Fremsat den 26. april 2017 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 26. april 2017 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar
2017 som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 59, stk. 1, udgår », dog højst indtil den pågældende er
fyldt 75 år«.
2. § 59, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
3. I § 124 c ophæves stk. 3, og i stk. 4, der bliver stk. 3, ud-
går »for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år«.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 201 Folketinget 2016-17
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2017-118
CX000103
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Baggrund for gældende ret
2.2. Lovgivning i sammenlignelige lande
3. Ophævelse af de særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre
3.1. Gældende ret
3.1.1. De særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre
3.1.2. Krav om helbredsundersøgelse og lægens pligter i relation til kørekort
3.1.3. Baggrunden for gældende ret
3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
3.2.1. Formålet med aldersscreening
3.2.2. Viden om effekten af aldersscreening samt ældres ulykkesrisiko
3.2.3. Ældre bilisters evne til at kompensere for alderdomssvækkelser
3.2.4. Demens og bilkørsel
3.2.5. Lovgivning i sammenlignelige lande
3.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gøre det nemmere for ældre
mennesker i Danmark at have kørekort, uden at man samti-
dig går på kompromis med færdselssikkerheden. Dette fore-
slås opnået ved at afskaffe de særlige gyldighedsregler for
kørekort til ældre.
Med lovforslaget foreslås det konkret at ophæve den øvre
aldersgrænse på 75 år for den almindelige gyldighedsperio-
de for kørekort til de såkaldte ”gruppe 1-køretøjer” (almin-
delig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøre-
tøj) samt at fjerne muligheden for at fastsætte kortere gyl-
dighedstid for kørekort til ældre over 73 år. Det foreslås så-
ledes, at de almindelige gyldighedsperioder for kørekort skal
gælde for alle, uanset alder.
Som følge af den foreslåede afskaffelse af aldersgrænsen
samt muligheden for at fastsætte kortere gyldighedstid for
kørekort til ældre, fjernes de administrativt fastsatte gyldig-
hedstider for kørekort til ældre for kørekort til gruppe 1,
samt det administrativt fastsatte krav om obligatorisk læge-
undersøgelse i forbindelse med ældres fornyelse af kørekort
(”aldersscreening” i det følgende).
Der foreslås ikke ændringer af aldersgrænsen for kørekort til
de såkaldte ”gruppe 2-køretøjer” (Lastbil, bus og kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring). Aldersgrænsen på 70 år,
2
for kørekort til disse køretøjer er administrativt fastsat i kø-
rekortbekendtgørelsen og ønskes fastholdt, ligesom der for
disse køretøjstyper fortsat vil eksistere krav om hyppigere
kørekortfornyelse.
Baggrunden for forslaget om ophævelse af de særlige gyl-
dighedsregler for kørekort til ældre er, at der ikke er evidens
for, at aldersobligatorisk screening giver en bedre trafiksik-
kerhed. Det er derfor svært at forsvare opretholdelsen af en
særlig fornyelses- og screeningsordning, som både er øko-
nomisk og administrativt byrdefuld for de ældre og for de
myndigheder, der forvalter kørekort.
2. Baggrund
2.1. Baggrunden for gældende ret
Siden 1955 har færdselsloven givet mulighed for, at man
kunne udstede kørekort med en kortere gyldighedsperiode,
når ansøgeren var fyldt 70 år. Baggrunden for at indføre
denne mulighed var en antagelse om, at svækkelsen af hel-
bredet forøgedes efter det fyldte 70. år i en sådan grad, at det
var naturligt at forlange hyppigere fornyelse og dermed hyp-
pigere lægeundersøgelse.
Den almindelige gyldighedstid for kørekort var på daværen-
de tidspunkt fem år. Hver gang kørekortet skulle fornyes,
skulle indleveres en lægeattest for den fornødne åndelige og
legemlige førlighed, hvorefter politiet traf afgørelse om,
hvorvidt ansøgeren kunne fritages fra at aflægge ny køreprø-
ve. Ved hver fornyelse af kørekort skete således en vurde-
ring af, om man stadig opfyldte betingelserne for at få køre-
kort.
Gyldighedsperioden på fem år blev ændret ved lov nr. 198
af 8. juni 1966 om ændring af færdselsloven, hvor det blev
vedtaget, at et erhvervet kørekort var gyldigt, til man fyldte
70 år. Det blev efterfølgende administrativt fastsat, at gyl-
dighedstiden var 5 år, hvis ansøgeren på tidspunktet, hvor
kørekortet blev udstedt, var fyldt 65 år men ikke 70 år. Hvis
ansøgeren var fyldt 70 år, var gyldighedstiden 4 år, mens
den for ansøgere, der var fyldt 71 år, var 3 år, og for ansøge-
re, der var fyldt 72 år, var 2 år frem til det fyldte 80. år,
hvorefter gyldighedstiden var 1 år.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 154 af. 18. februar
2015 om ændring af færdselsloven (Ændret aldersgrænse for
forkortet gyldighedsperiode for kørekort m.v.), at baggrun-
den for den markante ændring af gyldighedsperioden fra
fem år til det fyldte 70. år var, at det var byrdefuldt for ansø-
geren at skulle forny kørekortet så ofte, og at det stigende
antal kørekortfornyelser var byrdefuldt for politiet i takt
med, at flere og flere fik kørekort. Man vurderede ikke, at
omfanget af arbejde, der blev anvendt på sager om fornyelse
af kørekort, stod i rimeligt forhold til værdien af de fornyede
lægeundersøgelser hvert femte år.
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring vedblev dog
med at blive udstedt med en gyldighed på fem år, da hensy-
net til passagerenes sikkerhed talte for, at der skulle føres
jævnlig kontrol med kørekortindehaverens helbred og vand-
el.
Ændringen af gyldighedsreglerne i 1966 foranledigede
Sundhedsstyrelsen til at påpege, at det var nødvendigt at
indskærpe lægernes pligt til at reagere, når de i deres virke
får kendskab til personer, der udsætter deres eget og andres
liv og helbred for fare, og det tilsvarende var nødvendigt at
indskærpe forbuddet mod at føre motorkøretøj, hvis det på
grund af sygdom eller lignende ikke kunne ske på betryg-
gende vis. Den nævnte lægelige pligt til at reagere, hvis en
patient er til fare for sig selv eller andre, er i dag fastsat i
autorisationslovens § 44, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4.
august 2011, omtalt nedenfor i punkt 3.1.2. Forbuddet mod
at køre, hvis ikke dette kan ske på betryggende vis, er i dag
fastsat i færdselslovens § 54, stk. 2.
I 1996 blev administrativt fastsat en særskilt aldersgrænse
for kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort
til erhvervsmæssig personbefordring), således at disse køre-
kort skulle fornyes, når ansøgeren fyldte 50 år, og herefter
hvert femte år. Aldersgrænsenedsættelsen for gruppe 2-kø-
retøjer blev fastsat med hjemmel i færdselslovens § 57, stk.
