Fremsat den 26. april 2017 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 26. april 2017 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven
(Bedre rammer for ledelse)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18.
marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj
2016, foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og
har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af
universitetet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at
universitetet driver forskning og giver forskningsbaseret ud-
dannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine
fagområder m.v., jf. § 2. Bestyrelsen har det overordnede
ansvar for, at universitetets forskning og uddannelser udvik-
les løbende. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler
effektivt og til størst mulig gavn for samfundet.«
2. § 10, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestyrelsesformanden har det overordnede ansvar
for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde. Bestyrelsesfor-
manden er på universitetets vegne ansvarlig for den strategi-
ske dialog med uddannelses- og forskningsministeren.«
3. § 10, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt
med ministeren. Den strategiske rammekontrakt skal inde-
holde strategiske mål for universitetets opgaver, jf. § 2.«
4. I § 10 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Ministeren afholder møde med bestyrelsesfor-
mændene for universiteterne mindst to gange årligt.«
5. I § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »udefrakommende« til:
»eksterne«.
6. § 12, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
7. § 12, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have er-
faring og indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse,
videnformidling, videnudveksling og universitetets opgave-
områder efter § 2, stk. 4, med henblik på at kunne varetage
den overordnede og strategiske ledelse af universitetet, jf. §
10, stk. 1.
Stk. 3. De eksterne medlemmer udpeges i deres personlige
egenskab. De eksterne medlemmer udpeges for en periode
på fire år og kan genudpeges én gang. De eksterne medlem-
mers kompetencer skal tilsammen afspejle universitetets op-
gaver, jf. § 2. De eksterne medlemmer skal tilsammen have
indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse,
organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter
og regnskaber. Bestyrelsesformanden skal have erfaring
med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller organisa-
tion og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.
Stk. 4. Universitetet nedsætter et organ, der udpeger be-
styrelsesformanden og de øvrige eksterne medlemmer (ud-
pegningsorganet) og et andet organ, der indstiller formanden
og de eksterne medlemmer (indstillingsorganet). Udpeg-
nings- og indstillingsorganet skal påse, at de eksterne med-
lemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. For så vidt an-
går bestyrelsesformanden udpeger udpegningsorganet én
kandidat til ministerens godkendelse. De nærmere procedu-
rer for nedsættelsen af udpegnings- og indstillingsorganet
fastsættes i vedtægten inden for rammerne af stk. 5-7.
Stk. 5. Universitetet nedsætter et udpegningsorgan, der
består af mindst otte og højst ti medlemmer. Udpegningsor-
ganet sammensættes af fem til syv medlemmer fra erhvervs-
liv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v.,
der udpeges i deres personlige egenskab, og som ikke må
være medlemmer af universitetets bestyrelse, ansatte eller
studerende på universitetet. Derudover har én repræsentant
for de ansatte, én repræsentant for de studerende og én re-
præsentant for de eksterne medlemmer af universitetets be-
styrelse plads i udpegningsorganet. Medlemmerne, jf. 2.
pkt., skal tilsammen afspejle universitetets brugere og afta-
Lovforslag nr. L 203 Folketinget 2016-17
Uddannelses- og Forskningsmin., j. nr. 17/019912
CE000501
gere og have indsigt i universitetets opgaver, jf. § 2, og op-
fylde betingelserne i stk. 3. Udpegningsorganet vælger
blandt sine medlemmer nævnt i 2. pkt. en formand. Forman-
den skal have erfaring med ledelse og bred indsigt i sam-
fundsmæssige forhold. Medlemmerne kan højst være udpe-
get i en sammenhængende periode på otte år. Formandens
stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.
Stk. 6. Indstillingsorganet indstiller, på baggrund af åbent
opslag, nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder besty-
relsesformanden, til udpegningsorganet. Der indstilles
mindst to kandidater. Indstillingsorganet sammensættes af:
1) Bestyrelsesformanden, der er formand for indstillings-
organet, jf. dog stk. 7.
2) Et eksternt bestyrelsesmedlem.
3) Et internt bestyrelsesmedlem.
4) En repræsentant for Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet.
5) To medlemmer udpeget af udpegningsorganet. Med-
lemmerne udpeges i deres personlige egenskab og kan
ikke være medlem af udpegningsorganet, af universite-
tets bestyrelse eller være ansatte eller studerende på
universitetet.
Stk. 7. Ved indstilling af en ny bestyrelsesformand udpe-
ger udpegningsorganet en formand for indstillingsorganet.
Formanden for indstillingsorganet udpeges i sin personlige
egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet,
universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på
universitetet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
8. I § 13, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »udefrakommende« til:
»eksterne«.
9. § 13, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Lovens § 12, stk. 2-7, finder anvendelse ved ud-
pegning af nye bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrel-
sesformanden. Eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder
formanden, fortsætter som bestyrelsesmedlemmer indtil ud-
løbet af deres nuværende periode med mulighed for genud-
pegning efter de nye regler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bestyrelsen kan efter lovens ikrafttræden og indtil
30. juni 2018 foretage en midlertidig forlængelse af udpeg-
ningsperioden for eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder
bestyrelsesformanden, hvis udpegningsperioder udløber ef-
ter lovens ikrafttræden og inden etableringen af udpegnings-
og indstillingsorganerne, jf. lovens § 12, stk. 4-6. Den mid-
lertidige udpegningsperiode udløber den 30. juni 2018. Er
det ikke muligt midlertidigt at forlænge bestyrelsesforman-
dens udpegningsperiode, kan bestyrelsen blandt de øvrige
eksterne bestyrelsesmedlemmer vælge en formand for en
periode, jf. 1. og 2. pkt.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Bedre rammer for ledelse
3.1.1. Bestyrelsens opgaver og ansvar
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2. Bestyrelsens sammensætning, kompetencer og udpegning
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Strategiske rammekontrakter
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget, der har til formål at skabe bedre rammer for
ledelse på universiteterne, fremsættes som opfølgning på af-
tale af 11. april 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokrati-
et og Dansk Folkeparti.
Universiteterne er helt centrale samfundsinstitutioner. Et
højt uddannelsesniveau, forskning af høj kvalitet, kritisk
tænkning og effektiv spredning af ny viden har stor betyd-
ning både for samfundet og for den enkelte, for hvem en vi-
deregående uddannelse skal føre til beskæftigelse og øget
livskvalitet.
Universiteterne har et stort ansvar for, at de betydelige of-
fentlige investeringer i forskning og forskningsbaseret ud-
dannelse omsættes til mest mulig værdi.
Universiteterne har gennemgået en markant udvikling i de
seneste 10-15 år, hvor de blandt andet er etableret som stats-
finansierede selvejende institutioner med bestyrelser med
3
eksternt flertal og ansatte ledere. I lyset af universiteternes
centrale rolle og udvikling som bærende samfundsinstitutio-
ner er det hensigtsmæssigt at vurdere, om universiteternes
ledelser har de rigtige rammebetingelser for deres arbejde.
I Danmark er universiteterne kendetegnet ved en høj grad
af autonomi og politisk uafhængighed. Universitetsloven ba-
serer sig på grundlæggende principper om forskningsfrihed,
fagligt selvstyre og armslængde i forhold til det politiske sy-
stem. Universitetet skal værne om universitetets og den en-
keltes forskningsfrihed og videnskabsetikken. Dette fasthol-
des med lovforslaget.
Lovforslaget indebærer, at universiteternes store sam-
fundsmæssige betydning bedre afspejles i de ledelsesmæssi-
ge rammer for universiteterne, herunder især bestyrelsernes
rolle, ansvar og procedurerne for udpegning.
Med lovforslaget foreslås nye procedurer for udpegning af
formanden og de øvrige eksterne medlemmer af bestyrelser-
ne, som vil bidrage til større åbenhed og gennemsigtighed i
procedurerne for udpegningen, og i øget grad vil afspejle
universiteternes store samfundsmæssige betydning og an-
svar.
Samtidig foreslås det, at de nuværende udviklingskontrak-
ter erstattes af strategiske rammekontrakter med henblik på
at målrette kontrakternes form og anvendelse. De strategiske
rammekontrakter skal indeholde centrale strategiske mål for
universiteternes opgaver målrettet de konkrete udfordringer
på det enkelte universitet. Med lovforslaget styrkes dialogen
mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministe-
ren.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i løbet af 2016
gennemført et eftersyn af de styringsmæssige rammer for de
videregående uddannelsesinstitutioner, herunder universite-
terne. Formålet med eftersynet har været at vurdere, om de
nuværende rammer i tilstrækkelig grad understøtter instituti-
onernes samfundsmæssige betydning og ansvar, herunder
deres arbejde med at indfri målsætningen om høj kvalitet og
relevans i de videregående uddannelser.
Som led i eftersynet er der udarbejdet en ekstern kortlæg-
ning af centrale aktørers erfaringer og perspektiver på sty-
ringen af de videregående uddannelsesinstitutioner. Kort-
lægningen er udarbejdet af konsulentvirksomheden Next-
puzzle og er offentliggjort den 1. september 2016. Der er
endvidere foretaget en international landesammenligning af
de styringsmæssige rammer for de videregående uddannel-
sesinstitutioner i Norge, Sverige, Finland, Holland og Eng-
land. Den internationale landesammenligning er gennemført
af NIFU (Nordisk institutt for studier av innovasjon, forsk-
ning og utdanning) og er offentliggjort den 24. februar 2017.
Endelig har Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbej-
det en kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer. Kort-
lægningen er ligeledes offentliggjort den 24. februar 2017.
