Fremsat den 26. april 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)

Fremsat den 26. april 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner
(Kompensation for øget afgiftsbelastning og udvidelse af landevejsprincippet for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer)
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 21 a indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Økonomi- og indenrigsministeren kan yde kom-
pensation til kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser
som følge af, at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af
momslovens anvendelsesområde.
Stk. 8. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kompensationen efter stk. 7, herunder
om opgørelsen af de afgiftsmæssige konsekvenser som følge
af, at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af momslovens
anvendelsesområde.«
2. § 21 b, stk. 2, affattes således:
»Tilskuddet efter stk. 1 udgør 68,4 mio. kr. i 2017, 74,3
mio. kr. i 2018 og 80,1 mio. kr. årligt fra 2019. Tilskuddet
reguleres fra tilskudsåret 2018 én gang årligt med den for-
ventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.«
3. § 21 b, stk. 4, affattes således:
»De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2,
kan anvende tilskuddet hele året med undtagelse af perioden
fra den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag og
søndag i umiddelbar forlængelse heraf.«
4. I § 21 b indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Økonomi- og indenrigsministeren kan yde kom-
pensation til kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser
som følge af, at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af
momslovens anvendelsesområde.
Stk. 9. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kompensationen efter stk. 8, herunder
om opgørelsen af de afgiftsmæssige konsekvenser som følge
af, at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af momslovens
anvendelsesområde.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2017.
Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2016-17
Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-237
CR000195
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det tidligere Social- og Indenrigsministerium blev i foråret
2016 opmærksom på, at der kunne være en momsproblema-
tik i forhold til tilskud til nedsættelse af færgetakster for
godstransport og passagerbefordring for de ikke-statslige
færgeruter. De pågældende tilskud har vist sig at være om-
fattet af momslovens anvendelsesområde. Når tilskud er om-
fattet af momsloven og medregnes til momsgrundlaget kan
dette medføre, at tilskudsmodtagernes afgiftsbelastning æn-
dres således, at den reelle værdi af tilskuddene reduceres.
Det har imidlertid hele tiden været hensigten, at tilskuddene
skulle anvendes til nedsættelse af færgetakster i fuld ud-
strækning.
Regeringen (V, LA og K) har derfor besluttet at yde kom-
pensation til kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser
som følge af, at et tilskud er omfattet af momslovens anven-
delsesområde.
På den baggrund foreslås med lovforslaget at tilvejebringe
hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren kan yde
kompensation til kommuner for afgiftsmæssige konsekven-
ser på gods- og passagerområdet efter nærmere regler fastsat
af økonomi- og indenrigsministeren.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ressortansvar-
lig for håndtering af løsningen af momsproblematikken i
forhold til de statslige færgeruter.
Regeringen ønsker at skabe vækst og udvikling i hele landet.
Færgebetjeningen af de små øer og ø-kommunerne udgør en
central del af indsatsen for at skabe vækst og udvikling i lo-
kalsamfundene og dermed for at tilvejebringe grundlaget for
at bevare og udvikle velfungerende helårssamfund.
Som del af aftalen af 18. november 2016 om finansloven for
2017 indgår et forslag om billigere ø-færger gennem en ud-
videlse af »landevejsprincippet«. Bag forslaget står den da-
værende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti. Det fremgår bl.a. af fi-
nanslovsaftalen, at aftaleparterne ønsker at øge den trafikale
ligestilling og derfor er enige om en gradvis nedsættelse af
færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øerne frem
mod 2020.
Med aftalen om finansloven for 2017 afsættes der en ramme
på 20 mio. kr. i 2017, 30 mio. kr. i 2018, 40 mio. kr. i 2019
og 40 mio. kr. i 2020 og frem til en gradvis nedsættelse af
færgetaksterne for passagerbefordring til og fra øerne. For-
slaget bygger videre på landevejsprincippet, og med aftalen
udvides skuldersæsonen før og efter den turistmæssige høj-
sæson gradvist til hele året, bortset fra højsæsonen.
