Fremsat den 26. april 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)

Fremsat den 26. april 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet
(Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge m.v.)
§ 1
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af
27. april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »Union«: », jf. dog stk.
3 og 4«.
2. I § 1, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Norge«: », jf. dog stk.
3 og 4,«.
3. I § 1, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »valgdagen«: », jf. dog
stk. 3 og 4«.
4. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Følgende personer har uanset stk. 1, nr. 2-4, ikke
valgret
1) en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf.
udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men
som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens
§ 31,
2) en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf.
udlændingelovens § 31,
3) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter ud-
lændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c,
4) en udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter
udlændingelovens §§ 25-25 b, og
5) en udlænding, der ved registreringen i Det Centrale
Personregister (CPR) som tilflyttet fra udlandet var
indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens in-
stitutioner, jf. § 17, stk. 4, i lov om Det Centrale Per-
sonregister.
Stk. 4. Stk. 3, nr. 1-4, finder anvendelse fra tidspunktet for
registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den
pågældende dom eller afgørelse. Stk. 3 finder anvendelse,
indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter
udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -be-
vis eller bliver fritaget herfor.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
5. I § 9, stk. 1 og 2, ændres »og oplysninger om personer,
der har valgret efter § 1, stk. 2« til: », oplysninger om perso-
ner, der har valgret efter § 1, stk. 2, og oplysninger om ud-
lændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4«.
6. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller erhvervelse henholds-
vis fortabelse af dansk indfødsret« til: », erhvervelse hen-
holdsvis fortabelse af dansk indfødsret eller oplysninger om
udlændinge, der er omfattet henholdsvis ikke længere er
omfattet af § 1, stk. 3 og 4«.
§ 2
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014,
som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014, § 2 i lov
nr. 1742 af 22. december 2015, § 1 i lov nr. 381 af 27. april
2016 og § 2 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Udenrigsministeriets
protokol«: », jf. dog stk. 3 og 4«.
2. I § 3 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Følgende personer har uanset stk. 1, nr. 3, ikke
valgret
Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2016-17
Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-655
CR000201
1) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter ud-
lændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, og
2) en udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter
udlændingelovens §§ 25-25 b.
Stk. 4. Stk. 3 finder anvendelse fra tidspunktet for regi-
streringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den på-
gældende dom eller afgørelse, indtil udlændingen efter ud-
lændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf er-
hverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget
herfor.«
3. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »§ 3, stk. 1, nr. 3,«: »jf. dog § 3, stk. 3 og 4,«.
4. I § 14 a, stk. 3, indsættes efter »på valglisten efter stk. 1
og 2«: », samt om, hvilke personer omfattet af § 3, stk. 3 og
4, der slettes fra valglisten«.
5. I § 14 a, stk. 5, indsættes efter »Det Centrale Personregis-
ter (CPR)«: »samt på grundlag af oplysninger, der indhentes
fra Udlændingestyrelsen og politiet«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på registreringer i Det
Centrale Personregister (CPR) og hos Udlændingestyrelsen
og politiet, der er foretaget på tidspunktet for lovens ikraft-
træden, eller som foretages efter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.1.1. Generelt om valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
2.1.2. Generelt om valgret til Europa-Parlamentet
2.1.3. Bopælsregistrering i CPR
2.1.4. Valgret for udlændinge på tålt ophold
2.1.4.1. Udlændinge på tålt ophold
2.1.4.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
2.1.4.3. Valgret til Europa-Parlamentet
2.1.5. Valgret for udvisningsdømte udlændinge
2.1.5.1. Udvisningsdømte udlændinge
2.1.5.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
2.1.5.3. Valgret til Europa-Parlamentet
2.1.6. Valgret for administrativt udviste udlændinge
2.1.6.1. Administrativt udviste udlændinge
2.1.6.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
2.1.6.3. Valgret til Europa-Parlamentet
2.1.7. Valgret for udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner
2.1.7.1. Udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner
2.1.7.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
2.1.7.3. Valgret til Europa-Parlamentet
2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Udlændinge på tålt ophold
2.3.2. Udvisningsdømte udlændinge
2.3.3. Administrativt udviste udlændinge
2.3.4. Udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at afskaffe valgretten til kommu-
nalbestyrelsen og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet
for udlændinge, der befinder sig i Danmark på tålt ophold,
udlændinge, der er udvist af Danmark ved dom eller admini-
strativ afgørelse, samt udlændinge, som er dømt ved en in-
ternational straffedomstol, og som fra udlandet indsættes di-
rekte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner. De
nævnte persongrupper har allerede efter gældende ret ikke
valgret til Folketinget og ved folkeafstemninger, idet alene
personer med dansk indfødsret har valgret til disse valgty-
per. Med vedtagelsen af dette lovforslag vil de nævnte per-
songrupper ikke have valgret til nogen landsdækkende valg
eller folkeafstemninger i Danmark.
En udlænding skal for at have valgret til kommunalbestyrel-
sen og regionsrådet enten være statsborger i en af de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union, Island eller Norge
eller have haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for
valgdagen.
Valgret til Europa-Parlamentet for personer, der ikke har
dansk indfødsret, forudsætter bl.a., at den pågældende er
3
statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæ-
iske Union og har fast bopæl i Danmark.
Om en person opfylder betingelsen om fast bopæl, beror for
begge valgtypers vedkommende på, om den pågældende er
bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).
Bopælsregistrering i CPR i forbindelse med indrejse forud-
sætter bl.a., at vedkommende har lovligt ophold i Danmark.
Når en person er blevet bopælsregistreret i CPR, forbliver
vedkommende bopælsregistreret i CPR med den aktuelle
adresse, indtil vedkommende faktisk udrejser af Danmark.
En person, der på et tidspunkt er registreret som indrejst i
CPR, men som efterfølgende bliver udvist ved dom eller ad-
ministrativ beslutning eller kommer på tålt ophold, forbliver
således bopælsregistreret i CPR, indtil vedkommende fak-
tisk udrejser af Danmark. Da valgret til kommunalbestyrel-
sen og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet som nævnt
er knyttet til bopælsregistrering i CPR, vil en sådan person
således også efter opholdsgrundlagets bortfald kunne have
valgret.
Det er dette forhold, som lovforslaget vil gøre op med.
Tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold, udvisnings-
dømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge er
uønsket i Danmark, og de pågældende skal udsendes, så
snart muligheden herfor opstår. De nævnte persongrupper
bør derfor ikke have valgret til kommunalbestyrelsen og re-
gionsrådet eller til Europa-Parlamentet.
Det samme gælder udlændinge, der opholder sig i Danmark
alene med henblik på at afsone straf m.v. idømt af en inter-
national straffedomstol.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.1.1. Generelt om valgret til kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet
Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014 med senere æn-
dringer, har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, som har
fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og som her-
udover enten har dansk indfødsret, er statsborger i en af de
øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er statsbor-
ger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast
bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, valgret til
kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 2, har
endvidere enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, er stats-
borger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol,
valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, uanset at
denne gruppe af vælgere ikke er bopælsregistreret i CPR.
Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3, anses
personer for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i
den region, hvori kommunen er beliggende, såfremt den på-
gældende efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister
opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kom-
munen.
Det bemærkes, at valgbarhed til kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet bl.a. er betinget af, at den pågældende
har valgret til de nævnte organer, jf. lov om kommunale og
regionale valg § 3.
2.1.2. Generelt om valgret til Europa-Parlamentet
Efter § 3, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10.
april 2014 med senere ændringer, har enhver, der på valgda-
gen enten 1) har valgret til Folketinget eller 2) har dansk
indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og
har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union eller 3) er statsborger i en af de øvrige med-
lemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for
valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er
registreret i Udenrigsministeriets protokol eller 4) uden at
være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået valg-
retsalderen til Folketinget og har bopæl i Danmark, valgret
til Europa-Parlamentet.
Valgret til Folketinget forudsætter bl.a. dansk indfødsret, jf.
folketingsvalglovens § 1.
En person, der ikke har dansk indfødsret, kan således alene
have valgret til Europa-Parlamentet, såfremt betingelserne i
Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.
Om en EU-borger opfylder bestemmelsens krav om fast bo-
pæl, vil bero på, om den pågældende er bopælsregistreret i
CPR.
Det bemærkes, at valgbarhed til Europa-Parlamentet bl.a. er
betinget af, at den pågældende har valgret, jf. lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet § 6, stk. 1.
2.1.3. Bopælsregistrering i CPR
Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt til
Europa-Parlamentet forudsætter, som nævnt i afsnit 2.1.1 og
2.1.2, bl.a., at den pågældende er bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR), medmindre den pågældende
er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæ-
iske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol.
CPR er et centralt register, hvis formål er at registrere kor-
rekte og fyldestgørende grunddata om personer, herunder
bopælsadresse, som kan benyttes af såvel offentlige myndig-
heder som private med en berettiget interesse heri.
Efter § 16, stk. 1 og 2, i lov om Det Centrale Personregister,
jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere æn-
dringer (CPR-loven), kan registrering i CPR af tilflytning
4
fra udlandet kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare
over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land,
har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i
landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder perso-
ner, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz,
samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af
Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed,
etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som
ikke selv er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz
(tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter fra
udlandet, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet
skal vare over 3 måneder.
Efter CPR-lovens § 16, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen
kun registrere en tilflytning, hvis vedkommende har bopæl
eller fast opholdssted her i landet, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1
og 2, og desuden opfylder betingelserne i CPR-lovens § 17.
Efter CPR-lovens § 17, stk. 1, forudsætter registrering i CPR
af tilflytning fra udlandet for ikke-nordiske statsborgere, at
disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændin-
geloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en
bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på, at de efter udlæn-
dingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -be-
vis. Dette gælder dog ikke for personer, som fra udlandet
indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens in-
stitutioner, jf. CPR-lovens § 17, stk. 4.
Efter CPR-lovens § 24, stk. 1, skal enhver, som fraflytter til
udlandet, registreres i CPR som udrejst.
2.1.4. Valgret for udlændinge på tålt ophold
2.1.4.1. Udlændinge på tålt ophold
Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge på tålt op-
hold. Der er her tale om udlændinge, der isoleret set opfyl-
der betingelserne for at blive meddelt flygtningestatus, men
som har begået forbrydelser m.v. af en sådan grovhed, eller
som anses for at være en sådan fare for statens sikkerhed, at
de pågældende udlændinge er udelukket fra at opnå asyl
som følge af flygtningekonventionens og udlændingelovens
udelukkelsesgrunde.
Gruppen af udlændinge på tålt ophold kan omfatte udlæn-
dinge, der tidligere har fået flygtningestatus, men hvis op-
holdstilladelse efterfølgende er bortfaldet.
Gruppen af udlændinge på tålt ophold kan endvidere omfat-
te udlændinge, som er indrejst i Danmark med henblik på at
søge asyl, men som er udelukket fra at opnå asyl. Der er tale
om udlændinge, der ikke har haft opholdstilladelse her i lan-
det.
Gruppen af udlændinge på tålt ophold kan også omfatte ud-
lændinge, der tidligere er meddelt opholdstilladelse i Dan-
mark på et andet grundlag end asyl, men hvis opholdstilla-
delse efterfølgende er bortfaldet, og som efterfølgende søger
om asyl, men er udelukket fra at opnå asyl.
Når udlændinge på tålt ophold opholder sig her i landet,
skyldes det, at de danske asylmyndigheder (Udlændingesty-
relsen og Flygtningenævnet) har vurderet, at udlændingen
ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf, tor-
tur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behand-
ling eller straf. De pågældende udlændinge kan derfor ikke
udsendes til hjemlandet eller til et land, hvor udlændingen
ikke er beskyttet mod videresendelse til hjemlandet eller et
andet land, hvor udlændingen risikerer dødsstraf, tortur eller
anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, på grund af forbuddet mod refoulement i udlændin-
gelovens § 31. Refoulementsforbuddet indebærer, at en ud-
lænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende
risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, el-
ler hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse
til et sådant land.
De pågældende udlændinge er på den baggrund henvist til at
opholde sig her i landet på tålt ophold.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende
bemærkninger.