2, hvormed den daværende justitsminister kunne fastsætte
særlige bestemmelser om erhvervelse af kørekort til buskør-
sel, godstransport mv.
I 2010 blev færdselslovens § 59 om kørekortets gyldigheds-
periode ændret ved implementeringen af bestemmelsen i EU
direktiv 2006/126/EF om kørekort (tredje kørekortdirektiv)
om, at et kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil,
knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) måtte
være gyldigt i højst 15 år. Kørekortets gyldighed blev såle-
des fastsat til 15 år.
Der er ikke noget krav fra EU om aldersgrænse for gyldig-
hedsperioden. Tredje kørekortdirektiv giver dog i artikel
7(3) mulighed for at begrænse den administrative gyldig-
hedstid for kørekort til førere, der er fyldt 50 år. Alders-
grænsen på 70 år blev på denne baggrund opretholdt som en
national særregel, således at kørekortet maksimalt kunne ud-
stedes med 15 års gyldighed, frem til ansøgere fyldte 70 år.
I 2012 blev gyldighedsperioden for kørekort til gruppe 2-kø-
retøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig person-
befordring) yderligere skærpet, da det blev administrativt
fastsat, at disse kørekort var gyldige i fem år. Dette var lige-
ledes en implementering af bestemmelserne i EU’s tredje
kørekortdirektiv, hvorefter kørekort til gruppe 2-køretøjer
mindst skal fornyes hvert femte år.
Kravet om lægeattest ved fornyelse af kørekort blev fjernet
med indførelse af administrativ fornyelse af gruppe 1-køre-
kort hvert 15. år, frem til det fyldte 70. år, hvorefter man
skulle aflevere en lægeattest ved fornyelse. Kravet om læge-
attest ved fornyelse vedblev dog med at være en betingelse
for fornyelse af kørekort til gruppe 2-køretøjer uanset alder.
Med lov nr. 154 af 18. februar 2015 om ændring af færd-
selsloven (Ændret aldersgrænse for forkortet gyldighedspe-
3
riode for kørekort m.v.) blev aldersgrænsen for de alminde-
lige gyldighedsregler hævet fra 70 år til 75 år for ansøgere
til gruppe 1-køretøjer.
Forhøjelsen af aldersgrænsen i 2015 gjaldt dog ikke ansøge-
re om erhvervelse eller fornyelse af kørekort til gruppe 2-
køretøjer. For disse ansøgere er aldersgrænsen endnu 70 år,
og de efterfølgende gyldighedsperioder de samme som før
2015.
Forud for forhøjelsen af aldersgrænsen lå et undersøgelses-
arbejde, hvor aldersscreeningen og aldersgrænsen blev over-
vejet ud fra både et sundhedsfagligt og et færdselssikker-
hedsmæssigt perspektiv af en arbejdsgruppe bestående af
Justitsministeriet, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen. Under-
søgelsesarbejdet mundede ud i Justitsministeriets rapport
”Fornyelse af kørekort til personer over 70 år” fra september
2014.
Rapporten konkluderede, at spørgsmålet om fastholdelse, af-
skaffelse eller hævelse af aldersgrænsen var en kompleks
problemstilling, som ikke kunne besvares entydigt. På den
ene side påpegede rapporten bl.a., at der ikke forelå viden-
skabelig dokumentation for den reelle effekt af den obligato-
riske lægeundersøgelse, og at langt hovedparten af de ældre
antagelig holdt op med at køre bil, fordi de selv valgte dette,
og ikke grundet krav om screening eller fordi de ikke kunne
forny kørekortet, og at screeningen i den sammenhæng spil-
lede en begrænset rolle. Samtidig havde den gennemsnitlige
levealder ændret sig radikalt siden 1966, hvor 70-årsgræn-
sen blev indført, med en stigning på ca. 8 år for mænd og ca.
7 år for kvinder, og visse sygdomme af betydning for færd-
selssikkerheden, eksempelvis demens, indtrådte senere i li-
vet end tidligere. Dertil blev det fremført, at flere undersø-
gelser havde vist, at ældre bilister ikke var farligere i trafik-
ken end andre aldersgrupper, men at deres ulykkesbillede
adskilte sig fra andre aldersgruppers.
På den anden side påpegede rapporten, at kravet om lægeun-
dersøgelse kunne medføre en vis form for selvselektion
blandt de ældre og en konkret anledning til at overveje, om
de var i stand til at køre bil, og at man med en fast alders-
grænse ville sikre, at kørekort kun blev fornyet til personer,
som fortsat havde den fornødne åndelige og legemlige før-
lighed, og at de personer, som ikke selv kunne eller ville
indse, at de var til fare for sig selv eller andre, ville ophøre
med at køre bil.
Efter en samlet afvejning af forskellige modstridende hen-
syn anbefalede Justitsministeriet, Sundhedsstyrelsen og
Rigspolitiet, at der fortsat burde være en fast aldersgrænse.
Arbejdsgruppen fandt ikke nærmere lægeligt videnskabeligt
belæg for at pege på en bestemt ny aldersgrænse. Beslutnin-
gen om fastsættelse af aldersgrænsen måtte således bero på
bredere, herunder i høj grad politiske, overvejelser med af-
sæt i de forskellige modstridende hensyn.
2.2. Lovgivning i sammenlignelige lande
Det er langt fra alle europæiske lande, der har en alders-
grænse for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort
til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel
og bil med stort påhængskøretøj).
I Sverige er der ingen øvre aldersgrænse for den almindelige
gyldighedsperiode, som er 10 år. Fornyelse af kørekort er
betinget af udfyldelse af en selverklæring om helbred. Hvis
man heri angiver at have en trafikfarlig sygdom, skal der
indhentes en lægeattest, som vedlægges ansøgningen. I Sve-
rige har lægen indberetningspligt overfor den kørekortud-
stedende myndighed (Transportstyrelsen), hvis lægen i for-
bindelse med lægeundersøgelsen bliver bekendt med syg-
domme, der har betydning for førerevnen. Der er dog ingen
pligt til at indberette, hvis lægen har grund til at tro, at ansø-
geren/føreren vil afstå fra at køre motorkøretøj.
Lande som Tyskland, Frankrig og Østrig har ligeledes ingen
øvre aldersgrænse for den sædvanlige gyldighedsperiode på
kørekortet og således ingen særlige krav for kørekort til æl-
dre.
I England er kørekort til gruppe 1-køretøjer gyldige i 10 år
frem til, man fylder 70 år, og herefter er gyldighedsperioden
3 år. Der er ingen krav om lægeundersøgelse, men man skal
udfylde en selverklæring ved hver fornyelse.
Andre lande har aldersscreening, der ligner den danske mo-
del. I Norge er kørekort til gruppe 1-køretøjer gyldigt i 15 år
frem til det fyldte 75. år, hvorefter fornyelse er betinget af
en lægeattest. Efter man er fyldt 75 år, er gyldighedstiden
forkortet til 3 år, frem til man fylder 78 og herefter 2 år. I
Norge er der en let skærpet indberetningspligt for læger i
forhold til i Danmark, idet at lægen i Norge skal indberette
til myndighederne, hvis lægen finder det nødvendigt at ind-
drage kørekortet hos en ansøger, der ikke længere opfylder
de helbredsmæssige betingelser for kørekort.