Ved et landevejsprincip forstås, at billetprisen for at sejle
med en færge svarer til omkostningen ved at køre en tilsva-
rende strækning på landevej.
Initiativet udmøntes for de statslige ruters vedkommende af
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og for de øvrige
ruters vedkommende af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Lovforslaget udmønter initiativet om tilskud til lavere fær-
getakster for passagerbefordring i forhold til de ikke-statsli-
ge færgeruter. Med lovforslaget forhøjes det gældende til-
skud til kommuner til nedsættelse af færgetakster for biler,
passagerer m.v. til og fra visse øer. Endvidere udvides perio-
den, hvor de omfattede kommuner kan anvende tilskuddet,
til at gælde hele året, bortset fra højsæsonen, dvs. i skolernes
sommerferie.
Tilskud til lavere takster for passagerbefordring på de stats-
lige færgeruter til Bornholm og Samsø ydes af transport-,
bygnings- og boligministeren. Tilskud til statslige færgeru-
ter vil blive reguleret gennem kontrakter mellem Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet og de operatører, der besejler
de pågældende ruter.
For de statslige færgeruter indgår Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet kontrakter med den operatør, som varetager
driften af færgeruten. Operatøren modtager et tilskud, som
fastsættes i forbindelse med udbuddet, og for dette skal ope-
ratøren opfylde samtlige kontraktvilkår. Det gælder også vil-
kår for billetpriser. De indgåede kontrakter betyder, at pris-
reduktionerne skal forhandles med operatøren og dermed ik-
ke nødvendigvis vil kunne øremærkes til bestemte perioder
af året for de statslige færgeruter.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Kompensation for øget afgiftsbelastning
2.1.1. Gældende ret
Med lov nr. 582 af 4. maj 2015 om ændring af lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kommuner vedtog
Folketinget at etablere en tilskudsordning vedrørende ned-
sættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer.
Ordningen trådte i kraft den 1. juni 2015. De nærmere regler
for udmøntningen af ordningen er fastsat i Økonomi- og In-
denrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1516 af 6. december
2016 om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og
fra visse øer.
Med § 21 a, stk. 1, i lov om kommunal udligning og gene-
relle tilskud til kommuner har økonomi- og indenrigsmini-
steren hjemmel til at yde et årligt tilskud til kommuner til
nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse
øer.
2
Det er fastsat i § 21 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, at tilskuddet efter stk. 1
udgør 20 mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. årligt fra 2016 (2015
pl). Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2016 én gang årligt
med den forventede pris- og lønudvikling for den kommuna-
le sektor.
Med lov nr. 648 af 8. juni 2016 om ændring af lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kommuner vedtog
Folketinget at etablere en tilskudsordning vedrørende ned-
sættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra
visse øer. Ordningen trådte i kraft den 1. august 2016. De
nærmere regler for udmøntningen af ordningen er fastsat i
Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1057
af 29. juni 2016 om nedsættelse af færgetakster for biler,
passagerer m.v. til og fra visse øer.
Med § 21 b, stk. 1, i lov om kommunal udligning og gene-
relle tilskud til kommuner har økonomi- og indenrigsmini-
steren hjemmel til at yde et årligt tilskud til kommuner til
nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra
visse øer.
Det er fastsat i § 21 b, stk. 2, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, at tilskuddet efter stk. 1
udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra 2017
(2016 pl). Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2017 én gang
årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den
kommunale sektor.
Der er i dag ikke hjemmel til at yde kompensation til kom-
muner for afgiftsmæssige konsekvenser som følge af, at et
tilskud på gods- og passagerområdet er omfattet af momslo-
vens anvendelsesområde.
2.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det kan konstateres, at der er en momsproblematik i forhold
til tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport og
passagerbefordring.
Tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport og
passagerbefordring har hidtil været behandlet som tilskud,
der ikke er omfattet af momsloven. SKAT har imidlertid
vurderet, at dette ikke er korrekt, da der er tale om direkte
pristilskud, som omfattes af momslovens anvendelsesområ-
de. Det medfører, at den reelle værdi af tilskuddene reduce-
res.
Formålet med tilskuddene har imidlertid været, at de i fuld
udstrækning skulle anvendes til nedsættelse af færgetakster.
Regeringen har på den baggrund besluttet, at der kan ydes
kompensation til kommuner for øget afgiftsbelastning.
Det kræver, at der etableres en formel ramme med henblik
på håndtering af løsningen af momsproblematikken for de
ikke-statslige færgeruter i forhold til tilskud til nedsættelse
af færgetakster for godstransport og passagerbefordring. En
løsning forudsætter således, at der etableres hjemmel til, at
økonomi- og indenrigsministeren kan yde kompensation for
øget afgiftsbelastning, og at økonomi- og indenrigsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af kompen-
sationens størrelse.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget får økonomi- og indenrigsministeren
hjemmel til at yde kompensation til kommuner for afgifts-
mæssige konsekvenser som følge af, at tilskud til nedsættel-
se af færgetakster er omfattet af momslovens anvendelses-
område. De nærmere regler fastsættes af økonomi- og in-
denrigsministeren.
En kompensation til de enkelte kommuner af den reducerede
reelle værdi af tilskud kræver, at der etableres en formel
ramme, som giver grundlag for i praksis at håndtere løsnin-
gen af momsproblematikken. Udformningen af de overord-
nede rammer for kompensationsordningen tager udgangs-
punkt i, at løsningen af momsproblematikken skal være let
administrerbar samtidig med, at kompensationen skal være
så præcis som muligt.
2.2. Udvidelse af landevejsprincippet for biler, passagerer
m.v. til og fra visse øer
2.2.1. Gældende ret
Med lov nr. 648 af 8. juni 2016 om ændring af lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kommuner vedtog
Folketinget at etablere en tilskudsordning vedrørende ned-
sættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra
visse øer. Ordningen er målrettet de perioder, der grænser
op til skolernes sommerferie, de såkaldte skuldersæsoner.
Ordningen trådte i kraft den 1. august 2016. De nærmere
regler for udmøntningen af ordningen er fastsat i Økonomi-
og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1057 af 29. juni
2016 om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer
m.v. til og fra visse øer.
Med § 21 b, stk. 1, i lov om kommunal udligning og gene-
relle tilskud til kommuner har økonomi- og indenrigsmini-
steren hjemmel til at yde et årligt tilskud til nedsættelse af
færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.
I henhold til § 21 b, stk. 2, udgør det nuværende årlige til-
skud 56,7 mio. kr. (2017 pl). Tilskuddet reguleres én gang
årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den
kommunale sektor.
I henhold til § 21 b, stk. 4, kan kommunerne anvende til-
skuddet efter stk. 1 i perioden 16. marts - 30. november, dog
med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni og 6
uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse
heraf.
2.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
3
Lovforslagets del om en udvidelse af landevejsprincippet
bygger videre på principperne for den eksisterende ordning
for tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passage-
rer m.v. til og fra visse øer.
Den nuværende ordning for nedsættelse af færgetakster for
passagerbefordring har form af en generel ramme for den
konkrete udmøntning uden en detailregulering af færgetak-
sterne på de forskellige færgeruter. Kommunerne har såle-
des stor lokal handlefrihed i tilrettelæggelsen af ordningen.
Den nuværende ordning bygger på, at færgebetjeningen af
de små øer er et kommunalt anliggende. Det er den enkelte
kommune, som selv træffer beslutning om sejlruter, fartpla-
ner, takster m.v. for den pågældende færgerute. De kommu-
nale færgeruter er således karakteriseret ved at have en me-
get forskellig prisstruktur og prisniveau, herunder forskelli-
ge rabatordninger.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indebærer en forhøjelse af det nuværende til-
skudsbeløb således, at der frem mod 2019 sker en gradvis
indførelse af et fuldt landevejsprincip, med undtagelse af
højsæsonen.
