatio-
ner.
Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og ram-
mer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper er det den
enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere
omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller part-
nerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skole-
lederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til
folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.
Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen
samarbejder med, der under de for dem fastsatte kompeten-
ceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring
samarbejdet med folkeskolen.
De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre
dele af de undervisningsopgaver, som skal supplere og støtte
op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner (understøttende undervisningsopgaver) og dels tjene
som inspiration og supplement til den fagopdelte undervis-
ning. Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er
bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at
deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den en-
keltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at ind-
gå i forpligtende relationer og fællesskaber.
De understøttende undervisningsopgaver skal understøtte
samtlige folkeskolens mål indenfor de enkelte fag og emner,
hvormed kun dele af de understøttende undervisningsopga-
ver kan lægges hos samme type af skole, kulturinstitutioner
eller forening. Der vil således skulle sikres en variation i de
understøttende undervisningsopgaver, som svarer til målene
for folkeskolens formål og mål for forskellige fag og emner.
For nærmere om rammerne for skolernes samarbejde henvi-
ses til bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende
2013-14, A, L 51 som fremsat den 31. oktober 2013.
Det foreslås at ændre § 3, stk. 4, så virksomheder og institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse tilføjes i oplistningen af,
hvilke parter folkeskolerne skal søge at indgå samarbejder
med. Samarbejder med virksomheder og institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse skal ske inden for de gældende ram-
mer, for skolernes samarbejder med lokalsamfundets kul-
tur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v., jf. nær-
mere herom ovenfor. Det betyder bl.a., at samarbejdet skal
bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner.
Samarbejdet med en virksomhed kan styrke elevernes læ-
ring ved at gøre undervisningen mere varieret og anvendel-
sesorienteret eller koble teorien til praksis. Samtidig kan det
være med til at vise eleverne nogle af de mange muligheder
for videre uddannelse og job, herunder erhvervsfaglige ud-
dannelser.
Med den foreslåede ændring kan virksomhederne få mulig-
hed for at komme ind i skolen og inspirere eleverne til dels,
hvordan deres teoretiske viden kan omsættes til praksis, dels
hvordan kreativitet og innovation kan omsættes til konkrete
produkter mv. Endvidere er det en mulighed for, at virksom-
hederne kan skabe en tydelighed om deres egen eksistens i
lokalmiljøet, og om hvilke kompetencer de på sigt efterspø-
ger. Et formaliseret samarbejde om erhvervspraktik vil kun-
ne bidrage hertil.
Folkeskolerne får ligeledes mulighed for i højere grad at
inddrage erhvervsskolerne i skolens virksomhed, hvorved
82
flere elever forventes at kunne inspireres til at søge en er-
hvervsuddannelse direkte fra grundskolen.
Som følge af, at virksomheder og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse fremover indgår i oplistningen af samar-
bejdsparter i folkeskolelovens § 3, stk. 4, udvides den per-
sonkreds, som kan varetage undervisningsopgaver i begræn-
set omfang i folkeskolen i henhold til § 3, stk. 5. Skolens le-
der vil fremover i henhold til § 3, stk. 5, kunne beslutte, at
personer fra virksomheder og institutioner fra erhvervsrettet
uddannelse, i begrænset omfang kan varetage undervis-
ningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i
tiden til den understøttende undervisning. For nærmere om
muligheden for at anvende eksterne undervisere i begrænset
omfang henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 5, jf. Folke-
tingstidende 2013-14, A, L 51 som fremsat den 31. oktober
2013, side 29-31. Se endvidere Folketingstidende 2016-17,
A, L 109 som fremsat den 15. december 2016, side 8 og
18-20.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at skolernes for-
pligtelse til at samarbejde med lokalesamfundets kulturtil-
bud m.v. udvides til også at omfatte samarbejde med virk-
somheder og erhvervsskoler.
Med lov nr. 192 af 27. februar 2017om ændring af lov om
folkeskolen og lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Opfølgning på
folkeskolereformen m.v.) blev den personkreds, der kan va-
retage undervisningsopgaver i begrænset omfang udvidet,
således at det ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med
de samarbejder, som skolen efter folkeskolelovens § 3, stk.
4, er forpligtede til at søge at indgå. Med loven blev det i §
3, stk. 5, fastsat, at også personer fra fx uddannelsesinstituti-
oner, organisationer eller virksomheder m.v. efter skolelede-
rens beslutning også vil kunne varetage undervisningsopga-
ver i begrænset omfang.
Da virksomheder med nærværende lovforslags § 3, nr. 1,
bliver omfattet af de samarbejdsparter, som skolerne skal
søge at indgå samarbejdsaftaler med, er der ikke længere be-
hov for, at § 3, stk. 5, giver særskilt mulighed for at lade
personer fra virksomheder varetage undervisningsopgaver i
begrænset omfang.
Det foreslås derfor, at § 3, stk. 5, affattes således, at som led
i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med ud-
dannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret
ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ik-
ke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset om-
fang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag
og obligatoriske emner og understøttende undervisning.
Det foreslåede indebærer, at bestemmelsen affattes, uden at
ordet virksomheder indgår i § 3, stk. 5
Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring, og det vil
fremover følge af § 3, stk. 5, jf. stk. 4, at skolerne fremover
kan lade personer fra virksomheder, som skolen har en sam-
arbejdsaftale med, varetage undervisningsopgaver i begræn-
set omfang.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås i § 7 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 13 b, stk. 4, nr. 3, i
folkeskoleloven ændres fra ”ikkeuddannelsesparate” til ”ik-
ke-uddannelsesparate".
Det foreslåede indebærer, at udtrykket ”ikkeuddannelsespa-
rat” ændres til ”ikke-uddannelsesparat”. Der er alene tale
om en sproglig rettelse.
Til nr. 4
Det fremgår af folkeskolelovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., at Ung-
dommens Uddannelsesvejledning og skolens leder fra 8.
klasse iværksætter en målrettet indsats for elever, der er vur-
deret ikke-uddannelsesparate, jf. lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. Af § 7 a, stk. 2, 2. pkt. fremgår det, at der i den målret-
tede indsats indgår obligatorisk brobygning i 9. klasse, med-
mindre skolens leder i samråd med Ungdommens Uddannel-
sesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulig-
heder for fortsat uddannelse. Endelig fremgår det af § 7 a,
stk. 2, 3. pkt., at den målrettede vejledningsindsats og bro-
bygning sker efter lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Det nær-
mere indhold af målrettet indsats og brobygning i 9. klasse
er således reguleret i vejledningsloven. Folkeskolelovens § 7
a, stk. 2, tjener derved alene som reference til denne lovgiv-
ning, således at det samlet kan ses af folkeskoleloven, hvilke
kurser og andre aktiviteter m.v. der indgår i folkeskolens un-
dervisning.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 7 a, stk. 2, 2. pkt.,
så det i stedet fremgår af bestemmelsen, at i 9. klasse delta-
ger elever i brobygning i det omfang, lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v. fastsætter dette.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de fore-
slåede ændringer i reglerne om brobygning i vejledningslo-
ven, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Med lovforslagets § 4, nr. 2,
vil reglerne om brobygning blive ændret, så der ikke længe-
re er krav om at ikke-uddannelsesparate elever skal deltage i
obligatorisk brobygning – fx fordi eleven skal i 10. klasse.
Det bliver desuden muligt at tilbyde brobygning til uddan-
nelsesparate elever, der har behov for afklaring af et uddan-
nelsesvalg. Herved smidiggøres vejledningslovens bestem-
melserne om brobygning, så brobygning i højere grad rettes
mod de elever, som vurderes at have størst gavn af tilbuddet.
Som følge af disse ændringer er det nødvendigt at konse-
kvensændre folkeskolelovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., så det
83
kommer til at fremgå, at elever i 9. klasse deltager i brobyg-
ning, i det omfang lov om vejledningsloven fastsætter dette.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 3, at skolens leder
med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning
kan tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder
udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. § 9, stk.
3, giver ikke mulighed for at tilrettelægge individuel praktik
for elever på 8. og 9. klassetrin, som måtte have behov for
en kortere eller længere afbrydelse af skolegangen. Sådanne
ordninger kan kun iværksættes efter reglerne i lovens § 9,
stk. 4, og § 33.
Det foreslås gennem en ændring af folkeskolelovens § 9,
stk. 3, at muligheden for at tilbyde eleverne praktik i kortere
perioder udvides til fremover at gælde for elever i 6. til 9.
klasse.
Kommuner og skoler får dermed øget frihed i tilrettelæggel-
sen af undervisningen og øget mulighed for at tilbyde eleve-
rne praktik.
Elever i 8. og 9. klasse er i praktikperioden omfattet af sta-
tens erstatningsordning, jf. bekendtgørelse nr. 1753 af 23.
december 2016 om statens erstatningsordning for deltagere i
praktisk erhvervsorientering m.v. Denne bekendtgørelse vil i
forlængelse af dette lovforslag blive justeret, så også elever i
6. og 7. klasse bliver omfattet af statens erstatningsordning.
Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nød-
vendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleve-
rne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der
er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde
på virksomheden. Det kan være i tema- eller brancheprak-
tikker, hvor klasser eller hold udsendes i fx landbrugsprak-
tik, industripraktik, merkantil praktik mv. eller individuelle
praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktio-
ner. I den udstrækning, at det er muligt, udsendes eleverne i
praktik i lokale virksomheder, der i forvejen samarbejder
med skolen.
Formålet med forslaget er at styrke elevernes kendskab til
arbejdsmarkedet ved at forbedre skolernes mulighed for at
tilbyde elever i folkeskolen praktik.
Undervisningsministeriet vil udarbejde et katalog med gode
eksempler, der giver ideer til tilrettelæggelse og gennemfø-
relse af praktikken, på en måde så aktiviteterne indgår i
sammenhæng med andre udskolings- og vejledningsaktivite-
ter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at § 2 c, stk. 4, 1. pkt., i lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v. ændres fra ”ikkeuddannelsesparate” til ”ikke-ud-
dannelsesparate”.
Det foreslåede indebærer, at udtrykket ”ikkeuddannelsespa-
rat” ændres til ”ikke-uddannelsesparat”. Der er alene tale
om en sproglig rettelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at § 2 g, stk. 3, i udtrykket ”ikkeuddannelsespa-
rat” ændres til ”ikke-uddannelsesparat”.
Det foreslåede indebærer, at udtrykket ”ikkeuddannelsespa-
rat” ændres til ”ikke-uddannelsesparat”. Der er alene tale
om en sproglig rettelse.
Til nr. 3
Efter § 10 d, stk. 1, i vejledningsloven skal elever i folke-
skolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervis-
ning som led i indsatsen for ikke-uddannelsesparate elever
deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre lederen af ele-
vens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning vurderer, at det ikke vil gavne elevernes mulighed for
fortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes brobygning
til elever i 9. klasse i andre skoleformer som led i indsatsen
for understøtning af uddannelsesparathed.
Den obligatoriske brobygning i 9. klasse, som er målrettet
ikke-uddannelsesparate elever, er et supplement til vejled-
ningsindsatsen. Bestemmelsen er en konsekvens af vejled-
ningslovens bestemmelser om uddannelsesparathed, hvoref-
ter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder i
samarbejde skal iværksætte en målrettet vejlednings- og
skoleindsats i 8. klasse for at understøtte, at eleven kan blive
uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. Skønt bro-
bygningen skal tilbydes alle ikke-uddannelsesparate elever,
kan skolens leder dog i samråd med Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning og med forældrenes accept vurdere, at bro-
bygning ikke skal være en del af indsatsen, hvis det ikke vil
gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse.
Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage.
Brobygningen kan dog forlænges til i alt 4 uger for elever i
9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af fol-
keskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvaren-
de forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens §
33, stk. 2.
Det foreslås, at § 10 c, stk. 1, om brobygning i 9. klasse æn-
dres, sådan at brobygning ikke alene målrettes til ikke-ud-
dannelsesparate elever. Brobygning foreslås at skulle tilby-
des såvel ikke-uddannelsesparate elever som elever, der,
selvom de er uddannelsesparate, har behov for afklaring af
uddannelsesvalg. Desuden foreslås det, at det ikke længere
skal være et krav for ikke-uddannelsesparate elever at delta-
84
ge i brobygning i 9. klasse. Forslaget om, at brobygning kan
tilbydes uddannelsesparate elever, omfatter ud over elever i
folkeskolen og i den kommunale ungdomsskoles heltidsun-
dervisning tillige elever i 9. klasse i andre skoleformer. Den-
ne ændring er i overensstemmelse med ønske fremsat af Ef-
terskoleforeningen herom.
Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i over-
gangen til ungdomsuddannelserne, og den skal afspejle un-
dervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobyg-
ningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske
og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som ud-
dannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod. Formå-
let med brobygningen er, at eleven skal gives et repræsenta-
tivt indblik i krav og perspektiver i den pågældende uddan-
nelse, indsigt og viden på det område, eleven ønsker at ud-
danne sig inden for, ligesom eleven skal stifte bekendtskab
med eventuelt alternative realistiske uddannelsesveje.
Vejledningslovens § 10 g bemyndiger undervisningsmini-
steren til at fastsætte regler om brobygning. Den i dag gæl-
dende bekendtgørelse om introduktionskurser og brobyg-
ning til ungdomsuddannelserne vil i overensstemmelse med
den foreslåede lovændring blive justeret. Herefter skal bro-
bygningen tilrettelægges sådan, at den bidrager dels til ind-
satsen til opnåelse af uddannelsesparathed for de elever,
som ikke er uddannelsesparate, og dels til understøttelse af
indsatsen for uddannelsesparate elever, som har behov for
afklaring af deres uddannelsesvalg.
Med forslaget ændres der ikke på omfanget af brobygning i
9. klasse. Brobygningens varighed vil således fortsat være
mindst 2 og højst 10 dage.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Det følger af vejledningslovens § 10 d, stk. 1, at der for ele-
ver i 10. klasse skal brobygges til mindst en erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse
i forløb af mindst 2 dages varighed.
Efterskoleforeningen har fremsat ønske om en mere fleksi-
bel tilrettelæggelse af brobygningen i 10. klasse på eftersko-
ler. Efterskoleforeningen ønsker, at det ikke skal være et
krav, at afviklingen sker på hinanden følgende dage, men at
der bliver mulighed for brobygning én gang om ugen i fem
uger. Dette ønske imødekommes med forslaget, sådan at
brobygningen kan afvikles samlet eller enkeltvis.
Det foreslås gennem en ændring af vejledningslovens § 10,
stk. 1, 2. pkt., at der skal brobygges til mindst en erhvervs-
rettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial ud-
dannelse i forløb af mindst to dages varighed, som kan af-
vikles samlet eller enkeltvis.
Det foreslåede indebærer, at den øgede fleksibilitet omfatter
alle skoleformer, som udbyder 10. klasse. Fleksibiliteten til-
sigtes hermed at komme elever i alle skoleformer til gode.
Forslaget ændrer ikke den samlede varighed af brobygnin-
gen, som fortsat skal være af mindst 2 dages varighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter § 5, stk. 2, 3. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse kan der højst ydes godtgørelse for det antal ti-
mer, som inden for det pågældende område svarer til fuld-
tidsarbejde. Efter lovens § 5, stk. 4, kan undervisningsmini-
steren fastsætte nærmere regler om godtgørelse efter stk. 2.
Bemyndigelsen er blandt andet udmøntet ved § 8, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1475 af 16. december 2014 om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse. Heraf fremgår det, at godtgørel-
sen pr. dag højst kan udbetales med 1/5 af det beløb, der
maksimalt kan udbetales for en uge, jf. stk. 1. Ved vejled-
ning nr. 9469 af 9. september 2013 om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse pkt. 4.3. præciseres det, at "udgangspunktet
er under alle omstændigheder, at godtgørelsen kun kan kom-
pensere et tab, og at godtgørelsen aldrig kan gives for mere
end 37 timer om ugen eller 7,4 timer pr. dag".
På baggrund af trepartsaftalen foreslås det gennem en æn-
dring af § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse, at er der er lidt et tab af indtægt, jf. stk. 1, kan godtgø-
relsen pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når medarbejde-
ren har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.
Det foreslåede indebærer, at der kan ydes godtgørelse pr.
dag for mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i
et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag. Dette forudsat, at der
er lidt et tab af indtægt, dvs. løntab, som deltagerens delta-
gelse i uddannelsen medfører. Når arbejdsgivere betaler
sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger
til godtgørelse, indtræder arbejdsgiveren i deltagerens ret til
godtgørelse. Godtgørelsesbeløbet svarer til den godtgørelse,
som deltageren kunne have fået udbetalt.. Det indebærer, at
det afgørende kriterium for tildeling af godtgørelse, hvor
virksomheden indtræder i deltagerens ret til godtgørelse, er,
at virksomheden har et løntab for medarbejderens kursusdel-
tagelse. Det vil fortsat gælde, at godtgørelsen/lønkompensa-
tionen kun gives for de antal timer, som den givne medar-
bejder har skullet arbejde den pågældende dag.
Med ændringen sikres den planlægningsmæssige fleksibili-
tet for virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
85
Til nr. 1
Der er ikke i den gældende lov om efterskoler og frie fag-
skoler hjemmel til at etablere et 10. klasseforløb, der kombi-
nerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb. Der er heller ikke hjemmel i den gældende lov
om efterskoler og frie fagskoler til at etablere forsøg med at
tilbyde 10. klasse som kombineret forløb, der indeholder 10.
klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Den foreslåede bestemmelse i § 51 c er ny.
Det foreslås i stk. 1, at undervisningsministeren kan godken-
de forsøg, hvor en efterskole og en institution for erhvervs-
rettet uddannelse indgår en overenskomst om at tilbyde et
10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Efter den gældende lovgivning kan en efterskole ikke indgå
en overenskomst med en institution for erhvervsrettet ud-
dannelse for at tilbyde et 10. klasseforløb, der er kombineret
med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Med den
foreslåede bestemmelse vil der således blive etableret hjem-
mel til, at en efterskole og en institution for erhvervsuddan-
nelse kan indgå en sådan overenskomst i lighed med den
mulighed, der er i dag for, at en kommunalbestyrelse og en
institution for erhvervsrettet uddannelse kan indgå overens-
komster derom.
Indholdet i 10.-klasseforløb omfattet af den foreslåede for-
søgsordning vil skulle følge reglerne for den almindelige 10.
klasse i efterskolen. Det vil sige såvel for den obligatoriske
som den valgfri del. Efterskolerne kan dog for den valgfri
del disponere frit inden for rammerne af lov om efterskoler
og frie fagskoler. Der skal endvidere tilbydes de til den obli-
gatoriske del tilhørende prøver. Undervisningen i erhvervs-
uddannelsesdelen skal følge regler, som er fastsat i henhold
til § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
I forbindelse med forsøgsgodkendelserne vil det blive fast-
sat, at de nærmere rammer for undervisningen vil skulle
fremgå af en overenskomst mellem efterskolen og institutio-
nen for erhvervsrettet uddannelse. Af overenskomsten skal
det bl.a. fremgå, hvordan den nærmere procedure for opta-
gelse af elever, organisering, tilrettelæggelse m.v. er i forlø-
bet. Det skal fremgå af overenskomsten, at det er eftersko-
len, der er ansvarlig for den del, der vedrører undervisning i
10. klasse, mens institutionen for erhvervsrettet uddannelse,
er ansvarlig for 1. del af erhvervsuddannelsernes grundfor-
løb. Efterskolen og institutionen for erhvervsrettet uddannel-
se vil herunder inden for deres ansvarsområder være for-
pligtede til at sørge for specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand til elever med behov herfor. Af
overenskomsten skal også fremgå en tidsplan for gennemfø-
relsen af undervisningen og hvor den skal gennemføres samt
hvor mange elever, der kan optages i forløbet i henhold til
overenskomsten.
Eleverne, som søger om optagelse i et 10. klasseforløb, der
gennemføres som led i forsøget, vil under hele 10. klassefor-
løbet, dvs. både 10. klassedelen ved efterskolens foranstalt-
ning og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb ved
institutionen for erhvervsrettet uddannelses foranstaltning,
bo på efterskolen og deltage i et kostskoleliv på efterskolen.
Eleverne vil under 10. klassedelen og kostskoleopholdet væ-
re omfattet af efterskolens ordensregler, mens de under er-
hvervsuddannelsesdelen vil være omfattet af de ordensreg-
ler, der gælder i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Eleverne vil under 10. klasseforløbets brobygningsperioder
være omfattet af ordningen med statsligt tilskud til nedbrin-
gelse af befordringsudgifter efter § 23 c i lov om efterskoler
og frie fagskoler. Under resten af 10. klasseforløbets 10.-
klassedel vil eleverne ikke være omfattet af offentlige befor-
dringsordninger, mens de under erhvervsuddannelsesdelen
vil være omfattet af ordningen efter lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Det vil
betyde, at de kan få befordringsrabat efter lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., hvis de opfylder betingelserne herfor.
Finansieringen af undervisningen i forløbene i forsøgene vil
for 10.-klassedelen være statslige tilskud til efterskolen efter
lov om efterskoler og frie fagskoler, bortset fra brobyg-
ningsperioder, der er finansieret gennem statslige aktivitets-
afhængige taxametertilskud efter lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v., og for erhvervsuddannelsesdelen være finansieret ved
statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud, til erhvervs-
uddannelsens grundforløb. Tilskuddene udbetales efter de
regler, der gælder for de enkelte tilskud og til den instituti-
on, der gennemfører den tilskudsudløsende aktivitet. De al-
mindelige tilskudsregler i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler gælder således for 10.-klassedelen og betyder bl.a., at der
i hver uge skal være undervisning svarende til mindst 5 hele
undervisningsdage, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler.
Forsøgsordningen gennemføres som et treårigt rammefor-
søg, hvor der kan deltage op til seks efterskoler med samlet
op til 200 elever i 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klas-
se med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Godkendelsen af forsøgene vil ske på grundlag af en vurde-
ring af de ansøgende skolers betydning i forhold til at frem-
me unges overgang til erhvervsuddannelserne. Der vil også
kunne lægges vægt på at få en geografisk fordeling af de
deltagende efterskoler med henblik på, at forsøgene kan
gennemføres under forskellige regionale og lokale forhold.
Erfaringerne fra forsøgene vil blive inddraget i det fortsatte
arbejde med at sikre attraktive erhvervsuddannelser. Under-
visningsministeren kan ved godkendelse af et forsøg fast-
sætte vilkår, herunder f.eks. om overenskomstens indhold,
årlige opdatering, undervisningens organisation og tilrette-
læggelse og krav til parternes afrapportering, herunder med-
virken ved en af ministeriet igangsat evaluering af forsøget.
Det foreslåede stk. 2 indebærer to fravigelser af lov om ef-
terskoler og frie fagskoler. Det følger af § 15, stk. 2, i lov
86
om efterskoler og frie fagskoler, at et kursus på en efterskole
skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i lovens
§ 13, stk. 1-3, dvs. kan medregnes i årselevtallet ved efter-
skolens tilskudsberegning, idet de har afsluttet 8 års skole-
gang, 7. klasse eller fyldt 14 år.
Af § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår, at
elevbetalingen fastsættes af skolen, men at den ikke må væ-
re væsentlig over gennemsnittet for skoleformen. Der er på
de årlige finanslove fastsat en mindste elevbetaling. Hvor en
elev ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen
mindst udgøre halvdelen af den mindste fastsatte egenbeta-
ling. For elever på efterskoler, der modtager statslig elev-
støtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det
beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale
statslige elevstøtte i den mindste fastsatte egenbetaling. Sta-
ten yder efter lovens § 30 dels en indkomstbestemt elevstøt-
te til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2
ugers varighed, dels elevstøtte med et grundstøttebeløb uan-
set indkomstgrundlagets størrelse på kurser af mindst 5
ugers varighed og derover. Den indkomstbestemte elevstøtte
ydes på grundlag af et indkomstgrundlag, der er fastsat på
de årlige finanslove. Det er en betingelse for den statslige
elevstøtte, at efterskolen oppebærer tilskud efter lov om ef-
terskoler og frie fagskoler.
Med det foreslåede stk. 2, fraviges kravene i § 15, stk. 2, 2.
pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, således, at der
stilles krav om, at en elev, der vil påbegynde et 10.-klasse-
forløb som led i et forsøg omfattet af den foreslåede stk. 1
opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov
om erhvervsuddannelser.
De elever, der vil påbegynde sådan et forløb skal opfylde
adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om er-
hvervsuddannelser. Det er efterskolen, der optager elever i
forløbet, og eleverne skal være vurderet uddannelsesparate
og opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne for at
kunne påbegynde det kombinerede 10. klasse-eud-grundfor-
løb. Det er institutionen for erhvervsrettet uddannelse, der
som ansvarlig for gennemførelsen af 1. del af erhvervsud-
dannelsernes grundforløb vurderer, hvorvidt optagelsesbe-
tingelserne i lov om erhvervsuddannelser er opfyldt, hvoref-
ter efterskolen træffer beslutning om, hvilke elever der opta-
ges i forløbet.
Det er hensigten, at forsøgene så vidt muligt igangsættes fra
starten af skoleåret 2017/18, dvs. pr. 1. august 2017 med en
varighed på tre skoleår. Der ønskes gennemført en evalue-
ring af forsøgene i 2019 på baggrund af så vidt muligt to
skoleårs forløb med henblik på en eventuelt permanent ord-
ning fra skoleåret 2020/21.
Med det foreslåede stk. 3 fastsættes, at for elever under 18 år
opkræves det særlige kommunale bidrag, som er det halve af
det på finansloven fastsatte kommunale bidrag på finans-
lovskonto § 20.22.22.
Det foreslåede stk. 4 indebærer, at eleven under 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb vil være omfattet af reg-
lerne i lov om efterskoler og frie fagskoler om statslig elev-
støtte og dermed være berettiget til at modtage statslig elev-
støtte
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4. Med de særskil-
te ikrafttrædelsesdatoer, der foreslås i de følgende stk. 2-4,
betyder det, at den tidlige ikrafttrædelse allerede dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende vil omfatte lovforslagets § 1,
nr. 1, nr. 9-13, nr. 17 og nr. 23, § 2, nr. 1 og 2, samt § 6.
Lovforslagets § 1, nr. 1, vedrører en ændring af bestemmel-
serne om lønrefusion til arbejdsgivere i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Det bemærkes, at Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag har tilkendegivet, at det ikke kan si-
ges præcist, hvornår den systemmæssige understøttelse kan
være implementeret, men at dette for så vidt angår frem-
adrettede ydelse forventes at ske i løbet af efteråret 2017. På
den baggrund foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 1, træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det henvi-
ses i øvrigt til stk. 8 nedenfor, hvor det foreslås, at lovforsla-
gets § 1, nr. 1, skal have virkning med tilbagevirkende kraft
fra den 1. august 2015.
Med henblik på at sikre, at de ændringer af bestemmelserne
om de midlertidige bonusordninger for 2017, som følger af
lovforslagets § 1, nr. 9-13, vil kunne indgå i udmøntningen
af de midlertidige bonusordninger straks efter lovforslagets
vedtagelse, foreslås det, at ændringerne træder i kraft allere-
de dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslagets § 1, nr. 17, vedrører den økonomiske dækning
af administrationen af det foreslåede praktikpladsafhængige
bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 20. Det vil være nødvendigt, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags tiltag i relation til systemudvikling og
implementering heraf igangsættes umiddelbart efter lovfor-
slagets vedtagelse med sigte på, at den nødvendige system-
understøttelse er tilvejebragt, når bonusordningerne og det
praktikpladsafhængige uddannelsesbidrag mv. indføres pr.
1. januar 2018.
Lovforslagets § 1, nr. 23, vedrører Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrags adgang til at indhente oplysninger fra Dan-
marks Statistik. Med forslaget vil Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag hurtigt kunne få adgang til at indhente de for-
nødne oplysninger fra Danmarks Statistik, som vil skulle
bruges til opgørelsen af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæf-
tigede medarbejdere, med henblik på systemudvikling og
implementering af bl.a. de foreslåedes bonusordninger og
det foreslåede praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag
mv., jf. også nedenfor om det foreslåede stk. 3.
87
Med lovforslagets § 2, nr. 1, vil der blive rettet op på den
forkerte lovangivelse i § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelse, hvorfor lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås
omfattet af den tidlige ikrafttrædelse. Tilsvarende vil de æn-
dringer af § 9 i lov om erhvervsuddannelser om dimensione-
ring af erhvervsuddannelse, der foreslås med lovforslagets §
2, nr. 2, træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
dende. Den tidlige ikrafttrædelse indebærer, at det vil være
muligt for undervisningsministeren at melde begrænsning af
adgangen til skoleundervisning (dimensionering) ud tids nok
til, at elever og institutioner kan nå at indrette sig på dimen-
sioneringerne, inden disse får virkning pr. 1. januar 2018.
Udmelding forventes at ville ske i forsommeren 2017. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Lovforslagets § 6 vil indebære, at der tilvejebringes en ny
forsøgshjemmel i § 51 c i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, hvorefter efterskoler og institutioner for erhvervsrettet
uddannelse kan gå sammen om at gennemføre et 10.-klasse-
forløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsud-
dannelsernes grundforløb. Tidlig ikrafttrædelse af forsøgs-
bestemmelsen herom vil gøre det muligt, at undervisnings-
ministeren i forsommeren 2017 kan godkende ansøgninger
om forsøg med henblik på, at de forsøg, der måtte blive god-
kendt, kan igangsættes med virkning fra den 1. august 2017.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i stk. 2, at § 15 i og § 21 f i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 14 henholdsvis nr. 20, lovforslagets § 3, nr. 3 og nr. 5,
og § 4 skal træde i kraft den 1. august 2017.
Det foreslåede § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, indehol-
der en ny bemyndigelse, hvorefter undervisningsministeren
om godkender, hvilke uddannelser, der i 2018 er fordelsud-
dannelser. Da det er hensigten at denne godkendelsesproces
skal forløbe i efteråret 2017, foreslås det, at denne ændring
træder i kraft allerede den 1. august 2017.
Det foreslåede § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag indeholder derudover en henvisning til det foreslå-
ede § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, hvorefter undervisningsmi-
nisteren kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for ud-
dannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1,
bortset fra farmakonomuddannelsen, kan indgå i fordelsud-
dannelsesordningen. Det følger endvidere af det foreslåede §
21 f, stk. 5, at undervisningsministeren i givet fald fastsætter
regler om betingelserne herfor. Med sigte på at sikre sam-
menhængen mellem de foreslåede § 15 i og § 21 f, stk. 4 og,
foreslås det, at også hele ændringen af § 21 f, træder i kraft
allerede den 1. august 2017. Det foreslås dog samtidig i stk.
9 nedenfor af lovtekniske årsager, at § 21 f, stk. 1-3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dog først skal have
virkning fra den 1. januar 2018 svarende til den ikrafttræ-
den, der i øvrigt gælder for lovforslaget elementer knyttet til
trepartsaftalen.
Lovforslagets § 3, nr. 3, indeholder en redaktionel ændring
af termen ”ikke-uddannelsesparat”. Ifølge lovforslagets § 3,
nr. 5, vil muligheden for at tilbyde elever i folkeskolen at
komme i erhvervspraktik i kortere perioder blive udvidet fra
7. og 8. klasse til fremover at omfatte elever i 6.-9. klasse.
Således vil det foreslåede stk. 2 indebære, at kommunerne i
overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og be-
hov får mulighed for at gøre brug af de udvidede muligheder
for erhvervspraktik allerede fra begyndelse af skoleåret
2017/18, som begynder den 1. august 2017. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Tilsvarende vil de ændringer af vejledningsloven, der fore-
slås med lovforslagets § 4, kunne anvendes fra og med sko-
leåret 2017/18. Lovforslagets § 4 indebærer, at rammerne
for brug af brobygning vil blive smidigere, så brobygning i
højere grad vil kunne rettes mod de elever, som vurderes at
have størst gavn af tilbuddet om brobygning. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 2-8, nr.
14-16, nr. 18-22 og nr. 24, § 2, nr. 3-17, og § 3, nr. 1-2 og
nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2018. Forslaget indebærer,
at de foreslåede ændringer og nye bestemmelser i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om bl.a. tilskud for
praktikpladsopsøgning, bonusordningerne for fordelsuddan-
nelser og merbeskæftigelse og merbidrag (lovforslagets § 1)
vil få virkning fra og med den 1. januar 2018. Den foreslåe-
de ikrafttrædelse den 1. januar 2018 vil tilsvarende omfatte
de foreslåede ændringer og bestemmelser i lov om erhvervs-
uddannelser om egnethed (de såkaldte EMMA-kriterier),
praktikcentres salg af varer og levering af tjenesteydelser,
virksomhedsforlagt praktikuddannelse og ordensregler (§ 2,
nr. 3-17) og i folkeskoleloven om samarbejde med virksom-
heder samt brobygning i 9. klasse (§ 3, nr. 1-2 og nr. 4).
Det foreslås med stk. 4, at det skal være undervisningsmini-
steren, der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 5
om godtgørelse pr. dag for mere end 7,4 timer, når medar-
bejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr.
dag. Den tidsmæssige implementering af forslaget afventer
afrapportering fra ekspertgruppen om voksen-, efter- og vi-
dereuddannelse, der forventes at komme inden udgangen af
maj 2017, på baggrund af hvilken der skal tages stilling til
administration og it-understøttelse af godtgørelsen. Der hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås med stk. 5, at regler fastsat i medfør af § 12 c,
stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1033 af 30. juni 2016, som ændret ved
lov nr. 1747 af 27. december 2016, skal forblive i kraft, ind-
til de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 12 c, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
5. Forslaget vil indebære, at bekendtgørelse nr. 126 af 21.
februar 2011 om tilskud til institutioner for erhvervsrettet
88
uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikplads-
opsøgning og vejledning af elever med senere ændringer
forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrif-
ter udsted i medfør af § 12 c, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 5.
Det foreslås med stk. 6, at den del af statens driftsudgifter til
skolepraktik, som fremover vil skulle dækkes af Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag efter § 12 d, stk. 2, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 8, vil omfatte udgifter, der af-
holdes den 1. januar 2018 eller senere. Alle driftsudgifter til
skolepraktik afholdt før da påhviler staten. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 7 foreslås det, at det ved beregning af bonusudløs-
ende praktikårselever efter § 15 g, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 14, alene vil være uddannelsesaftaler på-
begyndt den 1. januar 2017 eller senere, der indgår, dog kun
for kalenderdage, som falder i bonusåret (dvs. 2018 og føl-
gende år). Det vil efter forslaget således være en betingelse
for, at en elev kan indgå i beregningen af bonusudløsende
praktikårselever, at elevens uddannelsesaftale var påbegyndt
i 2017 eller senere. Med påbegyndt i 2017 menes, at uddan-
nelsesaftalen skal være trådt i kraft i 2017 eller senere. Ud-
dannelsesaftaler påbegyndt før den 1. januar 2017 vil efter
omstændighederne kunne være omfattet af den midlertidige
fordelsbonus for 2017 for så vidt angår kalenderdage i 2017,
jf. gældende § 15 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Det forslås med stk. 8, at det foreslåede § 4, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr.
1, skal have virkning fra den 1. august 2015, hvor den nu-
gældende affattelse af bestemmelsen oprindeligt trådte i
kraft. Det foreslås endvidere, at det skal være op til bestyrel-
sen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at træffe beslut-
ning om, hvorvidt der evt. skal ske efterregulering af afgø-
relser om lønrefusion, der er truffet efter den 1. august 2015.
Det foreslås endvidere, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vil kunne fastsætte regler om efterregulering af afgørel-
ser om lønrefusion truffet efter den 1. august 2015. Det fore-
slåede har til hensigt sikre mulighed for, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan tage højde for spørgsmål om eventu-
el efterregulering af lønrefusion til arbejdsgivere med tilba-
gevirkende kraft, i det omfang bestyrelsen finder dette hen-
sigtsmæssigt. Som omtalt i afsnit 2.1.5. i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget vurderes det, at der med det lov-
forslag, som lå til grund for den ændringslov, som gennem-
førte erhvervsuddannelsesreformen fra 2014, blev foretaget
en ændring af § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag om lønrefusion, som har bevirket, at der i en række til-
fælde ikke har været udbetalt lønrefusion i overensstemmel-
se med det, der har været hensigten. De nævnte bestemmel-
ser om lønrefusion trådte som nævnt i kraft den 1. august
2015. Det foreslåede giver således Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag mulighed for, men ikke pligt til, at rette op på
eventuelle unøjagtigheder med tilbagevirkende kraft. Det
bemærkes, at der i givet fald alene vil være tale om begun-
stigende afgørelser.
Det foreslås med stk. 9 af lovtekniske årsager, at § 21 f, stk.
1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dog først
skal have virkning fra den 1. januar 2018 svarende til den
ikrafttræden, der i øvrigt gælder for lovforslaget elementer
knyttet til trepartsaftalen. Der henvises til bemærkninger til
det foreslåede stk. 2 oven for.
Til § 8
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fast-
slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Hverken lov Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v., lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov
om efterskoler og frie fagskoler gælder i dag for Færøerne
og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, § 72 i lov om erhvervsuddannelser, § 61 i lov om
folkeskolen, § 17 i lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., § 28 i
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 56 i lov om
efterskoler og frie fagskoler.
89
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 4. …
Stk. 2. For elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf.
kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, ydes refusion efter
stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren
udbetaler voksenløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes re-
fusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For
elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til
lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren
forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sam-
menhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en
sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuld-
tidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om ar-
bejdsgiveren udbetaler voksenløn eller almindelig elevløn.
Stk. 3-4. …
1. I § 4, stk. 2, ændres »elever under erhvervsuddannelse for
voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser« til:
»elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt
25 år«, og to steder ændres »voksenløn« til: »voksenelev-
løn«.
§ 12 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud
til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning
om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og
hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever og praktikvirksom-
heder i overgangen fra grundforløb til hovedforløb i er-
hvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institu-
tionerne og de lokale og regionale interessenter herom.
Stk. 2....
2. I § 12 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »i overgangen fra grundfor-
løb til hovedforløb«.
§ 12 c. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktik-
pladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og be-
skæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev, der ind-
går uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser,
herunder kombinationsaftale, eller som kommer i praktik i
udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Der
ydes dog ikke tilskud for elever inden for social- og sund-
hedsuddannelsesområdet. Tilskuddets størrelse fastsættes på
de årlige finanslove. Der ydes dog ikke tilskud for uddannel-
sesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser.
Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller
praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 må-
neder.
Stk. 2-4....
3. I § 12 c, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Tilskud ydes på grundlag af et årligt måltal for antal regi-
strerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende instituti-
on. Måltallet for den enkelte institution beregnes som en
procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesafta-
ler i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes til 100 pct.
af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler registreret ved
institutionen i seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når
institutionen har opfyldt det årlige måltal.
4. I § 12 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
90
»Stk. 2. Staten yder endvidere tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner
for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der
ikke har indgået en uddannelsesaftale med en elev i de sene-
ste fem år. Stk. 1, 8.-10. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 12 c. ...
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen. Undervisningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om institutionernes regnskabsaflæggelse og re-
vision.
5. I § 12 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»ordningen« til: »ordningerne i stk. 1 og 2«.
Stk. 3. Undervisningsministeren udbetaler et foreløbigt
beløb til dækning af udgiften til tilskud efter stk. 1 og admi-
nistrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Beløbet udbetales kvartalsvis forud. Der gennemføres en ef-
terfølgende regulering efter årets afslutning.
Stk. 4....
6. I § 12 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »ef-
ter stk. 1«.
Kapitel 4 a
Skolepraktikydelse
7. I overskriften til kapitel 4 a indsættes efter »Skolepraktik-
ydelse«: »m.v.«.
8. I § 12 d indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den
del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt over-
stiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. re-
guleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.«
§ 15 e. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i
overensstemmelse med stk. 2-6 og regler fastsat i medfør af
stk. 7 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelses-
aftale inden for de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelser.
Stk. 2-7....
§ 15 f. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i over-
ensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af stk.
5 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesafta-
le inden for de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelser. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen.
Stk. 2-5....
9. I § 15 e, stk. 1, og i 15 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 4,
stk. 1, nævnte uddannelser« til: »uddannelser oprettet i med-
før af lov om erhvervsuddannelser«.
§ 15 e. ...
Stk. 2-3....
Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager i
2018 en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan ud-
løse bonus for 2017. Det er alene uddannelserne på listen
over forventede fordelsuddannelser for 2017, som undervis-
ningsministeren godkender og offentliggør, jf. stk. 6, der
indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt:
10. I § 15 e, stk. 4, 1. pkt., ændres »Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag foretager« til: »Der foretages«, og i nr. 1 udgår
»af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannel-
sen«.
91
1-2) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvali-
ficeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordel-
suddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har ind-
gået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må
ikke overstige 10 pct. af samtlige uddannelsesaktive
elever på fordelsuddannelsen i 2017.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannel-
sen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik
og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddan-
nelsen i 2017.
Stk. 5-6....
11. I § 15 e indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Undervisningsministeren kan godkende, at uddan-
nelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervs-
uddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Mini-
steren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bo-
nus.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregu-
lering, afskæring, modregning og tilbagebetaling samt om
administration af ordningen i øvrigt.
12. I § 15 e, stk. 7, der bliver stk. 8, og i § 15 f, stk. 5, der
bliver stk. 6, ændres »afskæring«: til »afskæring, herunder
af efterregulering«.
13. I § 15 f indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan godkende, at uddan-
nelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervs-
uddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Mini-
steren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bo-
nus.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
14. Efter kapitel 5 c indsættes:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og
for merbeskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er i godkendt medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler in-
den for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.
Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannel-
sesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever.
Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perio-
den fra den 1. januar til og med den 31. december i det ka-
lenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4. Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af,
hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonus-
året. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddan-
nelser for bonusåret, som undervisningsministeren godken-
der og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Føl-
gende betingelser skal være opfyldt:
92
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifice-
ret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannel-
sen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannel-
sesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i
bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonus-
året.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 h. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannel-
ser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk.
4.
Stk. 2. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejds-
giveren har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det
er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger
gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede an-
tal praktikårselever i de foregående tre år. For en arbejdsgi-
ver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregående
år, udregnes gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholds-
mæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren
har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.
Stk. 3. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikår-
selever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonus-
året i perioden fra den 1. januar til og med den 31. decem-
ber, der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf.
§ 21 a. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal
praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktikår-
selever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk, jf. stk. 4, vægtet med deres modelpara-
meter, jf. § 21 a, stk. 6.
Stk. 4. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én
persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle erhvervsud-
dannede medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede,
indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregnin-
gen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede års-
værk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af ar-
bejdsgivernes ATP-bidrag.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
93
§ 15 i. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som i
det kommende kalenderår er fordelsuddannelser på bag-
grund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisati-
oner samt på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen
og udbuddet efter faglært arbejdskraft. Godkendte fordel-
suddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de op-
fylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i med-
før af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddannelsen efter hø-
ring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med
at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.
Stk. 2. Undervisningsministeren offentliggør årligt en revi-
deret liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervis-
ningsministeriets hjemmeside.«
15. I § 17 b, 2. pkt., indsættes efter »kapitel 5 c«: »og 5 d«.
16. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Kapitel 7
Arbejdsgiverbidrag
»Kapitel 7
Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsafhængigt arbejdsgiver-
bidrag«.
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i
medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i med-
før af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrations-
udgifter, samt administrationsudgifter efter kapitel 5 c. I
2015 udgør bidraget 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-
pris- og -lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr. fuld-
tidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2017 udgør bi-
draget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -løn-
niveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtids-
beskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på
finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt
den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpas-
ningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-
løb.
Stk. 2-4....
17. § 18, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af kapitel 2, bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af
kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgif-
ter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og
administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c, kapitel 5 d,
§§ 21 a - 21 g og § 26 b.«
§ 21. Bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag fire gange årligt. Indbetaling af bidrag for
mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt.
18. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned
fra forfaldsdagen.
19. I § 21, stk. 2, ændres »1½ pct. for hver påbegyndt må-
ned« til: »8 pct. plus referencerenten«.
20. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingel-
sen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapi-
94
tel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes i
overensstemmelse med stk. 3-10. Merbidrag opkræves første
gang i 2019.
Stk. 2. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, la-
vere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal
arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev,
jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidra-
get opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i prak-
tikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med de-
res modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft et er-
hvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har ar-
bejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke
merbidrag.
Stk. 3. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på
grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddan-
nelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med
merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020
27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.
Stk. 4. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på bag-
grund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og an-
tallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende ar-
bejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af er-
hvervsuddannede årsværk samt praktikårselever med en mo-
delparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for et kalenderår
opgøres i det efterfølgende år.
Stk. 5. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:
1) En vægtet ratio bestående af summen af:
a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forhol-
det mellem antallet af praktikårselever for alle
virksomheder inden for en given hovedbranche,
jf. stk. 9, og antallet af erhvervsuddannede års-
værk samlet set inden for branchen. I beregningen
vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede
årsværk og praktikårselever med deres respektive
modelparameter, jf. stk. 6.
b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmar-
ked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem
det samlede antal praktikårselever og det samlede
antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen
vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede
årsværk og praktikårselever med deres respektive
modelparameter, jf. stk. 6.
2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en
sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbe-
talinger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør
af § 21 c. De forventede udbetalinger fordeles mel-
lem henholdsvis den private, den kommunale, den re-
gionale og den statslige sektor, jf. stk. 10, som sum-
men af de budgetterede udgifter efter 1. pkt. i kalen-
deråret multipliceret med hver sektors andel af er-
hvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i
forhold til det samlede antal erhvervsuddannede års-
værk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke
95
faktor fastsættes herefter svarende til de forventede
sektorspecifikke udbetalinger efter 2. pkt. For den
kommunale sektor reduceres faktoren svarende til ef-
fekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan
den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15.
marts anvendes det foregående års faktor.
Stk. 6. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Model-
parametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog
5. pkt. og stk. 8. Undervisningsministeren offentliggør en
oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværen-
de erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ord-
ningen. Såfremt modelparameteren ikke foreligger pr. 15.
marts, anvendes det foregående års modelparameter. For ny-
oprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter ef-
ter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.
Stk. 7. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uop-
lyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet
som erhvervsuddannet eller ikke-erhvervsuddannet efter:
1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register
vedrørende uddannelsesniveau.
2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af
arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet med-
arbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder
mere end 50 pct. af de registrerede medarbejdere hos
den enkelte arbejdsgiver er erhvervsuddannede, op-
gøres som erhvervsuddannede.
3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfor-
delingen for den hovedbranche, som medarbejderens
arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 9, således at med-
arbejderen vægtes som en sammensætning af uddan-
nelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i
hovedbranchen.
Stk. 8. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7,
nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.
Stk. 9. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk
Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Under-
gruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Byg-
ningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med ud-
gangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det re-
sterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Byg-
ge og Anlæg.
Stk. 10. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Dan-
marks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske
register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som
tilhørende en af de fire sektorer:
1) Privat sektor.
2) Kommunal sektor.
3) Regional sektor.
4) Statslig sektor.
§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a,
stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, så-
96
fremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag på
Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i
mindst tre måneder og en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Ingen skole har henvist en elev, der har bestået det rele-
vante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter behandling
af ansøgningerne underrettet den enkelte elevs skole om, at
eleven ikke har gennemført det relevante grundforløb.
2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads.
3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.
Stk. 2. For uddannelser med praktikpladskrav kan fritagel-
se for merbidrag ske, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere,
at en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af
grundforløbet og hovedforløbet, har været opslået i mindst
tre måneder på Undervisningsministeriets centrale praktik-
pladsportal, og at der ikke har været nogen ansøgere til stil-
lingen.
Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende
til den periode, hvor opslaget har været synligt på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan højst
ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået
stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal
elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse
for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning
og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af
merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
§ 21 c. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt til-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog
stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddan-
net årsværk.
Stk. 2. Fra 2019 opgør bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundlaget
opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres
af bidrag efter § 18, stk. 1, og som kan henføres til indbeta-
linger for erhvervsuddannede årsværk i det foregående år.
Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk i det forudgående år for at finde tilskud-
det pr. erhvervsuddannet årsværk.
Stk. 3. Der udbetales ikke tilskud efter stk. 1 og 2, såfremt
antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede årsværk er
identisk med det antal lønmodtagere, der i henhold til § 20,
stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter §
18. Er antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede års-
værk identisk med det samlede antal lønmodtagere, der beta-
ler bidrag efter § 18, reduceres tilskuddet efter stk. 1 med til-
skudsbeløbet for ét erhvervsuddannet årsværk.
97
§ 21 d. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a
med fradrag for fritagelse efter § 21 b udgifterne til bonus
efter kapitel 5 d og tilskud eftr § 21 c, udbetales overskuddet
til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, i over-
ensstemmelse med stk. 2 og 3 samt regler fastsat i medfør af
§ 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i
sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft
i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårs-
elev beregnes ved at dividere overskuddet med antal prakti-
kårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever in-
den for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er god-
kedt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.
§ 21 e. Overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og
tilskud efter § 21 c merbidrag efter § 21 a med fradrag for
fritagelse for merbidrag efter § 21 b, opkræves underskuddet
i overensstemmelse med stk. 2-4 samt regler fastsat i medfør
af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret i
sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk.
4, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskuddet
vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes
ved at dividere underskuddet med antal erhvervsuddannede
årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor.
Stk. 4. Ved opgørelsen af underskud anvendes det antal er-
hvervsuddannede årsværk, der i henhold til § 21 c, stk. 1 og
2, modtager tilskud efter § 21 c.
§ 21 f. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation
til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen
efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsord-
ningen efter § 21 c samt over- og underskudsdelingsordnin-
gerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet op-
gørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1,
2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.
Stk. 2. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at
betale renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten fra
forfaldsdatoen.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling
efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og
administrative betingelser i relation til uddannelser, som
godkendes efter stk. 4, samt om administration af de omfat-
tede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler
om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter 15
h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af min-
98
dre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregule-
ring samt om tilbagebetaling, modregning og afskæring.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter anmodning fra
de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannel-
sesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsud-
dannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannel-
sen, kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk.
1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt føl-
ger af denne lov.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om be-
tingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4.
§ 21 g. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter
§§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21
c og 21 d som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.«
21. I § 26 a indsættes før stk. 1 og 2 som nye stykker:
Ȥ 26 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved ad-
ministrationen af sine sagsområder forlange at få nødvendi-
ge personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på
samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtyk-
ke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en
enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af
ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for
administrationen af sine sagsområder foretage registersam-
køring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af
data, der er indhentet i medfør af stk. 1.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 26 a. ...
Stk. 2. Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige
til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejds-
givere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og
skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling
af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, ind-
komst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.
22. I § 26 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»Stk. 1« til: »Stk. 3«.
23. Efter § 26 a indsættes:
Ȥ 26 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et re-
gister vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug
for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk.
4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e, indsamle data om uddan-
nelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.«
24. Som bilag 1 og 2 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
271 af 24. marts 2017, foretages følgende ændringer:
99
§ 5 c. ...
Stk. 2....
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til
en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et sær-
ligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i hen-
hold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbin-
delse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
§ 18. ...
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde
grund- eller hovedforløb og uddannelser med forløb gen-
nemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksa-
men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Stk. 3-5. ...
1. I § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, ændres »studiekompetence-
givende eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.
§ 9. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser fastsætte regler om begrænsning af adgangen til
skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser for ele-
ver, der ikke har uddannelsesaftale.
2. § 9 affattes således:
»§ 9. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervis-
ning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Be-
slutning om dimensionering af en uddannelse sker under
hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskel-
lige fagområder baseret på følgende parametre:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået
en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måne-
der efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.
3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter fag-
lært arbejdskraft.
Stk. 2. Beslutning om dimensionering træffes for et år ad
gangen. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om
de kriterier, der er omfattet af stk. 1, og om fravigelse herfra,
om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og
beslutning om dimensionering samt om fastlæggelse af kvo-
testørrelse og -fordeling på institutionerne.«
§ 19 b. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf. § 66
d, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til
skolepraktik ved skolen. I antallet af årselever indgår elever,
der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddan-
nelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder for
den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksom-
hed. Tilskud til skolepraktik ydes på grundlag af takster pr.
årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grup-
per af uddannelser med skolepraktik, og kan fastsættes til et
mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i
virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f,
stk. 1.
3. I § 19 b, 2. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1, dog højst med tre
måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i sam-
me virksomhed« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med tre
uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme
virksomhed og med højst seks uger af elevens samlede prak-
tikuddannelse«.
4. I § 19 b, 3. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1« til: »§ 66 f, stk. 1
og 3«.
100
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser rådgiver på overordnet niveau ministeren for børn,
undervisning og ligestilling om de grundlæggende erhvervs-
rettede uddannelser på ministeren for børn, undervisning og
ligestillings område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver
rådet indstilling til ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling om:
1-16) ...
17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1
og 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 1.
18-26) ...
Stk. 2-6....
5. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »og § 52, stk. 1« til: », § 52,
stk. 1, og § 66 j, stk. 3«.
§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en er-
hvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere
virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c,
stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p,
stk. 1. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleophold og
eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegi-
vende trin i uddannelsen. Der kan dog indgås en aftale for en
kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin,
hvis aftalen omfatter mindst en skoleperiode og mindst en
praktikperiode af uddannelsens hovedforløb. Ministeren for
børn, undervisning og ligestilling kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for be-
stemte uddannelser, og om, at uddannelsesaftaler om er-
hvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås
uden praktikperioder.
Stk. 2-6. ...
6. I § 48, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »dog«: », men højst
to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. dog
4. pkt.,«.
7. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte uddannel-
ser,«: »om at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere
angivne betingelser undtagelsesvist kan godkende yderligere
én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksom-
hed,«.
§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra under-
visningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler,
kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har
været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkel-
se efter stk. 1 og om behandlingen af sager herom.
8. I § 50, stk. 1, indsættes før 1. pkt.:
»Skolen fastsætter ordensregler for elever i skolens er-
hvervsuddannelser.«
9. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om or-
densreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af for-
anstaltninger over for elever, der ikke følger ordensreglerne.
Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der
også kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd,
der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en di-
rekte indflydelse på god orden på institutionen, regler om, at
private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen
af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud
over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, samt regler
om elevers frivillige medvirken i skolers test for rusmidler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. Overskriften til kapitel 7 a affattes således:
Kapitel 7 a »Kapitel 7 a
101
Skolepraktik m.v. Praktikpladssøgning, registrering som praktikpladssøgende,
skolepraktik m.v.«.
§ 66 a....
Stk. 2-4....
Stk. 5. Fristen efter stk. 1, 2. pkt., er dog 3 måneder for
elever på uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets
afslutning er på listen over godkendte forventede fordelsud-
dannelser, jf. § 15 e, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
11. I § 66 a, stk. 5, ændres »3 måneder« til: »fra 1 til 3 må-
neder«, og »§ 15 e, stk. 6« ændres til: »§ 15 e, stk. 6, hen-
holdsvis § 15 i«.
§ 66 c. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed m.v. Reg-
lerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen
indeholde krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet
og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. I reglerne
kan det fastsættes, at eleverne optages i et register over prak-
tikpladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kra-
vene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skoleprak-
tikforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Stk. 2....
12. I § 66 c, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:
»Regler om elevers aktivitet som praktikpladssøgende
fastsat efter 2. pkt. kan omfatte elever, som er i de sidste 8
uger af grundforløbets 2, herunder om konsekvenser, hvis
reglerne ikke overholdes. del. Regler om elevers registrering
som praktikpladssøgende fastsat efter 3. pkt. kan omfatte
elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del,
samt elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende
uden for skolepraktik.«
§ 66 f. Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk.
2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse,
hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.
Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven
modtager sædvanlig elevløn fra virksomheden i aftaleperio-
den. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at
eleven er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne
lov. Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i
øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om ele-
vers og virksomheders retsstilling i forbindelse med uddan-
nelsesaftaler.
13. I § 66 f indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for
elever uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde
sted i virksomheder, som er godkendt til praktikuddannelse
af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af
højst tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og
højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse under
skolepraktik. 1. pkt. berører ikke skolepraktikelevers mulig-
hed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i uden-
landske virksomheder under Erasmus+ programmet og lig-
nende udvekslingsprogrammer.
Stk. 4. Aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. stk. 1, kan
kun indgås og gennemføres én gang mellem samme elev og
samme virksomhed.«
§ 66 g. ...
Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd
med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at en
elev før gennemførelse af den tilhørende praktikuddannelse
skal gennemføre dele af en uddannelses skoleundervisning
bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.
14. I § 66 g, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Skolepraktik kan tilrettelægges med produktion af varer
og levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lo-
kale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke ud-
gør urimelig konkurrence over for private udbydere af til-
svarende varer og ydelser.«
§ 66 i. ...
Stk. 2. En elev, der deltager i skolepraktik i henhold til §
66 d, stk. 1 og 2, har pligt til at modtage en anvist praktik-
plads, såfremt eleven kan gennemføre den uddannelse, der
er knyttet til den tilbudte praktikplads uden tab af uddannel-
sestid, og skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen
tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen.
15. I § 66 i, stk. 2, ændres »deltager i skolepraktik i henhold
til § 66 d, stk. 1 og 2« til: »er registreret som praktikpladssø-
gende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66, c stk. 1«,
og »uddannelsestid, og skal forlade skolepraktikken, når
praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage
pladsen« ændres til: »uddannelsestid. Elever, som afslår at
102
Stk. 3-4. ... modtage praktikpladsen slettes af praktikpladsregisteret.
Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken, når prak-
tikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage plad-
sen. Undervisningsministeren fastsætter i regler udstedt i
medfør af § 66, c, stk. 1, regler i relation til elever, som er i
de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del«.
§ 66 j. ...
Stk. 2. Klagen sendes til skolen. Hvis skolen opretholder
sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige ud-
valg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk.
1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
16. § 66 j, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Klager efter stk. 1 sendes til skolen.«
17. I § 66 j indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte nærmere regler om skolers og praktikcentres be-
handling og afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra
skolepraktik og andre sager om elevers retsstilling samt om
behandling af elevers klager over sådanne afgørelser.«
§ 3
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20.
juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. decem-
ber 2016 og § 1 i lov nr. 192 af 27. februar 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 3. ...
Stk. 2-3. ...
Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplys-
nings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,
med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale el-
ler kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der
kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbesty-
relsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder,
og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »herunder i form af
partnerskaber, med«: »virksomheder, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse,«.
Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller sam-
arbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller
virksomheder m.v., der er etableret ved kontrakt, kan sko-
lens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kom-
munens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage un-
dervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske em-
ner og understøttende undervisning.
Stk. 6-9....
2. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller
samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer
m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslut-
te, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæ-
sen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver
i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende
undervisning.«
§ 7 a....
Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens
leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for elever,
der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v. I den målrettede indsats indgår obligatorisk bro-
bygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i samråd med
3. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 13 b, stk. 4, nr. 3, ændres
»ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-uddannelsesparate«.
103
Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke
vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse. Den
målrettede vejledningsindsats og brobygning sker efter lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v.
§ 13 b....
Stk. 2-3. ...
Stk. 4. Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klassetrin
indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens
uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v.
Elevplanen skal indeholde oplysninger om:
1-2) ...
3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for
elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller
senere.
Stk. 5-6. ...
§ 7 a....
Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens
leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for elever,
der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v. I den målrettede indsats indgår obligatorisk bro-
bygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i samråd med
Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke
vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse. Den
målrettede vejledningsindsats og brobygning sker efter lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v.
4. § 7 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»I 9. klasse deltager elever i brobygning i det omfang, lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter dette.«
§ 9....
Stk. 2. ...
Stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 8. og 9. klas-
se, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder
og institutioner.
Stk. 4-8. ...
5. I § 9, stk. 3, ændres »8. og 9. klasse« til: »6.-9. klasse«.
§ 4
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
270 af 23. marts 2017, foretages følgende ændringer:
§ 2 c. ...
Stk. 2-3. ...