Eftersynet har vist, at de overordnede rammer for ledelsen
af universiteterne med statsfinansieret selveje, bestyrelser
med eksternt flertal og ansatte ledelser på mange måder er
velfungerende, men der kan identificeres følgende forbed-
ringspotentialer, som indgår i lovforslaget: Bestyrelsernes
rolle, handlerum, sammensætning og kompetencer, herunder
bestyrelsesformandens opgaver m.v., form og anvendelse af
udviklingskontrakterne, og dialogen mellem institutionerne
og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Bedre rammer for ledelse
3.1.1. Bestyrelsens opgaver og ansvar
3.1.1.1. Gældende ret
Universiteterne er statsfinansierede selvejende institutio-
ner, der bl.a. er kendetegnet ved en selvstændig bestyrelse
med et flertal af eksterne medlemmer. Bestyrelsen vælger
bestyrelsesformanden blandt de eksterne medlemmer.
Det følger af universitetslovens § 2, at universiteterne bl.a.
har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret
uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for de-
res fagområder samt samarbejde og udveksle viden med det
omgivende samfund og kan udføre forskningsbaseret myn-
dighedsbetjening.
Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed og vareta-
ger universitetets interesser som uddannelses- og forsk-
ningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organi-
sation, langsigtede virksomhed og udvikling, jf. universitets-
lovens § 10, stk. 1. Bestyrelsen skal, jf. universitetslovens §
10, stk. 3, forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til
størst mulig gavn for universitetets formål.
Der skal i størst muligt omfang være åbenhed om besty-
relsens arbejde, jf. universitetslovens § 10, stk. 2.
Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universi-
tetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer
og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskri-
ver regnskabet, jf. universitetslovens § 10, stk. 5.
Bestyrelsen skal sikre, at der er medbestemmelse og med-
inddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige be-
slutninger, jf. lovens § 10, stk. 6.
Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren,
som i den forbindelse kan fastsætte mål. Udviklingskontrak-
ten kan omfatte alle dele af universitetets virksomhed og
skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, der tillægges
særlig vægt. Der henvises til lovens § 10, stk. 8.
Bestyrelsen indgår aftale om varetagelse af opgaver efter
lovens § 2, stk. 4, og nye aftaler om opgavevaretagelse efter
lovens § 7 med vedkommende minister, jf. lovens § 10, stk.
9. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende
universitetets øvrige ansatte, jf. stk. 7, eller vedrørende stu-
derende, jf. stk. 10.
Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for institutio-
nens virke, herunder forvaltningen af institutionens samlede
ressourcer, jf. universitetslovens § 11, stk. 1.
Universiteternes daglige ledelse varetages af en ansat rek-
tor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat, jf. uni-
4
versitetslovens § 14, stk. 1. Det følger af universitetslovens
§ 10, stk. 7, at bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Det
følger endvidere, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor
ansætter og afskediger universitetets øvrige ledelse.
Endelig udarbejder bestyrelsen universitetets vedtægt og
ændringer hertil, og vedtægten godkendes af ministeren, jf.
universitetslovens § 13, stk. 1.
Bestyrelsesformandens opgaver er ikke eksplicit beskrevet
i den gældende lovgivning. Dog følger det af lovens § 10,
stk. 4, at bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom
sammen med et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsesforman-
dens opgaver m.v. fremgår typisk af universitetets vedtægter
og bestyrelsens forretningsorden.
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed, og med
lovforslaget fastholdes den enstrengede ledelsesstruktur.
Det gennemførte eftersyn af de styringsmæssige rammer
har vist, at der behov for at tydeliggøre og styrke de ledel-
sesmæssige rammer. Der er herunder i universitetsloven be-
hov for at præcisere den samlede bestyrelses samfundsmæs-
sige ansvar og rolle som universitetets øverste myndighed,
bestyrelsesformandens rolle og opgaver samt den løbende
dialog mellem bestyrelser og uddannelses- og forskningsmi-
nisteren.
Med lovforslaget præciseres bestyrelsens opgavevareta-
gelse i universitetslovens § 10, stk. 1, så det fremgår, at be-
styrelsen har ansvaret for den overordnede og strategiske le-
delse af universitetet. Bestyrelsen har det overordnede an-
svar for, at universitetet driver forskning og giver forsk-
ningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau
inden for sine fagområder m.v., jf. universitetslovens § 2.
Det følger ligeledes af den foreslåede bestemmelse, at besty-
relsen har det overordnede ansvar for, at universitetets
forskning og uddannelser udvikles løbende.
Det er med præciseringen af § 10, stk. 1, hensigten at ty-
deliggøre, at bestyrelsen i højere grad forventes at være stra-
tegisk sparringspartner for den daglige ledelse og involvere
sig på et strategisk niveau i universitetets opgaver. Præcise-
ringen af, at bestyrelsen også har ansvaret for, at universite-
tets forskning og uddannelser udvikles løbende, betyder, at
der blandt bestyrelsens eksterne medlemmer er behov for
personer med indsigt i forskning og forskningsbaseret ud-
dannelse.
Bestyrelsen skal efter universitetslovens § 10, stk. 3, for-
valte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig
gavn for universitetets formål, men der stilles ikke krav om,
at bestyrelsen i forvaltningen af midlerne også skal varetage
samfundsmæssige hensyn. Set i lyset af universiteternes sto-
re samfundsmæssige betydning er det hensigtsmæssigt at ty-
deliggøre, at de samfundsmæssige hensyn skal tillægges
vægt i ledelsen af universitetet.
Det foreslås på denne baggrund tydeliggjort, at bestyrel-
sen ikke alene skal forvalte universitetets midler effektivt,
men også til størst mulig gavn for samfundet. En effektiv
ressourceudnyttelse til størst mulig gavn for samfundet for-
drer bl.a., at universitetet udvikler sine uddannelses- og
forskningsaktiviteter i forhold til samfundets behov i bred
forstand. Bestyrelsesformandens varetagelse af formandsrol-
len er central for, at bestyrelsen kan varetage den overordne-
de og strategiske ledelse af universitetet.
I forlængelse af forslaget om ændring af den samlede be-
styrelses rolle- og ansvarsbeskrivelse, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1, foreslås det derfor at indsætte et nyt stk. 3 i universi-
tetslovens § 10, hvor det fremgår, at bestyrelsesformanden
på universitetets vegne har det overordnede ansvar for tilret-
telæggelsen af bestyrelsens arbejde, og at bestyrelsesfor-
manden på universitetets vegne er ansvarlig for den strategi-
ske dialog med uddannelses- og forskningsministeren. Det
er hensigten, at bestyrelsesformanden som led i sit overord-
nede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde
bl.a. skal lede arbejdet i bestyrelsen, varetage bestyrelsens
løbende kontakt med rektor og universitetets øvrige ledelse,
repræsentere bestyrelsen udadtil og være talsperson for be-
styrelsen.
Med henblik på at understøtte, at bestyrelsen har de for-
nødne kompetencer til effektivt at varetage bestyrelsesopga-
ven, er det forventningen, at bestyrelsesformanden sørger
for løbende kompetenceudvikling.
3.1.2. Bestyrelsens sammensætning, kompetencer og udpeg-
ning
3.1.2.1. Gældende ret
Det følger af universitetslovens § 12, stk. 1, at bestyrelsen
sammensættes af udefrakommende medlemmer og af med-
lemmer, der repræsenterer universitetets videnskabelige per-
sonale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-admi-
nistrative personale og de studerende. Bestyrelsen sammen-
sættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakom-
mende. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlem-
mer, der er udefrakommende.
Af universitetslovens § 12, stk. 2, fremgår det, at bestyrel-
sens sammensætning skal afspejle universitetets samlede op-
gaver. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til
at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring
og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, vide-
nudveksling m.v. og universitetets opgaveområder efter lo-
vens § 2, stk. 4. Det følger af universitetslovens § 12, stk. 3,
at de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen udpeges i
deres personlige egenskab, og at de højst kan sidde i besty-
relsen i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. De
udefrakommende medlemmer skal have erfaring med ledel-
se, organisation og økonomi, herunder vurdering af budget-
ter og regnskaber.
Universitetet nedsætter et indstillingsorgan, der indstiller
de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer, og et udpeg-
ningsorgan, der udpeger de udefrakommende medlemmer,
jf. universitetslovens § 12, stk. 4. Indstillings- og udpeg-
ningsorganerne, der ikke må være identiske, skal herunder
påse, at de udefrakommende medlemmer opfylder de oven-
for beskrevne kompetencekrav. Bestyrelsen fastsætter pro-
5
cedurer for nedsættelsen af indstillingsorganet og udpeg-
ningsorganet.
De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholds-
vis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-stu-
derende, det teknisk-administrative personale og de stude-
rende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter
for de studerende. Repræsentanter for universitetets viden-
skabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og
for det teknisk-administrative personale er beskyttet mod af-
skedigelse og anden forringelse af forholdene på samme må-
de som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller
tilsvarende område. Der henvises til universitetslovens § 12,
stk. 5.
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås med bestemmelsen i § 12, stk. 2, at bestyrel-
sens medlemmer tilsammen skal have erfaring og indsigt i
forskning, forskningsbaseret uddannelse, videnformidling,
videnudveksling og universitetets opgaveområder efter § 2,
stk. 4, med henblik på at kunne varetage den overordnede og
strategiske ledelse af universitetet, jf. § 10, stk. 1.
Det foreslås med bestemmelsen i § 12, stk. 3, at de ekster-
ne bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal have indsigt i
forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisati-
on og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnska-
ber. Der kan herunder være tale om medlemmer, der har
indsigt i forskningsinstitutioner, forskningsdrevet virksom-
hed og medlemmer, der har international baggrund og for-
ståelse for universitetet i en global kontekst.
Med henblik på at kunne imødekomme kravene til indsigt
i forskning og forskningsbaseret uddannelse, må det forven-
tes, at mindst ét af de eksterne medlemmer har erfaring som
anerkendt forsker. Det forventes endvidere, at de eksterne
bestyrelsesmedlemmer har en kandidatuddannelse eller en
uddannelse på tilsvarende niveau.