Med lovforslaget forhøjes tilskuddet for de ikke-statslige
færgeruter til 68,4 mio. kr. i 2017, 74,3 mio. kr. i 2016 og
80,1 mio. kr. årligt fra 2019.
Der foreslås endvidere en ændring af periodeafgrænsningen
for anvendelsen af tilskuddet således, at kommunerne får
mulighed for at anvende tilskuddet hele året, med undtagel-
se af højsæsonen.
Initiativet om en udvidelse af perioderne med lavere færge-
takster for biler, passagerer m.v. vil yderligere stimulere ud-
viklingen i turismen og bosætningen på øerne.
Udvidelsen af landevejsprincippet betyder ingen ændringer i
øvrigt for tilskudsordningen vedrørende nedsættelse af fær-
getakster for passagerbefordring til og fra øer.
Lovforslaget ændrer således ikke ved den eksisterende af-
grænsning af øer, som er omfattet af tilskudsordningen til
nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.
Som det gør sig gældende for de nuværende tilskud, vil de
nye midler til nedsættelse af færgetakster for passagerbefor-
dring ikke kunne anvendes til andre formål.
Det er ligeledes fortsat en forudsætning for udbetaling af til-
skud, at kommunen udarbejder en tilfredsstillende redegø-
relse for anvendelsen af det samlede tilskud i det regnskabs-
år, der ligger forud for det år, hvor tilskuddet udmeldes.
Det forudsættes endvidere fortsat, at kommunerne anvender
eventuelle overskydende midler i det efterfølgende kalende-
rår til nedsættelse af færgetakster.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Kompensationen til kommuner som følge af, at et tilskud er
omfattet af momslovens anvendelsesområde, er statsfinansi-
elt neutral, da den modsvares af tilsvarende merindtægter
for staten. Kompensationen for øget afgiftsbelastning i årene
2015-2017 finansieres ved TB-reserven for 2017. Fra 2018
og frem vil kompensationen blive finansieret ved de fremti-
dige finanslove.
Lovforslaget indebærer udgifter for staten på 11,7 mio. kr. i
2017, 17,6 mio. kr. i 2018 og 23,4 mio. kr. årligt fra 2019 i
forhøjede tilskud til de omfattede kommuner til en nedsæt-
telse af færgetakster for passagerbefordring til og fra visse
øer.
Lovforslaget betyder en begrænset administrativ merbelast-
ning for staten i forbindelse med kompensationsordningen.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for de
omfattede kommuner, men der kan være en begrænset admi-
nistrativ merbelastning i forbindelse med udarbejdelse af et
særskilt momsregnskab for tilskud på gods- og passagerom-
rådet.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. februar til
den 27. marts 2017 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Assens Kommune, Bornholms Regionskommune, Dan-
marks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dan-
ske Regioner, Fanø Kommune, Friluftsrådet, Færgesekreta-
4
riatet, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune,
Hedensted Kommune, Holbæk Kommune, HORESTA, Hor-
sens Kommune, Håndværksrådet, Kalundborg Kommune,
KL, Langeland Kommune, Lolland Kommune, Læsø Kom-
mune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Sammen-
slutningen af Danske Småøer, Samsø Kommune, Skive
Kommune, Slagelse Kommune, Småøernes Færgeselskaber,
Struer Kommune, Svendborg Kommune, Visit Denmark,
Ærø Kommune, Aabenraa Kommune og Aalborg Kommu-
ne.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Udgifter for staten på 11,7 mio. kr. i
2017, 17,6 mio. kr. i 2018 og 23,4 mio.
kr. årligt fra 2019 i forbindelse med en
udvidelse af landevejsprincippet.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Begrænset administrativ merbelastning
for staten i forbindelse med kompensati-
onsordningen.