Stk. 4. For elever på skoler, hvor Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning forestår vejledningen, har Ungdommens
Uddannelsesvejledning ansvaret for uddannelsesplanen, hvis
eleven vurderes ikkeuddannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det
1. I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat« til:
»ikke-uddannelsesparat«.
104
samme gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen.
Stk. 5-8. ...
§ 2 g. ...
Stk. 2. ...
Stk. 3. For ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværk-
sætter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens le-
der i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats
for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved
afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannel-
sesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker at gå i
10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse
for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i lø-
bet af 10. klasse.
Stk. 4-8. ...
2. I § 2 g, stk. 3, ændres »ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-
uddannelsesparate«.
§ 10 c. Som led i den indsats, der skal iværksættes i med-
før af § 2 g, stk. 3, skal elever i folkeskolen og i den kom-
munale ungdomsskoles heltidsundervisning deltage i bro-
bygning i 9. klasse, medmindre lederen af elevens skole i
samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer,
at det ikke vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannel-
se. Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9.
klasse i andre skoleformer som led i indsatsen for ikkeud-
dannelsesparate elever.
Stk. 2. ...
3. § 10 c, stk. 1, affattes således:
»Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles
heltidsundervisning, som er vurderet ikke-uddannelsespara-
te, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan
tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere
tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af
elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning vurderer, at det vil gavne elevernes mulighed for
fortsat uddannelse.«
§ 10 d. Elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges
til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en er-
hvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages va-
righed. Brobygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte
brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal sam-
let udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden
den 1. marts i skoleåret.
Stk. 2-4. ...
4. § 10 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdoms-
uddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i forløb
af mindst to dages varighed, som kan afvikles samlet eller
enkeltvis.«
§ 5
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 5. ...
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 kan pr. uge højst udgøre
fem gange beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Godtgørelsen ydes pr. arbejdsti-
me med tab af arbejdsindtægt på grund af deltagelse i ud-
dannelse og beregnes på grundlag af en normeret ugentlig
1. I § 5, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
Er der er lidt et tab af indtægt, jf. stk. 1, kan godtgørelsen
pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når medarbejderen har
deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.«
105
arbejdstid og et beløb svarende til dagpengenes højeste be-
løb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., ganget med fem. 1) Der kan højst ydes godtgørel-
se for det antal timer, som inden for det pågældende område
svarer til fuldtidsarbejde.
Stk. 3-4. ...
§ 6
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1076 af 8. juli 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1563
af 13. december 2016, § 18 i lov nr. 1746 af 27. december
2016 og lov nr. 1750 af 27. december 2016, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 51 b indsættes før overskriften før § 52:
»51 c. Undervisningsministeren kan for efterskoler som
forsøg i en periode på op til 3 skoleår godkende, at en efter-
skole ved indgåelse af en overenskomst med en institution
for erhvervsrettet uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb,
der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannel-
sernes grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddan-
nelse forestår undervisningen af grundforløbet.
Stk. 2. Uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., kræver påbegyndelse af
et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at eleven opfylder ad-
gangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om er-
hvervsuddannelser.
Stk. 3. For elever under 18 år omfattet af ordningen yder
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, et sær-
ligt bidrag til staten. Bidraget udgør halvdelen af det på fi-
nansloven fastsatte kommunale bidrag.
Stk. 4. Uanset § 30, stk. 2, nr. 2 og 3, kan en elev, der del-
tager i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb efter
stk. 1, efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte efter §
30 under forløbet.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 15 i og § 21 f, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14 hen-
holdsvis nr. 20, samt lovens § 3, nr. 4, og § 4 træder i kraft
den 1. august 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 2-8, nr. 14-16, nr. 18-22 og nr. 24, § 2, nr.
3-17, og § 3, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 5.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse
nr. 95 af 30. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 2,
106
der bliver stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5.
Stk. 6. Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik,
som dækkes efter § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,
omfatter udgifter, der afholdes den 1. januar 2018 eller sene-
re.
Stk. 7. Ved beregning af bonus pr. praktikårselev på for-
delsuddannelser efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, ind-
går uddannelsesaftaler påbegyndt i 2017 for kalenderdage i
bonusåret.
Stk. 8. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2015. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage efterregule-
ring af afgørelser om lønrefusion, der er truffet efter dette
tidspunkt, og kan i nødvendigt omfang fastsætte regler her-
om.
Stk. 9. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20, har
virkning fra den 1. januar 2018.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
107


Fremsat den 26. april 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, ændres »elever under erhvervsuddannelse for
voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser« til:
»elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt
25 år«, og to steder ændres »voksenløn« til: »voksenelev-
løn«.
2. I § 12 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »i overgangen fra grundfor-
løb til hovedforløb«.
3. I § 12 c, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Tilskud ydes på grundlag af et årligt måltal for antal re-
gistrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institu-
tion. Måltallet for den enkelte institution beregnes som en
procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesafta-
ler i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes til 100 pct.
af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler for institutio-
nen i seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når institutio-
nen har opfyldt det årlige måltal.«
4. I § 12 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Staten yder endvidere tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner
for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der
ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste
fem år. Stk. 1, 8.-10. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
5. I § 12 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»ordningen« til: »ordningerne i stk. 1 og 2«.
6. I § 12 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »ef-
ter stk. 1«.
7. I overskriften til kapitel 4 a indsættes efter »Skolepraktik-
ydelse«: »m.v.«.
8. I § 12 d indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den
del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt over-
stiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. re-
guleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.«
9. I § 15 e, stk. 1, og i 15 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 4,
stk. 1, nævnte uddannelser« til: »uddannelser oprettet i med-
før af lov om erhvervsuddannelser«.
10. I § 15 e, stk. 4, 1. pkt., ændres »Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag foretager« til: »Der foretages«, og i nr. 1 udgår
»af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannel-
sen«.
11. I § 15 e indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Undervisningsministeren kan godkende, at ud-
dannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med er-
hvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen.
Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for
bonus.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
12. I § 15 e, stk. 7, der bliver stk. 8, og i § 15 f, stk. 5, der
bliver stk. 6, ændres »afskæring«: til »afskæring, herunder
af efterregulering«.
13. I § 15 f indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan godkende, at ud-
dannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med er-
hvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen.
Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2016-17
Undervisningsmin., 16-1433
CU000130
Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for
bonus.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
14. Efter kapitel 5 c indsættes:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og
for merbeskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er i godkendt medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler
inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.
Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannel-
sesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever.
Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perio-
den fra den 1. januar til og med den 31. december i det ka-
lenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4. Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af,
hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonus-
året. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddan-
nelser for bonusåret, som undervisningsministeren godken-
der og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Føl-
gende betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifi-
ceret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsud-
dannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået
en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke
overstige 10 pct. i bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og
skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen
i bonusåret.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 h. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannel-
ser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f,
stk. 4.
Stk. 2. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejds-
giveren har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det
er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger
gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede an-
tal praktikårselever i de foregående tre år. For en arbejdsgi-
ver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregående
år, udregnes gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholds-
mæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren
har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.
Stk. 3. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikår-
selever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonus-
året i perioden fra den 1. januar til og med den 31. decem-
ber, der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf.
§ 21 a. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal
praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktikår-
selever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk, jf. stk. 4, vægtet med deres modelpara-
meter, jf. § 21 a, stk. 6.
Stk. 4. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én
persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle erhvervsud-
dannede medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede,
indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregnin-
gen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede års-
værk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af ar-
bejdsgivernes ATP-bidrag.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 i. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som i
det kommende kalenderår er fordelsuddannelser på bag-
grund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisati-
oner samt på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen
og udbuddet efter faglært arbejdskraft. Godkendte fordel-
suddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de op-
fylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i med-
før af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddannelsen efter hø-
ring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med
at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.
Stk. 2. Undervisningsministeren offentliggør årligt en re-
videret liste over godkendte fordelsuddannelser på Under-
visningsministeriets hjemmeside.«
15. I § 17 b, 2. pkt., indsættes efter »kapitel 5 c«: »og 5 d«.
16. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsafhængigt
arbejdsgiverbidrag«.
17. § 18, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af kapitel 2, bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af
kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgif-
ter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og
2
administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c, kapitel 5 d,
§§ 21 a - 21 g og § 26 b.«
18. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
19. I § 21, stk. 2, ændres »1½ pct. for hver påbegyndt må-
ned« til: »8 pct. plus referencerenten«.
20. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingel-
sen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapi-
tel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes i
overensstemmelse med stk. 3-10. Merbidrag opkræves førs-
te gang i 2019.
Stk. 2. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, la-
vere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal
arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev,
jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidra-
get opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i prak-
tikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med de-
res modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft et er-
hvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har ar-
bejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke
merbidrag.
Stk. 3. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på
grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddan-
nelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med
merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020
27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.
Stk. 4. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på
baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og
antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende
arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af
erhvervsuddannede årsværk samt praktikårselever med en
modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for et kalen-
derår opgøres i det efterfølgende år.
Stk. 5. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:
1) En vægtet ratio bestående af summen af:
a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forhol-
det mellem antallet af praktikårselever for alle virk-
somheder inden for en given hovedbranche, jf. stk.
9, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet
set inden for branchen. I beregningen vægtes de
forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og
praktikårselever med deres respektive modelpara-
meter, jf. stk. 6.
b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked
(75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det
samlede antal praktikårselever og det samlede antal
erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes
de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
og praktikårselever med deres respektive modelpa-
rameter, jf. stk. 6.
2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sek-
torspecifik faktor svarende til de forventede udbetalin-
ger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør af §
21 c. De forventede udbetalinger fordeles mellem hen-
holdsvis den private, den kommunale, den regionale og
den statslige sektor, jf. stk. 10, som summen af de bud-
getterede udgifter efter 1. pkt. i kalenderåret multiplice-
ret med hver sektors andel af erhvervsuddannede års-
værk i året før kalenderåret i forhold til det samlede an-
tal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret.
Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svaren-
de til de forventede sektorspecifikke udbetalinger efter
2. pkt. For den kommunale sektor reduceres faktoren
svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikår-
selever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes
pr. 15. marts anvendes det foregående års faktor.
Stk. 6. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Model-
parametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf.
dog 5. pkt. og stk. 8. Undervisningsministeren offentliggør
en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuvæ-
rende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af
ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts,
anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprette-
de uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag
1, anvendes en modelparameter på 1,0.
Stk. 7. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uop-
lyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet
som erhvervsuddannet eller ikke-erhvervsuddannet efter:
1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register
vedrørende uddannelsesniveau.
2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af
arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medar-
bejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder
mere end 50 pct. af de registrerede medarbejdere hos
den enkelte arbejdsgiver er erhvervsuddannede, opgø-
res som erhvervsuddannede.
3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesforde-
lingen for den hovedbranche, som medarbejderens ar-
bejdsgiver er registreret i, jf. stk. 9, således at medar-
bejderen vægtes som en sammensætning af uddannel-
sesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i ho-
vedbranchen.
Stk. 8. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7,
nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på
1,0.
Stk. 9. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk
Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Under-
gruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Byg-
ningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med ud-
gangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det re-
sterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen
Bygge og Anlæg.
Stk. 10. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Dan-
marks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske
register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som
tilhørende en af de fire sektorer:
3
1) Privat sektor.
2) Kommunal sektor.
3) Regional sektor.
4) Statslig sektor.
§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21
a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1,
såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i
mindst tre måneder og en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Ingen skole har henvist en elev, der har bestået det rele-
vante grundforløb eller arbejdsgiveren har efter be-
handling af ansøgningerne underrettet den enkelte elevs
skole om, at eleven ikke har gennemført det relevante
grundforløb.
2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads.
3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsport-
al.
Stk. 2. For uddannelser med praktikpladskrav kan fritagel-
se for merbidrag ske, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt
en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del
af grundforløbet og hovedforløbet, via opslag på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst tre
måneder, uden at der har været ansøgere til stillingen.
Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svaren-
de til den periode, hvor opslaget har været synligt på Under-
visningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan
højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr.
opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et be-
stemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser,
kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal
elever.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-
ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
§ 21 c. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt til-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog
stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddan-
net årsværk.
Stk. 2. Fra 2019 opgør bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundlaget
opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres
af bidrag efter § 18, stk. 1, og som kan henføres til indbeta-
linger for erhvervsuddannede årsværk i det foregående år.
Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk i det forudgående år for at finde tilskud-
det pr. erhvervsuddannet årsværk.
Stk. 3. Der udbetales ikke tilskud efter stk. 1 og 2, såfremt
antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede årsværk er
identisk med det antal lønmodtagere, der i henhold til § 20,
stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter §
18. Er antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede års-
værk identisk med det samlede antal lønmodtagere, der be-
taler bidrag efter § 18, reduceres tilskuddet efter stk. 1 med
tilskudsbeløbet for ét erhvervsuddannet årsværk.
§ 21 d. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a
med fradrag for fritagelse efter § 21 b udgifterne til bonus
efter kapitel 5 d og tilskud efter af § 21 c, udbetales over-
skuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk.
3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 samt regler fastsat i
medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bi-
dragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i
sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har
haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. prakti-
kårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal
praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Ele-
ver inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.
§ 21 e. Overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og
tilskud efter § 21 c indtægterne fra merbidrag efter § 21 a
med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskud-
det i overensstemmelse med stk. 2-4 samt regler fastsat i
medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bi-
dragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret
i sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h,
stk. 4, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskud-
det vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk be-
regnes ved at dividere underskuddet med antal erhvervsud-
dannede årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor.
Stk. 4. Ved opgørelsen af underskud anvendes det antal
erhvervsuddannede årsværk, der i henhold til § 21 c, stk. 1
og 2, modtager tilskud efter § 21 c.
§ 21 f. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation
til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen
efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsord-
ningen efter § 21 c samt over- og underskudsdelingsordnin-
gerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet op-
gørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1,
2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.
Stk. 2. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at
betale renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten
fra forfaldsdatoen.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbe-
taling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang prakti-
ske og administrative betingelser i relation til uddannelser,
som godkendes efter stk. 4, samt om administration af de
omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes
4
regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit ef-
ter 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse
af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efter-
regulering samt om tilbagebetaling, modregning og afskæ-
ring.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter anmodning fra
de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannel-
sesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsud-
dannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannel-
sen, kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk.
1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt føl-
ger af denne lov.
Stk. 5 Undervisningsministeren fastsætter regler om betin-
gelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4.
§ 21 g. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter
§§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21
c og 21 d som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.«
21. I § 26 a indsættes før stk. 1 og 2 som nye stykker:
»Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administra-
tionen af sine sagsområder forlange at få nødvendige perso-
noplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannel-
sesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkø-
ring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra
eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt
sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser
og opkrævning af bidrag efter loven.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug
for administrationen af sine sagsområder foretage register-
samkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herun-
der af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.
22. I § 26 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»Stk. 1« til: »Stk. 3«.
23. Efter § 26 a indsættes:
Ȥ 26 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et re-
gister vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug
for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk.
4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e, indsamle data om uddan-
nelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.«
24. Som bilag 1 og 2 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
271 af 24. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, ændres »studiekompetence-
givende eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.
2. § 9 affattes således:
»§ 9. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervis-
ning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Be-
slutning om dimensionering af en uddannelse sker under
hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskel-
lige fagområder baseret på følgende parametre:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået
en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre
måneder efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.
3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter fag-
lært arbejdskraft.
Stk. 2. Beslutning om dimensionering træffes for et år ad
gangen. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om
de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra,
om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og
beslutning om dimensionering samt om fastlæggelse af kvo-
testørrelse og -fordeling på institutionerne.«
3. I § 19 b, 2. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1, dog højst med tre
måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i
samme virksomhed« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med
tre uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme
virksomhed og med højst seks uger af elevens samlede prak-
tikuddannelse«.
4. I § 19 b, 3. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1« til: »§ 66 f, stk. 1
og 3«.
5. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »og § 52, stk. 1« til: », § 52,
stk. 1, og § 66 j, stk. 3«.
6. I § 48, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »dog«: », men højst
to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. dog
4. pkt.,«.
7. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte uddannel-
ser,«: »om at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere
angivne betingelser undtagelsesvist kan godkende yderligere
én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksom-
hed,«.
8. I § 50, stk. 1, indsættes før 1. pkt.:
»Skolen fastsætter ordensregler for elever i skolens er-
hvervsuddannelser.«
9. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ordensreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af
foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordensreg-
lerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,
at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elev-
adfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft
en direkte indflydelse på god orden på institutionen, regler
om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbagehol-
delsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan oprethol-
des ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, samt
regler om elevers frivillige medvirken i skolers test for rus-
midler.«
5
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. Overskriften til kapitel 7 a affattes således:
»Kapitel 7 a
Praktikpladssøgning, registrering som praktikpladssøgende,
skolepraktik m.v«.
11. I § 66 a, stk. 5, ændres »3 måneder« til: »fra 1 til 3 må-
neder«, og »§ 15 e, stk. 6« ændres til: »§ 15 e, stk. 6, hen-
holdsvis § 15 i«.
12. I § 66 c, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:
»Regler om elevers aktivitet som praktikpladssøgende
fastsat efter 2. pkt. kan omfatte elever, som er i de sidste 8
uger af grundforløbets 2. del, herunder om konsekvenser,
hvis reglerne ikke overholdes. Regler om elevers registre-
ring som praktikpladssøgende fastsat efter 3. pkt. kan omfat-
te elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del,
samt elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende
uden for skolepraktik.«
13. I § 66 f indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for
elever uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde
sted i virksomheder, som er godkendt til praktikuddannelse
af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af
højst tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og
højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse under
skolepraktik. 1. pkt. berører ikke skolepraktikelevers mulig-
hed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i uden-
landske virksomheder under Erasmus+ programmet og lig-
nende udvekslingsprogrammer.
Stk. 4 Aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. stk. 1, kan
kun indgås og gennemføres én gang mellem samme elev og
samme virksomhed.«
14. I § 66 g, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Skolepraktik kan tilrettelægges med produktion af varer
og levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lo-
kale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke ud-
gør urimelig konkurrence over for private udbydere af til-
svarende varer og ydelser.«
15. I § 66 i, stk. 2, ændres »deltager i skolepraktik i henhold
til § 66 d, stk. 1 og 2« til: »er registreret som praktikpladssø-
gende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1«,
og »uddannelsestid, og skal forlade skolepraktikken, når
praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage
pladsen« ændres til: »uddannelsestid. Elever, som afslår at
modtage praktikpladsen slettes af praktikpladsregisteret.
Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken, når prak-
tikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage plad-
sen. Undervisningsministeren fastsætter i regler udstedt i
medfør af § 66, c, stk. 1, regler i relation til elever, som er i
de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del«.
16. § 66 j, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Klager efter stk. 1 sendes til skolen.«
17. I § 66 j indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte regler om skolers og praktikcentres behandling og
afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik
og andre sager om elevers retsstilling samt om behandling af
elevers klager over sådanne afgørelser.«
§ 3
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20.
juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016 og § 1 i lov nr. 192 af 27. februar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »herunder i form af
partnerskaber, med«: »virksomheder, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse,«.
2. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller
samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer
m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslut-
te, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæ-
sen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver
i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende
undervisning.«
3. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 13 b, stk. 4, nr. 3, ændres
»ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-uddannelsesparate«.
4. § 7 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»I 9. klasse deltager elever i brobygning i det omfang, lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter dette.«
5. I § 9, stk. 3, ændres »8. og 9. klasse« til: »6.-9. klasse«.
§ 4
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
270 af 23. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat« til:
»ikke-uddannelsesparat«.
2. I § 2 g, stk. 3, ændres »ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-
uddannelsesparate«.
3. § 10 c, stk. 1, affattes således:
»Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles
heltidsundervisning, som er vurderet ikke-uddannelsespara-
te, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan
tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere
tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af
elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning vurderer, at det vil gavne elevernes mulighed for
fortsat uddannelse.«
6
4. § 10 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ung-
domsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i
forløb af mindst to dages varighed, som kan afvikles samlet
eller enkeltvis.«
§ 5
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 5, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Er der er lidt et tab af indtægt, jf. stk. 1, kan godtgørel-
sen pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når medarbejderen
har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.«
§ 6
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1563 af 13. december 2016, § 18 i lov nr. 1746
af 27. december 2016 og lov nr. 1750 af 27. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 51 b indsættes før overskriften før § 52:
Ȥ 51 c. Undervisningsministeren kan for efterskoler som
forsøg i en periode på op til 3 skoleår godkende, at en efter-
skole ved indgåelse af en overenskomst med en institution
for erhvervsrettet uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb,
der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannel-
sernes grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddan-
nelse forestår undervisningen af grundforløbet.
Stk. 2. Uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., kræver påbegyndelse af
et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at eleven opfylder ad-
gangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om er-
hvervsuddannelser.
Stk. 3. For elever under 18 år omfattet af ordningen yder
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, et sær-
ligt bidrag til staten. Bidraget udgør halvdelen af det på fi-
nansloven fastsatte kommunale bidrag.
Stk. 4. Uanset § 30, stk. 2, nr. 2 og 3, kan en elev, der del-
tager i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb efter
stk. 1, efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte efter §
30 under forløbet.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 15 i og § 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14 hen-
holdsvis nr. 20, samt lovens § 3, nr. 4, og § 4 træder i kraft
den 1. august 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 2-8, nr. 14-16, nr. 18-22 og nr. 24, § 2, nr.
3-17, og § 3, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 5.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse
nr. 95 af 30. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 2,
der bliver stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5.
Stk. 6. Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik,
som dækkes efter § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,
omfatter udgifter, der afholdes den 1. januar 2018 eller sene-
re.
Stk. 7. Ved beregning af bonus pr. praktikårselev på for-
delsuddannelser efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14,
indgår uddannelsesaftaler påbegyndt i 2017 for kalenderda-
ge i bonusåret.
Stk. 8. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2015. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage efterregule-
ring af afgørelser om lønrefusion, der er truffet efter dette
tidspunkt, og kan i nødvendigt omfang fastsætte regler her-
om.
Stk. 9. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20, har
virkning fra den 1. januar 2018.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
7
Bilag 1
»Bilag 1
Modelparameter i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse Relativ mangel (modelparameter)1
Anlægsgartner 1,04
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 1,11
Autolakerer 0,93
Automatik- og procesuddannelsen 1,11
Bager og konditor 0,98
Beklædningshåndværker 0,64
Beslagsmed 0,98
Boligmontering 0,64
Buschauffør i kollektiv trafik 0,91
Byggemontagetekniker 1,12
Bygningsmaler 0,87
Bådmekaniker 1,15
Cnc-tekniker 1,13
Cykel-og motorcykelmekaniker 1,15
Data- og kommunikationsuddannelsen 1,30
Den pædagogiske assistentuddannelse 0,98
Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,99
Detailslagter 0,93
Digital media uddannelsen 0,93
Dyrepasser 0,96
Ejendomsservicetekniker 0,92
Elektriker 1,22
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1,27
Elektronikoperatør 1,35
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,15
Erhvervsfiskere 0,99
Ernæringsassistent 1,03
Eventkoordinator 0,88
Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,99
Finansuddannelsen 1,02
Finmekaniker 1,16
Fitnessinstruktør 0,88
Flymekaniker 1,15
Forsyningsoperatør 1,35
Fotograf 1,38
Frisør 0,88
Frontline PC-supporter 1,35
Frontline radio-tv supporter 1,35
Gartner 1,04
8
Gastronom 1,01
Glarmester 0,95
Grafisk tekniker 0,99
Greenkeeper 1,04
Guld- og sølvsmed 1,16
Handelsuddannelse med specialer 1,16
Havne- og terminaluddannelsen 0,97
Hospitalsteknisk assistent 0,98
Industrioperatør 1,07
Industrislagter 0,93
Industriteknikeruddannelsen 1,13
Karrosseriuddannelsen 1,12
Kontoruddannelse med specialer 1,07
Kosmetiker 0,88
Køletekniker 1,08
Laboratorietandtekniker 1,15
Lager- og terminaluddannelsen 0,97
Landbrugsuddannelsen 1,10
Lufthavnsuddannelsen 0,83
Maritime håndværksfag 1,11
Maskinsnedker 1,13
Mediegrafiker 1,10
Mejerist 0,97
Metalsmed 0,98
Modelsnedker 1,13
Murer 0,98
Ortopædist 1,15
Overfladebehandler 1,15
Personvognsmekaniker 1,15
Plastmager 1,01
Procesoperatør 1,07
Produktør 1,07
Receptionist 1,05
Redder 1,14
Serviceassistent 0,43
Sikkerhedsvagt 1,13
Skibsmekaniker 1,15
Skibsmontør 1,04
Skiltetekniker 0,99
Skorstensfejer 1,14
Skov- og naturtekniker 0,97
Smed 0,98
Snedker 1,13
Social- og sundhedsuddannelsen 0,98
9
Stenhugger 1,14
Stukkatør 1,14
Støberitekniker 1,15
Tagdækker 1,10
Tandklinikassistent 0,98
Tarmrenser 0,93
Teater-, udstillings- og eventtekniker 0,99
Teknisk designer 1,15
Teknisk isolatør 1,15
Tjener 0,94
Togklargøringsuddannelsen 0,83
Træfagenes byggeuddannelse 1,12
Urmager 1,16
Vejgodstransportuddannelsen 0,83
Veterinærsygeplejerske 1,04
Vindmølleoperatør 1,15
VVS-energi 1,08
Værktøjsuddannelsen 1,22
Webintegrator 0,93
1 Modelparametrene er midlertidige og vil blive genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i Folketingssamlingen
2017/18«
10
Bilag 2
»Bilag 2
Opdeling af sektorkoder på 4 sektorer
Nr. Virksomhedsregistrering (Danmarks Statistik) Sektorkoder (Danmarks Statistik) Endelig sektor placering
11 Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
12 Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Kommune
13 Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Region
14 Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
15 Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Kommune
16 Regionsejede ikke-finansielle selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Region
18 Private ikke-finansielle selskaber ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
21 Centralbanken ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
27 Offentlige penge- og realkreditinstitutter ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
28 Private penge- og realkreditinstitutter ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
31 Offentlige pengemarkedsforeninger ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
32 Private pengemarkedsforeninger ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
37 Offentlige investeringsforeninger ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
38 Private investeringsforeninger ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
41
Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsik-
ringsselskaber og pensionskasser
᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
42
Andre private finansielle formidlere, undtagen forsik-
ringsselskaber og pensionskasser
᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
47 Offentlige finansielle hjælpeenheder ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
48 Private finansielle hjælpeenheder ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
51 Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
52 Private koncerntilknyttede finansielle enheder ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
57 Offentlige forsikringsselskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
58 Private forsikringsselskaber ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
61 Offentlige pensionskasser ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
62 Private pensionskasser ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
71 Statslig forvaltning og service – integrerede enheder ᾽01 Staten᾽ Stat
72 Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder ᾽01 Staten᾽ Stat
74 Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder ᾽02 Regioner᾽ Region
75
Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede en-
heder
᾽02 Regioner᾽ Region
76 Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder ᾽03 Kommuner᾽ Kommune
77
Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enhe-
der
᾽03 Kommuner᾽ Kommune
79 Sociale kasser og fonde ᾽04 Sociale kasser og fonde᾽ Stat
81 Personligt ejede virksomheder ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
89 Non-profit institutioner rettet mod husholdninger ᾽07 Private non-profit organisationer᾽ Privat
91
Internationale organisationer (internationale organisatio-
ner, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i DK)
᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
99 Ikke oplyst ᾽08 Uoplyst᾽ Privat
«
11
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1. Praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.1.2.1. Merbidrag og fritagelse
2.1.1.2.2. Tilskud
2.1.1.2.3. Bonus
2.1.1.2.4. Fordelsbonus
2.1.1.2.5. Praktikbonus
2.1.1.2.6. Over- og underskudsdeling
2.1.1.2.7. Fordelsuddannelser
2.1.1.2.8. Øvrige elementer i relation til et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag
2.1.2. Arbejdsgivernes overtagelse af udgifter til skolepraktik
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Statsligt tilskud til institutioner for formidling af uddannelsesaftaler
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Udvidelse af kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Lønrefusion til voksne elever
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændring af lov om erhvervsuddannelser
2.2.1. Dimensionering af erhvervsuddannelser
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Krav til erhvervsuddannelseselevers egnethed m.v. – EMMA-kriterierne
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.1.1. EMMA-kriterierne
2.2.2.1.2. Restuddannelsesaftaler
2.2.2.1.3. Skoleaftalen
2.2.2.1.4. Skolernes foranstaltninger, hvis EMMA-kriterierne ikke opfyldes samt klagemuligheder
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Praktikcentres salg af varer og levering af tjenesteydelser
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler og korte uddannelsesaftaler
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.1.1. Virksomhedsforlagt undervisning
2.2.4.1.2. Delaftaler
2.2.4.1.3. Korte uddannelsesaftaler
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5. Udvidede muligheder for disciplinære reaktioner over for elever
12
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ændring af lov om folkeskolen
2.3.1. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Fremrykning af praktik til 6. og 7. klasse
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets par-
ter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark,
FTF, AC, KL og Danske Regioner) indgik den 19. august
2016 ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret ar-
bejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” (trepartsafta-
len).
Det fremgår af trepartsaftalen, at regeringen og arbejdsmar-
kedets parter er enige om en række initiativer, der skal un-
derstøtte, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejds-
kraft på alle uddannelsesniveauer. Det forudsætter, at virk-
somhederne opretter flere praktikpladser, at flere unge væl-
ger og gennemfører en erhvervsuddannelse, samt at der er
gode muligheder for løbende opkvalificering, så lønmodta-
gerne har gode muligheder for at få og fastholde beskæfti-
gelse samt – hvis ønsket – at gennemføre brancheskift.
Af trepartsaftalen fremgår også, at adgang til faglært ar-
bejdskraft er vigtig i forhold til at sikre, at virksomhederne
kan få den arbejdskraft, de efterspørger – både på kort og på
lang sigt. Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker
derfor, at erhvervsuddannelserne igen bliver førstevalget for
langt flere unge efter grundskolen. Flere unge skal have lyst
til at vælge og gennemføre en relevant erhvervsuddannelse
med de attraktive job-, karriere- og videreuddannelsesmulig-
heder, der er forbundet hermed. Derfor er det også vigtigt, at
de unge får en større sikkerhed for at få en praktikplads og
dermed får en kvalificeret start på de mange karrieremulig-
heder, som en faglært uddannelse giver mulighed for. Her
udgør skolepraktikken i dag et vigtigt supplement, der
blandt andet understøtter uddannelsen af faglærte i perioder
med forbigående udfordringer for virksomhedernes uddan-
nelseskapacitet på større eller mindre dele af uddannelses-
området.
Trepartsaftalen ønsker at bidrage til, at der er tilstrækkelig
og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og at eleverne
på erhvervsuddannelser har en høj grad af sikkerhed for, at
de kan gennemføre praktiktiden i en virksomhed. Det er ef-
ter trepartsaftalen en fælles overordnet målsætning, at der
årligt skabes flere praktikpladser stigende mod mindst
8.000-10.000 flere praktikpladser end i dag. Samtidig skal
andelen af elevernes tid i virksomhedspraktik øges til 95 pct.
i gennemsnit for uddannelser med skolepraktik set hen over
hele uddannelsesforløbet. Denne andel udgjorde 87 pct. for
færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne i 2015.
Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervs-
uddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige
bonusordninger for 2017 m.v.) blev første del af de praktik-
pladsrelevante elementer i trepartsaftalen udmøntet. Med lo-
ven blev der indført to statslige bonusordninger for 2017 for
praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbe-
skæftigelse i praktikpladser. Samtidig blev arbejdsgiverbi-
draget justeret med det formål at finansiere en forhøjelse af
lønrefusionen i 2017 for alle elever under erhvervsuddannel-
se.
1.1 Lovforslagets hovedpunkter
Det foreslås i overensstemmelse med trepartsaftalen at ind-
føre et praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Ud-
13
dannelsesbidrag, hvorefter de virksomheder, der bidrager til
at uddanne faglært arbejdskraft, belønnes, og hvor de virk-
somheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddan-
ne faglært arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar
for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
En sådan ordning vil indebære følgende ændringer af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag:
Det foreslås, at arbejdsgivere, hvis uddannelsesratio er lave-
re end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal betale et
merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren
mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Dette fore-
slås i forhold til arbejdsgivere, som forgæves har forsøgt at
ansætte elever, afbødet ved, at disse arbejdsgivere kan opnå
en fritagelse svarende til merbidraget.
Det foreslås som en del af ordningen med det praktikplads-
afhængige bidrag, at der indføres to arbejdsgiverfinansiere-
de bonusordninger til arbejdsgivere, der tager elever under
erhvervsuddannelse. Den ene bonusordning foreslås rettet
mod arbejdsgivere, der tager elever inden for de såkaldte
fordelsuddannelser. Den anden bonusordning foreslås rettet
mod arbejdsgivere, der opfylder måluddannelsesratioen
samt forbedrer antallet af elever med uddannelsesaftale i
virksomheden i forhold til de tre foregående år
Det foreslås, at et evt. over- eller underskud i ordningen med
det praktikpladsafhængige bidrag fordeles henholdsvis op-
kræves mellem og hos arbejdsgiverne efter sektor.
Det foreslås, at modellen for statsligt tilskud til formidling
af uddannelsesaftaler justeres, så de omfattede institutioner
for at få det høje praktikpladstaxametertilskud vil skulle op-
nå en forbedring i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i
forhold til det foregående år. I sammenhæng hermed fore-
slås det, at der indføres et statsligt tilskud til samme institu-
tioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgive-
re, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de
seneste fem år.
Endelig foreslås det, at arbejdsgiverne gennem bidrag til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fremover vil skulle dække
den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt
overstiger udgiftsniveauet i 2016.
Det foreslås endelig at udvide kontrolmulighederne for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Udover det, der følger af trepartsaftalen, foreslås det at ju-
stere bestemmelserne om lønrefusion til voksne i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I forhold til lov om erhvervsuddannelser indeholder forsla-
get i overensstemmelse med trepartsaftalen følgende ele-
menter:
Det foreslås at etablere en model for dimensionering af er-
hvervsuddannelser fra 2018 og frem samt at foretage en
styrkelse af skolernes og elevernes forpligtelser til at sikre,
at eleverne lever op til de såkaldte EMMA-kriterier, dvs. at
en elev skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og
Aktivt praktikpladssøgende.
Det foreslås endvidere, at der tilvejebringes hjemmel til, at
praktikcentrene kan producere varer og levere tjenesteydel-
ser til et marked samt at gennemføre begrænsninger i anven-
delsen af virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler
og korte uddannelsesaftaler.
Udover det, der følger af trepartsaftalen, foreslås det at udvi-
de den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om er-
hvervsskolers ordensregler med sigte på, at der tillige kan
iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er ud-
vist uden for skolen samt fastsættelse af regler om tilbage-
holdelse af private genstande og regler om elevers frivillige
medvirken i skolers test for rusmidler.
Der foreslås desuden en ændring af folkeskoleloven, således
at folkeskolernes forpligtelse til at samarbejde med lokal-
samfundets kulturtilbud m.v. udvides til også at omfatte
samarbejde med virksomheder og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse. Det foreslås desuden, at den gældende
mulighed for at tilbyde eleverne praktik i kortere perioder i
virksomheder og institutioner udvides til fremover at gælde
for elever i 6. til 9. klasse.
Der foreslås dernæst en ændring af vejledningsloven vedrø-
rende brobygning i 9. klasse, således at brobygning, udover
at tilbydes ikke-uddannelsesparate elever, fremover tillige
kan tilbydes uddannelsesparate elever, som har behov for af-
klaring af uddannelsesvalg.
Desuden foreslås det, at det ikke længere skal være et krav
for ikke-uddannelsesparate elever at deltage i brobygning.
Det foreslås herefter at ændre lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse med henblik på, at der kan ydes godtgørelse
pr. dag for mere end 7,4 timer, når en medarbejder har delta-
get i et kursus (erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) i
mere end 7,4 timer pr. dag. Med den foreslåede ændring sik-
res den planlægningsmæssige fleksibilitet for virksomheder-
nes brug af arbejdsmarkedsuddannelser.
Endelig foreslås en ændring af lov om efterskoler og frie
fagskoler med sigte på, at undervisningsministeren kan god-
kende forsøg med eud-forløb og 10. klasse på efterskoler.
Dette forslag har baggrund i en aftale i eud-aftalekredsen
mellem de politiske partier bag ”Aftale om Bedre og mere
attraktive erhvervsuddannelser”.
1.2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget udgør anden del af udmøntningen af de prak-
tikpladsrelevante elementer i trepartsaftalen. Der henvises i
denne henseende til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
14
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1. Praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag
2.1.1.1 Gældende ret
I henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag betaler arbejdsgiverne et bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af lovens kapitel 2 om lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om
statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører
valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende,
i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, samt
udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgive-
res afholdte udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, ka-
pitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfrem-
mende ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel
5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under
25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under er-
hvervsgrunduddannelse m.v. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr.
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter
udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven
for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent, og
beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i 2017 et bidrag
(VEU-bidrag) på 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2017-pris- og –lønniveau.
Herefter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget
i 2017-pris- og –lønniveau. Bidraget reguleres på finanslo-
ven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i
lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til
Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af
godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest
den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på
grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Til-
lægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgåen-
de 3-måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der i det kvar-
talsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver arbejdsgiver
fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for
een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler
det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, ve-
drører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det
årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er mod-
taget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmod-
tagere. Der betales dog ikke bidrag, hvis arbejdsgiveren ud
over elever, som nævnt i § 20, stk. 4, har ansatte, hvis sam-
lede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsan-
sat, jf. stk. 3.
Det følger af § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at der ikke betales bidrag for nærmere angivne
kategorier af uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale
med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesfor-
hold. Der er tale om 1) elever i erhvervsuddannelser og er-
hvervsgrunduddannelser, 2) uddannelsessøgende i uddan-
nelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret
ved eller i henhold til lov, 3) uddannelsessøgende i indtil 3
år i praktikuddannelse, der a) er aftalt eller godkendt af ved-
kommende overenskomstparter eller vedkommende bran-
cheorganisation eller b) er fastsat af en offentlig myndighed
som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som
betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående ud-
dannelse, samt 4) elever, der gennemgår uddannelsen til træ-
ningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Undervis-
ningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke
uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse, jf. stk. 5.
Det følger af § 21, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at bidrag efter § 18 indbetales til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt. Indbetaling af
bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt.
Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bi-
dragene med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra for-
faldsdagen.
Efter § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling
med undervisningsministeren og efter indstilling fra besty-
relserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejds-
markedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling
af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18,
stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det
kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension kan give henstand med betalingen og eftergive
bidrag og renter. Undervisningsministeren kan i henhold til
stk. 4, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, fastsætte særlige regler om beregningen
af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesop-
krævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om be-
regning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren
med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjem-
mel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21,
stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
15
sesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, herunder med de elementer, der
er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.1.2.
Efter gældende ret er der således ikke etableret en ordning
med et praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der ikke
hjemmel for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at ind-
samle data på individniveau om uddannelsesniveau fra Dan-
marks Statistik til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede
årsværk i relation til en ordning med et praktikpladsafhæn-
gigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter trepartsaftalens punkt 38-42 ønskes der indført styrke-
de økonomiske incitamenter til at oprette praktikpladser. In-
den for rammerne af skatte- og byrdestoppet, som det var
beskrevet i den tidligere V-regering regeringsgrundlag,
”Sammen for fremtiden”, etableres et praktikpladsafhængigt
AUB-bidrag. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag skal
entydigt belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddan-
ne erhvervsuddannet arbejdskraft samt pålægge de arbejds-
givere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den sam-
lede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag skaber en omfordeling
internt mellem arbejdsgivere til fordel for de arbejdsgivere,
der opretter et tilstrækkeligt antal uddannelsesaftaler i for-
hold til deres ansvar for indfrielsen af trepartsaftalens over-
ordnede målsætning om mindst 8.000-10.000 flere praktik-
pladser om året.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset
kredsløb inden for rammerne af den generelle AUB-ordning.
Kredsløbet består af indtægter i form af merbidrag fra ar-
bejdsgivere samt udgifter i form af et tilskud pr. erhvervsud-
dannet årsværk, en fordelsbonus (bonus for praktikpladser
inden for fordelsuddannelserne), en praktikbonus (bonus for
merbeskæftigelse i praktikpladser). Et evt. over- eller under-
skud i kredsløbet fordeles eller opkræves efterfølgende hos
arbejdsgiverne, så der hvert år er balance mellem indtægter
og udgifter. Der etableres efter forslaget et separat kredsløb
for hver af de fire sektorer – den private sektor, den kommu-
nale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor.
2.1.1.2.1. Merbidrag og fritagelse
Det fremgår af trepartsaftalen, at arbejdsgiverne skal betale
et merbidrag for hver elev i praktik, som arbejdsgiveren
mangler i forhold til sin måluddannelsesratio. Formålet er at
give virksomhederne økonomisk incitament til at indgå ud-
dannelsesaftaler, så den overordnede målsætning om mindst
8.000-10.000 flere praktikpladser om året fra trepartsaftalen
indfris.
Centralt i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bi-
drag står etableringen af en målsætning for, hvor mange er-
hvervsuddannelseselever, hver arbejdsgiver skal ansætte.
Dette formuleres på baggrund af en ratio forstået som for-
holdet mellem antallet af erhvervsuddannede medarbejdere
og antallet af elever, begge udtryk i fuldtidsbegreber, hos
den enkelte arbejdsgiver. Denne ratio betegnes uddannelses-
ratioen.
For hver arbejdsgiver fastsættes desuden en måluddannel-
sesratio, der er et udtryk for det forhold mellem erhvervsud-
dannede medarbejdere og elever, som arbejdsgiverne skal
præstere for at sikre opfyldelse af målet om 8.000-10.000
flere praktikpladser. Hvis en arbejdsgivers uddannelsesratio
er lavere end måluddannelsesratioen, har arbejdsgiveren ik-
ke opfyldt målsætningen, og arbejdsgiveren skal med forsla-
get indbetale et merbidrag til den nye ordning. Hvis en ar-
bejdsgivers uddannelsesratio opfylder måluddannelsesratio-
en, skal arbejdsgiveren ikke betale merbidrag, og arbejdsgi-
veren vil samtidig opfylde et af kriterierne for at modtage
praktikbonus, jf. nedenfor.
Ved fastsættelsen af måluddannelsesratioen og opgørelsen
af arbejdsgivernes realiserede uddannelsesratio vægtes hver
erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Mo-
delparameteren udtrykker en forventning til, om der vil være
en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft
med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det
forventede udbud af arbejdskraft. Vægtningen indebærer så-
ledes en ekstra belønning af arbejdsgivere, der bidrager til at
uddanne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.
Endvidere medfører vægtningen et skærpet krav til arbejds-
givere om at bidrage til uddannelse af disse elever, såfremt
arbejdsgiverne i forvejen har mange medarbejdere ansat
med de uddannelser, der forventes stigende efterspørgsel ef-
ter. Disse modelparametre genberegnes og fastsættes årligt i
et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO.
Modelparametrene fastsættes i det foreslåede bilag 1 til lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (bilag 1 til denne
lov) og forventes opdateret årligt ved lovændring.
Arbejdsgivere, der ikke lever op til deres måluddannelsesra-
tio, men som forgæves har søgt efter elever, vil med oven-
stående forslag uforskyldt komme til at betale et merbidrag.
For at neutralisere effekten af dette merbidrag, kan en ar-
bejdsgiver ansøge om at blive fritaget for merbidraget, så-
fremt arbejdsgiveren kan dokumentere, at de foreslåede kri-
terier herfor er opfyldt. De faglige udvalg vil en gang om år-
et modtage en oversigt over antallet af ansøgninger, tildelte
fritagelser for merbidrag og afslag.
2.1.1.2.2. Tilskud
For at understøtte arbejdsgivernes økonomiske incitamenter
får alle virksomheder et tilskud pr. erhvervsuddannet fuld-
tidsbeskæftiget medarbejder. Tilskuddet modsvarer den af-
talte bidragsnedsættelse. Tilskuddet foreslås fastsat til 295
kr. årligt pr. erhvervsuddannet årsværk i 2018, svarende til
forudsætningen bag den indgåede trepartsaftale.
16
Det foreslås i § 21 c, stk. 2, at bestyrelsen i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fra 2019 opgør tilskuddet størrelse. Til-
skudsgrundlaget foreslås opgjort som andelen af Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrags samlede udgifter til skoleprak-
tikydelse, der finansieres af bidrag efter § 18, stk. 1 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som kan henføres til
indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i det foregåen-
de år.
Tilskudsgrundlaget efter det foreslåede 4. pkt. deles herefter
med antallet af erhvervsuddannede årsværk i det forudgåen-
de år for at finde tilskuddet pr. erhvervsuddannet årsværk.
Bestemmelsen indebærer ikke mulighed for bestyrelsen til at
påvirke tilskuddets størrelse. Der vil med henvisningen til
lovens § 2 alene kunne ydes tilskud til arbejdsgivere omfat-
tet af loven.
2.1.1.2.3. Bonus
Det følger af trepartsaftalen, at der skal indføres en bonus på
maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden
for fordelsuddannelserne, samt en bonus på maksimalt
15.000 kr. til arbejdsgivere, som opfylder deres måluddan-
nelsesratio og ansætter flere elever sammenlignet med de tre
foregående år. Merbidraget til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag skal finansiere to puljer på hver 20 mio. kr. til ord-
ningerne.
2.1.1.2.4. Fordelsbonus
Det følger af trepartsaftalen, at der etableres en positivliste
over mulige fordelsuddannelser, som alle er uddannelser,
der ønskes øget søgning til, jf. aftalens bilag 2. De faglige
udvalg kan komme med konkrete input til positivlisten, og
de relevante arbejdsgiverforeningers brancheorganisationer
eller sammenslutninger kan ansøge om udpegning til fordel-
suddannelse. Oplysninger om uddannelsesfordelte elevtal,
skolepraktikandel og ledighedsgrad m.v. stilles til rådighed
af Undervisningsministeriet til brug for overvejelsen om an-
søgning.
Det følger endvidere af trepartsaftalen, at undervisningsmi-
nisteren godkender alle ansøgninger, som vedkommende
faglige udvalg ikke har udtalt sig imod. Ministeren kan dog
afvise en ansøgning, hvis det vurderes usandsynligt, at den
pågældende uddannelse kan opfylde følgende krav efter et
år:
1) Andelen af aktivt søgende og kvalificerede elever,
som ikke har fået en aftale inden for tre måneder ef-
ter fuldført grundforløb, må ikke overstige 10 pct.,
eller
2) Omfanget af skolepraktik målt i praktikårselever på
den pågældende uddannelse må ikke overstige 15
pct. pr. år.
Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at godkendte ud-
dannelser fortsætter med at være fordelsuddannelser, indtil
der træffes en ny beslutning, og at en uddannelse ophører
med at være fordelsuddannelse, såfremt én af betingelserne
omtalt oven for ikke er opfyldt. Arbejdsgivernes brancheor-
ganisationer kan ligeledes anmode om, at godkendte uddan-
nelser ophører med at være fordelsuddannelser.
Det følger af trepartsaftalen, at der indføres en bonus på
maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden
for fordelsuddannelserne. Denne ordning skal indføres med
virkning for 2018 og frem bl.a. på baggrund af positivlisten
for fordelsuddannelser.
Det følger tillige af trepartsaftalen, at fordelsuddannelserne
vil få et øget fokus i vejledningen af unge mod erhvervsud-
dannelser med behov for arbejdskraft i forbindelse med de
kanaler, som de unge anvender i relation til deres uddannel-
sesvalg. På samme vis kan arbejdsgiverorganisationer, løn-
modtagerorganisationer og virksomheder anvende konceptet
om fordelsuddannelser til at promovere disse uddannelser.
Fordelsuddannelser formidles desuden til praktikpladssø-
gende med særlig betoning af fordelene, og de relevante or-
ganisationer understøtter formidlingen. Regeringen og ar-
bejdsmarkedets parter forpligter sig til gennem konkrete ini-
tiativer at understøtte stor volumen i fordelsuddannelserne,
fx gennem vedvarende oplysningsarbejde over for arbejdsgi-
verne og eleverne.
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder
fordelsbonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddan-
nelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov
om erhvervsuddannelser. Der vil med henvisningen til lo-
vens § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag alene
kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler
inden for de uddannelser, der er fordelsuddannelser omfattet
af det foreslåede § 15 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvori opstilles betingelser for bonus.
Dette indebærer, at de uddannelser, der ikke er godkendt
som fordelsuddannelser, men som i øvrigt opfylder de op-
stillede betingelser i det foreslåede stk. 4, ikke vil kunne ud-
løse bonus. Det vil med andre ord sige, at det alene er ud-
dannelserne på den liste over fordelsuddannelser for bonus-
året, som undervisningsministeren godkender og offentlig-
gør efter den foreslåede § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, der indgår i opgørelsen af bonus.
Det foreslås, at bonus maksimalt kan udgøre 5.000 kr. pr.
praktikårselev. Bonus vil skulle udbetales året efter bonus-
året.
Det foreslås, at en praktikårselev svarer til en elev i en ud-
dannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er
et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelses-
aftalernes volumen. Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i
lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede anven-
delse i relation til den midlertidige, statslige fordelsbonus i
lovens § 15 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se
på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesafta-
les varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede
skoleperioder.
17
Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse
uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger
af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole-
praktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens §
66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale
mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddan-
nelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion
m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger,
at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddan-
nelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesafta-
le mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ikke
skal understøtte aktivitet i skolepraktik.
Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skoler-
nes elevadministrative systemer, der også danner grundlag
for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.
Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i bonusåret ind-
går i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.
Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og
med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes
bonus.
Det foreslås, at der ved beregningen af bonusudløsende
praktikårselever efter det foreslåede § 15 g i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag om fordelsbonus alene
indgår uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2017 el-
ler senere, dvs. at det vil være en betingelse for, at en elev
kan indgå i beregningen af bonusudløsende praktikårselev,
at elevens uddannelsesaftale er påbegyndt i 2017 eller sene-
re. Med påbegyndt i 2017 eller senere menes, at uddannel-
sesaftalen skal være trådt i kraft i 2017 eller senere. Det vil
således ikke være tilstrækkeligt til at opfylde kravet, at afta-
len er indgået og påbegyndt i 2016 eller tidligere og fortsat
igangværende i 2018. Det vil dog kun være kalenderdage fra
og med 1. januar 2018 (bonusåret), der tæller med.
Det foreslås, at der i året efter bonusåret foretager en opgø-
relse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for
bonusåret. Det foreslås i den forbindelse, at den enkelte for-
delsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfyl-
der følgende betingelser:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifi-
ceret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsud-
dannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået
en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke
overstige 10 pct. i bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannel-
sen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik
og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddan-
nelsen i bonusåret.
Arbejdsmarkedets parter har udtrykt bekymring for, om de
to krav er for restriktive i forhold til at få volumen i fordel-
suddannelserne. Der er enighed blandt aftaleparterne om at
følge udviklingen og på den baggrund løbende vurdere, om
der kan være behov for at justere kravene. Et helt særligt op-
mærksomhedspunkt er i den forbindelse, om sommerferie-
perioden kan vanskeliggøre opfyldelse af kravet om at være
i uddannelsesaftale tre måneder efter afsluttet grundforløb.
Denne problemstilling analyseres medio 2017, når data for
2016 til brug for analysen er tilgængelig.
Ved uddannelsesaktive elever forstås elever, som tre måne-
der efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del enten er
i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikplads-
søgende. Elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af
grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale,
skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår såle-
des ikke i opgørelsen.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse i bonusåret vil beregningsteknisk blive opgjort på
samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet prakti-
kårselev. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid
i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På
samme måde vil andelen af elever i skolepraktik således bli-
ve opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som
eleverne er i skolepraktik.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse i bonusåret må efter forslaget ikke overstige 15 pct.
af det samlede omfang af virksomhedspraktik og skoleprak-
tik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse i
bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedsprak-
tik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannel-
sen i bonusåret, vil der kun indgå data for virksomhedsprak-
tik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31. de-
cember i bonusåret.
Det foreslås, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholds-
mæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det
samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre 5.000 kr. For-
slaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte
pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbelø-
bet til den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås endvidere, at bestyrelsen for undervisningsmi-
nisteren kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for ud-
dannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1,
i lov om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag indgår i bonus-
ordningen.
De uddannelser, der for tiden er sidestillede uddannelser er
erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lo-
komotivføreruddannelsen.
Det foreslås i den forbindelse, at farmakonomuddannelsen
ikke vil være omfattet af ordningen, idet uddannelsen allere-
de i dag har et dimensionerings- og incitamentssystem i
kraft af bruttoavanceaftalen mellem Apotekerforeningen og
Sundheds- og Ældreministeriet. Inddragelse af farmakono-
18
muddannelsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil-
le således medføre overlappende incitamentsstyring.
Det foreslås endvidere, at bestyrelsen i givet fald fastsætter
betingelserne for bonus.
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne
indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, her-
under fra skolernes elevadministrative systemer, til alle rele-
vante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.
Endelig foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere
regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregu-
lering, modregning og tilbagebetaling samt om administrati-
on af ordningen i øvrigt. Administrationen vil blive tilrette-
lagt ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst
mulig administration, dels at sikre rimelige kontrolmulighe-
der for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalin-
gernes rigtighed.
2.1.1.2.5. Praktikbonus
Det følger af trepartsaftalen, at der skal etableres klare øko-
nomiske incitamenter for virksomhederne til at etablere flere
praktikpladser. Et af disse incitamenter – sammen med for-
delsbonussen, jf. umiddelbart ovenfor – er en bonusordning
for de arbejdsgivere, der opfylder måluddannelsesratioen,
samt forbedrer antallet af elever med uddannelsesaftale i
virksomheden i forhold til de tre foregående år.
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder
bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelses-
aftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om er-
hvervsuddannelser samt uddannelser sidestillet hermed af
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i det
omfang de er godkendt af undervisningsministeren til at ind-
gå i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. De uddannel-
ser, der for tiden er sidestillede uddannelser er erhvervsfi-
skeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivfø-
reruddannelsen. Af de grunde, der er omtalt i afsnit
2.1.1.2.4, foreslås det i den forbindelse, at famakonomud-
dannelsen ikke vil være omfattet af ordningen. Der vil med
henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til ar-
bejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås nærmere bestemt, at bonus ydes for merbeskæf-
tigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejds-
giver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og
med den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens mål-
uddannelsesratio. For måluddannelsesratioen henvises til
forslagets § 1, nr. 20. Til brug for beregning af det bonusud-
løsende antal praktikårselever skal måluddannelsesratioen
omregnes til praktikårselever ved at multiplicere ratioen
med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med de-
res modelparameter, jf. det foreslåede § 21 a, stk. 6, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De realiserede prakti-
kårselever vil også skulle vægtes med deres modelparame-
ter.
Det foreslås, at det er en betingelse for retten til bonus, at ar-
bejdsgiveren har en måluddannelsesratio. Hvis arbejdsgive-
ren endnu ikke har en måluddannelsesratio, kan arbejdsgive-
ren således ikke få praktikbonus.
Det foreslås, at det endvidere er en betingelse for retten til
bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft merbeskæfti-
gelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til
og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af
den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårsele-
ver i de foregående tre år. Med merbeskæftigelse forstås så-
ledes, at den pågældende arbejdsgiver fx i 2019 ansætter
flere elever, målt som praktikårselever, sammenlignet med
den pågældende arbejdsgivers gennemsnitlige antal prakti-
kårselever i perioden 2016-2018.
Det foreslås i den forbindelse, at gennemsnittet for en ar-
bejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre
foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del af det
antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år,
hvor virksomheden har eksisteret. Det er hensigten, at det
vil være virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt
i forbindelse med udregningen af det nævnte gennemsnit.
Denne afgrænsningsregel sikrer, at virksomheder, der cen-
traliserer deres elevordninger, ikke rammes skævt.
Det foreslås, at bonus maksimalt kan udgøre 15.000 kr. pr.
praktikårselev. Bonus vil skulle udbetales året efter bonus-
året.
Der lægges med til begrebet praktikårselev op til, at dette
også i denne henseende svarer til en elev i en uddannelsesaf-
tale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er et begreb,
som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes
volumen. Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747
af 27. december 2016, og finder allerede anvendelse i relati-
on til den midlertidige, statslige praktikbonus i lovens § 15
f.
Det indebærer, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se
på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesafta-
les varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede
skoleperioder.
Det indebærer samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse
uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger
af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole-
praktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens §
66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale
mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddan-
nelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion
m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger,
at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddan-
nelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesafta-
19
le mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ikke
skal understøtte aktivitet i skolepraktik.
Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skoler-
nes elevadministrative systemer, der også danner grundlag
for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.
Endelig indebærer denne afgrænsning af begrebet praktikår-
selever, at alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregnin-
gen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er
efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Det foreslås, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholds-
mæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det
samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre 15.000 kr. For-
slaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte
pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbelø-
bet til den enkelte arbejdsgiver.
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne
indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, her-
under fra skolernes elevadministrative systemer, til alle rele-
vante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.
Endelig foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere
regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning,
bonussens udbetaling, efterregulering, modregning og tilba-
gebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.
Administrationen vil blive tilrettelagt ud fra hensynet til dels
at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels at
sikre rimelige kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag med udbetalingernes rigtighed.
2.1.1.2.6. Over- og underskudsdeling
Det fremgår af trepartsaftalen, at hvis virksomhedernes årli-
ge indbetalinger til det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
(merbidragene) overstiger de samlede årlige udbetalinger,
skal overskuddet føres tilbage til virksomhederne. Mekanis-
men skal sikre, at virksomhederne under ét ikke pålægges
ekstra økonomiske byrder. Tilbageførslen af merindbetalin-
gerne vil skulle ske inden for hver sektor (privat, statslig,
kommunal og regional).
Der kan imidlertid også være tilfælde, hvor udgifter oversti-
ger indbetalinger. I disse tilfælde vil udgifterne således efter
det aftalte skulle dækkes ved opkrævning af en ekstra indbe-
taling. En sådan opkrævning af et finansieringsbehov vil og-
så skulle ske inden for hver sektor.
2.1.1.2.7. Fordelsuddannelser
Det følger af trepartsaftalens pkt. 38, at Undervisningsmini-
steriet nedsætter en teknisk arbejdsgruppe, der inden for
rammerne af trepartsaftalen skal fremlægge et forslag til
grundlaget for den fremtidige model for blandt andet udpeg-
ning af en årlig positivliste over forventede fordelsuddannel-
ser. Den tekniske arbejdsgruppe færdiggjorde sit arbejde ul-
timo november 2016 og har i overensstemmelse med tre-
partsaftalen fremlagt et sådant forslag.
Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der er
taget udgangspunkt i trepartsaftalens forudsætning om, at
både den fremtidige dimensionering af erhvervsuddannelser,
jf. herved lovforslagets § 2, nr. 2, og den fremtidige udvæl-
gelse af fordelsuddannelser skal afspejle de forventede
fremtidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejds-
gruppen har på den baggrund lagt op til en samlet model,
hvor den samme beregnede parameter for forholdet mellem
efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft indgår
i grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i
forhold til dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejds-
gruppen har således foreslået, at positivlisten over fordel-
suddannelser bygger på værdierne i den omtalte beregnede
modelparameter.
En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes
samlede model, herunder den beregnede modelparameter for
forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært
arbejdskraft, fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 2, om fremtidig dimensionering af erhvervsuddannel-
ser.
Det foreslås på denne baggrund at indføre en ny § 15 i i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter det foreslåede
vil undervisningsministeren skulle godkende, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser sidestillet hermed af bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, i det omfang de af undervis-
ningsministeren er godkendt til at indgå i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag, der i det kommende kalenderår er
fordelsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er sidestil-
lede uddannelser er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakono-
muddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Af de grun-
de, der er omtalt i afsnit 2.1.1.2.4, foreslås det i den forbin-
delse, at farmakonomuddannelsen ikke vil være omfattet af
ordningen.