2.1.4.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
Udlændinge på tålt ophold, som tidligere har fået flygtnin-
gestatus, men hvis opholdstilladelse er bortfaldet, vil forbli-
ve bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af Dan-
mark. Udlændinge på tålt ophold, der har fået afslag på en
ansøgning om asyl, vil, i det omfang de pågældende tidlige-
re har haft opholdstilladelse på et andet grundlag (f.eks. i
forbindelse med familiesammenføring), også forblive bo-
pælsregistreret i CPR.
Der henvises til afsnit 2.1.3.
Udlændinge på tålt ophold, der er bopælsregistrerede, ved-
bliver som følge af bopælsregistreringen med at have valgret
til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, i det omfang de
øvrige valgretsbetingelser i lov om kommunale og regionale
valg § 1, stk. 1, er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.1.1.
2.1.4.3. Valgret til Europa-Parlamentet
Personer, der ikke har dansk indfødsret, kan alene have
valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlaments-
valglovens § 3, stk. 1, nr. 3, hvoraf det bl.a. følger, at den
pågældende skal være statsborger i en af de øvrige med-
lemsstater i Den Europæiske Union.
Der henvises til afsnit 2.1.2.
Eftersom samtlige EU-lande har tiltrådt Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og samtidig er forpligtet af
EU’s charter om grundlæggende rettigheder, vil udlændinge
5
på tålt ophold i praksis ikke være unionsborgere. De pågæl-
dende vil følgelig ikke have valgret til Europa-Parlamentet.
Det er på den baggrund ikke aktuelt at afskaffe valgretten til
Europa-Parlamentet for udlændinge på tålt ophold.
2.1.5. Valgret for udvisningsdømte udlændinge
2.1.5.1. Udvisningsdømte udlændinge
Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge, der er ud-
vist ved dom, enten fordi de stadig afsoner deres dom, eller
fordi de afventer udsendelse.
En udlænding, der er dømt for et strafbart forhold, kan udvi-
ses ved dom efter de nærmere regler i udlændingelovens §§
22-24 og § 25 c, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016
med senere ændringer. Udvisning kan kun ske, hvis udlæn-
dingen idømmes frihedsstraf af en vis længde. Endvidere af-
hænger udvisning dels af varigheden af udlændingens lovli-
ge ophold her i landet, dels af om udlændingen dømmes for
et eller flere strafbare forhold, og om udlændingen tidligere
her i landet er idømt frihedsstraf. Bortset fra tilfælde, hvor
udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf for en række
nærmere opregnede forbrydelser (udlændingelovens § 22,
nr. 4-8), eller tilfælde, hvor religiøse forkyndere idømmes
bødestraf for en række nærmere opregnede forbrydelser (ud-
lændingelovens § 25 c), gradueres længden af den idømte
frihedsstraf, der kræves for, at udvisning kan ske, efter
længden af udlændingens lovlige ophold (en ”trappestige-
model”).
Efter udlændingeloven medfører udvisning, at den pågæl-
dende udlændings eventuelle visum eller opholdstilladelse
bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må
indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Udlæn-
dinge, der er udvist ved dom, og som har afsonet den idømte
straf, skal således som udgangspunkt udrejse af landet, og
sker dette ikke frivilligt, vil politiet drage omsorg for udrej-
sen.
For denne gruppe af udlændinge er der som udgangspunkt
ikke som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelo-
vens § 31 noget til hinder for tvangsmæssig udsendelse af
landet. Hævder en udlænding, der er udvist på grund af kri-
minalitet, at den pågældende ikke kan udsendes af landet på
grund af refoulementsforbuddet, vil den pågældende blive
vejledt om muligheden for at ansøge om asyl.
Når udvisningsdømte udlændinge, som har afsonet deres
dom, fortsat opholder sig her i landet, skyldes det navnlig, at
udsendelsen ikke umiddelbart kan gennemføres, fordi hjem-
landet eller udlændingen ikke ønsker at samarbejde herom.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende
bemærkninger.
2.1.5.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
Udvisningsdømte udlændinge, der tidligere har haft et op-
holdsgrundlag i Danmark, vil forblive bopælsregistreret i
CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at
sådanne udvisningsdømte udlændinge vedbliver med at have
valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, i det om-
fang de øvrige valgretsbetingelser i lov om kommunale og
regionale valg § 1, stk. 1, er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.1.1 og 2.1.3.
2.1.5.3. Valgret til Europa-Parlamentet
Udvisningsdømte udlændinge, der tidligere har haft et op-
holdsgrundlag i Danmark, vil forblive bopælsregistreret i
CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at
sådanne udvisningsdømte udlændinge, der er statsborgere i
en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,
vedbliver med at have valgret til Europa-Parlamentet i Dan-
mark, i det omfang de øvrige valgretsbetingelser i Europa-
Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.1.2 og 2.1.3.
2.1.6. Valgret for administrativt udviste udlændinge
2.1.6.1. Administrativt udviste udlændinge
Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge, der er ad-
ministrativt udvist af enten udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration.
En udlænding kan udvises ved administrativ beslutning efter
de nærmere regler i udlændingelovens §§ 25-25 b.
En udlænding, der må anses for en fare for statens sikker-
hed, kan udvises af udlændinge- og integrationsministeren,
jf. udlændingelovens § 25, nr. 1. En udlænding kan herud-
over udvises administrativt af Udlændingestyrelsen, hvis ud-
lændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentli-
ge orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens §
25, nr. 2.
Endvidere kan en udlænding, der ikke har haft lovligt op-
hold i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises admini-
strativt af Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen idømmes
straf (ikke højere end bøde) for visse nærmere bestemte lov-
overtrædelser, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, eller hvis
forskellige hensyn til den offentlige orden, forholdet til
fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige
grunde tilsiger udvisning, jf. udlændingelovens § 25 a, stk.
2, eller hvis udlændingen opholder sig her i landet uden for-
nøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 b.
En administrativ afgørelse om udvisning medfører, at den
pågældende udlændings eventuelle visum eller opholdstilla-
delse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på
ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud).
6
For denne gruppe af udlændinge er der som udgangspunkt
ikke som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelo-
vens § 31 noget til hinder for tvangsmæssig udsendelse af
landet. Hævder en udlænding, der er administrativt udvist, at
den pågældende ikke kan udsendes af landet på grund af re-
foulementsforbuddet, vil den pågældende blive vejledt om
muligheden for at ansøge om asyl.
Når administrativt udviste udlændinge fortsat opholder sig
her i landet, skyldes det primært, at udsendelsen ikke umid-
delbart kan gennemføres, fordi hjemlandet eller udlændin-
gen ikke ønsker at samarbejde herom, eller fordi udlændin-
gen har en verserende asylsag under behandling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende
bemærkninger.
2.1.6.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
Administrativt udviste udlændinge, der tidligere har haft et
opholdsgrundlag i Danmark, vil forblive bopælsregistreret i
CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at
sådanne administrativt udviste udlændinge vedbliver med at
have valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, i det
omfang de øvrige valgretsbetingelser i lov om kommunale
og regionale valg § 1, stk. 1, er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.1.1 og 2.1.3.
2.1.6.3. Valgret til Europa-Parlamentet
Administrativt udviste udlændinge, der tidligere har haft et
opholdsgrundlag i Danmark, vil forblive bopælsregistreret i
CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at
sådanne administrativt udviste udlændinge, der er statsbor-
gere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Uni-
on, vedbliver med at have valgret til Europa-Parlamentet i
Danmark, i det omfang de øvrige valgretsbetingelser i Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.1.2 og 2.1.3.
2.1.7. Valgret for udlændinge, der fra udlandet indsættes di-
rekte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner
2.1.7.1. Udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til
afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner
Udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning
i en af kriminalforsorgens institutioner, registreres i CPR
som tilflyttet fra udlandet uden krav om opholdsgrundlag, jf.
CPR-lovens § 17, stk. 4. Denne gruppe af udlændinge om-
fatter efter gældende praksis alene udlændinge, som fra ud-
landet indsættes direkte i en af kriminalforsorgens institutio-
ner for at afsone straf m.v., der er idømt af en international
straffedomstol, og som ikke har et andet opholdsgrundlag i
Danmark.
Danmark har indgået aftaler med det internationale tribunal
til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavi-
en (ICTY) og Den Internationale Straffedomstol (ICC) om
fuldbyrdelse her i landet af straf m.v., som er pålagt af de re-
spektive internationale straffedomstole.
Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 1076 af 11. december
2003 om anvendelse af aftale af 4. juni 2002 mellem De
Forenede Nationer og Kongeriget Danmark om fuldbyrdelse
af strafferetlige retsfølger pålagt af det internationale tribu-
nal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugo-
slavien, at justitsministeren efter § 4, stk. 1, i lov nr. 1099 af
21. december 1994 om strafforfølgning ved det internationa-
le tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere
Jugoslavien kan bestemme, at straf m.v., som er pålagt af
tribunalet, kan fuldbyrdes her i landet.
Det følger tilsvarende af § 1 i bekendtgørelse nr. 872 af 22.
august 2012 om anvendelse af aftale af 1. juni 2010 mellem
Kongeriget Danmark og Den Internationale Straffedomstol
om fuldbyrdelse af straffe idømt af Den Internationale Straf-
fedomstol, at justitsministeren efter § 3, stk. 1, i lov nr. 342
af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol kan
bestemme, at straf m.v., som er pålagt af Den Internationale
Straffedomstol, kan fuldbyrdes her i landet.
De pågældende udlændinge vil derfor alene opholde sig i
Danmark med henblik på at afsone den idømte straf, hvoref-
ter de skal udsendes af landet.
For denne gruppe af udlændinge er der som udgangspunkt
ikke som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelo-
vens § 31 noget til hinder for udsendelse af landet. Hævder
en udlænding, at den pågældende ikke kan udsendes af lan-
det på grund af refoulementsforbuddet, vil den pågældende
blive vejledt om muligheden for at ansøge om asyl.
Udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning
i en af kriminalforsorgens institutioner, vil opholde sig her i
landet efter endt afsoning, hvis udsendelse ikke umiddelbart
kan gennemføres, eller hvis udlændingen har en verserende
asylsag.
2.1.7.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
Udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning
i en af kriminalforsorgens institutioner, vil være bopælsregi-
streret i CPR under afsoningen, jf. CPR-lovens § 17, stk. 4,
og indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at
denne persongruppe har valgret til kommunalbestyrelsen og
regionsrådet, i det omfang de øvrige valgretsbetingelser i
lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.1.1 og 2.1.3.
2.1.7.3. Valgret til Europa-Parlamentet
Personer, der ikke har dansk indfødsret, kan alene have
valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsval-
7
glovens § 3, stk. 1, nr. 3, hvoraf det bl.a. følger, at den på-
gældende skal være statsborger i en af de øvrige medlems-
stater i Den Europæiske Union.
Der henvises til afsnit 2.1.2.
Udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afsoning i
en af kriminalforsorgens institutioner i praksis ikke være
unionsborgere. De pågældende vil følgelig ikke have valgret
til Europa-Parlamentet.
Det er på den baggrund ikke aktuelt at afskaffe valgretten til
Europa-Parlamentet for udlændinge, der fra udlandet ind-
sættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institu-
tioner.
2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Der befandt sig pr. 1. marts 2017 i alt 65 udlændinge på tålt
ophold i Danmark. Antallet af udlændinge på tålt ophold har
over tid ændret sig. I en periode fra omkring 2008 har antal-
let af udlændinge på tålt ophold været stigende, men siden
2013 har antallet ligget mere stabilt på omkring 60-70 per-
soner.
En mindre del af disse personer er bopælsregistreret i CPR
og har derfor valgret til kommunale og regionale valg, så-
fremt de er fyldt 18 år og har haft fast bopæl i riget de forud-
gående 3 år.
Ifølge Udlændingestyrelsens udvisningsredegørelse vedrø-
rende 2015 blev 1.520 udlændinge udvist ved dom og 2.778
personer udvist ved administrativ beslutning i 2015. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet har dog oplyst, at der i
2015 var en markant stigning i antallet af administrative ud-
visninger, hvilket skyldtes den store stigning i antallet af
asylansøgere, der rejste igennem Danmark i 2015. Admini-
strative udvisninger efter udlændingelovens § 25 (f.eks. med
henvisning til statens sikkerhed eller den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed) indgår ikke i udvisningsredegørel-
sens opgørelse.