Det er fortsat hensigten, at bestyrelsen sammensættes af
eksterne medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer
universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte
ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de
studerende. Bestyrelsen sammensættes endvidere fortsat så-
ledes, at flertallet af medlemmerne er eksterne. Der ændres
ikke med lovforslaget ved sammensætning og procedure for
valg af de interne medlemmer.
Proceduren for udpegning af bestyrelsesformanden skal
understøtte, at bestyrelsesformanden har de nødvendige
kompetencer og indsigt i universitetets opgaver og herunder
har forudsætningerne for at kunne etablere et godt samarbej-
de i bestyrelsen og med den daglige ledelse.
Det foreslås i § 12, stk. 3, 5. pkt., at bestyrelsesformanden
skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor virksom-
hed eller organisation. Der vil f.eks. kunne være tale om er-
faring på direktionsniveau fra en stor virksomhed eller orga-
nisation. Bestyrelsesformanden skal endvidere have væsent-
lig indsigt i samfundsmæssige forhold.
Der foreslås endvidere nye bestemmelser for indstilling og
udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder be-
styrelsesformanden.
Efter de gældende regler nedsætter universiteterne indstil-
lings- og udpegningsorganer, der indstiller henholdsvis ud-
peger de eksterne medlemmer af universiteternes bestyrel-
ser. Bestyrelsen fastsætter procedurer for nedsættelse af hen-
holdsvis indstillings- og udpegningsorgan, der ikke må være
identiske.
Lovforslaget tager, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12,
stk. 4, udgangspunkt i, at det enkelte universitet fortsat vil
skulle nedsætte et institutionsspecifikt udpegningsorgan og
et institutionsspecifikt indstillingsorgan til udpegning og
indstilling af de eksterne bestyrelsesmedlemmer. De nuvæ-
rende regler foreslås videreudviklet således, at der fastsættes
nye og klare regler for sammensætning af udpegningsorga-
net og indstillingsorganet, der bedre afspejler universiteter-
nes store samfundsmæssige betydning.
Det er hensigten, at både udpegnings- og indstillingsorga-
net skal påse, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer opfylder
de kompetencekrav, der følger af de foreslåede bestemmel-
ser i § 12, stk. 2 og 3.
Det foreslås i § 12, stk. 5, at universitetet nedsætter et ud-
pegningsorgan, der består af mindst otte og højst ti medlem-
mer.
Udpegningsorganet sammensættes af fem til syv medlem-
mer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesin-
stitutioner m.v., der udpeges i deres personlige egenskab, og
som ikke må være medlemmer af universitetets bestyrelse,
ansatte eller studerende på universitetet. De fem til syv med-
lemmer skal tilsammen afspejle universitetets brugere og af-
tagere og have indsigt i universitetets opgaver, jf. lovens §
2, og opfylde betingelserne i det foreslåede § 12, stk. 3. Ud
fra en samlet betragtning om balance, herunder i forhold til
ansattes og studerendes stemme i udpegningsprocessen,
foreslås det, at én repræsentant for de ansatte, én repræsen-
tant for de studerende og én repræsentant for de eksterne
medlemmer af universitetets bestyrelse også skal have plads
i udpegningsorganet. Udpegningsorganet vælger blandt de
fem til syv medlemmer fra erhvervsliv m.v. en formand.
Formanden skal have erfaring med ledelse og bred indsigt i
samfundsmæssige forhold. Medlemmerne kan højst være
udpeget i en sammenhængende periode på otte år. Forman-
dens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.
Formålet med at have medlemmer af udpegningsorganet
fra universitetets brugere og aftagere – som f.eks. det private
erhvervsliv, offentlige virksomheder, andre uddannelsesin-
stitutioner, forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner –
er, at udpegningsorganet bliver sammensat bredt, og at der
ikke er ensidig repræsentation af bestemte kompetencer,
sektorer og erfaringer. Disse medlemmer af udpegningsor-
ganet må ikke være medlemmer af universitetets bestyrelse,
være ansatte eller studerende på universitetet.
Medlemmer af udpegningsorganet fra erhvervsliv m.v. ud-
peges i deres personlige egenskab og kompetence. Medlem-
merne repræsenterer således ikke bestemte interesser, orga-
6
nisationer eller sektorer og skal i deres virke som medlem-
mer af udpegningsorganet være helt uafhængige.
Lovforslaget vil indebære, at universiteterne selv fastsæt-
ter den fremtidige procedure for udpegning af disse med-
lemmer inden for rammerne af forslagets § 12, stk. 5. De
nærmere regler fastsættes i vedtægten. I forbindelse med
godkendelsen af vedtægten vil ministeren således foruden
en almindelig legalitetskontrol påse, at kravene i det foreslå-
ede § 12, stk. 5, er opfyldt.
For så vidt angår indstillingsorganet foreslås det i § 12,
stk. 6, at den siddende bestyrelsesformand er formand for
organet, der i øvrigt består af ét eksternt og ét internt med-
lem af den siddende bestyrelse, en repræsentant for Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet og to medlemmer, der er
udpeget af udpegningsorganet. De to medlemmer udpeget af
udpegningsorganet udpeges i deres personlige egenskab og
må ikke være medlemmer af udpegningsorganet, bestyrel-
sen, være ansatte eller studerende på universitetet.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der udpe-
ger ministeriets repræsentant i indstillingsorganet. Der vil
eksempelvis kunne være tale om en ansat leder i ministeriet.
I de tilfælde, hvor indstillingsorganet skal indstille kandi-
dater til bestyrelsesformandsposten, kan den siddende besty-
relsesformand ikke være formand for eller i øvrigt deltage i
indstillingsorganet, jf. forslaget til § 12, stk. 7. I denne situa-
tion udpeger udpegningsorganet en ny formand for indstil-
lingsorganet. Det er hensigten, at den nye formand har kom-
petencer svarende til de krav, der stilles til bestyrelsesfor-
manden. Denne må ikke være medlem af udpegningsorganet
eller bestyrelsen, være ansat eller studerende på universite-
tet.
Indstillingsorganet udarbejder kompetenceprofiler for de
ledige bestyrelsesposter med henblik på åbent opslag, jf. for-
slaget til § 12, stk. 6. Det vil sige, at der skal ske en offentlig
annoncering efter nye eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Indstillingsorganet skal ved besættelsen af bestyrelsesfor-
mandsposten og øvrige bestyrelsesposter indstille mindst to
kandidater til udpegningsorganet, og der skal foreslås lige
mange kvinder og mænd. Der fastsættes ikke nærmere reg-
ler om antallet af indstillede kandidater, da det bl.a. vil af-
hænge af antallet af ledige bestyrelsesposter.
Udpegningsorganet udpeger endeligt de eksterne bestyrel-
sesmedlemmer på baggrund af indstillingen fra indstillings-
organet, jf. forslaget til § 12, stk. 4. I det tilfælde, at udpeg-
ningsorganet finder, at de indstillede medlemmer ikke opfyl-
der de kompetencekrav, der følger af lovgivningen, eller i
øvrigt har andre væsentlige saglige indsigelser, kan udpeg-
ningsorganet bede indstillingsorganet om at indstille et eller
flere nye medlemmer.
For så vidt angår bestyrelsesformanden udpeger udpeg-
ningsorganet på baggrund af indstillingen fra indstillingsor-
ganet dén kandidat, der vurderes at have de bedste kompe-
tencer til hvervet som bestyrelsesformand, til ministerens
godkendelse, jf. forslaget til § 12, stk. 4. Ministerens god-
kendelse af denne udpegning foretages på baggrund af en
vurdering af, om formandskandidaten lever op til de kompe-
tencekrav, som foreslås fastsat i lovgivningen. I det tilfælde,
at ministeren finder, at den foreslåede formandskandidat ik-
ke opfylder de kompetencekrav, der følger af lovgivningen
eller i øvrigt har andre væsentlige saglige indsigelser, kan
udpegningsorganet udpege et nyt medlem til ministerens
godkendelse.
Ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeg-
ningsorganet tilstræbe, at den samlede bestyrelse har en li-
gelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstem-
melse med principperne i ligestillingsloven.
Efter de gældende regler kan de eksterne bestyrelsesmed-
lemmer højst sidde i bestyrelsen i otte år fordelt på mindst to
udpegningsperioder. Det vil sige, at længden af udpegnings-
perioden kan variere. Med forslaget til § 12, stk. 3, foreslås
det, at de eksterne medlemmer udpeges for en periode på fi-
re år, og at de kan genudpeges én gang.
Forud for udløbet af de eksterne bestyrelsesmedlemmers
periode, herunder bestyrelsesformandens periode, overvejer
udpegningsorganet, om organet anser det for hensigtsmæs-
sigt, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder besty-
relsesformanden, får mulighed for at fortsætte i yderligere
fire år. I bekræftende fald, og hvis de eksterne bestyrelses-
medlemmer, herunder bestyrelsesformanden, er villige til at
påtage sig en ny periode, foretager udpegningsorganet gen-
udpegning. For så vidt angår bestyrelsesformanden forelæg-
ges genudpegningen til ministerens godkendelse. Genudpeg-
ning forudsætter ikke en forudgående indstilling fra indstil-
lingsorganet.
3.2. Strategiske rammekontrakter
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af universitetslovens § 10, stk. 8, at bestyrel-
sen indgår en udviklingskontrakt med ministeren, som i den
forbindelse kan fastsætte mål.
Formålet med udviklingskontrakterne er at understøtte en
forpligtende dialog mellem minister og universiteternes be-
styrelser om de samfundsmæssige forventninger til kvalitet
og relevans i universitetets opgavevaretagelse.
