Fremsat den 26. april 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 26. april 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov om Danske Spil
A/S1)
(Liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål og væddemål på kapflyvning med brevduer samt indførelse af et
særligt bidrag til hestevæddeløbssporten)
§ 1
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6.
december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes efter »gevinstgivende spilleautomater«: »,
onlinebingo«.
2. I § 10, stk. 3, indsættes efter »klasselotteri«: »og online-
bingo«.
3. I § 11, stk. 3, udgår »heste- og hundevæddeløb, kapflyv-
ning med duer og«.
4. Overskriften før § 12 ophæves.
5. § 12 ophæves.
6. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »poker«: », online-
bingo«.
7. I § 37 ændres »§§ 6, 11 og 12« til: »§§ 6 og 11«.
8. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
§ 43 a. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål ef-
ter § 11 skal betale et særligt bidrag på 8 pct. af indsatsen i
væddemål på danske hestevæddeløb. Indtægterne fra bidra-
get tildeles hestevæddeløbssporten med henblik på dækning
af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og
indehaverne af tilladelse til udbud af væddemål, jf. stk. 6.
Stk. 2. Indgår et dansk hestevæddeløb i et kombinations-
væddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begiven-
heder, skal det særlige bidrag efter stk. 1, betales af hele
kombinationsvæddemålet.
Stk. 3. Det særlige bidrag nævnt i stk. 1 skal opgøres
kvartalsvist. Angivelse og indbetaling af det særlige bidrag
skal ske til spillemyndigheden senest den 15. i den første
måned, der følger efter det kvartal, som det særlige bidrag
vedrører.
Stk. 4. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer),
der er bidragspligtige efter stk. 1, skal indgive anmeldelse
om deres bidragspligtige virksomhed til registrering hos
spillemyndigheden.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om registre-
ringspligt efter stk. 4 af personer og selskaber m.v. (juridi-
ske personer), der er bidragspligtige efter stk. 1, om angivel-
se og indbetaling af det særlige bidrag og om regnskabsbe-
stemmelser i relation til bidraget.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgræns-
ningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager, af-
grænsningen og opgørelsen af udgifter af fælles interesse,
regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbsspor-
ten samt opgørelsen og anvendelsen af indtægterne fra det
særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse.
§ 43 b. Spillemyndigheden udbetaler indtægterne fra det
særlige bidrag, jf. § 43 a, til hestevæddeløbssporten kvar-
talsvist.«
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2016-17
Skattemin., j.nr. 2017-899
AN012951
9. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »§ 43«: », § 43 a, stk.
4«.
10. I § 59, stk. 5, nr. 6, ændres »tilladelse eller« til: »tilladel-
se,«.
11. I § 59, stk. 5, nr. 7, ændres »spillemyndigheden.« til:
»spillemyndigheden eller«.
12. I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 8:
»8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tier oplysninger til brug for tilsynet med bidragsbetalin-
gen samt tilsynet med anvendelsen af indtægterne fra
det særlige bidrag til dækning af udgifter af særlig inte-
resse efter § 43 a.«
§ 2
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af
7. april 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 7 ophæves.
2. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6, 7, 10-12 og 14« til:
»§§ 6, 10-12 og 14«.
§ 3
I lov nr. 695 af 25. juni 2010 om Danske Spil A/S,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, ændres »lotteri og heste- og hundevædde-
mål« til: »lotteri«.
2. I § 4, stk. 2, ændres »udbetales til staten« til: »udloddes til
Danske Spil A/S«.
3. I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Overskud udloddet til Danske Spil A/S efter stk.
2 kan udloddes til staten.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af § 1, nr. 8-12. Ministeren kan herunder fastsæt-
te, at dele af bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Liberalisering af onlinebingo
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Liberalisering af heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyning med brevduer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti har i januar 2017
indgået aftale om ændring af spillovgivningen vedrørende
en liberalisering af en række mindre monopolspil og indfø-
relse af en ny støtteordning til hestevæddeløbssporten i form
af et særligt bidrag.
Dette lovforslag implementerer følgende elementer fra af-
talen om ændring af spillovgivningen fra januar 2017:
– En liberalisering af onlinebingo med det formål at få ka-
naliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i et
dansk reguleret marked med dertil hørende dansk be-
skyttelse af spillerne.
– En liberalisering af hestevæddemål bl.a. med det formål
at få øget interessen for hestevæddeløb.
– Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
på 8 pct. af omsætningen på danske hestevæddemål.
– En liberalisering af hundevæddemål og væddemål på
kapflyvning med brevduer bl.a. med det formål at få
øget interessen for sporten.
Der er i dag et ureguleret marked for onlinebingo, som
skønnes at være næsten dobbelt så stort som det regulerede
marked via det nuværende monopol hos Danske Spil A/S
(herefter Danske Spil). Aftaleparterne er på den baggrund
enige om, at det nuværende monopol på udbud af onlinebin-
go ikke længere vurderes at være den bedst egnede model
for udbud af onlinebingo til varetagelse af hensynene bag
spillovgivningen, herunder ikke mindst at beskytte spillerne
ved at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig
måde.
Situationen er meget lig forløbet forud for den delvise li-
beralisering af det danske spilmarked pr. 1. januar 2012,
hvor liberaliseringen af udbud af væddemål og onlinekasi-
nospil, som bl.a. havde til formål at få de uregulerede mar-
keder for væddemål og kasinospil, der blev udbudt online,
kanaliseret ind i et dansk reguleret marked med beskyttelse
af spillerne og ludomaniforebyggende foranstaltninger,
f.eks. ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spille-
re).
Den foreslåede liberalisering af onlinebingo har således til
formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked
ind i et dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne,
og hvor der er ludomaniforebyggende foranstaltninger.
Aftaleparterne finder samtidig, at en liberalisering af he-
stevæddemål formentlig vil kunne øge interessen for heste-
væddeløb, og at hestevæddemål bør liberaliseres på linje
med andre væddemål. Væddemål på hestevæddeløb ligestil-
les dermed med væddemål på øvrige sportsgrene.
Interessen og omsætningen på hestevæddemål har været
faldende siden 2007, og analysen om mulighederne for at li-
beralisere heste- og hundevæddemål har vist, at den nuvæ-
3
rende model, hvor Danske Spil har monopol, ikke har kun-
net opretholde interessen for hestevæddemålene.
Spil på hestevæddeløb har været en del af væddeløbsspor-
tens kultur lige så længe, som der har været hestevæddeløb i
Danmark, som er mere end 100 år. Historisk set og fortsat i
dag er spil på heste og hestevæddeløbssporten således akti-
viteter, som er tæt forbundne. Spil på lokale heste eller he-
ste, hvor spilleren har en tilknytning til hestens ejer, er en
vigtig del af miljøet og traditionen omkring hestevæddeløb i
Danmark. For at skabe et bedre samspil mellem den danske
hestevæddeløbssport og væddemål udbudt herpå er aftale-
parterne derfor blevet enige om, at der indføres et særligt bi-
drag på 8 pct. af omsætningen af væddemål på danske heste-
væddeløb.
Henset til, at det vurderes, at der ikke er negative konse-
kvenser ved en liberalisering af væddemålene, er aftalepar-
terne samtidig enige om, at væddemål på hundevæddeløb og
kapflyvning med brevduer liberaliseres på linje med andre
væddemål på øvrige sportsgrene.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti har samtidig i januar
2017 indgået en politisk stemmeaftale om ændring af udlod-
ningsmodellen. Lovforslaget vedrørende implementeringen
af aftalen om ændring af udlodningsmodellen (udlodnings-
loven) vil blive fremsat af kulturministeren i næste folke-
tingssamling, efteråret 2017.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Den 1. januar 2012 trådte en ny spillovgivning i kraft. Den
væsentligste ændring var, at væddemål og onlinekasinospil
blev liberaliseret, således at alle spiludbydere, der opfylder
en række krav, kan få tilladelse til at udbyde væddemål og
onlinekasino i Danmark og Grønland.
Væddemål på heste- og hundevæddeløb forblev dog under
monopolet hos Danske Spil, og onlinebingo blev heller ikke
liberaliseret.
Den nye spillovgivning, som trådte i kraft den 1. januar
2012, ændrede ikke på muligheden for at udbyde heste- og
hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brev-
duer som lokale puljevæddemål. Lokale puljevæddemål har
dog i dag et meget begrænset omfang.
I aftalen om ændring af spillovgivningen fra december
2014 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og
Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev det aftalt, at
Skatteministeriet skulle foretage en analyse af mulighederne
for at liberalisere heste- og hundevæddemål samt onlinebin-
go. Disse analyser er nu afsluttet.