Det foreslås, at undervisningsministeren foretager godken-
delser af fordelsuddannelser på baggrund af ansøgninger fra
arbejdsgivernes brancheorganisationer samt på baggrund af
forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært
arbejdskraft.
Det foreslås endvidere, at godkendte fordelsuddannelser for-
bliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelser-
ne i det foreslåede § 15 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, eller indtil uddannelsen efter høring af
arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med at være
fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår. Det for-
udsættes i den forbindelse, at Undervisningsministeriet hvert
20
år iværksætter en høring af de relevante brancheorganisatio-
ner.
Det foreslås, at undervisningsministeren årligt offentliggør
en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Un-
dervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de uddannelser,
som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus. Det bemærkes
i den forbindelse, at dette i overensstemmelse med trepart-
saftalen indebærer, at den omtalte liste over fordelsuddan-
nelser for det kommende bonusår alene vil være indikativ
for virksomhedernes eventuelle beslutning om at oprette
praktikpladser inden for disse uddannelser. Listen fastlæg-
ger således alene, hvilke uddannelser, der potentielt vil kun-
ne udløse bonus, men giver således ikke sikkerhed herfor,
da dette først opgøres i året efter bonusåret. Der henvises i
den henseende til de kriterier, der efter forslaget vil skulle
være opfyldt for, at bonus udløses, jf. den foreslåede § 15 g
ovenfor.
I relation til den beregnede parameter for forholdet mellem
efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft, jf. det
foreslåede § 15 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag forventes det i overensstemmelse med den tek-
niske arbejdsgruppes anbefaling konkret fastsat, at uddan-
nelser med en parameter på 1,0 og derover vil komme på
positivlisten. Som bemærket af den tekniske arbejdsgruppe
vil der dermed være sammenhæng til det foreslåede vedrø-
rende dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 2, hvor der lægges op til, at dimensionering af
erhvervsuddannelser ikke vil kunne ske for uddannelser med
en beregnet parameter på 1,0 og derover. Det er således et
kendetegn ved fordelsuddannelser, at der er frit optag hertil.
Uddannelser med adgangsbegrænsning (dimensionering)
kan derfor ikke komme på positivlisten til at være fordelsud-
dannelser.
2.1.1.2.8. Øvrige elementer i relation til et praktikpladsaf-
hængigt AUB-bidrag
Der lægges som led i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
praktiske håndtering af opgaven med implementering og
fremtidige administration af det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag endelig op til at justere en række bestemmelser
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i relation til fi-
nansieringsomkostninger, opkrævning af bidrag, indsamling
og håndtering af data i beregnings- og kontroløjemed samt
rentespørgsmål.
Med hensyn til dataelementet bemærkes, at der med lovfor-
slaget lægges op til at etablere et dataregister vedrørende ud-
dannelsesoplysninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag. Det er hensigten, at registerets grunddata vedrø-
rende uddannelsesoplysninger skal leveres fra Danmarks
Statistiks register over personers højeste fuldførte uddannel-
se. Et særskilt register i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vil bidrage til yderligere forbedring af datagrundlaget ved at
indsamle information om uddannelsesbaggrund for perso-
ner, hvis uddannelsesniveau er uoplyst hos Danmarks Stati-
stik, ligesom et sådant register vil muliggøre løbende kor-
rektion af eventuelle fejl.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14-23, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.2. Arbejdsgivernes overtagelse af udgifter til skoleprak-
tik
2.1.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret dækker staten driftsudgifterne til skole-
praktik, mens Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør
af § 12 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dæk-
ker udgifter til skolepraktikydelse til elever i skolepraktik,
jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, herunder ad-
ministrationsudgifter.
Det bidrag, som arbejdsgivere betaler til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag efter lovens § 18, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag medgår bl.a. til dæknin-
gen af udgifter i medfør af lovens § 12 d om skolepraktik-
ydelse, herunder administrationsudgifter. I 2017 udgør bi-
draget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris og -løn-
niveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtids-
beskæftiget i 2017-pris- og –lønniveau. Bidraget reguleres
på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt
den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpas-
ningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-
løb.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens punkt 47, at arbejdsgiverne
for at understøtte vekseluddannelsesprincippet og virksom-
hedernes incitament til at oprette praktikpladser skal overta-
ge det fremadrettede finansieringsansvar for driftsudgifterne
til skolepraktik på marginen i forhold til udgifterne i 2016.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, i § 12 d, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hvorefter Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsud-
gifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet
herfor i 2016.
Forslaget indebærer, at bidraget efter § 18, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tillige vil skulle dække
den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt
overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Dette udgiftsniveau
foreslås opregnet årligt med det generelle pris- og lønindeks.
Der sker ikke med lovforslaget en ændring af størrelsen på
bidraget efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.3. Statsligt tilskud til institutioner for formidling af ud-
dannelsesaftaler
21
2.1.3.1. Gældende ret
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik
og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev,
der indgår uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsud-
dannelser, herunder kombinationsaftale, eller som kommer i
praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddan-
nelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslo-
ve.
Tilskuddets størrelse er fastsat i tekstanmærkning 102 ad fi-
nanslovskonto § 20.31.11, af hvis stk. 2 følger, at tilskud ef-
ter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ydes fra 2007 på grundlag af et årligt måltal for antal
registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende insti-
tution, jf. dog stk. 3 og 4. Tilskud ydes for uddannelsesafta-
ler, som er registreret i systemet Easy-P senest den 31. de-
cember året efter, at uddannelsesaftalen er indgået. Måltallet
for den enkelte institution i tilskudsåret beregnes som en
procent af antal tilskudsudløsende aftaler det sidste kalende-
rår, jf. dog stk. 3 og 4. Måltallet udgør i 2017 90 pct. af antal
tilskudsudløsende uddannelsesaftaler for institutionen i
2016. Nygodkendte institutioner vil ikke være omfattet af
præmieringsordningen, før der foreligger et måltal for insti-
tutionen. Indtil da modtager institutionerne grundsatsen på
7.210 kr. pr. uddannelsesaftale. For 2017 udgør taksten pr.
registreret uddannelsesaftale følgende beløb pr. uddannel-
sesaftale; 7.210 kr. for uddannelsesaftaler til og med måltal-
let, og 14.410 kr. for uddannelsesaftaler over måltallet..
Det følger videre af tekstanmærkningens stk. 3, at såfremt
en erhvervsuddannelse overgår til en anden uddannelseska-
tegori, f.eks. til en mellemlang videregående uddannelse,
medtages uddannelsesaftaler for den oprindelige erhvervs-
uddannelse for institutionen ikke i grundlaget for beregnin-
gen af institutionens måltal.
I stk. 4 er det fastslået, at til institutioner, der samarbejder
om praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om prak-
tik- og beskæftigelsesmuligheder samt om registrering af
uddannelsesaftaler, ydes tilskud efter stk. 2 dog på grundlag
af et fælles måltal for de uddannelser, der er omfattet af
samarbejdsaftalen, og tilskuddet udbetales til den institution,
som mest sandsynligt har udført det opsøgende arbejde for-
ud for den enkelte aftale.
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at der dog hverken ydes tilskud for elever
inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet eller til-
skud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om er-
hvervsuddannelser, dvs. uddannelsesaftale mellem en ar-
bejdsgiver og en skolepraktikelev om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on. Retten til tilskud efter § 12 c i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller
praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 må-
neder.
Det følger af § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere
regler om udbetalingen. Bemyndigelsen er anvendt til ud-
stedelse af bekendtgørelse nr. 126 af 21. februar 2011 om
tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og an-
dre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vej-
ledning af elever med senere ændringer. Samme § 12 c, stk.
2, fastslår, at undervisningsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om institutionernes regnskabsaflæggelse og revisi-
on. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af kapitel 6 i
bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer.
Undervisningsministeren udbetaler efter § 12 c, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et foreløbigt beløb
til dækning af udgiften til tilskuddet og administrationsud-
gifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Beløbet udbe-
tales kvartalsvis forud. Der gennemføres en efterfølgende
regulering efter årets afslutning.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udar-
bejder et særligt regnskab for udbetalinger i løbet af året, jf.
lovens § 24, og regnskabet revideres efter bestemmelserne i
§ 25, jf. § 12 c, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Efter gældende ret er der ikke etableret en ordning, hvorefter
staten yder tilskud til institutioner for formidling af uddan-
nelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddan-
nelsesaftale med en elev i de seneste fem år.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens punkt 45, at erhvervsskoler-
nes tilskyndelse til at hjælpe elever i virksomhedspraktik
skal øges ved, at modellen for tilskud til formidling af ud-
dannelsesaftaler justeres. For at få det høje praktikpladstaxa-
metertilskud vil skolerne skulle opnå en forbedring i antallet
af indgåede uddannelsesaftaler i forhold til det foregående
år. Det følger endvidere af trepartsaftalen, at der desuden vil
skulle etableres en bonusordning til institutioner for formid-
ling af uddannelsesaftaler med virksomheder, der ikke tidli-
gere har haft elever. Den nye ordning finansieres inden for
rammerne af det hidtidige tilskud til formidling af uddannel-
sesaftaler.
Det foreslås med henblik på førstnævnte, at der foretages en
justering af den gældende § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, så det fremgår direkte af bestem-
melsen, at tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal for
antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende
institution, og at måltallet for den enkelte institution bereg-
nes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende ud-
dannelsesaftaler i det seneste kalenderår. Det foreslås endvi-
dere, at det angives direkte i bestemmelsen, at procentdelen
fastsættes til 100 pct., og at tilskuddet kan forhøjes, når in-
22
stitutionen har opfyldt det på finansloven fastsatte årlige
måltal.
Det foreslås samtidig, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 12 c, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter staten
vil skulle yde tilskud til institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse og andre skoler og institutioner for formidling af
uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en
uddannelsesaftale med en elev i de seneste fem år.
Det foreslås, at der i denne ordning vil skulle ydes tilskud
pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden for lov om er-
hvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale. Det fore-
slås videre, at der lige som i stk. 1, dog ikke ydes tilskud for
uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsud-
dannelser eller tilskud for elever inden for social- og sund-
hedsuddannelsesområdet. Tilskuddets størrelse vil efter for-
slaget skulle fastsættes på de årlige finanslove, og retten til
tilskud vil bortfalde, hvis uddannelsesaftalen ikke får en va-
righed på mindst 3 måneder.
Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere
regler om udbetalingen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3-6, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.4. Udvidelse af kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
2.1.4.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer refusions-
og tilskudsordninger i medfør af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
har pligt til løbende at sikre, at udbetalingerne sker på et
korrekt grundlag. En af måderne at understøtte dette på er
ved registersamkøring af data. Den gældende bestemmelse i
§ 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indehol-
der i dag adgang til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan samkøre og registersamkøre til brug for kontrol med op-
lysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstre-
gister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015.
Herudover har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i dag
mulighed for alene i enkeltsager at kontrollere, om en ar-
bejdsgiver eller en elev modtager en ydelse fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag samtidig med, at arbejdsgiveren
eller eleven modtager en ydelse fra en tredjepart, hvilket kan
indebære, at arbejdsgiveren eller eleven mister retten til
ydelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ved lov nr. 523 af 29. april 2015 om ændring af lov om Ud-
betaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af
myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse
af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage regi-
stersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)
blev § 12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark indført,
hvorefter Udbetaling Danmark efter aftale med Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag kan indhente og samkøre oplys-
ninger efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags admi-
nistration af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Af bemærkningerne til § 12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling
Danmark, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 148 som
fremsat den 25. februar 2015, fremgår, at Udbetaling Dan-
mark efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan indhente og samkøre oplysninger som efter § 26 a i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags administration af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det fremgår videre, at det
kan aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysnin-
ger og foretage registersamkøringer efter de nævnte bestem-
melser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Afta-
len om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbe-
taling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med overladelsen af myndighedsansvaret overtager Udbeta-
ling Danmark som udgangspunkt også dataansvaret for regi-
stersamkøringerne.
Det følger også af bemærkningerne til § 12 c i lov om Udbe-
taling Danmark, at Udbetaling Danmark alene kan indhente
og samkøre oplysninger til de lovområder, der fremgår af de
nævnte særlove (her lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag). Der er således ikke med § 12 c i lov om Udbetaling
Danmark tilsigtet en udvidelse af karakteren af de oplysnin-
ger, der kan samkøres oplysninger om. Der henvises i øvrigt
til bemærkninger til § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, sp.
3545 (L 120 forslag til lov om ændring af forskellige love
(Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstre-
gister), som fremsat den 11. januar 2006). De enkelte myn-
digheder og ordninger nævnt i § 12 c i lov om Udbetaling
Danmark kan alene foretage registersamkøringer ud fra de
data, der er nødvendige for at løse den opgave, som der ind-
gås aftale med Udbetaling Danmark om.
§ 12 d, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark blev også ind-
ført ved lov nr. 523 af 29. april 2015. Heraf følger, at som
følge af § 12 c, stk. 5, hvorefter Udbetaling Danmark kan
foretage registersamkøringer, kan Udbetaling Danmark uden
samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren få nødvendige
oplysninger om ansøgere og modtagere af kontante ydelser
og økonomiske tilskud m.v. om hvem der skal samkøres op-
lysninger. Bestemmelsen er begrænset til, at der kun kan
stilles oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark, der
er nødvendige for, at Udbetaling Danmark kan identificere
ydelsesmodtagere og de kriterier m.v., der skal indgå i sam-
køringen.
Det følger af bemærkningerne til 12 d i lov om Udbetaling
Danmark, at som følge af, at Udbetaling Danmark skal kun-
ne foretage registersamkøringer efter lovens § 12 c, vil det
være nødvendigt, at Udbetaling Danmark kan få nødvendige
oplysninger om ansøgere og modtagere af kontante ydelser
og økonomiske tilskud m.v. om hvem, der skal samkøres
oplysninger.
23
Af bemærkningerne til § 12 d, stk. 1, i lov om Udbetaling
Danmark følger, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren, kan stille
de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere og modta-
gere af ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag til rådighed for Udbetaling Danmark. Der kan kun stil-
les oplysninger til rådighed, der er nødvendige for, at Udbe-
taling Danmark kan identificere ydelsesmodtagere og de kri-
terier m.v., der skal indgå i samkøringen. Udbetaling Dan-
mark vil f.eks. ikke kunne indhente alle sagsakterne og
samkøre oplysninger herfra. Endelig fremgår det af bemærk-
ningerne, at bestemmelsen udgør en fravigelse af personda-
talovens § 8, stk. 3.
Kompetencen til at udføre den egentlige registersamkøring
er således overladt til Udbetaling Danmark ved lov dog efter
aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Retten til en række af de ydelser, som Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrags udbetaler, er i varierende omfang betinget
af, at eleven eller arbejdsgiveren ikke har modtaget ydelser
fra tredjepart (fx sygedagpengerefusion, kontanthjælp eller
løntilskud) i samme periode, som der er modtaget ydelser
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Formålet med forslaget er at effektivisere og optimere kon-
trollen af udbetaling af refusions- og tilskudsordninger i for-
bindelse med administrationen af Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag og dermed hjælpe til med at reducere risikoen
for fejludbetalinger til arbejdsgivere og elever. Forslaget er
med til at skabe større sikkerhed for, at de af Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrags opkrævede midler anvendes til for-
målene i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Udbetaling Danmark har siden etableringen af myndigheden
og med indførelsen af tilsvarende hjemler som i § 12 c, stk.
5, og § 12 d i lov om Udbetaling Danmark, opbygget erfa-
ring med at registersamkøre oplysninger i kontroløjemed og
udstille datalister indenfor de områder, som Udbetaling
Danmark administrerer samt på de områder, som kommu-
nerne administrerer. I arbejdet med at anvende hjemlerne i §
12 c, stk. 5, og § 12 d i lov om Udbetaling Danmark om re-
gistersamkøring i kontroløjemed i forbindelse med admini-
stration af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev
det klart, at der alene i den gældende § 26 a i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag er hjemmel til for Udbeta-
ling Danmark at registersamkøre i kontroløjemed for så vidt
angår oplysninger indhentet i indkomstregistret.
Forslaget til bestemmelsen indebærer, at Udbetaling Dan-
mark for eksempel kan udsøge en liste over arbejdsgivere,
der modtager lønrefusion for elever, men hvor oplysninger
fra andre offentlige myndigheder indikerer, at den pågæl-
dende arbejdsgiver modtager økonomisk tilskud for samme
elever i samme periode i henhold til anden lovgivning ek-
sempelvis i form af løntilskud.
Forslaget vil ligeledes betyde, at Udbetaling Danmark fx vil
kunne foretage en registersamkøring med oplysninger fra de
enkelte uddannelsesinstitutioner for at kontrollere, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke udbetaler løngodtgø-
relse til en elev, der allerede får ydelser fra den pågældende
uddannelsesinstitution.
Forslaget er derfor nødvendigt for at kunne udnytte den alle-
rede etablerede hjemmel i § 12 c, stk. 5, og § 12 d i lov om
Udbetaling Danmark som tilsigtet, og derfor foreslås det at
udvide den adgang, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag har til i dag at indhente oplysninger i enkeltsager til og-
så at omfatte adgang til at anvende oplysningerne systemati-
seret og indgå i registersamkøringer i kontroløjemed.
For så vidt angår de persondataretlige overvejelser, herunder
dataansvaret for registersamkøringerne, henvises der i det
hele til bemærkningerne til forslag til lov om Udbetaling
Danmark og forskellige andre love, herunder de ovenfor
nævnte bemærkninger til forslagets § 12 c og § 12 d, stk. 1,
jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 148 som fremsat den 25.
februar 2015.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.5. Lønrefusion til voksne elever
2.1.5.1. Gældende ret
Efter § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ydes der lønrefusion til de i lovens § 2 nævnte arbejds-
givere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn
under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i
overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser
og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet
af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan
sidestilles med erhvervsuddannelser.
Det følger af § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at der for elever under erhvervsuddan-
nelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannel-
ser, ydes lønrefusion efter bestemmelsens stk. 1 med en sær-
lig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler vok-
senløn. Det fremgår endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at
der ydes refusion med de takster, der gælder for elever un-
der 25 år, såfremt arbejdsgiveren udbetaler almindelig elev-
løn.
Kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser indeholder be-
stemmelser om erhvervsuddannelse for voksne (euv), som er
uddannelse rettet mod personer på 25 år og derover med et
målrettet uddannelsesforløb, hvor der opnås kompetence på
erhvervsuddannelsesniveau.
Det følger af § 66 v, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
(som findes i lovens kapitel 7 d), at elever, der er fyldt 25 år
på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal
gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voks-
ne.
24
Derudover følger det af § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbeta-
ling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bort-
fald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager
støtte til praktikpladsen i henhold til anden lovgivning.
Bemyndigelsen i § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er udmøntet i bekendtgørelse nr. 795 af 22.
juni 2015 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Det følger af bekendtgørelsens §
6, stk. 1, at der ydes lønrefusion med en særlig sats for ele-
ver, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannel-
sens begyndelse, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannel-
ser, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenløn.
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har
der via de arbejdsgiverfinansierede bidrag i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. § 18 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, igennem en årrække været ydet lønrefusion
til arbejdsgivere med elever under erhvervsuddannelse, her-
under bl.a. refusion med en særlig takst for elever, der ved
uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år.
Som et element i ”Aftale om Bedre og mere attraktive er-
hvervsuddannelser” af 24. februar 2014 mellem den davæ-
rende regering (S og RV) og V, DF, SF, K og LA (erhvervs-
uddannelsesreformen) blev der bl.a. oprettet en ny tilrette-
læggelsesmåde af erhvervsuddannelserne for voksne på 25
år og derover.
Erhvervsuddannelsesreformen blev gennemført med lov nr.
634 af 16. juni 2014 om ændring af lov om erhvervsuddan-
nelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen
og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive er-
hvervsuddannelser m.v.)
Som konsekvens af erhvervsuddannelsesreformen blev er-
hvervsuddannelse for voksne (euv) etableret med ændrings-
loven. Samtidig blev den hidtidige grunduddannelse for
voksne (GVU) nedlagt og bestemmelserne herom ophævet.
Som følge af etableringen af den nye erhvervsuddannelse
for voksne blev også bestemmelserne om lønrefusion i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret. Med æn-
dringsloven blev bestemmelserne om lønrefusion for elever
over 25 år under erhvervsuddannelse for voksne således
samlet i § 4, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, jf. herved beskrivelsen ovenfor under afsnit 2.1.5.1.
Ændringen af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag trådte i kraft den 1. august 2015.
Ved ændringsloven blev endvidere det nuværende § 4, stk.
4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret.
Hvor den i bestemmelsen indeholdte bemyndigelse før lov-
ændringen gav mulighed for, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag kunne fastsætte regler om betin-
gelser for anvendelse af en særlig sats for voksne elever ge-
nerelt, blev bemyndigelsen med lovændringen ændret til, at
der kunne fastsættes regler om betingelser for udbetaling af
refusionsbeløb.
Den bemyndigelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som var gældende inden den omtalte lovændring (det
daværende § 4, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag), var udmøntet i bekendtgørelse nr. 1293 af 3. de-
cember 2014 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag. Det fulgte af denne bekendtgø-
relses § 6, stk. 1, at der blev ydet lønrefusion med en særlig
sats for elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse
var fyldt 25 år.
Det vurderes, at den nuværende affattelse af bestemmelserne
om lønrefusion i § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag er udtryk for en uhensigtsmæssig beskrivelse af ar-
bejdsgiveres mulighed for at opnå lønrefusion for voksne
elever, som ikke har baggrund i hverken erhvervsuddannel-
sesreformen eller det lovforslag, som lå til grund for den
omtalte ændringslov, som implementerede reformen.
Indsættelsen af det nuværende § 4, stk. 2, samt den ændrede
ordlyd af bemyndigelsen i det nuværende § 4, stk. 4, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder den til-
knyttede nye bekendtgørelse nr. 795 af 22. juni 2015 om
bl.a. lønrefusion, indebærer således i sammenhæng med
henvisningen til kapitel 7 d om erhvervsuddannelse for
voksne i lov om erhvervsuddannelser, at bestemmelserne
om lønrefusion i § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag i dag samlet set fremstår således, at der kun kan ydes
lønrefusion med den særlige takst for voksne elever, hvis
eleven er under erhvervsuddannelse for voksne (euv), og er
over 25 år ved erhvervsuddannelsens påbegyndelse.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget til den
omtalte ændringslov, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L
195 som fremsat den 8. maj 2014, at det var hensigten, at
elever under erhvervsuddannelse for voksne med en uddan-
nelsesaftale skulle udløse lønrefusion m.v. til arbejdsgivere
efter de hidtil gældende regler herom. Det fremgår endvide-
re af bemærkningerne til lovforslaget, at den nye lønrefusion
til elever under erhvervsuddannelse for voksne skulle admi-
nistreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på samme
måde som den gældende lønrefusion m.v., samt at størrelsen
af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag efter § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag skulle justeres som følge af udvidelsen med
den nye gruppe af elever under erhvervsuddannelse for
voksne samt nedlæggelsen af den hidtidige grunduddannelse
for voksne (GVU).
Det følger heraf, at hensigten med de ændrede regler om
lønrefusion i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
alene var at udvide den elevgruppe, der kunne udløse lønre-
fusion til den særlige takst for voksne, til også at omfatte
den nye gruppe af elever under erhvervsuddannelse for
voksne. Det var derimod ikke hensigten at begrænse den ek-
25
sisterende mulighed for at yde lønrefusion med den særlige
takst for elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse
var fyldt 25 år.
Det foreslås på den anførte baggrund at ændre § 4, stk. 2, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med sigte på, at
der som hidtil – dvs. ikke kun for elever under den i 2014
nyindførte erhvervsuddannelse for voksne – vil kunne ydes
lønrefusion med den særlige takst for voksne til elever, der
ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år.
Der foreslås endvidere en redaktionel ændring af terminolo-
gien ”voksenløn” til ”voksenelevløn”.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Ændring af lov om erhvervsuddannelser
2.2.1. Dimensionering af erhvervsuddannelser
2.2.1.1 Gældende ret
Efter § 9 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1077 af 8. juli 2016, kan undervisningsministeren un-
der hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleun-
dervisning inden for de enkelte uddannelser for elever, der
ikke har uddannelsesaftale.
Det følger supplerende af § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om er-
hvervsuddannelser, at Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til undervis-
ningsministeren om regler om adgangsbegrænsning, jf. lo-
vens § 9.
Den omtalte bemyndigelse i § 9 i lov om erhvervsuddannel-
ser er udmøntet i § 44 i bekendtgørelse nr. 367 af 19. april
2016 om erhvervsuddannelser.
Det følger af bekendtgørelsens § 44, stk. 1, at hvis der er
etableret adgangsbegrænsning til en uddannelse, jf. § 9, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser, er der kun adgang til 2. del
af uddannelsens grundforløb for elever, der har en uddannel-
sesaftale.
Det følger dog samtidig af bekendtgørelsens § 44, stk. 2, at
undervisningsministeren for uddannelser med adgangsbe-
grænsning efter bestemmelsens stk. 1 samt bilag 8 (som in-
deholder en liste over uddannelser med adgangsbegrænsning
til grundforløbets 2. del), under hensyntagen til beskæftigel-
sesforholdene for de uddannede kan fastsætte, at også elever
uden en uddannelsesaftale i begrænset omfang kan optages
på 2. del af en uddannelses grundforløb (kvotepladser).
Efter bekendtgørelsens § 44, stk. 3, tildeles skolerne antallet
af sådanne kvotepladser til brug for optagelsen for et kalen-
derår ad gangen. Er der flere ansøgere uden uddannelsesaf-
tale end antallet af tildelte pladser, følger det af bekendtgø-
relsens § 44, stk. 4, at den skole, hvor undervisningen skal
gennemføres, ud fra nærmere bestemte kriterier træffer af-
gørelse om, hvilke ansøgere der kan påbegynde grundforlø-
bets 2. del.
Det følger endelig af bekendtgørelsens § 46, stk. 2, nr. 3, at
den lokale undervisningsplan, som er skolens dokumentati-
on af undervisningen, skal henvise til skolens kriterier og
fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med
adgangsbegrænsning.
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens afsnit ”Fordelsuddannelser,
mål og dimensionering”, at der skal uddannes flere faglærte,
og at de faglærte, der uddannes, skal have mere erfaring
med at arbejde i en virksomhed. Derudover skal de unge i
højere grad vælge de erhvervsuddannelser, hvor der er be-
hov for flere faglærte, og som de unge har gode muligheder
for at gennemføre. Samtidig skal erhvervsuddannelserne i
henhold til trepartsaftalen dimensioneres op eller ned på
baggrund af kriterier, der på sigt fastlægges centralt.
Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at grundlaget for
dimensionering i 2018 etableres på baggrund af en skøns-
mæssig vurdering ud fra forventet arbejdsmarkedsefter-
spørgsel og ledighed kombineret med overgang fra grund-
forløb til hovedforløb. Af trepartsaftalens bilag 4 fremgår i
denne henseende eksplicit, hvilke uddannelser der i 2018 er
dimensioneret med kvote eller uden kvote, samt hvor Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser særskilt
skal høres om fortsat dimensionering. Som det fremgår ne-
denfor foreslås dette dog ikke effektueret.
Herudover blev der med ”To-årig dimensioneringsaftale om
offentlige praktikpladser på uddannelserne til social- og
sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædago-
gisk assistent” af 31. august 2016 aftalt en dimensionering
på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) i 2017 og
2018 efter høring af Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser.
Det følger derudover af trepartsaftalens pkt. 38, at Undervis-
ningsministeriet nedsætter en teknisk arbejdsgruppe, der in-
den for rammerne af trepartsaftalen med inddragelse af bl.a.:
1) ledighed 2) beskæftigelsesgrad 3) fremadrettet udbud og
efterspørgsel af arbejdskraft og 4) fremskrivning af arbejds-
kraftsbehov m.v. skal fremlægge et forslag til grundlaget for
den fremtidige model for blandt andet dimensionering. Det
fremgår endvidere, at undervisningsministeren på den bag-
grund fastlægger grundlaget for blandt andet dimensionering
efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter.
Den ovenfor omtalte tekniske arbejdsgruppe færdiggjorde
sit arbejde ultimo november 2016 og har i overensstemmel-
se med trepartsaftalen fremlagt et forslag til den fremtidige
model for dimensionering af erhvervsuddannelser.
Undervisningsministeriet finder, at den tekniske arbejds-
gruppes forslag til en fremtidig dimensioneringsmodel, her-
under de foreslåede kriterier, bør danne det fremtidige
26
grundlag for fastsættelsen af, hvilke uddannelser der skal di-
mensioneres, og fastlæggelsen af kvoter for de enkelte ud-
dannelser.
Det foreslås på den baggrund, at den eksisterende bemyndi-
gelse § 9 i lov om erhvervsuddannelser ændres med sigte på
at give undervisningsministeren mulighed for at gennemføre
den specifikke udmøntning af den foreslåede nye dimensi-
oneringsmodel på erhvervsuddannelsesområdet, hvilket vil
sige den lovgivningsmæssige implementering af den tekni-
ske arbejdsgruppes forslag til en fremtidig dimensionerin-
gsmodel.
Som nævnt indeholder trepartsaftalens bilag 4 en eksplicit
angivelse af de uddannelser, der skulle dimensioneres i
2018. Det fremgår imidlertid af den tekniske arbejdsgruppes
forslag, at kombinationen af den angivne dimensionering i
aftalens bilag 4 for 2018 og den foreslåede nye dimension-
eringsmodel indebærer en risiko for, at nogle uddannelser
vil have frit optag i 2017, at de samme uddannelser herefter
ville blive dimensioneret i 2018 for derefter på ny at have
frit optag i 2019. For at undgå sådanne uhensigtsmæssighe-
der i dimensioneringen har der i den tekniske arbejdsgruppe
været enighed om, at den nye dimensioneringsmodel bør
indføres allerede fra 2018.
Givet at den foreslåede fremtidige model for dimensionering
af erhvervsuddannelser foreligger i god tid inden 2018 samt
henset til den omtalte enighed blandt aftaleparterne i regi af
den tekniske arbejdsgruppe, er det Undervisningsministeri-
ets vurdering, at grundlaget for dimensionering i 2018 ikke
bør etableres ud fra den i trepartsaftalen forudsatte skøns-
mæssige vurdering, men i stedet ud fra den fremtidige mo-
del for dimensionering af erhvervsuddannelser, som er fore-
slået af den tekniske arbejdsgruppe.
En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes mo-
del fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Det foreslås i den henseende, at § 9 i lov om erhvervsuddan-
nelser gives en ny affattelse med sigte på at sikre grundlaget
for at implementere den tekniske arbejdsgruppes forslag til
den fremtidige model for dimensionering af erhvervsuddan-
nelser. Baseret på arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det,
at undervisningsministeren træffer beslutning om begræns-
ning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) in-
den for de enkelte uddannelser.
Det lægges på denne baggrund op til, at følgende overordne-
de kriterier vil skulle udgøre udgangspunktet for beslutning
om, hvorvidt uddannelser skal dimensioneres eller ej: 1) An-
delen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en ud-
dannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder
efter gennemført grundforløb, 2) ledighedsgraden for fær-
diguddannede og 3) forholdet mellem efterspørgslen og ud-
buddet efter faglært arbejdskraft.
Det foreslås, at den dimensionering, som er beskrevet i tre-
partsaftalens bilag 4, ikke effektueres, men at den tekniske
arbejdsgruppes model for den fremtidige dimensionering af
erhvervsuddannelser finder anvendelse både i relation til di-
mensionering for 2018 og for 2019 og frem.
Det tilsigtes ikke med forslaget at ændre rækkevidden af §
35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser. Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil således
fortsat skulle afgive indstilling til undervisningsministeren
om beslutning samt regler om adgangsbegrænsning (dimen-
sionering) af erhvervsuddannelser.
Som følge af det foreslåede vil der kunne træffes beslutning
om dimensionering således, at kun elever med en indgået
uddannelsesaftale kan optages på uddannelsen (uddannelser
med praktikpladskrav). Efter § 12 b, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydes der tilskud til faglige
udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om ud-
dannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til
aftaleindgåelse mv. for elever og praktikvirksomheder i
overgangen fra grundforløb til hovedforløb i erhvervsuddan-
nelserne. For uddannelser med praktikpladskrav vil det
imidlertid ikke være relevant at yde denne vejledning om
uddannelsesmuligheder i overgangen fra grundforløb til ho-
vedforløb, men derimod før grundforløbets begyndelse. Der
foreslås i denne henseende en ændring § 12 b, stk. 1, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der sigter på at tage
højde herfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 2,
og bemærkningerne hertil.
2.2.2. Krav til erhvervsuddannelseselevers egnethed m.v. –
EMMA-kriterierne
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.1.1. EMMA-kriterierne
Erhvervsuddannelseselever skal fra afslutningen af uddan-
nelsens grundforløb og under hele praktikuddannelsen på
praktikcentret (skolepraktikforløbet) opfylde egnethedsbe-
tingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Eleven skal såle-
des være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt
praktikpladssøgende.
Efter § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastsætter
undervisningsministeren nærmere regler om elevernes eg-
nethed til erhvervsuddannelsen m.v. Det følger endvidere af
bestemmelsen, at reglerne kan indeholde krav til elevernes
faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som
praktikpladssøgende. Ministeren kan derudover fastsætte, at
eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der
skal være offentligt tilgængeligt. Endelig fremgår det af be-
stemmelsen, at kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt
i hele skolepraktikforløbet.
Det følger af § 35, stk. 1, nr. 23, i lov om erhvervsuddannel-
ser, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser afgiver indstilling til undervisningsministeren om reg-
ler om egnethed, jf. lovens § 66 c, stk. 1.
27
Den omtalte bemyndigelse i § 66 c, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser er udmøntet i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser. Dette er primært sket i dennes kapitel 16
om skolepraktik m.v.
Endvidere er kravene til eleverne om at være egnede, mobile
og aktivt praktikpladssøgende beskrevet i Undervisningsmi-
nisteriets generelle vejledning om forvaltning af skoleprak-
tikordningen – ”Håndbog om skolepraktikordningen og sko-
lepraktikelevers retsstilling” (Skolepraktikhåndbogen).
EMMA-kriterierne og de administrative forhold knyttet her-
til indebærer i hovedtræk, at en elev, der ønsker skoleprak-
tik, fra afslutningen af grundforløbet og under hele skole-
praktikforløbet skal opfylde egnethedsbetingelserne, dvs.
være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt prak-
tikpladssøgende. Skolen skal både under og efter afslutnin-
gen af grundforløbet vejlede eleverne om realismen i deres
egnethed for den valgte uddannelse og om evt. alternative
uddannelsesønsker og om ordningen i øvrigt.
Praktikcentret skal ved optagelse af elever til skolepraktik i
et praktikcenter indgå en skoleaftale med eleven, jf. herom
neden for i afsnit 2.2.2.1.4.
Egnet
Elevens egnethed dokumenteres ved optagelse i skolepraktik
på grundlag af opnået grundforløbsbevis med adgang til den
pågældende uddannelse, jf. § 111, stk. 1, jf. § 110, stk. 1, i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Efter optagelse i skolepraktik skal skolen løbende foretage
egnethedsvurdering, så længe eleven er optaget til skole-
praktik, jf. § 111, stk. 5, bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelser. Denne egnethedsvurdering foretages ud fra skolens
samlede kendskab til elevens resultater sammenholdt med
de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille. Afgørelsen be-
ror på skolens samlede skøn. Det følger endvidere af be-
stemmelsen, at skolen i den løbende egnethedsvurdering
skal påse, at eleven søger ansættelse som elev inden for de
uddannelser, som grundforløbet giver adgang til, og søger
ansættelse hos virksomheder, der har ledige praktikpladser
på en særlig praktikpladsportal, hvor oplysninger om prak-
tikpladssøgende elever er offentligt tilgængelige, jf. § 107
samt § 111, stk. 3, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om erhvervs-
uddannelser. Praktikpladsportalen administreres af Under-
visningsministeriet.
I skolens løbende egnethedsvurdering skal indgå, om eleven
får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og prak-
tik, og om elevens samlede adfærd lever op til, hvad der for-
ventes i forhold til beskæftigelse inden for uddannelsesom-
rådet, for eksempel elevens evne til at overholde mødetider
og aftaler, jf. § 111, stk. 6, i bekendtgørelse om erhvervsud-
dannelser.
Elever med uddannelsesaftale har en prøvetid på tre måne-
der, i hvilken begge parter kan opsige aftalen uden begrun-
delse og uden varsel. Skolepraktikelever har ikke en tilsva-
rende prøvetid og kan på intet tidspunkt udmeldes uden be-
grundelse. Derimod skal skolepraktikelever under hele sko-
lepraktikforløbet opfylde EMMA-kriterierne og skal udmel-
des af skolepraktik, hvis de ikke længere lever op til kriteri-
erne.
Geografisk mobil
Dette krav indebærer, at eleven skal opsøge og ikke må afslå
tilbud om en relevant praktikplads, henholdsvis skoleprak-
tikplads, i hele landet, jf. § 112, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgø-
relse om erhvervsuddannelser. Afviser en elev et tilbud om
en praktikplads, eller søger eleven ikke tilstrækkelig bredt,
skal eleven udmeldes af skolepraktik.
Hvis en elev er nødt til at flytte for at acceptere en praktik-
plads, kan eleven være berettiget til mobilitetsfremmende
ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Skolen skal
informere og vejlede eleven om muligheden herfor, jf. §
112, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om erhvervsuddannel-
ser.
Eleven kan undtagelsesvist fritages for det geografiske mo-
bilitetskrav, hvis eleven kan dokumentere en konkret og rea-
listisk mulighed for en praktikplads i løbet af kort tid i den
primært ønskede uddannelse, jf. § 112, stk. 2, i bekendtgø-
relse om erhvervsuddannelser.
Fagligt mobil
Det følger af kravet om faglig mobilitet, at eleven skal være
fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven skal acceptere en
praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads, inden for en
anden uddannelse end den primært ønskede.
Efter § 111, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
skal elever, der ønsker optagelse til skolepraktik og ikke har
haft en uddannelsesaftale, således i forbindelse med grund-
forløbets påbegyndelse have angivet mindst tre uddannelses-
ønsker i den personlige uddannelsesplan, jf. § 56, stk. 2, 2.
pkt., bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Skolen skal
påse dette i forbindelse med den indledende egnethedsvur-
dering. Skolen skal endvidere vejlede eleven om, hvilke ud-
dannelser grundforløbet i øvrigt giver adgang til.
Som omtalt ovenfor skal skolen som led i den løbende egne-
thedsvurdering endvidere påse, at eleven søger ansættelse
som elev inden for de uddannelser, som grundforløbet giver
adgang til, jf. § 111, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser.
Eleven kan undtagelsesvist fritages for det faglige mobili-
tetskrav, hvis eleven kan dokumentere en konkret og reali-
stisk mulighed for en praktikplads i løbet af kort tid i den
primært ønskede uddannelse, jf. § 112, stk. 2, i bekendtgø-
relse om erhvervsuddannelser.
Aktivt praktikpladssøgende
Efter § 112 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er det
som udgangspunkt elevens eget ansvar at finde en praktik-
28
plads, og eleven skal tage passende initiativer i forbindelse
hermed. Eleven skal være tilmeldt som praktikpladssøgende
i skolens elevsystem, og oplysninger herom overføres til en
særlig praktikpladsportal, som drives af Undervisningsmini-
steriet.
Eleven skal under hele skolepraktikforløbet være aktiv (syn-
lig) på den særlige praktikpladsportal med en elevprofil. Det
er således efter § 107, stk. 4, i bekendtgørelse om erhvervs-
uddannelser en betingelse for fortsat registrering på praktik-
pladsportalen, at eleven senest ved afslutningen af uddanne-
lens grundforløb indlægger sin elevprofil i portalen til brug
for virksomhedernes beslutning om, hvorvidt en given ansø-
ger er en mulig kommende elev i virksomheden.
Skolerne skal hjælpe og bistå eleverne ved praktikpladssøg-
ning og skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale
uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkeds-
råd og andre relevante samarbejdspartnere foretage opsø-
gende arbejde med henblik på tilvejebringelse af det nød-
vendige antal praktikpladser.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal inddrages i rele-
vant omfang. Eleven skal fra afslutningen af grundforløbet
være registreret som praktikpladssøgende i erhvervsskoler-
nes praktikregistreringssystem (EASY-P).
2.2.2.1.2. Restuddannelsesaftaler
Efter § 66 i i lov om erhvervsuddannelser har både skoler og
elever i skolepraktik pligt til under hele skolepraktikforløbet
at forsøge at finde en uddannelsesaftale for resten af uddan-
nelsestiden (restuddannelsesaftale). Varigheden af en restud-
dannelsesaftale kan alene omfatte den manglende skoleun-
dervisning og de manglende praktikperioder, jf. § 48, stk. 5,
i lov om erhvervsuddannelser, hvorfor det ikke er muligt at
forlænge eller afkorte uddannelsestiden i aftalen alene med
henvisning til, at eleven har været i skolepraktik.
Elever, der er registreret som praktikpladssøgende i henhold
til regler udstedt i medfør af § 66 c i lov om erhvervsuddan-
nelser, har pligt til at modtage en anvist praktikplads, hvis
eleven dermed kan gennemføre sin uddannelse uden tab af
uddannelsestid. Hvis ikke eleven, som er registreret som
praktikpladssøgende, aktivt søger eller modtager en anvist
praktikplads, mister eleven retten til skolepraktik, og eleven
må ophøre i skolepraktik.
Skolepraktikelever, der indgår en restuddannelsesaftale, har
derefter de samme rettigheder, som elever, der har haft en
uddannelsesaftale under hele deres uddannelse, dvs. at ele-
ven får status af lønmodtager med de medfølgende rettighe-
der.
2.2.2.1.3. Skoleaftalen
Ved optagelse af en elev i skolepraktik indgår det pågælden-
de praktikcenter en skoleaftale med eleven, jf. § 116 i be-
kendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Aftalen skal indeholde en detaljeret plan for elevens uddan-
nelsesforløb, optagelsesbetingelser, start- og slutdatoer, plan
for elevens praktikpladssøgning samt plan for løbende op-
følgning. Skoleaftalen skal ligeledes indeholde en beskrivel-
se af, hvordan eleven opfylder EMMA-kriterierne. Skoleaf-
talen skal endvidere indeholde en beskrivelse af elevens
praktikpladssøgning fra grundforløbets afslutning samt
praktikcenterets vejledning og bistand til elever heri.
Den nævnte bestemmelse indebærer, at skolen skal tage stil-
ling til, hvilke resultater eleven skal opnå, og hvilke hand-
linger eleven skal udføre under praktikuddannelsen og den
tilhørende skoleundervisning for fortsat at kunne modtage
praktikuddannelse på praktikcentret. Skolen kan fx fastsæt-
te, at kravet om faglig mobilitet er opfyldt, hvis eleven un-
der det aftalte uddannelsesforløb modtager en konkret til-
budt praktikplads eller skolepraktikplads i et andet speciale
eller en beslægtet uddannelse, som eleven opfylder adgangs-
betingelserne til, og som eleven kan gennemføre uden tab af
uddannelsestid.
Håndhævelsen af EMMA-kriterierne skal tage hensyn til,
hvad der er fastlagt i skoleaftalen om elevens vej gennem
uddannelsen. Dette skal sikre, at de aftaler, som praktikcen-
tret, eleven og en eller flere praktikvirksomheder har indgået
om elevens uddannelse, også kan opfyldes, jf. forudsætnin-
gerne i § 116 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der
påhviler derfor praktikcentrene en særlig forpligtelse til i de-
res indbyrdes samarbejde og samarbejdet med skoler uden
praktikcenter at sikre, at skoleaftalerne aktiverer alle forelig-
gende praktikpladsmuligheder på den geografisk og uddan-
nelsesmæssige mest hensigtsmæssige måde. Samtidig vil
skoleaftalen i almindelighed indebære, at kravet til elevens
faglige mobilitet fastlægges ved aftalens indgåelse på en
måde, så elevens samlede uddannelsestid ikke imod elevens
ønske forlænges som følge af uddannelsesskifte.
Det følger i øvrigt af § 46, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser at den lokale undervisningsplan skal
indeholde eller henvise til en beskrivelse af skolens frem-
gangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse
med skolepraktik.
Det følger endelig af § 60, stk. 1, i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser at skolen skal forsyne eleven med en ud-
dannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen.
Efter samme bestemmelses stk. 2 skal skolen sørge for, at
uddannelsesbogen endvidere indeholder reglerne om uddan-
nelsen, herunder reglerne om egnethedskrav vedrørende
skolepraktik.
2.2.2.1.4. Skolernes foranstaltninger, hvis EMMA-kriterier-
ne ikke opfyldes samt klagemuligheder
Om elevers deltagelse i skoleundervisningen, herunder reg-
ler om procedure ved skolens udelukkelse af elever fra fort-
sat skoleundervisning, gælder en række regler, jf. kapitel 11
i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er derimod
ikke fastsat nærmere regler om elevers deltagelse i skole-
29
praktik eller om proceduren for skolens afgørelse af, om ele-
ven skal ophøre i skolepraktik. Derfor er det alene bestem-
melserne i lov om erhvervsuddannelser, som regulerer ele-
vens deltagelse i skolepraktik, hvilket vil sige de regler om
praktik i uddannelserne, som er fastsat i medfør af loven
med de afvigelser, der følger af de særlige regler om skole-
praktik, jf. § 66 g i lov om erhvervsuddannelser. Det bety-
der, at eleven har pligt til at deltage og har ret til at være fra-
værende i samme omfang, som ville gælde for en elev med
uddannelsesaftale.
I relation til registrering som praktikpladssøgende følger det
dog af § 105, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannel-
ser, at skolen regelmæssigt og systematisk mindst hver 3.
måned ved brev (kontaktbrev) skal kontakte registrerede
praktikpladssøgende elever med henblik på at konstatere,
om de fortsat er praktikpladssøgende, normalt med tilbud
om vejledning. Det følger endvidere af § 106, stk. 2, nr. 3-5,
i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at skolen skal op-
lyse de praktikpladssøgende elever om, at de vil udgå af re-
gistreringen som søgende, hvis de ikke reagerer på kontakt-
brevet inden for en frist fastsat af skolen, hvis de ikke reage-
rer positivt på et rimeligt praktikpladstilbud, eller hvis de ik-
ke reagerer positivt på en henvendelse fra skolen om prak-
tikpladsmuligheder, herunder undlader at kontakte de virk-
somheder, som skolen henviser til. Det følger endelig af
samme bestemmelses stk. 3, at en skole, som træffer beslut-
ning om, at en praktikpladssøgende elev skal udgå af regi-
steret, straks skal give den pågældende meddelelse herom
med oplysning om, at optagelse i registeret vil ske på ny ef-
ter anmodning, hvis den pågældende igen bliver aktivt prak-
tikpladssøgende.
I relation til aktiv praktikpladssøgning følger det af § 66 i,
stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at elever i skolepraktik
har pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt ele-
ven kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den
tilbudte praktikplads uden tab af uddannelsestid. Det følger
endvidere udtrykkeligt af bestemmelsen, at eleven skal for-
lade skolepraktik, hvis denne afslår at modtage pladsen. En
tilsvarende regel fremgår af bekendtgørelsens § 112.
En skolens afgørelse om en elevs ophør med skolepraktik
kan af eleven inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er
meddelt eleven, indbringes for det faglige udvalg, jf. lovens
§ 66 j, stk. 1. Det faglige udvalg kan efter bestemmelsen be-
slutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesud-
valg. En skoles afgørelse kan af eleven indbringes for inden
for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven. Om proceduren
gælder, at klage sendes til skolen. Hvis skolen opretholder
sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige ud-
valg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk.
1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Der er imidlertid ikke fastsat nærmere regler om proceduren
for skolers og praktikcentres behandling af sager om over-
holdelse af EMMA-kriterier og andre sager om elevers rets-
stilling i forbindelse med skolepraktik, ligesom der heller ik-
ke findes specifikke regler om de faglige udvalgs behand-
ling af sådanne klagesager.
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af trepartsaftalens pkt. 49 fremgår, at regeringen og arbejds-
markedets parter er enige om at præcisere reglerne for prak-
tikcentrenes håndhævelse af kravene til eleverne om at være
egnede, mobile og aktivt søgende (EMMA-kriterierne), så
skoler, praktikcentre og elever i højere grad påtager sig de-
res del af ansvaret for at opsøge og formidle henholdsvis an-
søge om ledige praktikpladser gennem en ajourføring af vej-
ledningen om skolepraktik, så den afspejler praktikcentrenes
nye opgaver og sætter større fokus på en ensartet fortolkning
af EMMA-kriterierne m.v. Samtidig er parterne enige om, at
der skal ske justeringer af dels reglerne om EMMA-kriteri-
erne og deres forvaltning med henblik på at optimere prak-
tikcentrenes, elevernes og virksomhedernes indsats, dels af
reglerne om elevers praktikpladssøgning i og efter grundfor-
løbet.
Trepartsaftalens beskrivelse af den af aftaleparterne ønskede
styrkelse af EMMA-kriterierne fremgår herudover af afta-
lens bilag 3.
Undervisningsministeriet deler parternes opfattelse af, at
skoler, praktikcentre og elever i højere grad bør forpligtes til
at opsøge og anvende alle udbudte praktikpladser, og at en
række af de administrativt fastsatte kriterier i relation til det
praktikpladsopsøgende arbejde bør gøres mere operationel-
le.
Hertil kommer, at erfaringer fra skoler og faglige udvalg ty-
der på, at der er varierende praksis med hensyn til behand-
ling af sager, herunder klagesager, om elevernes retsstilling.
Det kan for eksempel dreje sig om manglende dokumentati-
on for elevens misligholdelse af skoleaftalen eller usikker-
hed om skolens varsler om ophævelse af skoleaftalen. Sko-
lerne er heller ikke altid opmærksomme på mulighederne for
at give en klage opsættende virkning for derved at sikre, at
det faglige udvalgs eventuelle afgørelse af klagesagen til
elevens fordel ikke forspilder sit øjemed, fordi eleven, når
afgørelsen foreligger, måtte have været væk fra uddannelsen
i længere tid. Undervisningsministeriet vurderer i denne
henseende, at den aftalte ajourføring af EMMA-kriterierne
vil kunne skabe større klarhed om reglerne, således at de
kan håndhæves mere ensartet på erhvervsskolerne, herunder
praktikcentrene. Det vurderes samtidig, at en ajourføring vil
kunne bidrage til, at eleverne i højere grad end i dag lever
op til kravene om at være egnede, mobile og aktivt praktik-
pladssøgende, og at de får den støtte, som de har behov for
og krav på.
Det er endelig Undervisningsministeriets vurdering, at en
ajourføring vil kunne understøtte målet om, at eleverne i hø-
jere grad påtager sig deres del af ansvaret i forhold til at sik-
re flere praktikpladser.
På den anførte baggrund foreslås det at ændre den eksister-
ende bemyndigelse i § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
30
nelser med sigte på at skabe den nødvendige hjemmel til at
gennemføre trepartsaftalens ønske om at udstrække kravet
om aktivitet som praktikpladssøgende til at omfatte elever,
som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, samt end-
videre kravet om registrering som praktikpladssøgende til at
omfatte både elever, som er i de sidste 8 uger af grundforlø-
bets 2. del, og elever, som har tilmeldt sig som praktikplads-
søgende uden for skolepraktik, dvs. elever, som har afsluttet
grundforløbet, og som enten ikke ønsker at blive optaget i
skolepraktik i en uddannelses hovedforløb, der udbydes med
skolepraktik, eller søger en uddannelses hovedforløb, som
ikke udbydes med skolepraktik. Den konkrete udmøntning
vil ske i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser på bag-
grund af det konkrete udkast til regelændringer, som indgår i
trepartsaftalens bilag 3.
Idet kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser (hvori § 66 c,
stk. 1, findes) udelukkende gælder for elever, som fra afslut-
ning af grundforløbet tilbydes skolepraktik eller er i skole-
praktik, foreslås en redaktionel justering af overskriften til
lovens kapitel 7 a, således at den bedre afspejler den foreslå-
ede ændring af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
jf. oven for.
Der foreslås en ændring af § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervs-
uddannelser om elevers pligt til at tage imod en praktik-
plads, som skolen anviser. Bestemmelsen gælder i dag alene
elever, som er i skolepraktik. Forslaget tager i lyset heraf
sigte på at gennemføre trepartsaftalens ønske om, at pligten
til at søge konkrete praktikpladser kommer til at gælde for
alle registrerede praktikpladssøgende elever. Dette vil efter
det foreslåede – udover som hidtil elever i skolepraktik – så-
ledes omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforlø-
bets 2. del, samt elever, som har tilmeldt sig som praktik-
pladssøgende uden for skolepraktik, jf. det oven for omtalte
forslag om at etablere hjemmel til at fastsætte regler om dis-
se to elevkategoriers pligt til registrering som praktikplads-
søgende. Som trepartsaftalen er formuleret ønskes det, at
elever, som ikke aktivt opsøger en konkret praktikplads,
som skolen anviser eleven, skal slettes som registrerede
praktikpladssøgende, og at der foretages fornøden registre-
ring heraf. Efter det forslåede vil dette således komme til at
gælde for enhver registreret praktikpladssøgende elev, som
ikke opfylder pligten. Der kan hertil imødeses en ændring af
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser på baggrund af det
konkrete udkast til regelændringer, som indgår i trepartsafta-
lens bilag 3. Der tilsigtes ikke ændringer i den gældende
retsstilling, hvorefter elever, som er i skolepraktik, skal for-
lade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis
eleven afslår at modtage pladsen.
Det foreslås i § 66 j at skabe udtrykkelig hjemmel til, at der
kan fastsættes nærmere regler om proceduren for skolers og
praktikcentres behandling og afgørelse af sager om udeluk-
kelse af elever i skolepraktik og andre sager om elevers rets-
stilling i forbindelse med skolepraktik, herunder overholdel-
se af EMMA-kriterierne samt regler om de faglige udvalgs
behandling af elevers klager over sådanne afgørelser. Med
det foreslåede skabes således grundlaget for at gennemføre
trepartsaftalens ønske om en præcisering af praktikcentrenes
løbende ansvar for opfølgning på og registrering af eleve-
rnes egnethed samt en præcisering af procedure for opfølg-
ning på, om eleverne overholder EMMA-kriterierne, jf. bi-
lag 3 til trepartsaftalen.
Der vil derudover ske en styrkelse af EMMA-kriterierne ad-
ministrativt gennem ændringer i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser og ajourføring af vejledningen om skole-
praktik. Det gælder bl.a. skolernes forpligtelse til at bistå
eleverne i forhold til at skabe øget klarhed om mulighederne
for større faglig mobilitet. Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser påtænkes inddraget i begge hen-
seender.
Der tilsigtes i øvrigt ikke ændringer i forhold til, at det forsat
vil være erhvervsskolerne, som vurderer, hvorvidt en elev
opfylder EMMA-kriterierne. Skolernes vurdering af egnet-
hed m.v. vil fortsat både omfatte en indledende og en løben-
de vurdering af eleverne. Egnethedsvurderingen vil også
fortsat bero på skolens samlede skøn og foretages ud fra
skolens samlede kendskab til elevens resultater sammen-
holdt med de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 5, nr. 10-12 og
nr. 15-17, og bemærkningerne hertil.
2.2.3. Praktikcentres salg af varer og levering af tjeneste-
ydelser
2.2.3.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser
om praktikcentres mulighed for at afsætte producerede varer
og levere tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af pri-
vate virksomheder. Der foreligger på den anden side ikke
regler, som udelukker praktikpladscentre fra at afsætte pro-
ducerede varer og levere tjenesteydelser, der ellers ville bli-
ve udført af private virksomheder.
I Undervisningsministeriets vejledning af 20. december
2013 til praktikcentrene er det således tilkendegivet, at det
som følge af den uddannelsesmæssige værdi, som produkti-
on af varer og levering af tjenesteydelser kan have, vil kun-
ne anses for at ligge inden for skolens, herunder praktikcent-
res, formål at lade eleverne producere varer og tjenesteydel-
ser som led i undervisningen, herunder praktikuddannelsen
på centret.
Såfremt en sådan produktion kan afsættes, uden at dette
kommer i strid med almindelige konkurrenceretlige og stats-
støtteretlige regler, kan praktikcentrene derfor sælge produ-
cerede varer og levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende
pris.
Undervisningsministeriets vejledning til praktikcentrene gi-
ver endvidere anvisninger på, hvordan praktikcentrene kan
belyse disse modstående hensyn. Inden et praktikcenter med
et uddannelsesmæssigt sigte forestår salg af varer og leve-
rancer af tjenesteydelser eller anden produktion til markedet
31
eller centeret selv, skal skolen gennem en dialog med og ha-
ve tilslutning fra det eller de relevante lokale uddannelses-
udvalg og eventuelle drøftelser i praktikcenterudvalget på
skolen afdække spørgsmålet om konkurrenceforvridning i
forhold til det private erhvervslivs produktion og levering af
ydelser.
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalens afsnit ”Praktikcentres mulig-
hed for at producere varer og tjenesteydelser”, herunder af-
talens pkt. 51, at praktikuddannelse i et praktikcenter skal
opfylde de samme krav til praktikuddannelsens indhold og
kvalitet som praktikuddannelse i en virksomhed.
Af aftalen fremgår endvidere, at praktikcentrene derfor efter
fast praksis kan sælge producerede varer og levere tjeneste-
ydelser til en ikke tabsgivende pris, når dette har et uddan-
nelsesmæssigt sigte og ikke er konkurrenceforvridende i for-
hold til det private erhvervsliv.
Det anføres endelig i aftalen, at den gældende praksis er
meldt ud i en vejledning, jf. ovenfor, men at der er tilbage-
vendende usikkerhed i sektoren om bl.a. forholdet til kon-
kurrencelovgivningen. Derfor er der efter aftalen behov for
at tydeliggøre praktikcentrenes muligheder og begrænsnin-
ger på dette område.
Det følger endvidere af trepartsaftalens punkt 51, at regerin-
gen og arbejdsmarkedets parter er enige om at tydeliggøre
den gældende retstilstand ved at tilvejebringe klar lovhjem-
mel til, at praktikcentrene kan producere til et marked gen-
nem en passende bestemmelse i erhvervsuddannelsesloven.
Undervisningsministeriet deler parternes vurdering af, at der
er behov for lovgivningsmæssigt at tydeliggøre skolers og
praktikcentres eksisterende muligheder for at afsætte deres
produktion (varer og tjenesteydelser). Der lægges derfor
med lovforslaget op til, at der i § 66 g, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser tilvejebringes den af parterne ønskede
udtrykkelige lovhjemmel hertil.
Det bemærkes i denne henseende, at § 3 i lov om produkti-
onsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 15. juni 2015,
rummer en tilsvarende udtrykkelig hjemmel til, at produkti-
onsskoler kan afsætte varer og levere tjenesteydelser efter
den foreslåede model, som således er velafprøvet i produkti-
onsskolesektoren.
Der er Undervisningsministeriets opfattelse, at skolernes og
praktikcentrenes hovedformål er og bør vedblive med at væ-
re udbud af uddannelser. Det er således ikke hensigten med
det foreslåede, at skoler og praktikcentre skal kunne sætte et
ønske om at opfylde en kontraktlig leveringsforpligtelse
over hensynet til forsvarlig uddannelse, tilvejebringelse af
praktikpladser til eleverne m.v.
Som følge af taxametertilskuddene fra staten til skoler og
praktikcentre samt skolepraktikydelsen fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til eleverne vil skolerne og praktikcen-
trene som udgangspunkt kunne udøve urimelig konkurrence,
når de udbyder varer og tjenesteydelser. Dette gælder navn-
lig, hvis der er tale om egentlig ordreproducerende virksom-
hed, som ellers ville være udført af en privat virksomhed.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at skolers og
praktikcentres produktion fortsat kun skal kunne afsættes på
vilkår, der ikke er i strid med almindelige konkurrenceretli-
ge og statsstøtteretlige regler. Efter den foreslåede bestem-
melses ordlyd vil praktikcentre derfor også fremover kun
kunne afsætte producerede varer og levere tjenesteydelser til
en ikke tabsgivende pris, hvis denne forudsætning er op-
fyldt, og når dette har et uddannelsesmæssigt sigte. Det for-
udsættes herudover med det foreslåede, at praktikcentrenes
omsætning fortsat er yderst begrænset i forhold til taxame-
tertilskuddene fra staten.