I Finland udstedes kørekortet ligeledes med en almindelig
gyldighedstid på 15 år, dog højst til ansøgeren fylder 70 år,
hvorefter det udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Ansøg-
ning om fornyelse skal vedlægges et helbredscertifikat samt
en vurdering af, om de helbredsmæssige betingelser er op-
fyldt. I de tilfælde at lægen opdager, at en patient ikke op-
fylder de helbredsmæssige betingelser for at have kørekort,
skal lægen foretage en indberetning til politiet.
Gyldighedsreglerne i medfør af EU’s tredje kørekortdirektiv
(Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF), som
harmoniserer reglerne om kørekort i EU, rummer ingen sær-
lige krav om kørekortets gyldighed for ældre. Direktivet
rummer dog en mulighed for, at medlemsstaterne kan be-
grænse den almindelige gyldighedstid (som er mindst 10 år,
højst 15 år for kørekort til gruppe 1-køretøjer, dvs. alminde-
lig bil, motorcykel mv.), hvis indehavere af kørekort er fyldt
50 år, med henblik på at indføre hyppigere lægeundersøgel-
ser eller andre særlige foranstaltninger som fx genopfrisk-
ningskurser. Denne begrænsede gyldighedsperiode kan kun
indføres ved fornyelse af kørekort.
4
3. Ophævelse af de særlige gyldighedsregler for kørekort
til ældre
3.1. Gældende ret
3.1.1. De særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre
Kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, mo-
torcykel og bil med stort påhængskøretøj) udstedes i dag
med en gyldighedstid på 15 år, dog højst indtil man fylder
75 år, jf. færdselslovens § 59, stk. 1. Denne bestemmelse har
fundet anvendelse siden 19. januar 2013 og var en del af im-
plementeringen af EU’s tredje kørekortdirektiv. Indtil 1.
marts 2015 udløb kørekort dog ved førerens fyldte 70. år,
hvorefter lov nr. 154 af. 18. februar 2015 om ændring af
færdselsloven (Ændret aldersgrænse for forkortet gyldig-
hedsperiode for kørekort m.v.) trådte i kraft, hvormed gyl-
dighedstiden blev hævet fra 70 til 75 år.
Transport- og bygnings- og boligministeren kan ifølge § 59,
stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om gyldighedstiden for perso-
ner, der er fyldt 73 år. På den baggrund er der i § 80, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort (køre-
kortbekendtgørelsen) fastsat følgende gyldighedstider for
kørekort til gruppe 1-køretøjer:
1) Er ansøgeren fyldt 73 år, men ikke 74 år: Tre år
2) Er ansøgeren fyldt 74 år, men ikke 80 år: To år
3) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år
I kørekortbekendtgørelsens § 83, stk. 1, er det endvidere
fastsat, at kørekort kan udstedes med en kortere gyldigheds-
tid end de i §§ 80 og 82 nævnte, hvis helbredsmæssige for-
hold mv. taler herfor. Denne bestemmelse har hjemmel i
færdselslovens § 59, stk. 2, 3. pkt., hvorefter transport-, byg-
nings- og boligministeren kan bestemme, at et kørekort, når
forholdene taler herfor, skal gælde i et kortere tidsrum, end
hvad følger af de generelle gyldighedsbestemmelser.
Det følger endvidere af færdselslovens § 124 c, stk. 3, at an-
søgere, der er fyldt 75 år, skal betale 50 kr. for fornyelse af
kørekort. Det er desuden fastsat, at fornyelse af kørekort, der
er tidsbegrænset som følge af ansøgerens helbredsmæssige
forhold, sker uden betaling, såfremt ansøgeren ikke er fyldt
75 år, jf. § 124 c, stk. 4.
3.1.2. Krav om helbredsundersøgelse samt lægens pligter i
relation til kørekort
Ansøgere om udstedelse eller fornyelse af kørekort til grup-
pe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil
med stort påhængskøretøj), der på tidspunktet for kørekor-
tets udstedelse er fyldt 73 år eller derover, skal vedlægge en
lægeattest til deres ansøgning, jf. kørekortbekendtgørelsens
§ 93, stk. 3, 4. pkt. Ansøgere om kørekort til gruppe 2-køre-
tøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbe-
fordring), samt kørekort til erhvervsmæssig personbefor-
dring mv. skal vedlægge en lægeattest ved fornyelse af køre-
kortet, uanset alder, jf. § 93, stk. 2. Kravet om lægeattest har
hjemmel i færdselslovens § 56, stk. 5, hvorefter transport-,
bygnings- og boligministeren fastsætter bestemmelser om
betingelser for at få udstedt kørekort. Siden 2006 er den al-
mindelige lægeattest for ansøgere på 73 år eller derover sup-
pleret med en test af det kognitive niveau. Til brug for udar-
bejdelsen af lægeattesten kan lægen anvende ”Sundhedssty-
relsens vejledning af 10. oktober 2013 om vurdering af hel-
bredskrav til førere af motorkøretøjer”
Ud over at udarbejde lægeattest i forbindelse med fornyelse
af kørekort til ældre eller personer med helbredsmæssige
forhold, der har betydning for gyldigheden af deres køre-
kort, har lægen en generel forpligtelse til at være opmærk-
som på sammenhængen mellem helbred og bilkørsel hos si-
ne patienter. Med hjemmel i autorisationslovens § 44, jf. be-
kendtgørelse nr. 1356 af lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed af 23. oktober
2016, der omhandler lægens pligt til at søge at afbøde faren i
tilfælde af, at en patient pga. sygdom mv. er til fare for an-
dre, har lægen en pligt til at agere, hvis en patient ikke op-
fylder helbredskravene til at føre motorkøretøj. Pligten er
beskrevet i ”Sundhedsstyrelsens vejledning af 10. oktober
2013 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøre-
tøjer”
Ifølge sundhedsstyrelsens vejledning har lægen pligt til at
nedlægge et såkaldt ”lægeligt kørselsforbud”, hvis en patient
har en lidelse, der ikke er forenelig med at føre det motorkø-
retøj, som patienten har kørekort til. Kørselsforbuddet skal
journalføres, og patienten skal informeres om forbuddets va-
righed. Et lægeligt kørselsforbud kan være tidsbegrænset el-
ler permanent. Begrebet kørselsforbud anvendes, selvom læ-
gen ikke har kompetence til at udstede et egentligt forbud
med retsvirkning.
Hvis lægen vurderer, at patienten ikke er indstillet på at
overholde et lægeligt kørselsforbud, har vedkommende des-
uden pligt til at indberette det til Styrelsen for Patientsikker-
hed, som er rådgivende myndighed i forhold til helbreds-
mæssige spørgsmål i kørekortsager. Lægen skal i den for-
bindelse søge patientens samtykke til at videregive patien-
tens helbredsoplysninger. På baggrund af en indberetning
fra lægen retter Styrelsen for Patientsikkerhed henvendelse
til politiet, som indleder en kørekortsag.