Et spilmonopol udgør efter EU-retten en restriktion i for-
hold til den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF). Et sådant monopol kan imidlertid efter EU-Dom-
stolens faste praksis retfærdiggøres, hvis det er begrundet i
tvingende almene hensyn, og det er den bedst egnede model
til at varetage disse almene hensyn.
De tvingende almene hensyn bag den danske spillovgiv-
ning er:
– at holde forbruget af spil om penge på et moderat ni-
veau,
– at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive
udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,
– at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en
rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og
– at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som
støtte til kriminalitet.
Disse hensyn kan efter EU-Domstolens praksis lovligt va-
retages ved fastsættelsen af nationale regler på området.
En fortsat opretholdelse af monopolet på udbud af online-
bingo samt heste- og hundevæddemål forudsætter således, at
monopolet i forhold til disse spiltyper er bedst egnet til at
varetage beskyttelseshensynene bag den danske spilregule-
ring. For heste- og hundevæddemål forudsætter det endvide-
re, at monopolet fortsat – hvilket var en af de oprindelige
begrundelser for at fastholde monopolet – anses for værende
den bedst egnede model til at bevare spillet på de lokale he-
ste- og hundevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor
heste- og hundevæddeløbssporten udfylder vigtige lokale og
sociale funktioner.
Der er i dag trods Danske Spils monopol på udbud af on-
linebingo et ureguleret marked for onlinebingo, som skøn-
nes at være næsten dobbelt så stort som det regulerede dan-
ske marked. Det nuværende monopol på udbud af onlinebin-
go vurderes således ikke længere at være den bedst egnede
model for udbud af onlinebingo til varetagelse af hensynene
bag spillovgivningen, herunder ikke mindst at beskytte spil-
lerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og
gennemsigtig måde.
Danske Spil har i dag monopol på udbud af hestevædde-
mål. Begrundelsen for at fastholde monopolet på hestevæd-
demål var, at det var nødvendigt af hensyn til opretholdelse
af den danske hestevæddeløbssport.
I forbindelse med den politiske stemmeaftale om idræt af
6. maj 2014 blev det besluttet at reducere udlodningsmidler-
ne til hestevæddeløbssporten, og samtidig blev der opfordret
til, at der blev undersøgt mulige bæredygtige modeller med
henblik på en alternativ finansieringsmodel, der gør heste-
væddeløbssporten uafhængig af statsligt tilskud. Omsætnin-
gen på hestevæddemål har siden 2007 været faldende, og det
må lægges til grund, at det er statens støtte til hestevædde-
løbssporten via bl.a. udlodningsmidlerne, og ikke et mono-
pol på hestevæddemål, der er den afgørende faktor for beva-
relsen af en dansk hestevæddeløbssport på det niveau, som
støtten (bl.a. udlodningsmidlerne) kan underbygge.
Som nævnt indledningsvis har analysen vist, at den nuvæ-
rende model, hvor Danske Spil har monopol, ikke har kun-
net opretholde interessen for væddemålene på hestevædde-
løb, og et monopol vurderes således ikke længere at være
den bedst egnede model for udbud af hestevæddemål i for-
hold til varetagelse af hensynene bag monopolet, dvs. at be-
vare spillet på de lokale heste- og hundevæddeløbsbaner til
4
gavn for lokalmiljøet, hvor heste- og hundevæddeløbsspor-
ten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner.
Hensynene bag monopolet er dog stadig relevante, idet
spil på heste og hestevæddeløbssporten som aktiviteter er
tæt forbundne. Med formålet om at skabe et bedre samspil
mellem den danske hestevæddeløbssport og væddemål ud-
budt herpå foreslås det, at der indføres et særligt bidrag på 8
pct. af omsætningen på væddemål på hestevæddeløb afviklet
på hestevæddeløbsbaner i Danmark.
Det særlige bidrag pålægges spiludbydere med dansk tilla-
delse til at udbyde væddemål, som udbyder væddemål på
hestevæddeløb afviklet i Danmark. Provenuet fra det særlige
bidrag udbetales til hestevæddeløbssporten, som skal anven-
de indtægten til udgifter af fælles interesse for hestevædde-
løbssporten og spiludbyderne. Med det særlige bidrag ska-
bes der et incitament for hestevæddeløbssporten til at øge
spilomsætningen, som kan medvirke til, at hestevæddeløbs-
sporten opnår uafhængighed af statslige tilskud, herunder
udlodningsmidlerne. Jo større spilomsætning, jo større bi-
drag til hestevæddeløbssporten.