Det er hensigten at følge den foreslåede lovændring op med
en fornyet og uddybet vejledning til praktikcentrene om de-
res muligheder og begrænsninger i relation til salg af varer
og tjenesteydelser i forbindelse med skolepraktik, herunder
navnlig håndteringen af de konkurrenceretlige og statsstøtte-
retlige aspekter. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser påtænkes inddraget i denne henseende.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 14, og be-
mærkningerne hertil.
2.2.4. Virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler og
korte uddannelsesaftaler
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.1.1. Virksomhedsforlagt undervisning
Virksomhedsforlagt undervisning er ikke et begreb, som an-
vendes direkte i lov om erhvervsuddannelser.
Det følger imidlertid af § 2, stk. 2, i lov om erhvervsuddan-
nelser, at erhvervsskoler kan indgå aftale med virksomheder
om, at dele af undervisningen foregår i virksomheden. Dette
gælder både for undervisning i skole- og praktikperioderne.
Herudover følger muligheden for virksomhedsforlagt under-
visning i skolepraktik forudsætningsvis af § 66 f samt § 19
b, stk. 1, 2. pkt., jf. nedenfor, i lov om erhvervsuddannelser.
Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik gen-
nemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på
skolens vegne og på skolens ansvar. Ordningen bygger på et
generelt synspunkt om, at samarbejdet mellem skole og er-
hvervsliv bør intensiveres og også komme praktisk til udtryk
i den måde, skoleundervisningen gennemføres på.
Virksomhedsforlagt undervisning anvendes endvidere i til-
fælde, hvor skolen mangler faciliteter, der er nødvendige for
at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har an-
satte, der kan varetage specifikke undervisningsopgaver.
Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik må ele-
ven ikke deltage i virksomhedens produktion, jf. § 66 f, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser. Det betyder efter fast prak-
32
sis, at eleven skal være overtallig for eksempel således, at
eleven udfører et givent stykke arbejde på vegne af en med-
arbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvå-
ger eleven samt kvalitetssikrer dennes arbejde.
Skolen betaler skolepraktikydelse til eleven under den virk-
somhedsforlagte undervisning, jf. § 66 k i lov om erhvervs-
uddannelser. Skolen bevarer sit taxametertilskud for eleven,
mens denne modtager virksomhedsforlagt undervisning. En
skole kan dog maksimalt opnå taxametertilskud for en sko-
lepraktikelev i tre måneder i samme virksomhed, jf. § 19 b,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen vil opnå taxa-
metertilskud igen, hvis eleven enten vender tilbage til skole-
praktik på skolen eller overgår til forlagt undervisning i en
ny virksomhed.
Efter § 16, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
er det skolen, som beslutter, om undervisningen skal ske i
form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de
fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte kvalitet. Ele-
verne kan derfor ikke selv finde et virksomhedsforlagt un-
dervisningsforløb og kan ikke afslå at deltage heri, medmin-
dre virksomheden ligger i udlandet.
Erhvervsuddannelseselever, der som led i skolepraktik er i
virksomhedsforlagt undervisning, er ikke udskrevet af prak-
tikcentret, som derfor har alle de sædvanlige uddannelsesad-
ministrative opgaver i forhold til eleverne. Det er ligeledes
praktikcentret, som fortsat står for skoleaftalen med eleven,
og som dermed skal sikre, at eleverne til stadighed lever op
til EMMA-kriterierne, jf. beskrivelsen heraf i lovforslagets
afsnit 2.2.2. Det er endelig også praktikcentrets ansvar, at
der føres fraværsregistrering, og at eleverne får udbetalt sko-
lepraktikydelse i det omfang, de er berettigede dertil.
Virksomhedsforlagt undervisning kan herudover foregå i en
virksomhed i udlandet, såfremt skolen kan garantere for
kvaliteten af virksomhedens undervisning og kan føre tilsyn
hermed. Eleven skal fortsat kunne opfylde EMMA-kriterier-
ne. Skolen er ikke forpligtet til at efterkomme en elevs øn-
ske om forlagt undervisning i udlandet, og eleven er ikke
forpligtet til at tage til udlandet. Det har ikke konsekvenser
for eleven i relation til EMMA-kriterierne at afslå forlagt
undervisning i udlandet.
Der er efter gældende ret ingen tidsmæssige begrænsninger i
relation til varigheden af en aftale om virksomhedsforlagt
undervisning. Gældende ret indeholder heller ikke krav om,
at virksomheder, som varetager praktikundervisning på sko-
lernes vegne, skal være godkendt som praktikvirksomhed.
2.2.4.1.2. Delaftaler
Hvis en skolepraktikelev under praktikundervisning i en
virksomhed skal deltage i virksomhedens produktion, skal
der indgås en delaftale, jf. § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervs-
uddannelser.
Delaftaler indgås mellem skolepraktikeleven og virksomhe-
den med skolen som formidlende led. Delaftaler medfører
samme rettigheder og pligter som ordinære uddannelsesafta-
ler. Virksomheden overtager således uddannelsesansvaret
for eleven i aftaleperioden og skal betale sædvanlig løn til
eleven. Der udbetales ikke skolepraktikydelse til elever, der
modtager løn fra en arbejdsgiver, efter § 66 f, jf. § 66 k, stk.
1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Der er gensidig
prøvetid på tre måneder. Aftalen skal indgås på en særlig
formular og indberettes af skolen til det faglige udvalg, lige-
som virksomheden skal være godkendt som praktiksted for
den pågældende del af praktikuddannelsen. Det skal dog
fremgå af aftalen, at eleven er optaget til skolepraktik.
Virksomheden skal som minimum være godkendt som prak-
tiksted for den pågældende del af uddannelsen. Efter delaf-
talens ophør er eleven berettiget til at vende tilbage til skole-
praktikordningen. Hvis aftalen ophæves i prøvetiden, eller
hvis virksomheden ønsker aftalen ophævet senere, skal sko-
len foretage en vurdering af, om eleven fortsat opfylder EM-
MA-kriterierne. Der er mulighed for at afkorte en delaftale.
En delaftale kan ikke omfatte skoleperioder eller flere prak-
tikperioder, og eleven er fortsat skole-praktikelev, men er i
aftaleperioden ansat i lønnet beskæftigelse med uddannel-
sesformål i henhold til uddannelsesreglerne. Praktikcentret
modtager delvist tilskud til elever i delaftaler, for tiden 50
pct. af det ordinære tilskud. Eleven modtager skolepraktik-
ydelse under skoleundervisningen.
Der er efter gældende ret ingen tidsmæssig begrænsning for
varigheden af en delaftale ud over den naturlige begræns-
ning, der ligger i, at delaftalen kun kan omfatte én praktik-
periode. Der er heller ikke efter gældende ret begrænsninger
i antallet af delaftaler, der kan indgås mellem samme elev
og samme virksomhed.
2.2.4.1.3 Korte uddannelsesaftaler
Efter § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser kan
der indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et
kompetencegivende trin, forudsat at aftalen omfatter mindst
en skoleperiode og mindst en praktikperiode af uddannel-
sens hovedforløb.
Det følger endvidere af § 48, stk. 1, 4. pkt., i lov om er-
hvervsuddannelser, at undervisningsministeren efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser kan fastsætte regler om, at reglen i bestemmelsens
3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser.
Dette er sket i bilag 10 i bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelsers indstillingsret i denne henseende følger endvidere af
§ 35, stk. 1, nr. 17, i lov om erhvervsuddannelser.
Ordningen med korte uddannelsesaftaler har primært bag-
grund i et ønske om at aktivere virksomheder, der kan opnå
en fuld godkendelse som praktikvirksomhed, men som af
forskellige årsager ikke kan varetage et helt uddannelsesfor-
løb. Dette kan f.eks. være begrundet i, at horisonten for virk-
somhedens ordrebog er kortere end længden af et ordinært
erhvervsuddannelsesforløb. Herudover kan de korte uddan-
33
nelsesaftaler være velegnede for specialiserede virksomhe-
der, der ikke kan blive godkendt til at ansætte elever i hele
ordinære uddannelsesaftaler.
Flere virksomheder kan være parter i en aftale, og det skal
da fremgå, hvilke skole- og praktikperioder den enkelte
virksomhed er part i. De første tre måneder af en uddannel-
sesaftale er prøvetid. Korte aftaler kan både indgås af elever
fra praktikcentre, som derefter ikke udløser tilskud til prak-
tikcentret, og elever, som kommer fra grundforløbet eller
som har haft en forudgående uddannelsesaftale uden at have
været i skolepraktik.
Erhvervsskoler og koordinatorer for nationale erhvervsud-
dannelseskonsortier kan sende elever på udvekslingsophold
i en virksomhed eller på en erhvervsskole i andre lande un-
der de EU-baserede Erasmus+ program samt andre lignende
udvekslingsprogrammer, fx Nordisk Ministerråds mobili-
tets- og netværksprogram Nordplus. Sigtet med de pågæl-
dende udvekslingsprogrammer er grundlæggende at fasthol-
de samhørigheden mellem de deltagende lande og styrke ud-
viklingen og kvaliteten inden for uddannelsesområdet.
Gældende ret indeholder ikke begrænsninger i forhold til,
hvor mange korte uddannelsesaftaler, der kan indgås mellem
samme elev og samme virksomhed i et uddannelsesforløb.
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens afsnit ”Begrænsning af virk-
somhedsforlagt undervisning (VFU), delaftaler og korte ud-
dannelsesaftaler”, at virksomhedsforlagt undervisning i sko-
lepraktik (som efter aftalen ønskes omdøbt til virksomheds-
forelagt praktikuddannelse), delaftaler for elever på praktik-
centre og korte uddannelsesaftaler for elever i og uden for
skolepraktik har fået et omfang, der indikerer, at anvendel-
sen af disse ordninger har fået karakter af en fravigelse af
den grundlæggende hovedregel om, at praktikuddannelse
skal være omfattet af en længerevarende uddannelsesaftale
og dermed være lønnet beskæftigelse i uddannelsesøjemed.
Det følger videre af trepartsaftalens punkt 63-66, at aftale-
parterne er enige om, at ordningernes varighed bør begræn-
ses for den enkelte elev i samme virksomhed i form af føl-
gende konkrete tiltag:
– Virksomhedsforlagt undervisning som led i skolepraktik
(VFU) betegnes fremover som virksomhedsforlagt prak-
tikuddannelse (VFP).
– Virksomhedsforlagt praktikuddannelse kan højst vare tre
uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst
vare seks uger af elevens samlede praktikuddannelse.
– Aktiviteterne i virksomhedsforlagt praktikuddannelse
skal leve op til praktikuddannelsens krav og mål for den
periode, som er aftalt mellem virksomheden og praktik-
centret. Eleven i virksomhedsforlagt praktikuddannelse
indgår derfor i uddannelsesrelevante oplæringsaktiviteter
på samme måde som elever, der er ansat med uddannel-
sesaftaler. Bestemmelsen om, at der skal være en uddan-
nelsesaftale, hvis eleven deltager i produktionen, ændres
ikke.
– Virksomhedsforelagt praktikuddannelse kan fremadret-
tet kun ske i praktikgodkendte virksomheder.
– Delaftaler kan kun indgås og gennemføres én gang for
den enkelte elev i samme virksomhed.
– Korte uddannelsesaftaler kan kun indgås op til 2 gange
mellem den enkelte elev og samme virksomhed med
mulighed for 3.-gangsdispensation med godkendelse fra
det lokale uddannelsesudvalg.
Undervisningsministeriet har i relation til denne del af tre-
partsaftalen nedenstående overvejelser.
Skolepraktikordningen, herunder muligheden for at gennem-
føre dele af skolepraktikken på en virksomhed, har grund-
læggede ydet et væsentligt bidrag til at sikre, at langt de fle-
ste erhvervsuddannelseselever i praksis stifter bekendtskab
med en virksomhed, inden de afslutter deres uddannelse. En
væsentlig del af formålet med at gennemføre dele af skole-
praktikken på en virksomhed er således at bane vejen frem
mod en egentlig praktikplads.
Udfordringerne ved ordningen med at gennemføre dele af
skolepraktikken på en virksomhed, hvor der bortset fra den
ovenfor omtalte tilskudsbestemmelse i lovens § 19 b ikke er
begrænsninger i forhold til antal virksomhedsophold og dis-
ses varighed, er imidlertid, at ordningen i sin nuværende
form giver virksomheder mulighed for at anvende elever
uden en uddannelsesaftale som ulønnet arbejdskraft, selv om
eleven principielt ikke må medregnes til arbejdsstyrken i
virksomheden. De data, som foreligger på området, indike-
rer således, at eleverne generelt gennemfører skolepraktik på
virksomheder i op til de tre måneder, som er den maksimale
tilskudsberettigede periode for elevers ophold hos den en-
kelte virksomhed. Mønsteret har i store træk været det sam-
me set over en årrække.
Undervisningsministeriet finder på denne baggrund, at det
vil være hensigtsmæssigt at begrænse varigheden af den en-
kelte elevs samlede virksomhedsforlagte praktikuddannelse.
En sådan begrænsning vurderes at kunne bidrage til at frigø-
re praktikpladskapacitet til indgåelse af egentlig uddannel-
sesaftaler med elever, som herefter kan udgå af skolepraktik.
Formålet med delaftaler for elever på praktikcentre samt
korte uddannelsesaftaler er til dels sammenfaldende med
formålet med ordningen med at gennemføre dele af skole-
praktikken på en virksomhed. Udviklingen i antallet af lange
og korte aftaletyper i perioden 2010-2015 viser imidlertid, at
antallet af lange aftaletyper har været støt faldende, mens
antallet af korte aftaletyper omvendt har været stigende i
samme periode.
Udviklingen indikerer således en tendens til, at elever i min-
dre grad end tidligere får længerevarende uddannelsesaftaler
med den tilhørende faste tilknytning til arbejdsmarkedet,
som vekseluddannelsesprincippet i erhvervsuddannelserne
er karakteriseret ved.
34
Undervisningsministeriet deler på denne baggrund aftalepar-
ternes opfattelse af, at stignigen kan være et udtryk for, at
anvendelsen af delaftaler og korte uddannelsesaftaler i et
vist omfang kan have fået karakter af en fravigelse af hoved-
reglen om, at praktikuddannelse skal foregå som lønnet be-
skæftigelse i uddannelsesøjemed på basis af en fuld uddan-
nelsesaftale med en virksomhed, som også omfatter skolepe-
rioderne.
Undervisningsministeriet deler derfor også parternes vurde-
ring af, at der er behov for at begrænse anvendelsen af delaf-
taler og korte uddannelsesaftaler mellem de samme elever
og samme virksomheder.
En begrænsning af delaftalers og korte uddannelsesaftalers
varighed for den enkelte elev i samme virksomhed vurderes
at ville bidrage til erhvervsuddannelsernes attraktivitet for
de unge gennem større forudberegnelighed og tryghed i an-
sættelsesforholdet.
På den anførte baggrund foreslås det med lovforslaget, at er-
hvervsuddannelsesloven ændres, således at:
– Virksomhedsforlagt praktikuddannelse kun kan finde
sted i virksomheder, der er godkendt som praktikvirk-
somhed, jf. dog bemærkningerne om udlandsophold ne-
denfor, og højst kan have en varighed af tre uger for den
enkelte elev i samme virksomhed og højst seks uger af
elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik. I
overensstemmelse med trepartsaftalen lægges der ikke
op til at ændre de gældende bestemmelser om, at der
skal foreligge en uddannelsesaftale, hvis elever skal del-
tage i virksomhedens produktion.
– Delaftaler kun kan indgås og gennemføres én gang for
den enkelte elev i samme virksomhed.
– Korte uddannelsesaftaler kan kun indgås op til to gange
mellem den enkelte elev og samme virksomhed. Det
foreslås dog samtidig, at kan fastsættes regler om mulig-
hed for 3.-gangsdispensation med godkendelse fra det
lokale uddannelsesudvalg.
Det er dog Undervisningsministeriets opfattelse, at trepart-
saftalens anbefaling om, at virksomhedsforlagt praktikud-
dannelse fremadrettet kun skal kunne finde sted i godkendte
praktikvirksomheder, bør fremsættes i modificeret form.
Baggrunden herfor er et ønske om at sikre, at skolepraktike-
lever fortsat kan anvende de forskellige udvekslingspro-
grammer, fx Erasmus+, Nordplus og DK-USA, som facilite-
rer uddannelsesophold i udlandet for bl.a. erhvervsuddannel-
seselever. Et ubetinget krav om, at virksomhedsforlagt prak-
tikuddannelse alene kan ske i virksomheder, der er godkendt
som praktikvirksomhed, ville ikke kunne omfatte udenland-
ske virksomheder, som ikke kan godkendes efter danske
regler.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at sådanne ud-
vekslingsophold under 3 ugers varighed i udenlandske virk-
somheder for skolepraktikelever næppe vil bevirke en kon-
kurrenceforvridning. Det er tværtimod Undervisningsmini-
steriets opfattelse, at sådanne udlandsophold bidrager til at
styrke den internationale dimension i elevernes uddannelse
og dermed ultimativt vil udgøre et gode for både eleverne og
de virksomheder, der siden hen skal ansætte de pågældende
elever.
Det foreslås på den anførte baggrund, at kravet om, at virk-
somhedsforlagt praktikuddannelse fremadrettet kun skal
kunne finde sted i virksomheder, der er godkendt som prak-
tikvirksomhed, ikke skal berøre muligheden for, at skole-
praktikelever kan gøre brug af uddannelsesophold i udlandet
under de forskellige udvekslingsprogrammer.
Der lægges dog med det foreslåede op til, at den grundlæg-
gende betingelse i trepartsaftalen om, at virksomhedsforlagt
praktikuddannelse højst kan vare tre uger for den enkelte
elev i samme virksomhed og højst seks uger af elevens sam-
lede praktikuddannelse også skal gælde i forhold til sådanne
udlandsophold.
Trepartsaftalen indeholder ikke tilkendegivelser i relation til
begrænsninger i anvendelsen af ordningen med at gennem-
føre dele af skolepraktikken på en virksomhed for elever,
som er indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsud-
dannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser. På
denne baggrund lægges der ikke med lovforslaget op til æn-
dringer i lovens bestemmelser herom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, 4, 6 og 7, og
bemærkningerne hertil.
2.2.5. Udvidede muligheder for disciplinære reaktioner over
for elever
2.2.5.1. Gældende ret
Skolerne skal fastsætte ordensregler, som skal indeholde
regler om blandt andet god orden og andre regler, som sko-
len finder hensigtsmæssige samt regler om de forholdsreg-
ler, skolen vil iagttage ved overtrædelse af ordensreglerne.
Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen,
eller som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når
mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været an-
vendt, udelukkes fra fortsat undervisning. Nærmere regler
om udelukkelse og om behandlingen af sager herom er fast-
sat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser.
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes udtrykkelig hjemmel til, at skolen
udarbejder ordensregler, og at bemyndigelsesbestemmelsen
udvides til at iværksætte foranstaltninger i anledning af elev-
adfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft
en direkte indflydelse på god orden på skolen samt at private
genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af prak-
tiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over sko-
letiden. Forslaget harmonerer med såvel § 52 i lov om folke-
skolen som § 43 i lov om de gymnasiale uddannelser. Det
foreslås endvidere, i lighed med de gældende bestemmelser
35
for de gymnasiale uddannelser, at der kan fastsættes regler
om elevernes frivillige medvirken i skolens test for rusmid-
ler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 8 og 9, og be-
mærkningerne hertil.
2.3. Ændring af lov om folkeskolen
2.3.1. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler
2.3.1.1 Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 4, indgår folkeskolerne i
samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokal-
samfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og forenings-
liv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtil-
bud og med de kommunale eller kommunalt støttede musik-
skoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af
folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligato-
riske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og ram-
mer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsæt-
ter principper for samarbejdet. § 3, stk. 4, blev indsat i fol-
keskoleloven som følge af den aftale om en reform af folke-
skolen, som folkeskoleforligskredsen nåede til enighed om
den 13. juni 2013, jf. lovforslag L 51 af 31. oktober 2013,
Folketingstidende, tillæg A, som vedtaget ved lov nr. 1640
af 26. december 2013. Bestemmelsen har til formål at un-
derstøtte, at skolerne i højere grad åbner sig over for det om-
givende samfund (den åbne skole).
Bestemmelsen forpligter folkeskolerne til at søge at indgå i
samarbejder med lokalsamfundets kultur-, idræts og for-
eningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres af
selvejende institutioner, private foreninger og organisatio-
ner.
Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og ram-
mer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper er det den
enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere
omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller part-
nerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skole-
lederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til
folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.
Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen
samarbejder med, der under de for dem fastsatte kompeten-
ceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring
samarbejdet med folkeskolen.
De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre
dele af de undervisningsopgaver, som skal supplere og støtte
op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner (understøttende undervisningsopgaver) og dels tjene
som inspiration og supplement til den fagopdelte undervis-
ning. Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er
bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at
deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den en-
keltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at ind-
gå i forpligtende relationer og fællesskaber.
De understøttende undervisningsopgaver skal understøtte
samtlige folkeskolens mål inden for de enkelte fag og em-
ner, hvormed kun dele af de understøttende undervisnings-
opgaver kan lægges hos samme type af skole, kulturinstituti-
oner eller forening. Der vil således skulle sikres en variation
i de understøttende undervisningsopgaver, som svarer til
målene for folkeskolens formål og mål for forskellige fag og
emner.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan skolens leder som led
i de i § 3, stk. 4, nævnte samarbejder beslutte, at personer,
der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset
omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens
fag og obligatoriske emner og i tiden til den understøttende
undervisning. Det er en betingelse, at vedkommende har de
relevante kvalifikationer til at varetage de pågældende un-
dervisningsopgaver.
Skolelederens beslutning skal ligge inden for de af kommu-
nalbestyrelsen fastsatte rammer og de principper, som skole-
bestyrelsen måtte have fastsat for samarbejdet. I forhold til
andre end ansatte ved kommunens skolevæsen finder uddan-
nelseskvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel 4 ik-
ke anvendelse.
Med lov nr. 192 af 27. februar 2017 om ændring af lov om
folkeskolen og lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Opfølgning på
folkeskolereformen m.v.) blev den personkreds, der kan va-
retage undervisningsopgaver i begrænset omfang udvidet,
således at det ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med
de samarbejder, som skolen efter folkeskolelovens § 3, stk.
4, er forpligtede til at søge at indgå. Med loven blev det i §
3, stk. 5, fastsat, at personer fra fx uddannelsesinstitutioner,
organisationer eller virksomheder m.v. efter skolelederens
beslutning også vil kunne varetage undervisningsopgaver i
begrænset omfang.
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen, at skolernes forpligtelse til at
samarbejde med lokalsamfundets kulturtilbud m.v. skal ud-
vides til også at kunne omfatte samarbejde med virksomhe-
der og erhvervsskoler. Derved sidestilles skolernes forplig-
telse til at samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler
med forpligtelsen til at samarbejde med lokalsamfundets
kulturtilbud m.v.
Med den åbne skole er det oplagt, at folkeskolerne også
samarbejder med virksomheder og erhvervsskoler - særligt
om undervisningen i udskolingen. Samarbejdet med en virk-
somhed kan styrke elevernes læring ved at gøre undervisnin-
gen mere varieret og anvendelsesorienteret eller koble teori-
en til praksis. Samtidig kan det være med til at vise eleverne
nogle af de mange muligheder for videre uddannelse og job,
herunder erhvervsfaglige uddannelser.
Den åbne skole kan give virksomhederne en mulighed for at
komme ind i skolen og inspirere eleverne til, dels hvordan
deres teoretiske viden kan omsættes til praksis, dels hvordan
36
kreativitet og innovation kan omsættes til konkrete produk-
ter m.v. Endvidere er det en mulighed for, at virksomheder-
ne kan skabe en tydelighed om deres egen eksistens i lokal-
miljøet, og om hvilke kompetencer de på sigt efterspøger. Et
formaliseret samarbejde om erhvervspraktik vil kunne bidra-
ge hertil.
Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen er, at søg-
ningen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen
skal øges. Undervisningsministeriet følger løbende op på
dette, og en øget inddragelse af erhvervsskolerne i den åbne
skole vurderes at kunne understøtte dette mål.
Det foreslås derfor, at virksomheder og institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse tilføjes i oplistningen af, hvilke par-
ter folkeskolerne skal søge at indgå samarbejder med. Sam-
arbejder med virksomheder og institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse skal ske inden for de gældende rammer for
skolernes samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folke-
oplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v. Det betyder bl.a.,
at samarbejdet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens
formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.
Som følge af, at virksomheder og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse fremover vil indgå i oplistningen af samar-
bejdsparter i folkeskolelovens § 3, stk. 4, vil skolens leder i
henhold til § 3, stk. 5, kunne beslutte, at personer herfra i
begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i fol-
keskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til den un-
derstøttende undervisning. Det vil fortsat være en betingel-
se, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at
varetage de pågældende undervisningsopgaver.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, og be-
mærkningerne hertil.
2.3.2. Fremrykning af praktik til 6. og 7. klasse
2.3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 3, at skolens leder
med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning
kan tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder
udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. § 9, stk.
3, giver ikke mulighed for at tilrettelægge individuel praktik
for elever på 8. og 9. klassetrin, som måtte have behov for
en kortere eller længere afbrydelse af skolegangen. Sådanne
ordninger kan kun iværksættes efter reglerne i lovens § 9,
stk. 4, og § 33.
Eleverne er i praktikperioden omfattet af statens erstatnings-
ordning, jf. bekendtgørelse nr. 1753 af 23. december 2016
om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk er-
hvervsorientering m.v.
2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen, at der skal ske en fremrykning
af erhvervspraktikken i folkeskolen, således at folkeskolee-
leverne kan tilbydes erhvervspraktik allerede i 6. og 7. klas-
se.
Eleverne i grundskolen har begrænset kendskab til arbejds-
markedet, bl.a. fordi forældrenes jobfunktioner i stadig stør-
re omfang ikke længere er synlige i lokalsamfundet, og der-
med bliver mere abstrakte for eleverne. Samtidig er er-
hvervspraktikken for grundskoleelever mange steder blevet
nedprioriteret. Størstedelen af underviserne i folkeskolen har
taget en gymnasial uddannelse, hvorfor de ikke selv har er-
hvervsfaglig indsigt til at udfordre de unge på deres valg af
uddannelse.
Det foreslås på denne baggrund, at den gældende mulighed
for at tilbyde eleverne praktik i kortere perioder i virksom-
heder og institutioner udvides til fremover at gælde for ele-
ver i 6. til 9. klasse.
Kommuner og skoler får dermed øget frihed i tilrettelæggel-
sen af undervisningen.
Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nød-
vendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleve-
rne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der
er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde
på virksomheden. Det kan være i tema- eller brancheprak-
tikker, hvor klasser eller hold udsendes i fx landbrugsprak-
tik, industripraktik, merkantil praktik m.v. eller individuelle
praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktio-
ner.
Undervisningsministeriet vil udarbejde et katalog med gode
eksempler, der giver ideer til tilrettelæggelse og gennemfø-
relse af praktikken, på en måde så aktiviteterne indgår i
sammenhæng med andre udskolings- og vejledningsaktivite-
ter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Ændring af lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse
2.4.1 Gældende ret
Efter gældende ret skal elever i folkeskolen og den kommu-
nale ungdomsskoles heltidsundervisning som led i indsatsen
for ikke-uddannelsesparate elever deltage i brobygning i 9.
klasse, medmindre lederen af elevens skole i samråd med
Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke
vil gavne elevernes mulighed for fortsat uddannelse. Der
kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9. klasse i an-
dre skoleformer som led i indsatsen for understøtning af ud-
dannelsesparathed.
Den obligatoriske brobygning i 9. klasse, som er målrettet
ikke-uddannelsesparate elever, er et supplement til vejled-
ningsindsatsen. Bestemmelsen er en konsekvens af vejled-
ningslovens bestemmelser om uddannelsesparathed, hvoref-
ter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder i
37
samarbejde skal iværksætte en målrettet vejlednings- og
skoleindsats i 8. klasse for at understøtte, at eleven kan blive
uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. Skønt bro-
bygningen skal tilbydes alle ikke-uddannelsesparate elever,
kan skolens leder dog i samråd med Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning og med forældrenes accept vurdere, at bro-
bygning ikke skal være en del af indsatsen, hvis det ikke vil
gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse.
Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage.
Brobygningen kan dog forlænges til i alt 4 uger for elever i
9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af fol-
keskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvaren-
de forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens §
33, stk. 2. For elever i 10. klasse skal der brobygges til
mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en gym-
nasial uddannelse i forløb af mindst to dages varighed.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen, at bestemmelserne om brobyg-
ning i 9. klasse skal smidiggøres, sådan at brobygningen og-
så kan tilbydes uddannelsesparate elever, der har behov for
afklaring af et uddannelsesvalg. Den omstændighed, at bro-
bygningen i dag er målrettet til ikke-uddannelsesparate ele-
ver, betyder, at uddannelsesparate elever, som har behov for
yderligere afklaring, ikke får denne mulighed.
Det foreslås derfor, at ordningen smidiggøres således, at
brobygning i højere grad rettes mod de elever, som vurderes
at have størst gavn af tilbuddet. Med forslaget vil brobyg-
ning, udover at blive tilbudt ikke-uddannelsesparate elever,
tillige skulle tilbydes elever, som er uddannelsesparate, men
som har behov for afklaring af deres uddannelsesvalg. Ord-
ningen er således møntet på enkelte elever, som enten er ik-
ke-uddannelsesparate eller elever, som har behov for yderli-
gere afklaring eller udfordring af deres uddannelsesvalg.
Der er således ikke tale om brobygning for hele klasser, som
det er tilfældet ved introduktionskurserne i 8. klasse.
Endvidere foreslås det, at det ikke længere vil være et krav,
at ikke-uddannelsesparate elever i 9. klasse skal deltage i
brobygning. Forslaget tilsigter, at brobygning alene tilbydes
de elever, som har behov for afklaring eller udfordring af
deres uddannelsesvalg, i 9. klasse. Efter gældende regler,
som foreslås videreført, skal elever i 10. klasse deltage i bro-
bygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet prak-
tik med et uddannelsesperspektiv og elever, der efter folke-
skoleloven følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse
(eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ung-
domsuddannelse. Elever, som er ikke-uddannelsesparate ved
afslutningen af 9. klasse, og som ønsker at gå i 10. klasse,
kommer således under alle omstændigheder til at deltage i
brobygning efter reglerne herom. Bl.a. af hensyn til disse
elever foreslås det, at der ikke fremover skal være krav om,
at alle ikke-uddannelsesparate elever deltager i brobygning i
9. klasse. Forslaget om, at brobygning kan tilbydes uddan-
nelsesparate elever, omfatter ud over elever i folkeskolen og
i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning tillige
elever i 9. klasse i andre skoleformer.
Endelig foreslås det, at tilrettelæggelsen af brobygningen i
10. klasse i alle skoleformer gøres mere fleksibel, sådan at
der bliver mulighed for at gennemføre brobygning enkelte
dage.
Med de nye bestemmelser i vejledningsloven i forbindelse
med gymnasiereformen, jf. § 12, nr. 1, i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, hvorefter eleverne skal vedlægge en studie-
valgportfolio ved tilmeldingen til ungdomsuddannelserne,
vil elevens refleksion ved forberedelse og efterbehandlingen
af brobygningsforløbet således skulle dokumenteres i studie-
valgportfolioen. I studievalgportfolioen skal eleven doku-
mentere at have gennemført en række afklaringsaktiviteter
på såvel det erhvervsfaglige som det gymnasiale område,
hvor de udfordres på deres valg af ungdomsuddannelse.
Brobygningsaktiviteterne er således omfattet af afklarings-
aktiviteter i både 9. og 10. klasse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 3 og 4, og be-
mærkningerne hertil.
2.5. Ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
2.5.1. Gældende ret
Af § 1 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, fremgår det, at lo-
ven har til formål at skabe grundlag for, at fortrinsvis kort-
uddannede voksne, der er i beskæftigelse, kan deltage i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervs-
uddannelsesniveau med godtgørelse for tab af indtægt og
med tilskud til befordring.
Undervisningsministeren er med § 4 i loven bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om, hvilken erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderings-
forløb og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden
for andre ministerområder, der beretter til godtgørelse, og
hvilke erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder
kompetencevurderingsforløb, der berettiger til tilskud til be-
fordring.
Bemyndigelsen er udmøntet ved § 5 i bekendtgørelse nr.
1475 af 16. december 2014 om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse med senere ændringer. Heraf fremgår det, at der
kan opnås godtgørelse ved deltagelse i fx arbejdsmarkeds-
uddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetence be-
skrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Det følger af § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, at
godtgørelse efter stk. 1 pr. uge højst kan udgøre fem gange
beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsfor-
38
sikring m.v. Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med tab af
arbejdsindtægt på grund af deltagelse i uddannelse og bereg-
nes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og et be-
løb svarende til dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. §
47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring, m.v., ganget
med fem. Der kan højst ydes godtgørelse for det antal timer,
som inden for det pågældende område svarer til fuldtidsar-
bejde.
Af bemærkningerne til bestemmelsen i forslag til lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. Folketingstiden-
de 2009-10, A, L 148 som fremsat den 25. februar 2010, s.
15, anføres i relation til bestemmelsens sidste punktum, at
der højst ydes godtgørelse for det antal timer, som svarer til
fuldtid på det pågældende område, hvilket typisk er 37 timer
pr. uge.
Undervisningsministeren er med § 5, stk. 4, i lov om godt-
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om godtgørelse efter stk. 2.
Bemyndigelsen er blandt andet udmøntet ved § 8, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1475 af 16. december 2014 om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse med senere ændringer. Heraf
fremgår det, at godtgørelsen pr. dag højst kan udbetales med
1/5 af det beløb, der maksimalt kan udbetales for en uge, jf.
stk. 1.
Ved vejledning nr. 9469 af 9. september 2013 om godtgørel-
se og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse pkt. 4.3. præciseres det, at ud-
gangspunktet er under alle omstændigheder, at godtgørelsen
kun kan kompensere et tab, og at godtgørelsen aldrig kan gi-
ves for mere end 37 timer om ugen eller 7,4 timer pr. dag".
Når arbejdsgiveren betaler sædvanlig løn til deltagere under
uddannelse, der berettiger til godtgørelse, indtræder arbejds-
giveren i deltagerens ret til godtgørelse. Godtgørelsesbelø-
bet til arbejdsgiveren svarer til den godtgørelse, som delta-
geren kunne have fået udbetalt. Beløbet kan dog højst svare
til lønudgiften under uddannelsen m.v. Overstiger godtgø-
relsesbeløbet lønnen, udbetales differencen til deltageren.
Dette følger af § 7, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Virksomheder kan i dag kun hjemtage godtgørelse for 7,4 ti-
mer om dagen. Det opleves som en barriere i flere brancher,
når eksempelvis et 3 dages kursus på i alt 22 timer afholdes
med mere end 7,4 timer pr. dag, og virksomheden samtidig
udbetaler løn for de timer, medarbejderen er på kursus.
Lovgivningen begrænser således den planlægningsmæssige
fleksibilitet for virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsud-
dannelser.
I trepartsaftalen fremgår det af pkt. 73, at parterne er enige
om, at reglen om, at der kun kan udbetales VEU-godtgørelse
for maksimalt 7,4 timer pr. dag, afskaffes. Fremover opnås
ret til godtgørelse for mere end 7,4 timer om dagen, såfremt
medarbejderen har deltaget i kursus i mere end 7,4 timer pr.
dag. Det afgørende kriterium for tildeling af godtgørelse er,
at virksomheden har et løntab for medarbejderens kursusdel-
tagelse. Det vil fortsat gælde, at godtgørelsen/lønkompensa-
tionen kun gives for de antal timer, som den givne medar-
bejder har skullet arbejde den pågældende dag. Forslagets
implementering afventer, at der foreligger en varig plan for
administrationen og it-understøttelse af godtgørelsen. For-
slaget drøftes i forlængelse af afrapporteringen fra ekspert-
gruppen om voksen-, efter- og videreuddannelse, jf. neden-
for.
På baggrund heraf foreslås det i lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, at der kan ydes godtgørelsen pr. dag for
mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i et kur-
sus i mere end 7,4 timer pr. dag. Dette forudsat, at der er lidt
et løntab.
Tilsynet med ændringen vil indgå som led i ministeriets ge-
nerelle tilsyn (i praksis henlagt til Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet) på lige fod med de øvrige krav og regler
på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet.
Som det fremgår, er der ved trepartsaftalen ikke taget stil-
ling til den tidsmæssige implementering af forslaget, der
skal afvente afrapportering fra ekspertgruppen om voksen-,
efter- og videreuddannelse, der kommer inden udgangen af
maj 2017. Den afventer, at der foreligger en varig plan for
administrationen og it-understøttelsen af godtgørelsen. I for-
bindelse hermed skal der også tages stilling til de økonomi-
ske konsekvenser ved gennemførelsen, herunder finansierin-
gen af disse.
På baggrund heraf foreslås det, at undervisningsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 5, nr. 1, hvorefter
der kan ydes godtgørelsen pr. dag for mere end 7,4 timer,
når medarbejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 ti-
mer pr. dag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkninger-
ne hertil.
2.6. Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
2.6.1. Gældende ret
Efterskoler er kostskoler, hvor eleverne udover at modtage
undervisning på skolen også bor på skolen under skoleop-
holdet. Efterskoler kan efter § 2, stk. 4, i lov om efterskoler
og frie fagskoler udbyde undervisning på 10. klassetrin, der
tilbydes som 10. klasse. En efterskoles tilbud om 10. klasse
skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatori-
ske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i
folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Eleverne i en efter-
skoles 10. klasse skal deltage i brobygning eller kombinatio-
39
ner af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelses-
perspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10.
klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19
f, hvis efterskolen tilbyder en undervisning i prøvefagene,
der står mål med undervisningen i folkeskolen. Skolen skal
tilbyde prøver i de obligatoriske fag dansk, matematik og
engelsk. Den valgfrie del af 10. klasse kan efterskolerne dis-
ponere frit inden for rammerne af lov om efterskoler og frie
fagskoler. Den valgfrie del omfatter aktiviteter, pædagogisk
tilrettelagt samvær samt undervisning i de fag, som den en-
kelte skole i øvrigt måtte vælge at udbyde, jf. skolens værdi-
grundlag og pædagogiske profil. Fælles for skolens tilbud
er, at de understøtter lovens hovedsigte, som er livsoplys-
ning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Det følger af § 15, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, at et kursus på en efterskole skal være åbent for alle, der
opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 1-3, hvorefter det
bl.a. er en betingelse for at kunne medregnes i årselevtallet,
at en elev har afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse eller fyldt
14 år. Af § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår,
at elevbetalingen fastsættes af skolen, men den ikke må væ-
re væsentlig over gennemsnittet for skoleformen. Der er på
de årlige finanslove fastsat en mindste elevbetaling. Bortset
fra i tilfælde, hvor en elev ikke modtager statslig elevstøtte,
skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den mindste
fastsatte egenbetaling. For elever på efterskoler, der modta-
ger statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre
halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den
maksimale statslige elevstøtte i den mindste fastsatte egen-
betaling. Staten yder efter lovens § 30 dels en indkomstbe-
stemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af
mindst 2 ugers varighed, dels elevstøtte med et grundstøtte-
beløb uanset indkomstgrundlagets størrelse på kurser af
mindst 5 ugers varighed og derover. Den indkomstbestemte
elevstøtte ydes på grundlag af et indkomstgrundlag, der er
fastsat på de årlige finanslove. Det er en betingelse for den
statslige elevstøtte, at efterskolen oppebærer tilskud efter lov
om efterskoler og frie fagskoler.
Efter folkeskoleloven § 19 e, stk. 1, kan kommunalbestyrel-
sen indgå en overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om tilbud af et 10. klasseforløb, der
kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb, også benævnt 20/20-ordning.
Der er tale om et fleksibelt forløb, der kombinerer 10. klasse
og 1. del af en erhvervsuddannelses grundforløb i et integre-
ret forløb. Forløbene er kommunalt finansieret i 20 uger,
bortset fra brobygningsperioden på fem uger, der er finan-
sieret gennem statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud
efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og 20 uger, der er
finansieret ved statslige aktivitetsafhængige taxametertil-
skud til 1. del af erhvervsuddannelsens grundforløb. Kom-
munalbestyrelsen er ansvarlig for den del af forløbet, der ve-
drører undervisningen i 10. klasse, mens institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, er ansvarlig for den del, der
vedrører erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det beror på
den overenskomst, der er indgået mellem kommunalbesty-
relsen og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
hvor undervisningen finder sted, herunder om den del af un-
dervisningen kommunen er ansvarlig for og står for gen-
nemførelsen af gennemføres i kommunale bygninger eller
på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse.
Eleverne i sådanne kombinerede forløb efter folkeskolelo-
vens § 19 e, stk. 1, skal opfylde adgangskravene til er-
hvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at
kunne påbegynde forløbet. En elev, der har afsluttet et 10.
klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb, kan enten vælge at fort-
sætte på 2. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb eller
at påbegynde en anden ungdomsuddannelse efter 10. klasse,
idet eleven ved afslutningen af forløbet har de samme mu-
ligheder for at søge optagelse på andre ungdomsuddannelser
som en elev, der har afsluttet en almindelig 10. klasse.
Eleverne i kombinerede forløb efter folkeskolelovens § 19 e,
stk. 1, er under 10. klassedelen omfattet af de ordensregler,
der gælder i henhold til folkeskoleloven, mens de under er-
hvervsuddannelsesdelen er omfattet af de ordensregler, der
gælder på erhvervsuddannelserne.
En efterskole kan ikke indgå en overenskomst med en insti-
tution, der udbyder erhvervsuddannelse, om tilbud af et 10.
klasseforløb som en 20/20-ordning.
Efter folkeskolelovens § 26 skal kommunalbestyrelsen sørge
for befordring af elever mellem skolen eller brobygningsin-
stitutionen og hjemmet af elever i 10. klasse, der har længe-
re skolevej end 9 km eller hvis hensynet til børnenes sikker-
hed i trafikken gør det særligt påkrævet. Ordningen i folke-
skolelovens § 26 omfatter ikke elever på efterskoler, hvorfor
befordring mellem skolen og hjemmet for efterskoleelever
må ske for egen regning. Staten yder dog efter § 23 c i lov
om efterskoler og frie fagskoler tilskud til nedbringelse af
befordringsudgifter i forbindelse med brobygning inden for
en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud-
det fordeles til de enkelte skoler af Efterskoleforeningen,
som fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om egen-
dækning.
Det følger af § 5 i lov om erhvervsuddannelse, at for at blive
optaget i en erhvervsuddannelse skal en ansøger uden ud-
dannelsesaftale, der søger om optagelse til grundforløbets 1.
del til påbegyndelse, senest i august måned året efter, at an-
søgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskolelo-
ven dels have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i
henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprø-
ver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, dels
være vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejled-
ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. Hvis en ansøger ikke opfylder karakter-
betingelserne kan vedkommende dog optages, hvis den an-
søgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en
centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer,
at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Hvis ansø-
40
geren ikke er vurderet uddannelsesparat, kan vedkommende
optages, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale
vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddan-
nelse. En ansøger kan ikke optages på grundforløbets 1. del,
hvis ansøgeren har været optaget på grundforløbets 1. del,
har modtaget undervisning på en produktionsskole af mindst
1 års varighed rettet mod optagelse på en erhvervsuddannel-
se eller har gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.
Elever i erhvervsuddannelserne er omfattet af lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., hvis deres uddannelse er tilrettelagt som heltidsunder-
visning. Det er en betingelse for at få rabat, at eleven ikke
samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående
uddannelsesinstitution. Der er endvidere betingelser om, at
eleven ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse eller lig-
nende i henhold til andre regler samt ikke modtager løn fra
praktikvirksomhed i skoleperioden eller ikke er i lønnet
praktik. Desuden skal eleven være studieaktiv. Retten til ra-
bat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. gælder kun for måneder, hvor der
efter uddannelsesstedets undervisningsplan tilbydes under-
visning eller eksamen.
Elever, der deltager i 10. klasse kombineret med 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb, er omfattet af den ord-
ning, der gælder medhensyn til befordring efter folkeskole-
lovens § 26, jf. § 8, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1251 af 27.
november 2014 om overenskomst mellem en kommunalbe-
styrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10.-klas-
seforløbene eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb (10. klassebekendtgø-
relsen).
En institution for erhvervsrettet uddannelse kan efter § 1,
stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse efter overenskomst med en kommunalbestyrelse vare-
tage 10.-klassseundervisning efter folkeskoleloven. En insti-
tution for erhvervsrettet uddannelse kan ikke indgå tilsva-
rende overenskomst med en efterskole.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan efter lov om
erhvervsuddannelser udbyde erhvervsuddannelsernes grund-
forløb, der består af en 1. del af 20 skoleugers varighed og
en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed. Det er institutio-
nen for erhvervsrettet uddannelse, der skal gennemføre og
tilrettelægge undervisningen i skoleugerne, der er praksi-
snær og anvendelsesorienteret, således at eleverne opnår ge-
nerelle erhvervsfaglige kompetencer og bliver afklaret om
valg af den erhvervsuddannelse, de vil fortsætte med.. Ho-
vedparten af undervisningen i skoleuger på 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb foregår derfor i et er-
hvervsfagligt miljø.
Kommunerne yder et kommunalt bidrag pr. årselev, der er
indskrevet på en efterskole pr. 5. september året før finans-
året. Det er et kommunalt bidrag, som er fastsat på baggrund
af, at efterskoleeleven tager hele 10. klasse på efterskolen i
stedet for i folkeskolen, som er en kommunal forpligtelse.
Det kommunale bidrag til efterskoler er et enhedsbidrag til
finansieringen af efterskolerne.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Over en årrække har der været færre og færre unge, der har
søgt ind på erhvervsuddannelserne. Med erhvervsuddannel-
sesreformen fra 2014 (aftale af 24. februar 2014 om "Bedre
og mere attraktive erhvervsuddannelser"), er gennemført en
reform af erhvervsuddannelserne, der samlet har styrket er-
hvervsuddannelserne. Der er imidlertid behov for yderligere
tiltag med henblik på at øge søgningen til erhvervsuddannel-
serne.
En af mulighederne er, at flere unge i overgangen fra grund-
skolen til ungdomsuddannelser får mulighed for at kombine-
re 10. klasse på en efterskole med 1. del af erhvervsuddan-
nelsernes grundforløb, således som der allerede er mulighed
for i henhold til overenskomst mellem en kommunalbesty-
relse og institution for erhvervsrettet uddannelse. Sådanne
forløb kan medvirke til at flere unge overvejer mulighederne
for at søge ind på en erhvervsuddannelser, i stedet for auto-
matisk at søge ind på det almene gymnasium, som langt
størstedelen af de unge gør i dag.
Det foreslås derfor, at der etableres en forsøgsordning, hvor
efterskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse ef-
ter ansøgning kan deltage.
Som led i forsøget kan en efterskole og en institution for er-
hvervsrettet uddannelse indgå en overenskomst om gennem-
førelsen af et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse
med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb, svarende
til de overenskomster som kommunalbestyrelserne i dag kan
indgå i henhold til folkeskolelovens § 19 e, stk. 1. Modellen
vil således med hensyn til rammerne for undervisningen
svare til det, som kendes fra folkeskolelovens § 19 e, stk. 1,
blot sådan, at det er en efterskole og ikke en kommunalbe-
styrelse, der er ansvarlig for 10.-klasseundervisningen. Gen-
nemførelsen af 1. del af erhvervsuddannelsernes grundfor-
løb som led i sådan en overenskomst vil for institutionen for
erhvervsrettet uddannelse være ordinær virksomhed, der
skal være i overensstemmelse med uddannelsesreglerne i
lov om erhvervsuddannelser.
Af sådanne overenskomster mellem en efterskole og en in-
stitution for erhvervsrettet uddannelse skal det fremgå, hvor-
dan den nærmere procedure for optagelse, organisering, til-
rettelæggelse m.v. er i forløbet. Det skal af overenskomsten
fremgå, at det er efterskolen, der er ansvarlig for den del, der
vedrører undervisning i 10. klasse, mens institutionen for er-
hvervsrettet uddannelse er ansvarlig for grundforløbet. Ef-
terskolen og institutionen for erhvervsrettet uddannelse vil
herunder inden for deres ansvarsområder være forpligtede til
at sørge for specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand til elever med behov herfor. Af overenskomsten
skal også fremgå en tidsplan for gennemførelsen af under-
visningen, og hvor den skal gennemføres.
41
Det vil være efterskolen, der optager elever i forløbet, men
eleverne skal være uddannelsesparate og opfylde adgangs-
kravene til erhvervsuddannelserne for at kunne påbegynde
det kombinerede forløb. Det er institutionen for erhvervsret-
tet uddannelse, der som ansvarlig for gennemførelsen af 1.
del af erhvervsuddannelsernes grundforløb vurderer, hvor-
vidt optagelsesbetingelserne i lov om erhvervsuddannelser
er opfyldt.
Eleverne vil under 10. klassedelen og kostskoleopholdet væ-
re omfattet af efterskolens ordensregler, mens de under er-
hvervsuddannelsesdelen vil være omfattet af de ordensreg-
ler, der gælder i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Finansieringen af undervisningen i forløbene i forsøgene vil
for 10.-klassedelen være statslige tilskud til efterskolen efter
lov om efterskoler og frie fagskoler, bortset fra brobyg-
ningsperioder, der er finansieret gennem statslige aktivitets-
afhængige taxametertilskud efter lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. Erhvervsuddannelsesdelen vil være finansieret ved
statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud til erhvervs-
uddannelsens grundforløb. Tilskuddene udbetales efter de
regler, der gælder for de enkelte tilskud og til den instituti-
on, der gennemfører den tilskudsudløsende aktivitet. De al-
mindelige tilskudsregler i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler gælder således for 10.-klassedelen og betyder bl.a., at der
i hver uge skal være undervisning svarende til mindst 5 hele
undervisningsdage, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler.
Eleverne, som søger om optagelse i et 10. klasseforløb, der
gennemføres som led i forsøget, vil under hele 10. klassefor-
løbet, dvs. både 10. klassedelen ved efterskolens foranstalt-
ning og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb ved
institutionen for erhvervsrettet uddannelses foranstaltning,
bo på efterskolen og deltage i et kostskoleliv på efterskolen.
Under 10. klassedelen af forløbet vil elevens kostskoleop-
hold være omfattet af reglerne i lov om efterskoler og frie
fagskoler, herunder med hensyn til statslige tilskud og stats-
lig elevstøtte. Under 1. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb vil eleven være omfattet af reglerne i lov om ef-
terskoler og frie fagskoler om statslig elevstøtte, idet eleven
vil være berettiget til at modtage statslig elevstøtte på grund-
forløbet.
Eleverne vil under 10. klasseforløbets brobygningsperioder
være omfattet af ordningen med statsligt tilskud til nedbrin-
gelse af befordringsudgifter efter § 23 c i lov om efterskoler
og frie fagskoler. Under resten af 10. klasseforløbets 10.-
klassedel vil eleverne ikke være omfattet af offentlige befor-
dringsordninger, mens de under erhvervsuddannelsesdelen
vil være omfattet af ordningen efter lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Det vil
betyde, at de kan få befordringsrabat efter lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., hvis deres uddannelse er tilrettelagt som heltidsunder-
visning, og de opfylder betingelserne om ikke samtidig at
være indskrevet som studerende ved en videregående ud-
dannelsesinstitution, ikke samtidig kan få befordringsgodt-
gørelse eller lignende i henhold til andre regler, ikke modta-
ger løn fra praktikvirksomhed i skoleperioden, ikke er i løn-
net praktik og er studieaktive. Hvis betingelserne er opfyld-
te, gælder retten til rabat efter lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. for måne-
der, hvor der efter uddannelsesstedets undervisningsplan til-
bydes undervisning eller eksamen.
Eud-aftalekredsen (Regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) er
enige om, at gennemføre et treårigt rammeforsøg, hvor der
kan deltage op til seks efterskoler med samlet op til 200 ele-
ver i 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del
af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Forsøget startes så
vidt muligt op pr. 1. august 2017 og gennemføres i så fald i
skoleårene 2017/18, 2018/19 og 2019/20 med en evaluering
inden den 1. oktober 2019 med henblik på, at eud-aftale-
kredsen i efteråret 2019 kan drøfte, hvorvidt der skal etable-
res permanent ordning, hvor en efterskole og en institution
for erhvervsrettet uddannelse kan indgå en overenskomst
om tilbud af et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse
med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Evalue-
ringen vil derfor blandt andet indeholde en undersøgelse af
søgemønsteret henholdsvis til og fra kombinationsordnin-
gen, da det er grundlaget for at kunne vurdere de økonomi-
ske konsekvenser ved gøre ordningen permanent for både
efterskolerne og erhvervsuddannelserne. I forbindelse med
overvejelser om evt. at gøre ordningen permanent efter for-
søgsperioden skal der endvidere tages fornyet stilling til,
hvordan potentielle merudgifter ved en permanent ordning
skal finansieres.
Vurderingen af forsøgsansøgninger vil ske på baggrund af
en vurdering af de ansøgende skolers betydning i forhold til
at fremme unges overgang til erhvervsuddannelserne. Der
vil også ved vurderingen af ansøgningerne kunne lægges
vægt på at få en bred geografisk fordeling af de deltagende
efterskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse
med henblik på, at forsøgene kan gennemføres under for-
skellige regionale og lokale forhold. Undervisningsministe-
ren kan fastsætte vilkår ved godkendelse af et forsøg, herun-
der f.eks. om overenskomstens indhold, årlige opdatering,
undervisningens organisation og tilrettelæggelse og krav til
parternes afrapportering, herunder medvirken ved en af mi-
nisteriet igangsat evaluering af forsøget.
Erfaringerne fra forsøgene vil som nævnt indgå i de politi-
ske overvejelser i efteråret 2019 om en permanent ordning
som led i det fortsatte arbejde med at sikre attraktive er-
hvervsuddannelser.
I forsøgsordningen er eleven kun 20 uger i 10. klasse, hvor-
for staten ikke kan opkræve det almindelige kommunale bi-
drag til efterskoleopholdet, men i stedet må opkræve et sær-
ligt kommunalt bidrag, som er det halve af det på finanslo-
ven fastsatte kommunale bidrag på finanslovskonto §
20.22.22.
42
Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkninger hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Økonomisk berøres det offentlige af lovforslagets § 1 som
arbejdsgivere på samme måde som arbejdsgivere i det priva-
te erhvervsliv. Alle arbejdsgivere modtager efter forslaget et
tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den
foreslåede § 21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Herudover kan offentlige
arbejdsgivere modtage en fordels- og/eller en praktikbonus
efter de foreslåede § 15 g og § 15 h i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, og evt.
få udbetalt en forholdsmæssig del af et evt. overskud i den
samlede praktikpladsafhængige AUB-ordning for den enkel-
te sektor (her statslig, regional eller kommunal) efter den
foreslåede § 21 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det offentlige kan som ar-
bejdsgiver også risikere at skulle betale et merbidrag på
27.000 kr. årligt pr. manglende praktikårselev efter den fore-
slåede § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
jf. lovforslagets § 1, nr. 20, samt evt. skulle indbetale et for-
holdsmæssigt bidrag til underskudsdækning, hvis der er un-
derskud i den samlede praktikpladsafhængige AUB-ordning
for den enkelte sektor (her statslig, regional eller kommunal)
efter den foreslåede § 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i
nul for den enkelte sektor, men der vil være en omfordeling
mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne om-
fordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyn-
delse til at oprette flere praktikpladser. Hertil kommer udgif-
ter til udvikling og implementering af den nye praktikplads-
afhængige AUB-model, der finansieres af de arbejdsgiverbi-
drag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, der indbetales af såvel offentlige som private arbejds-
givere. Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forsla-
get. I forbindelse med udarbejdelsen af det særskilte register
i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som vil indeholde ud-
dannelsesoplysninger til brug for administration af det prak-
tikpladsafhængige AUB-bidrag, ydes et statsligt tilskud til
AUB’s omkostninger ved at etablere registeret. Statstilskud-
det forventes at udgøre 3,5 mio. kr. i 2017.
Den foreslåede justering af statens tilskud til institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler vil blive tilrettelagt, så den
er budgetteret udgiftsneutral for staten.
Forslaget om arbejdsgivernes overtagelse af finansieringsan-
svaret for driftsudgifterne til skolepraktik over 2016-niveau
medfører potentielt mindreudgifter for staten, såfremt udgif-
terne til skolepraktik stiger til et niveau, der er højere end
2016-niveauet. En eventuel finansiering vil ske over de ar-
bejdsgiverbidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, der indbetales af såvel offentlige som pri-
vate arbejdsgivere. Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge
af forslaget.
For så vidt angår lovforslagets § 1 berøres de offentlige ar-
bejdsgivere administrativt på samme måde som de private
arbejdsgivere. Både offentlige og private arbejdsgivere skal
forholde sig til den nye praktikpladsafhængige AUB-model
for at sikre opfyldelsen af praktikpladsmålsætningen (mål-
uddannelsesratioen). I forhold til bonusordninger skal de of-
fentlige arbejdsgivere ikke indberette data til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag eller søge om bonusudbetaling. Det-
te vil ske automatisk i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Derfor er der ingen administrative konsekvenser forbundet
med denne del af ordningen. Dog vil der være administrati-
ve konsekvenser for offentlige arbejdsgivere, som ønsker at
søge om fritagelse for merbidrag som følge af forgæves søg-
te elever efter den foreslåede § 21 b i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
De økonomiske konsekvenser for den foreslåede ændring
om, at muligheden for at modtage voksenlønrefusionssatsen,
hvis arbejdsgivere i henhold til uddannelsesaftalen har udbe-
talt voksenelevløn under skoleophold til elever, fremadrettet
afhænger af elevens alder ved uddannelsesaftalens påbegyn-
delse, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. forventes at kunne holdes inden
for Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrags nuværende økono-
mi. Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forslaget.
For så vidt angår lovforslagets § 2 forventes ikke admini-
strative konsekvenser ved forslaget for offentlige eller priva-
te arbejdsgivere. Såfremt uddannelser, som dimensioneres,
og som særligt dimensioneres med praktikpladskrav, tilby-
der skolepraktik, må det forventes, at skolepraktikken udfa-
ses således, at der på disse uddannelser kun er adgang til
skolepraktik for elever, der uforskyldt mister deres praktik-
plads eller har retskrav på skolepraktik som følge af en kort
aftale eller en trinuddannelse. Dette vil medføre besparelser
på de statslige driftsudgifter til skolepraktik samt på de pri-
vate og offentlige arbejdsgiverfinansierede udgifter til skole-
praktikydelse, som finansieres gennem uddannelsesbidraget
i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dog vil udgifter til
lønrefusion til arbejdsgivere under elevernes skoleophold,
som også finansieres ved AUB-bidraget, stige, da det for-
ventes, at flere elever vil få en uddannelsesaftale. De modsa-
trettede effekter gør det vanskeligt at skønne over den for-
ventede økonomiske effekt på økonomien i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som følge af dette lovforslag. De øvrige
elementer i lovforslagets § 2 vurderes ikke at have økonomi-
ske konsekvenser for den offentlige sektor.
Lovforslagets § 3 forventes ikke at være forbundet med ad-
ministrative byrder for kommunerne eller staten. Med for-
slaget gives skolerne øget frihed og fleksibilitet i forhold til
deres tilrettelæggelse af henholdsvis, hvilke partnerskaber
skolerne skal søge at indgå i som led i åben skole, og hvor-
når de kan tilbyde eleverne at komme i erhvervspraktik. For-
slaget vurderes heller ikke forbundet med administrative
konsekvenser, da den foreslåede ændring i § 3, stk. 4, og §
9, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelsen nr.