I perioden fra de udviste udlændinge har modtaget deres
dom eller afgørelse, og til de enten udrejser frivilligt eller
tvangsudsendes, vil en mindre del af disse personer være bo-
pælsregistreret i CPR og derfor have valgret til kommunale
og regionale valg, såfremt de er fyldt 18 år og er statsborger
i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union el-
ler har haft fast bopæl i riget de forudgående 3 år, og valgret
til Europa-Parlamentet, såfremt de er statsborgere i en af de
øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er fyldt 18
år og har fast bopæl i Danmark.
Tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold, udvisnings-
dømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge er
uønsket i Danmark. Disse persongrupper bør derfor ikke ha-
ve indflydelse på sammensætningen af politiske organer her
i landet eller på valget af danske medlemmer til Europa-Par-
lamentet og dermed på spørgsmål af politisk karakter. Det
virker på den baggrund stødende, at herboende udlændinge
på tålt ophold eller udlændinge, der er udvist ved dom eller
administrativ beslutning, kan have valgret til kommunale og
regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Der
findes ikke at være demokratiske hensyn, der tilsiger, at dis-
se persongrupper, hvis tilstedeværelse her i landet er uøn-
sket, bør have demokratisk indflydelse på kommunale og re-
gionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
På tilsvarende vis bør udlændinge, der opholder sig i Dan-
mark alene med henblik på at afsone straf m.v. idømt af en
international straffedomstol, hvorefter de skal udsendes af
landet, ikke have indflydelse på sammensætningen af politi-
ske organer her i landet og dermed på spørgsmål af politisk
karakter.
Valglisterne, hvor fremmødte vælgere afkrydses, når de mø-
der frem på valgdagen for at afgive stemme, bevares ikke
efter et valg, men destrueres. Økonomi- og Indenrigsmini-
steriet har derfor ikke konkret viden om, hvor mange udlæn-
dinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og admi-
nistrativt udviste udlændinge m.v., der har stemt ved kom-
munale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i
Danmark. Lovforslaget er begrundet i ovennævnte principi-
elle overvejelser.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt
behandling af oplysninger fra Udlændingestyrelsen, politiet
og Direktoratet for Kriminalforsorgen om, hvilke navngivne
personer der er på tålt ophold, er udvist ved dom eller admi-
nistrativ beslutning eller er registreret i CPR som tilflyttet
fra udlandet uden krav om opholdsgrundlag, jf. CPR-lovens
§ 17, stk. 4, kan ske inden for rammerne af persondataloven.
En oplysning om, at en person er på tålt ophold eller er ud-
vist ved dom eller administrativ beslutning m.v., må antages
at være en følsom personoplysning omfattet af persondatalo-
vens § 8, idet grundlaget for, at personer opholder sig i Dan-
mark på tålt ophold eller er udvist ved dom eller administra-
tiv beslutning m.v., i praksis udspringer af kriminelle for-
hold eller andre alvorlige forhold enten i Danmark eller i ud-
landet. Der må kun ske behandling af oplysninger omfattet
af persondatalovens § 8, hvis det er nødvendigt for vareta-
gelsen af myndighedens opgaver, jf. § 8, stk. 1. Oplysninger
omfattet af persondatalovens § 8 kan bl.a. videregives, hvis
videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, op-
lysningen angår, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2. End-
videre gælder det efter persondatalovens § 8, stk. 6, jf. § 7,
stk. 2, nr. 4, at behandlingen af de pågældende oplysninger
kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. For
at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan opfylde lovforsla-
gets formål, der forudsætter, at udlændinge på tålt ophold,
udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste ud-
lændinge m.v. i praksis ikke optages på valglisterne, er det
nødvendigt at identificere de pågældende personer. Dette
kan alene ske ved at indhente oplysninger fra Udlændinge-
styrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. De
8
nævnte persongrupper vil dermed alene kunne fratages valg-
retten til kommunale og regionale valg samt Europa-Parla-
mentsvalg i Danmark, såfremt de pågældende oplysninger
indhentes fra Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet
for Kriminalforsorgen. Hvis ikke de pågældende oplysnin-
ger indhentes, vil formålet med lovforslaget forspildes. Som
anført hviler lovforslaget på det hensyn, at personer, hvis til-
stedeværelse i Danmark er uønsket, eller som opholder sig i
Danmark alene med henblik på at afsone straf m.v. idømt af
en international straffedomstol, ikke bør have demokratisk
indflydelse på lokale valg og valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet. Dette hensyn vurderes at opveje hensy-
net til, at de pågældende personers følsomme oplysninger
ikke videregives. På den baggrund vurderes det, at den nød-
vendige indhentning og videregivelse af oplysninger kan ske
inden for rammerne af persondataloven.
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Udlændinge på tålt ophold
Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunalbestyrelsen
og regionsrådet for udlændinge på tålt ophold.
Da valgbarhed til kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-
onsrådet bl.a. er betinget af, at den pågældende har valgret
til de nævnte organer, jf. lov om kommunale og regionale
valg § 3, afskaffer lovforslaget samtidig valgbarheden til
kommunalbestyrelsen og regionsrådet for udlændinge på tålt
ophold.
Gruppen af udlændinge på tålt ophold omfatter både udlæn-
dinge, der har haft flygtningestatus i form af opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og
hvor deres opholdstilladelse er bortfaldet, jf. udlændingelo-
vens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der har
fået afslag på flygtningestatus efter udlændingelovens § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2. I begge tilfælde er det en betingelse,
at de pågældende udlændinge ikke kan udsendes af landet
på grund af udlændingelovens refoulementsforbud, jf. ud-
lændingelovens § 31.
Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding opholder sig her i
landet på tålt ophold, afgøres af udlændingemyndighederne
(Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet).
De pågældende udlændinge vil få frataget valgretten til
kommunalbestyrelsen og regionsrådet fra det tidspunkt,
hvor de er registreret som værende på tålt ophold af Udlæn-
dingestyrelsen.
Med henblik på at afskaffe valgretten for udlændinge på tålt
ophold til kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal de på-
gældende udlændinge for fremtiden ikke optages på valgli-
sterne, der udarbejdes på baggrund af et udtræk fra CPR.
På den baggrund foreslås det, at det tilføjes i lov om kom-
munale og regionale valg, at hovedvalglisterne og tilflytter-
valglisterne, der bl.a. udarbejdes på grundlag af oplysninger
i CPR, endvidere skal udarbejdes på grundlag af oplysninger
om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4, i
lov om kommunale og regionale valg.
Endvidere foreslås det, at det tilføjes i lov om kommunale
og regionale valg, at kommunalbestyrelsen også skal berigti-
ge valglisten i det tilfælde, hvor kommunen modtager oplys-
ninger om udlændinge, der er omfattet henholdsvis ikke
længere er omfattet af § 1, stk. 3 og 4.
Udlændingestyrelsen indsamler med bistand fra Rigspolitiet
oplysninger om, hvilke udlændinge der opholder sig i Dan-
mark på tålt ophold. Disse oplysninger opdateres løbende og
kan derfor danne grundlag for en korrekt og præcis tilret-
ning af det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for
dannelse af valglisterne, således at de pågældende udlændin-
ge i en valgsituation ikke medtages på valglisterne. Oplys-
ningerne fra Udlændingestyrelsen om, hvilke udlændinge
der opholder sig i Danmark på tålt ophold, vil blive lagt
uprøvet til grund i forbindelse med udarbejdelsen af valgli-
sterne.
Udlændingestyrelsen skal efter anmodning fra Økonomi- og
Indenrigsministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage
før valgdagen levere de pågældende oplysninger til Økono-
mi- og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Indenrigsministe-
riet sletter herefter i sin egenskab af at være ansvarlig for
valgudtræk fra CPR de pågældende udlændinge fra det valg-
udtræk, der danner grundlag for valglisten til det kommende
kommunale og regionale valg.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende
bemærkninger.
2.3.2. Udvisningsdømte udlændinge
Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunalbestyrelsen
og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet i Danmark for
udvisningsdømte udlændinge.
Da valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
henholdsvis Europa-Parlamentet bl.a. er betinget af, at den
pågældende har valgret til de nævnte organer, afskaffer lov-
forslaget samtidig valgbarheden til kommunalbestyrelsen og
regionsrådet henholdsvis Europa-Parlamentet for udvis-
ningsdømte udlændinge.
For så vidt angår kommunale og regionale valg, er det en
forudsætning for at fratage udvisningsdømte udlændinge
valgretten, at de pågældende personer for fremtiden ikke op-
tages på valglisterne, der udarbejdes på baggrund af et ud-
træk fra CPR.
På den baggrund foreslås det, at hovedvalglisterne og tilflyt-
tervalglisterne, der bl.a. udarbejdes på grundlag af oplysnin-
ger i CPR, endvidere skal udarbejdes på grundlag af oplys-
ninger om udvisningsdømte udlændinge, der ikke har valg-
ret, og at kommunalbestyrelsen også skal berigtige valgli-
sten i det tilfælde, hvor kommunen modtager oplysninger
9
om udvisningsdømte udlændinge, der er omfattet henholds-
vis ikke længere er omfattet af udelukkelsen i § 1, stk. 3 og
4. Der henvises til afsnit 2.3.1 herom.
Udlændingestyrelsens og politiets databaser indeholder op-
lysninger om udlændinge, der er udvist ved endelig dom.
Udlændingestyrelsens Udvisningsdatabase indeholder op-
lysninger om, hvilke udlændinge der har fået en endelig
dom om udvisning. Oplysningerne i Udvisningsdatabasen
går tilbage til den 1. januar 2000. På den baggrund vil det
valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af
valglisterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af oplysnin-
ger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar 2000
og frem.
Opdateringer i Udlændingestyrelsens database sker på bag-
grund af politiets og anklagemyndighedens indberetninger
af udvisningsdomme. Med henblik på at sikre en effektiv re-
gistrering af udvisningsdomme indberetter politiet og ankla-
gemyndigheden inden for tre måneder efter endelig dom så-
danne domme til Udlændingestyrelsen. Rigsadvokaten vil
på baggrund af en henvendelse fra Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet tre måneder forud for et kommunal- og regional-
valg eller Europa-Parlamentsvalg erindre politiet og ankla-
gemyndigheden om denne forpligtelse samt om, at der op til
afholdelsen af det pågældende valg skal ske indberetning af
endelige udvisningsdomme hurtigst muligt.
Rigspolitiet har oplyst, at der for tiden arbejdes på, at oplys-
ninger om udvisningsdømte udlændinge forud for kommu-
nale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg frem-
over kan baseres på udtræk fra Det Centrale Kriminalregi-
ster (KR), dog således at oplysningerne skal suppleres med
oplysninger fra Udlændingestyrelsens Udvisningsdatabase
med henblik på at sikre, at valglisterne udarbejdes på grund-
lag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge fra den
1. januar 2000 og frem.
Oplysningerne fra Udlændingestyrelsen og politiet om, hvil-
ke udlændinge der opholder sig i Danmark, og som er udvist
ved endelig dom, vil blive lagt uprøvet til grund i forbindel-
se med udarbejdelsen af valglisterne.
Udlændingestyrelsen og politiet skal efter anmodning fra
Økonomi- og Indenrigsministeriet umiddelbart inden
mandagen 15 dage før valgdagen levere de pågældende op-
lysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi-
og Indenrigsministeriet sletter herefter i sin egenskab af at
være ansvarlig for valgudtræk fra CPR de pågældende per-
soner fra det valgudtræk, der danner grundlag for valglisten
til det kommende kommunale og regionale valg.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende
bemærkninger.
For så vidt angår Europa-Parlamentsvalg, er det ligeledes en
forudsætning for at fratage udvisningsdømte udlændinge
valgretten, at de pågældende personer for fremtiden ikke op-
tages på valglisterne.
På den baggrund forudsættes det endvidere for så vidt angår
Europa-Parlamentsvalg, at valglisterne, der bl.a. udarbejdes
på grundlag af oplysninger i CPR, desuden skal udarbejdes
på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge
i Udlændingestyrelsens og/eller politiets databaser, jf. rede-
gørelsen om procedurerne for kommunale og regionale valg
ovenfor.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 4, 1. pkt.,
fastsætter økonomi- og indenrigsministeren nærmere regler
om optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter
§ 3, stk. 1, nr. 3, samt om afgivelse af meddelelse efter § 14
a, stk. 3, til vedkommende myndighed i vedkommende
hjemland om, hvilke personer der optages på valglisten efter
stk. 1 og 2.