Lægen har endelig pligt til at rette henvendelse til politiet i
akutte situationer, hvor der er behov for uden ophold at ind-
drage kørekortet. Dette kan gøres uden patientens samtykke,
hvis samtykke ikke er muligt at indhente.
3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
3.2.1. Formålet med aldersscreening
Historisk set har formålet med de særlige gyldighedsregler
for ældres kørekort været hensynet til trafiksikkerheden. Al-
dersscreeningen har hvilet på antagelsen om, at fordi mental
og fysisk svækkelse øger risikoen for trafikulykker, og fore-
komsten af sådanne svækkelser stiger med alderen, er det
sandsynligt, at det gavner færdselssikkerheden, at man
screener ældre jævnligt. Uanset tvivlen om den trafiksikker-
hedsmæssige effekt af aldersscreening har aldersgrænsen så-
5
ledes tjent det formål at fungere som et sikkerhedsfilter, som
kan sortere de potentielt farlige ældre bilister fra.
Helbredsmæssige befolkningsscreeninger har som regel til
formål at opdage eller forebygge sygdom, som har veldoku-
menterede negative konsekvenser, hvis ikke de opdages el-
ler ikke forhindres i at udvikle sig. Der er endvidere negati-
ve effekter af populationsscreeninger såsom risiko for falske
positive eller falske negative resultater, falsk tryghed, angst
for sygdom, store omkostninger for det offentlige osv. Der-
for bør fordelene ved at screene afvejes i forhold til ulem-
perne. Den eventuelle positive effekt for trafiksikkerheden
som følge af aldersscreening er ikke veldokumenteret. Deri-
mod er der i forskningen formodning om, at aldersscreenin-
gen indirekte kan medføre en forringet trafiksikkerhed for
de ældre som følge af skiftet fra bil til ”bløde” transportfor-
mer, jf. punkt 3.2.2. nedenfor.
Dertil kommer, at det er dyrt og administrativt tungt at
screene hele den ældre befolkning af bilister, som i fremti-
den vil udgøre en voksende andel. Ordningen medfører iføl-
ge Danske Seniorer en estimeret omkostning for de ældre på
mellem 100 og 150 mio. kr. årligt, og den indebærer store
omkostninger for de kørekortadministrerende myndigheder.
Endelig er det besværligt for de ældre hyppigt at skulle for-
ny kørekort.
Ifølge de ældres organisationer, herunder Ældre Sagen og
Danske Seniorer, opleves screeningsordningen blandt man-
ge af deres medlemmer som urimeligt forskelsbehandlende.
Der kan også argumenteres for, at en indskrænkning af et
bestemt segment af befolkningens muligheder for at køre bil
bør være begrundet i en vished – eller en sandsynlighed -
for, at denne indskrænkning har den ønskede effekt.
3.2.2. Viden om effekten af aldersscreening samt ældres
ulykkesrisiko
I forhold til ældres helbredsforhold i relation til bilkørsel
skal det indledningsvist påpeges, at helbredsforhold har ge-
nerelt set en begrænset betydning for risikoen ved at færdes
i trafikken i forhold til andre faktorer, såsom brug af alkohol
og narkotika, uopmærksomhed eller manglende overholdel-
se af fartgrænser mv. Ifølge en undersøgelse fra 2002 var
det kun 1,5 pct. af de ældre, der ikke fik fornyet kørekortet
som følge af aldersscreeningen. Dette tal kan imidlertid væ-
re steget som følge af, at aldersgrænsen blev hævet fra 70 til
75 år i 2015 (Kognitive funktioner og kørefærdigheder
blandt ældre bilister, Hansen & Hansen, 2005).
En gennemgang af den eksisterende viden på området viser,
at der i forskningen er bred enighed om, at de ældre ikke har
forhøjet uheldsrisiko i forhold til yngre aldersgrupper. Selv-
om en simpel beregning af antal ulykker pr. kørt kilometer
viser, at ældre involveres i flere ulykker end midaldrende al-
dersgrupper, er dette billede ikke retvisende af to årsager.
For det første har ældre et kørselsmønster, der øger deres re-
lative risiko, da de kører færre kilometer pr. år og kører min-
dre på motorvej, som er en sikrere vejtype end eksempelvis
landeveje eller veje med mange kryds. For det andet har de
ældre en såkaldt skrøbeligheds-bias, dvs. de har større risiko
for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt, når de im-
pliceres i uheld, end øvrige bilister. Da ulykker med alvorlig
personskade registreres mere konsekvent af politiet end
ulykker med let tilskadekomst eller materielskade, fylder de
ældres ulykker relativt mere i statistikkerne. Det er ikke mu-
ligt på baggrund af det eksisterende datagrundlag at lave en
sammenlignende risikoberegning, der tager højde for disse
faktorer (”Trafikulykkker med ældre bilister – statistisk da-
ta”, HVU 2010).
Forskningen vedrørende ældre i trafikken viser endvidere, at
der ikke er evidens for, at det gavner trafiksikkerheden at
screene de ældre jævnligt. En gennemgang af sammenlig-
nende studier fra USA, Australien og Europa lavet i løbet af
de seneste 25 år viser, at der ikke kan udledes en positiv
sammenhæng imellem obligatorisk aldersscreening og bedre
trafiksikkerhed i form af faldende ulykkestal, hverken for de
ældre alene eller for alle aldersgrupper (”Driver Licensing
Legislation”, European Commission, CONSOL work packa-
ge, 2013).
De europæiske empiriske studier, der er foretaget på områ-
det, indikerer derimod, at aldersscreening kan have en nega-
tiv effekt på de ældres trafiksikkerhed, idet obligatoriske
screeninger og kørekortfornyelser får flere ældre til at skifte
bilen ud med mere udsatte transportformer, hvilket har ledt
til en stigning i ulykker blandt ældre såkaldt ”bløde trafikan-
ter” (fodgængere, cyklister og knallertførere). Et studie, som
sammenlignede ulykkesudviklingen blandt ældre og gene-
relt i henholdsvis Finland, som har aldersscreening lignende
den danske ordning, og Sverige, som ikke har aldersscree-
ning, viste, at der ikke kunne spores nogen signifikant for-
skel i ulykkestal imellem de to lande, hverken blandt ældre
bilister eller generelt som følge af screeningsordningen. De-
rimod var der en signifikant højere ulykkesrate blandt fod-
gængere over 70 i Finland. Der kan være flere faktorer, der
forårsager denne forskel, men aldersscreeningen vurderes i
studiet at være en årsag (Hakamies-Blomqvist et. al., 1996).