747 af 20. juni 2016, vil øge skolernes fleksibilitet og give
bredere muligheder for eleverne. For så vidt angår den fore-
slåede ændring af § 9, stk. 3 bemærkes, at Kommunernes
43
Landsforening således også har anbefalet fremrykning af
praktik i folkeskolen til 7. klasse i forbindelse med drøftel-
ser af regelforenklingstiltag.
Lovforslagets § 4 vurderes ikke at være forbundet med øko-
nomiske konsekvenser, da brobygningsaktiviteten i dag - re-
serveret til de ikke-uddannelsesparate - ikke udnyttes til-
strækkeligt. Flere steder er der problemer med, at eleverne
udebliver. Med det foreslåede nye initiativ tilbydes brobyg-
ningsaktiviteten også uddannelsesparate elever, hvilket kan
målrette ordningen. Antallet af elever forventes samlet at
være på samme niveau som antaget i dag.
For så vidt angår lovforslagets § 5 udestår omfanget af of-
fentlige administrative byrder ved lovforslaget, da lovforsla-
gets implementering afventer en varig plan for administrati-
onen og IT-understøttelsen af VEU-godtgørelsen, som skal
indgå i den kommende fase af trepartsdrøftelser mellem re-
geringen og arbejdsmarkedets parter, der påbegyndes efter
afslutningen af overenskomstforhandlingerne på det private
arbejdsmarked. Offentlige administrative og økonomiske
byrder ved denne del af lovforslaget forventes som udgangs-
punkt knyttet til selve udviklingen af ny administrativ un-
derstøttelse af ordningen. Selve lovforslaget finansieres in-
den for den eksisterende VEU-godtgørelsesordning, hvor
staten alene finansierer godtgørelsesudgifter på marginen.
Lovforslaget gør det muligt, at medarbejdere og virksomhe-
der kan søge og hjemtage VEU-godtgørelse for flere kursus-
timer, end de kan i dag. Samtidig gør forslaget VEU-godt-
gørelsesordningen mere fleksibel, sådan at gennemførelse af
AMU-kurser vil kunne foregå mere effektiv, hvormed med-
arbejderne vil være væk fra deres virksomheder i færre
dage, og der kan opnås besparelse i forhold til de eksisteren-
de udgifter til kost og logi indenfor ordningen.
For så vidt angår lovforslagets § 6 er skønnet over de øko-
nomiske konsekvenser forbundet med usikkerhed. Lovfor-
slagets økonomiske konsekvenser afhænger således af ele-
vernes søgemønster til og fra kombinationsordningen. Med
den foreslåede model, hvor eleverne også under de 20 uger
med eud-grundforløb modtager statslig elevstøtte til nedsæt-
telse af deltagerbetalingen, indebærer forslaget offentlige
merudgifter. Disse er opgjort til 3,6 mio. kr. i løbet af hele
forsøgsperioden svarende til den skønnede udgift til statslig
elevstøtte for eleverne i forsøget. Disse merudgifter finan-
sieres i forsøget ved en mindre reduktion af tilskuddet til in-
dividuel supplerende elevstøtte til efterskolerne i perioden
2018-2020. Eventuelle merudgifter i 2017 finansieres inden
for Undervisningsministeriets ramme.
Det er på den baggrund samlet set vurderingen, at denne del
af lovforslaget ikke indebærer hverken mer- eller mindreud-
gifter for det offentlige, da merudgifter finansieres inden for
efterskolernes samlede økonomi eller Undervisningsministe-
riets ramme.
Evalueringen i 2019 indebærer bl.a. en vurdering af søge-
mønstret til og fra kombinationsordningen med henblik på at
fastlægge en vurdering af de økonomiske konsekvenser in-
den ordningen eventuelt gøres permanent. Der er ikke med
finansieringen af forsøgsordningen truffet beslutning om fi-
nansiering af en eventuel permanent ordning.
Lovforslaget har ingen væsentlige administrative konse-
kvenser for det offentlige. Der vil være administrationsud-
gifter forbundet med behandling af ansøgninger, opfølgning
og evaluering m.v. af forsøgsordningen. Udgifterne hertil af-
holdes inden for Undervisningsministeriets eksisterende
økonomiske ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Økonomisk berøres erhvervslivet af lovforslagets § 1 som
arbejdsgivere på samme måde som arbejdsgivere i det of-
fentlige. Alle arbejdsgivere vil kunne modtage et tilskud fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den foreslåede §
21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 20. Herudover kan arbejdsgiverne modta-
ge en fordels- og/eller en praktikbonus efter de foreslåede §
15 g og § 15 h i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, og evt. få udbetalt en for-
holdsmæssig del af et evt. overskud i den samlede praktik-
pladsafhængige AUB-ordning for den enkelte sektor (her
privat) efter den foreslåede § 21 d i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Erhvervsli-
vet kan som arbejdsgiver også risikere at skulle betale et
merbidrag på 27.000 kr. årligt pr. manglende praktikårselev
efter den foreslåede § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, samt evt. skulle
indbetale et forholdsmæssigt bidrag til underskudsdækning,
hvis der er underskud i den samlede praktikpladsafhængige
AUB-ordning for den enkelte sektor (her den private sektor)
efter den foreslåede § 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i
nul for den private sektor, men der vil være en omfordeling
mellem de enkelte arbejdsgivere i sektoren. Denne omforde-
ling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse
til at oprette flere praktikpladser. Hertil kommer udgifter til
udvikling og implementering af den nye praktikpladsafhæn-
gige AUB-model, der finansieres af de arbejdsgiverbidrag,
der indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.
Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forslaget.
Erhvervslivet berøres administrativt af lovforslagets § 1 på
samme måde som de offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiver-
ne vil ikke skulle indberette data til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag eller søge om bonusudbetaling. Dette vil ske
automatisk i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derfor er
der ingen administrative konsekvenser forbundet med denne
del af ordningen. Dog vil der være administrative konse-
kvenser for arbejdsgivere, som ønsker at søge om fritagelse
for merbidrag som følge af forgæves søgte elever efter det
foreslåede § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
44
De økonomiske konsekvenser for den foreslåede ændring
om, at muligheden for at modtage voksenlønrefusionssatsen,
hvis arbejdsgivere i henhold til uddannelsesaftalen har udbe-
talt voksenelevløn under skoleophold til elever, fremadrettet
afhænger af elevens alder ved uddannelsesaftalens påbegyn-
delse, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. forventes at kunne holdes inden
for Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrags nuværende økono-
mi. Bidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forslaget.
De administrative konsekvenser af lovforslagets § 1 er end-
videre blevet vurderet af Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering (TER), der vurderer, at forslaget medfører både
administrative byrder og lettelser for erhvervslivet. Konse-
kvenserne kan ikke på nuværende tidspunkt kvantificeres
nærmere, hvilket skyldes, at en nærmere vurdering heraf af-
hænger af de endelige udmøntning af lovforslagets bemyn-
digelser i relation til beregningsgrundlaget for det praktik-
pladsafhængige AUB-bidrag samt de dokumentationskrav,
der vil blive stillet til virksomhederne i relation til opslag ef-
ter elever.
Forslaget om arbejdsgivernes overtagelse af finansieringsan-
svaret for driftsudgifterne til skolepraktik over 2016-niveau
medfører potentielt merudgifter for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, såfremt udgifterne til skolepraktik stiger til et
niveau, der er højere end 2016-niveauet. En eventuel finan-
siering vil ske over de arbejdsgiverbidrag efter § 18 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der indbetales af såvel
offentlige som private arbejdsgivere. Bidraget foreslås ikke
forhøjet som følge af forslaget.
For så vidt angår lovforslagets øvrige dele henvises til be-
mærkningerne under afsnit 3 om økonomiske og administra-
tive konsekvenser for det offentlige.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 3. februar 2017 til
den 21. februar 2017 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SO-
SU, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Børnerådet, Centralorganisationernes Fællesud-
valg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskerifor-
ening Producent Organisation, Danmarks Private Skoler –
grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Cen-
ter for Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk
Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier-Lederne, Danske Erhvervsskoler og -Gym-
nasier-Bestyrelserne, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skoleele-
ver, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handi-
capråd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Er-
hvervsvejledning, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskoleleder-
ne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af tekniske og administra-
tive tjenestemænd, Foreningen for Kristne Friskoler, For-
eningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, FSR
– danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettighe-
der, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Lands-
elevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbe-
styrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisatio-
nen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskolee-
lever, Lederne, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation,
Netværket for kostafdelinger, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet
for Etniske Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser,
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Stu-
dievalg Danmark og UU Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Offentlige arbejdsgivere:
Vil kunne modtage et tilskud fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag (den foreslåede §
21 c i lovforslagets § 1, nr. 20).
Vil kunne modtage fordels- og praktikbonus
(de foreslåede § 15 g og § 15 h i lovforsla-
gets § 1, nr. 14)
Offentlige arbejdsgivere:
Vil kunne risikere at skulle betale et merbidrag
på 27.000 kr. årligt pr. manglende praktikårs-
elev (den foreslåede § 21 a i lovforslagets § 1,
nr. 20)
Vil kunne risikere at skulle betale manglende
midler til ordningen ved underskudsdeling
45
Vil kunne modtage overskydende midler fra
ordningen ved overskudsdeling (den foreslå-
ede § 21 d i lovforslagets § 1, nr. 20)
Tilgangen til skolepraktik forventes at falde.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil der-
for få færre udgifter til skolepraktikydelse.
Forslaget om arbejdsgivernes overtagelse af
finansieringsansvaret for driftsudgifterne til
skolepraktik over 2016-niveau medfører po-
tentielt mindreudgifter for staten. Eventuel
finansiering vil ske over det ordinære ar-
bejdsgiverbidrag, der indbetales af såvel of-
fentlige som private arbejdsgivere.
Forslaget om, at muligheden for at få lønre-
fusion fremadrettet afhænger af elevens al-
der ved indgåelse af uddannelsesaftalen vil
betyde, at arbejdsgiverne får dækket en stør-
re del af deres lønudgifter til elever under
skoleophold.
(den foreslåede § 21 e i lovforslagets § 1, nr.
20)
Vil skulle afholde udgifter til udvikling og im-
plementering af modellen for det nye praktik-
pladsafhængige AUB-bidrag.
I forbindelse med oprettelsen af det særskilte
uddannelsesregister i Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ydes et særskilt statstilskud på
forventet 3,5 mio. kr. i 2017 til at dække etab-
leringsomkostningerne ved registret.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Automatisk udbetaling af bonus samt tilskud
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Offentlige arbejdsgivere skal selv ansøge om
fritagelse for forgæves søgte elever (den fore-
slåede § 21 b i lovforslagets § 1, nr. 20).
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Vil kunne modtage et tilskud fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag (den foreslåede §
21 c i lovforslagets § 1, nr. 20).
Vil kunne modtage fordels- og praktikbonus
(de foreslåede § 15 g og § 15 h i lovforsla-
gets § 1, nr. 14)
Vil kunne modtage overskydende midler fra
ordningen ved overskudsdeling (den foreslå-
ede § 21 d i lovforslagets § 1, nr. 20)
Tilgangen til skolepraktik forventes at falde.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil der-
for få færre udgifter til skolepraktikydelse.
Skal finansiere den del af driftsudgifterne til
skolepraktik, som ligger over udgiftsniveau-
et for 2016.
Forslaget om, at muligheden for at få lønre-
fusion fremadrettet afhænger af elevens al-
der ved indgåelse af uddannelsesaftalen vil
betyde, at arbejdsgiverne får dækket en stør-
re del af deres lønudgifter til elever under
skoleophold.
Vil kunne risikere at skulle betale et merbidrag
på 27.000 kr. årligt pr. manglende praktikårs-
elev (den foreslåede § 21 a i lovforslagets § 1,
nr. 20)
Vil kunne risikere at skulle betale manglende
midler til ordningen ved underskudsdeling
(den foreslåede § 21 e i lovforslagets § 1, nr.
20)
Der vil være betydelige merudgifter til udvik-
ling og administration i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Udbetaling af bonus samt tilskud fra Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker auto-
matisk.
Betydelig administrativ meropgave for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Virksomheder skal selv ansøge om fritagelse
for forgæves søgte elever (den foreslåede § 21
b i lovforslagets § 1, nr. 20).
46
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ydes der lønrefusion til arbejdsgivere, der i henhold til
uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til ele-
ver under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lov-
givningen for disse uddannelser og til elever under uddan-
nelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med er-
hvervsuddannelser.
§ 4, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
specificerer, at der for elever under erhvervsuddannelse for
voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, ydes
lønrefusion med en særlig takst for voksne, såfremt arbejds-
giveren udbetaler voksenløn (som redaktionelt foreslås ænd-
ret til ”voksenelevløn”, jf. neden for).
Det foreslås at ændre § 4, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag således, at der for elever, der ved uddan-
nelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, ydes refusion ef-
ter stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgi-
veren udbetaler voksenløn (”voksenelevløn”, jf. neden for).
Det foreslåede indebærer, at reglerne om lønrefusion med
den særlige takst for voksne i § 4 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke alene vil omfatte elever under er-
hvervsuddannelse for voksne, men – som det tidligere var
tilfældet – også andre elever under erhvervsuddannelse, som
ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt
arbejdsgiveren udbetaler voksenløn (”voksenelevløn”, jf.
neden for).
Det foreslåede indebærer endvidere, at der skabes overens-
stemmelse mellem bestemmelserne om lønrefusion i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og en lang række ar-
bejdsmarkedsoverenskomster, som fastlægger, at udbetaling
af voksenløn (”voksenelevløn”, jf. neden for) hænger sam-
men med, hvorvidt eleven er fyldt 25 år, når uddannelsesaf-
talen bliver indgået.
Der foreslås endvidere en redaktionel ændring af terminolo-
gien ”voksenløn” til ”voksenelevløn”, hvilket indebærer, at
lovteksten bringes i overensstemmelse med den terminologi,
som anvendes i de omtalte arbejdsmarkedsoverenskomster.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.5 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter § 12 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ydes der tilskud til faglige udvalg og lokale ud-
dannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder,
beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse mv.
for elever og praktikvirksomheder i overgangen fra grund-
forløb til hovedforløb i erhvervsuddannelserne.
Det foreslås at ændre § 12 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag således, at kravet om, at
den omhandlede vejledning skal findes sted i overgangen fra
grundforløb til hovedforløb, udgår af bestemmelsen.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås en ny affattelse af § 9 i
lov om erhvervsuddannelser, hvorved der etableres en ny
ordning for dimensionering af erhvervsuddannelser. Som
følge af det foreslåede i § 2, nr. 2, vil der bl.a. kunne træffes
beslutning om dimensionering således, at kun elever med en
indgået uddannelsesaftale kan optages på uddannelsen (ud-
dannelser med praktikpladskrav).
For uddannelser med praktikpladskrav vil det imidlertid ik-
ke være relevant at yde vejledning om uddannelsesmulighe-
der i overgangen fra grundforløb til hovedforløb, men deri-
mod før grundforløbets begyndelse. Det foreslåede indebæ-
rer, at der for sådanne uddannelser vil være mulighed herfor
med tilskud efter § 12 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Der tilsigtes i øvrigt ikke ændringer med hensyn til mulighe-
den for at tilrettelægge vejledningen for andre uddannelser
således, at den som hidtil finder sted i overgangen fra grund-
forløb til hovedforløb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik
og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev,
der indgår uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsud-
dannelser, herunder kombinationsaftale, eller som kommer i
praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddan-
47
nelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslo-
ve.
Tilskuddets størrelse er i Finansloven fastsat i tekstanmærk-
ning 102 ad finanslovskonto § 20.31.11, af hvis stk. 2 føl-
ger, at tilskud efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ydes fra 2007 på grundlag af et årligt
måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskud-
smodtagende institution, jf. dog stk. 3 og 4 omtalt neden for.
Tilskud ydes for uddannelsesaftaler, som er registreret i sy-
stemet Easy-P senest den 31. december året efter, at uddan-
nelsesaftalen er indgået. Måltallet for den enkelte institution
i tilskudsåret beregnes som en procent af antal tilskudsud-
løsende aftaler det sidste kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4. Mål-
tallet udgør i 2017 90 pct. af antal tilskudsudløsende uddan-
nelsesaftaler for institutionen i 2016. Nygodkendte instituti-
oner vil ikke være omfattet af præmieringsordningen, før
der foreligger et måltal for institutionen. Indtil da modtager
institutionerne grundsatsen på 7.210 kr. pr. uddannelsesafta-
le. For 2017 er taksten pr. registreret uddannelsesaftale fast-
sat til følgende beløb pr. uddannelsesaftale; 7.210 kr. for ud-
dannelsesaftaler til og med måltallet, og 14.410 kr. for ud-
dannelsesaftaler over måltallet.
Det følger videre af tekstanmærkningens stk. 3, at såfremt
en erhvervsuddannelse overgår til en anden uddannelseska-
tegori, f.eks. til en mellemlang videregående uddannelse,
medtages uddannelsesaftaler for den oprindelige erhvervs-
uddannelse for institutionen ikke i grundlaget for beregnin-
gen af institutionens måltal.
I stk. 4 er det fastslået, at til institutioner, der samarbejder
om praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om prak-
tik- og beskæftigelsesmuligheder samt om registrering af
uddannelsesaftaler, ydes tilskud efter stk. 2 dog på grundlag
af et fælles måltal for de uddannelser, der er omfattet af
samarbejdsaftalen, og tilskuddet udbetales til den institution,
som mest sandsynligt har udført det opsøgende arbejde for-
ud for den enkelte aftale.
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at der dog hverken ydes tilskud for elever
inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet eller til-
skud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om er-
hvervsuddannelser, dvs. uddannelsesaftaler mellem en ar-
bejdsgiver og en skolepraktikelev om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on. Retten til tilskud efter § 12 c i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller
praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 må-
neder.
Det foreslås at ændre § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag således at det fremgår direkte af be-
stemmelsen, at tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal
for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodta-
gende institution, og at måltallet for den enkelte institution
beregnes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende
uddannelsesaftaler i det seneste kalenderår. Det foreslås
endvidere, at det angives direkte i bestemmelsen, at procent-
delen fastsættes til 100 pct., og at tilskuddet først forhøjes,
når institutionen har opfyldt det på finansloven fastsatte årli-
ge måltal.
Det foreslåede har baggrund i trepartsaftalens punkt 45,
hvorefter erhvervsskolernes tilskyndelse til at hjælpe elever
i virksomhedspraktik skal øges ved, at modellen for tilskud
til formidling af uddannelsesaftaler justeres. Det fremgår så-
ledes endvidere af aftalen, at for at få det høje praktikplads-
taxametertilskud skal skolerne fremover opnå en forbedring
i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i forhold til det
foregå- ende år. Ydermere etableres en bonusordning for
indgåelse af uddannelsesaftaler med virksomheder, der ikke
tidligere har haft elever.
Der tilsigtes ikke derudover ændringer i den gældende ord-
ning.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
4-6. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 4-6.
Til nr. 4
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder ik-
ke i dag bestemmelser om tilskud til institutioner for formid-
ling af uddannelsesaftaler med virksomheder, der ikke tidli-
gere har haft elever.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 12 c, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter det foreslåede 1. pkt. vil staten skulle yde tilskud til in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med ar-
bejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en
elev i de seneste fem år, dvs. kalenderår. Hvis en arbejdsgi-
ver f.eks. indgår en uddannelsesaftale med en elev i 2018,
kan denne uddannelsesaftale udløse en bonus til institutio-
nerne omfattet af bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren ikke
har haft en uddannelsesaftale med en elev siden den 1. janu-
ar 2013.
Tilskuddet vil ligesom det er tilfældet efter § 12 c, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blive udbetalt til
den institution, som mest sandsynligt har udført det opsø-
gende arbejde forud for den enkelte aftale. Det følger som
nævnt af de under § lovforslagets § 1, nr. 2, omtalte gælden-
de regler, at der kan indgås samarbejdsaftaler mellem ud-
dannelsesinstitutioner om det praktikpladsopsøgende arbej-
de, og at sådanne samarbejdsaftaler typisk vil indeholde en
fordeling af det modtagne tilskud. Sådanne samarbejdsafta-
ler vil også kunne vedrøre fordelingen af det foreslåede til-
skud i § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Det foreslås i 2. pkt. , at bestemmelsens stk. 1, 8.-10. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
48
Det foreslåede indebærer, at der lige som for tilskud efter
bestemmelsens stk. 1 ikke ydes tilskud for uddannelsesafta-
ler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser eller til-
skud for elever inden for social- og sundhedsuddannelses-
området. Forslaget indebærer endvidere, at retten til tilskud
bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ikke får en varighed på
mindst 3 måneder, og at tilskuddets størrelse fastsættes på
de årlige finanslove.
Den foreslåede ordning med tilskud til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ik-
ke tidligere har haft en uddannelsesaftale med en elev vil
med den foreslåede placering i § 12 c i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag blive omfattet af bestemmelsens
stk. 2-4, som efter forslaget bliver stk. 3-5.
Det foreslåede har baggrund i trepartsaftalens punkt 45,
hvorefter der skal etableres en bonusordning til institutioner
for formidling af uddannelsesaftaler med virksomheder, der
ikke tidligere har haft elever.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3
og nr. 5-6. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de alminde-
lige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 3 og nr.
5-6.
Til nr. 5
Det følger af § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere
regler om udbetalingen. Bemyndigelsen er anvendt til ud-
stedelse af bekendtgørelse nr. 126 af 21. februar 2011 om
tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og an-
dre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vej-
ledning af elever.
Bestemmelsen fastslår endvidere, at undervisningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes regn-
skabsaflæggelse og revision. Bemyndigelsen er anvendt til
udstedelse af kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1257 af 1. no-
vember 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 12 c, stk. 2, 1. pkt., som bliver stk. 3, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag justeres,
således at det bliver bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, der også skal administrere ordningen i det
foreslåede stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Samtidig fore-
slås det, at de eksisterende bemyndigelser i det nuværende §
12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
henholdsvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og under-
visningsministeren også skal omfatte den foreslåede nye til-
skudsordning.
Bemyndigelserne forventes udmøntet således, at ordningen i
det foreslåede § 12 c, stk. 2, flugter mest muligt med de ek-
sisterende regler, fx i relation til ansøgningsprocedure, ud-
betalingstidspunkt og frekvens.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
3, 4 og 6. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindeli-
ge bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 3, 4 og 6.
Til nr. 6
Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at undervisningsministeren udbetaler et
foreløbigt beløb til dækning af udgiften til tilskud efter stk.
1 og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, herunder at beløbet udbetales kvartalsvis forud,
og at der gennemføres en efterfølgende regulering efter årets
afslutning.
Det foreslås, at ordningen efter det nuværende § 12 c, stk. 3,
1. pkt., som bliver stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag tillige kommer til at omfatte den foreslå-
ede tilskudsordning efter det nye stk. 2. Udbetaling af et
foreløbigt beløb til dækning af udgiften til tilskud vil således
også kunne ske for det foreslåede nye tilskud, hvilket findes
hensigtsmæssigt.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
3-5. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 3-5.
Til nr. 7
Titlen i den gældende overskrift til kapitel 4 a i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ”Skolepraktikydelse”.
Det foreslås, at overskriften til lovens kapitel 4 a ændres fra
”Skolepraktikydelse” til ”Skolepraktikydelse m.v.” som føl-
ge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der foreslås en udvidelse
af anvendelsesområdet for kapitel 4 a ved indsættelse af et
nyt § 12 d, stk. 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 8.
Til nr. 8
Efter § 12 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgifter til sko-
lepraktikydelse til elever i skolepraktik, jf. § 66 k, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser, herunder administrationsudgif-
ter. § 12 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er
placeret i lovens kapitel 4 a ”Skolepraktikydelse”, hvis over-
skift foreslås ændret til ” Skolepraktikydelse m.v.”, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7.
Det bidrag, som arbejdsgivere betaler til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, medgår bl.a. til dækning af udgifter
i medfør af kapitel 4 a, herunder administrationsudgifter. I
2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-
pris- og lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og lønniveau. Bidraget
reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2
pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent
49
nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 12 d, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens drifts-
udgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet
herfor i 2016.
Det foreslåede har baggrund i trepartsaftalens punkt 47,
hvorefter arbejdsgiverne for at understøtte vekseluddannel-
sesprincippet og virksomhedernes incitament til at oprette
praktikpladser overtager det fremadrettede finansieringsan-
svar for driftsudgifterne til skolepraktik på marginen i for-
hold til udgifterne i 2016. Formålet med forslaget er således
at styrke virksomhedernes incitament til at reducere brugen
af skolepraktik, da virksomhederne ikke vil skulle betale for
driftsudgifterne til skolepraktik, hvis aktiviteten i skoleprak-
tik og dermed driftsudgifterne er lavere end den var i 2016. I
2016 havde staten udgifter for 395,8 mio. kr. i taxametertil-
skud samt 53,2 mio. kr. til grundtilskud til skolepraktik, dvs.
samlet set 449 mio. kr.
Forslaget indebærer, at bidraget efter § 18, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tillige vil skulle dække
den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt
overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Den del af statens
driftsudgifter til skolepraktik, som efter forslaget dækkes af
det foreslåede nye § 12 d, stk. 2, vil omfatte udgifter, der af-
holdes den 1. januar 2018 eller senere, jf. lovforslagets § 7,
stk. 6.
Det foreslås endvidere, at beløbet reguleres årligt med det
generelle pris- og lønindeks. Den foreslåede årlige regule-
ring skal sikre, at udgiftsniveauet i 2016 fastholdes over tid,
når man tager pris- og lønudviklingen i samfundet i betragt-
ning.
Der vil blive aftalt en model for afregning mellem Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag og staten, der i videst mulig ud-
strækning tager højde for de eksisterende pengestrømme,
herunder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags og for
statens regnskabsaflæggelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Til nr. 9
Efter § 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, yder staten en bonus for 2017 til arbejdsgivere pr.
praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannel-
ser, der er nævnt i § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, dvs. erhvervsuddannelser og uddannelser,
der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddan-
nelser. De uddannelser, der for tiden er sådanne sidestillede
uddannelser, er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomud-
dannelsen og lokomotivføreruddannelsen.
En tilsvarende henvisning til § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag findes i 15 f, stk. 1, 1. pkt., i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 15 e, stk. 1, og 15 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at bo-
nus for 2017 ydes pr. praktikårselev med uddannelsesaftale
inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervs-
uddannelser.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11
og 13, hvor det foreslås at indsætte to nye bemyndigelser,
hvorefter undervisningsministeren kan bestemme, at uddan-
nelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervs-
uddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i de to bonusordninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 11 og 13.
Til nr. 10
Efter § 15 e, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag foretager Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018
en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse
bonus for 2017. Det er alene uddannelserne på listen over
forventede fordelsuddannelser for 2017, som undervisnings-
ministeren godkender og offentliggør, jf. stk. 6, der indgår i
opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret
sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen,
og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaf-
tale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. af samt-
lige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannelsen i 2017.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017.
Der foreslås en justering af § 15, e, stk. 4, 1. pkt., med sigte
på at præcisere, at opgørelsen af de fordelsuddannelser, der
kan udløse bonus, vil blive foretaget i samarbejde mellem
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Styrelsen for It og
Læring.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsens stk. 4, nr. 1, æn-
dres således, at henvisningen til ”samtlige uddannelsesakti-
ve elever på fordelsuddannelsen” udgår. Herefter bliver det
alene den tilbageblivende betingelse i nr. 1, der skal opfyl-
des, dvs. at andelen af uddannelsesaktive elever, som har
kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsud-
dannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en ud-
dannelsesaftale med en arbejdsgiver, ikke må overstige 10
pct. i 2017.
Det følger således af trepartsaftalens pkt. 31, at det er ande-
len af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til
at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som
efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med
en arbejdsgiver, der ikke må overstige 10 pct.
50
Til nr. 11
Efter § 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag yder staten en bonus for 2017 til arbejdsgivere pr.
praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannel-
ser, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, dvs. erhvervsuddannel-
ser og uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med
erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er så-
danne sidestillede uddannelser, er erhvervsfiskeruddannel-
sen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannel-
sen.
§ 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
foreslås justeret ved lovforslagets § 1, nr. 9, således at bonus
for 2017 ydes pr. praktikårselev med uddannelsesaftale in-
den for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsud-
dannelser.
Det foreslås i sammenhæng hermed at indsætte et nyt § 15 e,
stk. 7, indeholdende en ny bemyndigelse, hvorefter under-
visningsministeren kan godkende, at uddannelsesaftaler in-
den for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf.
§ 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Det foreslås endvidere,
at ministeren i givet fald fastsætter betingelserne for bonus.
Baggrunden for det foreslåede er, at de sidestillede uddan-
nelser ikke er opdelt i grund- og hovedforløb på samme må-
de som erhvervsuddannelserne. De fastsatte kriterier for at
kunne være en fordelsuddannelse og evt. senere udløse for-
delsbonus, jf. § 15 e, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan derfor ikke anvendes for de sidestillede
uddannelser. Såfremt disse uddannelser skal kunne være for-
delsuddannelser og udløse fordelsbonus, er der således be-
hov for at fastsætte særlige kriterier for dem.
Bemyndigelsen forventes snarest muligt efter lovforslagets
vedtagelse udmøntet således, at ministeren efter dialog med
de relevante erhverv fastsætter de objektive kriterier, der
skal være gældende for udbetaling af bonus for 2017.
Det er alene erhvervsfiskeruddannelsen, som har givet ud-
tryk for interesse i at indgå i de midlertidige statslige bonus-
ordninger for 2017. I forhold til muligheden for, at denne
uddannelse kan være fordelsuddannelse i 2017 og dermed få
del i den statslige bonusordning, forventes det konkrete kri-
terium herfor at blive, at uddannelsen vil skulle sikre prak-
tikpladser til 90 pct. af de elever, der efter bestået søsikker-
hedskursus ønsker optagelse på uddannelsen. Hermed vil
der være parallelitet til det generelle krav i fordelsuddannel-
ses-konceptet om, at 90 pct. af eleverne skal have en prak-
tikplads senest tre måneder efter afsluttet grundforløb, jf. §
15 e, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 9 og 13.
Til nr. 12
I henhold til § 15 e og § 15 f i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag yder staten to typer af bonus for 2017. Bo-
nus ydes efter § 15 e for beskæftigelse af elever på de så-
kaldte fordelsuddannelser og efter § 15 f for merbeskæfti-
gelse målt i antal praktikårselever.
Efter § 15 e, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag kan undervisningsministeren fastsætte nærmere reg-
ler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregule-
ring, afskæring, modregning og tilbagebetaling samt om ad-
ministration af ordningen i øvrigt.
Efter § 15 f, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag kan undervisningsministeren fastsætte nærmere reg-
ler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bo-
nussens udbetaling, efterregulering, afskæring, modregning
og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øv-
rigt.
Det foreslås, at justere § 15 e, stk. 7, som med lovforslagets
§ 1, nr. 11, bliver stk. 8, samt § 15 f, stk. 5, det bliver stk. 6,
således at det præciseres, at undervisningsministerens kan
fastsætte regler om afskæring af efterregulering.
Udnyttelsen af bemyndigelsen vil kunne forenkle admini-
strationen af ordningerne ikke blot ved at afskære betaling
af yderligere bonus, men også ved at afskære efterregulering
bestående i en ændring til ugunst for arbejdsgiverne
Baggrunden for det foreslåede er hensynet til, at der kan ud-
vikles en enkel og ubureaukratisk model for administratio-
nen af ordningerne.
Det bemærkes, at tekniske og administrative årsager i relati-
on til ordningens administration indebærer, at muligheden
for afskæring i princippet kan komme på tale både i relation
til forhøjelse, nedsættelse og bortfald, således at nye oplys-
ninger, der ikke er registreret på et nærmere angivet tids-
punkt, ikke fører til automatiske forhøjelser, nedsættelse el-
ler bortfald af den enkelte arbejdsgivers bonus eller regule-
ring overfor andre arbejdsgivere.
Bemyndigelsen forventes bl.a. at blive udnyttet til at fastsæt-
te regler, der afskærer efterregulering udover 2018. Det for-
ventes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2. kvartal
2018 vil kunne opgøre, hvem der er berettiget til bonus efter
de midlertidige ordninger for 2017, hvorefter bonus kan ud-
betales. Udgangspunktet forventes herefter at være, at der
alene vil kunne efterreguleres på baggrund af efterindberet-
ninger inden for finansåret 2018.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
Efter § 15 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag yder staten en bonus for 2017 til arbejdsgivere pr.
praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannel-
ser, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, dvs. erhvervsuddannel-
51
ser og uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med
erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er så-
danne sidestillede uddannelser, er erhvervsfiskeruddannel-
sen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannel-
sen.
§ 15 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
foreslås justeret ved lovforslagets § 1, nr. 9, således at bonus
for 2017 ydes pr. praktikårselev med uddannelsesaftale in-
den for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsud-
dannelser.
Det foreslås i sammenhæng hermed at indsætte et nyt § 15 f,
stk. 5, indeholdende en ny bemyndigelse, hvorefter under-
visningsministeren kan godkende, at uddannelsesaftaler in-
den for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf.
§ 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Det foreslås endvidere,
at ministeren i givet fald fastsætter betingelserne for bonus.
Baggrunden for det foreslåede er, at de sidestillede uddan-
nelser ikke er opdelt i grund- og hovedforløb på samme må-
de som erhvervsuddannelserne. De fastsatte kriterier for at
kunne være en fordelsuddannelse og evt. senere udløse bo-
nus, jf. § 15 e, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan derfor ikke anvendes for de sidestillede ud-
dannelser. Såfremt disse uddannelser skal kunne være for-
delsuddannelser og udløse fordelsbonus, er der således be-
hov for at fastsætte særlige kriterier for dem.
Det er alene erhvervsfiskeruddannelsen, som har givet ud-
tryk for interesse i at indgå i de midlertidige statslige bonus-
ordninger for 2017.
Bemyndigelsen til at fastsætte betingelserne for bonus giver
mulighed for, at undervisningsministeren efter dialog med
de relevante erhverv kan fastsætte nærmere kriterier, hvis
der opstår behov herfor.
Det foreslåede svarer i det hele til den tilsvarende ændring i
lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat en ny be-
myndigelse, hvorefter undervisningsministeren kan godken-
de, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet
med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i de midlerti-
dige statslige fordelsbonusordninger for 2017.
Der henvises på denne baggrund til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 11, samt tillige til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 14
Efter kapitel 5 c (§§ 15 e og 15 f) i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag er der etableret en midlertidig ordning
for 2017 med bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med
uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelserne og bonus
til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikpladser.
Kapitel 5 c blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27.
december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering
af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for
2017 m.v.).
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 5 d (nye §§ 15 g,
15 h og 15 i) om bonus for praktikpladser inden for fordel-
suddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås at indsætte en ny § 15 g i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgivere,
der tager elever inden for fordelsuddannelserne.
Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og regler fast-
sat i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 3, yder en bonus til
arbejdsgivere omfattet af § 2 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag pr. praktikårselev med uddannelsesaftale
inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervs-
uddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af §
21 f, stk. 4.
I relation til henvisningen til det foreslåede § 21 f, stk. 3,
henvises til § 1, nr. 20, hvor det foreslås, at bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. kan fastsætte nær-
mere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2,
herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative
betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter
stk. 4, samt om administration af de omfattede ordninger i
øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af
bonus efter § 15 g og gennemsnit efter 15 h. Der kan endvi-
dere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings-
og udbetalingsbeløb til senere efterregulering samt om tilba-
gebetaling, modregning og afskæring. I relation til henvis-
ningen til det foreslåede § 21 f, stk. 4, henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 20, hvor det foreslås, at undervisningsministe-
ren skal kunne godkende, at uddannelser, der er sidestillet
med erhvervsuddannelser efter § 4, stk. 1, i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, skal kunne være fordelsuddan-
nelser.
Baggrunden for det foreslåede er trepartsaftalens ønske om,
at der på baggrund af en pulje på 20 mio. kr. indføres en
permanent bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere,
der tager elever inden for fordelsuddannelserne.
Det foreslåede indebærer, at der kan ydes en bonus på 5.000
kr. til arbejdsgiver, der tager elever inden for fordelsuddan-
nelserne.
Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes
bonus til arbejdsgivere omfattet af loven. Dette svarer til den
midlertidige fordelsbonusordning efter § 15 e, stk. 1, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som blev indført
ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016.
Det foreslås i stk. 2, at der alene ydes bonus for uddannel-
sesaftaler inden for de uddannelser, der er fordelsuddannel-
ser omfattet af det foreslåede stk. 4, hvori opstilles betingel-
ser for bonus, samt eventuelle betingelser fastsat i regler ud-
52
stedt i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 4, 2. pkt., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 20, hvor det foreslås, at undervisningsmi-
nisteren skal kunne godkende, at uddannelser, der er side-
stillet med erhvervsuddannelser efter § 4, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan indgå ordningen
med fordelsuddannelser.
Baggrunden for det foreslåede er de af trepartsaftalen opstil-
lede kriterier for fordelsbonus, om er næremere beskrevet i
relation til det foreslåede stk. 4 neden for.
Det foreslåede indebærer, at de uddannelser, der ikke er
godkendt som fordelsuddannelser, men som i øvrigt opfyl-
der de fastsatte betingelser, ikke vil kunne udløse bonus.
Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at en praktikårselev svarer
til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.
Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at be-
skrive uddannelsesaftalernes volumen. Begrebet blev indført
ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder
allerede anvendelse i relation til den midlertidige, statslige
fordelsbonus i lovens § 15 e.
Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se
på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesafta-
les varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede
skoleperioder. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den
1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor
der optjenes bonus.
Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær ud-
dannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober 2019, vil
eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselev-
beregning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) =
92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to
elever i ordinær aftale fra den 1. oktober 2019, vil disse to
elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.
Det foreslås endvidere, at uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse
uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger
af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole-
praktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens §
66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale
mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddan-
nelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion
m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger,
at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddan-
nelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesafta-
le mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikud-
dannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produkti-
on m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ikke
skal understøtte aktivitet i skolepraktik.
Det foreslås i stk. 4, at der i året efter bonusåret foretages en
opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bo-
nus for bonusåret. Det foreslås i den forbindelse, at den en-
kelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen
opfylder følgende betingelser:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret
sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen,
og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaf-
tale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonus-
året.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonus-
året.
Det bemærkes, at opgørelsen af de fordelsuddannelser, der
kan udløse bonus, vil blive foretaget i samarbejde mellem
AUB og Styrelsen for It og Læring.
Ved uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr. 1, for-
stås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grund-
forløbets anden del enten er i uddannelsesaftale, skoleprak-
tik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre må-
neder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hver-
ken er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt prak-
tikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.
Andelen af uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr. 1,
som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på
fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har ind-
gået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke
overstige 10 pct. i bonusåret. Ved opgørelsen vil der kun
indgå data vedrørende uddannelsesaftaler indgået fra den 1.
januar til den 31. december i bonusåret.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret vil beregnings-
teknisk blive opgjort på samme måde som uddannelsesafta-
ler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er en be-
regnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et ka-
lenderår, jf. ovenfor. På samme måde vil andelen af elever i
skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af
dage i et kalenderår, som eleverne er i skolepraktik.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsud-
dannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret må efter forsla-
get ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse
i bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomheds-
praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddan-
nelsen i bonusåret vil der kun indgå data for virksomheds-
praktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31.
december i bonusåret.
Det bemærkes, at det alene er uddannelserne på den liste
over fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisnings-
ministeren godkender og offentliggør efter den foreslåede §
15 i, der indgår i opgørelsen af bonus.
Det foreslås i stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes
forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres
53
med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i
bonusåret. Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre
5.000 kr. pr. praktikårselev.
Som anført i relation til det foreslåede stk. 1 ovenfor er bag-
grunden for det foreslåede trepartsaftalens ønske om, at der
på baggrund af en pulje på 20 mio. kr. indføres en perma-
nent bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tag-
er elever inden for fordelsuddannelserne.
Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den af-
satte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bo-
nusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet
set ville have været udgifter for 24,5 mio. kr. ved en bonus
på 5.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårs-
elev i eksemplet blive reduceret til ca. 4.080 kr.
((20/24,5)*5.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 prakti-
kårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 2.040 kr.
(4.080*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne
indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, her-
under fra skolernes elevadministrative systemer, til alle rele-
vante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.
Der henvises for så vidt angår den foreslåede nye § 15 g i
øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger samt til
lovforslagets § 1, nr. 20, (det foreslåede § 21 f) og bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 15 h i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til ar-
bejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og an-
sætter flere elever sammenlignet med de tre foregående år.
Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og regler fast-
sat i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 20, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2
pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 20, omtalt oven for. Der vil med hen-
visningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejds-
givere omfattet af loven.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det skal være en betingelse for
retten til bonus, at arbejdsgiveren har en måluddannelsesra-
tio i henhold til den foreslåede § 21 a, jf. lovforslagets § 1,
nr. 20.
Det er endvidere efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., en betin-
gelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger
gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede an-
tal praktikårselever i de foregående tre år. Med merbeskæfti-
gelse forstås således, at den pågældende arbejdsgiver fx i
2019 har flere elever ansat, målt som praktikårselever, sam-
menlignet med den pågældende arbejdsgivers gennemsnitli-
ge antal praktikårselever i perioden 2016-2018.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at gennemsnittet for en arbejds-
giver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregåen-
de år, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal prak-
tikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virk-
somheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være virk-
somhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindel-
se med udregningen af det nævnte gennemsnit.
Det foreslås i stk. 3, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt
i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har
haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den
31. december, der overstiger arbejdsgiverens måluddannel-
sesratio. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal
praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktikår-
selever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk vægtet med deres modelparameter i det
foreslåede § 21 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. De rea-
liserede praktikårselever vægtes også med deres modelpara-
meter i det foreslåede § 21 a, stk. 6.
Det foreslåedes virkning kan illustreres med følgende ek-
sempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær ud-
dannelsesaftale, der træder i kraft 1. oktober 2019, vil eleven
efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevbereg-
ning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365
= 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i
ordinær aftale fra 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsam-
men udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever. Praktikårse-
leverne vægtes med en modelparameter. Såfremt modelpa-
rameteren er 0,92, vil de 0,5 praktikårselever efter vægtning
udgøre 0,46 praktikårselever. Såfremt modelparameteren er
1,06, vil de 0,5 praktikårselever efter vægtning udgøre 0,53
praktikårselever.
Det foreslås i stk. 4, at begrebet ”erhvervsuddannet årsværk”
afgrænses således, at der herved forstås en eller flere medar-
bejdere, som har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte
uddannelse, jf. dog de foreslåede § 21 a, stk. 7 og 8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 20, og som tilsammen har en beskæftigel-
sesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt ka-
lenderår. Det foreslås endvidere, at alle erhvervsuddannede
medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede, indgår
med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af
virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk.
Beskæftigelsesgraden foreslås udregnet på grundlag af ar-
bejdsgivernes ATP-bidrag.
Det foreslås i stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes
forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres
med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i
bonusåret. Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre
15.000 kr. pr. praktikårselev.
54
Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den af-
satte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bo-
nusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet
set ville have været udgifter for 30 mio. kr. ved en bonus på
15.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev
i eksemplet blive reduceret til ca. 10.000 kr.
((20/30)*15.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 prakti-
kårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 5.000 kr.
(10.000*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne
indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om udbetaling af praktikbonus. Dette skyldes, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, her-
under fra skolernes elevadministrative systemer, til alle rele-
vante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med
hvilket beløb en arbejdsgiver skal have praktikbonus.
Der henvises for så vidt angår den foreslåede nye § 15 g i
øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger samt
lovforslagets § 1, nr. 20 (det foreslåede § 21 f, stk. 3) og be-
mærkningerne hertil.
Det foreslås endelig at indsætte en ny § 15 i i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende proceduren for
godkendelse af fordelsuddannelser.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at undervisningsministeren god-
kender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om er-
hvervsuddannelser samt uddannelser, der i medfør af det
foreslåede § 21 f, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, der i det
kommende kalenderår er fordelsuddannelser.
Det er hensigten, at undervisningsministeren foretager god-
kendelser af fordelsuddannelser på baggrund af ansøgninger
fra arbejdsgivernes brancheorganisationer samt på baggrund
af forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært
arbejdskraft.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at godkendte fordel-
suddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de op-
fylder betingelserne i det foreslåede § 15 g, stk. 4, og regler
udstedt i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 4, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 20, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, eller indtil uddannelsen efter høring af arbejds-
givernes brancheorganisationer ophører med at være fordel-
suddannelse det førstkommende kalenderår. Det forudsættes
i den forbindelse, at Undervisningsministeriet hvert år
iværksætter en høring af de relevante brancheorganisationer.
Som omtalt i afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger føl-
ger det af trepartsaftalens pkt. 38, at Undervisningsministe-
riet skulle nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der inden for
rammerne af trepartsaftalen skulle fremlægge et forslag til
grundlaget for den fremtidige model for blandt andet udpeg-
ning af en årlig positivliste over forventede fordelsuddannel-
ser. Den tekniske arbejdsgruppe fremlagde i overensstem-
melse hermed et sådant forslag ultimo november 2016.
Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der er
taget udgangspunkt i trepartsaftalens forudsætning om, at
både den fremtidige dimensionering af erhvervsuddannelser,
jf. herved lovforslagets § 2, nr. 1, og den fremtidige udvæl-
gelse af fordelsuddannelse skal afspejle de forventede frem-
tidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejdsgrup-
pen har på den baggrund lagt op til en samlet model, hvor
den samme beregnede parameter for forholdet mellem efter-
spørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft indgår i
grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i
forhold til dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejds-
gruppen har således foreslået, at positivlisten over forvente-
de fordelsuddannelser kommer til at bygge på værdierne i
den omtalte beregnede parameter for forholdet mellem efter-
spørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.
Den foreslåede stk. 1 er overvejende baseret på arbejdsgrup-
pens anbefaling. En nærmere beskrivelse af den tekniske ar-
bejdsgruppes samlede model, herunder den beregnede para-
meter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter
faglært arbejdskraft, fremgår af bemærkningerne til lovfor-
slagets § 2, nr. 2, som indeholder forslag om fremtidig di-
mensionering af erhvervsuddannelser.
I stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren årligt of-
fentliggør en revideret liste over godkendte fordelsuddannel-
ser på Undervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de ud-
dannelser, som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus.
Den foreslåede indebærer, at listen alene fastlægger, hvilke
uddannelser, der potentielt vil kunne udløse bonus, men gi-
ver således ikke sikkerhed herfor, da dette først opgøres i år-
et efter bonusåret. Der henvises i den henseende til de krite-
rier, der efter forslaget vil skulle være opfyldt for, at bonus
udløses, jf. det foreslåede § 15 g, stk. 4, ovenfor (dvs. krav
til andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale ef-
ter fuldført grundforløb samt krav til andelen af elever i sko-
lepraktik). Begge kriterier skal være opfyldt, såfremt fordel-
suddannelsen skal kunne udløse fordelsbonus og fortsat væ-
re en fordelsuddannelse. Hertil kommer eventuelle kriterier
for uddannelser godkendt efter den foreslåede § 21, stk. 4, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 20.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriet på årlig basis
tilrettelægger og gennemfører godkendelses- og ansøgnings-
proceduren for fordelsuddannelser, herunder om ansøgning
om at en fordelsuddannelse ophører med at være fordelsud-
dannelse. Der vil i den henseende indgå en proces, som de
faglige udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers bran-
cheorganisationer eller sammenslutninger skal følge i for-
bindelse med den årlige udpegning af fordelsuddannelser.
Der vil blive taget udgangspunkt i den proces med de fagli-
ge udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers branche-
organisationer eller -sammenslutninger, som i efteråret 2016
blev iværksat med henblik på udpegning af forventede for-
delsuddannelser for 2017.
55
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 15
Det følger af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever
en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever,
jf. de midlertidige, statslige bonusordninger efter lovens ka-
pitel 5 c (§§ 15 e og 15 f), at eleven opfylder de betingelser,
der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse. Dette indebærer ligeledes, at såfremt en
elev efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser og
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan
udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller kunne
udløse de nævnte ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag
Det foreslås at ændre § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag således, at der efter henvisningen til
kapitel 5 c tilføjes en henvisning til det foreslåede nye kapi-
tel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 14.
Det foreslåede indebærer, at det med hensyn til udenlandske
elever ligeledes vil være en betingelse for at indgå i opgørel-
sen af praktikårselever, jf. de permanente bonusordninger i
regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter det foreslå-
ede kapitel 5 d (de foreslåede §§ 15 g og 15 h), jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 14, at eleven opfylder de betingelser, der er
nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og §
15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse.
Det foreslåede indebærer således konkret, at en udenlandsk
elev kun kan indgå i opgørelsen af praktikårselever, hvis den
pågældende udløser statstilskud efter § 19, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse. Efter disse bestemmelser kræ-
ves det, at eleven:
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbe-
grænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i
Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er
statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske
Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,
3) er udvekslet med danske elever efter aftale mellem insti-
tutionen og en institution i udlandet eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationa-
le aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling
med danske statsborgere.
Til nr. 16
Titlen på den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ”Arbejdsgiverbidrag”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 ændres fra ”Ar-
bejdsgiverbidrag” til ”Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsaf-
hængigt arbejdsgiverbidrag”.
Den forslåede ændring af overskriften er en konsekvens af
den materielle udvidelse af kapitlets indhold, som forslaget
om etablering af et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi-
drag er udtryk for. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20,
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 17
Efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere omfattet af loven bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder admini-
strationsudgifter, samt administrationsudgifter efter kapitel 5
c.
Det foreslås at nyaffatte § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at alle arbejdsgi-
vere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2, bortset
fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og
5 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt.
dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i
medfør af kapitel 5 c, kapitel 5 d, §§ 21 a – 21 g og § 26 b.
Det foreslåede indebærer, at det bidrag, som alle arbejdsgi-
vere omfattet af loven betaler til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, også vil skulle dække udgifter til udvikling og ad-
ministration af det foreslåede kapitel 5 d om permanente bo-
nusordninger (de foreslåede §§ 15 g og 15 h), jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 14, og det foreslåede praktikpladsafhængige bi-
drag (de foreslåede §§ 21 a - 21 g og § 26 b), jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 20.
Bidraget kan herudover dække eksterne udviklingsomkost-
ninger, der er nødvendige for implementering af den nye
praktikpladsafhængige AUB-ordning. Bidraget finansierer
endvidere den informationsvirksomhed, der må anses som
pligtig for at varetage vejledningsindsatsen i relation til den
nye ordning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger og til lovforslagets § 7 om tidlig ikrafttrædelse
af det foreslåede nye § 18, stk. 1, 1. pkt., og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 18
I henhold til § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indbetales bidrag efter lovens § 18 til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt. Det
56
følger af § 21, stk. 1, 2. pkt., at indbetaling af bidrag for
mindre end 4 ansatte dog kan ske een gang årligt.
Det foreslås, at § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Baggrunden for § 21, stk. 1, 2. pkt., har været, at arbejdsgi-
verne ikke skulle modtage for mange opkrævninger af for-
holdsvis små beløb samt hensynet til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrags administration.
Ved lov nr. 1538 af 20. december 2006 om ændring af lov
om arbejdsskadesikring og ¬lov om Arbejdsgivernes Elevre-
fusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.) ind-
førtes fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag til AER (nu
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring (AES) og Finansieringsbidrag til
ATP. Efter indførelsen af fællesopkrævningsloven blev det
it-system, der opkræver arbejdsgiverbidraget efter § 18 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.fl., ”Samlet Beta-
ling”, indrettet således, at det også omfatter indbetalingen af
arbejdsgiverbidraget efter lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som varetager admini-
strationen af AUB-ordningen, opkræver således allerede i
dag indbetalinger fra denne ordning samlet fire gange om
året.
Det foreslåede indebærer, at indbetaling af bidrag for min-
dre end 4 ansatte herefter ikke længere kan ske een gang år-
ligt.
Til nr. 19
Det følger af § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at såfremt indbetaling af bidrag efter lovens §
18 ikke sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene
med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Det foreslås at ændre § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag således, at såfremt indbetaling ikke sker
rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge
arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 8 pct. plus
referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede har udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens
”Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer
og renter ved forsinket betaling”. Vejledningen angiver i ka-
pitel 3 om morarenter, at myndigheder i mora skal betale 8
% plus referencerenten. Referencerente svarer til National-
bankens officielle udlånsrente, der pr. 1. januar 2014 er fast-
sat til 0,20 %.
Det foreslåede indebærer en sænkning af morarenten. Be-
stemmelsen vil gælde for alle arbejdsgivere omfattet af lo-
ven, dvs. både offentlige og private arbejdsgiver.
Til nr. 20
I henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag betaler arbejdsgiverne et bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af lovens kapitel 2 om lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om
statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører
valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende,
i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, samt
udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgive-
res afholdte udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, ka-
pitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfrem-
mende ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel
5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under
25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under er-
hvervsgrunduddannelse m.v. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr.
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter
udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven
for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent, og
beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i 2017 et bidrag
(VEU-bidrag) på 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2017-pris- og lønniveau. Her-
efter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2017-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven
for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til
Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af
godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest
den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag beregnes bidrag efter lovens § 18 kvar-
talsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmar-
kedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående 3-måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der
i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver ar-
bejdsgiver fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige
bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor man-
ge kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for bereg-
ningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer
til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang
der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansat-
te lønmodtagere. Der betales dog ikke bidrag, hvis arbejds-
giveren ud over elever, som nævnt i § 20, stk. 4, har ansatte,
hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en
fuldtidsansat, jf. stk. 3.
Det følger af § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at der ikke betales bidrag for nærmere angivne
kategorier af uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale
med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesfor-
hold. Der er for det første tale om elever i erhvervsuddan-
57
nelser og erhvervsgrunduddannelser. Dernæst omfatter be-
stemmelsen uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både
skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i hen-
hold til lov. Endvidere omfatter bestemmelsen uddannelses-
søgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der enten er aftalt
eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller
vedkommende brancheorganisation eller fastsat af en offent-
lig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation
el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en
videregående uddannelse. Endelig omfatter bestemmelsen
elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på
Optræningscentret i Karlslunde. Undervisningsministeren
fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der
berettiger til bidragsfritagelse, jf. bestemmelsens stk. 5.
Det følger af § 21, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at bidrag efter lovens § 18 indbetales til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt. Indbe-
taling af bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een
gang årligt. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned
fra forfaldsdagen.
Efter § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling
med undervisningsministeren og efter indstilling fra besty-
relserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejds-
markedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling
af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18,
stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan give henstand med betalingen og
eftergive bidrag og renter. Undervisningsministeren kan i
henhold til stk. 4, efter indstilling fra bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fastsætte særlige regler
om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1021 af
29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbi-
drag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt
af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter ind-
stilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, §
12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I overensstemmelse med trepartsaftalens punkt 38-42 fore-
slås der indført et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
Det foreslåede praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil bestå
af et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. det foreslåede
§ 21 c, en fordelsbonus (bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne), jf. den foreslåede § 15 g i lovforsla-
gets § 1, nr. 14, en praktikbonus (bonus for merbeskæftigel-
se i praktikpladser), jf. den foreslåede § 15 h i lovforslagets
§ 1, nr. 14, et merbidrag, jf, det foreslåede § 21 a, en frita-
gelse for merbidrag for forgæves søgte elever, jf, det fore-
slåede § 21 a, samt en over-/underskudsdeling, jf. de foreslå-
ede §§ 21 d og 21 e.
Det foreslåede praktikpladsafhængige AUB-bidrag skal en-
tydigt belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft samt pålægge de arbejdsgive-
re, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne er-
hvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samle-
de finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede praktikpladsafhængige AUB-bidrag indrettes
ud fra nedstående fire principper:
For det første skal arbejdsgivernes bidrag afspejle forholdet
mellem antal erhvervsuddannede medarbejdere og elever.
Arbejdsgiverne skal fortsat betale et uændret bidrag til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lovens § 18 for sine
medarbejdere.
For det andet skal der tages højde for, om arbejdsgiveren har
arbejdskraft ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold
til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne er-
hvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.
For det tredje skal brancher, der allerede bidrager forholds-
mæssigt meget til uddannelsen af erhvervsuddannede med-
arbejdere, tilgodeses for dette, og brancher, der ikke bidra-
ger tilstrækkeligt, skal have et større incitament til at bidrage
til uddannelsen af erhvervsuddannet arbejdskraft.
For det fjerde skal der tages højde for forskelle mellem
brancher, sådan at brancher, der i dag bidrager meget til at
uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, stadig får et styrket
incitament til at oprette uddannelsesaftaler.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte § 21 a om mer-
bidrag, § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere,
der forgæves har søgt efter elever, § 21 c om tilskud til ar-
bejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk, §§ 21 d og e om
henholdsvis overskuds- og underskudsdeling i det praktik-
pladsafhængige bidrag, § 21 f om sidestilling af øvrige ud-
dannelser end erhvervsuddannelser samt § 21 g om særskilt
opgørelse af ordningen i årsregnskabets noter.
Det foreslås i § 21 a, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, der
opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i
medfør af det foreslåede kapitel 5 d, jf. lovforslagets § 1, nr.
14, om bonus og den foreslåede § 21 c om tilskud til ar-
bejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Med henvisnin-
gen til lovens § 2 vil det alene være arbejdsgivere omfattet
af loven, der vil kunne komme til at betale merbidrag.
58
Det foreslås endvidere i 2. pkt.,, at bidraget beregnes i over-
ensstemmelse med de foreslåede stk. 3-10, jf. neden for.
Derudover foreslås det i 3. pkt.,, at merbidrag opkræves før-
ste gang i 2019.
Merbidrag indføres pr. 1. januar 2018. Størrelsen af merbi-
draget i 2018 (bidragsåret) vil imidlertid først kunne bereg-
nes i 2019 (året efter bidragsåret), da merbidraget afhænger
af den enkelte arbejdsgivers opfyldelse af sin uddannelsesra-
tion mv. i bidragsåret. Forslag til de nærmere bestemmelser
om opkrævning fremgår af de foreslåede bestemmelser i §
21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. neden
for.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers ud-
dannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannel-
sesratio, skal arbejdsgiveren betale et bidrag for hver prakti-
kårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin
måluddannelsesratio.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der til brug for beregning af
merbidraget foretages en opgørelse af måluddannelsesratio
og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere
hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk væg-
tet med deres modelparameter efter det foreslåede stk. 6 ne-
denfor.
Forholdet mellem en arbejdsgiverens måluddannelsesratio
og uddannelsesratio udtrykker, hvor stort et uddannelsesan-
svar i form af at skabe praktikpladser, som arbejdsgiveren
løfter i forhold til, hvor stort et ansvar den enkelte arbejdsgi-
ver skal løfte for, at trepartsaftalens overordnede målsætning
om mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser om året indfris.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at en arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio først beregnes, når arbejdsgiveren har haft et er-
hvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og at
arbejdsgivere, der ikke har en måluddannelsesratio, ikke be-
taler merbidrag. En virksomhed, som ikke har haft erhvervs-
uddannet arbejdskraft ansat i det foregående kalenderår, har
således ikke en måluddannelsesratio. Virksomheden kan i
det efterfølgende år godt ansætte erhvervsuddannet arbejds-
kraft, hvorefter den året efter vil få en måluddannelsesratio
og indgå i ordningen på lige fod med de øvrige virksomhe-
der med erhvervsuddannet arbejdskraft.
Praktikårselevbegrebet opgøres på samme måde som be-
skrevet under fordels- og praktikbonusordningerne, jf. be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en arbejdsgivers samlede mer-
bidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannel-
sesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever
multipliceret med merbidragssatsen. Dette indebærer, at så-
fremt uddannelsesratioen er lavere end måluddannelsesratio-
en, vil arbejdsgiveren skulle betale et merbidrag, idet ar-
bejdsgiveren ikke har løftet sit uddannelsesansvar. Til brug
for beregning af merbidrag opgøres uddannelsesratioen og
måluddannelsesratioen i praktikårselever ved at multiplicere
hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk. Det
er forskellen mellem de to mål i praktikårselever, der sam-
men med merbidragssatsen udgør grundlaget for det merbi-
drag, som arbejdsgiveren i givet fald vil skulle betale.