Begrænset administrativ merbelastning
for de omfattede kommuner i forbindelse
med udarbejdelse af særskilt momsregn-
skab.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der har vist sig at være afgiftsmæssige konsekvenser som
følge af, at et tilskud til nedsættelse af færgetakster for gods-
transport og passagerbefordring er omfattet af momslovens
anvendelsesområde.
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at yde kompensa-
tion for afgiftsmæssige konsekvenser af tilskud.
Med § 21 a, stk. 1, i lov om kommunal udligning og gene-
relle tilskud til kommuner har økonomi- og indenrigsmini-
steren hjemmel til at yde et årligt tilskud til kommuner til
nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse
øer.
Det følger af § 21 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, at tilskuddet efter stk. 1 ud-
gør 20 mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. (2015 pl) årligt fra
2016.
Med den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 7, får økono-
mi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at yde kompen-
sation til kommuner/færgeruter for afgiftsmæssige konse-
kvenser som følge af, at et tilskud til nedsættelse af færge-
takster for godstransport til og fra visse øer er omfattet af
momslovens anvendelsesområde.
Generelt kan det lægges til grund, at transport af gods er en
momspligtig ydelse, mens personbefordring er en momsfri
ydelse.
De afgiftsmæssige konsekvenser som følge af, at tilskud til
nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse
øer skal medregnes til momsgrundlaget, varierer for de en-
kelte tilskudsmodtagere. Dette skyldes, at tilskudsmodtager-
ne har en forskellig fordeling af henholdsvis momspligtig og
5
momsfri omsætning i deres virksomhed, hvilket har betyd-
ning for beregningen af den delvise momsfradragsprocent.
Der etableres en løsning, hvor tilskudsmodtagerne kan kom-
penseres, så den reelle værdi af tilskuddene søges fastholdt
for den enkelte tilskudsmodtager. Tilskuddene kan dermed i
fuld udstrækning bidrage til at understøtte erhvervsudviklin-
gen på øerne. Kompensation for øget afgiftsbelastning vil
kræve, at den enkelte tilskudsmodtager foretager en særskilt
opgørelse af den øgede afgiftsbelastning.
Med den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 8, får økono-
mi- og indenrigsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om kompensationen efter stk. 7, herunder om opgø-
relsen af de afgiftsmæssige konsekvenser som følge af, at et
tilskud er omfattet af momslovens anvendelsesområde.
Det er hensigten, at de enkelte kommuner/færgeruter kan
kompenseres på baggrund af et særligt momsregnskab for
tilskuddet på godsområdet. Formålet med at udskille et sær-
ligt momsregnskab for tilskuddet fra det almindelige moms-
regnskab er at klarlægge, hvor stor en del af kommunens
momsbetaling, der kan henføres til den øgede afgiftsbelast-
ning som følge af, at et tilskud er omfattet af momslovens
anvendelsesområde.
Det er derfor hensigten at fastsætte nærmere regler om, at de
enkelte kommuner/færgeruter vil skulle udarbejde et særligt
revisorattesteret momsregnskab for 2016. På den måde kan
der ske en eksakt opgørelse af afgiftsbelastningen i 2016.
For at begrænse den administrative belastning for kommu-
nerne/færgeruterne er det hensigten, at der kun skal ske en
opgørelse af de afgiftsmæssige konsekvenser af momspligt
af tilskuddet én gang, hvorefter kompensationen for hver en-
kelt færgerute ligger fast for efterfølgende år.
Der vil dog efter en vis periode kunne foretages en evalue-
ring af kompensationsordningen med henblik på at vurdere,
om der er behov for en fornyet opgørelse af de afgiftsmæssi-
ge konsekvenser, fx som følge af forskydninger i sammen-
sætningen af de momspligtige og de momsfrie aktiviteter.
Kompensationen kan udbetales med virkning fra 1. januar
2018 og frem.
Der vil med hjemmel i den foreslåede § 21 a, stk. 8, blive
fastsat regler om, at der kan ydes kompensation bagudrettet
for perioden 1. juni 2015 – 31. december 2017, dvs. fra ord-
ningens etablering. Den bagudrettede kompensation kan ud-
betales i december 2017.