I aftalen fra januar 2017 er det forudsat, at udlodningsmid-
lerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangspe-
riode, og at udlodningsmidlerne herefter udfases. Der er lagt
til grund, at overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem
år, og at udlodningsmidlerne, så vidt det er muligt, udfases
over fire år. Forbeholdet skyldes, at støtteordningen til he-
stevæddeløbssporten skal notificeres for Europa-Kommissi-
onen efter statsstøttereglerne, og den endelige model afhæn-
ger således heraf. Det bemærkes, at støtten til hestevædde-
løbssporten via udlodningsmidlerne fortsat vil høre under
Kulturministeriets ressort.
Danske Spil har monopol på udbud af hundevæddemål,
men udbyder i dag ikke hundevæddemål. Væddemål på kap-
flyvning med brevduer kan kun udbydes som lokale pulje-
væddemål. Begge sportsgrene ser gerne, at væddemålene
bliver liberaliseret på linje med andre væddemål.
En liberalisering af heste- og hundevæddemål kræver en
konsekvensændring af lov om Danske Spil A/S, som bl.a.
regulerer anvendelsen af overskuddet fra Danske Spil. Kon-
sekvensændringen skal sikre, at det fortsat kun er Danske
Spils overskud fra monopolspil, der tilfalder udlodnings-
modtagerne, mens Danske Spils overskud fra de liberalisere-
de spil anvendes til konsolidering af selskabet eller tilfalder
staten. Fremover skal overskuddet fra heste- og hundevæd-
demål samt onlinebingo således ikke tilfalde udlodnings-
modtagerne. Aftaleparterne er enige om at kompensere ud-
lodningsmodtagerne herfor, således at de holdes skadesfri.
Samtidig med konsekvensændringen foreslås det også at
ændre bestemmelserne i lov om Danske Spil A/S om over-
skudsudlodning fra de konkurrenceudsatte datterselskaber
med henblik på at muliggøre mere hensigtsmæssige beta-
lingsstrømme i Danske Spil koncernen.
Det bemærkes, at ændringerne alene vedrører Danmark,
idet en evt. gennemførelse af ændringerne for Grønland ved-
tages efter en særlig procedure for Grønland.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Liberalisering af onlinebingo
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret er spillet bingo omfattet af definitionen
på et lotteri, jf. lov om spil § 6 (lovbekendtgørelse nr. 1494
af 6. december 2016). Et lotteri er kendetegnet ved en akti-
vitet, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst,
og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.
Det vil sige, at spilleren ikke har mulighed for at påvirke af-
viklingen og udfaldet. Definitionen af lotteri omfatter spil
som f.eks. Lotto, Joker, bingo og skrabespil.
På den ene side er bingo et lotteri, fordi det er præget af
tilfældighed, hvor trækningen af numre afgør, om man vin-
der eller ej. På den anden side er bingo et spil, der traditio-
nelt afvikles ved spillerens løbende aktive deltagelse, og der
sker således ikke blot en trækning af vinderloddet eller vin-
dernumrene. Spillet bingo adskiller sig dermed fra andre lot-
terispil. Spillerens deltagelse kan være automatiseret i for-
skellige grader. Eksempelvis kan der være forskel på, hvor-
vidt tallene bliver markeret (»dupning«) manuelt eller auto-
matisk.
Danske Spil har monopol på udbud af onlinebingo. On-
linebingo udbydes af datterselskabet Danske Lotteri Spil
A/S (herefter Danske Lotteri Spil), som udbyder Danske
Spils monopolspil, mens bl.a. Danske Spils datterselskab,
Danske Licens Spil A/S (herefter Danske Licens Spil) udby-
der Danske Spils liberaliserede spil på det konkurrenceud-
satte spilmarked, f.eks. væddemål og onlinekasinospil.
Udbud af landbaseret bingo er omfattet af reglerne for al-
mennyttige lotterier, hvor kun foreninger m.v., der opfylder
kravene, kan opnå en tilladelse til afholdelse af et almennyt-
tigt lotteri.
Landbaseret bingo er karakteriseret ved, at der er tale om
et spil med fysisk tilstedeværelse af spilleren og traditionelt
ved anvendelse af »fysiske« spilleplader.
Onlinespil er i lov om spil defineret som værende et spil,
der indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjern-
kommunikation. Bingo via f.eks. TV eller internettet er såle-
des efter lov om spil pr. definition et onlinespil.