Eksempel: En arbejdsgiver har en måluddannelsesratio
på1/8, uddannelsesratioen på 1/15, og 25 erhvervsuddanne-
de, hvoraf de 15 har modelparameter 1,09, og 10 har model-
parameter 0,85. Arbejdsgiveren bør derfor have (1/8 *
(15*1,09+10*0,85)=) 3,106 praktikårselever, mens arbejds-
giveren rent faktisk har (1/15 * (15*1,09+10*0,85) =) 1,657
praktikårselever. Arbejdsgiveren mangler således (3,106 -
1,657 =) 1,450 praktikårselev svarende til et merbidrag på
(1,450 * 27.000 =) 39.150 kr.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at merbidragssatsen i 2018-2020
fastfryses til 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev. Dette findes
hensigtsmæssigt med henblik på at sikre en gennemsigtig-
hed og vished for arbejdsgiverne omkring udgiften til merbi-
drag i ordningens opstartsfase. Der vil skulle fremsættes
lovforslag for Folketinget for så vidt angår fastsættelsen af
størrelsen på merbidragssatsen efter 2020. Uddannelsesrati-
oen og måluddannelsesratioen foreslås fastsat efter bestem-
melserne i de foreslåede stk. 4 og 5.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en arbejdsgivers uddannelses-
ratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af
praktikårselever hos den pågældende arbejdsgiver pr. er-
hvervsuddannet årsværk hos den pågældende arbejdsgiver.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at i beregning af uddannelsesra-
tioen vil de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
samt praktikårselever skulle vægtes med en modelparame-
ter, jf. det foreslåede stk. 6 neden for. I udregningen af ud-
dannelsesratioen multipliceres antallet af praktikårselever
hos arbejdsgiveren med den respektive modelparameter for
disses uddannelse(r). Dette divideres med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk multipliceret med modelparame-
teren for deres uddannelser. Formel til udregning af uddan-
nelsesratioen ser således ud:
UR =
Σ Antal praktikårseleverud*Modelparameterud
____________________________________________
Σ Antal erhvervsuddannedeud* Modelparameterud
Det foreslåedes virkning kan illustreres med følgende ek-
sempel: En arbejdsgiver har to elever ansat i et halvt år hver
svarende til 0,5 praktikårselev har i alt 1 praktikårselev i det
år. De to elever har hhv. en modelparameter på 0,9 og 1,1.
Arbejdsgiveren har 10 erhvervsuddannede årsværk, hvoraf 5
har en modelparameter på 1,0, mens de resterende 5 har en
modelparameter på 1,2. Arbejdsgiverens uddannelsesratio
vil herefter være som følger:
59
UR =
(0,5 praktikårselev * 0,9 + 0,5 praktikårselev * 1,1)
_____________________________________________
(5 ansatte * 1,0 + 5 ansatte * 1,2)
= 1/11
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at en arbejdsgivers uddannelses-
ratio opgjort for et kalenderår i det efterfølgende år. Oplys-
ninger om arbejdsgivernes uddannelsesratio for et givent år
forventes at kunne beregnes ultimo marts i det efterfølgende
år. Beregningen foretages af Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Til grundlag for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags bereg-
ning af den enkelte arbejdsgivers uddannelsesratio anvendes
de modtagne oplysninger om arbejdsgiverens antal prakti-
kårselever, elevernes uddannelsesbaggrund, modelparamete-
ren for de konkrete uddannelser, antal erhvervsuddannede
årsværk samt om højest fuldførte uddannelse for de er-
hvervsuddannede årsværk.
Det foreslås i stk. 5, at en vægtet ratio beregnes af summen
af en brancheratio og en uddannelsesratio for det samlede
arbejdsmarked, jf. det foreslåede nr. 1, litra a og b.
Efter det foreslåede nr. 1, litra a, vil brancheratioen vægte
25 pct. Brancheratioen vil skulle udregnes som antallet af
praktikårselever for alle virksomheder inden for en given
hovedbranche i forhold til antallet af erhvervsuddannede
årsværk samlet set inden for branchen. Branchen defineres i
overensstemmelse med det foreslåede stk. 9. I beregningen
af brancheratioen vægtes de forskellige typer af erhvervsud-
dannede årsværk og praktikårselever med deres respektive
modelparameter, som følger af det foreslåede stk. 6.
Efter det foreslåede nr. 1, litra b, vil uddannelsesratioen for
det samlede arbejdsmarked skulle vægte 75 pct. Uddannel-
sesratioen for det samlede arbejdsmarked vil skulle udreg-
nes som det samlede antal praktikårselever i forhold til det
samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregning af
uddannelsesratioen for det samlede arbejdsmarked vil de
forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og prakti-
kårselever skulle vægtes med deres respektive modelpara-
meter, som følger af det foreslåede stk. 6 neden for.
Det foreslås i nr. 2, at den vægtede ratio efter det foreslåede
nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til
de forventede udbetalinger af bonus efter det foreslåede ka-
pitel 5 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, og tilskud i medfør af
den foreslåede § 21 c neden for.
Det foreslås i den forbindelse, at de forventede udbetalinger
fastsættes for henholdsvis den private, den kommunale, den
regionale og den statslige sektor, jf. det foreslåede stk. 10
neden for, som summen af de budgetterede udgifter i kalen-
deråret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsud-
dannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det sam-
lede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalender-
året.
Det foreslås, at den sektorspecifikke faktor herefter vil skul-
le fastsættes med henblik på at opnå indbetalinger efter stk.
2, svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger.
Det foreslås hertil af administrative hensyn, at det for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal være muligt at anven-
de det foregående års sektorspecifikke faktor, hvis nyere
faktor ikke foreligger senest den 15. marts i det år, hvor op-
gørelsen finder sted.
Det foreslås endvidere i nr. 2, at faktoren for den kommuna-
le sektor reduceres svarende til effekten af et merbidrag for
900 praktikårselever. Dette er for ikke at pålægge de kom-
munale arbejdsgivere en ekstra økonomisk byrde som følge
af ”To-årig dimensioneringsaftale om offentlige praktik-
pladser på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, so-
cial- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent” fra
31. august 2016, hvor antallet af uddannelsesaftaler på den
pædagogiske assistentuddannelse, som kommunerne indgår,
reduceres svarende til 900 elever.
Det bemærkes, at de sektorspecifikke måluddannelsesratioer
vil afvige fra hinanden. Grunden til, at den sektorspecifikke
måluddannelsesratio er forskellig fra sektor til sektor, skyl-
des, at variationen i fordelingen af praktikelever på tværs af
virksomhederne er forskellig inden for de respektive sekto-
rer. I den private sektor er der fx mange virksomheder, der
ligger langt fra den gennemsnitlige uddannelsesratio for sek-
toren, og dermed skal den sektorspecifikke måluddannelses-
ratio ligge lavere for at opfange de virksomheder, der skal
levere for at opfylde målsætningen om, at virksomhederne
samlet set skal oprette mindst 8.000-10.000 flere praktik-
pladser end i dag. Hvis samme sektorspecifikke måluddan-
nelsesratio blev lagt ind på fx den kommunale sektor, ville
en stor andel af CVR-numrene inden for denne sektor opfyl-
de målet. Derfor skal den sektorspecifikke måluddannelses-
ratio ligge højere for den kommunale sektor for, at de om-
fattede arbejdsgivere kan levere et merbidrag til at finansiere
omkostningerne inden for deres sektor.
Det foreslås i stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsud-
dannede årsværk og praktikårselever vægtes med en model-
parameter. Modelparameteren vil skulle udtrykke forvent-
ninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem
udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser.
Inddragelsen af modelparameteren indebærer, at der tages
højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er
høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om ar-
bejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet ar-
bejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.
Modelparametre for de eksisterende erhvervsuddannelser
samt uddannelser godkendt i medfør af det foreslåede § 21 f,
stk. 4, jf. neden for, foreslås fastsat som et bilag 1 til lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr.
24. Det er modelparameteren for det pågældende år, der an-
60
vendes til vægtning. Det foreslås dog hertil af administrative
hensyn, at det for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal
være muligt at anvende det foregående års modelparameter,
hvis nyere parameter ikke foreligger senest den 15. marts i
det år, hvor opgørelsen finder sted. Det foreslås endvidere,
at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat
en modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag anvendes en modelparameter på
1,0, dvs. en neutral vægtning.
Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren offentlig-
gør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og
nuværende erhvervsuddannelser til brug for administratio-
nen af ordningen. Oversigten påtænkes udfærdiget i samar-
bejde med arbejdsmarkedets parter og faglige udvalg. Til
beregning af det praktikpladsafhængige AUB skal der såle-
des foretages en gruppering af uddannelser, der svarer til
den nuværende erhvervsuddannelsesstruktur. Det foreslåede
indebærer, at specialer inden for erhvervsuddannelser og
gamle uddannelser, der fortsat er erhvervsuddannelser, grup-
peres, så de svarer til den nuværende erhvervsuddannelses-
struktur.
Modelparameteren for de enkelte uddannelser vil skulle be-
regnes af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorga-
nisationen i Danmark (LO) og oversendes til undervisnings-
ministeren. Undervisningsministeren vil herefter sende mo-
delparametrene i høring i Rådet for grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser (REU). Modelparametrene i det
foreslåede bilag 1 er således midlertidige og vil blive genbe-
regnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der for-
ventes fremsat i samlingen 2017/18. Modelparametrene gen-
beregnes årligt, og der forventes derfor fremsat lovforslag
med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.
Konkret vil modelparametrene blive beregnet på baggrund
af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der
forventes at være høj henholdsvis lav efterspørgsel efter på
10 års sigt. Modellen indeholder nedenstående tre elemen-
ter.
En udbudsfremskrivning. Rammen for fremskrivningen af
arbejdsudbuddet er DREAM’s (Danish Rational Economic
Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer
med en erhvervsuddannet uddannelse som højest fuldførte
uddannelse. I tillæg til DREAM’s fremskrivning skal den
samlede faglærte arbejdsstyrke fordeles på de specifikke ud-
dannelsesgrupper. Det gøres ved at beregne, hvor stor en an-
del de enkelte uddannelser udgør af den samlede faglærte
arbejdsstyrke fordelt på køn og 1-års alderstrin (18-66 år).
Ovenstående beregning bygger som udgangspunkt på data
fra den registrerede arbejdsstyrke statistik.
En efterspørgselsfremskrivning. Efterspørgselsfremskrivnin-
gen er en stiliseret fremskrivning af virksomhedernes behov
for faglært arbejdskraft, som bygger på en antagelse om, at
givet den udvikling, der har været de seneste 20 år fortsætter
de kommende 10 år, hvad vil virksomhedernes behov for er-
hvervsuddannede medarbejdere da være.
Et mismatch-udtryk. Forskellen på udbuds- og efterspørg-
selsfremskrivningerne giver et udtryk for det forventede
mismatch på arbejdsmarkedet. Dette omsættes til modelpa-
rameter, jf. det foreslåede bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag (bilag 2 til denne lov), som viser et over-
udbud (ikke mangel på arbejdskraft) inden for en konkret er-
hvervsuddannelse, hvis modelparameteren er mindre end
1,0, og et underudbud (mangel på arbejdskraft), hvis model-
parameteren er større end 1,0.
Udregning af modelparameteren for særligt små uddannelser
vil være behæftet med usikkerhed. Det er på den baggrund
hensigten, at uddannelser med under 20 elever i tilgang på
hovedforløbet som gennemsnit over de seneste tre år vil få
fastsat en neutral modelparameter på 1,0.
Det foreslås i stk. 7, at såfremt en arbejdsgiver har ansat
medarbejdere uden en registreret uddannelse, fastsættes ud-
dannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikke-er-
hvervsuddannet efter:
1) En frivillig registrering af uddannelsesniveau i det regi-
ster, der jf. nedenfor foreslås oprettet i regi af Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag.
2) Arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode. Alle medar-
bejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, der er registreret
med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de regi-
strerede medarbejdere hos den enkelte arbejdsgiver er er-
hvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.
3) Uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som med-
arbejderens arbejdsgiver er registreret i.
Det bemærkes indledningsvis, at der med det foreslåede
lægges op til at etablere et dataregister vedrørende uddan-
nelsesoplysninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag. Det er hensigten, at registerets grunddata vedrørende
uddannelsesoplysninger skal leveres fra Danmarks Statistik.
Et særskilt register i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
bidrag til yderligere at kunne forbedre datagrundlaget ved at
indsamle information om uddannelsesbaggrund for perso-
ner, der ikke har en registreret uddannelse hos Danmarks
Statistik, ligesom et sådant register vil muliggøre løbende
håndtering af ukorrekte oplysninger.
Baggrunden for det foreslåede stk. 7, er, at oplysninger om
udenlandsk arbejdskrafts uddannelsesniveau ofte er mangel-
fulde i uddannelsesregistret hos Danmarks Statistik, fordi er-
hvervsuddannede, udenlandske arbejdstagere ofte er regi-
streret i uddannelsesregistret med uoplyst uddannelsesbag-
grund.
De nærmere opregnede kategorier i det foreslåede stk. 7 ud-
gør således en modifikation til begrebet ”erhvervsuddannet
årsværk, jf. afgrænsningen heraf i lovforslagets § 1, nr. 14,
idet ikke alle arbejdstagere har en registreret uddannelse i
Danmarks Statistiks register over befolkningens højest fuld-
førte uddannelse (uddannelsesregister).
61
I det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ville det få den be-
tydning, at virksomheder med udenlandske erhvervsuddan-
nede medarbejdere i udgangspunktet vil få en højere bereg-
net uddannelsesratio, end hvis virksomheden havde ansat til-
svarende erhvervsuddannede medarbejdere med dansk ud-
dannelsesbaggrund. Dette skyldes, at uddannelsesratioen be-
regnes på baggrund af antallet af erhvervsuddannede medar-
bejdere og praktikelever i virksomheden, mens ufaglærte
medarbejdere og personer med et højere eller andet uddan-
nelsesniveau end erhvervsuddannet ikke indgår i beregnin-
gerne.
Det foreslås derfor i nr. 1, at der tages udgangspunkt i en fri-
villig registrering i det register vedrørende uddannelsesni-
veau, som efter lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås oprettet i
regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
For den gruppe af personer, der selv efter AUB’s forsøg på
indhentning af oplysninger om uddannelsesbaggrund frem-
står i registret med en uoplyst uddannelsesbaggrund, fore-
slås det i nr. 2, at der tages udgangspunkt i arbejdsfunktions-
koderne (de såkaldte DISCO-koder), som virksomhederne
indberetter hvert år til Danmarks Statistik. Arbejdsfunkti-
onskoderne indberettes pr. ansættelsesforhold inden for året
og vil derfor kunne bruges for dele af gruppen med uoplyst
uddannelse, der ikke dækkes af de foreslåede nr. 1 og 2.
Virksomheder med under 10 fuldtidsansatte er dog undtaget
for at indberette arbejdsfunktionerne. Det foreslås endvide-
re, at medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, der
er registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50
pct. af de registrerede medarbejdere hos den enkelte arbejds-
giver er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddanne-
de.
Det foreslås endelig i nr. 3, at arbejdstagere med uoplyst ud-
dannelsesbaggrund, der ikke dækkes af nr. 1-3, vægtes med
uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medar-
bejderens arbejdsgiver er registreret i, således at medarbej-
deren vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveau-
et for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen. Det
betyder, at medarbejderen vægtes som en sammensætning af
uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i
arbejdsgiverens hovedbranche.
Den endelige liste inkl. detaljeringsgrad over DISCO-koder,
der anvendes til registrering af medarbejdere med uoplyst
uddannelsesbaggrund, vil blive fastlagt i samarbejde mellem
regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Det foreslås i stk. 8, at der ved fastsættelse af uddannelsesni-
veau efter de foreslåede stk. 7, nr. 1-4, vil blive foretaget en
vægtning med en modelparameter på 1,0, dvs. en neutral
vægtning.
Det foreslåede indebærer en neutral vægtning, hvilket med-
fører at modelparameterens forventninger til fremtidigt mis-
match på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af
de enkelte uddannelser ikke vil indgå i relation til udenland-
ske erhvervsuddannede, der indplaceret efter regler i det
foreslåede stk. 7.
Det foreslås i stk. 9, at det ved opgørelse af hovedbrancher
vil være Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrup-
peringer. Det foreslåede indebærer, at ordningen vil kunne
tilpasse sig ændringer i DB07.. Branchen Bygge og Anlæg
opdeles i to, hvor Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge
og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen.
Konkret betyder det, at koden 43.00.1 i 127 standardgruppe-
ringen definerer branchen Bygningsinstallation, mens den
resterende del af Bygge og Anlæg vil udgøre Bygge og An-
læg.
Alle virksomheder er registreret med en branchekode hos
SKAT. Branchekoden fastsættes ud fra den aktivitet, der ud-
gør den største del af virksomhedens omsætning. En virk-
somhed kan have aktiviteter, der ikke er omfattet af bran-
chekoden, og virksomheden har endvidere mulighed for at
ændre sin branchekode, hvis virksomheden mener, at den
aktuelt registrerede branchekode ikke er dækkende.
Selve opgørelsen af betaling af, hvorvidt en arbejdsgiver
skal betale merbidrag, sker efter forslaget medio året efter.
Det vil i den forbindelse være virksomhedens CVR-num-
mer, der finder anvendelse ved den nævnte opgørelse. Det
betyder følgende i relation til branchekoderne:
For en virksomhed, der opkøbes af en anden virksomhed re-
gistreret med en anden branchekode, hvor de to enheder
fortsætter med separate CVR-numre, vil der således ikke ske
nogen ændring. Hvis de to virksomheder slås sammen under
ét CVR-nummer, vil opgørelsen for året ske på det fælles
CVR-nummer, der videreføres med samme branchetilknyt-
ning og måluddannelsesratio, som var fastlagt i forskudsop-
gørelsen for det pågældende CVR-nummer.
Endelig foreslås det i stk. 10, at alle arbejdsgivere placeres
som tilhørende en af de fire sektorer privat sektor, kommu-
nal sektor, regional sektor eller statslig sektor. Dette foreslås
for at sikre en mere hensigtsmæssig fordeling af især de of-
fentlige virksomheder.
Det foreslås, at indplaceringen i de nævnte fire sektorer skal
ske på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i
det erhvervsstatistiske register (ESR). Det foreslås, at den
konkrete inddeling i de fire sektorer indsættes som bilag 2 til
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (bilag 2 til den-
ne lov).
Opdelingen i sektorer i det foreslåede bilag 2 følger Dan-
mark Statistiks definitioner, der er opbygget i overensstem-
melse med ESA 2010 (European System of Accounts). Sek-
torplaceringen bestemmes her primært af, hvem der har den
organisatoriske kontrol over enheden. At det offentlige står
for størstedelen af finansieringen eller fastsætter de overord-
nede rammer og love betragtes ikke som kontrol over en en-
hed. Placeringen i hhv. statslig, kommunal, regional og pri-
vat sektor afgøres af, hvem der vurderes at have mest kon-
trol med virksomheden.
62
Det foreslås i § 21 b, stk. 1, at såfremt en arbejdsgiver er
omfattet af det foreslåede § 21 a, stk. 1, dvs. at arbejdsgive-
ren skal betale merbidrag, vil arbejdsgiveren kunne fritages
for merbidrag, såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en
elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale prak-
tikpladsportal i mindst tre måneder og en af følgende betin-
gelser er opfyldt:
1) Ingen skole har henvist en ansøger, der har bestået det re-
levante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter behand-
ling af ansøgningerne underrettet den enkelte ansøgers skole
om, at ansøgerne ikke har gennemført det relevante grund-
forløb.
2) Ansøgerne afslår arbejdsgiverens tilbud om ansættelse
med en uddannelsesaftale.
3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen på
Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.
Formålet med og virkningen af den foreslåede bestemmelse
er at sikre, at ingen arbejdsgivere kommer til at betale mer-
bidrag efter § 21 a som følge af manglende opfyldelse af
måluddannelsesratioen, såfremt arbejdsgiveren forgæves har
søgt at rekruttere elever i uddannelsesaftaler. De foreslåede
nr. 1-3 angiver de betingelser, der kan begrunde, at merbi-
draget neutraliseres for de manglende elever, som arbejdsgi-
veren forgæves har søgt at rekruttere. Neutraliseringen sker i
form af en bidragsfritagelse, der udligner konsekvensen af
det forgæves rekrutteringsforsøg, som ellers efter forslaget
ville resultere i merbidrag.
Det foreslås i stk. 2, at der kan ske fritagelse for betaling af
merbidrag for forgæves søgte elever inden for uddannelser
med praktikpladskrav, hvis arbejdsgiveren på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst tre
måneder har en søgt en elev til en uddannelsesaftale, der
omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet,
og der ikke har været ansøgere til stillingen.
Begrundelsen herfor er, at elever på uddannelser med prak-
tikpladskrav, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, ikke kan optages på
anden del af grundforløbet på erhvervsuddannelsen uden en
uddannelsesaftale. Elever på disse uddannelser skal således
have en uddannelsesaftale omfattende såvel anden del af
grundforløbet som hovedforløbet for at kunne blive optaget
på uddannelsen.
Det foreslås i stk. 3, at der alene kan ske fritagelse for mer-
bidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været syn-
ligt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsport-
al, og at der højst kan ske fritagelse for en praktikårselev pr.
uddannelsesaftale pr. år. Det foreslås endvidere, at såfremt
arbejdsgiveren er godkendt til et bestemt antal elever, jf. §
31 i lov om erhvervsuddannelser, kan der ved beregningen
af fritagelse maksimalt indgå et sådant antal elever. Dvs. i
tilfælde, hvor et fagligt udvalg har godkendt en arbejdsgiver
til f.eks. to elever, vil der ved beregning af fritagelse for
denne arbejdsgiver højst kunne indgå to elever, omregnet til
to praktikårselever.
Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan fastsætte regler om procedurer for an-
søgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for mer-
bidrag, herunder dokumentationskrav. Bemyndigelsen for-
ventes udmøntet således, at der fastsættes regler for, hvornår
og hvordan ansøgninger om fritagelse skal indsendes, og
hvordan opfyldelsen af betingelserne dokumenteres, f.eks. i
tilfælde af blandede opslag på den centrale praktikpladsport-
al.
Det foreslås i § 21 c, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere vil
kunne modtage et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet års-
værk.
For at understøtte arbejdsgivernes økonomiske incitamenter
til at indgå uddannelsesaftaler med et tilstrækkeligt antal
elever blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om,
jf. trepartsaftalens pkt. 39, at alle arbejdsgivere skulle have
en bidragsnedsættelse pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæf-
tiget medarbejder, mens arbejdsgivere som ikke opfylder de-
res måluddannelsesratio, betaler et merbidrag pr. elev, ar-
bejdsgiveren mangler at ansætte i forhold til sin måluddan-
nelsesratio. Tilskuddet modsvarer den aftalte bidragsnedsæt-
telse.
Tilskuddet foreslås i 2. pkt. fastsat til 295 kr. årligt pr. er-
hvervsuddannet årsværk i 2018, svarende til forudsætningen
bag den indgåede trepartsaftale.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag fra 2019 opgør tilskuddets størrelse.
Tilskudsgrundlaget foreslås i 2. pkt. opgjort som andelen af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags samlede udgifter til
skolepraktikydelse, der finansieres af bidrag efter § 18, stk.
1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og som kan
henføres til indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i
det foregående år.
Tilskudsgrundlaget efter det foreslåede 3. pkt. deles herefter
med antallet af erhvervsuddannede årsværk i det forudgåen-
de år for at finde tilskuddet pr. erhvervsuddannet årsværk.
Bestemmelsen indebærer ikke mulighed for bestyrelsen til at
påvirke tilskuddets størrelse. Der vil med henvisningen til
lovens § 2 alene kunne ydes tilskud til arbejdsgivere omfat-
tet af loven.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der ikke udbetales tilskud ef-
ter de foreslåede stk. 1 og 2, såfremt antallet af tilskudsbe-
rettigede erhvervsuddannede årsværk er identisk med det
antal lønmodtagere, der i henhold til § 20, stk. 2, 1. og 2.
pkt., i lov om Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag fratrækkes
arbejdsgiverens bidrag efter § 18.
Er antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede års-
værk identisk med det samlede antal lønmodtagere, der be-
taler bidrag efter § 18, foreslås det i 2. pkt., at tilskuddet ef-
ter det foreslåede stk. 1 reduceres med tilskudsbeløbet for ét
erhvervsuddannet årsværk.
63
Det følger af lovens § 20, stk. 1, at bidrag efter § 18 bereg-
nes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgi-
veren i en forudgående 3-måneders-periode. Det følger af
stk. 2, at der i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag
for hver arbejdsgiver fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af
det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset
hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag
for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb,
der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for
hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50
fuldtidsansatte lønmodtagere. Det følger af § 20, stk. 3, at
der dog ikke betales bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over ele-
ver, som nævnt i lovens § 20, stk. 4, har ansatte, hvis samle-
de beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat.
Efter forslaget behandles følgende scenarier således:
Hvis en arbejdsgiver alene har en ansat medarbejder, og
denne har en erhvervsuddannelse, vil medarbejderen efter §
20, stk. 2, 1. og 2. pkt., udløse bidragsfritagelse. Arbejdsgi-
veren betaler således ikke AUB-uddannelsesbidrag for den-
ne medarbejder. Da tilskuddet efter § 21 c er tænkt som en
reduktion af uddannelsesbidraget, har det ikke været intenti-
onen, at en erhvervsuddannet medarbejder kan udløse til-
skud, når der ikke betales bidrag for vedkommende. Der
sker derfor en tilskudsafskæring for arbejdsgivere, der ikke
betaler bidrag for den medarbejder, der ellers skulle have
udløst tilskud.
Hvis en arbejdsgiver har to eller flere fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, der alle er erhvervsuddannede, vil arbejdsgi-
veren efter § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., være berettiget til en
bidragsreduktion svarende til én fuldtidsansat på årsbasis.
Det har ikke været hensigten, at en arbejdsgiver skal have
tilskud, når der ikke indbetales bidrag for en medarbejder.
Der sker i disse tilfælde således en reduktion af tilskuddet til
arbejdsgiveren svarende til tilskudsbeløbet for en medarbej-
der, hvormed effekten af bidragsreduktionen neutraliseres.
Hvis en virksomhed således har X fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, og alle X medarbejdere er erhvervsuddanne-
de, vil arbejdsgiveren således årligt få bidragsfritagelse for
en fuldtidsbeskæftiget medarbejder, jf. § 20, stk. 2, og efter
forslaget modtage et tilskud for X-1.
Hvis en arbejdsgiver har to eller flere fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, og en eller flere af disse medarbejdere ikke
har en erhvervsuddannelse, udbetales tilskuddet efter § 21 c
uden justeringer. Det lægges således her til grund, at det er
en ikke-erhvervsuddannet medarbejder, der har udløst bi-
dragsfritagelsen efter § 20, stk. 2.
Nogle virksomheder har en sådan størrelse, at der fratrækkes
et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmod-
tager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende
til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, jf. § 20, stk. 2. Det vur-
deres at være meget få tilfælde, hvor alle disse medarbejdere
(50 eller mere) er erhvervsuddannede, og det foreslås på den
baggrund ikke justeringer til tilskuddet efter § 21 c for ar-
bejdsgivere, der er berettigede til denne bidragsreduktion.
De facto vil disse arbejdsgivere typisk dermed modtage til-
skuddet uden justeringer.
Det foreslås i § 21 d, stk. 1, at såfremt det samlede merbi-
drag pr. sektor efter den foreslåede § 21 a med fradrag af fri-
tagelse for merbidrag for forgæves søgte elever efter den
foreslåede § 21 b, overstiger udbetalingen af bonus pr. sek-
tor i medfør af det foreslåede kapitel 5 d og tilskud pr. sek-
tor i medfør af det foreslåede § 21 c om tilskud til arbejdsgi-
vere pr. erhvervsuddannet årsværk, vil dette overskud blive
udbetalt til arbejdsgiverne pr. praktikårselev i overensstem-
melse med de foreslåede stk. 2 og 3. Det foreslåede er ud-
tryk for håndtering af et evt. overskud i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag.
Det er hensigten, at opgørelsen af det eventuelle overskud
foretages i året efter bidragsåret i forbindelse med den sam-
lede opgørelse af merbidrag og udbetalinger, jf. den foreslå-
ede § 21 f, stk. 1, neden for, da det først på dette tidspunkt er
muligt at opgøre, om merbidrag, dvs. ordningens indtægter,
overstiger bonusudbetalinger og tilskud til arbejdsgivere pr.
erhvervsuddannet årsværk, dvs. ordningens udgifter.
Det foreslås i stk. 2, at opgørelsen af et eventuelt overskud
foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 10.
Det foreslåede indebærer, at inddelingen af sektorer svarer
til inddelingen efter det foreslåede § 21 a, stk. 10. Den sek-
toropdelte opgørelse skal sikre, at der ikke sker en omforde-
ling mellem sektorer som følge af den foreslåede nye ord-
ning. Det indebærer samtidig, at der i det samme år kan væ-
re et overskud i nogle sektorer, mens der kan være et under-
skud, jf. den foreslåede § 21 e, i andre sektorer.
Det foreslås i stk. 3, at overskuddet vil blive betalt tilbage til
arbejdsgivere placeret i sektoren i henhold til det foreslåede
§ 21 a, stk. 10, for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren
har haft i det år, overskuddet vedrører. Overskud pr. prakti-
kårselev vil blive beregnet ved at dividere overskuddet med
antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor.
Det foreslås endvidere, at det er elever inden for erhvervsud-
dannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af §
21 a, stk. 4, der indgår i beregningen. Det foreslåede er ud-
tryk for beregning af et evt. overskud i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag.
Det foreslås i § 21 e, stk. 1, at såfremt udbetaling af bonus
pr. sektor i medfør af det foreslåede kapitel 5 d og foreslåe-
de tilskud pr. sektor i medfør af den foreslåede § 21 c om
tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk over-
stiger det samlede merbidrag pr. sektor efter den foreslåede
§ 21 a med fradrag efter den foreslåede § 21 b om fritagelse
for betaling af merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har
søgt efter elever, opkræves underskuddet i overensstemmel-
se med de foreslåede stk. 2-5. Det foreslåede er udtryk for
fordeling af et evt. underskud i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag.
64
Det foreslås i stk. 2, at opgørelsen af det eventuelle under-
skud foretages pr. sektor, og at inddelingen af sektorer sva-
rer til inddelingen efter det foreslåede § 21 a, stk. 10. Den
sektoropdelte opgørelse skal sikre, at der ikke sker en om-
fordeling mellem sektorer som følge af den foreslåede nye
ordning. Det indebærer samtidig, at der i det samme år kan
være et underskud i nogle sektorer, mens der kan være et
overskud, jf. det foreslåede § 21 d, i andre sektorer.
Det foreslås i stk. 3, at underskuddet opkræves blandt ar-
bejdsgivere placeret i sektoren i henhold til det foreslåede §
21 a, stk. 11, for hver erhvervsuddannet årsværk, som ar-
bejdsgiveren har haft i det år, underskuddet vedrører. Under-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes efter forslaget
ved at dividere underskuddet med antal erhvervsuddannet
årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor. Denne bereg-
ning af underskud foretages således efter samme metode
som opgørelse og fordeling af tilskud til arbejdsgivere pr.
erhvervsuddannet årsværk, jf. den foreslåede § 21 c.
Det foreslås i stk. 4, at der ved opgørelsen af underskud an-
vendes det antal erhvervsuddannede årsværk, der i henhold
til § 21 c, stk. 1 og 2, modtager tilskud efter § 21 c. Det
foreslåede skal sikre, at arbejdsgivere, der i overensstem-
melse med det foreslåede § 21 c, stk. 2, ikke vil komme til at
modtage et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter det
foreslåede § 21 c, stk. 1, heller ikke opkræves et beløb til fi-
nansiering af et underskud i ordningen. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til det foreslåede § 21 c, stk. 2.
Det foreslås i § 21 f, stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at indbeta-
linger og udbetalinger i relation til bonusordningerne efter
§§ 15 g og 15 h, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagel-
sesordningen efter § 21 b, tilskudsordningen efter § 21 c
samt over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d
og 21 e gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte
arbejdsgivere. Sigtet med det foreslåede er et lette admini-
strationen af ordningen mest muligt for både AUB og de be-
rørte virksomheder.
Det foreslås i 2. pkt., at § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., §
21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag finder tilsvarende anvendelse i relation
opkrævning efter 1. pkt.
Efter § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bidrag efter loven opkræves sammen med finansie-
ringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræ-
ves fra arbejdsgiverne. Det følger endvidere af bestemmel-
sen, at de beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af
denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension
i forbindelse med en fælles opkrævning.
Det foreslåede vil indebære og sikre, at opkrævninger/udbe-
talinger mv. efter det foreslåede 1. pkt. vil kunne foretages
af systemet ”Samlet Betaling” i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (dvs. sammen med andre arbejdsgiverbidrag) samt
at likvide midler fra de foreslåede nye ordninger forvaltes
forsvarligt af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter § 19, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag skal den del af bidragene, der ikke omgående
viderebetales til ordningerne efter loven, anbringes som in-
destående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i
obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller
af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske real-
kreditinstitutioner, der er godkendt af staten, eller i værdipa-
pirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i
klasse hermed.
Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag fastsætter beskæftigelsesministeren efter for-
handling med undervisningsministeren og efter indstilling
fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og
betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. §
18, stk. 4. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørel-
sen nr. 1021 af 29. juni 2016 fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag mv.
Efter § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan der til brug for beregning, opkrævning og behand-
ling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. lovens §
18, stk. 4, i nødvendigt omfang videregives oplysninger om
arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles
opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne
videregivelse kan ske i elektronisk form.
Det forventes, at den supplerende bemyndigelse i nødven-
digt omfang vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse om fællesopkrævning fra visse mv. med sig-
te på, at den foreslåede nye ordning vedrørende et praktik-
pladsafhængigt AUB-bidrag kan foretages via ”Samlet Beta-
ling”.
Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene
med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen, dersom
indbetaling efter stk. 1 ikke sker rettidigt. Det foreslåede
svarer til den foreslåede justerede rentebestemmelse i § 21,
stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. her-
ved lovforslagets § 1, nr. 19.
Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan fastsætte regler om opkrævning og ud-
betaling efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2 samt
om ordningen i øvrigt. Det foreslås endvidere, at der skal
kunne fastsættes regler om beregning af gennemsnit og bo-
nus efter §§ 15 g og h, om udsættelse af mindre udbetalings-
og opkrævningsbeløb til senere efterregulering samt om til-
bagebetaling, modregning og afskæring. Det foreslås ende-
lig, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
nødvendigt omfang fastsætter administrative betingelser for
der pågældende uddannelsers indtræden i de foreslåede ord-
ninger.
65
Sigtet med den foreslåede bemyndigelse er dels ud fra en
administrativ vurdering at sikre mulighed for justering af det
praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag som følge af fejl-
agtige data og indberetninger, dels at sikre mulighed for til-
passe og strømline praksis og administration af det praktik-
pladsafhængige arbejdsgiverbidrag bedst muligt for både
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og de berørte virksom-
heder, herunder bl.a. at give rum for, at administrationen ik-
ke belastes unødigt af inddrivelse eller udbetaling af småbe-
løb hvert år. Med småbeløb tænkes på beløb i størrelses-
ordenen nogle få hundrede kroner. Beløbets størrelse vil
kunne fiksere i de regler, som udmønter bemyndigelsen,
men vil kunne justeres på administrativt grundlag, hvis der
er behov herfor.
Den foreslåede bemyndigelse forventes i relation til efterre-
gulering, herunder udsættelse af opkrævningsbeløb under en
vis grænse, indført som efterfølgende regulering med en for-
ældelsesfrist samt mulighed for senere afskæring. Det for-
ventes, at en samlet opkrævning/udbetaling/opgørelse ud-
sendes til arbejdsgiverne en gang om året, mens opkræv-
ning/udbetaling og opgørelse af efterreguleringerne kan ske
kvartalsvist.
Med efterregulering sigtes på at give mulighed for, at æn-
dringer af de oplysninger, der ligger til grund for udbetaling
og opkrævning af bidrag og ydelser efter §§ 15 g, h, 21 a og
21 b, også indgår i den samlede afregning med arbejdsgive-
ren. Det vurderes, at en efterregulering vil reducere antallet
af klager til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag har endvidere tilkendegivet en
forventning om, at antallet af efterreguleringer indebærer, at
der på sektorniveau vil være tale om relativt små beløb, der
skal opkræves/udbetales efter udsendelse af den samlede op-
gørelse, mens der for den enkelte virksomhed kan være tale
om store beløb.
Efterregulering forventes i praksis at foregå således, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag hvert kvartal opgør efter-
reguleringer og i medfør heraf udbetaler/opkræver midler
til/fra de virksomheder, efterreguleringerne omfatter. Der vil
dermed ikke ske genberegninger af de enkelte sektorers
regnskaber, men kun af enkelte virksomheders opgørelse.
Det forventes i reglerne, at eventuelle udgifter/indtægter
som følge af efterreguleringerne henføres til næste års sek-
torregnskab.
Ud fra et administrativt synspunkt vurderes det endvidere
hensigtsmæssigt at undgå, at Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag opkræver/udbetaler beløb, der er lavere end de admi-
nistrationsudgifter mv., der er forbundet med opkrævningen/
udbetalingen. Den foreslåede bemyndigelse forventes i den
henseende udmøntet således, at der kan indføres en bagatel-
grænse, som vil kunne overgå til arbejdsgiverens regnskab
året efter. Det er hensigten, at arbejdsgivere, der ikke opkræ-
ves hhv. får udbetalt beløb under bagatelgrænsen, fortsat
modtager et brev med en samlet årsopgørelse, hvorved de
kan følge udviklingen fra år til år. Det er endelig hensigten,
at der ikke påregnes renter af skyldige beløb under bagatel-
grænsen.
Som led i administrationen af de omfattede ordninger, vil
den foreslåede bemyndigelse i øvrigt kunne anvendes til at
fastsætte regler om procedurer for behandling af henvendel-
se om opkrævning/beregning, dokumentationskrav mv. Der
vil nærmere kunne fastsættes regler om de opgaver, som Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal udføre efter de fore-
slåede stk. 1 og 2, herunder om beregning, indhold i breve
og afgørelser mv.
Med bemyndigelsen vil der endvidere bl.a. kunne fastsættes
regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i sine af-
gørelser/opgørelse skal vejlede om, at beregningsgrundlaget
udelukkende sker på baggrund af de modtagne registrerede
oplysninger samt oplysninger i det register vedrørende ud-
dannelsesniveau, der oprettes i medfør af lovforslagets § 1,
nr. 3,, samt at der vil blive foretaget regulering af det bereg-
nede praktikpladsafhængige AUB-bidrag, såfremt evt. ukor-
rekte oplysninger rettes ved kilderegisteret.
Det bemærkes i denne henseende, at klager over uddannel-
sesindplaceringen vil kunne rejses overfor Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, der administrerer ordningen og frem-
adrettet er kilden til registret vedrørende uddannelsesniveau.
Medarbejdere, der mener, at deres uddannelsesoplysning er
forkerte, forudsættes at kunne få rettet oplysningerne. Det
vil med bemyndigelsen kunne fastsættes nærmere dokumen-
tationskrav for, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at
en medarbejder kan få ændret sine uddannelsesoplysninger.
Herunder vil det kunne beslutte, hvorvidt det skal være mu-
ligt for en virksomhed, på baggrund af en fuldmagt fra sine
medarbejdere, at kunne få ændret uddannelsesoplysningerne
for de pågældende medarbejdere.
Det vil kunne indgå i reglerne, at dokumentation for en ud-
dannelse fuldført på et højere niveau end en erhvervsuddan-
nelse vil kunne indgå som dokumentation for, at personen
har en højere fuldført uddannelse end en erhvervsuddannel-
se.
I relation til beregning af gennemsnittet efter det § 15 h, stk.
2, 2. og 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14, forventes den
foreslåede bemyndigelse udmøntet således, at der kan reg-
nes i mindre enheder end et kalenderår, dvs. at gennemsnit-
tet fx vil kunne beregnes helt ned på dagsniveau.
Det foreslås i stk. 4, at undervisningsministeren skal kunne
godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser side-
stillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan indgå i bonusordnin-
gerne efter §§ 15 g og h, i merbidragsordningen efter § 21 a
og i fritagelsesordningen efter § 21 b, i tilskudsordningen ef-
ter § 21 c, og i over-/underskudsdelingsordningerne efter §§
21 d og 21 e med de retsvirkninger, der for disse ordninger i
øvrigt følger af denne lov, fx over- og underskudsdeling, op-
krævnings- og betalingsvilkår.
66
Det bemærkes i denne henseende, at det med den foreslåede
formulering af bestemmelse er hensigten, at dersom de på-
gældende uddannelser/erhverv ønsker at indtræde, så sker
dette i alle de omfattede ordninger. Delvis indtræden i ord-
ningerne vil efter det foreslåede ikke kunne finde sted. Der
vil dog ikke være noget til hinder for, at sidestillede uddan-
nelser, som ønsker det, på samme vis som arbejdsgiverorga-
nisationer, lønmodtagerorganisationer og virksomheder ge-
nerelt vil kunne anvende konceptet om fordelsuddannelser
efter det foreslåede nye kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, til at promo-
vere og formidle disse uddannelser i forhold til praktikplads-
søgende med særlig betoning af fordelene.
De uddannelser, der for tiden er sidestillede uddannelser er
erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lo-
komotivføreruddannelsen. Det foreslås i den forbindelse, at
farmakonomuddannelsen ikke vil være omfattet af ordnin-
gen, idet uddannelsen allerede i dag har et dimensionerings-
og incitamentssystem i kraft af bruttoavanceaftalen mellem
Apotekerforeningen og Sundheds- og Ældreministeriet. Ind-
dragelse af farmakonomuddannelsen i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag ville således medføre overlappende
incitamentsstyring.
Det foreslås i stk. 4, at en eventuel beslutning træffes på an-
modning af de for uddannelserne relevante brancheorganisa-
tioner.
Det foreslås i stk. 5, at Undervisningsministeren fastsætter
regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter
stk. 4.
Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at undervis-
ningsministeren fastsætter de kriterier, der skal være gæl-
dende for de pågældende uddannelsers/erhvervs indtræden
de en omfattede ordninger.
Det er alene erhvervsfiskeruddannelsen, som har givet ud-
tryk for interesse i at indgå i ordningerne. I forhold til mu-
ligheden for, at denne uddannelse kan være fordelsuddan-
nelse og dermed potentielt få del i den bonusordning, der
foreslås etableret, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, forventes det
konkrete kriterium herfor at kunne være, at uddannelsen vil
skulle sikre praktikpladser til 90 pct. af de elever, der efter
bestået søsikkerhedskursus, ønsker optagelse på uddannel-
sen. Hermed vil der være parallelitet til de generelle krav i
fordelsuddannelses-konceptet om, at 90 pct. af eleverne skal
have en praktikplads senest tre måneder efter afsluttet
grundforløb, jf. § 15 e, stk. 4, samt det foreslåede § 15 g,
stk. 4 i lovforslagets § 1, nr. 14, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det er ikke muligt at beskrive konkrete kriterier for andre
uddannelser, som ikke har givet udtryk for interesse for at
indgå i ordningerne. Det gælder også i forhold til nye ud-
dannelsestyper, som eventuelt i fremtiden måtte blive side-
stillet med erhvervsuddannelser af bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, jf. § 4, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det kan dog siges, at der
også i sådanne (fremtidige) tilfælde vil blive tilstræbt at
etablere den størst mulige parallelitet til de generelle krav i
fordelsuddannelses-konceptet.
Det foreslås i § 21 g, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag vil skulle udarbejde en særskilt opgørelse
for ordningen for det praktikpladsafhængige bidrag som en
del af årsregnskabets noter, jf. herved § 24 i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter gældende ret indsender bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag et budget for de samlede udgifter ef-
ter loven til Undervisningsministeriet, jf. § 23 b i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Bestyrelsen udarbejder endvidere for hvert regnskabsår et
årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og no-
ter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør
en helhed. Regnskabet følger kalenderåret, jf. § 24, stk. 1.
Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6
måneder efter regnskabsårets udløb til Undervisningsmini-
steriet, jf. stk. 2. Årsregnskabet opstilles på en overskuelig
måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i
henhold til loven, jf. stk. 3.
Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal
revideres af mindst én statsautoriseret revisor, jf. § 25, stk.
1, 1. pkt. Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i
lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. § 25, stk.
3. Det følger af stk. 4, at efter revisionen af årsregnskabet er
afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet be-
kræfte, at de har revideret dette. Revisorerne har altid ret til
at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der
har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet, jf.
stk. 5, og revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot
et bestyrelsesmedlem, jf. stk. 6.
Det bemærkes endelig, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag i kraft af bestemmelsen i § 23 a, stk. 2, vil have udpant-
ningsret for tilbagesøgning af bidrag og renter under det
praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 21
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer refusions-
og tilskudsordninger i medfør af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
har pligt til løbende at sikre, at udbetalingerne sker på et
korrekt grundlag. En af måderne at understøtte dette på er
ved registersamkøring af data. Den gældende bestemmelse i
§ 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indehol-
der i dag adgang til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan samkøre og registersamkøre til brug for kontrol med op-
lysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstre-
gister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015.
67
Herudover har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i dag
mulighed for alene i enkeltsager at kontrollere, om en ar-
bejdsgiver eller en elev modtager en ydelse fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag samtidig med, at arbejdsgiveren
eller eleven modtager en ydelse fra en tredjepart, hvilket kan
indebære, at arbejdsgiveren eller eleven mister retten til
ydelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ved lov nr. 523 af 29. april 2015 om ændring af lov om Ud-
betaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af
myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse
af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage regi-
stersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)
blev § 12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark indført. Ef-
ter denne bestemmelse kan Udbetaling Danmark efter aftale
med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhente og samk-
øre oplysninger efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags administration af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Af bemærkningerne til § 12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling
Danmark, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 148 som
fremsat den 25. februar 2015, fremgår, at Udbetaling Dan-
mark efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan indhente og samkøre oplysninger som efter § 26 a i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags administration af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det fremgår videre, at det
kan aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysnin-
ger og foretage registersamkøringer efter de nævnte bestem-
melser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Afta-
len om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbe-
taling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med overladelsen af myndighedsansvaret overtager Udbeta-
ling Danmark som udgangspunkt også dataansvaret for regi-
stersamkøringerne.
Det følger også af bemærkningerne til § 12 c, at Udbetaling
Danmark alene kan indhente og samkøre oplysninger til de
lovområder, der fremgår af de nævnte særlove (her lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Der er således ikke
med § 12 c i lov om Udbetaling Danmark tilsigtet en udvi-
delse af karakteren af de oplysninger, der kan samkøres. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 26 a i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende
2005-06, Tillæg A, s. 3545ff (L 120 forslag til lov om æn-
dring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge
af lov om et indkomstregister) som fremsat den 11. januar
2006). De enkelte myndigheder og ordninger nævnt i § 12 c
i lov om Udbetaling Danmark kan alene foretage register-
samkøringer ud fra de data, der er nødvendige for at løse
den opgave, som der indgås aftale med Udbetaling Danmark
om.
§ 12 d, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark blev også ind-
ført ved lov nr. 523 af 29. april 2015. Heraf følger, at som
følge af § 12 c, stk. 5, hvorefter Udbetaling Danmark kan
foretage registersamkøringer, kan Udbetaling Danmark uden
samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren få nødvendige
oplysninger om ansøgere og modtagere af kontante ydelser
og økonomiske tilskud m.v. om hvem, der skal samkøres
oplysninger. Bestemmelsen er begrænset til, at der kun kan
stilles oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark, der
er nødvendige, for at Udbetaling Danmark kan identificere
ydelsesmodtagere og de kriterier m.v., der skal indgå i sam-
køringen.
Det følger af bemærkningerne til 12 d, jf. henvisningen oven
for, at som følge af, at Udbetaling Danmark skal kunne fore-
tage registersamkøringer efter § 12 c, vil det være nødven-
digt, at Udbetaling Danmark kan få nødvendige oplysninger
om ansøgere og modtagere af kontante ydelser og økonomi-
ske tilskud m.v. om hvem, der skal samkøres oplysninger.
Af bemærkningerne til § 12 d, stk. 1, følger, at Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, uden samtykke fra borgeren eller
arbejdsgiveren, kan stille de nødvendige oplysninger vedrø-
rende ansøgere og modtagere af ydelser efter lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag til rådighed for Udbeta-
ling Danmark. Der kan kun stilles oplysninger til rådighed,
der er nødvendige for, at Udbetaling Danmark kan identifi-
cere ydelsesmodtagere og de kriterier m.v., der skal indgå i
samkøringen. Udbetaling Danmark vil f.eks. ikke kunne ind-
hente alle sagsakterne og samkøre oplysninger herfra. Ende-
lig fremgår det af bemærkningerne, at bestemmelsen udgør
en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.
Det foreslås, at der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag indsættes et nyt § 26 a, stk. 1, hvorefter Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til brug for administration af re-
fusion- og tilskudsordninger kan forlange at få nødvendige
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannel-
sesinstitutioner i elektronisk form med henblik på register-
samkøring i kontroløjemed.
Det foreslås endvidere, at der i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag indsættes et nyt § 26 a, stk. 2, hvorefter Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage registersam-
køring af data fra egne registre til brug for kontrol af, om re-
fusions- og tilskudsordningerne udbetales på et korrekt
grundlag, herunder af de data, der er indhentet i medfør af
det foreslåede nye § 26 a, stk. 1.
Kompetencen til at foretage den egentlige registersamkøring
er i medfør af § 12 c, stk. 5, og § 12 d i lov om Udbetaling
Danmark overladt til Udbetaling Danmark, der efterfølgen-
de er forpligtet til at udstille datalisterne for Arbejdsgivere-
nes Uddannelsesbidrag.
En oplysning om at en person eller en arbejdsgiver fremgår
på en liste, som kan give Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag anledning til at undersøge nærmere, om personen eller
arbejdsgiveren modtager refusion eller tilskud i medfør af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på et uberettiget
grundlag, er en oplysning, der er omfattet af persondatalo-
vens § 6 og derfor kan videregives.
68
En oplysning om, hvilke økonomiske ydelser en borger
modtager, vil som udgangspunkt i sig selv være en fortrolig
oplysning om økonomiske forhold, som er omfattet af per-
sondatalovens § 6. En sådan oplysning kan dog i visse til-
fælde være en oplysning om væsentlige sociale problemer,
f.eks. oplysninger om langvarig arbejdsløshed, der er omfat-
tet af persondatalovens § 8.
Der gælder i almindelighed en oplysningspligt efter person-
datalovens § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik, når der
indsamles oplysninger fra andre end den registrerede med
henblik på den foreslåede kontrolordning. Dette vil også væ-
re tilfældet, når Udbetaling Danmark samkører registre efter
de foreslåede § 26 a, stk. 1 og 2.
Efter persondatalovens § 29, stk. 1, påhviler det, hvor oplys-
ninger ikke er indsamlet hos den registrerede, den dataan-
svarlige eller dennes repræsentant ved registreringen, eller
hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse
til tredjemand, senest når videregivelsen af oplysningerne
finder sted, at give den registrerede meddelelse om bl.a. for-
målene med den behandling, hvortil oplysningerne er be-
stemt, og alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de
særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er ind-
samlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage
sine interesser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil der-
for skulle informere de personer, der er nævnt i de foreslåe-
de bestemmelser, og som bliver berørt af en eventuel data-
behandling efter forslaget, i overensstemmelse med person-
datalovens § 29, stk. 1.
Underretningen efter persondatalovens § 29, stk. 1, kan efter
en konkret vurdering undlades, jf. persondatalovens § 29,
stk. 2, idet den nævnte behandling er udtrykkelig hjemlet i
den foreslåede lovtekst, dvs. ved lov.
I det omfang, der videregives oplysninger til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag til brug for en sag om tilbagesøgning
af udbetalt refusion eller tilskud i medfør af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, vil de personer, der berøres af
sagerne skulle underrettes af Udbetaling Danmark om en
eventuel registersamkøring og videregivelse af oplysninger,
jf. persondatalovens § 29.
Det er endvidere en forudsætning, at Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kun lader kontrolordningen finde sted på
fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gæl-
dende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger ve-
drørende borgere og arbejdsgivere, der modtager refusion
eller tilskud i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, efter denne lovs ikrafttrædelse.
Behandlingen af oplysninger efter forslaget skal i øvrigt ske
under iagttagelse af persondatalovens regler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4. i de almindelige be-
mærkninger
Til nr. 22
§ 26 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastslår, at bestemmelsens
stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for
beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og ud-
betaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og skoler.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 1 til stk. 3. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
1, nr. 21, hvorved bestemmelsens stk. 1 bliver stk. 3.
Til nr. 23
Det følger af § 1 i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000 med senere ændringer,
at Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør
statistiske oplysninger vedrørende samfundsforhold, eventu-
elt i samarbejde med kommunale og andre statistiske orga-
ner, og at Danmarks Statistik kan påtage sig indsamling, be-
arbejdelse og offentliggørelse af statistiske oplysninger for
kommuner, organisationer og private virksomheder mv.
Danmarks Statistik forestår eller medvirker endvidere ved
indretning og udnyttelse af offentlige myndigheders centrale
registre, der tjener til varetagelse af administrative opgaver
for det offentlige og erhvervslivet, og som kan anvendes til
statistiske formål. Danmarks Statistik kan ligeledes bistå ud-
valg og kommissioner i statistiske spørgsmål og kan udar-
bejde statistiske analyser og prognoser. Endelig varetager
Danmarks Statistik opgaver vedrørende internationalt stati-
stisk samarbejde.
Danmarks Statistik er en selvstændig institution og ledes af
en styrelse, jf. § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Statistik. Of-
fentlige myndigheder og institutioner skal inden for ramme-
rne af den af styrelsen fastlagte arbejdsplan efter anmodning
fra Danmarks Statistik meddele de oplysninger, de er i be-
siddelse af, jf. lovens § 6, stk. 1.
Efter § 8, stk. 1, i lov om Danmarks Statistik skal alle er-
hvervsdrivende efter anmodning fra Danmarks Statistik af-
give oplysninger om bl.a. virksomhedens art, beliggenhed
og ejerforhold, personel, arbejds- og lønforhold, produktion
og lønudgift. Efter § 8, stk. 2, skal selskaber, foreninger, in-
stitutioner og lignende, der ikke driver erhvervsvirksomhed,
efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger
om bl.a. virksomhedens art, beliggenhed og ejerforhold, per-
sonel, arbejds- og lønforhold og lønudgift. Ud over de op-
lysninger, der skal afgives i henhold til § 8, stk. 1 eller 2,
skal der for skoler og andre undervisningsinstitutioner efter
anmodning fra Danmarks Statistik afgives oplysninger om
de enkelte elevers uddannelsesforløb, uddannelsesretning,
klassetrin og aflagte eksaminer, jf. § 8, stk. 3.
Endelig følger det af § 13 i lov om Danmarks Statistik, at
den, der undlader rettidigt at meddele de oplysninger, der
kræves efter regler fastsat i medfør af bl.a. § 8, eller som
forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplys-
ninger, straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
69
Det følger af § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om behandling af per-
sonoplysninger (Persondataloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
429 af 31. maj 2000 med senere ændringer, at indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige for-
mål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med
disse formål (finalité-princippet).
Efter persondatalovens § 10, stk. 1, må oplysninger som
nævnt i lovens § 7, stk. 1, (dvs. oplysninger om racemæssig
eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk over-
bevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysnin-
ger om helbredsmæssige og seksuelle forhold) eller § 8 (dvs.
oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale proble-
mer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævn-
te) behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre
statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig
samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nød-
vendig for udførelsen af undersøgelserne. Efter persondata-
lovens § 10, stk. 2, må de af stk. 1 omfattede oplysninger ik-
ke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabe-
ligt øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplys-
ninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt
øjemed, jf. persondatalovens § 6 (dvs. oplysninger, der ikke
er omfattet af §§ 7 og 8).
Tilsvarende følger af § 30 i forvaltningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, at fortrolige oplysnin-
ger, der udelukkende er indhentet med henblik på statistiske
uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, ikke
må videregives til en forvaltningsmyndighed til anden an-
vendelse.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgive-
re, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen
samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for af-
gørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag
efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Efter § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan der til brug for beregning, opkrævning og behand-
ling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. lovens §
18, stk. 4, i nødvendigt omfang videregives oplysninger om
arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles
opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne
videregivelse kan ske i elektronisk form.
Det følger af § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for
administrationen af loven kan få terminaladgang til oplys-
ninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregi-
ster, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015. Den
nævnte terminaladgang omfatter de oplysninger, der er nød-
vendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos
arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, ele-
ver og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammen-
stilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-,
indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.
Af § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger,
at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-
givning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme
en anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller
skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger, jf. lovens § 26. Der kan pålægges selska-
ber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der ikke
hjemmel for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at ind-
samle data på individniveau om uddannelsesniveau fra Dan-
marks Statistik til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede
årsværk, jf. det foreslåede § 15 h, stk. 4, i lovforslagets § 1,
nr. 14.
Det foreslås, at der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag indsættes en ny § 26 b, hvorefter Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indsamler data på individniveau om ud-
dannelsesniveau fra Danmarks Statistik til brug for opgørel-
sen af erhvervsuddannede årsværk, jf. det foreslåede § 15 h,
stk. 4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e (de foreslåede be-
stemmelser om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag).
Det følger af forslaget, at Danmarks Statistiks register over
befolkningens højst fuldførte uddannelse (det såkaldte
HFUDD) kan anvendes som datagrundlag i forbindelse med
administration af såkaldt praktikpladsafhængigt AUB-bi-
drag.
HFUDD består af to typer datakilder. Den første type består
i oplysninger, som oprindeligt er indsamlet med administra-
tive formål. Disse datakilder udgøres af oplysninger indsam-
let fra uddannelsesinstitutioner, Sundhedsstyrelsens autori-
sationsregister, Uddannelsesstyrelsens anerkendelseskontor,
Søfartsstyrelsen og IDA’s medlemsregister. Til denne kate-
gori hører også oplysninger, som Danmarks Statistik har
indsamlet fra Grønlands Statistik, som oprindeligt er ind-
samlet til brug for administration af udbetaling af uddannel-
sesstøtte, og oplysninger indsamlet til både administrative
og statistiske formål i forbindelse med folke- og boligtællin-
gen i 1970. Til denne kategori hører endelig oplysninger,
som Danmarks Statistik har dannet (”imputeret”) ud fra op-
lysninger, som oprindeligt er indsamlet til brug for admini-
strative formål.
Den anden type består i oplysninger, som udelukkende er
indsamlet i statistisk øjemed fra de registrerede personer via
spørgeskemaer.
Formålet med behandlingen af oplysninger om enkeltperso-
ners uddannelsesniveau i forbindelse med administration af
det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at sikre tilstræk-
kelig faglært arbejdskraft i fremtiden. Der er således tale om
varetagelse af en væsentlig samfundsmæssig interesse, som
der mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er bred
enighed om at varetage. Det følger således af trepartsaftalen
fra august 2016, at adgangen til tilstrækkelig og kvalificeret
arbejdskraft er en forudsætning for vækst og velstand i
70
fremtiden. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et
centralt nyt redskab til at sikre tilstrækkelig faglært arbejds-
kraft i den private og offentlige sektor inden for de fag, som
efterspørges af arbejdsgiverne.
Oplysningerne fra HFUDD vil alene blive brugt til admini-
stration af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Oplys-
ningerne vil ikke blive brugt til at træffe foranstaltninger i
forhold til de registrerede personer, dvs. de personer, som er
ansat i virksomheder omfattet af AUB-loven.
Henset til oplysningernes karakter – oplysninger om enkelt-
personers højst fuldførte uddannelse – og til, at den påtænk-
te videreanvendelse sker til varetagelse af en væsentlig sam-
fundsmæssig interesse, vurderes den videre anvendelse af de
datakilder, som består i oplysninger, der oprindeligt er ind-
samlet med administrative formål, ikke at være uforenelig
med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt er indsam-
let. Videreanvendelse af disse oplysninger til brug for admi-
nistration af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag vil derfor
være i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2.