Udviklingskontrakten kan omfatte alle dele af universite-
tets virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteter og
indsatser, der tillægges særlig vægt. Af bemærkningerne til
bestemmelsen fremgår det blandt andet, at uddannelses- og
forskningsministeren kan opstille tre til fem pligtige mål, og
universiteterne opstiller tre til fem selvvalgte mål.
Forud for en kontraktperiode fastsætter ministeren tre til
fem pligtige mål, der er gældende for alle universiteter. De
pligtige mål tager afsæt i de overordnede samfundsmæssige
udfordringer og prioriteringer. De pligtige mål kan variere
fra kontraktperiode til kontraktperiode.
De selvvalgte mål skal afspejle universitetets egne strate-
giske prioriteringer og profilering. Det er forudsat, at rektor
igangsætter arbejdet med udviklingskontrakten, som herefter
fastlægges af bestyrelsen efter åben drøftelse på universite-
tet, herunder i relevante fora med inddragelse af ansatte og
studerende.
7
Udviklingskontrakten indgås med ministeren efter for-
handling med det enkelte universitet.
Ansvaret for kontraktforhandling og kontraktindgåelse
samt opfølgning på målopfyldelse er på universiteterne i
praksis uddelegeret til rektor.
Ministeren indgår i dag treårige udviklingskontrakter med
universiteterne. De nuværende udviklingskontrakter løber
fra 2015 til 2017.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Eftersynet af de styringsmæssige rammer har vist, at de
nuværende udviklingskontrakter ikke i tilstrækkelig grad
fungerer som universiteternes centrale styringsværktøj, og at
de således ikke i tilstrækkelig grad afspejler en tydelig for-
ventningsafstemning om de overordnede politiske målsæt-
ninger i forhold til universiteternes opgaver og strategiske
udfordringer.
Erfaringerne med udviklingskontrakterne er, at kontrakter-
nes mål ikke konsekvent afspejler universiteternes kerneop-
gaver og ikke er tilstrækkelig strategiske. Herudover har det
nuværende koncept med fælles pligtige mål udfordret kon-
traktens styringsrelevans på det enkelte universitet.
Det er ligeledes erfaringerne, at kontrakterne ikke har un-
derstøttet en systematisk og løbende strategisk dialog mel-
lem uddannelses- og forskningsministeren og institutioner-
nes bestyrelser.
Endelig er erfaringerne, at den nuværende kontraktperiode
på tre år ofte ikke er en tilstrækkelig lang periode for strate-
giske rammekontrakter med universiteter, der arbejder med
en lang strategisk tidshorisont for både uddannelse og forsk-
ning.
Med lovforslaget foreslås de nuværende udviklingskon-
trakter ændret til strategiske rammekontrakter, jf. forslaget
til § 10, stk. 8. Det følger af lovforslaget, at rammekontrak-
terne skal være institutionsspecifikke og indeholde strategi-
ske mål for universitetets kerneopgaver med afsæt i det en-
kelte universitets udfordringer.
Alle mål formuleres i dialog mellem universitetet og Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet. Den nuværende son-
dring mellem pligtige og selvvalgte mål ophæves således.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at den strategi-
ske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at
kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelses-
formanden er en central strategisk partner i både forhandling
og løbende opfølgning på mål og resultater.
Der fastsættes ikke i loven en fast længde for de strategi-
ske rammekontrakter, men det er forventningen, at der vil
blive tale om fireårige kontraktperioder.
Det er forventningen, at de strategiske rammekontrakter
skal erstatte de nuværende udviklingskontrakter, når de nu-
værende udviklingskontrakter udløber i december 2017.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. februar
til den 24. marts 2017 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening,
Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School - Han-
delshøjskolen, C3, Danmarks Akkrediteringsinstitution,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og In-
novationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond,
Danmarks Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende,
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Rederi-
forening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening,
Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk-Tysk Handels-
kammer, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirk-
somheder, Danske Designere, Danske Erhvervsakademier,
Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværke-
re, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjsko-
ler, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Stu-
derendes Fællesråd, Danske Universiteter, DDA (Danish
Design Association), Designskolen Kolding, De Studeren-
des Landsråd (DSL), Det Centrale Handicapråd, Det Frie
Forskningsråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Sko-
ler for Arkitektur, Design og Konservering, Erhvervsakade-
mi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi
Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi
Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet
Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans-
tilsynet, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Social-
demokratiske Studerende, FTF, Ingeniørforeningen i Dan-
mark, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Stu-
derende, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Ma-
skinmesterskole, Københavns Universitet, Lederne, Lærer-
nes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Ma-
ritime Studerende Danmark, Maskinmestrenes Forening,
Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Metal
Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole,
Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC,
Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rederiforenin-
8
gen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturel-
le uddannelser, Rep. for forstandere for de maritime institu-
tioner, Rep. for de studerende på de maritime uddannelses-
institutioner, Rep. for undervisere på de maritime institutio-
ner, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevi-
sionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiud-
dannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslut-
ningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC,
Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage,
Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygepleje-
studerendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Tek-
nisk Landsforbund, Tekniq, Uddannelsesrådet for de mariti-
me uddannelser, University College Lillebælt, University
College Nordjylland, University College Sjælland, Universi-
ty College Syddanmark, VIA University College, Aalborg
Universitet, Aarhus Universitet, Århus Maskinmesterskole.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-ret-
lige forpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
9
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 10,
stk. 1, er bestyrelsen øverste myndighed for universitetet.
Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddan-
nelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer
for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.
Det foreslås, at universitetslovens § 10, stk. 1, nyaffattes.
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen fastholdes
det, at bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet, og
den enstrengede ledelsesstruktur fastholdes.
Det foreslås med bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., at
bestyrelsen – udover at være den øverste myndighed – også
har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af
universitetet. Det vil f.eks. sige, at bestyrelsen skal vurdere,
om uddannelsesudbuddet til stadighed er det rette, har den
fornødne kvalitet, og om de enkelte uddannelser fører til be-
skæftigelse. Hensigten er derudover at tydeliggøre, at besty-
relsen i højere grad forventes at være strategisk sparrings-
partner for den daglige ledelse og involvere sig på et strate-
gisk niveau i universitetets opgaver. Der er således behov
for en tæt dialog mellem bestyrelse og den daglige universi-
tetsledelse med henblik på, at bestyrelsen tæt kan følge de
aktuelle udfordringer på universitetet.
Efter forslaget til § 10, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at besty-
relsen har det overordnede ansvar for, at universitetet driver
forskning og giver forskningsbaseret uddannelse indtil høje-
ste internationale niveau inden for sine fagområder m.v., jf.
universitetslovens § 2. Hermed fremhæves bestyrelsens an-
svar for kvaliteten af universitetets forsknings- og udvik-
lingsopgaver. Dette forudsætter, at bestyrelsen fra universi-
tetets faglige miljøer efterspørger og får oplysninger om,
hvorvidt universitetets forsknings- og uddannelsesaktiviteter
lever op til både nationale og højeste internationale standar-
der. Bestyrelsen kan indgå i en dialog med universitetets le-
delse om hvilke foranstaltninger, der i givet i fald skal gen-
nemføres, for at sikre forsknings- og uddannelsesaktiviteter-
nes kvalitet.
Det foreslås med forslaget til § 10, stk. 1, 3. pkt., at besty-
relsen har det overordnede ansvar for, at universitetets
forskning og uddannelser udvikles løbende. Det fremgår ik-
ke af den gældende bestemmelse i § 10, at bestyrelsen har et
egentligt ansvar for, at universitetets forskning og uddannel-
ser udvikles løbende. Med forslaget er det således hensigten,
at bestyrelserne skal påse, at kvaliteten af forskningen og
uddannelserne til stadighed udvikles.
Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 10,
stk. 3, skal bestyrelsen forvalte universitetets midler sådan,
at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.
Bestyrelsen skal således efter de gældende regler forvalte
universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn
for universitetets formål, men der stilles ikke krav om, at be-
styrelsen i forvaltningen af midlerne også skal varetage sam-
fundsmæssige hensyn.
Med forslaget til § 10, stk. 1, 4. pkt., vil bestyrelsen skulle
forvalte universitetets midler effektivt og til størst mulig
gavn for samfundet. Herved præciseres det, at bestyrelsen
ikke alene skal forvalte universitetets midler effektivt med
udgangspunkt i universitetets egne interesser, men også til
størst mulig gavn for samfundet og de samfundsmæssige be-
hov. Det bliver således tydeliggjort, at de samfundsmæssige
forventninger til universiteterne også indgår som en del af
ledelsesopgaven for bestyrelsen.
En effektiv ressourceudnyttelse til størst mulig gavn for
samfundet fordrer bl.a., at universitetet udvikler sine uddan-
nelses- og forskningsaktiviteter i forhold til samfundets be-
hov i bred forstand og f.eks. ikke alene efter et institutionelt
perspektiv. Det vil f.eks. sige, at bestyrelsen betragter det
enkelte universitets opgaver og udfordringer i et samlet
forsknings- og uddannelsesbillede. Der kan f.eks. tænkes si-
tuationer, hvor grænseflader, ressourcehensyn eller arbejds-
deling mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal
tænkes i et bredere samfundsperspektiv – og ikke af besty-
relsen betragtes isoleret for det enkelte universitet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.
Til nr. 2
Det fremgår af universitetslovens § 10, stk. 3, at bestyrel-
sen skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til
størst mulig gavn for universitetets formål.
Det foreslås at nyaffatte § 10, stk. 3. Dele af bestemmel-
sens materielle indhold foreslås indarbejdet i dette lovfor-
slags § 1, nr. 1. Der henvises til de specielle bemærkninger
til § 1, nr. 1.