Onlinebingo er et lotteri og er efter gældende regler af-
giftsbelagt som et lotteri. Afgiften på lotterier beregnes som
15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.,
jf. lov om afgifter af spil § 2 (lovbekendtgørelse nr. 337 af
7. april 2016).
I forbindelse med den delvise liberalisering i 2012 blev af-
grænsningen af onlinekasinospil bl.a. fastsat efter, hvilke ka-
sinospil der var almindeligt forekommende i kasinoer. Dette
omfattede spil, som er lotteri f.eks. spilleautomater og rou-
lette.
I dag tilbyder mange tilladelsesindehavere af onlinekasi-
nospil onlinebingo som gratis spil. Gratis spil er ikke omfat-
tet af kravet om en tilladelse, jf. lov om spil § 3, stk. 2, da
dette kræver både en indsats og en gevinst i spillet.
5
2.1.2. Lovforslaget
Der er i dag et ureguleret marked for onlinebingo, som
skønnes at være næsten dobbelt så stort som det regulerede
marked, og på den baggrund vurderes det nuværende mono-
pol på udbud af onlinebingo ikke længere at være den bedst
egnede model for udbud af onlinebingo til varetagelse af
hensynene bag spillovgivningen, herunder ikke mindst at
beskytte spillerne ved at spil udbydes på en rimelig, ansvar-
lig og gennemsigtig måde.
Det foreslås således, at tilladelse til udbud af onlinebingo
liberaliseres, og at onlinebingo bliver omfattet af den gæl-
dende tilladelse til onlinekasino, jf. lov om spil. Udbud af
TV-bingo, som er et onlinespil, vil ligeledes være omfattet
af tilladelsen til onlinekasinospil. De nuværende regler for
udbud af almennyttigt landbaserede bingo afholdt af for-
eninger m.v. ændres ikke ved dette lovforslag.
De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil blive
fastsat i en bekendtgørelse. Der findes allerede i lov om spil
en generel hjemmel til skatteministeren til at fastsætte nær-
mere regler om spillene og afviklingen af disse, herunder
nærmere regler om indsatser og gevinst af spillene, tilbage-
betalingsprocenter, varighed af spillene m.v. De nærmere
regler for onlinebingo vil f.eks. omfatte regler vedrørende
spillets varighed og afgrænsning af spillerens aktive/passive
deltagelse i spillet.
Det fremgår af aftalen fra januar 2017, at der ved udform-
ningen af reglerne for udbud af onlinebingo skal være fokus
på spilafhængighed (ludomani). De nærmere regler for af-
viklingen af onlinebingo vil således også skulle afspejle det-
te.
En liberalisering af onlinebingo, hvorefter onlinebingo
omfattes af tilladelsen til udbud af onlinekasino, betyder, at
onlinebingo bliver pålagt samme afgift som de øvrige spil
omfattet af tilladelsen til onlinekasino. Afgiften ændres der-
med fra at være en gevinstafgift til at være en afgift på 20
pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster), jf.
lov om afgifter af spil § 11.
2.2. Liberalisering af heste- og hundevæddemål samt
væddemål på kapflyvning med brevduer
2.2.1. Gældende ret
Væddemål på heste- og hundevæddeløb kan efter gælden-
de ret kun udbydes som puljevæddemål, jf. lov om spil § 12.
Puljevæddemål er væddemål, hvor hele eller dele af gevin-
sten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser.
Det er ikke muligt at udbyde væddemålene med faste odds
(fastoddsvæddemål). I væddemål med faste odds vædder
spilleren direkte mod udbyderen af væddemålet, og spilleren
kender sin mulighed for gevinst på forhånd.
Udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddemål er
i dag et monopolspil, og det er kun Danske Spil, der har til-
ladelse til at udbyde væddemålene. Hestevæddemålene ud-
bydes af Danske Lotteri Spil under brandet »Dantoto«. Dan-
ske Lotteri Spil udbyder i dag ikke hundevæddemål.
Udover heste- og hundevæddemål udbudt af Danske Lot-
teri Spil kan heste- og hundevæddemål udbydes som lokale
puljevæddemål, jf. lov om spil § 13.
Væddemål på kapflyvning med brevduer kan kun udbydes
som lokale puljevæddemål, jf. lov om spil § 13.