I januar 2006 indførte man i Danmark en kognitiv test – be-
stående af en urskivetest og en hukommelsestest - som del
af helbredsundersøgelsen for ældre i forbindelse med køre-
kortfornyelse. Et dansk før-efter-studie af effekten af indfø-
relsen af den kognitive test viste, at der ikke skete nogen
ændring i de ældres ulykkesrisiko efter indførelsen af den
kognitive test, men at der blandt de ældre bløde trafikanter
var en markant stigning i uheld og dødsfald efter indførel-
sen. Dette giver anledning til at tro, at flere ældre udskiftede
bilen med bløde transportformer som følge af indførelsen af
den kognitive test, og at dette havde en negativ effekt på de
ældres trafiksikkerhed, dersom ældre bløde trafikanter pga.
deres fysiske skrøbelighed har en større risiko i trafikken
end yngre (”Helbredsmæssig kontrol ved ældre bilisters kø-
rekortfornyelse – Evaluering af de sikkerhedsmæssige effek-
ter af demenstesten”, DTU, 2012).
6
Studier viser desuden, at selvstændig mobilitet er afgørende
for de ældres livskvalitet. Muligheden for at kunne forlade
hjemmet uafhængigt af andre er vigtigt for at kunne bevare
sociale aktiviteter, hvilket mindsker risikoen for depression
og ensomhed blandt ældre. Det at miste sin mobilitet sætter
gang i en kæde af uhensigtsmæssige relaterede mekanismer,
som i sidste ende berører samfundet negativt i form af øgede
udgifter i sundhedsvæsenet (”Helbredsmæssig kontrol ved
ældre bilisters kørekortfornyelse - Evaluering af de sikker-
hedsmæssige effekter af demenstesten”, DTU, 2012). Disse
negative sociale effekter ved mobilitetstab er særligt udtalt i
yderområderne, hvor de offentlige alternativer til egen bil er
sparsomme.
Ifølge de ældres organisationer, herunder bl.a. Ældre Sagen
og Danske Seniorer, medfører aldersscreeningen, at mange
ældre - særligt kvinder - opgiver deres kørekort, før det er
nødvendigt, hvilket understøttes af en række spørgeske-
maundersøgelser blandt de ældre.
3.2.3. Ældre bilisters evne til at kompensere for alderdoms-
svækkelser
Den manglende sammenhæng mellem helbredsscreening og
forbedret trafiksikkerhed skal ikke ses som udtryk for, at de
ældre bilisters evner til at køre bil forbliver intakte hele al-
derdommen. Med alderdommen svækkes man fysisk og
mentalt, og det har også betydning for evnen til at køre bil.
Når det ikke har beviselig betydning for ældre bilisters sik-
kerhed i trafikken, hænger det bl.a. sammen med, at ældre i
meget vidt omfang er gode til at regulere deres kørsel og
kompensere for de helbredsmæssige svækkelser, der opstår
med alderdommen. Dette understøttes af en række store in-
terview-undersøgelser blandt ældre fra 2009 til 2012, der vi-
ser, at en meget stor andel af de ældre på den ene eller anden
måde regulerer deres kørsel for at kompensere for utryghed
og egen oplevelse af svækkede evner, eksempelvis ved at
undgå kørsel i bestemte forhold såsom tæt trafik, mørke el-
ler på motorvej (”Driving licences and medical screening in
old age”, Journal of Transport & Health, 2014).
Sammenhængen mellem svækket funktionsevne og undgåel-
se eller reduktion af bilkørsel er også udtalt blandt ældre
med diagnosticerede kognitive lidelser såsom demens.
Endeligt viser studier, at de ældre adskiller sig ved generelt
set at være gode til at overholde fartgrænser, køre mindre
spirituskørsel end andre aldersgrupper, og have lav risikovil-
lighed.
3.2.4. Demens og bilkørsel
Forskningen peger på, at ældre bilister tilsyneladende har en
tendens til at dele sig i to grupper: Størstedelen, som er sik-
re, erfarne bilister, og en mindre andel, som har en øget risi-
ko. Sidstnævnte gruppe omfatter bl.a. ældre med demens. Et
ofte forekommende argument for aldersscreening er netop
risikoen for stærkt demente ældre i trafikken.
Det anslås, at ca. 6 pct. af de 70-74-årige, ca. 10 pct. af de
75-79-årige og ca. 14 pct. af de 80-84-årige har demens
(”Aldring, demens og bilkørsel”, DTU 2010). Ca. en tredje-
del af disse har demens i meget mild form, en tredjedel i
mild form og en tredjedel i moderat til svær form. I 2010
opstod årligt ca. 15.000 nye tilfælde af demens.
Meget mild eller mild demens medfører ikke nødvendigvis
en øget uheldsrisiko eller behøver at have nogen signifikant
betydning for evnen til at køre bil. Der vil i sådanne tilfælde
være behov for en individuel vurdering, da demenssygdom-
me udvikler sig forskelligt fra person til person. Moderat til
svær demens vurderes at være trafikfarligt og bør udløse et
kørselsforbud. Dog er uheldsrisikoen stadig lav for denne
gruppe, hvilket bl.a. skyldes, at moderat til svært demente
personer kører meget lidt bil eller kompenserer på anden vis
for deres svækkede evner. For størstedelen af de demente
følges graden af demens ad med graden af selvregulering. Jo
mere dement en person er, jo mindre kører vedkommende
bil eller jo mere kompenserer vedkommende for sygdom-
men ved at regulere kørslen. Dette gør sig også gældende
for personer med manglende erkendelse af deres demens,
om end muligvis i mindre grad. Følelsen af utryghed som
følge af de kognitive vanskeligheder leder således til selvre-
gulering uanset graden af erkendelse (”Aldring, demens og
bilkørsel”, DTU 2010).
Der forekommer sandsynligvis moderat til svært demente
personer uden sygdomserkendelse og med en utilstrækkelig
grad af selvregulering i trafikken. Forskningen af området
vidner imidlertid om, at andelen af trafikfarlige ældre som
følge af demens er meget lille, da det kun er en forsvindende
andel af mennesker med moderat til svær demens, som dels
kører bil, dels ikke selv – bevidst eller ubevidst – regulerer
deres kørsel. Studier i udvikling af demens peger på, at syg-
dommen – med forbehold for individuelle forskelle – kan
udvikle sig fra at være uden risiko for bilkørsel til at være
risikabelt på 6 måneder til 1 år. Hvis man med screening øn-
sker at kunne fange alle demente bilister, skal man teoretisk
set screene ældre hvert halve år.
Studier i screeningsmetoder har endvidere vist, at det med
de testredskaber, man anvender i lægeundersøgelsen, er van-
skeligt at finde de rette personer, som ikke længere er i stand
til at køre sikkert, og dette gør sig ikke mindst gældende i
forhold til demente (”Driving Assessment for maintaining
mobility and safety in drivers with dementia”, Cochrane Da-
tabase Syst. Rev., 2013).
Det er på den baggrund tvivlsomt, at screening af samtlige
ældre er en egnet metode til at ”fange” demente bilister. Det
er endvidere tvivlsomt, om fratagelse af kørekortet som føl-
ge af aldersscreening forhindrer svært demente personer i at
sætte sig bag rattet. Aldersscreening er således med overve-
jende sandsynlighed ikke et effektivt sikkerhedsfilter til at
opfange bilister med manglende vilje eller erkendelse af, at
de ikke bør køre bil.