På den baggrund foreslås det, at det tilføjes i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14 a, stk. 3, at der også gives meddelelse
til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om,
hvilke personer der slettes fra valglisten efter Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3, stk. 3.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil så vidt muligt give
fornyet meddelelse til EU-borgerens hjemland i det tilfælde,
hvor ministeriet allerede har givet meddelelse til vedkom-
mende hjemland om, hvem der er optaget på valglisten i
Danmark.
Endvidere foreslås det, at det tilføjes i Europa-Parlaments-
valglovens § 14 a, stk. 5, at meddelelser til vedkommende
myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer
der slettes fra valglisten, kan gives på grundlag af oplysnin-
ger, der indhentes fra Udlændingestyrelsen og politiet.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 1-5, med til-
hørende bemærkninger.
2.3.3. Administrativt udviste udlændinge
Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunalbestyrelsen
og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet for administra-
tivt udviste udlændinge.
Udlændingestyrelsens databaser indeholder oplysninger om
udlændinge, der er udvist ved endelig administrativ beslut-
ning. Udlændingestyrelsens nuværende database med oplys-
ninger om, hvilke udlændinge der er udvist ved administra-
tiv beslutning, går tilbage til den 1. januar 2011. På den bag-
grund vil det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for
dannelse af valglisterne, b.la. blive udarbejdet på grundlag
af oplysninger om administrativt udviste udlændinge fra den
1. januar 2011 og frem.
Oplysningerne fra Udlændingestyrelsen om, hvilke udlæn-
dinge der opholder sig i Danmark, og som er udvist ved en-
delig administrativ beslutning, vil blive lagt uprøvet til
grund i forbindelse med udarbejdelsen af valglisterne.
Da valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
henholdsvis Europa-Parlamentet bl.a. er betinget, at den på-
10
gældende har valgret til de nævnte organer, afskaffer lovfor-
slaget samtidig valgbarheden til kommunalbestyrelsen og
regionsrådet henholdsvis Europa-Parlamentet for admini-
strativt udviste udlændinge.
Afskaffelse af valgretten for administrativt udviste udlæn-
dinge til de to valg vil i øvrigt ske i overensstemmelse med
de procedurer, som der er redegjort for under afsnit 2.3.2.
2.3.4. Udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til af-
soning i en af kriminalforsorgens institutioner
Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunalbestyrelsen
og regionsrådet for udlændinge, som fra udlandet indsættes
direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner.
Denne gruppe af udlændinge omfatter efter gældende prak-
sis alene udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte i en
af kriminalforsorgens institutioner for at afsone straf m.v.,
der er idømt af en international straffedomstol, og som ikke
har et andet opholdsgrundlag i Danmark. Valgretten afskaf-
fes for hele den periode, hvor de nævnte udlændinge ophol-
der sig i Danmark. Valgretten afskaffes også for de udlæn-
dinge, der ikke længere afsoner i en af kriminalforsorgens
institutioner, men som ikke er udrejst af Danmark, medmin-
dre den pågældende efterfølgende får et opholdsgrundlag.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplysninger om,
hvilke udlændinge som fra udlandet er indsat direkte i en af
kriminalforsorgens institutioner til afsoning af straf m.v.
idømt ved en international straffedomstol, og som fortsat af-
soner i en af kriminalforsorgens institutioner. Hvis en ud-
lænding, der fra udlandet blev indsat direkte til afsoning i en
af kriminalforsorgens institutioner, for tiden ikke kan udsen-
des efter endt afsoning, vil Udlændingestyrelsen modtage
oplysning herom. Disse oplysninger opdateres løbende og
kan derfor danne grundlag for en korrekt og præcis tilret-
ning af det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for
dannelse af valglisterne, således at de pågældende udlændin-
ge i en valgsituation ikke medtages på valglisterne.
Oplysningerne fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og
Udlændingestyrelsen om, hvilke udlændinge der opholder
sig i Danmark, og som fra udlandet blev indsat direkte til af-
soning i en af kriminalforsorgens institutioner, vil blive lagt
uprøvet til grund i forbindelse med udarbejdelsen af valgli-
sterne.
Da valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
bl.a. er betinget af, at den pågældende har valgret til de
nævnte organer, afskaffer lovforslaget samtidig valgbarhe-
den til kommunalbestyrelsen og regionsrådet for udlændin-
ge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af
kriminalforsorgens institutioner.
Afskaffelse af valgretten til de nævnte valg for udlændinge,
som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af krimi-
nalforsorgens institutioner, vil i øvrigt ske i overensstem-
melse med de procedurer, som der er redegjort for under af-
snit 2.3.2.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige.
De administrative konsekvenser i forbindelse med Økono-
mi- og Indenrigsministeriets indhentning af oplysninger fra
Udlændingestyrelsen og/eller politiet samt Direktoratet for
Kriminalforsorgen til brug for tilretning af valgudtrækkene
vurderes at være ubetydelige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget afskaffer valgretten og valgbarheden til kom-
munalbestyrelsen og regionsrådet for udlændinge på tålt op-
hold, udvisningsdømte udlændinge, administrativt udviste
udlændinge og udlændinge, som fra udlandet indsættes di-
rekte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner.
Denne ret har de pågældende personer hidtil haft, såfremt de
øvrige betingelser i § 1, stk. 1, i lov om kommunale og regi-
onale valg var opfyldt, og såfremt de pågældende personer
var bopælsregistreret.
Endvidere afskaffes valgretten og valgbarheden for udvis-
ningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændin-
ge til Europa-Parlamentet i Danmark. Denne ret har de på-
gældende personer hidtil haft, såfremt de øvrige betingelser
i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, var opfyldt,
og såfremt de pågældende personer var bopælsregistreret.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Artikel 22, stk. 1, 1. pkt., i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) fastslår, at enhver unions-
borger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er
statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i
den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser
som statsborgerne i denne stat.
TEUF artikel 22, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at med forbe-
hold af TEUF artikel 223, stk. 1, og gennemførelsesbestem-
melserne hertil, har enhver unionsborger, der har bopæl i en
medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, valgret og er
valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat,
hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborger-
ne i denne stat.
11
TEUF artikel 22, stk. 1 og 2, er udmøntet ved Rådets direk-
tiv nr. 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de
nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Euro-
pa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en med-
lemsstat, hvor de ikke er statsborgere, henholdsvis Rådets
direktiv nr. 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse
af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommu-
nale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat,
hvor de ikke er statsborgere.
EU-borgere, der er udvist ved endelig dom eller endelig ad-
ministrativ beslutning, har ikke et opholdsgrundlag i Dan-
mark i EU-retlig henseende. Det er på baggrund heraf vur-
deringen, at sådanne EU-borgere ikke kan anses for at have
bopæl i Danmark i den forstand, hvori udtrykket er anvendt
i TEUF artikel 22, stk. 1 og 2, og de nævnte udmøntende di-
rektiver.
Udlændinge, der befinder sig i Danmark på tålt ophold, og
udlændinge, som er dømt ved en international straffedom-
stol, og som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en
af kriminalforsorgens institutioner, vil i praksis ikke være
EU-borgere, jf. afsnit 2.1.4.3 og afsnit 2.1.7.3.
Lovforslaget indeholder på den baggrund ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. marts 2017
til den 10. april 2017 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Bedsteforældre for Asyl,
Cevea, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale
Studier (DIIS), Dansk PEN, Dansk Røde Kors, Dansk So-
cialrådgiver Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),
Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De For-
enede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR),
Den Danske Dommerforening, Den Danske-Helsinki-Komi-
té for Menneskerettigheder, Det Etiske Råd, Dignity - Dansk
institut mod tortur, Dokumentations- og Rådgivningscente-
ret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Ud-
lændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder,
ITU/Demtech, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet og
Institut for Statskundskab), Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Landsforeningen KRIM, Mellemfolkeligt Samvir-
ke, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Politiforbundet i
Danmark, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS
mod Racisme, Vestre Landsret, Østre Landsret, Ægteskab
Uden Grænser og Aarhus Universitet (Juridisk Institut og
Institut for Statskundskab).
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Valgretten til kommunalbestyrelsen og
regionsrådet afskaffes for udlændinge på
tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge
og administrativt udviste udlændinge
m.v., og valgretten til Europa-Parlamentet
i Danmark afskaffes for udvisningsdømte
og administrativt udviste udlændinge.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, jf. afsnit 7.
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
12
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, angiver i
nr. 1-4 de persongrupper, der har valgret til kommunalbesty-
relsen og regionsrådet.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om kom-
munale og regionale valg er en konsekvensændring som føl-
ge af de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale
og regionale valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, der indebærer,
at udlændinge, der er på tålt ophold, er udvist ved endelig
dom eller administrativ beslutning, eller som fra udlandet
indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens in-
stitutioner, ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet. Konsekvensændringen indebærer, at der i § 1, stk.
1, nr. 2, i lov om kommunale og regionale valg henvises til
de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og
regionale valg som undtagelser fra lovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 2
Lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, angiver i
nr. 1-4 de persongrupper, der har valgret til kommunalbesty-
relsen og regionsrådet.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 3, i lov om kom-
munale og regionale valg er en konsekvensændring som føl-
ge af de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale
og regionale valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, der indebærer,
at udlændinge, der er på tålt ophold, er udvist ved endelig
dom eller administrativ beslutning, eller som fra udlandet
indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens in-
stitutioner, ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet. Konsekvensændringen indebærer, at der i § 1, stk.
1, nr. 3, i lov om kommunale og regionale valg henvises til
de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og
regionale valg som undtagelser fra lovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 3
Lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, angiver i
nr. 1-4 de persongrupper, der har valgret til kommunalbesty-
relsen og regionsrådet.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om kom-
munale og regionale valg er en konsekvensændring som føl-
ge af de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale
og regionale valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, der indebærer,
at udlændinge, der er på tålt ophold, er udvist ved endelig
dom eller administrativ beslutning, eller som fra udlandet
indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens in-
stitutioner, ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet. Konsekvensændringen indebærer, at der i § 1, stk.
1, nr. 4, i lov om kommunale og regionale valg henvises til
de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og
regionale valg som undtagelser fra lovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 4
Efter gældende ret har udlændinge valgret til kommunalbe-
styrelsen og regionsrådet, hvis de er fyldt 18 år, har fast bo-
pæl i kommunen henholdsvis regionen og er statsborger i en
af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller
uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år
forud for valgdagen, jf. lov om kommunale og regionale
valg § 1, stk. 1. Kravet om fast bopæl er opfyldt, hvis den
pågældende er bopælsregistreret i Det Centrale Personregi-
ster (CPR), jf. lov om kommunale og regionale valg § 1, stk.
3.
Der følger ikke af bestemmelserne noget krav om, at udlæn-
dinge skal have et opholdsgrundlag her i landet. En udlæn-
ding, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, har således
valgret, selv om den pågældende ikke længere har et op-
holdsgrundlag.
Med indsættelse af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i lov om
kommunale og regionale valg § 1 vil udlændinge, der er på
tålt ophold, og udlændinge, der er udvist ved dom eller ad-
ministrativ beslutning, eller som fra udlandet indsættes di-
rekte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, ik-
ke have valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet,
selv om de opfylder de øvrige betingelser i lov om kommu-
nale og regionale valg § 1, stk. 1.
Med de foreslåede nye stk. 3 og 4 i § 1 i lov om kommunale
og regionale valg afskaffes valgretten for sådanne udlændin-
ge, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union, er statsborgere i Island eller Norge, eller
uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 forud
for valgdagen.
Efter de foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2, afskaffes valgretten for
udlændinge, der er på tålt ophold, efter bestemmelsernes
nærmere betingelser.
De udlændinge på tålt ophold, der efter det foreslåede stk. 3,
nr. 1 og 2, ikke har valgret, uanset at de pågældende er bo-
pælsregistreret i CPR, omfatter følgende to personkredse:
Dels udlændinge, hvis opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændin-
gelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan
udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, jf. det fore-
slåede stk. 3, nr. 1, dels udlændinge, der har fået afslag på
en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af lan-
det, jf. udlændingelovens § 31, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, er det for det første en be-
tingelse, at den pågældende udlænding har haft opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2. Op-
holdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven
er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.