Danske Lotteri Spils puljevæddemål på heste- og hunde-
væddeløb er efter gældende ret pålagt en afgift på 11 pct. af
bruttospilleindtægten. Derudover er der en tillægsafgift på
19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der
overstiger 16,7 mio. kr., jf. lov om afgifter af spil § 7. Ud-
bud af lokale puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb
og kapflyvning med brevduer er pålagt en afgift på 11 pct.
af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr. (2010-ni-
veau) pr. afholdt løbsdag (maksimalt fradrag for 24 løbsda-
ge), jf. lov om afgifter af spil § 8. Der er for nærværende ik-
ke udbydere af lokale puljevæddemål, hvor indskudssum-
men overstiger grænsen, således at der skal betales afgift.
2.2.2. Lovforslaget
Det nuværende monopol vurderes ikke længere at være
den bedst egnede model for udbud af hestevæddemål i for-
hold til varetagelse af hensynene bag monopolet, dvs. at be-
vare spillet på de lokale hestevæddeløbsbaner til gavn for
lokalmiljøet, hvor hestevæddeløbssporten udfylder vigtige
lokale og sociale funktioner.
Det foreslås, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på
heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer
liberaliseres og dermed bliver omfattet af tilladelsen til væd-
demål, jf. lov om spil § 11.
Det foreslås ligeledes, at forbuddet mod udbud af fastodd-
svæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning
med brevduer ophæves. Fastoddsvæddemål på heste- og
hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer bliver her-
efter ligeledes omfattet af tilladelsen til væddemål.
Udbud af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste-
og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer vil
fremadrettet blive pålagt samme afgift som de øvrige væd-
demål omfattet af tilladelsen til væddemål, jf. lov om afgif-
ter af spil § 6. Afgiften ændres dermed fra 11 pct. af brutto-
spilleindtægten samt en tillægsafgift til at være en afgift på
20 pct. af bruttospilleindtægten.
Reglerne for udbud af og afgiften for lokale puljevædde-
mål ændres ikke.
2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbs-
sporten
2.3.1. Gældende ret
I dag ydes støtten til hestevæddeløbssporten og hestevæd-
deløbsbanerne både via udlodningsmidlerne og via den lov-
bestemte forhøjede baneprovision, der fremgår af udlod-
ningsloven, jf. § 11 i lov om udlodning af overskud fra lotte-
ri samt heste- og hundevæddemål. Baneprovisionen anven-
des til drift af hestevæddeløbsbanerne.
Det er Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF),
der fordeler udlodningsmidler til hestevæddeløbssporten,
6
mens indtægterne fra den lovbestemte forhøjede baneprovi-
sion udbetales direkte til hestevæddeløbsbanen. Den lovbe-
stemte forhøjede baneprovisionen udgør 21,25 pct. af om-
sætningen på hestevæddeløb afviklet på den enkelte heste-
væddeløbsbane.
Som led i den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj
2014 (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti) reduceres støtten i
form af udlodningsmidler til hestevæddeløbssporten med 15
mio. kr. i 2015, 20 mio. kr. i 2016, 25 mio. kr. i 2017 og 30
mio. kr. i 2018.
Hestevæddeløbssporten modtog på baggrund af 2014 afta-
len om idræt i 2015 ca. 77 mio. kr. i udlodningsmidler og vil
i 2018 og frem modtage ca. 62 mio. kr. Med aftalen om æn-
dring af udlodningsmodellen fra januar 2017 fastholdes ud-
lodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten på 2016-ni-
veauet fra 2018 til 2022, hvorfor reduktionerne som følge af
den politiske stemmeaftale af 6. maj 2014 om idræt aflyses
fra og med 2018. Dette betyder, at hestevæddeløbssporten
sikres midler svarende til det de modtog i 2016 opregnet til
2018-niveau med forbrugerprisindekset.
Det fremgår af HFF årsrapport for 2015, at udlodnings-
midlerne på ca. 77 mio. kr. blev fordelt med henholdsvis ca.
60 pct. til præmier, ca. 38 pct. til drift af hestevæddeløbsba-
nerne m.v. og ca. 2 pct. til andre formål, herunder til bl.a.
ungdomshestevæddeløbssporten og danske travamatører.
Såfremt den lovbestemte forhøjede baneprovision yderligere
lægges til driften af hestevæddeløbsbanerne, bliver fordelin-
gen henholdsvis ca. 55 pct. til præmier, ca. 43 pct. til drift af
hestevæddeløbsbaner m.v. og ca. 2 pct. til andre formål.