Der er tale om en frivillig ordning. Den enkelte kommune/
færgerute kan således selv afgøre, om den pågældende kom-
mune/færgerute ønsker at gøre brug af muligheden for kom-
pensation. Der kan evt. være tilfælde, hvor de administrative
omkostninger ved at udarbejde et særligt revisorattesteret
regnskab efter en lokal vurdering ikke står mål med den
skønnede kompensation.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindeli-
ge bemærkninger under afsnit 2.1.
Til nr. 2
I henhold til § 21 b, stk. 2, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner udgør det årlige tilskud til la-
vere færgetakster for passagerbefordring til de ikke-statslige
færgeruter samlet 56,7 mio. kr. (2017 pl). Tilskuddet regule-
res én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling
for den kommunale sektor.
I forbindelse med etableringen af den gældende tilskudsord-
ning blev tilskuddet fordelt mellem de omfattede kommuner
og færgeruter med udgangspunkt i et beregnet tilskudsbehov
for hver enkelt færgerute.
Tilskuddet er udtryk for et teknisk beregnet finansieringsbe-
hov for de enkelte færgeruter ved en nedsættelse af færge-
takster for passagerbefordring til og fra øer, hvis alle billet-
ter blev afregnet efter et landevejsprincip.
Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 21 b, stk.
2, fastsættes, at tilskuddet efter § 21 b, stk. 1, udgør 68,4
mio. kr. i 2017, 74,3 mio. kr. i 2018 og 80,1 mio. kr. årligt
fra 2019. Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2018 én gang
årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den
kommunale sektor.
Forhøjelsen af tilskuddet i 2017 udmøntes fuldt ud i andet
halvår af 2017.
Den foreslåede bestemmelse giver økonomi- og indenrigs-
ministeren hjemmel til at yde et højere tilskud, som består af
det gældende tilskud tillagt de nye midler til de ikke-statsli-
ge færgeruter.
Med aftalen om finansloven for 2017 er der afsat en ramme
på 20 mio. kr. i 2017, 30 mio. kr. i 2018, 40 mio. kr. i 2019
og 40 mio. kr. i 2020 og frem til en gradvis nedsættelse af
færgetaksterne til og fra øerne.
Med de nye tilskudsmidler kan der indføres et fuldt lande-
vejsprincip for hele året, bortset fra højsæsonen.
De nye tilskudsmidler fordeles mellem de ikke-statslige og
statslige færgeruter på grundlag af den fordelingsnøgle, der
blev anvendt i forbindelse med tilskudsordningens etable-
ring. Det betyder, at de ikke-statslige færger tegner sig for
11,7 mio. kr. i 2017, 17,6 mio. kr. i 2018 og 23,4 mio. kr.
årligt fra 2019, mens tilskuddet for de statslige færgeruter
udgør 8,3 mio. kr. i 2017, 12,4 mio. kr. i 2018 og 16,6 mio.
kr. årligt fra 2019.
Den fordelingsnøgle for fordelingen af tilskuddet til de ikke-
statslige færgeruter mellem de omfattede kommuner, som
blev anvendt i forbindelse med tilskudsordningens etable-
ring, vil også finde anvendelse for de nye midler til en udvi-
delse af landevejsprincippet.
6
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindeli-
ge bemærkninger under afsnit 2.2.
Til nr. 3
I henhold til § 21 b, stk. 4, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner skal de kommuner, som
modtager tilskud efter stk. 1, anvende tilskuddet til takstned-
sættelse inden for perioden 16. marts – 30. november med
undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni og 6 uger
frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbart forlængelse he-
raf.
Med initiativet i aftalen om finansloven for 2017 er der afsat
midler til, at landevejsprincippet udvides til også at gælde
vinterperioden.
Med den foreslåede affattelse af § 21 b, stk. 4, fastsættes, at
de kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, kan anvende
tilskuddet hele året med undtagelse af perioden fra den
sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i
umiddelbar forlængelse heraf.