Bestyrelsesformandens opgaver er ikke udtrykkeligt be-
skrevet i gældende ret, bortset fra at det følger af universi-
tetslovens § 10, stk. 4, at bestyrelsesformanden disponerer
over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsesformandens opgaver m.v. fremgår typisk af
universitetets vedtægter og bestyrelsens forretningsorden.
Med forslaget til § 10, stk. 3, foreslås det, at bestyrelses-
formanden har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen
af bestyrelsens arbejde. Bestyrelsesformanden er på univer-
sitetets vegne ansvarlig for den strategiske dialog med ud-
dannelses- og forskningsministeren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsesfor-
manden som led i sit overordnede ansvar for tilrettelæggel-
sen af bestyrelsens arbejde påtager sig lederskabet af arbej-
det, varetager bestyrelsens løbende kontakt med rektor og
universitetets øvrige ledelse, repræsenterer bestyrelsen ud-
adtil og er talsperson for bestyrelsen. Bestemmelsen indebæ-
rer ligeledes, at bestyrelsesformanden sørger for den løben-
de kompetenceudvikling af bestyrelsens medlemmer.
Det er hensigten, at bestyrelsesformanden skal spille en
aktiv rolle som den strategiske partner både i forbindelse
med indgåelse af strategiske rammekontrakter og den løben-
de opfølgning på kontraktens mål og resultater, jf. dette lov-
forslags § 1, nr. 3.
10
Det er med lovforslaget endvidere hensigten, at den strate-
giske dialog mellem bestyrelsen og ministeren skal styrkes,
hvorfor der med lovforslagets § 1, nr. 4, også indsættes en
bestemmelse om, at bestyrelsesformændene skal mødes med
ministeren mindst to gange årligt.
Med denne beskrivelse af bestyrelsesformandens rolle er
det hensigten at tydeligøre formandens opgaver og ansvar i
forhold til at drive universitetet og tegne det udadtil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i universitets-
lovens § 10, stk. 8, at bestyrelsen indgår en udviklingskon-
trakt med ministeren, som i den forbindelse kan fastsætte
mål. Udviklingskontrakten kan omfatte alle dele af universi-
tetets virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteter og
indsatser, der tillægges særlig vægt.
Udviklingskontrakterne har til formål at understøtte en
forpligtende dialog mellem ministeren og universiteternes
bestyrelser om de samfundsmæssige forventninger til kvali-
tet og relevans i universitetets opgavevaretagelse.
Forud for en kontraktperiode fastsætter ministeren tre til
fem pligtige mål, der er gældende for alle universiteter. De
pligtige mål tager afsæt i de overordnede samfundsmæssige
udfordringer og prioriteringer. De pligtige mål kan variere
fra kontraktperiode til kontraktperiode.
Eftersynet af de styringsmæssige rammer har vist, at de
nuværende udviklingskontrakter ikke i tilstrækkelig grad
fungerer som universiteternes centrale styringsværktøj, og at
de således ikke i tilstrækkelig grad afspejler en tydelig for-
ventningsafstemning om de overordnede politiske målsæt-
ninger i forhold til universiteternes opgaver og strategiske
udfordringer.
Erfaringerne med udviklingskontrakterne er, at kontrakter-
nes mål ikke konsekvent afspejler universiteternes kerneop-
gaver og ikke er tilstrækkelig strategiske. Herudover har det
nuværende koncept med fælles pligtige mål udfordret kon-
traktens styringsrelevans på det enkelte universitet.
Det er ligeledes erfaringerne, at kontrakterne ikke har un-
derstøttet en systematisk og løbende strategisk dialog mel-
lem ministeren og institutionernes bestyrelser.
Endelig er erfaringerne, at den nuværende kontraktperiode
på tre år ikke er den rette ramme for strategiske rammekon-
trakter med universiteter, der arbejder med en lang strate-
gisk tidshorisont for både uddannelse og forskning. Med
lovforslagets § 1, nr. 3, der nyaffatter lovens § 10, stk. 8,
foreslås det, at bestyrelsen indgår en strategisk rammekon-
trakt med ministeren. Den strategiske rammekontrakt skal
indeholde strategiske mål for universitetets opgaver, jf. § 2.
Med forslaget ændres de nuværende udviklingskontrakter
således til strategiske rammekontrakter.
De strategiske rammekontrakter skal være institutionsspe-
cifikke og indeholde strategiske mål for universitetets kerne-
opgaver med afsæt i det enkelte universitets udfordringer.
Alle mål formuleres i dialog mellem universitetet og mini-
steren. Den nuværende sondring mellem pligtige og selv-
valgte mål ophæves således.
Med den foreslåede ordning vil den strategiske ramme-
kontrakt fremover indeholde strategiske mål for universite-
ternes opgaver målrettet de konkrete udfordringer på det en-
kelte universitet. Såvel universitetet som ministeren kan tage
initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de
økonomiske forhold for universitetet ændres væsentligt fra
det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil
være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i ramme-
kontrakten. Ændringer i kontrakten forudsætter enighed
mellem bestyrelsen og ministeren.
Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast længde for strate-
giske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der
vil blive tale om fireårige kontraktperioder. Bestyrelsen har
det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekon-
trakt er et centralt styringsværktøj, der spiller sammen med
universitetets overordnede strategi. Bestyrelsen har endvide-
re det overordnede ansvar for, at kontraktens mål opfyldes,
og bestyrelsesformanden indgår som den strategiske partner
i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resulta-
ter, ligesom formanden skal sørge for, at der er en overord-
net samtænkning mellem rammekontrakten og universitetets
strategiske planer i øvrigt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.
Til nr. 4
Med forslaget foreslås der indsat et nyt § 10, stk. 11, hvor-
efter ministeren afholder møde med bestyrelsesformændene
for universiteterne mindst to gange årligt.
Den foreslåede bestemmelse er ny. Baggrunden for forsla-
get er et ønske om at fastlægge en mødeordning, som for-
pligter til en strategisk dialog mellem ministeren og besty-
relsesformændene. Forslaget skal ses i sammenhæng med
det generelle ønske om at fremme den strategiske dialog
mellem universiteternes bestyrelser og ministeren.
Der fastlægges ikke med den foreslåede bestemmelse sær-
lige krav til mødeformen. Møder med bestyrelsesformænde-
ne vil f.eks. kunne afholdes som møder for den samlede
gruppe af universiteternes bestyrelsesformænd.
I forhold til mødedeltagelse fastlægges det med loven, at
møderne afholdes med deltagelse af ministeren og bestyrel-
sesformændene. Der er mulighed for at indkalde yderligere
mødedeltagere efter behov, som f.eks. formandskabet for
rektorkollegiet eller rektorerne.
Til nr. 5
Det følger af universitetslovens § 12, stk. 1, at bestyrelsen
sammensættes af udefrakommende medlemmer og medlem-
mer, der repræsenterer universitetets videnskabelige perso-
nale, herunder ansatte, ph.d.-studerende, det teknisk-admini-
strative personale og de studerende.
11
Ud fra et ønske om en sproglig modernisering foreslås be-
grebet ”udefrakommende” to steder i § 12, stk. 1, ændret til
”eksterne”.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslo-
vens § 12, stk. 1, 3. pkt., at bestyrelsen vælger en formand
blandt de medlemmer, der er udefrakommende.
Som konsekvens af det foreslåede § 12, stk. 4, hvorefter
udpegningsorganet udpeger én kandidat til bestyrelsesfor-
mandsposten til ministerens godkendelse, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 7, foreslås § 12, stk. 1, 3. pkt., ophævet.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslo-
vens § 12, stk. 2, at bestyrelsens sammensætning skal af-
spejle universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlem-
mer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets stra-
tegiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse,
forskning, videnformidling, videnudveksling og universite-
tets opgaveområder efter universitetslovens § 2, stk. 4.
Med lovforslaget ophæves universitetslovens § 12, stk. 2,
og i stedet indsættes et nyt § 12, stk. 2, hvoraf det fremgår,
at bestyrelsens medlemmer tilsammen skal have erfaring og
indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, videnfor-
midling, videnudveksling og universitetets opgaveområder
efter universitetslovens § 2, stk. 4, med henblik på at kunne
varetage den overordnede og strategiske ledelse af universi-
tetet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1.
Med forslaget til § 12, stk. 2, tydeliggøres kompetencekra-
vene til den samlede bestyrelse for så vidt angår erfaring og
indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, videnfor-
midling, videnudveksling og universitetets opgaveområder
efter universitetslovens § 2, stk. 4, med henblik på at kunne
varetage den overordnede og strategiske ledelse af universi-
tet, jf. den foreslåede beskrivelse af bestyrelsen i § 10, stk.
1. Hermed præciseres forbindelsen mellem den samlede be-
styrelses kompetencer og opgavebeskrivelsen i den foreslåe-
de § 10, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.
Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslo-
vens § 12, stk. 3, at de udefrakommende medlemmer udpe-
ges i deres personlige egenskab. Et udefrakommende med-
lem kan højst sidde i bestyrelsen i 8 år fordelt på mindst to
udpegningsperioder. De udefrakommende medlemmer skal
have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herun-
der vurdering af budgetter og regnskaber.
Med forslaget ophæves § 12, stk. 3, og i stedet indsættes
et nyt § 12, stk. 3, hvoraf det fremgår, at de eksterne med-
lemmer udpeges i deres personlige egenskab. De eksterne
medlemmer udpeges for en periode på fire år og kan genud-
peges én gang. De eksterne medlemmers kompetencer skal
tilsammen afspejle universitetets opgaver, jf. § 2. De ekster-
ne medlemmer skal tilsammen have indsigt i forskning,
forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og øko-
nomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Besty-
relsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af
en stor virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i
samfundsmæssige forhold.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, 1. pkt., ud-
peges de eksterne medlemmer i deres personlige egenskab.