2.3.2. Lovforslaget
De oprindelige hensyn bag monopolet på udbud af heste-
væddemål, dvs. at bevare spillet på de lokale heste- og hun-
devæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor hestevæd-
deløbssporten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner,
anses stadig for at være relevante.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres et særligt bi-
drag på 8 pct. af omsætningen (indsatserne) fra hestevædde-
mål udbudt på danske hestevæddeløb, som øremærkes til
dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbs-
sporten og tilladelsesindehaverne. Bidraget pålægges spilud-
byderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark,
som udbyder væddemål på hestevæddeløb afviklet på heste-
væddeløbsbaner i Danmark.
Det skal bemærkes, at det særlige bidrag er en såkaldt pa-
rafiskal afgift. En parafiskal afgift er kendetegnet ved, at der
er en tvungen betaling uden nogen umiddelbar modydelse,
hvor provenuet går uden om statskassen og direkte til et for-
mål, der er bestemt af det offentlige.
Formålet med indførelsen af det særlige bidrag er at få
skabt en støtteordning, der fremadrettet giver hestevædde-
løbssporten et øget incitament til at arrangere de former for
hestevæddeløb, som det vil være interessant for spiludbyder-
ne at udbyde væddemål på, hvilket vil være til gavn for beg-
ge parter.
Det særlige bidrag svarer i vidt omfang til den model, som
er indført i henholdsvis Frankrig og Storbritannien.
Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i
en periode også omfatte udlodningsmidlerne, men ikke den
lovbestemte forhøjede baneprovision. I aftalerne fra januar
2017 om ændring af henholdsvis spillovgivningen og udlod-
ningsmodellen fremgår det, at udlodningsmidlerne til heste-
væddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at
midlerne herefter udfases.
Det fremgår ligeledes af aftalerne, at modellen kræver en
godkendelse fra Europa-Kommissionen, men aftaleparterne
er enige om, at overgangsperioden, så vidt det er muligt, er
fem år, og at udlodningsmidlerne, så vidt det er muligt, ud-
fases over fire år. Udmøntningen af denne del af aftalen vil
fremgå af et lovforslag fremsat af kulturministeren.
Skatteministeren bemyndiges samtidig i en bekendtgørel-
se til bl.a. at fastsætte de nærmere regler om afgrænsningen
af hestevæddeløbssporten som støttemodtager, afgræsningen
og opgørelsen af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og
tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgø-
relsen og anvendelsen af indtægterne fra det særlige bidrag
til dækning af udgifter af fælles interesse.
Det følger af aftalen om ændring af udlodningsmodellen
fra januar 2017, at støtten til hestevæddeløbssporten skal
forenkles. Dette betyder, at hestevæddeløbsorganisationerne
selv skal administrere udlodningsmidlerne, og at Hestevæd-
deløbssportens Finansieringsfond nedlægges.
Det foreslås således, at hestevæddeløbssporten selv og ik-
ke Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond modtager
provenuet fra det særlige bidrag.
Opkrævning m.v. af det særlige bidrag samt afvikling og
tilsyn med den foreslåede støtteordning bliver underlagt
Spillemyndighedens ansvarsområde.
Som følge af den nye foreslåede støtteordning vil den lov-
bestemte forhøjede baneprovision ikke fortsætte. Lovforsla-
get vedrørende implementeringen af aftalen om ændring af
udlodningsmodellen (udlodningsloven) vil blive fremsat af
kulturministeren i næste folketingssamling, efteråret 2017.
Dette lovforslag vil også omfatte en ophævelse af den lov-
bestemte forhøjede baneprovision, der ligeledes fremgår af
udlodningsloven.
2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om Danske Spil A/S § 4, stk. 1, at
overskud, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri og
heste- og hundevæddemål her i landet, opgøres og udloddes
efter lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og
hundevæddemål.
I henhold til § 4, stk. 1. opgøres og udloddes al Danske
Spils overskud fra monopolspil her i landet til udlodnings-
modtagerne. Danske Spils monopolspil udbydes i dag af
7
datterselskabet Danske Lotteri Spil, hvorfor det således i
praksis er Danske Lotteri Spils overskud, som årligt udlod-
des til udlodningsmodtagerne.
Det fremgår af lovens § 4, stk. 2, at overskud ud over det i
stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer,
gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning
m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstalt-
ning af spil uden for landet anvendes som konsolidering af
kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbe-
tales til staten.