13
Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der opholdstilla-
delse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af
flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsflygt-
ning). Endvidere gives der opholdstilladelse til en udlæn-
ding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjem-
land risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 2 (de facto status). Efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 3, kan der gives opholdstilladelse med
henblik på midlertidigt ophold, hvis risikoen for dødsstraf
eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en sær-
lig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig volds-
udøvelse og overgreb på civile. Opholdstilladelse efter § 7
kan efter udlændingelovens § 7, stk. 4, nægtes, hvis udlæn-
dingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller
hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor
udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.
Efter udlændingelovens § 8, stk. 1, gives der opholdstilla-
delse til udlændinge, der kommer til Danmark som led i en
aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygt-
ninge eller lignende international aftale, og som er omfattet
af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Derudover gives
der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer til Dan-
mark som led i en aftale med De Forenede Nationers Høj-
kommissær for Flygtninge eller lignende international afta-
le, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer
dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umen-
neskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. ud-
lændingelovens § 8, stk. 2.
En udlænding kan imidlertid være udelukket fra at opnå
flygtningestatus efter konventionen, såfremt den pågælden-
de er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i konventio-
nens art. 1 D-F, herunder at der er alvorlig grund til at anta-
ge, at den pågældende enten har begået en forbrydelse mod
freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menne-
skeheden, således som disse forbrydelser er defineret i de
mellemfolkelige aftaler, som er indgået for at træffe for-
holdsregler herimod, har begået en alvorlig ikke-politisk for-
brydelse uden for tilflugtslandet, inden vedkommende som
flygtning fik adgang til dette, eller har gjort sig skyld i hand-
linger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og
grundsætninger.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, er det for det andet en be-
tingelse, at den pågældendes opholdstilladelse er bortfaldet
efter udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1. Det
er kun tilfælde, hvor opholdstilladelsen bortfalder i medfør
af udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, der er
omfattet af bestemmelsen.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, bortfalder en opholds-
tilladelse, såfremt udlændingen ved dom, kendelse eller ad-
ministrativ beslutning udvises.
Efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, bortfalder en opholds-
tilladelse, hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig
uden for landet, og der er grund til at antage, at udlændingen
under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i
aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, medmindre bortfald vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser. For udlæn-
dinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan bortfald af op-
holdsret dog kun ske i overensstemmelse med de principper,
der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri
bevægelighed. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at
en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet efter ud-
lændingelovens § 21 b, stk. 1, hvis udlændingen godtgør, at
opholdet har eller har haft et anerkendelsesværdigt formål,
jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 2.
Det foreslåede stk. 3, nr. 2, omfatter udlændinge, der har få-
et afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2. Det er kun i tilfælde,
hvor udlændingen har fået afslag på en ansøgning om op-
holdstilladelse efter en af disse bestemmelser, at udlændin-
gen er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Den-
ne gruppe kan bl.a. omfatte udlændinge, der forud for an-
søgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7
eller 8 har haft opholdstilladelse efter andre bestemmelser i
udlændingeloven, f.eks. efter udlændingelovens § 9 om fa-
miliesammenføring.
For udlændinge, der er omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 1
og 2, er det endvidere en betingelse, at den pågældende ud-
lænding ikke kan udsendes som følge af refoulementsfor-
buddet i udlændingelovens § 31. Det forudsættes herved, at
udlændingemyndighederne i medfør af udlændingelovens §
49 a har truffet afgørelse om, at udlændingen ikke kan ud-
sendes som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelo-
vens § 31.
Efter udlændingelovens § 31, stk. 1, må en udlænding ikke
udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf
eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller ned-
værdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen
ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette
refoulementsforbud gælder undtagelsesfrit.
Endvidere må en udlænding, der er omfattet af flygtninge-
konventionen af 28. juli 1951, ikke udsendes til et land, hvor
den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekon-
ventionen af 28. juli 1951 artikel 1 A nævnte grunde, eller
hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et
sådant land, jf. udlændingelovens § 31, stk. 2, 1. pkt. Det
følger af flygtningekonventionens art. 33, stk. 1, og udlæn-
dingelovens § 31, stk. 2, 1. pkt., at ingen kontraherende stat
på nogen som helst måde må udvise eller afvise en flygtning
ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed
ville være truet på grund af hans race, religion, hans tilhørs-
forhold til en særlig social gruppe eller hans politiske an-
skuelser.
Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., og i overens-
stemmelse med flygtningekonventionens art. 33, stk. 2, kan
14
en udlænding dog alligevel udsendes, såfremt den pågæl-
dende med rimelig grund må anses for en fare for statens
sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en
særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for sam-
fundet (ordre public-forbeholdet). Det gælder dog ikke, hvis
den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod vi-
deresendelse til et sådant land, jf. det absolutte refoule-
mentsforbud i udlændingelovens § 31, stk. 1.
Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding befinder sig på tålt
ophold, afgøres af udlændingemyndighederne (Udlændinge-
styrelsen og Flygtningenævnet).
Retsvirkningen af at være en udlænding på tålt ophold, der
er omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 1 eller 2, er, at den
pågældende udlænding ikke har valgret til kommunalbesty-
relsen og regionsrådet.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at en udlænding, der er udvist ved
endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c,
ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 2-4, i lov om kommunale
og regionale valg § 1.
Når en udlænding dømmes for et strafbart forhold, afgøres
det ifølge udlændingelovens § 49, stk. 1, 1. pkt., efter ankla-
gemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende
skal udvises i medfør af udlændingelovens §§ 22-24 eller §
25 c.
Udlændingelovens regler om udvisning ved dom bygger på
en såkaldt trappestigemodel. Det indebærer, at en udvisning
er afhængig dels af varigheden af udlændingens lovlige op-
hold her i landet, dels af, om udlændingen dømmes for et el-
ler flere strafbare forhold, og om udlændingen tidligere her i
landet er idømt frihedsstraf.
Efter udlændingelovens § 22 kan en udlænding, som har
haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og
en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1
eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de
sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget
straf af mindst 3 års fængsel, jf. nr. 1, eller hvis udlændin-
gen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel for
flere strafbare forhold, jf. nr. 2, eller hvis udlændingen
idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel og i øvrigt
tidligere er idømt ubetinget straf her i landet, jf. nr. 3.
Endvidere følger det af udlændingelovens § 22, nr. 4-8, at
udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere
end de sidste 9 år, og udlændinge med opholdstilladelse ef-
ter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold
her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises ved dom,
såfremt de idømmes ubetinget frihedsstraf for en række nær-
mere opregnede forbrydelser i straffeloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1052 af 4. juli 2016 med senere ændringer, lov
om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af
13. juni 2016 med senere ændringer, og lov om våben og
eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. okto-
ber 2012 med senere ændringer. Det gælder f.eks. straffelo-
vens kapitel 12 og 13 om henholdsvis landsforræderi og an-
dre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste stats-
myndigheder, terrorisme m.v. Endvidere gælder det for så
vidt angår en række nærmere opregnede bestemmelser i
straffeloven om almenfarlige forbrydelser, herunder bl.a.
ildspåsættelse (straffelovens §§ 180 og 181), om seksual-
forbrydelser, herunder bl.a. voldtægt (straffelovens § 216)
og incest (straffelovens § 222), om forbrydelser mod liv og
legeme, herunder drab (straffelovens § 237), voldsforbrydel-
ser (straffelovens §§ 244, 245 og 246) og kvindelig omskæ-
ring (straffelovens § 245 a).
Efter udlændingelovens § 23 kan en udlænding, som har
haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, ud-
vises af de grunde, der er nævnt i § 22, jf. nr. 1, eller hvis
udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængs-
el, jf. nr. 2. Endvidere kan en udlænding, som har haft lov-
ligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises ef-
ter udlændingelovens § 23, hvis udlændingen idømmes ube-
tinget straf af mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare
forhold, jf. nr. 3, eller hvis udlændingen idømmes ubetinget
straf af mindst 6 måneders fængsel og tidligere her i landet
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsber-
øvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter, jf. nr. 4.
Efter udlændingelovens § 24 kan andre udlændinge udvises
af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller hvis udlæn-
dingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter.
Endelig kan en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f
udvises ved dom i medfør af udlændingelovens § 25 c uden
for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde, hvis udlændingen er dømt
for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12
og 13 om henholdsvis landsforræderi og andre forbrydelser
mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, ter-
rorisme m.v., eller for overtrædelse af straffelovens §§ 136,
140, 266, 266 a eller 266 b. En udlænding kan få opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, såfremt den på-
gældende enten her i landet skal virke som religiøs forkyn-
der, her i landet skal virke som missionær, eller her i landet
skal virke inden for et religiøst ordenssamfund.
Endvidere kan en udlænding udvises efter udlændingelovens
§§ 22-24 eller § 25 c, såfremt den pågældende idømmes an-
den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der svarer
til de betingelser, der er opregnet i de nævnte bestemmelser.
Det indebærer f.eks., at en udlænding, der modtager en for-
anstaltningsdom, jf. straffelovens kapitel 9, kan udvises efter
udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, såfremt den pågæl-
dende dømmes for forhold opregnet i de nævnte bestemmel-
15
ser eller dømmes for en lovovertrædelse, der ville have med-
ført en straf af en varighed, der er påkrævet i den pågælden-
de hjemmel.
Den dom, hvorved en udlænding udvises, skal være endelig,
for at udlændingen mister sin valgret. Hvis den dom, hvor-
ved udlændingen udvises, ankes inden den ordinære anke-
frist, vil det først være dommen i ankeinstansen, der er ende-
lig. En dom, hvorved udlændingen udvises, bliver derfor
først endelig ved udløbet af den ordinære ankefrist. Ankein-
stansens dom bliver endelig fra domstidspunktet. Hvis Pro-
cesbevillingsnævnet giver tilladelse til, at en dom kan ankes
efter den ordinære ankefrist, eller at landsrettens dom i en
ankesag kan indbringes for Højesteret, vil den indankede
dom skulle betragtes som endelig, indtil ankeinstansens hen-
holdsvis Højesterets dom foreligger.
Retsvirkningen af at være udvist efter udlændingelovens §§
22-24 eller § 25 c og dermed at være omfattet af det foreslå-
ede stk. 3, nr. 3, er, at den pågældende udlænding ikke har
valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at en udlænding, der er udvist ved
endelig administrativ afgørelse efter udlændingelovens §§
25-25 b, ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 2-4, i lov om
kommunale og regionale valg § 1.
Efter udlændingelovens § 25 kan en udlænding udvises ad-
ministrativt, hvis udlændingen må anses for en fare for sta-
tens sikkerhed, eller udlændingen må anses for en alvorlig
trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Endvidere kan en udlænding udvises administrativt i medfør
af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, såfremt den pågældende
ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de
sidste 6 måneder, og udlændingen uden for de i udlændin-
gelovens §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse
af en række bestemmelser i udlændingeloven, straffeloven,
toldloven, lov om våben og eksplosivstoffer eller lov om
knive og blankvåben m.v., eller udlændingen over for politi-
et har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i
umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold,
jf. nr. 1, eller udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af
euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har
erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stof-
fer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke,
jf. nr. 2.
Efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, kan en udlænding,
som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid
end de sidste 6 måneder, desuden udvises efter indrejsen,
hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil tage op-
hold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf.
nr. 1, eller udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit
underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i
Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen
til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og
hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til
på lovlig vis at erhverve disse midler, jf. nr. 2. Endvidere
kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i lan-
det i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises efter ind-
rejsen efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, hvis andre hen-
syn til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter,
sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til
Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen
ikke bør have ophold her i landet, jf. nr. 3, eller udlændin-
gen er fritaget for visum, jf. § 3, eller er meddelt visum, jf.
§§ 4-4 b, og frafalder en ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter § 7, som behandles efter § 53 b, eller hvis ansøgningen
om asyl, der behandles efter § 53 b, bortfalder efter § 40,
stk. 10, jf. nr. 4.
Udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1
eller 2 (bl.a. EU-borgere og borgere fra EØS-lande), kan
dog ikke udvises efter § 25 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Endvidere
er anvendelsen af § 25 a, stk. 2, nr. 3, begrænset i forhold til
udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2.