Det vil sige, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges i
kraft af deres kompetencer og ikke som repræsentanter for
bestemte interesser, organisationer eller sektorer. De ekster-
ne medlemmer af bestyrelsen er således alene bundet ved
deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift fra andre.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, 2. pkt., ud-
peges de eksterne medlemmer for en periode på fire år og
kan genudpeges én gang for en ny fireårig periode. Det vil
sige, at de eksterne medlemmer højst kan være udpeget i ot-
te år.
Ved varigt forfald for eksempel ved fratræden på grund af
længerevarende sygdom skal der udpeges et nyt medlem.
Medlemmet udpeges for en fireårig periode og efter forsla-
gets regler om udpegning af nye medlemmer.
Det bemærkes om genudpegningsreglerne efter den fore-
slåede ordning, at udpegningsorganet – forud for udløbet af
de eksterne bestyrelsesmedlemmers periode, herunder besty-
relsesformandens periode – overvejer, om det anser det for
hensigtsmæssigt, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer, her-
under bestyrelsesformanden, får mulighed for at fortsætte i
yderligere fire år. I bekræftende fald og hvis de eksterne be-
styrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, er vil-
lige til at påtage sig en ny periode, foretager udpegningsor-
ganet genudpegning. For så vidt angår bestyrelsesformanden
forelægges genudpegningen til ministerens godkendelse.
Genudpegning forudsætter ikke en forudgående indstilling
fra indstillingsorganet.
Med forslaget til § 12, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at de
eksterne medlemmers kompetencer tilsammen skal afspejle
universitetets opgaver, jf. § lovens 2. Den foreslåede be-
stemmelse indebærer, at det ikke alene er den samlede be-
styrelse, men også de eksterne bestyrelsesmedlemmers kom-
petencer, der tilsammen skal afspejle universitetets opgaver
efter lovens § 2.
Med forslaget til § 12, stk. 3, 4. pkt., foreslås det, at de
eksterne bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal have indsigt
i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisa-
tion og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regn-
skaber.
Der kan herunder være tale om medlemmer, der har ind-
sigt i forskningsinstitutioner og forskningsdrevet virksom-
hed, og medlemmer, der har international baggrund og for-
ståelse for universitetet i en global kontekst.
Med henblik på at kunne imødekomme kravene til indsigt
i forskning og forskningsbaseret uddannelse, må det forven-
tes, at mindst ét af de eksterne medlemmer har erfaring som
anerkendt forsker. Det forventes endvidere, at de eksterne
bestyrelsesmedlemmer har en kandidatuddannelse eller en
uddannelse på tilsvarende niveau, herunder f.eks. en master-
uddannelse. Forslaget er begrundet i, at bestyrelsens ekster-
12
ne medlemmer med deres kompetencer skal kunne indgå i
en dialog med universitetets akademiske ledelse.
Med forslaget til § 12, stk. 3, 5. pkt., foreslås det, at besty-
relsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af
en stor virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i
samfundsmæssige forhold.
Dette forslag er begrundet i, at universiteterne er store og
komplekse organisationer, som kræver kompetencer inden
for strategisk ledelse.
Erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller
organisation og væsentlig indsigt i samfundsmæssige for-
hold vil f.eks. kunne være erfaring på direktionsniveau.
Det foreslås endvidere, at bestyrelsesformanden skal have
væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold, da det er vig-
tigt, at bestyrelsesformanden har indgående forståelse for
den samfundsmæssige kontekst, som et universitet indgår i.
Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 12,
stk. 4, nedsætter universitetet et organ, der indstiller de ude-
frakommende bestyrelsesmedlemmer (indstillingsorganet).
Universitetet nedsætter et andet organ, der udpeger de ude-
frakommende medlemmer (udpegningsorganet). Indstil-
lings- og udpegningsorganerne må ikke være identiske. Ind-
stillings- og udpegningsorganerne skal påse, at de udefra-
kommende medlemmer opfylder betingelserne fastsat i den
gældende universitetslovs § 12, stk. 2 og 3.
Bestyrelsen fastsætter i sine vedtægter procedurer for ned-
sættelsen af indstillingsorganet og udpegningsorganet. Ud-
pegningen af nye udefrakommende bestyrelsesmedlemmer
sker under åbenhed om procedurer og profil og kvalifikatio-
ner for de søgte nye medlemmer. En sådan åbenhed kan
f.eks. have form af offentliggørelse af de søgte profiler i of-
fentlige bestyrelsesreferater.
Efter det foreslåede § 12, stk. 4, nedsætter universitetet et
organ, der udpeger bestyrelsesformanden og de øvrige eks-
terne medlemmer (udpegningsorganet) og et andet organ,
der indstiller formanden og de eksterne medlemmer (indstil-
lingsorganet). Udpegnings- og indstillingsorganet skal påse,
at de eksterne medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og
3. For så vidt angår bestyrelsesformanden udpeger udpeg-
ningsorganet én kandidat til ministerens godkendelse. De
nærmere procedurer for nedsættelsen af udpegnings- og ind-
stillingsorganet fastsættes i vedtægten inden for rammerne
af stk. 5-7.
Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i, at det
enkelte universitet fortsat vil skulle nedsætte et institutions-
specifikt udpegningsorgan og et institutionsspecifikt indstil-
lingsorgan til udpegning og indstilling af de eksterne besty-
relsesmedlemmer. Med den foreslåede bestemmelse i § 12,
stk. 4, 1. pkt., fastholdes ordningen, hvorefter universitetet
nedsætter et institutionsspecifikt udpegningsorgan og et in-
stitutionsspecifikt indstillingsorgan til udpegning og indstil-
ling af de eksterne bestyrelsesmedlemmer. De nuværende
regler foreslås videreudviklet således, at der fastsættes nye
og klare regler for sammensætning af udpegningsorgan og
indstillingsorgan, der bedre afspejler universiteternes store
samfundsmæssige betydning. Med undtagelse af bestyrel-
sesformanden udpeger udpegningsorganet endeligt de eks-
terne bestyrelsesmedlemmer på baggrund af indstillingen fra
indstillingsorganet. Der er ikke krav om, at ministeren skal
godkende udpegning af de eksterne medlemmer.
I det tilfælde, at udpegningsorganet finder, at de indstille-
de medlemmer ikke opfylder de kompetencekrav, der følger
af lovgivningen eller i øvrigt har andre væsentlige saglige
indsigelser, kan udpegningsorganet bede indstillingsorganet
om at indstille et eller flere nye medlemmer.
Ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeg-
ningsorganet tage højde for en ligelig sammensætning af
kvinder og mænd i den samlede bestyrelse.
Med forslaget til § 12, stk. 4, 2. pkt., vil udpegnings- og
indstillingsorganerne skulle påse, at de eksterne medlemmer
opfylder de kompetencekrav, der følger af det foreslåede §
12, stk. 2 og stk. 3, 3. og 4. pkt. Ved udpegning af ny besty-
relsesformand skal organerne desuden påse, at kompetence-
kravene til bestyrelsesformanden i det foreslåede § 12, stk.
3, 5. pkt., er opfyldt.
For så vidt angår bestyrelsesformanden udpeger udpeg-
ningsorganet én kandidat til ministerens godkendelse, jf. det
foreslåede § 12, stk. 4, 3. pkt. Udpegningsorganet udpeger
på baggrund af indstillingen fra indstillingsorganet dén kan-
didat, der vurderes at have de bedste kompetencer til hvervet
som bestyrelsesformand til ministerens godkendelse. God-
kendelsen foretages på baggrund af en vurdering af, om for-
mandskandidaten lever op til de kompetencekrav, som fore-
slås fastsat i lovforslagets § 12, stk. 3, 5. pkt.
I det tilfælde, at ministeren finder, at den foreslåede for-
mandskandidat ikke opfylder de kompetencekrav, der følger
af lovforslaget eller i øvrigt har andre væsentlige saglige
indsigelser, kan udpegningsorganet udpege et nyt medlem til
ministerens godkendelse. Ministeren kan alene forholde sig
til udpegningen foretaget af udpegningsorganet og kan såle-
des ikke på eget initiativ udpege en bestyrelsesformand eller
på eget initiativ foreslå en kandidat til udpegningsorganet.
Universitetet skal i henhold til det foreslåede § 12, stk. 4,
4. pkt., som hidtil fastlægge de nærmere procedurer for ned-
sættelsen af udpegnings- og indstillingsorganet i vedtægten
inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser i § 12,
stk. 5-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 5, nedsætter
universitetet et udpegningsorgan, der består af mindst otte
og højst ti medlemmer. Udpegningsorganet sammensættes
af fem til syv medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og
øvrige uddannelsesinstitutioner m.v., der udpeges i deres
personlige egenskab, og som ikke må være medlemmer af
universitetets bestyrelse, ansatte eller studerende på univer-
sitetet. Ud fra en samlet betragtning om balance, herunder i
forhold til ansattes og studerendes stemme i udpegningspro-
cessen, foreslås det, at én repræsentant for de ansatte, én re-
præsentant for de studerende og én repræsentant for de eks-
terne medlemmer af universitetets bestyrelse også skal have
plads i udpegningsorganet. Repræsentanten for de eksterne
medlemmer af universitetets bestyrelse kan ikke være besty-
relsesformanden.
13
Medlemmerne, jf. 2. pkt., skal tilsammen afspejle univer-
sitetets brugere og aftagere og have indsigt i universitetets
opgaver, jf. § 2, og opfylde betingelserne i stk. 3. Udpeg-
ningsorganet vælger blandt sine medlemmer nævnt i 2. pkt.
en formand. Formanden skal have erfaring med ledelse og
bred indsigt i samfundsmæssige forhold. Medlemmerne kan
højst være udpeget i en sammenhængende periode på otte
år. Formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemme-
lighed.