For så vidt angår de oplysninger, som er indsamlet udeluk-
kende i statistisk øjemed, vil udgangspunktet være, at disse
ikke kan videreanvendes til andre formål end statistik. Det
vil dog i enkelte tilfælde være muligt at fravige dette ud-
gangspunkt, hvis der er tale om væsentlige samfundsmæssi-
ge interesser, og hensynet til den registrerede ikke taler af-
gørende imod.
Henset til oplysningernes karakter – oplysninger om enkelt-
personers højst fuldførte uddannelse – og til, at den påtænk-
te videreanvendelse sker til varetagelse af en væsentlig sam-
fundsmæssig interesse, og at der ikke træffes foranstaltnin-
ger i forhold til de registrerede personer, vurderes den videre
anvendelse af de datakilder, som består i oplysninger, der
udelukkende er indsamlet i statistisk øjemed, ikke at være
uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt
er indsamlet.
Det bemærkes, at Danmarks Statistik alene behandler oplys-
ningerne i HFUDD i statisk øjemed. Persondatalovens § 10,
stk. 2, indeholder et forbud mod videreanvendelse af oplys-
ninger, der alene behandles i statistisk eller videnskabeligt
øjemed, til brug for behandling i andet end statisk eller vi-
denskabeligt øjemed. Det er derfor nødvendigt at fravige
persondatalovens § 10, stk. 2, i forbindelse med den påtænk-
te videreanvendelse til brug for administration af praktisk-
pladsafhængigt AUB-bidrag.
Det er i forarbejderne til persondataloven forudsat, at der
kan fastsættes regler om behandling af personoplysninger,
som giver den registrerede en dårligere retsstilling end efter
persondataloven, hvis den dårligere retsstilling har været til-
sigtet og i øvrigt ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet
(95/46/EF).
Persondatalovens § 10, stk. 2, 1. led (om forbud mod videre-
anvendelse af følsomme oplysninger), har sin baggrund i da-
tabeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 4, hvorefter med-
lemsstaterne, med forbehold for, at der fastsættes tilstrække-
lige garantier, af grunde, der vedrører hensynet til væsentli-
ge samfundsmæssige interesser, kan fastsætte undtagelser
fra behandlingsforbuddet i artikel 8, stk. 1 (om forbud mod
behandling af bl.a. oplysninger om fagforeningsmæssigt til-
hørsforhold).
Udmøntningen af trepartsaftalen om praktikpladsafhængigt
AUB-bidrag til sikring af tilstrækkelig faglært arbejdskraft
fremover vurderes at udgøre en sådan væsentlig samfunds-
mæssig interesse, som omhandlet i databeskyttelsesdirekti-
vets artikel 8, stk. 4. Det bemærkes i den forbindelse, at det
er en forudsætning, at oplysningerne ikke anvendes til at
træffe foranstaltninger over for de registrerede personer.
Persondatalovens § 10, stk. 2, 2. led (om forbud mod videre-
anvendelse af almindelige, ikke-følsomme oplysninger), er
en dansk særregel, og denne bestemmelse kan – inden for
rammerne af databeskyttelsesdirektivet - fraviges. Det vur-
deres, at den påtænkte behandling kan ske med hjemmel i
databeskyttelsesdirektivets artikel 7, litra e, om behandling,
som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse.
Det følger af forslaget, at Danmarks Statistiks oplysninger
om lønmodtageres fagklassifikationer, såkaldte DISCO-ko-
der, kan anvendes som datagrundlag i forbindelse med ad-
ministration af såkaldt praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
DISCO-koderne er indberettet til Danmarks Statistik fra
virksomheder og offentlige myndigheder med henblik på
udarbejdelse af statistik. DISCO-koderne for den enkelte
lønmodtager anvendes i en række sammenhænge af den of-
fentlige sektor og private virksomheder til aktiviteter, som
ikke udelukkende har statistiske formål. F.eks. er de blevet
anvendt i forbindelse med udstedelse af Greencard. Desuden
anvendes DISCO-koder i forbindelse med administrationen
af lov om ligeløn, hvorefter en lønmodtager, der af sin ar-
bejdsgiver er registreret under en DISCO-kode i forbindelse
med indberetning af lønoplysninger, har ret til at få oplyst
denne kode af arbejdsgiveren. Formålet hermed er bl.a., at
den enkelte medarbejder skal kunne anvende oplysningen i
forbindelse med lønindplacering.
Idet oplysningerne oprindeligt er indsamlet af virksomheder
og myndigheder i forbindelse med kategorisering af de på-
gældende ansatte lønmodtagere, er det vurderingen, at vide-
reanvendelse af oplysningerne til brug for administration af
praktikpladsafhængigt AUB-bidrag kan ske inden for ram-
merne af persondatalovens § 5, stk. 2.
Da oplysningerne ikke behandles alene i statistisk øjemed,
er videregivelsen ikke omfattet af persondatalovens § 10,
stk. 2, om forbud mod videreanvendelse af oplysninger, der
alene behandles i statistisk øjemed.
Videregivelsen af oplysninger om DISCO-koder fra Dan-
marks Statistik til brug for administration af praktikpladsaf-
hængigt AUB-bidrag vil derfor kunne ske med hjemmel i de
almindelige behandlingsregler i persondatalovens § 6, f.eks.
71
§ 6, stk. 1, nr. 5, om behandling, som er nødvendig af hen-
syn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse.
Videre anvendelse af oplysninger om enkeltpersoners ud-
dannelsesniveau til administrativt brug i forbindelse med
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags beregning af praktik-
pladsafhængigt AUB-bidrag har ikke konsekvenser for dem,
som oplysningerne vedrører. Det bemærkes dog, at det af al-
mindelige forvaltningsretlige regler følger, at afgørelse truf-
fet af en forvaltningsmyndighed i almindelighed skal be-
grundes, herunder bl.a. om fornødent indeholde en kort re-
degørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for af-
gørelsen. I henseende til afgørelser/beregning af det foreslå-
ede praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil dette således ef-
ter omstændigheder kunne indebære, at arbejdsgivere får
indsigt i oplysninger om medarbejdernes konkrete uddannel-
sesniveau, sådan som de er videregivet fra Danmarks Stati-
stik.
Det bemærkes afslutningsvis, at der med det foreslåede læg-
ges op til at etablere et dataregister vedrørende uddannelses-
oplysninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede vil således indebære, at det alene vil være
dette registers grunddata vedrørende uddannelsesoplysnin-
ger, som vil skulle leveres fra Danmarks Statistik.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 24
Det foreslås at indsætte bilag 1 og 2 i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag.
Forslaget har sammenhæng med det foreslåede praktikplads-
afhængige merbidrag for arbejdsgivere, jf. den nye § 21 a i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås
indsat med forslagets § 1, nr. 20.
I opgørelsen af det praktikpladsafhængige merbidrag forslås
dels at indgå modelparametre for de eksisterende erhvervs-
uddannelser samt de i medfør af det foreslåede § 21 f, stk. 4,
sidestillede uddannelser, dels en indplacering i fire sektorer.
Der foreslås på denne baggrund indsat et bilag 1 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (bilag 1 til denne lov),
som fastlægger modelparameteren for det pågældende år.
Modelparameteren for de enkelte uddannelser vil skulle be-
regnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO) og oversendes til undervisningsmini-
steren. Undervisningsministeren vil herefter sende modelpa-
rametrene i høring i Rådet for grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser (REU). Modelparametrene i det foreslåede
bilag 1 er midlertidige og vil blive genberegnet og fastsat
endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i Fol-
ketingssamlingen 2017/18. Modelparametrene foreslås her-
efter genberegnet årligt, og der forventes således fremsat
lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1
hvert år.
Der foreslås endvidere indsat et bilag 2 i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag med sigte på at placere alle ar-
bejdsgivere som tilhørende en af de fire sektorer privat sek-
tor, kommunal sektor, regional sektor eller statslig sektor, jf.
det nye § 21 a, stk. 10, som foreslås indsat med forslagets §
1, nr. 20. Det foreslås, at indplaceringen i de nævnte fire
sektorer sker på baggrund af Danmarks Statistiks sektor-
gruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR), der er
opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European Sy-
stem of Accounts).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20, og be-
mærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 5 c, stk. 3, og i lov om erhvervsuddannelser kan un-
dervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte reg-
ler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb er betinget
af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennem-
ført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Efter § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan under-
visningsministeren i særlige tilfælde pålægge en institution
at udbyde grund- eller hovedforløb og uddannelser med for-
løb gennemført i henhold til lov om studiekompetencegiven-
de eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
m.v.
I § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser
henvises således til lov om studiekompetencegivende eksa-
men i forbindelse med en erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Det foreslås i § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om erhvervs-
uddannelser at ændre terminologien ”studiekompetencegi-
vende eksamen” til ”erhvervsfaglig studentereksamen”.
Ved § 8 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse
af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervs-
uddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de
gymnasiale uddannelsers indhold m.v.), ændrede lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v. navn til lov om erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
(eux) m.v..
Det foreslåede indebærer, at de ændrede § 5 c, stk. 3, og §
18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser afspejler denne lov-
og navneændring.
Til nr. 2
72
Efter den gældende § 9 i lov om erhvervsuddannelser kan
undervisningsministeren under hensyn til beskæftigelsesmu-
lighederne fastsætte regler om adgangsbegrænsning (dimen-
sionering) inden for de enkelte uddannelser for elever, der
ikke har en uddannelsesaftale.
Som omtalt i afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger
blev det i trepartsaftalens pkt. 38 aftalt, at Undervisningsmi-
nisteriet skulle nedsætte en teknisk arbejdsgruppe med sigte
på at fremlægge et forslag til grundlaget for den fremtidige
model for blandt andet dimensionering. Den tekniske ar-
bejdsgruppe færdiggjorde sit arbejde ultimo november 2016
og har i overensstemmelse med trepartsaftalen fremlagt et
forslag til den fremtidige model for dimensionering af er-
hvervsuddannelser.
Det foreslås, at § 9 i lov om erhvervsuddannelser gives en
ny affattelse med sigte på at sikre grundlaget for at imple-
mentere den tekniske arbejdsgruppes forslag til den fremti-
dige model for dimensionering af erhvervsuddannelser.
Baseret på arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det således
med bestemmelsens stk. 1, at undervisningsministeren efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser træffer beslutning om begrænsning af adgan-
gen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de en-
kelte uddannelser. Det foreslås endvidere med bestemmel-
sen, at beslutning om dimensionering af en uddannelse sker
under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for
forskellige fagområder baseret på en række objektive para-
metre:
Det foreslås således, at beslutning om dimensionering af en
uddannelse foretages under hensyn til de forventede fremti-
dige behov inden for de forskellige fagområder. Det foreslås
i denne henseende konkret, at muligheden for at få en prak-
tikplads målt ved overgangen fra 2. del af grundforløbet til
hovedforløbet inden for tre måneder efter afsluttet grundfor-
løb for elever på uddannelsen, ledighed for færdiguddanne-
de i perioden fra 4. til 7. kvartal (omfattende begge de
nævnte kvartaler) efter fuldførelse af uddannelsen samt en
beregnet parameter baseret på forholdet mellem efterspørgs-
len og udbuddet efter faglært arbejdskraft bliver udgangs-
punktet for beslutning om, hvorvidt uddannelser skal dimen-
sioneres.
Det lægges på denne baggrund op til i det foreslåede stk. 1,
at følgende overordnede kriterier vil skulle udgøre udgangs-
punktet for beslutning om, hvorvidt uddannelser skal dimen-
sioneres eller ej:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en
uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder
efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.
3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter fag-
lært arbejdskraft.
Med hensyn til begrebet uddannelsesaktive elever skal dette
forstås på samme måde, som det er tilfældet i forhold til det
ved dette lovforslag foreslåede nye § 15 g, stk. 4, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr.
14. Det fremgår således af bemærkninger hertil, at der ved
uddannelsesaktive elever forstås elever, som tre måneder ef-
ter færdiggørelsen af grundforløbets anden del enten er i ud-
dannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssø-
gende. Elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af
grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale,
skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår såle-
des ikke i opgørelsen.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at dimensionering som
efter gældende ret fastsættes for ét år ad gangen.
Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 2, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne
for dimensionering, om fremgangsmåden i forbindelse med
forberedelse af og beslutning om dimensionering samt om
fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutioner-
ne. Der lægges samtidig, som det er tilfældet efter den gæl-
dende § 9 i lov om erhvervsuddannelser, op til, at Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil skulle
afgive indstilling til undervisningsministeren i relation til
beslutning samt regler om fremtidig dimensionering af er-
hvervsuddannelser, jf. herved § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Om de foreslåede tre grundlæggende kriterier for den frem-
tidige dimensionering af erhvervsuddannelser kan supple-
rende oplyses følgende:
Udgangspunktet for beslutning om, at uddannelser skal di-
mensioneres, er i trepartsaftalen direkte aftalt til at være be-
grundet i ledigheden på det pågældende uddannelsesområde
(kriterium 1) kombineret med overgangen fra 2. del af
grundforløbet til hovedforløbet (kriterium 2). Ledighedsgra-
den for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne vil
skulle opgøres på samme vis som gælder for ledigheden for
dimittender fra de videregående uddannelser. Opgørelserne
vil skulle opdeles pr. fuldførelsesår og uddannelse og vise
dimittendernes gennemsnitlige bruttoledighedsgrad i 4.-7.
kvartal efter fuldførelsesdatoen. Opgørelsen vil skulle bygge
på oplysninger fra Danmarks Statistik.
Den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgs-
len og udbuddet efter faglært arbejdskraft (kriterium 3) er
styrende i relation til det forventede fremtidige behov for
uddannet arbejdskraft inden for forskellige fagområder. Det
foreslås på baggrund af arbejdsgruppens anbefaling, at den
beregnede parameter kommer til at indeholde en udbuds-
samt en efterspørgselskomponent.
Matematisk kan den beregnede parameter for forholdet mel-
lem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft
udtrykkes på følgende måde:
73
ΔP angiver den procentvise ændring i arbejdsstyrken for en
given uddannelse fra den detaljerede udbudsfremskrivning
10 år frem i forhold til det tidspunkt, hvor beregningen fore-
tages. Y angiver beskæftigelsesfrekvensen på det aktuelle
tidspunkt, hvor beregningen foretages. ΔY angiver ændrin-
gen i beskæftigelsesfrekvensen i de forudgående 10 år., og
angiver gennemsnittet for de enkelte faktorer blandt alle fag-
lærte.
Det første led (den første parentes) efter lighedstegnet udgør
udbudskomponenten og beskriver udviklingen i forholdet
mellem arbejdsstyrken for en given uddannelse og arbejds-
styrken på tværs af faglærte. Konkret indgår den procentvise
ændring i arbejdsstyrken for henholdsvis en given uddannel-
se og på tværs af alle faglærte.
Det andet led (den anden parentes) efter lighedstegnet udgør
efterspørgselskomponenten og angiver udviklingen i forhol-
det mellem beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis en gi-
ven uddannelse og beskæftigelsesfrekvensen på tværs af alle
faglærte. Konkret indgår niveauet for beskæftigelsesfre-
kvensen på det aktuelle tidspunkt, hvor beregningen foreta-
ges, som justeres i henhold til trenden i beskæftigelsesfre-
kvensen i de forudgående 10 år.
Den foreslåede beregningsmodel vil sikre, at forholdet mel-
lem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft
normeres omkring tallet 1. Værdier over tallet 1 indikerer et
øget relativt fremtidigt behov, mens værdier under tallet 1
indikerer et mindre relativt fremtidigt behov for uddannel-
sen fremover. Modellen kan således betragtes som en indi-
kation af det fremtidige mismatch mellem udbud og efter-
spørgsel for hver af de faglærte uddannelser.
Der lægges op til, at der i beskæftigelsesfrekvenserne ikke
vil skulle medregnes personer, der er i gang med en uddan-
nelse i den undersøgte periode. Ligeledes lægges der op til,
at heller ikke antallet af personer i skolepraktik vil skulle
indgå i beregningsmodellen. Modellen vil desuden korrigere
for videreuddannelse inden for hvert enkelt fagområde, hvil-
ket dog ikke vil påvirke resultaterne af modellen mærkbart.
Der lægges i relation til udbudsfremskrivningen op til at
tage udgangspunkt i forventede ændringer i demografiske
forhold for etårige aldersgrupper inden for hver enkelt ud-
dannelse. Herved vil selv mindre udsving inden for specifik-
ke aldersgrupper indgå i beregningsmodellen. I fremskriv-
ningen af arbejdsstyrken foreslås det herudover at benytte en
række korrektioner med sigte på at opfange forhold omkring
tilbagetrækning, dødelighed eller til- og afgang, som er sær-
lige for de enkelte uddannelsesgrupper. Betydningen af dis-
se korrektioner reduceres hvert år i beregningsmodellen, så-
ledes at en given uddannelsesspecifik tendens vil få mindre
vægt længere ude i tiden. Grundet den detaljerede uddannel-
sesgruppering som beregningsmodellen indebærer, lægges
der op til at reducere korrektionerne i fremskrivningen med
50 pct. hvert år.
Der lægges i relation til efterspørgselskomponenten op til at
definere beskæftigelsesfrekvensen som de beskæftigedes an-
del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Beskæftigel-
sesfrekvensen vil blive baseret på beskæftigelsen fra den re-
gistrerede arbejdsstyrke. Beskæftigelsesfrekvensen har den
fordel, at den medregner tilgange og afgange fra beskæfti-
gelse for personer, der ikke er i arbejdsstyrken.
Efter det foreslåede er det hensigten, at den beregnede para-
meter skal opgøres og genberegnes årligt. Det vurderes som
udgangspunkt, at dette vil kunne ske i sommeren det forud-
gående år.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i bestemmel-
sens stk. 2 vil som hidtil kunne ske i bekendtgørelse nr. 367
af 19. april 2016 om erhvervsuddannelser. Der forventes i
reglerne fastsat supplerende bestemmelser om de tre grund-
læggende kriterier, som efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1 vil skulle udgøre udgangspunktet for beslutning om,
hvorvidt uddannelser skal dimensioneres eller ej.
På denne baggrund og baseret på arbejdsgruppens anbefa-
ling lægges der op til i bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelser at fastsætte, at beslutning om dimensionering, således
at kun elever med en indgået uddannelsesaftale kan optages
på uddannelsen (uddannelser med praktikpladskrav), træffes
for uddannelser, hvor 1) mindre end 50 pct. af de uddannel-
sesaktive elever har indgået en uddannelsesaftale med en
virksomhed inden for tre måneder efter gennemført grund-
forløb, og 2) ledighedsgraden for færdiguddannede i perio-
den fra 4. til 7. kvartal efter fuldførelse af uddannelsen er
over gennemsnittet af den samlede ledighedsgrad for uddan-
nelsen, og hvor 3) forholdet mellem efterspørgslen og ud-
buddet efter faglært arbejdskraft er under 1,0.
Der lægges endvidere op til i bekendtgørelse om erhvervs-
uddannelser at fastsætte, at beslutning om dimensionering
med en positiv kvote for, hvor mange elever der kan optages
ud over dem, der allerede har en uddannelsesaftale, træffes
for uddannelser, hvor 1) mere end 50 pct. men mindre end
80 pct. af de uddannelsesaktive elever har indgået en uddan-
nelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder efter
gennemført grundforløb, og 2) ledighedsgraden for færdig-
uddannede i perioden fra 4. til 7. kvartal efter fuldførelse af
uddannelsen er over gennemsnittet af den samlede ledig-
hedsgrad for uddannelsen, og hvor 3) forholdet mellem ef-
terspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft er under
1,0.
Der forventes således ikke fastsat regler om dimensionering
af erhvervsuddannelser, hvor mere end 80 pct. eleverne har
indgået en uddannelsesaftale inden for tre måneder efter
gennemført grundforløb, eller hvor ledighedsgraden er un-
74
der det samlede gennemsnit, eller hvor den beregnede para-
meter er over 1,0 og dermed indikerer et øget relativt fremti-
digt behov efter faglært arbejdskraft på den pågældende ud-
dannelse.
Det er som nævnt hensigten, at Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser årligt skal afgive indstilling til
undervisningsministeren om dimensionering. Det svarer til
gældende ret, jf. § 9 i lov om erhvervsuddannelser.
Der vil således i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
endvidere kunne fastsættes regler om høringsproceduren i
relation til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser indstillinger, herunder regler om, hvorvidt der
evt. er uddannelser, som ikke bør dimensioneres på trods af,
at de opfylder ovenstående kriterier herfor, eller omvendt
regler om, hvorvidt der evt. er uddannelser, der bør dimensi-
oneres, på trods af, at de ikke opfylder ovenstående kriterier
herfor.
Der er dog i denne henseende Undervisningsministeriets op-
fattelse, at der vil skulle være vægtige argumenter for, at di-
mensionering baseret på de objektive kriterier oven for ikke
gennemføres. Der forventes således under inddragelse af
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastlagt nærmere retningslinjer for, hvad der kan begrunde
en fravigelse fra de objektive kriterier. Det kan fx være be-
grundet i hensyn til helt små uddannelser eller nyoprettede
uddannelser på beskæftigelsesområder, der ikke tidligere har
været uddannelsesdækket, eller hvis det vurderes, at kon-
junkturudsving vil kunne få en uhensigtsmæssig effekt.
En særlig situation vil fx også kunne opstå, hvis den foreslå-
ede model for beregning af grundlaget for det praktikplads-
afhængige AUB-bidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, viser en
forventning om fremtidig mangel på arbejdskraft, mens den
oven for foreslåede beregnede parameter for forholdet mel-
lem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft
omvendt indikerer et behov for, at en uddannelse dimensi-
oneres. Det forventes, at det i de påtænkte retningslinjer vil
indgå som et hensyn i forhold til muligheden for at fravige
de objektive dimensioneringskriterier, hvis en sådan situati-
on skulle opstå.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
vil endvidere kunne afgive indstilling om, hvorvidt en ud-
dannelse fortsat skal udbydes med skolepraktik henholdsvis
om en uddannelse – som noget nyt – skal udbydes med sko-
lepraktik. Såfremt der træffes beslutning om dimensione-
ring, således at kun elever med en indgået uddannelsesaftale
kan optages på uddannelsen (uddannelser med praktikplads-
krav), er det hensigten, at mulighed for skolepraktik på ud-
dannelsen vil skulle udfases således, at der på sådanne ud-
dannelser kun bliver adgang til skolepraktik for elever, som
uforskyldt mister deres praktikplads, jf. § 66 a, stk. 2, i lov
om erhvervsuddannelser, eller som har afsluttet en uddan-
nelsesaftale for en kortere del af uddannelsen end et kompe-
tencegivende trin, jf. § 66 a, stk. 2, og § 48, stk. 1, 3. pkt., i
lov om erhvervsuddannelser, eller som har gennemført et
kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelses-
aftale eller med skolepraktik, jf. § 66 a, stk. 1, henholdsvis
stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.
Effekten af dimensionering af en uddannelse kan være, at
den efter en årrække ikke længere opfylder de objektive kri-
terier for at være dimensioneret. Ligeledes er et antal uddan-
nelser allerede i dag dimensioneret. Efter det foreslåede er
det hensigten, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser en gang om året skal afgive indstilling til
undervisningsministeren om den fortsatte dimensionering af
disse uddannelser. Der forventes i bekendtgørelsen fastsat
regler om, at indstilling samt beslutning om en sådan fortsat
dimensionering skal ske under hensyn til, hvorvidt den eller
de pågældende uddannelser har risiko for igen at komme ud
af balance, såfremt dimensioneringen ophæves.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriet stiller oplys-
ninger til rådighed for Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser om bl.a. ledighed, skoleprakti-
kandel, overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb
samt opgørelse af den beregnede parameter vedrørende for-
holdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært ar-
bejdskraft fordelt på erhvervsuddannelser.
Der forventes endvidere i bekendtgørelse om erhvervsud-
dannelser fastsat nærmere regler om beslutning vedrørende
kvotestørrelse og -fordeling på de enkelte institutioner. Det
er hensigten, at udgangspunktet vil være antallet af uddan-
nelsesaktive elever på en given uddannelse, som efter tre
måneder har indgået en uddannelsesaftale under hensynta-
gen til de senest kendte frafaldstal, overgangsfrekvenser mv.
Der vil med denne metode være en direkte sammenhæng
mellem antallet af elever, som har fået en aftale det forudgå-
ende år, og kvotens størrelse.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
vil, som tilfældet er efter gældende ret, skulle inddrages i
fastsættelsen af de omtalte regler og retningslinjer i bekendt-
gørelse om erhvervsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Den gældende § 19 b i lov om erhvervsuddannelser indehol-
der regler om tilskud til skolepraktik. Det fremgår af be-
stemmelsen, at tilskuddet fastlægges på grundlag af det antal
årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen, og
at der i antallet af årselever indgår elever, der modtager
praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale
(virksomhedsforlagt praktikuddannelse, tidligere virksom-
hedsforlagt undervisning). For sådanne elever følger det, at
tilskud højst ydes med tre måneder for den enkelte elev ved
praktikuddannelse i samme virksomhed.
Det foreslås at ændre § 19 b, 2. pkt., således, at det fastsæt-
tes, at der i antallet af årselever indgår elever, der modtager
praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale,
75
jf. § 66 f, stk. 1 og stk. 3, dog højst med tre uger for den en-
kelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed og
med højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse.
Den foreslåede ændring af § 19, b, 2. pkt., i lov om er-
hvervsuddannelser har sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 13, hvori der gennem indsættelse af et nyt stk. 3 i lovens
§ 66 f foreslås indført nye krav og begrænsninger i forhold
til aftaler om praktikuddannelse i en virksomhed for elever
uden en uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt praktikud-
dannelse, tidligere virksomhedsforlagt undervisning), herun-
der en begrænsning af sådanne aftalers varighed til højst tre
uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst seks
uger af elevens samlede praktikuddannelse under skoleprak-
tik.
På denne baggrund foreslås taxametertilskudsbestemmelsen
i § 19 b, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser ændret såle-
des, at den kommer til at afspejle de foreslåede begrænsnin-
ger i § 66 f, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
Forslaget indebærer, at tilskud til skolepraktik for elever, der
modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannel-
sesaftale, jf. den eksisterende bestemmelse i § 66 f, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser og den foreslåede nye bestem-
melse i lovens § 66 f, stk. 3, højst vil kunne ydes med tre
uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme
virksomhed og med højst seks uger af elevens samlede prak-
tikuddannelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 13, og be-
mærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Den gældende § 19 b i lov om erhvervsuddannelser om til-
skud til skolepraktik indeholder i sit 3. pkt. en henvisning til
§ 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås, at præcisere § 19 b, 3. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser således, at der til henvisningen til § 66 f, stk. 1,
i lovens føjes en henvisning til § 66 f, stk. 1 og 3.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lov-
forslagets § 2, nr. 13, hvori der gennem indsættelse af et nyt
stk. 3 i lovens § 66 f foreslås indført nye krav og begræns-
ninger i forhold til praktikuddannelse i en virksomhed for
elever uden en uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt prak-
tikuddannelse).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 13, og be-
mærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Efter § 35, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser mulig-
hed for at afgive indstilling til undervisningsministeren på
en række områder på erhvervsuddannelsesområdet. Efter
denne bestemmelses nr. 17 afgiver rådet indstilling i relation
til regler om elevernes retlige forhold.
Det foreslås, at der i § 35, stk. 1, tilføjes en henvisning til
det foreslåede nye § 66 j, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 17,
hvorved det foreslås, at undervisningsministeren efter ind-
stilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser skal kunne fastsætte regler om skolers og prak-
tikcentres behandling og afgørelse af sager om udelukkelse
af elever fra skolepraktik og andre sager om elevers retsstil-
ling samt om behandling af elevers klager over sådanne af-
gørelser.
Den foreslåede ændring af § 35, stk. 1, nr. 17, vedrørende
rådets mulighed for at afgive indstilling i relation til regler
om elevernes retlige forhold er en således konsekvens af
lovforslagets § 2, nr. 17, som ligger i tråd med Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers indstillingret
i relation til regler om elevernes retlige forhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 17, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.2 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Den gældende § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser in-
deholder regler om betingelser for gennemførelse af en er-
hvervsuddannelse på bagrund af uddannelsesaftaler mellem
elever og en eller flere virksomheder, herunder aftaler for en
kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin.
Det foreslås, at § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddan-
nelser ændres med sigte på, at kortere uddannelsesaftaler
fremover højst kan indgås to gange mellem samme elev og
samme virksomhed, jf. dog 4. pkt.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at modvirke den
stigning i anvendelsen af korte uddannelsesaftaler, som har
kunnet konstateres i de senere år, og som ikke stemmer
overens med erhvervsuddannelsessystemets grundlæggende
hovedregel om, at praktikuddannelse skal foregå som lønnet
beskæftigelse i uddannelsesøjemed på basis af en fuld ud-
dannelsesaftale med en virksomhed, som også omfatter sko-
leperioderne.
Den foreslåede ordning har sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 7, hvorefter det foreslås, at det i regler, som udstedes
i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 48, stk. 1, 4.
pkt., kan fastsættes, at det lokale uddannelsesudvalg under
nærmere angivne betingelser undtagelsesvist kan godkende
yderligere én aftale.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærk-
ningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Den gældende § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser in-
deholder regler om betingelser for gennemførelse af en er-
76
hvervsuddannelse på bagrund af uddannelsesaftaler mellem
elever og en eller flere virksomheder, herunder aftaler for en
kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin.
Det foreslås at ændre § 48, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser således, at det i regler, som udstedes i medfør af
bemyndigelsen i bestemmelsen, kan fastsættes, at det lokale
uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser und-
tagelsesvist kan godkende yderligere én aftale.
Den nærmere udmøntning af den foreslåede nye bemyndi-
gelse forventes at ske i bekendtgørelse erhvervsuddannelser.
Der vil som nævnt være tale om undtagelsesbestemmelser,
og det forudsættes, at sådanne 3.-gangsdispensationer vil få
snævert anvendelsesområde.
Den foreslåede ordning har sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 6, hvorefter det foreslås, at kortere uddannelsesafta-
ler fremover højst kan indgås to gange mellem samme elev
og samme virksomhed.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
vil efter det foreslåede skulle afgive indstilling til undervis-
ningsministeren om regler om 3.-gangsdispensationer i rela-
tion til kortere uddannelsesaftaler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærk-
ningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
I lov om erhvervsuddannelser fremgår af § 50, stk. 1, at ele-
ver, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, el-
ler som groft overtræder skolens ordensregler, kan udeluk-
kes fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foran-
staltninger forgæves har været anvendt. Efter § 50, stk. 2,
fastsætter undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærme-
re regler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af
sager herom.
I dag er det således alene fastsat i på administrativt grund-
lag, at skolen skal fastsætte ordensregler. I § 47, stk. 1, i be-
kendtgørelse om erhvervsuddannelser er det fastsat, at sko-
len skal fastsætte ordensregler for elever i skolens erhvervs-
uddannelser. I bekendtgørelsens § 47, stk. 2, er det overord-
net anført, hvad ordensreglerne skal indeholde, herunder
regler om god orden og andre regler, som skolen finder hen-
sigtsmæssige.
Det fremgår således kun indirekte af gældende ret, at skolen
fastsætter ordensregler.
Det foreslås at indsætte et nyt § 50, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, hvoraf det fremgår, at skolen fastsæt-
ter ordensregler.
Den foreslåede ændring indebærer, at det fastsættes direkte i
loven, at skolen skal fastsætte ordensregler. Forslaget er af
teknisk og ordensmæssig karakter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter § 50, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan elever,
som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller
som groft overtræder skolens ordensregler, udelukkes fra
fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger
forgæves har været anvendt.
Efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skal skolen
fastsætte ordensregler og informere eleverne om ordensreg-
lerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen skal
endvidere informere det lokale uddannelsesudvalg om regle-
rne. Ordensreglerne skal indeholde regler om blandt andet
god orden og andre regler, som skolen finder hensigtsmæs-
sige samt regler om de forholdsregler, skolen vil iagttage
ved overtrædelse af ordensreglerne.
Skolen afgør ud fra karakteren og graden af forsømmelserne
eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der
skal forsøges iværksat for at undgå at udelukke eleven, her-
under samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkal-
delse til fornyet skoleophold, overflytning til anden skole og
kombinationer heraf. Andre foranstaltninger kan være støtte
og vejledning fra kontaktlærere og mentorer eller social,
personlig eller psykologisk rådgivning til elever, som har
behov herfor. Skolen skal registrere de anvendte foranstalt-
ninger for den enkelte elev.
Hvis en elev findes at have gjort sig skyldig i en særlig grov
forseelse, og det som følge heraf må påregnes, at der bliver
truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning,
kan eleven hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der
er truffet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet. De
nærmere regler om udelukkelse og om behandling af sager
herom er efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsat i kapitel 11 i bekendt-
gørelse om erhvervsuddannelser.
For elever med uddannelsesaftale kan afgørelser om udeluk-
kelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse,
indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til
anden skole kun træffes efter forhandling med praktikvi-
rksomheden. Skolen underretter virksomheden om de afgø-
relser, der træffes i denne henseende, samt om skriftlige ad-
varsler, for så vidt disse vedrører forhold, der har betydning
for elevens muligheder for at gennemføre uddannelsesforlø-
bet. Udelukkes en elev fra skoleundervisning, bortfalder en
eventuel uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen bortfalder
ikke, når eleven er midlertidigt hjemsendt til virksomheden.
Når skolen udelukker en elev fra fortsat undervisning, skal
skolen over for eleven og den eventuelle indehaver af foræl-
dremyndigheden samt praktikvirksomheden skriftligt angi-
ve, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er baseret og give
oplysning om klagereglerne. Forvaltningslovens regler om
begrundelse, partshøring og klagevejledning finder anven-
delse i forhold til disse afgørelser.
77
Det foreslås, at indsætte et nyt § 50, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Efter den foreslåede bestemmelse kan undervisningsministe-
ren fastsætte regler om de ordensregler, som skolen skal
fastsætte. Skolen skal fastsætte ordensregler inden for de
rammer, som udstikkes ved bekendtgørelse om erhvervsud-
dannelser, sådan som det også gælder i dag. Det er hensig-
ten, at den kommende bekendtgørelse skal angive rammer
for, hvad der kan fastsættes ordensregler om. Det er hensig-
ten at videreføre foranstaltningerne fra den gældende be-
kendtgørelse om erhvervsuddannelser i form af samtaler, ad-
varsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet
skoleophold, overflytning til anden skole og kombinationer
heraf samt særlig støtte og rådgivning til de elever, der har
behov for det. Det mest indgribende vil som i dag være ude-
lukkelse fra fortsat undervisning, som også fremover kun
kan ske, når andre mindre vidtgående foranstaltninger for-
gæves har været forsøgt. Alle foranstaltninger skal som i
dag stå i et rimeligt forhold til de begåede overtrædelser af
ordensreglerne og kan kun pålægges efter en konkret vurde-
ring, jf. det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Efter forslaget udvides bemyndigelsen, idet der i lighed med
såvel § 52 i lov om folkeskolen som i § 43 i lov om de gym-
nasiale uddannelser vil gives mulighed for, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at der også kan
iværksættes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der
er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte
indflydelse på god orden på skolen, samt regler om, at priva-
te genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af
praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over
det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Det foreslås end-
videre, i lighed med forslag for de gymnasiale uddannelser,
at der kan fastsættes regler om elevernes frivillige medvir-
ken i skolens test for rusmidler.
Herved sikres der bl.a. udtrykkelig hjemmel til at fastsætte,
at de i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser anførte reak-
tionsmidler vil kunne anvendes ikke blot i anledning af en
elevs adfærd i forbindelse med benyttelse af skolens tilbud,
men tillige i anledning af anden elevadfærd, hvis adfærden,
selv om den er udvist uden for skolen, har haft en direkte
indflydelse på god orden på skolen, herunder på respektful-
de relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem
elever og ansatte. I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
vil det blive tydeliggjort, at skolen kan fastsætte ordensreg-
ler herom.
Den udvidede bemyndigelse vil tydeliggøre skolens adgang
til at gribe ind over for f.eks. elevers mobning af hinanden
eller af deres lærere på de sociale medier, selvom adfærden
måtte foregå i fritiden og uden for skolens område, hvilket
kan have stor betydning for at kunne opretholde et godt og
respektfuldt undervisnings- og læringsmiljø.
Det bemærkes, at proportionalitetsprincippet må føre til, at
skolens leder er særlig varsom i forhold til at iværksætte for-
anstaltninger på baggrund af elevadfærd, der er udvist uden
for skolen.
Med udgangspunkt i den udvidede bemyndigelse vil der
endvidere blive indarbejdet en udtrykkelig regel om adgan-
gen til at tilbageholde medbragte genstande, eksempelvis
mobiltelefoner, og til at opretholde tilbageholdelsen ud over
det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Herved får sko-
len adgang til at opretholde tilbageholdelsen af inddragne
private genstande ud over skoletiden, men det er under hen-
syn til den indgribende karakter af en sådan beslutning en
betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen ud over sko-
letiden endvidere har hjemmel i de ordensregler, som skolen
har fastsat. Det vil tillige være en betingelse, at opretholdel-
se af tilbageholdelsen er praktisk eller pædagogisk begrun-
det, og at disse grunde er tungtvejende. En pædagogisk
grund kan være, at det er nødvendigt at opretholde tilbage-
holdelsen af genstanden, for at eleven oplever, at det har
konsekvenser for den pågældende at tilsidesætte ordensreg-
lerne. En praktisk grund kan fx være, at det ikke er muligt
trods bestræbelser herpå at tilbagelevere genstanden på
grund af weekend eller helligdage, hvor eleven ikke er til
stede på skolen. Tilbageholdelsen kan under alle omstæn-
digheder ikke opretholdes længere, end hvad hensynet til
den gode orden og eventuelt disse supplerende praktiske el-
ler pædagogiske grunde tilsiger, jf. proportionalitetsprincip-
pet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Forslaget har sammenhæng med forslagets § 2, nr. 12, hvori
det foreslås at ændre det materielle anvendelsesområde for
kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, som efter gælden-
de ret alene indeholder regler om og for elever i skoleprak-
tik, herunder elever som tilbydes skolepraktik umiddelbart
efter at have afsluttet grundforløbet.
I forslagets § 2, nr. 12, foreslås det således at skabe den nød-
vendige hjemmel til at gennemføre trepartsaftalens ønske
om at udstrække kravet om aktivitet som praktikpladssøgen-
de til at omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundfor-
løbets 2. del, samt endvidere kravet om registrering som
praktikpladssøgende til at omfatte både elever, som er i de
sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som efter
grundforløbet har tilmeldt sig som praktikpladssøgende
uden for skolepraktik.
Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte overskriften til
kapitel 7 a, i lov om erhvervsuddannelser således, at den af-
spejler den foreslåede ændring af kapitlets materielle ind-
hold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 12, og be-
mærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
78
Det foreslås at ændre § 66 a, stk. 5, således, at henvisningen
til § 15 e, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag suppleres med en henvisning til den foreslåede § 15 i,
jf. lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter der i reglerne om den
permanente bonusordning i relation til forventede fordelsud-
dannelser for 2018 og frem foreslås indsat en ny 15 i i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter § 66 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser,
skal skolepraktik påbegyndes præcis en måned efter grund-
forløbets afslutning.
Det følger af § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, at
fristen efter stk. 1, 2. pkt., dog er 3 måneder for elever på
uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets afslutning
er på listen over forventede fordelsuddannelser, jf. § 15 e,
stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om den
midlertidige ordning om fordelsbonus i statsligt regi.
Det foreslåede indebærer, at fristen på 3 måneder efter stk.
1, 2. pkt., også vil gælde for elever på uddannelser, der på
tidspunktet for grundforløbets afslutning er på listen over
forventede fordelsuddannelser, jf. den foreslåede § 15 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om den permanente
fordelsbonusordning i regi af Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Det foreslås endvidere at foretage en lovteknisk justering af
bestemmelsen med sigte på at præcisere, at fristen for, hvor-
når elever på forventede fordelsuddannelser kan påbegynde
undervisning i skolepraktik, løber i perioden fra en måned
efter grundforløbets afslutning og indtil senest tre måneder
efter grundforløbets afslutning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, samt afsnit
2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
§ 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser indeholder en
bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om elevernes egnethed m.v., herunder krav
om registrering og aktivitet som praktikpladssøgende. Be-
stemmelsen indeholder endvidere krav om, at sådanne regler
fastsættes efter indstilling Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser.
Det foreslås at udvide den eksisterende bemyndigelse i § 66
c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser med sigte på at skabe
den nødvendige hjemmel til at gennemføre trepartsaftalens
ønske om at udstrække kravet om aktivitet som praktik-
pladssøgende til at omfatte elever, som er i de sidste 8 uger
af grundforløbets 2. del samt kravet om registrering som
praktikpladssøgende til at omfatte både elever, som er i de
sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som efter
grundforløbet har tilmeldt sig som praktikpladssøgende
uden for skolepraktik.
Den konkrete udmøntning forventes at ske i bekendtgørelse
om erhvervsuddannelser på baggrund af det konkrete udkast
til regelændringer, som indgår i trepartsaftalens bilag 3. Be-
myndigelsen vil endvidere blive udnyttet til at fastsætte reg-
ler om reaktionsmuligheder, hvis kravet om praktikplads-
søgning ikke imødekommes. Udgangspunktet herfor vil væ-
re de gældende regler om udelukkelse mv. fra undervisning
efter navnlig kapitel 11 i bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelse samt gældende regler i forhold til at opfylde de krav,
der er knyttet til at være praktikpladssøgende (for elever i
skolepraktik).
Der tilsigtes ingen ændring i forhold til, at reglerne – herun-
der regler udstedt i medfør af det foreslåede – fastsættes ef-
ter indstilling Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
§ 66 f i lov om erhvervsuddannelser indeholder regler om
delvis praktikuddannelse samt virksomhedsforlagt prakti-
kuddannelse (tidligere virksomhedsforlagt undervisning).
Det foreslås at indsætte et nyt § 66 f, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil ulønnet prakti-
kuddannelse i en virksomhed for elever uden en uddannel-
sesaftale (virksomhedsforlagt praktikuddannelse, tidligere
virksomhedsforlagt undervisning) fremover kun kunne finde
sted i virksomheder, som er godkendt som praktikvirksom-
hed af det faglige udvalg i henhold til § 31, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser.
Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil aftaler om
virksomhedsforlagt praktikuddannelse højst kunne have en
varighed af tre uger for den enkelte elev i samme virksom-
hed og højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse
under skolepraktik . Der henvises i denne henseende til lov-
forslagets § 2, nr. 3, hvori der foreslås en tilsvarende juste-
ring af taxametertilskudsbestemmelsen i lovens § 19 b, 1.
pkt., med sigte på at afspejle den her foreslåede begræns-
ning af varigheden af aftaler om virksomhedsforlagt prakti-
kuddannelse.
Med den foreslåede bestemmelses 3. pkt. lægges endelig op
til at etablere en undtagelse herfra for så vidt angår kortere
uddannelsesophold i udlandet under Erasmus+ programmet,
Nordplus programmet, DK-USA og lignende udvekslings-
programmer.
Baggrunden for de foreslåede begrænsninger i relation til
placeringen såvel som varigheden af aftaler om virksom-
hedsforlagt praktikuddannelse, herunder i forhold til tilskud-
sbestemmelse i lovens § 19 b, er trepartsaftalens ønske om
at modvirke, at virksomheder i videre omfang anvender ele-
ver uden en uddannelsesaftale som ulønnet arbejdskraft, og
for derigennem at bidrage til at frigøre praktikpladskapacitet
79
til indgåelse af egentlig uddannelsesaftaler med elever, som
herefter kan frigøres fra skolepraktik.
Baggrunden for den foreslåede undtagelse om, at virksom-
hedsforelagt praktikuddannelse ikke skal berøre skoleprakti-
kelevers mulighed for gøre brug af forskellige udvekslings-
programmer, som faciliterer uddannelsesophold i udlandet
skal ses i sammenhæng med, at udenlandske virksomheder
ikke vil kunne opfylde den foreslåede nye betingelse om, at
virksomhedsforlagt praktikuddannelse kun skal kunne finde
sted virksomheder, som er godkendt som praktiskvirksom-
hed i henhold til lovens § 31. En sådan begrænsning vurde-
res ikke hensigtsmæssig. Udvekslingsophold i udlandet va-
rer typisk 2-4 uger. Der søges med den foreslåede formule-
ring af bestemmelsen taget højde for, at de omhandlede ud-
vekslingsprogrammer kan ændre navne over tid, og at nye
evt. kan komme til.
Hvis en skolepraktikelev under praktikundervisning i en
virksomhed skal deltage i virksomhedens produktion, skal
der indgås en delaftale, jf. § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervs-
uddannelser.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 66 f, stk. 4, i lov
om erhvervsuddannelser, hvorefter aftaler om delvis prakti-
kuddannelse efter § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
begrænses således, at de fremover kun skal kunne indgås og
gennemføres én gang mellem samme elev og samme virk-
somhed.
Baggrunden for forslaget er trepartsaftalens ønske om at
modvirke den stigning i anvendelsen af delaftaler, som har
kunnet konstateres i de senere år, og som ikke stemmer
overens med erhvervsuddannelsessystemets grundlæggende
hovedregel om, at praktikuddannelse skal foregå som lønnet
beskæftigelse i uddannelsesøjemed på basis af en fuld ud-
dannelsesaftale med en virksomhed, som også omfatter sko-
leperioderne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 14
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser
om praktikcentres mulighed for at afsætte producerede varer
og levere tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af pri-
vate virksomheder. Baggrunden herfor er primært, at er-
hvervsskoler har til formål at udbyde erhvervsrettede uddan-
nelser, ligesom praktikcentre har til formål at udbyde prakti-
kuddannelse inden for erhvervsuddannelserne. Det er såle-
des ikke i udgangspunktet en skoles eller et praktikcenters
opgave at producere varer eller levere tjenesteydelser. Etab-
leringen af praktikcentre for nogle år siden førte derfor ikke
i sig selv til udtrykkelige regler om skolernes muligheder for
at producere varer og tjenesteydelser.
Der foreligger på den anden side ikke regler, som udelukker
praktikpladscentre fra at afsætte producerede varer og levere
tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af private virk-
somheder.
I Undervisningsministeriets vejledning af 20. december
2013 til praktikcentrene er det således tilkendegivet, at det
som følge af den uddannelsesmæssige værdi, som produkti-
on af varer og levering af tjenesteydelser kan have, vil kun-
ne anses for at ligge inden for skolens, herunder praktikcent-
res, formål at lade eleverne producere varer og tjenesteydel-
ser som led i undervisningen, herunder praktikuddannelsen
på centret. Såfremt en sådan produktion kan afsættes, uden
at dette kommer i strid med almindelige konkurrenceretlige
regler, kan praktikcentrene derfor sælge producerede varer
og levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris.
Ministeriets vejledning til praktikcentrene giver endvidere
anvisninger på, hvordan praktikcentrene kan belyse disse
modstående hensyn. Inden et praktikcenter med et uddannel-
sesmæssigt sigte forestår salg af varer og leverancer af tje-
nesteydelser eller anden produktion til markedet eller cente-
ret selv, skal skolen gennem en dialog med og have tilslut-
ning fra det eller de relevante lokale uddannelsesudvalg og
eventuelle drøftelser i praktikcenterudvalget på skolen af-
dække spørgsmålet om konkurrenceforvridning i forhold til
det private erhvervslivs produktion og levering af ydelser.
Det foreslås at indsætte et nyt 66 g, stk. 2, 2. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, hvoraf det fremgår, at skolepraktik
kan tilrettelægges med produktion af varer og levering af
tjenesteydelser, som efter samråd med det lokale uddannel-
sesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig
konkurrence over for private udbydere af tilsvarende varer
og ydelser.
Den foreslåede formulering om, at varer og tjenesteydelser
alene kan afsættes på vilkår, som ikke giver private urimelig
konkurrence, indebærer, at praktikcentres produktion fortsat
kun skal kunne afsættes på en sådan måde og på sådanne
vilkår, at det ikke er i strid med almindelige konkurrenceret-
lige og statsstøtteretlige regler. Efter det foreslåede vil prak-
tikcentre således forsat kun kunne sælge producerede varer
og levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris.
Det forudsættes herudover med det foreslåede, at den samle-
de omsætning fortsat er yderst begrænset i forhold til taxa-
metertilskuddene fra staten.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre på skolernes og prak-
tikcentrenes hovedformål, som fortsat vil være udbud af ud-
dannelser. Det er således ikke hensigten med det foreslåede,
at skoler og praktikcentre skal kunne sætte et ønske om at
opfylde en kontraktlig leveringsforpligtelse over hensynet til
fx at skaffe praktikpladser til eleverne.
Det er hensigten, at den foreslåede ændring skal følges op af
en fornyet vejledning til praktikcentrene om deres mulighe-
der og begrænsninger, herunder navnlig de konkurrenceret-
lige og statsstøtteretlige aspekter, med hensyn til salg af va-
rer og tjenesteydelser i forbindelse med skolepraktik. Rådet
80
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser påtæn-
kes inddraget i denne henseende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 15
Efter § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en
elev, der deltager i skolepraktik, under nærmere betingelser
pligt til at modtage en anvist praktikplads. Det følger endvi-
dere af bestemmelsen, at eleven skal forlade skolepraktik-
ken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at
modtage pladsen. Bestemmelser omfatter i kraft af sin pla-
cering i lovens kapitel 7 a alene elever i skolepraktik.
Som trepartsaftalen er formuleret, ønskes det, at pligten til at
søge konkrete praktikpladser skal gælde for en række elever,
som ikke er i skolepraktik. Det fremgår således af det kon-
krete udkast til regelændringer, som indgår i trepartsaftalens
bilag 3, at enhver registreret praktikpladssøgende elev skal
have pligt til aktivt at søge de konkrete praktikpladser, som
skolen eller praktikcentret anviser den søgende, samt at plig-
ten skal indtræde otte uger før grundforløbets afslutning, og
at den skal gælde så længe, den pågældende er registreret
som praktikpladssøgende.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 66 i, stk. 2, om
pligt til at modtage en anvist praktikplads. Forslaget tager
sigte på at gennemføre trepartsaftalens ønske om, at pligten
til at søge konkrete praktikpladser kommer til at gælde for
enhver registreret praktikpladssøgende elev.
Dette vil efter det foreslåede – udover som hidtil elever i
skolepraktik – således omfatte elever, som er i de sidste 8
uger af grundforløbets 2. del, samt elever, som har tilmeldt
sig som praktikpladssøgende efter grundforløbet uden for
skolepraktik, jf. forslagets § 2, nr. 12, hvor det i overens-
stemmelse med trepartaftalen foreslås at etablere hjemmel
til at fastsætte regler om disse to elevkategoriers pligt til ak-
tivitet og registrering som praktikpladssøgende.
Som trepartsaftalen er formuleret (det konkrete udkast til re-
gelændringer, som indgår i trepartsaftalens bilag 3) ønskes
det, at elever, som ikke aktivt opsøger en konkret praktik-
plads, som skolen anviser eleven, skal slettes som registreret
praktikpladssøgende, og at der foretages fornøden registre-
ring heraf. Efter det forslåede vil dette komme til at gælde
for enhver registreret praktikpladssøgende elev i de nævnte
kategorier, som ikke opfylder pligten.
Der tilsigtes ikke ændringer i den gældende retsstilling,
hvorefter elever, som er i skolepraktik, skal forlade skole-
praktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven af-
slår at modtage pladsen.
Den foreslåede bemyndigelse til at undervisningsministeren
i regler udstedt i medfør af § 66, c, stk. 1, jf. lovforslagets §
2, nr. 12, fastsætter regler i relation til elever, som er i de
sidste 8 uger af grundforløbets 2. del vil blive udnyttet til at
fastsætte regler om reaktionsmuligheder, hvis kravet om
praktikpladssøgning ikke imødekommes. Udgangspunktet
herfor vil være de gældende regler om udelukkelse mv. fra
undervisning efter navnlig kapitel 11 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelse samt gældende regler i forhold til at op-
fylde de krav, der er knyttet til at være praktikpladssøgende
(for elever i skolepraktik).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 12, og be-
mærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 16
Efter § 66 j, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan en
skoles afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med
skolepraktik af eleven indbringes for det faglige udvalg. Ef-
ter bestemmelsens stk. 2 sendes klagen til skolen.
Det foreslås at indsætte et nyt § 66 j, stk. 2, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, hvoraf det fremgår, at klager efter stk.
1 sendes til skolen.
Det foreslåede er alene en teknisk ændring som konsekvens
af lovforslagets § 2, nr. 17, hvorved det foreslås, at under-
visningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser skal kunne fastsætte
regler om skolers og praktikcentres behandling og afgørelse
af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik og andre
sager om elevers retsstilling samt om behandling af elevers
klager over sådanne afgørelser.
Til nr. 17
Efter § 66 j, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan en
skoles afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med
skolepraktik af eleven indbringes for det faglige udvalg.
Der findes i § 66 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser mu-
lighed for, at undervisningsministeren fastsætter regler om
elevers optagelse i skolepraktik. Erhvervsuddannelsesloven
indeholder imidlertid ikke hjemmel til, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om proceduren for skolers og prak-
tikcentres behandling og afgørelse af sager om udelukkelse
af elever i skolepraktik og andre sager om elevers retsstil-
ling i forbindelse med skolepraktik, herunder overholdelse
af de såkaldte EMMA-kriterier (dvs. at eleven skal være
Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktik-
pladsøgende) ligesom der heller ikke findes specifikke reg-
ler om de faglige udvalgs behandling af elevers klager over
sådanne afgørelser.
Det foreslås at indsætte et nyt § 66 j, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser, som skaber udtrykkelig hjemmel til, at
der kan fastsættes nærmere regler om proceduren for skolers
og praktikcentres behandling og afgørelse af sager om ude-
lukkelse af elever fra skolepraktik og andre sager om elevers
retsstilling i forbindelse med skolepraktik, herunder over-
holdelse af EMMA-kriterierne, samt regler om de faglige
81
udvalgs behandling af elevers klager over sådanne afgørel-
ser.
Med det foreslåede skabes således grundlaget for at gen-
nemføre trepartsaftalens ønske om en præcisering af prak-
tikcentrenes løbende ansvar for opfølgning på og registre-
ring af elevernes egnethed samt en præcisering af procedure
for opfølgning på, om eleverne overholder EMMA-kriterier-
ne, jf. bilag 3 til trepartsaftalen.
Det foreslås endvidere, at Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser skal have indstillingsmulighed i
relation til fastsættelse af regler af denne karakter, jf. herved
lovforslagets § 2, nr. 5. Det foreslåede vil være i overens-
stemmelse med, at Rådet efter den gældende § 66, c, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser har indstillingsmulighed i rela-
tion til regler om elevers egnethed mv. i skolepraktik samt i
relation til regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1
og 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 2.2.2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 4, indgår folkeskolerne i
samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokal-
samfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og forenings-
liv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtil-
bud og med de kommunale eller kommunalt støttede musik-
skoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af
folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligato-
riske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og ram-
mer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsæt-
ter principper for samarbejdet.
§ 3, stk. 4, blev indsat i folkeskoleloven som følge af den af-
tale om en reform af folkeskolen, som folkeskoleforligs-
kredsen nåede til enighed om den 13. juni 2013, jf. lovfor-
slag L 51 af 31. oktober 2013, Folketingstidende 2013/14,
Tillæg A, som vedtaget ved lov nr. 1640 af 26. december
2013. Bestemmelsen har til formål at understøtte, at skoler-
ne i højere grad åbner sig over for det omgivende samfund
(den åbne skole).
Bestemmelsen forpligter folkeskolerne til at søge at indgå i
samarbejder med lokalsamfundets kultur-, idræts og for-
eningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres af
selvejende institutioner, private foreninger og organisatio-
ner.
Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og ram-
mer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper er det den
enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere
omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller part-
nerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skole-
lederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til
folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.
Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen
samarbejder med, der under de for dem fastsatte kompeten-
ceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring
samarbejdet med folkeskolen.
De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre
dele af de undervisningsopgaver, som skal supplere og støtte
op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner (understøttende undervisningsopgaver) og dels tjene
som inspiration og supplement til den fagopdelte undervis-
ning. Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er
bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at
deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den en-
keltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at ind-
gå i forpligtende relationer og fællesskaber.
De understøttende undervisningsopgaver skal understøtte
samtlige folkeskolens mål indenfor de enkelte fag og emner,
hvormed kun dele af de understøttende undervisningsopga-
ver kan lægges hos samme type af skole, kulturinstitutioner
eller forening. Der vil således skulle sikres en variation i de
understøttende undervisningsopgaver, som svarer til målene
for folkeskolens formål og mål for forskellige fag og emner.
For nærmere om rammerne for skolernes samarbejde henvi-
ses til bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende
2013-14, A, L 51 som fremsat den 31. oktober 2013.
Det foreslås at ændre § 3, stk. 4, så virksomheder og institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse tilføjes i oplistningen af,
hvilke parter folkeskolerne skal søge at indgå samarbejder
med. Samarbejder med virksomheder og institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse skal ske inden for de gældende ram-
mer, for skolernes samarbejder med lokalsamfundets kul-
tur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v., jf. nær-
mere herom ovenfor. Det betyder bl.a., at samarbejdet skal
bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner.
Samarbejdet med en virksomhed kan styrke elevernes læ-
ring ved at gøre undervisningen mere varieret og anvendel-
sesorienteret eller koble teorien til praksis. Samtidig kan det
være med til at vise eleverne nogle af de mange muligheder
for videre uddannelse og job, herunder erhvervsfaglige ud-
dannelser.
Med den foreslåede ændring kan virksomhederne få mulig-
hed for at komme ind i skolen og inspirere eleverne til dels,
hvordan deres teoretiske viden kan omsættes til praksis, dels
hvordan kreativitet og innovation kan omsættes til konkrete
produkter mv. Endvidere er det en mulighed for, at virksom-
hederne kan skabe en tydelighed om deres egen eksistens i
lokalmiljøet, og om hvilke kompetencer de på sigt efterspø-
ger. Et formaliseret samarbejde om erhvervspraktik vil kun-
ne bidrage hertil.
Folkeskolerne får ligeledes mulighed for i højere grad at
inddrage erhvervsskolerne i skolens virksomhed, hvorved
82
flere elever forventes at kunne inspireres til at søge en er-
hvervsuddannelse direkte fra grundskolen.
Som følge af, at virksomheder og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse fremover indgår i oplistningen af samar-
bejdsparter i folkeskolelovens § 3, stk. 4, udvides den per-
sonkreds, som kan varetage undervisningsopgaver i begræn-
set omfang i folkeskolen i henhold til § 3, stk. 5. Skolens le-
der vil fremover i henhold til § 3, stk. 5, kunne beslutte, at
personer fra virksomheder og institutioner fra erhvervsrettet
uddannelse, i begrænset omfang kan varetage undervis-
ningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i
tiden til den understøttende undervisning. For nærmere om
muligheden for at anvende eksterne undervisere i begrænset
omfang henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 5, jf. Folke-
tingstidende 2013-14, A, L 51 som fremsat den 31. oktober
2013, side 29-31. Se endvidere Folketingstidende 2016-17,
A, L 109 som fremsat den 15. december 2016, side 8 og
18-20.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at skolernes for-
pligtelse til at samarbejde med lokalesamfundets kulturtil-
bud m.v. udvides til også at omfatte samarbejde med virk-
somheder og erhvervsskoler.
Med lov nr. 192 af 27. februar 2017om ændring af lov om
folkeskolen og lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Opfølgning på
folkeskolereformen m.v.) blev den personkreds, der kan va-
retage undervisningsopgaver i begrænset omfang udvidet,
således at det ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med
de samarbejder, som skolen efter folkeskolelovens § 3, stk.
4, er forpligtede til at søge at indgå. Med loven blev det i §
3, stk. 5, fastsat, at også personer fra fx uddannelsesinstituti-
oner, organisationer eller virksomheder m.v. efter skolelede-
rens beslutning også vil kunne varetage undervisningsopga-
ver i begrænset omfang.