Endelig kan en udlænding udvises administrativt efter ud-
lændingelovens § 25 b, såfremt udlændingen opholder sig
her i landet uden fornøden tilladelse, eller såfremt udlændin-
gen ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i udlæn-
dingelovens § 2, stk. 1 (dvs. er tredjelandsstatsborger), og
den pågældende er pålagt at udrejse af landet straks, eller
den pågældende ikke udrejser i overensstemmelse med en
fastsat udrejsefrist, jf. § 33, stk. 2, jf. stk. 1, medmindre sær-
lige grunde taler herimod.
Afgørelser om administrativ udvisning træffes af udlændin-
gemyndighederne. Visse af disse afgørelser kan indbringes
for domstolene efter grundlovens § 63 og udlændingelovens
§ 52.
Den afgørelse, hvorved en udlænding udvises administrativt,
skal være endelig, for at udlændingen mister sin valgret.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om udvisning, bliver
afgørelsen først endelig ved udløbet af den klagefrist på otte
uger, der gælder for indbringelse af afgørelsen for Udlæn-
dingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6, 1. pkt. Er
afgørelsen ved klagefristens udløb påklaget til Udlændin-
genævnet, er det først nævnets afgørelse, der er endelig fra
tidspunktet for nævnets afgørelse.
Retsvirkningen af at være udvist efter udlændingelovens §§
25-25 b og dermed at være omfattet af det foreslåede stk. 3,
nr. 4, er, at den pågældende udlænding ikke har valgret til
kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
For så vidt angår udlændinge, der er udvist ved dom eller
administrativ beslutning, kan refoulementsforbuddet i ud-
lændingelovens § 31 indebære, at en udlænding, der er ud-
vist, ikke altid kan udsendes, hvorfor den pågældende i det
tilfælde vil være henvist til at opholde sig her i landet på tålt
ophold. I det tilfælde vil vedkommende være frataget valg-
retten efter både det foreslåede stk. 3, nr. 1 eller 2, og det
foreslåede stk. 3, nr. 3 eller 4, i lovens § 1.
For så vidt angår EU-borgere er udgangspunktet, at udlæn-
dingelovens kapitel 4 om udvisning finder anvendelse på
16
denne gruppe, dog således at udlændingelovens regler kun
finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reg-
lerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, jf. ud-
lændingelovens § 2, stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at en udlænding, der ved registre-
ringen i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet fra
udlandet var indsat direkte til afsoning i en af kriminalfor-
sorgens institutioner, jf. § 17, stk. 4, i lov om Det Centrale
Personregister, ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 2-4, i lov
om kommunale og regionale valg § 1.
Denne persongruppe omfatter efter gældende praksis alene
udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte i en af kri-
minalforsorgens institutioner for at afsone straf m.v., der er
idømt af en international straffedomstol, og som ikke har an-
det opholdsgrundlag i Danmark. Danmark har indgået afta-
ler med det internationale tribunal til pådømmelse af krigs-
forbrydelser i det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Den Inter-
nationale Straffedomstol (ICC) om fuldbyrdelse her i landet
af straf m.v., som er pålagt af de respektive internationale
straffedomstole.
De pågældende udlændinge vil derfor alene opholde sig i
Danmark med henblik på at afsone den idømte straf, hvoref-
ter de skal udsendes af landet. De pågældende udlændinge
vil dog opholde sig her i landet efter endt afsoning, hvis ud-
sendelse ikke umiddelbart kan gennemføres, eller hvis ud-
lændingen har en verserende asylsag.
Om beskrivelse af persongruppen henvises til afsnit 2.1.7.1 i
de almindelige bemærkninger.
Retsvirkningen af at være indsat direkte til afsoning i en af
kriminalforsorgens institutioner ved tilflytningen fra udlan-
det og dermed at være omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 5,
er, at den pågældende udlænding ikke har valgret til kom-
munalbestyrelsen og regionsrådet. Den pågældende udlæn-
ding har herefter ikke valgret til nogen landsdækkende valg
eller folkeafstemninger, der afholdes i Danmark.
For så vidt angår udlændinge, der ved registreringen i Det
Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet fra udlandet var
indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institu-
tioner, jf. § 17, stk. 4, i lov om Det Centrale Personregister,
kan refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 indebæ-
re, at den pågældende udlænding efter endt afsoning eventu-
elt ikke kan udsendes, hvorfor den pågældende i det tilfælde
vil være henvist til at opholde sig her i landet på tålt ophold.
I det tilfælde vil vedkommende være frataget valgretten ef-
ter både det foreslåede stk. 3, nr. 2, og det foreslåede stk. 3,
nr. 5, i lovens § 1.
Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., i bestemmelsen finder det
foreslåede § 1, stk. 3, nr. 1-4, anvendelse fra tidspunktet for
registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den
pågældende dom eller afgørelse.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., i bestemmelsen finder det
foreslåede § 1, stk. 3, anvendelse, indtil udlændingen efter
udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf er-
hverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget
herfor.
Meddeles en udlænding senest på valgdagen opholdstilladel-
se eller -bevis, eller erhverver udlændingen senest på valg-
dagen ret til at opholde sig her i landet uden opholdstilladel-
se, får den pågældende valgret med det samme, såfremt de
øvrige valgretsbetingelser er opfyldt. Fortabelsen af valgret
gælder kun i den periode, hvor udlændingen f.eks. er udvist
og er omfattet af et indrejseforbud. Er der f.eks. tale om, at
en udlænding, der er udvist ved dom, meddeles opholdstilla-
delse, f.eks. fordi den pågældendes udvisning ophæves i
medfør af udlændingelovens §§ 50-50 b, generhverver den
pågældende valgretten med det samme, såfremt de øvrige
valgretsbetingelser er opfyldt. Det er forholdene på valgda-
gen, der er afgørende for, om udlændingen har valgret.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med
identificeringen af, hvilke udlændinge der er på tålt ophold,
udvisningsdømt, udvist ved administrativ beslutning eller
indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institu-
tioner ved tilflytningen fra udlandet, og som derfor ikke
længere har valgret, lægge Udlændingestyrelsens, politiets
og Direktoratet for Kriminalforsorgens oplysninger uprøvet
til grund. Dette indebærer, at kun de udlændinge, der er re-
gistreret som værende på tålt ophold, som udvist eller som
indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institu-
tioner ved tilflytningen fra udlandet, vil blive frataget valg-
retten.
I praksis vil Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet
for Kriminalforsorgen efter anmodning fra Økonomi- og In-
denrigsministeriet tilvejebringe en liste over udlændinge på
tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge, administrativt ud-
viste udlændinge og udlændinge, der er indsat direkte til af-
soning i en af kriminalforsorgens institutioner ved tilflytnin-
gen fra udlandet, der fremsendes til Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgda-
gen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil på baggrund af listen
og CPR identificere de udlændinge, der efter de foreslåede
stk. 3 og 4 ikke har valgret, og som er registreret i CPR, og
som derfor skal slettes fra det valgudtræk, der danner grund-
lag for valglisterne.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 4, henvises til af-
snit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
valgliste over kommunens vælgere i de år, hvor nyvalg fin-
der sted. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemnings-
område i kommunen og består af en hovedvalgliste og en til-
flyttervalgliste, jf. lov om kommunale og regionale valg § 8,
stk. 1.
17
På hovedvalglisten skal optages de vælgere, der senest
mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og
som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytnings-
kommunen, jf. lov om kommunale og regionale valg § 8,
stk. 2. Hovedvalglisterne udarbejdes på grundlag af oplys-
ningerne i CPR og oplysninger om personer, der har valgret
efter § 1, stk. 2 (EU-diplomater m.v.), jf. lov om kommunale
og regionale valg § 9, stk. 1.
På tilflyttervalglisten skal optages de vælgere, der ikke er
optaget på hovedvalglisten, og som senest tirsdagen 7 dage
før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne
dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf. lov
om kommunale og regionale valg § 8, stk. 3. Tilflyttervalgli-
sterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i CPR
og oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2
(EU-diplomater m.v.), jf. lov om kommunale og regionale
valg § 9, stk. 2.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, af lov
om kommunale og regionale valg § 9, stk. 1, tilføjes det i
bestemmelsen, at hovedvalglisterne endvidere skal, og til-
flyttervalglisterne endvidere kan, udarbejdes på grundlag af
oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1,
stk. 3 og 4, der indsættes med lovforslagets § 1, nr. 4.
I en valgsituation vil de pågældende udlændinge ved ind-
hentelse af eksisterende oplysninger fra Udlændingestyrel-
sen og/eller politiet samt Direktoratet for Kriminalforsorgen
blive slettet fra det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag
for dannelse af hovedvalglisterne og tilflyttervalglisterne.
For så vidt angår udlændinge på tålt ophold, indsamler Ud-
lændingestyrelsen med bistand fra Rigspolitiet oplysninger
om, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark på tålt
ophold. Disse oplysninger opdateres løbende og kan derfor
danne grundlag for en korrekt og præcis tilretning af valgud-
trækkene.
Udlændingestyrelsens og politiets databaser indeholder op-
lysninger om udlændinge, der er udvist ved endelig dom el-
ler endelig administrativ beslutning.
For så vidt angår domme, indeholder Udlændingestyrelsens
Udvisningsdatabase oplysninger om udlændinge, der har få-
et en endelig dom om udvisning. Udvisningsdatabasen op-
dateres på grundlag af politiets og anklagemyndighedens
indberetninger om udvisningsdomme, og oplysningerne i
databasen går tilbage til 1. januar 2000. På den baggrund vil
det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af
valglisterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af oplysnin-
ger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar 2000
og frem.
Rigspolitiet har oplyst, at der for tiden arbejdes på, at oplys-
ninger om udvisningsdømte udlændinge forud for kommu-
nale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg frem-
over kan baseres på udtræk fra Det Centrale Kriminalregi-
ster (KR), dog således at oplysningerne skal suppleres med
oplysninger fra Udlændingestyrelsens Udvisningsdatabase
med henblik på at sikre, at valglisterne udarbejdes på grund-
lag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge fra den
1. januar 2000 og frem.
For så vidt angår udvisning ved administrativ beslutning, in-
deholder Udlændingestyrelsens databaser oplysninger om
udlændinge, der er udvist ved endelig administrativ beslut-
ning. Udlændingestyrelsens nuværende database med oplys-
ninger om udlændinge, der er udvist ved administrativ be-
slutning, går tilbage til den 1. januar 2011. På den baggrund
vil det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannel-
se af valglisterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af op-
lysninger om administrativt udviste udlændinge fra den 1.
januar 2011 og frem.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplysninger om ud-
lændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i
en af kriminalforsorgens institutioner, og som fortsat afsoner
i en af kriminalforsorgens institutioner. Hvis en udlænding,
der fra udlandet blev indsat direkte til afsoning i en af krimi-
nalforsorgens institutioner, efter endt afsoning ikke udrejser
af Danmark, får Udlændingestyrelsen oplysning herom. Dis-
se oplysninger opdateres løbende og kan derfor danne
grundlag for en korrekt og præcis tilretning af valgudtræk-
kene. Dog vil det være således, at såfremt Udlændingesty-
relsen ikke modtager oplysninger fra politiet eller Direktora-
tet for Kriminalforsorgen om, at en udlænding, som har op-
holdt sig i Danmark alene med henblik på at afsone straf
idømt af en international straffedomstol, løslades, er oplys-
ningerne ikke tilgængelige. Det vil ligeledes være tilfældet,
hvis vedkommende i forbindelse med løsladelsen ikke kom-
mer under Udlændingestyrelsens forsørgelse eller ikke søger
om opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminal-
forsorgen skal efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgda-
gen levere de pågældende oplysninger til Økonomi- og In-
denrigsministeriet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet sletter herefter i sin egen-
skab af at være ansvarlig for CPR de pågældende udlændin-
ge fra det valgudtræk, der danner grundlag for valglisten til
det kommende kommunale og regionale valg. Oplysninger-
ne fra Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kri-
minalforsorgen om, hvilke udlændinge der opholder sig i
Danmark på tålt ophold, eller som er udvist ved endelig dom
eller administrativ beslutning, eller som fra udlandet er ble-
vet indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens in-
stitutioner, vil blive lagt uprøvet til grund i forbindelse med
udarbejdelsen af hovedvalglisterne og tilflyttervalglisterne.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen, politiet og Direk-
toratet for Kriminalforsorgen efter anmodning fra Økonomi-
og Indenrigsministeriet leverer de nævnte oplysninger forud
for udarbejdelsen af det valgudtræk fra CPR, der danner
grundlag for dannelse af hovedvalglisten, der skal optage de
vælgere, der senest 15 dage før valgdagen er flyttet til kom-
munen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til
18
tilflytterkommunen, jf. lov om kommunale og regionale
valg § 8, stk. 2.