De hidtidige begrænsninger i de perioder, hvor tilskuddet
kan anvendes, bortfalder således, dog med undtagelse af
skolernes sommerferie, hvor der heller ikke efter de gælden-
de regler er mulighed for at anvende tilskuddet til nedsættel-
se af færgetakster.
Det betyder, at en kommune selv kan beslutte, om tilskuddet
skal anvendes over en kortere eller længere periode i løbet
af året, bortset fra skolernes sommerferie. Hvis tilskuddet
anvendes over en kortere periode, kan nedsættelsen af fær-
getaksterne i givet fald blive højere. Samtidig kan en kom-
mune beslutte at fordele takstnedsættelsen forholdsmæssigt
forskelligt på de enkelte billettyper.
Den enkelte kommune har således fortsat stor fleksibilitet i
den lokale tilrettelæggelse af tilskudsordningen.
Det er ikke muligt at vurdere, hvor meget færgetaksterne vil
falde i vinterperioden som følge af udvidelsen af landevejs-
princippet. Det vil bl.a. afhænge af sejlafstanden, prisstruk-
turen, den lokalt fastsatte periode for takstnedsættelser og
det nuværende prisniveau, herunder rabatordninger, på de
enkelte færgeruter.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindeli-
ge bemærkninger under afsnit 2.2.
Til nr. 4
Der har vist sig at være afgiftsmæssige konsekvenser som
følge af, at et tilskud til nedsættelse af færgetakster for gods-
transport og passagerbefordring er omfattet af momslovens
anvendelsesområde.
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at yde kompensa-
tion for afgiftsmæssige konsekvenser.
Med § 21 b, stk. 1, i lov om kommunal udligning og gene-
relle tilskud til kommuner har økonomi- og indenrigsmini-
steren hjemmel til at yde et årligt tilskud til kommuner til
nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra
visse øer.
Det følger af § 21 b, stk. 2, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, at tilskuddet efter stk. 1 ud-
gør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. kr. (2016 pl) årligt fra
2017.
Med den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 8, får økono-
mi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at yde kompen-
sation til kommuner/færgeruter for afgiftsmæssige konse-
kvenser som følge af, at et tilskud er omfattet af momslo-
vens anvendelsesområde ved nedsættelse af færgetakster for
biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.
Generelt kan det lægges til grund, at transport af biler er en
momspligtig ydelse, mens personbefordring er en momsfri
ydelse.
De afgiftsmæssige konsekvenser som følge af, at tilskud til
nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og
fra visse øer i et vist omfang skal medregnes til momsgrund-
laget, varierer for de enkelte tilskudsmodtagere. Dette skyl-
des, at tilskudsmodtagerne har en forskellig fordeling af
henholdsvis momspligtig og momsfri omsætning i deres
virksomhed, hvilket har betydning for beregningen af den
delvise momsfradragsprocent.
Der etableres en løsning, hvor tilskudsmodtagerne kan kom-
penseres, så den reelle værdi af tilskuddene søges fastholdt
for den enkelte tilskudsmodtager. Tilskuddene kan dermed i
fuld udstrækning bidrage til at understøtte turismen og hel-
årsbosætningen på øerne. Kompensation for øget afgiftsbe-
lastning vil kræve, at den enkelte tilskudsmodtager foretager
en særskilt opgørelse af den øgede afgiftsbelastning.
Med den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 9, får økono-
mi- og indenrigsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om kompensationen efter stk. 8, herunder om opgø-
relsen af de afgiftsmæssige konsekvenser som følge af, at et
tilskud er omfattet af momslovens anvendelsesområde.
Det er hensigten, at de enkelte kommuner/færgeruter kan
kompenseres på baggrund af et særligt momsregnskab for
tilskuddet på passagerområdet. Formålet med at udskille et
særligt momsregnskab for tilskuddet fra det almindelige
momsregnskab er at klarlægge, hvor stor en del af kommu-
nens momsbetaling, der kan henføres til momspligt af til-
skuddet.