Formålet med at have medlemmer af udpegningsorganet
fra universitetets brugere og aftagere – som f.eks. det private
erhvervsliv, offentlige virksomheder, andre uddannelsesin-
stitutioner, forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner –
er, at udpegningsorganet bliver sammensat bredt, og at der
ikke er ensidig repræsentation af bestemte kompetencer,
sektorer og erfaringer. Disse medlemmer af udpegningsor-
ganet må ikke være medlemmer af universitetets bestyrelse,
være ansatte eller studerende på universitetet.
Medlemmer af udpegningsorganet fra erhvervsliv m.v. ud-
peges i deres personlige egenskab og kompetence. Medlem-
merne repræsenterer således ikke bestemte interesser, orga-
nisationer eller sektorer og skal i deres virke som medlem-
mer af udpegningsorganet være helt uafhængige.
Lovforslaget vil indebære, at universiteterne selv fastsæt-
ter den fremtidige procedure for udpegning af disse med-
lemmer inden for rammerne af forslagets § 12, stk. 5, og
skal herunder påse, at medlemmerne udpeges i deres person-
lige egenskab og kompetence. De nærmere regler fastsættes
i vedtægten. I forbindelse med godkendelsen af vedtægten
vil ministeren således foruden en almindelig legalitetskon-
trol påse, at kravene i det foreslåede § 12, stk. 5, er opfyldt.
Medlemmerne af udpegningsorganet kan højst være udpe-
get i en sammenhængende periode på otte år. En person, der
tidligere har været udpeget som medlem af udpegningsorga-
net i otte år, kan efter en karensperiode på ny blive udpeget
til organet. Det er udgangspunktet, at der skal være tale om
en karensperiode på minimum ét år.
Det foreslås med bestemmelsen, at formandens stemme er
afgørende i tilfælde af stemmelighed i udpegningsorganet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 6, indstiller
indstillingsorganet, på baggrund af åbent opslag, nye ekster-
ne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden,
til udpegningsorganet. Der indstilles mindst to kandidater.
Indstillingsorganet sammensættes af: 1) Bestyrelsesforman-
den, der er formand for indstillingsorganet, jf. dog stk. 7, 2)
et eksternt bestyrelsesmedlem, 3) et internt bestyrelsesmed-
lem, 4) en repræsentant for Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet og 5) to medlemmer udpeget af udpegningsorganet.
Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og kan
ikke være medlem af udpegningsorganet, af universitetets
bestyrelse eller være ansatte eller studerende på universite-
tet.
Med § 12, stk. 6, 1. pkt., foreslås det, at indstillingsorganet
på baggrund af åbent opslag indstiller nye eksterne bestyrel-
sesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, til udpeg-
ningsorganet.
Siddende eksterne bestyrelsesmedlemmer kan blive ind-
stillet til bestyrelsesformandsposten. Den periode, bestyrel-
sesmedlemmet har siddet i bestyrelsen, skal tælle med i den
samlede maksimale udpegningsperiode. Det er hensigten, at
indstillingsorganet udarbejder kompetenceprofiler på bag-
grund af kriterierne fastsat i lovforslaget for de ledige besty-
relsesposter med henblik på åbent opslag. Det vil sige, at der
skal ske en offentlig annoncering efter nye eksterne besty-
relsesmedlemmer.
I § 12, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at der skal der indstilles
mindst to kandidater.
Der fastsættes ikke nærmere regler om antallet af indstille-
de kandidater, idet det relevante antal kandidater bl.a. vil af-
hænge af det konkrete antal af ledige bestyrelsesposter. Der
er således ikke noget krav om, at der nødvendigvis skal ind-
stilles to kandidater for hver eksterne bestyrelsespost, der er
til besættelse. Dog skal udpegningsorganet kunne foretage et
reelt valg, hvilket vil sige, at der mindst skal indstilles én
kandidat mere end antallet af ledige bestyrelsesposter.
Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 6, 3. pkt., om
indstillingsorganets sammensætning skal den siddende be-
styrelsesformand være formand for indstillingsorganet, jf.
dog det foreslåede § 12, stk. 7. Organet skal i øvrigt bestå af
ét eksternt og ét internt medlem af den siddende bestyrelse,
en repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet
og to medlemmer, der er udpeget af udpegningsorganet. De
to medlemmer udpeget af udpegningsorganet udpeges i de-
res personlige egenskab og må ikke være medlemmer af ud-
pegningsorganet, bestyrelsen, være ansatte eller studerende
på universitetet.
Det forudsættes, at universitetets bestyrelse træffer beslut-
ning om hvilket internt og hvilket eksternt medlem af besty-
relsen, der skal udpeges som medlemmer af indstillingsorga-
net.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der udpe-
ger ministeriets repræsentant i indstillingsorganet. Der vil
eksempelvis kunne være tale om en ansat leder i ministeriet.
Ministeriet kan vælge at lade sig repræsentere af sagkyndige
uden for ministeriet. Det kan f.eks. være personer med erfa-
ring inden for forskning og uddannelse.
Der fastsættes ikke i lovforslaget regler om indstillingsor-
ganets funktionsperiode. De nærmere regler om nedsættelse
af indstillingsorganet m.v. fastsættes i universitetets ved-
tægt.
I § 12, stk. 7, foreslås det, at ved indstilling af en ny besty-
relsesformand udpeger udpegningsorganet en formand for
indstillingsorganet. Formanden for indstillingsorganet udpe-
ges i sin personlige egenskab og kan ikke være medlem af
udpegningsorganet, universitetets bestyrelse eller være ansat
eller studerende på universitetet. I de tilfælde, hvor indstil-
lingsorganet skal indstille kandidater til bestyrelsesfor-
mandsposten, må den siddende bestyrelsesformand således
vige sin plads i indstillingsorganet. I denne situation udpe-
ger udpegningsorganet en ny formand for indstillingsorga-
net. Udpegningsorganet må ikke udpege egne medlemmer
som medlemmer af indstillingsorganet.
14
Det er forventningen, at den nye formand for indstillings-
organet har kompetencer svarende til de krav, der stilles til
bestyrelsesformanden. Denne må ikke være medlem af ud-
pegningsorganet eller bestyrelsen, være ansat eller studeren-
de på universitetet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.
Til nr. 8
I universitetslovens § 13, stk. 2, nr. 1 og 2, anvendes be-
grebet ”udefrakommende bestyrelsesmedlemmer”.
Ud fra et ønske om en sproglig modernisering foreslås be-
grebet ”udefrakommende” i § 13, stk. 2, nr. 1 og 2, ændret
til ”eksterne”.
Til nr. 9
Det følger af universitetslovens § 13, stk. 2, nr. 3, at uni-
versitetet i vedtægten skal fastsætte nærmere regler om ud-
pegningsperioden for udefrakommende bestyrelsesmedlem-
mer.
Ophævelse af § 13, stk. 2, nr. 3, er en konsekvens af, at
der med forslaget til § 12, stk. 3, 2. pkt., foreslås fastsat fire-
årige udpegningsperioder for de eksterne medlemmer med
mulighed for genudpegning én gang.
Til § 2
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at lovens § 12,
stk. 2-7, finder anvendelse ved udpegning af nye bestyrel-
sesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden. Eksterne
bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden, fortsætter som
bestyrelsesmedlemmer indtil udløbet af deres nuværende pe-
riode med mulighed for genudpegning efter de nye regler, jf.
dog stk. 3.
Ifølge den foreslåede bestemmelse er der således ikke no-
get krav om, at der skal ske genudpegning af de eksterne be-
styrelsesmedlemmer, der er udpeget på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden.
Ifølge den foreslåede overgangsbestemmelse vil et eksi-
sterende bestyrelsesmedlem ved lovens ikrafttræden således
fortsætte som medlem af bestyrelsen indtil udløbet af dennes
igangværende periode. Ved en eventuel genudpegning skal
udpegningsorganet påse, at det pågældende bestyrelsesmed-
lem opfylder de kompetencekrav, der følger af dette lovfor-
slags § 1, nr. 7. Ved en eventuel genudpegning af bestyrel-
sesformanden vil der være krav om ministerens godkendel-
se.
Forudsat, at kompetencekravene efter lovforslaget er op-
fyldt, vil der som udgangspunkt kunne ske genudpegning i
en ny fireårig periode, jf. den foreslåede § 12, stk. 3. Dette
gælder dog kun i de tilfælde, at det pågældende bestyrelses-
medlem ved periodens udløb har været medlem af bestyrel-
sen i højst fire år.
Et bestyrelsesmedlem, der ved udløbet af sin periode, har
været medlem af bestyrelsen i en periode på under fire år,
vil ligeledes kun kunne udpeges for en ny periode på fire år.
Dette gælder, selvom bestyrelsesmedlemmets samlede peri-
ode således bliver mindre end otte år. Forslaget er begrundet
i et ønske om at kunne opretholde en kontinuitet i bestyrel-
sen.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at bestyrelsen ef-
ter lovens ikrafttræden og indtil 30. juni 2018 kan foretage
en midlertidig forlængelse af udpegningsperioden for ekster-
ne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden,
hvis udpegningsperioder udløber efter lovens ikrafttræden
og inden etableringen af udpegnings- og indstillingsorganer-
ne, jf. lovens § 12, stk. 4-6. Den midlertidige udpegningspe-
riode udløber den 30. juni 2018. Er det ikke muligt midlerti-
digt at forlænge bestyrelsesformandens udpegningsperiode,
kan bestyrelsen blandt de øvrige eksterne bestyrelsesmed-
lemmer vælge en formand for en periode, jf. 1. og 2. pkt.
Til § 3
Universitetsloven, der ændres med dette lovforslag, gæl-
der ikke for Færøerne og Grønland.