Om forholdet til persondataloven henvises til afsnit 2.2 i de
almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen til og med
valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager
meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald eller er-
hvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret, jf. lov
om kommunale og regionale valg § 12, stk. 2, 1. pkt.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 6, af lov
om kommunale og regionale valg § 12, stk. 2, tilføjes det i
bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen til og med valgda-
gen skal berigtige valglisten, hvis kommunen modtager op-
lysninger om udlændinge, der er omfattet henholdsvis ikke
længere er omfattet af lovens § 1, stk. 3 og 4, der indsættes i
loven med lovforslagets § 1, nr. 4.
Reglen indebærer, at det alene påhviler kommunalbestyrel-
sen at berigtige valglisten, i det omfang kommunen modta-
ger oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter
lovens § 1, stk. 3 og 4, eller ikke længere er omfattet af § 1,
stk. 3 og 4.
Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminal-
forsorgen videregiver af egen drift i perioden fra det tids-
punkt, hvor den fremsendte liste er trukket, og indtil valgda-
gen oplysninger om ændringer af, hvilke udlændinge der op-
holder sig i Danmark på tålt ophold, eller som er udvist ved
endelig dom eller administrativ beslutning, og om ændringer
vedrørende udlændinge, som fra udlandet er blevet indsat
direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner,
til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der vil formidle oplys-
ningen videre til den relevante kommune.
Om forholdet til persondataloven henvises til afsnit 2.2 i de
almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 2
Til nr. 1
Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, angiver i nr. 1-4 de
persongrupper, der har valgret til valg af danske medlemmer
til Europa-Parlamentet.
Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens §
3, stk. 1, nr. 3, er en konsekvensændring som følge af de
foreslåede nye § 3, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentsvalglo-
ven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, der indebærer, at udlændin-
ge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, ik-
ke har valgret til valg af danske medlemmer til Europa-Par-
lamentet. Konsekvensændringen indebærer, at der i § 3, stk.
1, i Europa-Parlamentsvalgloven henvises til de foreslåede
nye § 1, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentsvalgloven som und-
tagelser fra lovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 2
Efter gældende ret har udlændinge valgret til Europa-Parla-
mentet i Danmark, hvis de er statsborgere i en af de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union, er fyldt 18 år og
har fast bopæl i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens
§ 3, stk. 1, nr. 3. Personer, der er bopælsregistreret i CPR,
opfylder kravet om fast bopæl i Danmark.
Bestemmelsen indeholder ikke krav om, at udlændinge skal
have lovligt ophold her i landet. En udlænding, der opfylder
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, har således valgret, selv om
den pågældende ikke længere har et opholdsgrundlag.
Med indsættelse af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i Europa-
Parlamentsvalglovens § 3 vil udlændinge, der er udvist ved
dom eller administrativ beslutning, ikke have valgret til
Europa-Parlamentet i Danmark, selv om de opfylder de øv-
rige betingelser i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1,
nr. 3.
Med de foreslåede nye stk. 3 og 4 i Europa-Parlaments-
valgloven afskaffes valgretten for de nævnte udlændinge,
der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at en udlænding, der er udvist ved
endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c,
ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentsval-
glovens § 3.
For så vidt angår afgrænsningen af denne gruppe, henvises
til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at en udlænding, der er udvist ved
endelig administrativ afgørelse efter udlændingelovens §§
25-25 b, ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 3, i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3.
For så vidt angår afgrænsningen af denne gruppe, henvises
til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.
Retsvirkningen af at være en udlænding udvist ved dom eller
administrativ beslutning, der er omfattet af det foreslåede
stk. 3, er, at den pågældende udlænding ikke har valgret til
Europa-Parlamentet i Danmark.
Det gælder i øvrigt for udvisning af EU-borgere efter udlæn-
dingelovens kapitel 4, at udvisning kun kan finde sted, i det
omfang det er foreneligt med EU-reglerne, jf. udlændingelo-
vens § 2, stk. 3.
19
Efter det foreslåede stk. 4 finder det foreslåede stk. 3 anven-
delse fra tidspunktet for registreringen hos Udlændingesty-
relsen eller politiet af den pågældende dom eller afgørelse,
indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter
udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -be-
vis eller bliver fritaget herfor.
Meddeles en udlænding senest på valgdagen opholdstilladel-
se eller -bevis, eller erhverver udlændingen senest på valg-
dagen ret til at opholde sig her i landet uden opholdstilladel-
se, får den pågældende valgret med det samme, såfremt de
øvrige valgretsbetingelser er opfyldt. Fortabelsen af valgret
gælder kun i den periode, hvor udlændingen f.eks. er udvist
og er omfattet af et indrejseforbud. Er der f.eks. tale om, at
en udlænding, der er udvist ved dom, meddeles opholdstilla-
delse, f.eks. fordi den pågældendes udvisning ophæves i
medfør af udlændingelovens §§ 50-50 b, generhverver den
pågældende valgretten med det samme, såfremt de øvrige
valgretsbetingelser er opfyldt. Det er forholdene på valgda-
gen, der er afgørende for, om udlændingen har valgret.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med
identificeringen af, hvilke udlændinge der er administrativt
udvist og ikke længere har valgret, lægge udlændingemyn-
dighedernes afgørelser uprøvet til grund.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med
identificeringen af, hvilke udlændinge der er udvisnings-
dømt eller udvist ved administrativ beslutning, lægge Ud-
lændingestyrelsens og politiets oplysninger uprøvet til
grund. Dette indebærer, at kun de udlændinge, der er regi-
streret som udvist, vil blive frataget valgretten.
I praksis vil Udlændingestyrelsen og politiet efter anmod-
ning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet tilvejebringe en
liste over udvisningsdømte udlændinge og administrativt ud-
viste udlændinge, der fremsendes til Økonomi- og Inden-
rigsministeriet umiddelbart før 15.-dagen før valgdagen, så-
ledes at disse personer kan slettes fra det valgudtræk fra
CPR, der danner grundlag for udarbejdelse af hovedvalgli-
sterne. Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet efter dannel-
sen af valglisterne af Udlændingestyrelsen eller politiet bli-
ver gjort bekendt med eventuelle tilføjelser til eller ændrin-
ger i listen, herunder oplysninger om udlændinge, som fejl-
agtigt fremgår eller ikke fremgår af listen, vil ministeriet gi-
ve besked herom til den eller de relevante kommune(r) med
henblik på, at den pågældende udlænding kan blive tilføjet
eller slettet af valglisten. En sådan ajourføring eller berigti-
gelse kan ske frem til og med valgdagen.
Til nr. 3
Efter gældende ret kan ingen udøve valgret uden at være op-
taget på valglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 4.
Kommunalbestyrelsen skal i de år, hvor valg af danske med-
lemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, udarbejde en
valgliste over vælgerne i kommunen, jf. Europa-Parlaments-
valglovens § 14, stk. 1, 1. pkt.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, optages per-
soner, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. folke-
tingsvælgere samt personer, der er under værgemål med fra-
tagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,
og som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret til Folke-
tinget, på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregi-
streret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 15. Hvis de er bo-
siddende i udlandet, optages de på valglisten i den kommu-
ne, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR, jf. fol-
ketingsvalglovens § 16, jf. § 2.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, optages per-
soner, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer
med dansk indfødsret bosat i et andet EU-land, og som ikke
optages på valglisten efter § 14, stk. 2, efter anmodning på
en særlig valgliste i Københavns Kommune (”københavner-
valglisten”).
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, optages
personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. herboen-
de EU-borgere, efter anmodning på valglisten i den kommu-
ne, hvor de er bopælsregistreret i CPR. Personer, der har
valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Uden-
rigsministeriets protokol, dvs. herboende EU-diplomater,
optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor
de har deres private bolig. Disse personer kan dog optages
på samme måde som personer, der har valgret efter § 3, stk.
1, nr. 1, dvs. automatisk, hvis opfylder de i § 14 a, stk. 2,
nævnte betingelser, dvs. såfremt de pågældende personer
var optaget på valglisten til det sidst afholdte Europa-Parla-
mentsvalg, siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark
henholdsvis været registreret i Udenrigsministeriets protokol
og ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b optages personer,
der har valgret efter § 3 a, dvs. personer med dansk indføds-
ret, der har taget midlertidigt ophold på Færøerne eller i
Grønland, efter anmodning på en særlig valgliste i Køben-
havns Kommune (”nordatlantvalglisten”).
Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler
om optagelse af statsborgere fra andre medlemsstater i Den
Europæiske Union på valglisterne, jf. Europa-Parlaments-
valglovens § 14 a, stk. 4. Forud for det seneste Europa-Par-
lamentsvalg, der blev afholdt den 25. maj 2014, udstedte mi-
nisteriet i medfør af denne bemyndigelse bekendtgørelse nr.
89 af 23. januar 2014 om optagelse på valglisten til Europa-
Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af personer, der er stats-
borgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
Union og er bopælsregistreret i CPR.
Ansøgning fra en statsborger fra en anden medlemsstat i
Den Europæiske Union om optagelse på valglisten efter
Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, indgives efter
de bekendtgørelser, som ministeren udsteder, til kommunal-
bestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren på ansøgnings-
tidspunktet er bopælsregistreret i CPR. Kommunalbestyrel-
sen træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder betin-
gelserne for optagelse på valglisten.
20
På hovedvalglisterne, der dannes på baggrund af oplysnin-
ger fra CPR på 15.-dagen før valgdagen, optages de folke-
tingsvælgere og herboende EU-borgere med valgret til
Europa-Parlamentet, der senest 15 dage før valgdagen er
flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt
flytningen til tilflytningskommunen. Dette følger af Europa-
Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., og § 14 a, stk. 1
og 2, sammenholdt med folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1.
pkt., samt – for så vidt angår Europa-Parlamentsvalget i
2014 – af § 13 i bekendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014.
EU-borgere med valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, til
Europa-Parlamentet i Danmark optages ikke på valglisten,
efter at hovedvalglisterne er udarbejdet, og de vil derfor væ-
re henvist til eventuelt at deltage i afstemningen i vedkom-
mende hjemland. Dette skyldes hensynet til, at medlemssta-
terne kan udveksle oplysninger om, hvilke andre medlems-
staters borgere der er optaget på valglisten i Danmark, med
henblik på at sikre, at disse borgere kun optages på valgli-
sten i én medlemsstat.
Med den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 14 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., tilføjes det
i bestemmelserne, at personer, der ikke har valgret efter § 3,
stk. 3 og 4, ikke skal optages på valglisterne.
I en valgsituation vil de pågældende personer ved indhentel-
se af eksisterende oplysninger fra Udlændingestyrelsen og
politiet blive slettet fra det valgudtræk fra CPR, der danner
grundlag for dannelse af hovedvalglisterne.
Udlændingestyrelsens og politiets databaser indeholder op-
lysninger om udlændinge, der er udvist ved endelig dom el-
ler administrativ beslutning.
For så vidt angår domme, indeholder Udlændingestyrelsens
Udvisningsdatabase oplysninger om personer, der har fået
en endelig dom om udvisning. Udvisningsdatabasen opdate-
res på grundlag af politiets og anklagemyndighedens indbe-
retninger om udvisningsdomme, og oplysningerne i databa-
sen går tilbage til 1. januar 2000. På den baggrund vil det
valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af
valglisterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af oplysnin-
ger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar 2000
og frem.
Rigspolitiet har oplyst, at der for tiden arbejdes på, at oplys-
ninger om udvisningsdømte udlændinge forud for kommu-
nale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg
fremover kan baseres på udtræk fra Det Centrale Kriminal-
register (KR), dog således at oplysningerne skal suppleres
med oplysninger fra Udlændingestyrelsens Udvisningsdata-
base med henblik på at sikre, at valglisterne udarbejdes på
grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge
fra den 1. januar 2000 og frem.