Da virksomheder med nærværende lovforslags § 3, nr. 1,
bliver omfattet af de samarbejdsparter, som skolerne skal
søge at indgå samarbejdsaftaler med, er der ikke længere be-
hov for, at § 3, stk. 5, giver særskilt mulighed for at lade
personer fra virksomheder varetage undervisningsopgaver i
begrænset omfang.
Det foreslås derfor, at § 3, stk. 5, affattes således, at som led
i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med ud-
dannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret
ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ik-
ke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset om-
fang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag
og obligatoriske emner og understøttende undervisning.
Det foreslåede indebærer, at bestemmelsen affattes, uden at
ordet virksomheder indgår i § 3, stk. 5
Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring, og det vil
fremover følge af § 3, stk. 5, jf. stk. 4, at skolerne fremover
kan lade personer fra virksomheder, som skolen har en sam-
arbejdsaftale med, varetage undervisningsopgaver i begræn-
set omfang.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås i § 7 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 13 b, stk. 4, nr. 3, i
folkeskoleloven ændres fra ”ikkeuddannelsesparate” til ”ik-
ke-uddannelsesparate".
Det foreslåede indebærer, at udtrykket ”ikkeuddannelsespa-
rat” ændres til ”ikke-uddannelsesparat”. Der er alene tale
om en sproglig rettelse.
Til nr. 4
Det fremgår af folkeskolelovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., at Ung-
dommens Uddannelsesvejledning og skolens leder fra 8.
klasse iværksætter en målrettet indsats for elever, der er vur-
deret ikke-uddannelsesparate, jf. lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. Af § 7 a, stk. 2, 2. pkt. fremgår det, at der i den målret-
tede indsats indgår obligatorisk brobygning i 9. klasse, med-
mindre skolens leder i samråd med Ungdommens Uddannel-
sesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulig-
heder for fortsat uddannelse. Endelig fremgår det af § 7 a,
stk. 2, 3. pkt., at den målrettede vejledningsindsats og bro-
bygning sker efter lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Det nær-
mere indhold af målrettet indsats og brobygning i 9. klasse
er således reguleret i vejledningsloven. Folkeskolelovens § 7
a, stk. 2, tjener derved alene som reference til denne lovgiv-
ning, således at det samlet kan ses af folkeskoleloven, hvilke
kurser og andre aktiviteter m.v. der indgår i folkeskolens un-
dervisning.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 7 a, stk. 2, 2. pkt.,
så det i stedet fremgår af bestemmelsen, at i 9. klasse delta-
ger elever i brobygning i det omfang, lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v. fastsætter dette.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de fore-
slåede ændringer i reglerne om brobygning i vejledningslo-
ven, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Med lovforslagets § 4, nr. 2,
vil reglerne om brobygning blive ændret, så der ikke længe-
re er krav om at ikke-uddannelsesparate elever skal deltage i
obligatorisk brobygning – fx fordi eleven skal i 10. klasse.
Det bliver desuden muligt at tilbyde brobygning til uddan-
nelsesparate elever, der har behov for afklaring af et uddan-
nelsesvalg. Herved smidiggøres vejledningslovens bestem-
melserne om brobygning, så brobygning i højere grad rettes
mod de elever, som vurderes at have størst gavn af tilbuddet.
Som følge af disse ændringer er det nødvendigt at konse-
kvensændre folkeskolelovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., så det
83
kommer til at fremgå, at elever i 9. klasse deltager i brobyg-
ning, i det omfang lov om vejledningsloven fastsætter dette.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 3, at skolens leder
med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning
kan tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder
udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. § 9, stk.
3, giver ikke mulighed for at tilrettelægge individuel praktik
for elever på 8. og 9. klassetrin, som måtte have behov for
en kortere eller længere afbrydelse af skolegangen. Sådanne
ordninger kan kun iværksættes efter reglerne i lovens § 9,
stk. 4, og § 33.
Det foreslås gennem en ændring af folkeskolelovens § 9,
stk. 3, at muligheden for at tilbyde eleverne praktik i kortere
perioder udvides til fremover at gælde for elever i 6. til 9.
klasse.
Kommuner og skoler får dermed øget frihed i tilrettelæggel-
sen af undervisningen og øget mulighed for at tilbyde eleve-
rne praktik.
Elever i 8. og 9. klasse er i praktikperioden omfattet af sta-
tens erstatningsordning, jf. bekendtgørelse nr. 1753 af 23.
december 2016 om statens erstatningsordning for deltagere i
praktisk erhvervsorientering m.v. Denne bekendtgørelse vil i
forlængelse af dette lovforslag blive justeret, så også elever i
6. og 7. klasse bliver omfattet af statens erstatningsordning.
Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nød-
vendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleve-
rne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der
er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde
på virksomheden. Det kan være i tema- eller brancheprak-
tikker, hvor klasser eller hold udsendes i fx landbrugsprak-
tik, industripraktik, merkantil praktik mv. eller individuelle
praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktio-
ner. I den udstrækning, at det er muligt, udsendes eleverne i
praktik i lokale virksomheder, der i forvejen samarbejder
med skolen.
Formålet med forslaget er at styrke elevernes kendskab til
arbejdsmarkedet ved at forbedre skolernes mulighed for at
tilbyde elever i folkeskolen praktik.
Undervisningsministeriet vil udarbejde et katalog med gode
eksempler, der giver ideer til tilrettelæggelse og gennemfø-
relse af praktikken, på en måde så aktiviteterne indgår i
sammenhæng med andre udskolings- og vejledningsaktivite-
ter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at § 2 c, stk. 4, 1. pkt., i lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v. ændres fra ”ikkeuddannelsesparate” til ”ikke-ud-
dannelsesparate”.
Det foreslåede indebærer, at udtrykket ”ikkeuddannelsespa-
rat” ændres til ”ikke-uddannelsesparat”. Der er alene tale
om en sproglig rettelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at § 2 g, stk. 3, i udtrykket ”ikkeuddannelsespa-
rat” ændres til ”ikke-uddannelsesparat”.
Det foreslåede indebærer, at udtrykket ”ikkeuddannelsespa-
rat” ændres til ”ikke-uddannelsesparat”. Der er alene tale
om en sproglig rettelse.
Til nr. 3
Efter § 10 d, stk. 1, i vejledningsloven skal elever i folke-
skolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervis-
ning som led i indsatsen for ikke-uddannelsesparate elever
deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre lederen af ele-
vens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning vurderer, at det ikke vil gavne elevernes mulighed for
fortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes brobygning
til elever i 9. klasse i andre skoleformer som led i indsatsen
for understøtning af uddannelsesparathed.
Den obligatoriske brobygning i 9. klasse, som er målrettet
ikke-uddannelsesparate elever, er et supplement til vejled-
ningsindsatsen. Bestemmelsen er en konsekvens af vejled-
ningslovens bestemmelser om uddannelsesparathed, hvoref-
ter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder i
samarbejde skal iværksætte en målrettet vejlednings- og
skoleindsats i 8. klasse for at understøtte, at eleven kan blive
uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. Skønt bro-
bygningen skal tilbydes alle ikke-uddannelsesparate elever,
kan skolens leder dog i samråd med Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning og med forældrenes accept vurdere, at bro-
bygning ikke skal være en del af indsatsen, hvis det ikke vil
gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse.
Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage.
Brobygningen kan dog forlænges til i alt 4 uger for elever i
9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af fol-
keskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvaren-
de forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens §
33, stk. 2.
Det foreslås, at § 10 c, stk. 1, om brobygning i 9. klasse æn-
dres, sådan at brobygning ikke alene målrettes til ikke-ud-
dannelsesparate elever. Brobygning foreslås at skulle tilby-
des såvel ikke-uddannelsesparate elever som elever, der,
selvom de er uddannelsesparate, har behov for afklaring af
uddannelsesvalg. Desuden foreslås det, at det ikke længere
skal være et krav for ikke-uddannelsesparate elever at delta-
84
ge i brobygning i 9. klasse. Forslaget om, at brobygning kan
tilbydes uddannelsesparate elever, omfatter ud over elever i
folkeskolen og i den kommunale ungdomsskoles heltidsun-
dervisning tillige elever i 9. klasse i andre skoleformer. Den-
ne ændring er i overensstemmelse med ønske fremsat af Ef-
terskoleforeningen herom.
Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i over-
gangen til ungdomsuddannelserne, og den skal afspejle un-
dervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobyg-
ningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske
og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som ud-
dannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod. Formå-
let med brobygningen er, at eleven skal gives et repræsenta-
tivt indblik i krav og perspektiver i den pågældende uddan-
nelse, indsigt og viden på det område, eleven ønsker at ud-
danne sig inden for, ligesom eleven skal stifte bekendtskab
med eventuelt alternative realistiske uddannelsesveje.
Vejledningslovens § 10 g bemyndiger undervisningsmini-
steren til at fastsætte regler om brobygning. Den i dag gæl-
dende bekendtgørelse om introduktionskurser og brobyg-
ning til ungdomsuddannelserne vil i overensstemmelse med
den foreslåede lovændring blive justeret. Herefter skal bro-
bygningen tilrettelægges sådan, at den bidrager dels til ind-
satsen til opnåelse af uddannelsesparathed for de elever,
som ikke er uddannelsesparate, og dels til understøttelse af
indsatsen for uddannelsesparate elever, som har behov for
afklaring af deres uddannelsesvalg.
Med forslaget ændres der ikke på omfanget af brobygning i
9. klasse. Brobygningens varighed vil således fortsat være
mindst 2 og højst 10 dage.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Det følger af vejledningslovens § 10 d, stk. 1, at der for ele-
ver i 10. klasse skal brobygges til mindst en erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse
i forløb af mindst 2 dages varighed.
Efterskoleforeningen har fremsat ønske om en mere fleksi-
bel tilrettelæggelse af brobygningen i 10. klasse på eftersko-
ler. Efterskoleforeningen ønsker, at det ikke skal være et
krav, at afviklingen sker på hinanden følgende dage, men at
der bliver mulighed for brobygning én gang om ugen i fem
uger. Dette ønske imødekommes med forslaget, sådan at
brobygningen kan afvikles samlet eller enkeltvis.
Det foreslås gennem en ændring af vejledningslovens § 10,
stk. 1, 2. pkt., at der skal brobygges til mindst en erhvervs-
rettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial ud-
dannelse i forløb af mindst to dages varighed, som kan af-
vikles samlet eller enkeltvis.
Det foreslåede indebærer, at den øgede fleksibilitet omfatter
alle skoleformer, som udbyder 10. klasse. Fleksibiliteten til-
sigtes hermed at komme elever i alle skoleformer til gode.
Forslaget ændrer ikke den samlede varighed af brobygnin-
gen, som fortsat skal være af mindst 2 dages varighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter § 5, stk. 2, 3. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse kan der højst ydes godtgørelse for det antal ti-
mer, som inden for det pågældende område svarer til fuld-
tidsarbejde. Efter lovens § 5, stk. 4, kan undervisningsmini-
steren fastsætte nærmere regler om godtgørelse efter stk. 2.
Bemyndigelsen er blandt andet udmøntet ved § 8, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1475 af 16. december 2014 om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse. Heraf fremgår det, at godtgørel-
sen pr. dag højst kan udbetales med 1/5 af det beløb, der
maksimalt kan udbetales for en uge, jf. stk. 1. Ved vejled-
ning nr. 9469 af 9. september 2013 om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse pkt. 4.3. præciseres det, at "udgangspunktet
er under alle omstændigheder, at godtgørelsen kun kan kom-
pensere et tab, og at godtgørelsen aldrig kan gives for mere
end 37 timer om ugen eller 7,4 timer pr. dag".
På baggrund af trepartsaftalen foreslås det gennem en æn-
dring af § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse, at er der er lidt et tab af indtægt, jf. stk. 1, kan godtgø-
relsen pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når medarbejde-
ren har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.
Det foreslåede indebærer, at der kan ydes godtgørelse pr.
dag for mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i
et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag. Dette forudsat, at der
er lidt et tab af indtægt, dvs. løntab, som deltagerens delta-
gelse i uddannelsen medfører. Når arbejdsgivere betaler
sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger
til godtgørelse, indtræder arbejdsgiveren i deltagerens ret til
godtgørelse. Godtgørelsesbeløbet svarer til den godtgørelse,
som deltageren kunne have fået udbetalt.. Det indebærer, at
det afgørende kriterium for tildeling af godtgørelse, hvor
virksomheden indtræder i deltagerens ret til godtgørelse, er,
at virksomheden har et løntab for medarbejderens kursusdel-
tagelse. Det vil fortsat gælde, at godtgørelsen/lønkompensa-
tionen kun gives for de antal timer, som den givne medar-
bejder har skullet arbejde den pågældende dag.
Med ændringen sikres den planlægningsmæssige fleksibili-
tet for virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
85
Til nr. 1
Der er ikke i den gældende lov om efterskoler og frie fag-
skoler hjemmel til at etablere et 10. klasseforløb, der kombi-
nerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb. Der er heller ikke hjemmel i den gældende lov
om efterskoler og frie fagskoler til at etablere forsøg med at
tilbyde 10. klasse som kombineret forløb, der indeholder 10.
klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Den foreslåede bestemmelse i § 51 c er ny.
Det foreslås i stk. 1, at undervisningsministeren kan godken-
de forsøg, hvor en efterskole og en institution for erhvervs-
rettet uddannelse indgår en overenskomst om at tilbyde et
10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Efter den gældende lovgivning kan en efterskole ikke indgå
en overenskomst med en institution for erhvervsrettet ud-
dannelse for at tilbyde et 10. klasseforløb, der er kombineret
med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Med den
foreslåede bestemmelse vil der således blive etableret hjem-
mel til, at en efterskole og en institution for erhvervsuddan-
nelse kan indgå en sådan overenskomst i lighed med den
mulighed, der er i dag for, at en kommunalbestyrelse og en
institution for erhvervsrettet uddannelse kan indgå overens-
komster derom.
Indholdet i 10.-klasseforløb omfattet af den foreslåede for-
søgsordning vil skulle følge reglerne for den almindelige 10.
klasse i efterskolen. Det vil sige såvel for den obligatoriske
som den valgfri del. Efterskolerne kan dog for den valgfri
del disponere frit inden for rammerne af lov om efterskoler
og frie fagskoler. Der skal endvidere tilbydes de til den obli-
gatoriske del tilhørende prøver. Undervisningen i erhvervs-
uddannelsesdelen skal følge regler, som er fastsat i henhold
til § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
I forbindelse med forsøgsgodkendelserne vil det blive fast-
sat, at de nærmere rammer for undervisningen vil skulle
fremgå af en overenskomst mellem efterskolen og institutio-
nen for erhvervsrettet uddannelse. Af overenskomsten skal
det bl.a. fremgå, hvordan den nærmere procedure for opta-
gelse af elever, organisering, tilrettelæggelse m.v. er i forlø-
bet. Det skal fremgå af overenskomsten, at det er eftersko-
len, der er ansvarlig for den del, der vedrører undervisning i
10. klasse, mens institutionen for erhvervsrettet uddannelse,
er ansvarlig for 1. del af erhvervsuddannelsernes grundfor-
løb. Efterskolen og institutionen for erhvervsrettet uddannel-
se vil herunder inden for deres ansvarsområder være for-
pligtede til at sørge for specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand til elever med behov herfor. Af
overenskomsten skal også fremgå en tidsplan for gennemfø-
relsen af undervisningen og hvor den skal gennemføres samt
hvor mange elever, der kan optages i forløbet i henhold til
overenskomsten.
Eleverne, som søger om optagelse i et 10. klasseforløb, der
gennemføres som led i forsøget, vil under hele 10. klassefor-
løbet, dvs. både 10. klassedelen ved efterskolens foranstalt-
ning og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb ved
institutionen for erhvervsrettet uddannelses foranstaltning,
bo på efterskolen og deltage i et kostskoleliv på efterskolen.
Eleverne vil under 10. klassedelen og kostskoleopholdet væ-
re omfattet af efterskolens ordensregler, mens de under er-
hvervsuddannelsesdelen vil være omfattet af de ordensreg-
ler, der gælder i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Eleverne vil under 10. klasseforløbets brobygningsperioder
være omfattet af ordningen med statsligt tilskud til nedbrin-
gelse af befordringsudgifter efter § 23 c i lov om efterskoler
og frie fagskoler. Under resten af 10. klasseforløbets 10.-
klassedel vil eleverne ikke være omfattet af offentlige befor-
dringsordninger, mens de under erhvervsuddannelsesdelen
vil være omfattet af ordningen efter lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Det vil
betyde, at de kan få befordringsrabat efter lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., hvis de opfylder betingelserne herfor.
Finansieringen af undervisningen i forløbene i forsøgene vil
for 10.-klassedelen være statslige tilskud til efterskolen efter
lov om efterskoler og frie fagskoler, bortset fra brobyg-
ningsperioder, der er finansieret gennem statslige aktivitets-
afhængige taxametertilskud efter lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v., og for erhvervsuddannelsesdelen være finansieret ved
statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud, til erhvervs-
uddannelsens grundforløb. Tilskuddene udbetales efter de
regler, der gælder for de enkelte tilskud og til den instituti-
on, der gennemfører den tilskudsudløsende aktivitet. De al-
mindelige tilskudsregler i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler gælder således for 10.-klassedelen og betyder bl.a., at der
i hver uge skal være undervisning svarende til mindst 5 hele
undervisningsdage, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler.
Forsøgsordningen gennemføres som et treårigt rammefor-
søg, hvor der kan deltage op til seks efterskoler med samlet
op til 200 elever i 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klas-
se med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Godkendelsen af forsøgene vil ske på grundlag af en vurde-
ring af de ansøgende skolers betydning i forhold til at frem-
me unges overgang til erhvervsuddannelserne. Der vil også
kunne lægges vægt på at få en geografisk fordeling af de
deltagende efterskoler med henblik på, at forsøgene kan
gennemføres under forskellige regionale og lokale forhold.
Erfaringerne fra forsøgene vil blive inddraget i det fortsatte
arbejde med at sikre attraktive erhvervsuddannelser. Under-
visningsministeren kan ved godkendelse af et forsøg fast-
sætte vilkår, herunder f.eks. om overenskomstens indhold,
årlige opdatering, undervisningens organisation og tilrette-
læggelse og krav til parternes afrapportering, herunder med-
virken ved en af ministeriet igangsat evaluering af forsøget.
Det foreslåede stk. 2 indebærer to fravigelser af lov om ef-
terskoler og frie fagskoler. Det følger af § 15, stk. 2, i lov
86
om efterskoler og frie fagskoler, at et kursus på en efterskole
skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i lovens
§ 13, stk. 1-3, dvs. kan medregnes i årselevtallet ved efter-
skolens tilskudsberegning, idet de har afsluttet 8 års skole-
gang, 7. klasse eller fyldt 14 år.
Af § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår, at
elevbetalingen fastsættes af skolen, men at den ikke må væ-
re væsentlig over gennemsnittet for skoleformen. Der er på
de årlige finanslove fastsat en mindste elevbetaling. Hvor en
elev ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen
mindst udgøre halvdelen af den mindste fastsatte egenbeta-
ling. For elever på efterskoler, der modtager statslig elev-
støtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det
beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale
statslige elevstøtte i den mindste fastsatte egenbetaling. Sta-
ten yder efter lovens § 30 dels en indkomstbestemt elevstøt-
te til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2
ugers varighed, dels elevstøtte med et grundstøttebeløb uan-
set indkomstgrundlagets størrelse på kurser af mindst 5
ugers varighed og derover. Den indkomstbestemte elevstøtte
ydes på grundlag af et indkomstgrundlag, der er fastsat på
de årlige finanslove. Det er en betingelse for den statslige
elevstøtte, at efterskolen oppebærer tilskud efter lov om ef-
terskoler og frie fagskoler.
Med det foreslåede stk. 2, fraviges kravene i § 15, stk. 2, 2.
pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, således, at der
stilles krav om, at en elev, der vil påbegynde et 10.-klasse-
forløb som led i et forsøg omfattet af den foreslåede stk. 1
opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov
om erhvervsuddannelser.
De elever, der vil påbegynde sådan et forløb skal opfylde
adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om er-
hvervsuddannelser. Det er efterskolen, der optager elever i
forløbet, og eleverne skal være vurderet uddannelsesparate
og opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne for at
kunne påbegynde det kombinerede 10. klasse-eud-grundfor-
løb. Det er institutionen for erhvervsrettet uddannelse, der
som ansvarlig for gennemførelsen af 1. del af erhvervsud-
dannelsernes grundforløb vurderer, hvorvidt optagelsesbe-
tingelserne i lov om erhvervsuddannelser er opfyldt, hvoref-
ter efterskolen træffer beslutning om, hvilke elever der opta-
ges i forløbet.
Det er hensigten, at forsøgene så vidt muligt igangsættes fra
starten af skoleåret 2017/18, dvs. pr. 1. august 2017 med en
varighed på tre skoleår. Der ønskes gennemført en evalue-
ring af forsøgene i 2019 på baggrund af så vidt muligt to
skoleårs forløb med henblik på en eventuelt permanent ord-
ning fra skoleåret 2020/21.
Med det foreslåede stk. 3 fastsættes, at for elever under 18 år
opkræves det særlige kommunale bidrag, som er det halve af
det på finansloven fastsatte kommunale bidrag på finans-
lovskonto § 20.22.22.
Det foreslåede stk. 4 indebærer, at eleven under 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb vil være omfattet af reg-
lerne i lov om efterskoler og frie fagskoler om statslig elev-
støtte og dermed være berettiget til at modtage statslig elev-
støtte
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4. Med de særskil-
te ikrafttrædelsesdatoer, der foreslås i de følgende stk. 2-4,
betyder det, at den tidlige ikrafttrædelse allerede dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende vil omfatte lovforslagets § 1,
nr. 1, nr. 9-13, nr. 17 og nr. 23, § 2, nr. 1 og 2, samt § 6.
Lovforslagets § 1, nr. 1, vedrører en ændring af bestemmel-
serne om lønrefusion til arbejdsgivere i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Det bemærkes, at Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag har tilkendegivet, at det ikke kan si-
ges præcist, hvornår den systemmæssige understøttelse kan
være implementeret, men at dette for så vidt angår frem-
adrettede ydelse forventes at ske i løbet af efteråret 2017. På
den baggrund foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 1, træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det henvi-
ses i øvrigt til stk. 8 nedenfor, hvor det foreslås, at lovforsla-
gets § 1, nr. 1, skal have virkning med tilbagevirkende kraft
fra den 1. august 2015.
Med henblik på at sikre, at de ændringer af bestemmelserne
om de midlertidige bonusordninger for 2017, som følger af
lovforslagets § 1, nr. 9-13, vil kunne indgå i udmøntningen
af de midlertidige bonusordninger straks efter lovforslagets
vedtagelse, foreslås det, at ændringerne træder i kraft allere-
de dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslagets § 1, nr. 17, vedrører den økonomiske dækning
af administrationen af det foreslåede praktikpladsafhængige
bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 20. Det vil være nødvendigt, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags tiltag i relation til systemudvikling og
implementering heraf igangsættes umiddelbart efter lovfor-
slagets vedtagelse med sigte på, at den nødvendige system-
understøttelse er tilvejebragt, når bonusordningerne og det
praktikpladsafhængige uddannelsesbidrag mv. indføres pr.
1. januar 2018.
Lovforslagets § 1, nr. 23, vedrører Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrags adgang til at indhente oplysninger fra Dan-
marks Statistik. Med forslaget vil Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag hurtigt kunne få adgang til at indhente de for-
nødne oplysninger fra Danmarks Statistik, som vil skulle
bruges til opgørelsen af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæf-
tigede medarbejdere, med henblik på systemudvikling og
implementering af bl.a. de foreslåedes bonusordninger og
det foreslåede praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag
mv., jf. også nedenfor om det foreslåede stk. 3.
87
Med lovforslagets § 2, nr. 1, vil der blive rettet op på den
forkerte lovangivelse i § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelse, hvorfor lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås
omfattet af den tidlige ikrafttrædelse. Tilsvarende vil de æn-
dringer af § 9 i lov om erhvervsuddannelser om dimensione-
ring af erhvervsuddannelse, der foreslås med lovforslagets §
2, nr. 2, træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
dende. Den tidlige ikrafttrædelse indebærer, at det vil være
muligt for undervisningsministeren at melde begrænsning af
adgangen til skoleundervisning (dimensionering) ud tids nok
til, at elever og institutioner kan nå at indrette sig på dimen-
sioneringerne, inden disse får virkning pr. 1. januar 2018.
Udmelding forventes at ville ske i forsommeren 2017. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Lovforslagets § 6 vil indebære, at der tilvejebringes en ny
forsøgshjemmel i § 51 c i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, hvorefter efterskoler og institutioner for erhvervsrettet
uddannelse kan gå sammen om at gennemføre et 10.-klasse-
forløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsud-
dannelsernes grundforløb. Tidlig ikrafttrædelse af forsøgs-
bestemmelsen herom vil gøre det muligt, at undervisnings-
ministeren i forsommeren 2017 kan godkende ansøgninger
om forsøg med henblik på, at de forsøg, der måtte blive god-
kendt, kan igangsættes med virkning fra den 1. august 2017.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i stk. 2, at § 15 i og § 21 f i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 14 henholdsvis nr. 20, lovforslagets § 3, nr. 3 og nr. 5,
og § 4 skal træde i kraft den 1. august 2017.
Det foreslåede § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, indehol-
der en ny bemyndigelse, hvorefter undervisningsministeren
om godkender, hvilke uddannelser, der i 2018 er fordelsud-
dannelser. Da det er hensigten at denne godkendelsesproces
skal forløbe i efteråret 2017, foreslås det, at denne ændring
træder i kraft allerede den 1. august 2017.
Det foreslåede § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag indeholder derudover en henvisning til det foreslå-
ede § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, hvorefter undervisningsmi-
nisteren kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for ud-
dannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1,
bortset fra farmakonomuddannelsen, kan indgå i fordelsud-
dannelsesordningen. Det følger endvidere af det foreslåede §
21 f, stk. 5, at undervisningsministeren i givet fald fastsætter
regler om betingelserne herfor. Med sigte på at sikre sam-
menhængen mellem de foreslåede § 15 i og § 21 f, stk. 4 og,
foreslås det, at også hele ændringen af § 21 f, træder i kraft
allerede den 1. august 2017. Det foreslås dog samtidig i stk.
9 nedenfor af lovtekniske årsager, at § 21 f, stk. 1-3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dog først skal have
virkning fra den 1. januar 2018 svarende til den ikrafttræ-
den, der i øvrigt gælder for lovforslaget elementer knyttet til
trepartsaftalen.
Lovforslagets § 3, nr. 3, indeholder en redaktionel ændring
af termen ”ikke-uddannelsesparat”. Ifølge lovforslagets § 3,
nr. 5, vil muligheden for at tilbyde elever i folkeskolen at
komme i erhvervspraktik i kortere perioder blive udvidet fra
7. og 8. klasse til fremover at omfatte elever i 6.-9. klasse.
Således vil det foreslåede stk. 2 indebære, at kommunerne i
overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og be-
hov får mulighed for at gøre brug af de udvidede muligheder
for erhvervspraktik allerede fra begyndelse af skoleåret
2017/18, som begynder den 1. august 2017. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Tilsvarende vil de ændringer af vejledningsloven, der fore-
slås med lovforslagets § 4, kunne anvendes fra og med sko-
leåret 2017/18. Lovforslagets § 4 indebærer, at rammerne
for brug af brobygning vil blive smidigere, så brobygning i
højere grad vil kunne rettes mod de elever, som vurderes at
have størst gavn af tilbuddet om brobygning. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 3 foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 2-8, nr.
14-16, nr. 18-22 og nr. 24, § 2, nr. 3-17, og § 3, nr. 1-2 og
nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2018. Forslaget indebærer,
at de foreslåede ændringer og nye bestemmelser i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om bl.a. tilskud for
praktikpladsopsøgning, bonusordningerne for fordelsuddan-
nelser og merbeskæftigelse og merbidrag (lovforslagets § 1)
vil få virkning fra og med den 1. januar 2018. Den foreslåe-
de ikrafttrædelse den 1. januar 2018 vil tilsvarende omfatte
de foreslåede ændringer og bestemmelser i lov om erhvervs-
uddannelser om egnethed (de såkaldte EMMA-kriterier),
praktikcentres salg af varer og levering af tjenesteydelser,
virksomhedsforlagt praktikuddannelse og ordensregler (§ 2,
nr. 3-17) og i folkeskoleloven om samarbejde med virksom-
heder samt brobygning i 9. klasse (§ 3, nr. 1-2 og nr. 4).
Det foreslås med stk. 4, at det skal være undervisningsmini-
steren, der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 5
om godtgørelse pr. dag for mere end 7,4 timer, når medar-
bejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr.
dag. Den tidsmæssige implementering af forslaget afventer
afrapportering fra ekspertgruppen om voksen-, efter- og vi-
dereuddannelse, der forventes at komme inden udgangen af
maj 2017, på baggrund af hvilken der skal tages stilling til
administration og it-understøttelse af godtgørelsen. Der hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås med stk. 5, at regler fastsat i medfør af § 12 c,
stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1033 af 30. juni 2016, som ændret ved
lov nr. 1747 af 27. december 2016, skal forblive i kraft, ind-
til de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 12 c, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
5. Forslaget vil indebære, at bekendtgørelse nr. 126 af 21.
februar 2011 om tilskud til institutioner for erhvervsrettet
88
uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikplads-
opsøgning og vejledning af elever med senere ændringer
forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrif-
ter udsted i medfør af § 12 c, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 5.
Det foreslås med stk. 6, at den del af statens driftsudgifter til
skolepraktik, som fremover vil skulle dækkes af Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag efter § 12 d, stk. 2, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 8, vil omfatte udgifter, der af-
holdes den 1. januar 2018 eller senere. Alle driftsudgifter til
skolepraktik afholdt før da påhviler staten. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Med stk. 7 foreslås det, at det ved beregning af bonusudløs-
ende praktikårselever efter § 15 g, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 14, alene vil være uddannelsesaftaler på-
begyndt den 1. januar 2017 eller senere, der indgår, dog kun
for kalenderdage, som falder i bonusåret (dvs. 2018 og føl-
gende år). Det vil efter forslaget således være en betingelse
for, at en elev kan indgå i beregningen af bonusudløsende
praktikårselever, at elevens uddannelsesaftale var påbegyndt
i 2017 eller senere. Med påbegyndt i 2017 menes, at uddan-
nelsesaftalen skal være trådt i kraft i 2017 eller senere. Ud-
dannelsesaftaler påbegyndt før den 1. januar 2017 vil efter
omstændighederne kunne være omfattet af den midlertidige
fordelsbonus for 2017 for så vidt angår kalenderdage i 2017,
jf. gældende § 15 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Det forslås med stk. 8, at det foreslåede § 4, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr.
1, skal have virkning fra den 1. august 2015, hvor den nu-
gældende affattelse af bestemmelsen oprindeligt trådte i
kraft. Det foreslås endvidere, at det skal være op til bestyrel-
sen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at træffe beslut-
ning om, hvorvidt der evt. skal ske efterregulering af afgø-
relser om lønrefusion, der er truffet efter den 1. august 2015.
Det foreslås endvidere, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vil kunne fastsætte regler om efterregulering af afgørel-
ser om lønrefusion truffet efter den 1. august 2015. Det fore-
slåede har til hensigt sikre mulighed for, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan tage højde for spørgsmål om eventu-
el efterregulering af lønrefusion til arbejdsgivere med tilba-
gevirkende kraft, i det omfang bestyrelsen finder dette hen-
sigtsmæssigt. Som omtalt i afsnit 2.1.5. i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget vurderes det, at der med det lov-
forslag, som lå til grund for den ændringslov, som gennem-
førte erhvervsuddannelsesreformen fra 2014, blev foretaget
en ændring af § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag om lønrefusion, som har bevirket, at der i en række til-
fælde ikke har været udbetalt lønrefusion i overensstemmel-
se med det, der har været hensigten. De nævnte bestemmel-
ser om lønrefusion trådte som nævnt i kraft den 1. august
2015. Det foreslåede giver således Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag mulighed for, men ikke pligt til, at rette op på
eventuelle unøjagtigheder med tilbagevirkende kraft. Det
bemærkes, at der i givet fald alene vil være tale om begun-
stigende afgørelser.
Det foreslås med stk. 9 af lovtekniske årsager, at § 21 f, stk.
1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dog først
skal have virkning fra den 1. januar 2018 svarende til den
ikrafttræden, der i øvrigt gælder for lovforslaget elementer
knyttet til trepartsaftalen. Der henvises til bemærkninger til
det foreslåede stk. 2 oven for.
Til § 8
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fast-
slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Hverken lov Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v., lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov
om efterskoler og frie fagskoler gælder i dag for Færøerne
og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, § 72 i lov om erhvervsuddannelser, § 61 i lov om
folkeskolen, § 17 i lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., § 28 i
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 56 i lov om
efterskoler og frie fagskoler.
89
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 4. …
Stk. 2. For elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf.
kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, ydes refusion efter
stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren
udbetaler voksenløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes re-
fusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For
elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til
lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren
forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sam-
menhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en
sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuld-
tidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om ar-
bejdsgiveren udbetaler voksenløn eller almindelig elevløn.
Stk. 3-4. …
1. I § 4, stk. 2, ændres »elever under erhvervsuddannelse for
voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser« til:
»elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt
25 år«, og to steder ændres »voksenløn« til: »voksenelev-
løn«.
§ 12 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud
til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning
om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og
hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever og praktikvirksom-
heder i overgangen fra grundforløb til hovedforløb i er-
hvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institu-
tionerne og de lokale og regionale interessenter herom.
Stk. 2....
2. I § 12 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »i overgangen fra grundfor-
løb til hovedforløb«.
§ 12 c. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktik-
pladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og be-
skæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev, der ind-
går uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser,
herunder kombinationsaftale, eller som kommer i praktik i
udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Der
ydes dog ikke tilskud for elever inden for social- og sund-
hedsuddannelsesområdet. Tilskuddets størrelse fastsættes på
de årlige finanslove. Der ydes dog ikke tilskud for uddannel-
sesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser.
Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller
praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 må-
neder.
Stk. 2-4....
3. I § 12 c, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Tilskud ydes på grundlag af et årligt måltal for antal regi-
strerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende instituti-
on. Måltallet for den enkelte institution beregnes som en
procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesafta-
ler i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes til 100 pct.
af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler registreret ved
institutionen i seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når
institutionen har opfyldt det årlige måltal.
4. I § 12 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
90
»Stk. 2. Staten yder endvidere tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner
for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der
ikke har indgået en uddannelsesaftale med en elev i de sene-
ste fem år. Stk. 1, 8.-10. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 12 c. ...
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen. Undervisningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om institutionernes regnskabsaflæggelse og re-
vision.
5. I § 12 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»ordningen« til: »ordningerne i stk. 1 og 2«.
Stk. 3. Undervisningsministeren udbetaler et foreløbigt
beløb til dækning af udgiften til tilskud efter stk. 1 og admi-
nistrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Beløbet udbetales kvartalsvis forud. Der gennemføres en ef-
terfølgende regulering efter årets afslutning.
Stk. 4....
6. I § 12 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »ef-
ter stk. 1«.
Kapitel 4 a
Skolepraktikydelse
7. I overskriften til kapitel 4 a indsættes efter »Skolepraktik-
ydelse«: »m.v.«.
8. I § 12 d indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den
del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt over-
stiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. re-
guleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.«
§ 15 e. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i
overensstemmelse med stk. 2-6 og regler fastsat i medfør af
stk. 7 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelses-
aftale inden for de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelser.
Stk. 2-7....
§ 15 f. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i over-
ensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af stk.
5 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesafta-
le inden for de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelser. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen.
Stk. 2-5....
9. I § 15 e, stk. 1, og i 15 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 4,
stk. 1, nævnte uddannelser« til: »uddannelser oprettet i med-
før af lov om erhvervsuddannelser«.
§ 15 e. ...
Stk. 2-3....
Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager i
2018 en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan ud-
løse bonus for 2017. Det er alene uddannelserne på listen
over forventede fordelsuddannelser for 2017, som undervis-
ningsministeren godkender og offentliggør, jf. stk. 6, der
indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt:
10. I § 15 e, stk. 4, 1. pkt., ændres »Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag foretager« til: »Der foretages«, og i nr. 1 udgår
»af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannel-
sen«.
91
1-2) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvali-
ficeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordel-
suddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har ind-
gået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må
ikke overstige 10 pct. af samtlige uddannelsesaktive
elever på fordelsuddannelsen i 2017.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannel-
sen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik
og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddan-
nelsen i 2017.
Stk. 5-6....
11. I § 15 e indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Undervisningsministeren kan godkende, at uddan-
nelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervs-
uddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Mini-
steren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bo-
nus.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregu-
lering, afskæring, modregning og tilbagebetaling samt om
administration af ordningen i øvrigt.
12. I § 15 e, stk. 7, der bliver stk. 8, og i § 15 f, stk. 5, der
bliver stk. 6, ændres »afskæring«: til »afskæring, herunder
af efterregulering«.
13. I § 15 f indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan godkende, at uddan-
nelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervs-
uddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Mini-
steren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bo-
nus.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
14. Efter kapitel 5 c indsættes:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og
for merbeskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er i godkendt medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler in-
den for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.
Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannel-
sesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever.
Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perio-
den fra den 1. januar til og med den 31. december i det ka-
lenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4. Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af,
hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonus-
året. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddan-
nelser for bonusåret, som undervisningsministeren godken-
der og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Føl-
gende betingelser skal være opfyldt:
92
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifice-
ret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannel-
sen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannel-
sesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i
bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skole-
praktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonus-
året.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 h. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannel-
ser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk.
4.
Stk. 2. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejds-
giveren har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det
er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger
gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede an-
tal praktikårselever i de foregående tre år. For en arbejdsgi-
ver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregående
år, udregnes gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholds-
mæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren
har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.
Stk. 3. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikår-
selever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonus-
året i perioden fra den 1. januar til og med den 31. decem-
ber, der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf.
§ 21 a. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal
praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktikår-
selever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk, jf. stk. 4, vægtet med deres modelpara-
meter, jf. § 21 a, stk. 6.
Stk. 4. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én
persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle erhvervsud-
dannede medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede,
indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregnin-
gen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede års-
værk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af ar-
bejdsgivernes ATP-bidrag.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
93
§ 15 i. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som i
det kommende kalenderår er fordelsuddannelser på bag-
grund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisati-
oner samt på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen
og udbuddet efter faglært arbejdskraft. Godkendte fordel-
suddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de op-
fylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i med-
før af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddannelsen efter hø-
ring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med
at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.
Stk. 2. Undervisningsministeren offentliggør årligt en revi-
deret liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervis-
ningsministeriets hjemmeside.«
15. I § 17 b, 2. pkt., indsættes efter »kapitel 5 c«: »og 5 d«.
16. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Kapitel 7
Arbejdsgiverbidrag
»Kapitel 7
Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsafhængigt arbejdsgiver-
bidrag«.
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i
medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i med-
før af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrations-
udgifter, samt administrationsudgifter efter kapitel 5 c. I
2015 udgør bidraget 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-
pris- og -lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr. fuld-
tidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2017 udgør bi-
draget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -løn-
niveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtids-
beskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på
finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt
den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpas-
ningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-
løb.
Stk. 2-4....
17. § 18, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af kapitel 2, bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af
kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgif-
ter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og
administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c, kapitel 5 d,
§§ 21 a - 21 g og § 26 b.«
§ 21. Bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag fire gange årligt. Indbetaling af bidrag for
mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt.
18. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned
fra forfaldsdagen.
19. I § 21, stk. 2, ændres »1½ pct. for hver påbegyndt må-
ned« til: »8 pct. plus referencerenten«.
20. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingel-
sen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapi-
94
tel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes i
overensstemmelse med stk. 3-10. Merbidrag opkræves første
gang i 2019.
Stk. 2. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, la-
vere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal
arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev,
jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidra-
get opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i prak-
tikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med de-
res modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft et er-
hvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har ar-
bejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke
merbidrag.
Stk. 3. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på
grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddan-
nelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med
merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020
27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.
Stk. 4. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på bag-
grund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og an-
tallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende ar-
bejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af er-
hvervsuddannede årsværk samt praktikårselever med en mo-
delparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for et kalenderår
opgøres i det efterfølgende år.
Stk. 5. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:
1) En vægtet ratio bestående af summen af:
a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forhol-
det mellem antallet af praktikårselever for alle
virksomheder inden for en given hovedbranche,
jf. stk. 9, og antallet af erhvervsuddannede års-
værk samlet set inden for branchen. I beregningen
vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede
årsværk og praktikårselever med deres respektive
modelparameter, jf. stk. 6.
b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmar-
ked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem
det samlede antal praktikårselever og det samlede
antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen
vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede
årsværk og praktikårselever med deres respektive
modelparameter, jf. stk. 6.
2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en
sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbe-
talinger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør
af § 21 c. De forventede udbetalinger fordeles mel-
lem henholdsvis den private, den kommunale, den re-
gionale og den statslige sektor, jf. stk. 10, som sum-
men af de budgetterede udgifter efter 1. pkt. i kalen-
deråret multipliceret med hver sektors andel af er-
hvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i
forhold til det samlede antal erhvervsuddannede års-
værk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke
95
faktor fastsættes herefter svarende til de forventede
sektorspecifikke udbetalinger efter 2. pkt. For den
kommunale sektor reduceres faktoren svarende til ef-
fekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan
den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15.
marts anvendes det foregående års faktor.
Stk. 6. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Model-
parametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog
5. pkt. og stk. 8. Undervisningsministeren offentliggør en
oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværen-
de erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ord-
ningen. Såfremt modelparameteren ikke foreligger pr. 15.
marts, anvendes det foregående års modelparameter. For ny-
oprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter ef-
ter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.
Stk. 7. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uop-
lyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet
som erhvervsuddannet eller ikke-erhvervsuddannet efter:
1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register
vedrørende uddannelsesniveau.
2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af
arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet med-
arbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder
mere end 50 pct. af de registrerede medarbejdere hos
den enkelte arbejdsgiver er erhvervsuddannede, op-
gøres som erhvervsuddannede.
3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfor-
delingen for den hovedbranche, som medarbejderens
arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 9, således at med-
arbejderen vægtes som en sammensætning af uddan-
nelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i
hovedbranchen.
Stk. 8. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7,
nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.
Stk. 9. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk
Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Under-
gruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Byg-
ningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med ud-
gangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det re-
sterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Byg-
ge og Anlæg.
Stk. 10. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Dan-
marks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske
register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som
tilhørende en af de fire sektorer:
1) Privat sektor.
2) Kommunal sektor.
3) Regional sektor.
4) Statslig sektor.
§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a,
stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, så-
96
fremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag på
Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i
mindst tre måneder og en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Ingen skole har henvist en elev, der har bestået det rele-
vante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter behandling
af ansøgningerne underrettet den enkelte elevs skole om, at
eleven ikke har gennemført det relevante grundforløb.
2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads.
3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.
Stk. 2. For uddannelser med praktikpladskrav kan fritagel-
se for merbidrag ske, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere,
at en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af
grundforløbet og hovedforløbet, har været opslået i mindst
tre måneder på Undervisningsministeriets centrale praktik-
pladsportal, og at der ikke har været nogen ansøgere til stil-
lingen.
Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende
til den periode, hvor opslaget har været synligt på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan højst
ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået
stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal
elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse
for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning
og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af
merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
§ 21 c. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt til-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog
stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddan-
net årsværk.
Stk. 2. Fra 2019 opgør bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundlaget
opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres
af bidrag efter § 18, stk. 1, og som kan henføres til indbeta-
linger for erhvervsuddannede årsværk i det foregående år.
Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk i det forudgående år for at finde tilskud-
det pr. erhvervsuddannet årsværk.
Stk. 3. Der udbetales ikke tilskud efter stk. 1 og 2, såfremt
antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede årsværk er
identisk med det antal lønmodtagere, der i henhold til § 20,
stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter §
18. Er antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede års-
værk identisk med det samlede antal lønmodtagere, der beta-
ler bidrag efter § 18, reduceres tilskuddet efter stk. 1 med til-
skudsbeløbet for ét erhvervsuddannet årsværk.
97
§ 21 d. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a
med fradrag for fritagelse efter § 21 b udgifterne til bonus
efter kapitel 5 d og tilskud eftr § 21 c, udbetales overskuddet
til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, i over-
ensstemmelse med stk. 2 og 3 samt regler fastsat i medfør af
§ 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i
sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft
i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårs-
elev beregnes ved at dividere overskuddet med antal prakti-
kårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever in-
den for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er god-
kedt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.
§ 21 e. Overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og
tilskud efter § 21 c merbidrag efter § 21 a med fradrag for
fritagelse for merbidrag efter § 21 b, opkræves underskuddet
i overensstemmelse med stk. 2-4 samt regler fastsat i medfør
af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret i
sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk.
4, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskuddet
vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes
ved at dividere underskuddet med antal erhvervsuddannede
årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor.
Stk. 4. Ved opgørelsen af underskud anvendes det antal er-
hvervsuddannede årsværk, der i henhold til § 21 c, stk. 1 og
2, modtager tilskud efter § 21 c.
§ 21 f. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation
til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen
efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsord-
ningen efter § 21 c samt over- og underskudsdelingsordnin-
gerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet op-
gørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1,
2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.
Stk. 2. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at
betale renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten fra
forfaldsdatoen.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling
efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og
administrative betingelser i relation til uddannelser, som
godkendes efter stk. 4, samt om administration af de omfat-
tede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler
om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter 15
h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af min-
98
dre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregule-
ring samt om tilbagebetaling, modregning og afskæring.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter anmodning fra
de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannel-
sesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsud-
dannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannel-
sen, kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk.
1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt føl-
ger af denne lov.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om be-
tingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4.
§ 21 g. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter
§§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21
c og 21 d som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.«
21. I § 26 a indsættes før stk. 1 og 2 som nye stykker:
Ȥ 26 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved ad-
ministrationen af sine sagsområder forlange at få nødvendi-
ge personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på
samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtyk-
ke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en
enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af
ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for
administrationen af sine sagsområder foretage registersam-
køring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af
data, der er indhentet i medfør af stk. 1.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 26 a. ...
Stk. 2. Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige
til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejds-
givere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og
skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling
af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, ind-
komst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.
22. I § 26 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»Stk. 1« til: »Stk. 3«.
23. Efter § 26 a indsættes:
Ȥ 26 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et re-
gister vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug
for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk.
4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e, indsamle data om uddan-
nelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.«
24. Som bilag 1 og 2 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
271 af 24. marts 2017, foretages følgende ændringer:
99
§ 5 c. ...
Stk. 2....
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til
en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et sær-
ligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i hen-
hold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbin-
delse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
§ 18. ...
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde
grund- eller hovedforløb og uddannelser med forløb gen-
nemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksa-
men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Stk. 3-5. ...
1. I § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, ændres »studiekompetence-
givende eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.
§ 9. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser fastsætte regler om begrænsning af adgangen til
skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser for ele-
ver, der ikke har uddannelsesaftale.
2. § 9 affattes således:
»§ 9. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervis-
ning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Be-
slutning om dimensionering af en uddannelse sker under
hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskel-
lige fagområder baseret på følgende parametre:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået
en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måne-
der efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.
3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter fag-
lært arbejdskraft.
Stk. 2. Beslutning om dimensionering træffes for et år ad
gangen. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om
de kriterier, der er omfattet af stk. 1, og om fravigelse herfra,
om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og
beslutning om dimensionering samt om fastlæggelse af kvo-
testørrelse og -fordeling på institutionerne.«
§ 19 b. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf. § 66
d, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til
skolepraktik ved skolen. I antallet af årselever indgår elever,
der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddan-
nelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder for
den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksom-
hed. Tilskud til skolepraktik ydes på grundlag af takster pr.
årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grup-
per af uddannelser med skolepraktik, og kan fastsættes til et
mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i
virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f,
stk. 1.
3. I § 19 b, 2. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1, dog højst med tre
måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i sam-
me virksomhed« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med tre
uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme
virksomhed og med højst seks uger af elevens samlede prak-
tikuddannelse«.
4. I § 19 b, 3. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1« til: »§ 66 f, stk. 1
og 3«.
100
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser rådgiver på overordnet niveau ministeren for børn,
undervisning og ligestilling om de grundlæggende erhvervs-
rettede uddannelser på ministeren for børn, undervisning og
ligestillings område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver
rådet indstilling til ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling om:
1-16) ...
17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1
og 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 1.
18-26) ...
Stk. 2-6....
5. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »og § 52, stk. 1« til: », § 52,
stk. 1, og § 66 j, stk. 3«.
§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en er-
hvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere
virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c,
stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p,
stk. 1. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleophold og
eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegi-
vende trin i uddannelsen. Der kan dog indgås en aftale for en
kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin,
hvis aftalen omfatter mindst en skoleperiode og mindst en
praktikperiode af uddannelsens hovedforløb. Ministeren for
børn, undervisning og ligestilling kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for be-
stemte uddannelser, og om, at uddannelsesaftaler om er-
hvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås
uden praktikperioder.
Stk. 2-6. ...
6. I § 48, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »dog«: », men højst
to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. dog
4. pkt.,«.
7. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte uddannel-
ser,«: »om at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere
angivne betingelser undtagelsesvist kan godkende yderligere
én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksom-
hed,«.
§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra under-
visningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler,
kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har
været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkel-
se efter stk. 1 og om behandlingen af sager herom.
8. I § 50, stk. 1, indsættes før 1. pkt.:
»Skolen fastsætter ordensregler for elever i skolens er-
hvervsuddannelser.«
9. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om or-
densreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af for-
anstaltninger over for elever, der ikke følger ordensreglerne.
Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der
også kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd,
der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en di-
rekte indflydelse på god orden på institutionen, regler om, at
private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen
af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud
over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, samt regler
om elevers frivillige medvirken i skolers test for rusmidler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. Overskriften til kapitel 7 a affattes således:
Kapitel 7 a »Kapitel 7 a
101
Skolepraktik m.v. Praktikpladssøgning, registrering som praktikpladssøgende,
skolepraktik m.v.«.
§ 66 a....
Stk. 2-4....
Stk. 5. Fristen efter stk. 1, 2. pkt., er dog 3 måneder for
elever på uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets
afslutning er på listen over godkendte forventede fordelsud-
dannelser, jf. § 15 e, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
11. I § 66 a, stk. 5, ændres »3 måneder« til: »fra 1 til 3 må-
neder«, og »§ 15 e, stk. 6« ændres til: »§ 15 e, stk. 6, hen-
holdsvis § 15 i«.
§ 66 c. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed m.v. Reg-
lerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen
indeholde krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet
og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. I reglerne
kan det fastsættes, at eleverne optages i et register over prak-
tikpladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kra-
vene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skoleprak-
tikforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Stk. 2....
12. I § 66 c, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:
»Regler om elevers aktivitet som praktikpladssøgende
fastsat efter 2. pkt. kan omfatte elever, som er i de sidste 8
uger af grundforløbets 2, herunder om konsekvenser, hvis
reglerne ikke overholdes. del. Regler om elevers registrering
som praktikpladssøgende fastsat efter 3. pkt. kan omfatte
elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del,
samt elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende
uden for skolepraktik.«
§ 66 f. Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk.
2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse,
hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.
Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven
modtager sædvanlig elevløn fra virksomheden i aftaleperio-
den. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at
eleven er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne
lov. Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i
øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om ele-
vers og virksomheders retsstilling i forbindelse med uddan-
nelsesaftaler.
13. I § 66 f indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for
elever uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde
sted i virksomheder, som er godkendt til praktikuddannelse
af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af
højst tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og
højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse under
skolepraktik. 1. pkt. berører ikke skolepraktikelevers mulig-
hed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i uden-
landske virksomheder under Erasmus+ programmet og lig-
nende udvekslingsprogrammer.
Stk. 4. Aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. stk. 1, kan
kun indgås og gennemføres én gang mellem samme elev og
samme virksomhed.«
§ 66 g. ...
Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd
med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at en
elev før gennemførelse af den tilhørende praktikuddannelse
skal gennemføre dele af en uddannelses skoleundervisning
bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.
14. I § 66 g, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Skolepraktik kan tilrettelægges med produktion af varer
og levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lo-
kale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke ud-
gør urimelig konkurrence over for private udbydere af til-
svarende varer og ydelser.«
§ 66 i. ...
Stk. 2. En elev, der deltager i skolepraktik i henhold til §
66 d, stk. 1 og 2, har pligt til at modtage en anvist praktik-
plads, såfremt eleven kan gennemføre den uddannelse, der
er knyttet til den tilbudte praktikplads uden tab af uddannel-
sestid, og skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen
tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen.
15. I § 66 i, stk. 2, ændres »deltager i skolepraktik i henhold
til § 66 d, stk. 1 og 2« til: »er registreret som praktikpladssø-
gende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66, c stk. 1«,
og »uddannelsestid, og skal forlade skolepraktikken, når
praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage
pladsen« ændres til: »uddannelsestid. Elever, som afslår at
102
Stk. 3-4. ... modtage praktikpladsen slettes af praktikpladsregisteret.
Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken, når prak-
tikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage plad-
sen. Undervisningsministeren fastsætter i regler udstedt i
medfør af § 66, c, stk. 1, regler i relation til elever, som er i
de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del«.
§ 66 j. ...
Stk. 2. Klagen sendes til skolen. Hvis skolen opretholder
sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige ud-
valg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk.
1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
16. § 66 j, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Klager efter stk. 1 sendes til skolen.«
17. I § 66 j indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte nærmere regler om skolers og praktikcentres be-
handling og afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra
skolepraktik og andre sager om elevers retsstilling samt om
behandling af elevers klager over sådanne afgørelser.«
§ 3
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20.
juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. decem-
ber 2016 og § 1 i lov nr. 192 af 27. februar 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 3. ...
Stk. 2-3. ...
Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplys-
nings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,
med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale el-
ler kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der
kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbesty-
relsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder,
og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »herunder i form af
partnerskaber, med«: »virksomheder, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse,«.
Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller sam-
arbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller
virksomheder m.v., der er etableret ved kontrakt, kan sko-
lens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kom-
munens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage un-
dervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske em-
ner og understøttende undervisning.
Stk. 6-9....
2. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller
samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer
m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslut-
te, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæ-
sen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver
i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende
undervisning.«
§ 7 a....
Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens
leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for elever,
der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v. I den målrettede indsats indgår obligatorisk bro-
bygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i samråd med
3. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 13 b, stk. 4, nr. 3, ændres
»ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-uddannelsesparate«.
103
Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke
vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse. Den
målrettede vejledningsindsats og brobygning sker efter lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v.
§ 13 b....
Stk. 2-3. ...
Stk. 4. Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klassetrin
indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens
uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v.
Elevplanen skal indeholde oplysninger om:
1-2) ...
3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for
elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller
senere.
Stk. 5-6. ...
§ 7 a....
Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens
leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for elever,
der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v. I den målrettede indsats indgår obligatorisk bro-
bygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i samråd med
Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke
vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse. Den
målrettede vejledningsindsats og brobygning sker efter lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v.
4. § 7 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»I 9. klasse deltager elever i brobygning i det omfang, lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter dette.«
§ 9....
Stk. 2. ...
Stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 8. og 9. klas-
se, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder
og institutioner.
Stk. 4-8. ...
5. I § 9, stk. 3, ændres »8. og 9. klasse« til: »6.-9. klasse«.
§ 4
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
270 af 23. marts 2017, foretages følgende ændringer:
§ 2 c. ...
Stk. 2-3. ...
Stk. 4. For elever på skoler, hvor Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning forestår vejledningen, har Ungdommens
Uddannelsesvejledning ansvaret for uddannelsesplanen, hvis
eleven vurderes ikkeuddannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det
1. I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat« til:
»ikke-uddannelsesparat«.
104
samme gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen.
Stk. 5-8. ...
§ 2 g. ...
Stk. 2. ...
Stk. 3. For ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværk-
sætter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens le-
der i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats
for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved
afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannel-
sesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker at gå i
10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse
for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i lø-
bet af 10. klasse.
Stk. 4-8. ...
2. I § 2 g, stk. 3, ændres »ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-
uddannelsesparate«.
§ 10 c. Som led i den indsats, der skal iværksættes i med-
før af § 2 g, stk. 3, skal elever i folkeskolen og i den kom-
munale ungdomsskoles heltidsundervisning deltage i bro-
bygning i 9. klasse, medmindre lederen af elevens skole i
samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer,
at det ikke vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannel-
se. Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9.
klasse i andre skoleformer som led i indsatsen for ikkeud-
dannelsesparate elever.
Stk. 2. ...
3. § 10 c, stk. 1, affattes således:
»Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles
heltidsundervisning, som er vurderet ikke-uddannelsespara-
te, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan
tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere
tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af
elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning vurderer, at det vil gavne elevernes mulighed for
fortsat uddannelse.«
§ 10 d. Elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges
til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en er-
hvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages va-
righed. Brobygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte
brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal sam-
let udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden
den 1. marts i skoleåret.
Stk. 2-4. ...
4. § 10 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdoms-
uddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i forløb
af mindst to dages varighed, som kan afvikles samlet eller
enkeltvis.«
§ 5
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 5. ...
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 kan pr. uge højst udgøre
fem gange beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Godtgørelsen ydes pr. arbejdsti-
me med tab af arbejdsindtægt på grund af deltagelse i ud-
dannelse og beregnes på grundlag af en normeret ugentlig
1. I § 5, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
Er der er lidt et tab af indtægt, jf. stk. 1, kan godtgørelsen
pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når medarbejderen har
deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.«
105
arbejdstid og et beløb svarende til dagpengenes højeste be-
løb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., ganget med fem. 1) Der kan højst ydes godtgørel-
se for det antal timer, som inden for det pågældende område
svarer til fuldtidsarbejde.
Stk. 3-4. ...
§ 6
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1076 af 8. juli 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1563
af 13. december 2016, § 18 i lov nr. 1746 af 27. december
2016 og lov nr. 1750 af 27. december 2016, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 51 b indsættes før overskriften før § 52:
»51 c. Undervisningsministeren kan for efterskoler som
forsøg i en periode på op til 3 skoleår godkende, at en efter-
skole ved indgåelse af en overenskomst med en institution
for erhvervsrettet uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb,
der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannel-
sernes grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddan-
nelse forestår undervisningen af grundforløbet.
Stk. 2. Uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., kræver påbegyndelse af
et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at eleven opfylder ad-
gangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om er-
hvervsuddannelser.
Stk. 3. For elever under 18 år omfattet af ordningen yder
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, et sær-
ligt bidrag til staten. Bidraget udgør halvdelen af det på fi-
nansloven fastsatte kommunale bidrag.
Stk. 4. Uanset § 30, stk. 2, nr. 2 og 3, kan en elev, der del-
tager i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb efter
stk. 1, efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte efter §
30 under forløbet.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 15 i og § 21 f, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14 hen-
holdsvis nr. 20, samt lovens § 3, nr. 4, og § 4 træder i kraft
den 1. august 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 2-8, nr. 14-16, nr. 18-22 og nr. 24, § 2, nr.
3-17, og § 3, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 5.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse
nr. 95 af 30. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 2,
106
der bliver stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5.
Stk. 6. Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik,
som dækkes efter § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,
omfatter udgifter, der afholdes den 1. januar 2018 eller sene-
re.
Stk. 7. Ved beregning af bonus pr. praktikårselev på for-
delsuddannelser efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, ind-
går uddannelsesaftaler påbegyndt i 2017 for kalenderdage i
bonusåret.
Stk. 8. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2015. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage efterregule-
ring af afgørelser om lønrefusion, der er truffet efter dette
tidspunkt, og kan i nødvendigt omfang fastsætte regler her-
om.
Stk. 9. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20, har
virkning fra den 1. januar 2018.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
107