Det foreslås derfor med lovforslagets § 3, at denne lov
heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov
nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende æn-
dringer:
§ 10. Bestyrelsen er øverste myndighed for
universitetet. Bestyrelsen varetager universite-
tets interesser som uddannelses- og forsknings-
institution og fastlægger retningslinjer for dets
organisation, langsigtede virksomhed og udvik-
ling.
Stk. 2. ---
1. § 10, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen er øverste myndighed for uni-
versitetet og har ansvaret for den overordnede
og strategiske ledelse af universitetet. Bestyrel-
sen har det overordnede ansvar for, at universi-
tetet driver forskning og giver forskningsbase-
ret uddannelse indtil højeste internationale ni-
veau inden for sine fagområder m.v., jf. § 2.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at
universitetets forskning og uddannelser udvik-
les løbende. Bestyrelsen skal forvalte universi-
tetets midler effektivt og til størst mulig gavn
for samfundet.«
Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte universitetets
midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn
for universitetets formål.
Stk. 4-7. ---
2. § 10, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestyrelsesformanden har det over-
ordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrel-
sens arbejde. Bestyrelsesformanden er på uni-
versitetets vegne ansvarlig for den strategiske
dialog med uddannelses- og forskningsministe-
ren.«
Stk. 8. Bestyrelsen indgår en udviklingskon-
trakt med ministeren, som i den forbindelse kan
fastsætte mål. Udviklingskontrakten kan omfat-
te alle dele af universitetets virksomhed og skal
omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, der
tillægges særlig vægt.
Stk. 9-10. ---
3. § 10, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Bestyrelsen indgår en strategisk ram-
mekontrakt med ministeren. Den strategiske
rammekontrakt skal indeholde strategiske mål
for universitetets opgaver, jf. § 2.«
4. I § 10 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Ministeren afholder møde med be-
styrelsesformændene for universiteterne mindst
to gange årligt.«
§ 12. Bestyrelsen sammensættes af udefra-
kommende medlemmer og af medlemmer, der
5. I § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »udefra-
kommende« til: »eksterne«.
16
repræsenterer universitetets videnskabelige per-
sonale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det
teknisk-administrative personale og de stude-
rende. Bestyrelsen sammensættes således, at
flertallet af medlemmerne er udefrakommende.
Bestyrelsen vælger en formand blandt de med-
lemmer, der er udefrakommende.
6. § 12, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning skal af-
spejle universitetets samlede opgaver. Bestyrel-
sens medlemmer skal tilsammen bidrage til at
fremme universitetets strategiske virke med de-
res erfaring og indsigt i uddannelse, forskning,
videnformidling, videnudveksling og universi-
tetets opgaveområder efter § 2, stk. 4.
7. § 12, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal tilsam-
men have erfaring og indsigt i forskning, forsk-
ningsbaseret uddannelse, videnformidling, vi-
denudveksling og universitetets opgaveområder
efter § 2, stk. 4, med henblik på at kunne vare-
tage den overordnede og strategiske ledelse af
universitetet, jf. § 10, stk. 1.
Stk. 3. De udefrakommende medlemmer ud-
peges i deres personlige egenskab. Et udefra-
kommende medlem kan højst sidde i bestyrel-
sen i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperio-
der. De udefrakommende medlemmer skal have
erfaring med ledelse, organisation og økonomi,
herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Stk. 3. De eksterne medlemmer udpeges i de-
res personlige egenskab. De eksterne medlem-
mer udpeges for en periode på fire år og kan
genudpeges én gang. De eksterne medlemmers
kompetencer skal tilsammen afspejle universi-
tetets opgaver, jf. § 2. De eksterne medlemmer
skal tilsammen have indsigt i forskning, forsk-
ningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation
og økonomi, herunder vurdering af budgetter
og regnskaber. Bestyrelsesformanden skal have
erfaring med strategisk ledelse af en stor virk-
somhed eller organisation og væsentlig indsigt i
samfundsmæssige forhold.
Stk. 4. Universitetet nedsætter et organ, der
indstiller de udefrakommende bestyrelsesmed-
lemmer (indstillingsorganet). Universitetet ned-
sætter et andet organ, der udpeger de udefra-
kommende medlemmer (udpegningsorganet).
Indstillings- og udpegningsorganerne må ikke
være identiske. Indstillings- og udpegningsor-
ganerne skal sikre, at de udefrakommende med-
lemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. Be-
styrelsen fastsætter procedurer for nedsættelsen
af indstillingsorganet og udpegningsorganet.
Stk. 4. Universitetet nedsætter et organ, der
udpeger bestyrelsesformanden og de øvrige
eksterne medlemmer (udpegningsorganet) og et
andet organ, der indstiller formanden og de eks-
terne medlemmer (indstillingsorganet). Udpeg-
nings- og indstillingsorganet skal påse, at de
eksterne medlemmer opfylder betingelserne i
stk. 2 og 3. For så vidt angår bestyrelsesfor-
manden udpeger udpegningsorganet én kandi-
dat til ministerens godkendelse. De nærmere
procedurer for nedsættelsen af udpegnings- og
indstillingsorganet fastsættes i vedtægten inden
for rammerne af stk. 5-7.
17
Stk. 5. Universitetet nedsætter et udpegnings-
organ, der består af mindst otte og højst ti med-
lemmer. Udpegningsorganet sammensættes af
fem til syv medlemmer fra erhvervsliv, myn-
digheder og øvrige uddannelsesinstitutioner
m.v., der udpeges i deres personlige egenskab,
og som ikke må være medlemmer af universite-
tets bestyrelse, ansatte eller studerende på uni-
versitetet. Derudover har én repræsentant for de
ansatte, én repræsentant for de studerende og én
repræsentant for de eksterne medlemmer af uni-
versitetets bestyrelse plads i udpegningsorga-
net. Medlemmerne, jf. 2. pkt., skal tilsammen
afspejle universitetets brugere og aftagere og
have indsigt i universitetets opgaver, jf. § 2, og
opfylde betingelserne i stk. 3. Udpegningsorga-
net vælger blandt sine medlemmer nævnt i 2.
pkt. en formand. Formanden skal have erfaring
med ledelse og bred indsigt i samfundsmæssige
forhold. Medlemmerne kan højst være udpeget
i en sammenhængende periode på otte år. For-
mandens stemme er afgørende i tilfælde af
stemmelighed.
Stk. 6. Indstillingsorganet indstiller, på bag-
grund af åbent opslag, nye eksterne bestyrelses-
medlemmer, herunder bestyrelsesformanden, til
udpegningsorganet. Der indstilles mindst to
kandidater. Indstillingsorganet sammensættes
af:
1) Bestyrelsesformanden, der er formand for
indstillingsorganet, jf. dog stk. 7.
2) Et eksternt bestyrelsesmedlem.
3) Et internt bestyrelsesmedlem.
4) En repræsentant for Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
5) To medlemmer udpeget af udpegningsor-
ganet. Medlemmerne udpeges i deres personli-
ge egenskab og kan ikke være medlem af ud-
pegningsorganet, af universitetets bestyrelse el-
ler være ansatte eller studerende på universite-
tet.
Stk. 7. Ved indstilling af en ny bestyrelsesfor-
mand udpeger udpegningsorganet en formand
for indstillingsorganet. Formanden for indstil-
lingsorganet udpeges i sin personlige egenskab
18
og kan ikke være medlem af udpegningsorga-
net, universitetets bestyrelse eller være ansat el-
ler studerende på universitetet.«
Stk. 5. De øvrige medlemmer skal vælges af
og blandt henholdsvis det videnskabelige perso-
nale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det tek-
nisk-administrative personale og de studerende.
Mindst to af medlemmerne skal være repræsen-
tanter for de studerende. Repræsentanter for
universitetets videnskabelige personale, herun-
der ansatte ph.d.-studerende, og for det teknisk-
administrative personale er beskyttet mod af-
skedigelse og anden forringelse af forholdene
på samme måde som tillidsrepræsentanter inden
for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
§ 13. ---
Stk. 2. Vedtægten skal fastsætte de nærmere
regler om:
1) Åbenhed om bestyrelsens arbejde efter §
10, stk. 2, herunder åbenhed om procedurerne
for indstilling og udpegning af udefrakommen-
de bestyrelsesmedlemmer.
2) Nedsættelse af indstillingsorgan og udpeg-
ningsorgan til bestyrelsens udefrakommende
medlemmer efter § 12.
3) Bestemmelser om udpegningsperiode for
udefrakommende bestyrelsesmedlemmer, jf. §
12, stk. 3.
4)- 8) ---
8. I § 13, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »udefra-
kommende« til: »eksterne«.
9. § 13, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Lovens § 12, stk. 2-7, finder anvendel-
se ved udpegning af nye bestyrelsesmedlem-
mer, herunder bestyrelsesformanden. Eksterne
bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden,
fortsætter som bestyrelsesmedlemmer indtil ud-
løbet af deres nuværende periode med mulig-
hed for genudpegning efter de nye regler, jf.
dog stk. 3.
19
Stk. 3. Bestyrelsen kan efter lovens ikrafttræ-
den og indtil 30. juni 2018 foretage en midlerti-
dig forlængelse af udpegningsperioden for eks-
terne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrel-
sesformanden, hvis udpegningsperioder udløber
efter lovens ikrafttræden og inden etableringen
af udpegnings- og indstillingsorganerne, jf. lo-
vens § 12, stk. 4-6. Den midlertidige udpeg-
ningsperiode udløber den 30. juni 2018. Er det
ikke muligt midlertidigt at forlænge bestyrel-
sesformandens udpegningsperiode, kan besty-
relsen blandt de øvrige eksterne bestyrelses-
medlemmer vælge en formand for en periode,
jf. 1. og 2. pkt.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
20