3.3. Den foreslåede ordning
7
På baggrund af ovenstående finder Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet, at det er uhensigtsmæssigt at opretholde
den nuværende aldersgrænse for kørekortfornyelse og tilhø-
rende aldersscreening. Man kan argumentere for, at en ind-
skrænkning af et bestemt segment af befolkningens mulig-
heder for at køre bil er usaglig forskelsbehandling, når der er
den grad af tvivl om effekten af denne indskrænkning. Iføl-
ge de ældres organisationer, herunder Ældre Sagen og Dan-
ske Seniorer, opleves screeningsordningen blandt mange af
deres medlemmer som diskriminerende.
Det findes i stedet oplagt at styrke de mekanismer, hvormed
de trafikfarlige ældre, herunder demente, opdages af egen
læge eller af de pårørende.
Det foreslås således, at aldersgrænsen for den almindelige
gyldighedsperiode for kørekort afskaffes, og muligheden for
at lave bestemmelser om kortere gyldighedsperioder for kø-
rekortansøgere eller førere på baggrund af alder ophæves.
Som konsekvens heraf fjernes de særlige gyldighedsperioder
for ældres kørekort administrativt – for kørekort til gruppe
1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med
stort påhængskøretøj) Hvis forslaget vedtages, vil kørekort
til gruppe 1-køretøjer fremover udstedes med en gyldigheds-
tid på 15 år, uanset alder.
For så vidt angår kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus
og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring) vil alders-
grænsen fortsat være 70 år, ligesom gyldighedstiden for kø-
rekort vil være 5 år. Disse køretøjer er reguleret i færdselslo-
vens § 59, stk. 2, 1. pkt., der bemyndiger transport-, byg-
nings- og boligministeren til at fastsætte en kortere gyldig-
hedstid for kørekort til denne køretøjsgruppe. Bemyndigel-
sen er udnyttet i kørekortbekendtgørelsens § 81, hvoraf føl-
ger, at gyldighedstiden for kørekort til gruppe 2-køretøjer er
fem år, frem til ansøgeren fylder 70 år. Dette foreslås med
lovforslaget ikke ændret.
En afskaffelse af den øvre aldersgrænse for den almindelige
gyldighedstid bør kombineres med en tydeliggørelse og
skærpelse af lægernes forpligtigelse til at være opmærksom-
me på sammenhængen mellem helbredet og bilkørsel. Ud
over at udarbejde lægeattest i forbindelse med fornyelse af
kørekort til ældre eller personer med helbredsmæssige for-
hold, der har betydning for gyldigheden af deres kørekort,
har lægen en generel forpligtelse til at være opmærksom på
sammenhængen mellem helbred og bilkørsel hos sine pa-
tienter. Med hjemmel i autorisationslovens § 44, der om-
handler lægens pligt til at søge at afbøde faren i tilfælde af,
at en patient pga. sygdom mv. er til fare for andre, har lægen
en pligt til at agere, hvis en patient ikke opfylder helbreds-
kravene til at føre motorkøretøj. Pligten er beskrevet i
”Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbreds-
krav til førere af motorkøretøjer”.
Ifølge sundhedsstyrelsens vejledning har lægen pligt til at
nedlægge et såkaldt lægeligt kørselsforbud, hvis en patient
har en lidelse, der ikke er forenelig med at føre det motorkø-
retøj, som patienten har kørekort til. Kørselsforbuddet skal
journalføres, og patienten skal informeres om forbuddets va-
righed. Et lægeligt kørselsforbud kan være tidsbegrænset el-
ler permanent. Begrebet kørselsforbud anvendes, selvom læ-
gen ikke har kompetence til at udstede et egentligt forbud
med retsvirkning. Hvis lægen vurderer, at patienten ikke er
indstillet på at overholde et lægeligt kørselsforbud, har ved-
kommende desuden pligt til at indberette det til Styrelsen for
Patientsikkerhed, som er rådgivende myndighed i forhold til
helbredsmæssige spørgsmål i kørekortsager. Lægen skal i
den forbindelse søge patientens samtykke til at videregive
patientens helbredsoplysninger. På baggrund af en indberet-
ning fra lægen retter Styrelsen for Patientsikkerhed henven-
delse til politiet, som indleder en kørekortsag.
Som konsekvens af, at man forøgede aldersgrænsen fra 70
år til 75 år i marts 2015, var det hensigten, at der skulle ske
en skærpelse af anvendelsen af det lægelige kørselsforbud,
hvilket fremgår af forarbejderne til lovforslaget om ændring
af aldersgrænsen for kørekortets gyldighed. Der er i den for-
bindelse igangsat et arbejde med en grundlæggende revision
af Sundhedsstyrelsens vejledning af 10. oktober 2013 om
vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer, som
skal tydeliggøre anvendelsen af det lægelige kørselsforbud i
forhold til de enkelte sygdomskategorier.
Det er tanken, at færdiggørelsen af vejledningen vil udgøre
den tydeliggørelse og skærpelse af lægernes forpligtelser,
der ønskes i forbindelse med lovændringen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre en administrativ lettelse
for de kørekortadministrerende myndigheder, dvs. Rigspoli-
tiets administrative centre, kommunerne og Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed, i form af et markant fald i antallet af køre-
kortfornyelser, når de særlige krav om hyppig kørekortfor-
nyelse for ældre bortfalder. Lovforslaget ventes endvidere
som følge deraf at medføre en besparelse for det offentlige i
form af den reducerede mængde kørekortsager.
Det har ikke været muligt at fastslå, hvor stort et antal køre-
kortsager, der helt vil bortfalde. Det forventes, at faldet i an-
tallet af sager, der skal behandles fremadrettet, vil give an-
ledning til kompensation fra kommunerne til staten som led
i Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) som følge af be-
sparelserne i den forbindelse.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er i gang med at
foretage en gennemgang af hele kørekortområdet, med hen-
blik på at forenkle sagsbehandlingen. I forbindelse med det-
te arbejde ses med inddragelse af de berørte ministerier på
mer- og mindreudgifter for det offentlige som følge af initia-
tiver på kørekortområdet.
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for regionerne.
8
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Vedtages lovforslaget, vil det medføre en forandring for de
privatpraktiserende læger i form af et fald i antallet af hel-
bredsundersøgelser, der skal foretages i forbindelse med for-
nyelse af kørekort.
Indtægten, som følge af disse obligatoriske helbredsunder-
søgelser, der blandt andet består i patientens egenbetaling
for udstedelse af en lægeattest, vil således bortfalde. Hel-
bredsundersøgelser som følge af særlige krav om helbreds-
undersøgelse ved tilstedeværelsen af en sygdom el. lign. vil
stadig skulle foretages.
