Skriftlig fremsættelse (26. april 2017)

Tilhører sager:

Aktører:


    CU129

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L202/20161_L202_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (26. april 2017)
    Undervisningsministeren (Merete Riisager):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om
    folkeskolen og forskellige andre love
    (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
    (Lovforslag nr. L 202)
    Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af ”Tre-
    partsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i he-
    le Danmark og praktikpladser”, som i august 2016 blev ind-
    gået mellem den daværende regering (Venstre) og arbejds-
    markedets parter. Det er overordnet trepartsaftalens målsæt-
    ning, at der skal skabes mindst 8.000-10.000 flere praktik-
    pladser årligt end i dag.
    Lovforslaget lægger på denne baggrund op til at indføre
    et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgi-
    vernes Uddannelsesbidrag. Sigtet hermed er at belønne virk-
    somheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft,
    mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager
    til at uddanne faglært arbejdskraft, pålægges et større ansvar
    for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannel-
    sesbidrag. Det sker i form af en tilskudsordning, to bonus-
    ordninger for virksomheder, som yder en særlig indsats, et
    merbidrag for virksomheder, som ikke yder en særlig ind-
    sats samt en over- eller underskudsdelingsordning. Det prak-
    tikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag vil være arbejdsgiver-
    finansieret.
    I overensstemmelse med trepartsaftalen lægges der med
    lovforslaget derudover op til ændringer i følgende love:
    I lov om erhvervsuddannelser etableres en ny model for
    dimensionering af erhvervsuddannelser fra 2018, og kravene
    til elevernes egnethed mv. styrkes. Der tilvejebringes hjem-
    mel til, at praktikcentre kan producere varer og levere tjene-
    steydelser på markedsvilkår. Endelig foreslås begrænsninger
    i anvendelsen af virksomhedsforlagt praktikuddannelse, de-
    laftaler og korte uddannelsesaftaler.
    I folkeskoleloven etableres en ramme for, at skolerne
    samarbejder med virksomheder og institutioner for er-
    hvervsrettet uddannelse. Desuden foreslås, at elevernes
    praktik i kortere perioder i virksomheder og institutioner og-
    så kommer til at gælde for elever i 6. og 7. klasse.
    I vejledningsloven styrkes brobygningen i 9. klasse for
    uddannelsesparate elever, som har behov for afklaring af ud-
    dannelsesvalg. Desuden foreslås, at det ikke længere skal
    være et krav for ikke-uddannelsesparate elever at deltage i
    brobygning. Endelig etableres der en mere fleksibel tilrette-
    læggelse af brobygningen i 10. klasse.
    I godtgørelsesloven lægges der op til, at godtgørelse skal
    kunne ydes for mere end 7,4 timer pr. dag, når en medarbej-
    der har deltaget i et kursus (erhvervsrettet voksen- og efter-
    uddannelse), som varer i mere end 7,4 timer pr. dag.
    Udover, hvad der følger af trepartsaftalen, lægges der
    med lovforslaget op til, at arbejdsgiverne via til Arbejdsgi-
    vernes Uddannelsesbidrag fremover vil skulle dække den
    del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt over-
    stiger udgiftsniveauet i 2016.
    Derudover forslås en justering af modellen for statsligt
    tilskud til formidling af uddannelsesaftaler, herunder et
    statsligt tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse
    m.v. for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere,
    der ikke har indgået uddannelsesaftaler i de seneste fem år.
    Endvidere foreslås det at justere bestemmelserne om lønre-
    fusion til voksne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
    drag.
    I relation til lov om erhvervsuddannelser indeholder for-
    slaget desuden mulighed for, at skolernes ordensregler kan
    indeholde regler om elevadfærd udvist uden for skolen, til-
    bageholdelse af uønskede genstande samt elevers medvirken
    i test for rusmidler.
    På baggrund af en aftale i kredsen af partier bag ”Aftale
    om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” fra 2014
    etableres endelig et forsøg med 1. del af erhvervsuddannel-
    sens grundforløb og 10. klasse på efterskoler.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2017.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2016-17
    Undervisningsmin., j.nr. 16-1433
    CU000129