For så vidt angår udvisning ved administrativ beslutning, in-
deholder Udlændingestyrelsens databaser oplysninger om
personer, der er udvist ved endelig administrativ beslutning.
Udlændingestyrelsens nuværende database med oplysninger
om personer, der er udvist ved administrativ beslutning, går
tilbage til den 1. januar 2011. På den baggrund vil det valg-
udtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valgli-
sterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af oplysninger om
administrativt udviste udlændinge fra den 1. januar 2011 og
frem.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplysninger om ud-
lændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i
en af kriminalforsorgens institutioner, og som fortsat afsoner
i en af kriminalforsorgens institutioner. Hvis en udlænding,
der fra udlandet blev indsat direkte til afsoning i en af krimi-
nalforsorgens institutioner, for tiden ikke kan udsendes efter
endt afsoning, vil Udlændingestyrelsen modtage oplysning
herom Disse oplysninger opdateres løbende og kan derfor
danne grundlag for en korrekt og præcis tilretning af valgud-
trækkene. Dog vil det være således, at såfremt Udlændinge-
styrelsen ikke modtager oplysninger fra politiet eller Direk-
toratet for Kriminalforsorgen om, at en udlænding, som har
opholdt sig i Danmark alene med henblik på at afsone straf
idømt af en international straffedomstol, løslades, er oplys-
ningerne ikke tilgængelige. Det vil ligeledes være tilfældet,
hvis vedkommende i forbindelse med løsladelsen ikke kom-
mer under Udlændingestyrelsens forsørgelse eller ikke søger
om opholdstilladelse i Danmark.
Listerne fra Udlændingestyrelsen og politiet over udlændin-
ge, der er udvisningsdømt eller administrativt udvist, vil om-
fatte de udlændinge, der er omfattet af den foreslåede be-
stemmelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil på grund-
lag af listen og CPR identificere de udlændinge, der efter de
foreslåede stk. 3 og 4 ikke har valgret, og som er registreret i
CPR, og som derfor skal slettes fra valgudtrækket, der dan-
ner grundlag for valglisten. Det vil således ikke være op til
den kommune, der skal træffe afgørelse om optagelse på
valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk.1,
at undersøge, om den pågældende er omfattet af en af de
persongrupper, der med forslaget fratages valgretten.
Kommunalbestyrelsen skal berigtige valglisten til og med
valgdagen, i det omfang kommunen modtager oplysninger
om udlændinge, der ikke har valgret efter Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3, stk. 3 og 4, eller ikke længere er om-
fattet af § 3, stk. 3 og 4.
Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 3, skal ved-
kommende myndighed i vedkommende hjemland gives
meddelelse om, hvilke personer der optages på valglisten ef-
ter stk. 1 og 2, dvs. meddelelse til de respektive medlemssta-
ter i Den Europæiske Union om, hvilke statsborgere der er
optaget på valglisten i Danmark. Det følger af Rådets direk-
tiv nr. 109 af 6. december 1993 om fastsættelse af de nær-
mere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-
Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlems-
21
stat, hvor de ikke er statsborgere, artikel 4, stk. 1, at EF-væl-
gere kan udøve deres valgret enten i bopælslandet eller i
hjemlandet, og at ingen må afgive stemme mere end én gang
ved hvert valg.
Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens §
14 a, stk. 3, er en konsekvensændring som følge af de fore-
slåede nye stk. 3 og 4 i Europa-Parlamentsvalglovens § 3.
Konsekvensændringen indebærer, at det i § 14 a, stk. 3, i
Europa-Parlamentsvalgloven tilføjes, at der også skal gives
meddelelse til vedkommende myndighed i vedkommende
hjemland om, hvilke personer der slettes fra valglisten efter
de foreslåede nye stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 3.
Udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ be-
slutning, har efter lovforslagets § 2, nr. 2, ikke valgret til
Europa-Parlamentet i Danmark. I det omfang de pågældende
personer slettes fra valglisten efter det foreslåede stk. 3 i
Europa-Parlamentsvalglovens § 3, skal den pågældendes
hjemland herefter gives meddelelse om sletningen med hen-
blik på, at den pågældende person, forudsat at betingelserne
herfor er opfyldt, kan optages på valglisten i sit hjemland.
Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 5, kan med-
delelse til vedkommende myndighed i vedkommende hjem-
land om, hvilke personer der optages på valglisten efter stk.
1 og 2, jf. stk. 3, gives på grundlag af oplysningerne i CPR.
Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens §
14 a stk. 5, er en konsekvensændring som følge af de fore-
slåede nye stk. 3 og 4 i Europa-Parlamentsvalglovens § 3.
Konsekvensændringen indebærer, at det i § 14 a, stk. 5, i
Europa-Parlamentsvalgloven tilføjes, at meddelelser efter
lovens stk. 3 endvidere kan gives på grundlag af oplysnin-
ger, der indhentes fra Udlændingestyrelsen og politiet.
Udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ be-
slutning, har efter lovforslagets § 2, nr. 2, ikke valgret til
Europa-Parlamentet i Danmark. Udlændingestyrelsens og
politiets databaser indeholder oplysninger om personer, der
er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning. For
så vidt angår domme, sker opdateringer i databasen på
grundlag af politiets og anklagemyndighedens indberetnin-
ger om udvisningsdomme.
I en valgsituation vil de pågældende personer ved indhentel-
se af eksisterende oplysninger fra Udlændingestyrelsen og
politiet blive slettet fra det valgudtræk fra CPR, der danner
grundlag for dannelse af hovedvalglisterne.
Med den foreslåede ændring tilføjes det i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14 a, stk. 5, at meddelelser til vedkom-
mende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke
personer der slettes fra valglisten, kan gives på grundlag af
oplysninger, der indhentes fra Udlændingestyrelsen og poli-
tiet.
Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 3
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017.
Det indebærer, at loven fra og med førstkommende kommu-
nale og regionale valg, der afholdes den 21. november 2017,
får virkning for udlændinge, som på ikrafttrædelsesdatoen
opholder sig her i landet på tålt ophold eller fra udlandet er
blevet indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens
institutioner, og for udlændinge, der på ikrafttrædelsesda-
toen er udvist ved endelig dom eller administrativ beslut-
ning. Endvidere får loven virkning for udlændinge, der efter
ikrafttrædelsesdatoen kommer på tålt ophold her i landet,
udvises ved endelig dom eller administrativ beslutning eller
fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminal-
forsorgens institutioner. I alle tilfælde er det en betingelse,
at de pågældende fortsat på valgdagen er på tålt ophold, er
udvist eller er registreret i CPR uden krav om opholdsgrund-
lag efter CPR-lovens § 17, stk. 4. Det forudsættes, at den på-
gældende dom eller afgørelse er registreret hos Udlændinge-
styrelsen eller politiet på valgdagen. Det forudsættes endvi-
dere, at valgretten kun afskaffes, indtil udlændingen efter
udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf er-
hverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget
herfor.
22
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 363 af 2. april 2014, som ændret ved § 3 i lov nr.
1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af 27. april
2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, foretages føl-
gende ændringer:
§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har
enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i
kommunen henholdsvis regionen, og som herudover enten
1) har dansk indfødsret,
2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union,
1. I § 1, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »Union«: », jf. dog stk.
3 og 4«.
3) er statsborger i Island eller Norge eller 2. I § 1, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Norge«: », jf. dog stk.
3 og 4,«.
4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år
forud for valgdagen.
3. I § 1, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »valgdagen«: », jf. dog
stk. 3 og 4«.
Stk. 2. ---
4. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Følgende personer har uanset stk. 1, nr. 2-4, ikke
valgret
1) en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændin-
gelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan
udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31,
2) en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 el-
ler 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændin-
gelovens § 31,
3) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlæn-
dingelovens §§ 22-24 eller § 25 c,
4) en udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter
udlændingelovens §§ 25-25 b, og
5) en udlænding, der ved registreringen i Det Centrale Per-
sonregister (CPR) som tilflyttet fra udlandet var indsat di-
rekte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, jf.
§ 17, stk. 4, i lov om Det Centrale Personregister.
Stk. 4. Stk. 3, nr. 1-4, finder anvendelse fra tidspunktet for
registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den
pågældende dom eller afgørelse. Stk. 3 finder anvendelse,
indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter
udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -be-
vis eller bliver fritaget herfor.«
Stk. 3. Personer, der efter reglerne i lov om Det Centrale
Personregister opfylder betingelserne for at være bopælsre-
gistreret i kommunen, anses for at have fast bopæl i kommu-
nen henholdsvis i den region, hvori kommunen er beliggen-
de.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
23
§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysninger-
ne i Det Centrale Personregister (CPR) og oplysninger om
personer, der har valgret efter § 1, stk. 2.
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af op-
lysningerne i Det Centrale Personregister (CPR) og oplys-
ninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2.
Stk. 3-5. ---
5. I § 9, stk. 1 og 2, ændres »og oplysninger om personer,
der har valgret efter § 1, stk. 2« til: », oplysninger om perso-
ner, der har valgret efter § 1, stk. 2, og oplysninger om ud-
lændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4«.
§ 12. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med
valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager
meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald eller er-
hvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en
vælger flyttet til en anden kommune inden for samme regi-
on, og optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommu-
ne, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren
alene er berettiget til at afgive stemme til regionsrådsvalget.
6. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller erhvervelse henholds-
vis fortabelse af dansk indfødsret« til: », erhvervelse hen-
holdsvis fortabelse af dansk indfødsret eller oplysninger om
udlændinge, der er omfattet henholdsvis ikke længere er om-
fattet af § 1, stk. 3 og 4«.
§ 2
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamen-
tet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014, som ænd-
ret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014, § 2 i lov nr. 1742
af 22. december 2015, § 1 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og
§ 2 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på
valgdagen
1) har valgret til Folketinget,
2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til
Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemssta-
ter i Den Europæiske Union,
3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget
og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigs-
ministeriets protokol, eller
1. I § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Udenrigsministeriets
protokol«: », jf. dog stk. 3 og 4«.
4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har
opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i
Danmark.
Stk. 2. ---
2. I § 3 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Følgende personer har uanset stk. 1, nr. 3, ikke
valgret
1) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlæn-
dingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, og
2) en udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter
udlændingelovens §§ 25-25 b.
Stk. 4. Stk. 3 finder anvendelse fra tidspunktet for registre-
ringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den pågæl-
dende dom eller afgørelse, indtil udlændingen efter udlæn-
dingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver
opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget herfor.«
§ 14 a. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, op-
tages efter anmodning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den
3. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »§ 3, stk. 1, nr. 3,«: »jf. dog § 3, stk. 3 og 4,«.
24
kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Per-
sonregister (CPR). Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1,
nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol,
optages efter anmodning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den
kommune, hvor de har deres private bolig.
Stk. 2. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, op-
tages på valglisten efter tilsvarende regler som dem, der gæl-
der for personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, og
som er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
(CPR), såfremt de pågældende
1) var optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte
valg til Europa-Parlamentet,
2) siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark eller si-
den da uafbrudt har været registreret i Udenrigsministeriets
protokol og
3) ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.
Stk. 3. Der gives meddelelse til vedkommende myndighed
i vedkommende hjemland om, hvilke personer der optages
på valglisten efter stk. 1 og 2.
4. I § 14 a, stk. 3, indsættes efter »på valglisten efter stk. 1
og 2«: », samt om, hvilke personer omfattet af § 3, stk. 3 og
4, der slettes fra valglisten«.
Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nær-
mere regler om optagelse på valglisten af personer, der har
valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, samt om afgivelse af med-
delelse efter stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren fast-
sætter endvidere regler om anmeldelse af tilflytning til en
anden kommune og fraflytning til udlandet for personer, der
har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i
Udenrigsministeriets protokol.
Stk. 5. Meddelelser efter stk. 3 kan gives på grundlag af
oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).
5. I § 14 a, stk. 5, indsættes efter »Det Centrale Personregi-
ster (CPR)«: »samt på grundlag af oplysninger, der indhen-
tes fra Udlændingestyrelsen og politiet«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på registreringer i Det
Centrale Personregister (CPR) og hos Udlændingestyrelsen
og politiet, der er foretaget på tidspunktet for lovens ikraft-
træden, eller som foretages efter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
25