Det forventes, at faldet i indtægten for de privatpraktiseren-
de læger vil modsvare den forventede lettelse for borgerne,
på mellem 100-150 mio. kr. årligt, jf. afsnit 6 nedenfor, da
udgifter til lægeattest udgør den største del af den økonomi-
ske byrde for de ældre i forbindelse med kørekortfornyelsen.
Lovforslaget skønnes herudover ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer en administrativ og økonomisk let-
telse for ældre borgere, da kravet om de hyppige kørekort-
fornyelser bortfalder. Det er på baggrund af skøn fra bl.a.
Danske Seniorer estimeret, at lovforslaget kan medføre en
besparelse for de ældre på 100-150 mio. kr., der hovedsag-
ligt vil ske som følge af, at der ikke skal ske betaling for en
lægeattest i forbindelse med kørekortfornyelsen.
7. Miljømæssige konsekvenser
Der vurderes ikke at være miljømæssige konsekvenser af
lovforslaget.
8. Forholdet til EU-retten
Da nuværende særlige regler for kørekort til ældre er natio-
nale særregler. Det er således inden for rammerne af EU’s 3.
kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2006/126/EF) at afskaffe disse særregler. Ifølge direktivets
artikel 7, nr. 2, litra a, kan kørekort til gruppe 1-køretøjer
(almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort på-
hængskøretøj) udstedes med en administrativ gyldighed på
op til 15 år. Ifølge direktivets artikel 7, nr. 2, litra b, kan kø-
rekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til er-
hvervsmæssig personbefordring) udstedes med en admini-
strativ gyldighed på 5 år. Ifølge direktivets artikel 7, nr. 3,
litra b, kan medlemsstaterne begrænse den administrative
gyldighedsperiode, hvis kørekortindehaveren er fyldt 50 år.
Direktivet giver således mulighed for at begrænse den admi-
nistrative gyldighedsperiode, men det er ikke et krav.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 3. marts 2017 til 3.
april 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og
Industriforening, Beredskabsstyrelsen, Cyklistforbundet,
Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Transport
(DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhand-
ler Union, Dansk Standard, Dansk Erhverv, Dansk Industri
(DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening,
Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater,
Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsforbund,
Danske Seniorer, Danske Regioner, De Danske Bilimportø-
rer, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbru-
gerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske
Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Forenin-
gen af offentlige anklagere, Forsikring og Pension, Frie
Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, Institut
for Menneskerettigheder, International Transport Danmark
(ITD), KL, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landdi-
strikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Dan-
mark, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede,
NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker
Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet,
Trafiksikkerheds Venner i Danmark, Veteranknallertklub-
ben Aktiv og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter (Hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (Hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget ventes at medføre en be-
sparelse for det offentlige i form af
den reducerede mængde kørekortsa-
ger.
Ingen.
9
Besparelserne for det offentlige vil
blandt andet søges klarlagt parallelt
med lovbehandlingen.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget ventes at medføre en ad-
ministrativ lettelse for de kørekortad-
ministrerende myndigheder. Det har
ikke været muligt at fastslå hvor stort
et antal kørekortsager, der helt vil
bortfalde, hvilket fortsat søges klar-
lagt.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
De privatpraktiserende lægers indtægt
som følge af de obligatoriske helbredsun-
dersøgelser af ældre i forbindelse med
fornyelse af kørekort vil bortfalde.
Det forventes, at faldet i indtægten for de
privatpraktiserende læger vil modsvare
den forventede lettelse for borgerne, på
mellem 100-150 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget ventes at medføre et fald
i antallet af for de privatpraktiserende
læger i form af et fald i antallet af hel-
bredsundersøgelser, der skal foretages
i forbindelse med fornyelse af køre-
kort.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget indebærer en admini-
strativ og økonomisk lettelse for æl-
dre borgere, da kravet om de hyppige
kørekortfornyelser bortfalder. Det er
estimeret, at lovforslaget kan medføre
en besparelse for de ældre på 100-150
mio. kr.
Ingen.
Forholdet til EU-retten Da nuværende særlige regler for kørekort til ældre er nationale særregler. Det er
således inden for rammerne af EU’s 3. kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets
og Rådets Direktiv 2006/126/EF) at afskaffe disse særregler. Ifølge direktivets
artikel 7, nr. 2, litra a, kan kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knal-
lert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) udstedes med en administrativ
gyldighed på op til 15 år. Ifølge direktivets artikel 7, nr. 2, litra b, kan kørekort
til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefor-
dring) udstedes med en administrativ gyldighed på 5 år. Ifølge direktivets artikel
7, nr. 3, litra b, kan medlemsstaterne begrænse den administrative gyldighedspe-
riode, hvis kørekortindehaveren er fyldt 50 år.
Direktivet giver således mulighed for at begrænse den administrative gyldig-
hedsperiode, men det er ikke et krav.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de nuværende regler kan kørekortet maksimalt gælde i
15 år, indtil kørekortindehaver fylder 75 år. Herefter skal det
fornyes med større hyppighed. Det foreslås med § 1, nr. 1, at
”dog højst indtil den pågældende er fyldt 75 år” udgår fra §
59, stk. 1, hvormed den aldersbestemte tidsgrænse for, hvor-
når kørekort kan udstedes med en gyldighedsperiode på 15
år, for kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knal-
lert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) bortfalder.
Gyldighedstiden for kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil,
bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring) har
hjemmel i færdselslovens § 57, hvorefter transport-, byg-
nings- og boligministeren kan fastsætte særlige betingelser
for kørekort til særlige motorkøretøjer samt til kørekort, der
benyttes til erhvervsmæssig personbefordring. Bemyndigel-
sen er udnyttet i kørekortbekendtgørelsens § 81, hvorefter
kørekort til køretøjer til lastbil, bus mv. samt kørekort til er-
hvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldig-
hedstid på 5 år indtil førerens fyldte 70. år. Med den foreslå-
ede ordning berøres kørekort til gruppe 2-køretøjerne ikke.
Bestemmelsen i § 57 er i overensstemmelse med artikel 7 i
EU’s 3. kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets
Direktiv 2006/126/EF), der indeholder harmoniserede be-
stemmelser for gyldigheden af kørekort til lille lastbil, last-
bil, lille bus, bus samt lille lastbil, lastbil, lille bus og bus
med stort påhængskøretøj.
Med en ophævelse af aldersgrænsen for kørekort til gruppe
1-køretøjer vil gyldighedsbestemmelsen i § 59, stk. 1, såle-
des finde anvendelse for alle kørekortindehavere uanset al-
der. Gyldighedstiden for kørekort vil efter ændringen som
udgangspunkt være 15 år regnet fra udstedelsesdatoen.
Kørekort til traktor (motorredskab) omfattes ligeledes af de
foreslåede gyldighedsbestemmelser, jf. bestemmelsen i § 62,
stk. 3, der henviser til bestemmelserne i §§ 56-60 e, bortset
fra § 56, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, § 57, stk. 1, og § 60 c, hvor-
efter kørekort til traktor (motorredskab) udstedes med sam-
me gyldighedstid på 15 år som følger af § 59, stk. 1.