Det er derfor hensigten at fastsætte nærmere regler om, at de
enkelte kommuner/færgeruter vil skulle udarbejde et særligt
revisorattesteret momsregnskab for 2016. På den måde kan
der ske en eksakt opgørelse af afgiftsbelastningen i 2016.
For at begrænse den administrative belastning for kommu-
nerne/færgeruterne er det hensigten, at der kun skal ske en
7
opgørelse af de afgiftsmæssige konsekvenser én gang, hvor-
efter kompensationen for hver enkelt færgerute ligger fast
for efterfølgende år.
Der vil dog efter en vis periode kunne foretages en evalue-
ring af kompensationsordningen med henblik på at vurdere,
om der er behov for en fornyet opgørelse af de afgiftsmæssi-
ge konsekvenser af momspligt af tilskuddet, fx som følge af
forskydninger i sammensætningen af de momspligtige og de
momsfrie aktiviteter.
Tilskudsordningen på passagerområdet trådte først i kraft pr.
1. august 2016, og momsregnskabet for 2016 vil derfor blive
omregnet til helårsbasis. Der tages i beregning af kompensa-
tionen højde for, at der sker en gradvis indfasning af lande-
vejsprincippet således, at der fra 2019 og frem er et fuldt
landevejsprincip, med undtagelse af højsæsonen.
Kompensationen kan udbetales med virkning fra 1. januar
2018 og frem.
Der vil med hjemmel i den foreslåede § 21 b, stk. 9, blive
fastsat regler om, at der kan ydes kompensation bagudrettet
for perioden 1. august 2016 – 31. december 2017, dvs. fra
ordningens etablering. Den bagudrettede kompensation kan
udbetales i december 2017.
Der er tale om en frivillig ordning. Den enkelte kommune/
færgerute kan således selv afgøre, om den pågældende kom-
mune/færgerute ønsker at gøre brug af muligheden for kom-
pensation. Der kan evt. være tilfælde, hvor de administrative
omkostninger ved at udarbejde et særligt revisorattesteret
regnskab efter en lokal vurdering ikke står mål med den
skønnede kompensation.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindeli-
ge bemærkninger under afsnit 2.1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2017.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 21 a. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 21 a indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Økonomi- og indenrigsministeren kan yde kom-
pensation til kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser
som følge af, at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af
momslovens anvendelsesområde.
Stk. 8. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kompensationen efter stk. 7, herunder
om opgørelsen af de afgiftsmæssige konsekvenser som følge
af, at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af momslovens
anvendelsesområde.«
§ 21 b. ---
2. § 21 b, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og
55,6 mio. kr. årligt fra 2017. Tilskuddet reguleres fra til-
skudsåret 2017 én gang årligt med den forventede pris- og
lønudvikling for den kommunale sektor.
»Tilskuddet efter stk. 1 udgør 68,4 mio. kr. i 2017, 74,3 mio.
kr. i 2018 og 80,1 mio. kr. årligt fra 2019. Tilskuddet regule-
res fra tilskudsåret 2018 én gang årligt med den forventede
pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.«
Stk. 3. ---
3. § 21 b, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1,
skal anvende tilskuddet til takstnedsættelse, jf. stk. 1, inden
for perioden 16. marts – 30. november med undtagelse af
perioden fra den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lør-
dag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf.
»De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, kan
anvende tilskuddet hele året med undtagelse af perioden fra
den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag og søn-
dag i umiddelbar forlængelse heraf.«
Stk. 5-7. ---
4. I § 21 b indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Økonomi- og indenrigsministeren kan yde kom-
pensation til kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser
som følge af, at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af
momslovens anvendelsesområde.
Stk. 9. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kompensationen efter stk. 8, herunder
om opgørelsen af de afgiftsmæssige konsekvenser som følge
af, at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af momslovens
anvendelsesområde.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2017.
9