Til nr. 2
Transport- bygnings- og boligministeren kan ifølge § 59,
stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om gyldighedstiden for perso-
ner, der er fyldt 73 år. På den baggrund er der i § 80, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort (køre-
kortbekendtgørelsen) fastsat følgende gyldighedstider for
kørekort til gruppe 1-køretøjer:
1) Er ansøgeren fyldt 73 år, men ikke 74 år: Tre år
2) Er ansøgeren fyldt 74 år, men ikke 80 år: To år
3) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år.
Der foreslås i § 1, nr. 2, en ophævelse af § 59, stk. 2, 2. pkt.,
der bemyndiger transport-, bygnings- og boligministeren til
at fastsætte bestemmelser om gyldigheden af kørekort for
førere over 73. Dette sker som konsekvens af, at den alders-
bestemte gyldighedsperiode ophæves.
Bemyndigelsen i § 59, stk. 2, 2.pkt. er i dag udnyttet i be-
kendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort §§
80-82. Den foreslåede lovændring vil medføre en ændring af
kørekortbekendtgørelsen, der fremover ikke vil indeholde
særlige bestemmelser om udstedelse og fornyelse af køre-
kort til gruppe 1-køretøjer for personer over 73 år. Førere
over 73 år vil herefter skulle forny kørekort på lige vilkår
med øvrige førere, hvilket også vil betyde en ophævelse af
kørekortbekendtgørelsens § 93, stk. 3, hvorefter førere over
73, skal vedlægge en lægeattest ved fornyelsen af kørekort.
Efter ophævelsen af bestemmelsen, skal førere over 73, der
ikke har sygdomme, der har betydning for kørekort, ikke
vedlægge lægeattest i forbindelse med den administrative
fornyelse af kørekort,
Der foreslås med lovforslaget ikke ændringer af § 59, stk. 2,
1. pkt., der bemyndiger transport-, bygnings- og boligmini-
steren til at fastsætte en kortere gyldighedstid for kørekort til
gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæs-
sig personbefordring). Denne bestemmelse er udmøntet i kø-
rekortbekendtgørelsens § 81, hvoraf følger, at gyldighedsti-
den for kørekort til gruppe 2-køretøjer er fem år, frem til an-
søgeren fylder 70 år. Herefter udstedes denne type kørekort
med følgende gyldighedstider, jf. kørekortbekendtgørelsens
§ 82:
1) Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år
2) Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år
3) Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år
4) Er ansøgere fyldt 80 år: Et år.
Kørekort til førere i gruppe 2, vil dermed fortsat blive ud-
stedt med de hidtil gældende gyldighedsbestemmelser, der
følger af kørekortbekendtgørelsens § 82. Ophævelsen af den
aldersbestemte tidsbegrænsning af kørekort foreslås således
kun ændret for førere af gruppe-1 køretøjer.
Der foreslås ligeledes ikke ændringer af § 59, stk. 2, 3. pkt.,
der med lovforslaget bliver til § 59, stk. 2, 2. pkt., hvorefter
transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte en
kortere gyldighedstid for kørekort, hvis de helbredsmæssige
forhold taler derfor. Denne bemyndigelse er i dag udnyttet i
kørekortbekendtgørelsens § 83 og berøres i øvrigt ikke af
den foreslåede lovændring.
Til nr. 3
Efter færdselslovens § 124 c, stk. 3, betales der for fornyelse
af kørekort for ansøgere, der er fyldt 75 år, 50 kr. For førere,
hvis kørekort er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssi-
ge forhold, sker fornyelsen uden betaling, for ansøgere der
ikke er fyldt 75 år, jf. § 124, stk. 4.
Det foreslås med § 1, nr. 3, at § 124 c, stk. 3, ophæves. Her-
med bortfalder det nedsatte beløb som førere over 75 indtil
11
nu har betalt for deres kørekortfornyelse. Forslaget skyldes,
at disse førere fremover fornyer kørekort på lige vilkår med
andre førere, hvert 15. år.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at der i § 124 c, stk. 4, udgår ”for
ansøgere, der ikke er fyldt 75 år”. For førere, hvis kørekort
er tidsbegrænset grundet helbredsmæssige forhold, eksiste-
rer der dermed fortsat en nedsat beløbssats i § 124 c, stk. 4
og 5. Den nedsatte beløbssats foreslås med lovforslaget
ændret, så den fremover vil finde anvendelse uden begræns-
ning på grund af alder så længe kørekortet har en kortere
tidsudstrækning end 15 år, jf. de almindelige gyldighedsbe-
stemmelser i § 59, stk. 1. Der foreslås ikke ændringer af be-
talingsbestemmelsen for indehavere af kørekort til erhvervs-
mæssig personbefordring i § 124 c, stk. 5.
De foreslåede ændringer af betalingsbestemmelserne i færd-
selslovens § 124 c, stk. 3 og 4, sker som konsekvens af op-
hævelsen af den aldersbestemte tidsbegrænsning af kørekort
i § 59, stk. 1. Som følge af at kørekort, hvis forslaget vedta-
ges, udstedes med enslydende gyldighedstid, uden aldersbe-
stemt tidsbegrænsning, vil der med denne ændring ske en
ensretning af betalingsbestemmelserne. For førere af lille
lastbil, lastbil, lille bus og bus samt lille lastbil, lastbil, lille
bus og bus med stort påhængskøretøj vil gebyrbestemmel-
serne, der følger af § 124 c, stk. 1, nr. 4, ikke blive ændret.
Alle øvrige førere vil fremover være omfattet af de alminde-
lige gebyrbestemmelser i § 124 c, stk. 1, nr. 3, om betaling
for fornyelse af kørekort.
Til § 2
Loven træder i kraft 1. juli 2017.
Til § 3
Da færdselsloven ikke gælder i Grønland og på Færøerne,
finder nærværende lovforslag om ændring af færdselsloven
ligeledes ikke anvendelse her.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar
2017, foretages følgende ændringer:
§ 59. Kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog
højst indtil den pågældende er fyldt 75 år.
I § 59, stk. 1, udgår », dog højst indtil den pågældende er
fyldt 75 år«.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte en kortere gyldighedstid for kørekort til de motorkøre-
tøjer, der er nævnt i § 57, stk. 2. Transport-, bygnings- og
boligministeren kan fastsætte regler om gyldighedstiden for
kørekort, der udstedes til personer, der er fyldt 73 år. Trans-
port-, bygnings- og boligministeren kan endvidere bestem-
me, at et kørekort, når forholdene taler derfor, skal gælde i
kortere tidsrum end fastsat i stk. 1.
§ 59, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 124 c ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt
75 år, betales 50 kr.
I § 124 c ophæves stk. 3, og i stk. 4, der bliver stk. 3, udgår
»for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år«.
Stk. 4. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som føl-
ge af helbredsmæssige forhold, sker uden betaling for ansø-
gere, der ikke er fyldt 75 år.
Stk. 5-7 --- Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
13