I henhold til § 4, stk. 2, kan øvrigt overskud fra Danske
Spil, dvs. overskuddet fra de konkurrence-udsatte dattersel-
skaber, anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i
det pågældende datterselskab eller udbetales til staten.
2.4.2. Lovforslaget
En liberalisering af heste- og hundevæddemål medfører en
konsekvensændring af lov om Danske Spil A/S, således at
det fortsat kun er overskuddet fra monopolspillene (udbudt
af Danske Lotteri Spil), der udloddes til udlodningsmodta-
gerne. Efter en liberalisering af heste- og hundevæddemål
vil det således alene være overskuddet fra lotteri, der udlod-
des til udlodningsmodtagerne. Baggrunden for den foreslåe-
de ændring af § 4, stk. 1, er dermed alene en konsekvens af
liberaliseringen af heste- og hundevæddemål.
Derudover foreslås det, at lov om Danske Spil A/S’ be-
stemmelse om overskudsudlodning fra de konkurrenceud-
satte datterselskaber ændres med henblik på at muliggøre
mere hensigtsmæssige betalingsstrømme i Danske Spil kon-
cernen. I dag er moderselskabet Danske Spil nødsaget til at
stifte koncernintern gæld for at kunne finansiere koncernens
investeringer. Dette skal ses i lyset af, at al overskud genere-
res i datterselskaberne, som i medfør af § 4, stk. 2, ikke kan
konsolidere overskud op i moderselskabet. Moderselskabet
er derfor nødsaget til at låne penge fra datterselskaberne, når
moderselskabet foretager investeringer. Samtidig har moder-
selskabet meget begrænset mulighed for at nedbringe den
koncerninterne likviditetsgæld, der derved opstår, i og med
konsolidering af overskud fra datterselskaberne ikke er mu-
ligt. Baggrunden for forslaget er således at muliggøre kon-
solidering, således at der ikke sker en uhensigtsmæssig op-
hobning af koncernintern likviditetsgæld i selskabet.
Muligheden for konsolidering er i overensstemmelse med
almindelige selskabsretlige principper, hvorefter udbytteud-
lodning fra et selskab skal ske til selskabets ejere, hvilket for
et datterselskab betyder, at udbytte udloddes til modersel-
skabet.
Den foreslåede ændring skal konkret gøre det muligt for
Danske Spil at konsolidere overskuddet fra de konkurren-
ceudsatte datterselskaber i moderselskabet inden eventuel
udbytteudlodning til staten.
Ændringen vurderes ikke at skabe risiko for krydssubsi-
diering mellem Danske Spils monopol- og konkurrenceud-
satte aktiviteter. Ved krydssubsidiering forstås generelt, at
der overføres økonomiske midler eller aktiver fra et marked
til andre markeder eller fra en aktivitet til andre aktiviteter.
Ændringen vurderes desuden ikke at have indvirkning på
Danske Lotteri Spils overskud til udlodningsmodtagerne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Liberalisering af onlinebingo skønnes med usikkerhed at
give en årlig statslig indtægt på ca. 32 mio. kr. efter tilbage-
løb og adfærd. Heraf udgør ca. 18 mio. kr. i merprovenu fra
afgiften på onlinebingo og ca. 14 mio. kr. fra det forventede
overskud fra Danske Licens Spils udbud af onlinebingo. Der
vil dog være et tilsvarende fald i overskuddet fra Danske
Lotteri Spil, hvor overskuddet tilgår udlodningsmodtagerne
i udlodningsloven. Ved en fuld kompensation af udlodnings-
modtagerne, som aftaleparterne har aftalt, reduceres den år-
lige statslige nettoindtægt dermed til ca. 18 mio. kr. efter til-
bageløb og adfærd.
Liberalisering af heste- og hundevæddemål samt vædde-
mål på kapflyvning med brevduer skønnes med meget stor
usikkerhed at medføre en årlig statslig indtægt på ca. 14
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der vil dog være et fald i
overskuddet fra Danske Lotteri Spil, hvor overskuddet tilgår
udlodningsmodtagerne i udlodningsloven på ca. 18 mio. kr.
Ved en fuld kompensation af udlodningsmodtagerne, som
aftaleparterne har aftalt, reduceres den årlige statslige netto-
indtægt således til ca. -4 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med
provenuskønnet, da grundlaget for at vurdere udviklingen er
meget sparsomt. Det vedrører bl.a. de anvendte vækstforud-
sætninger og fordelingen mellem pulje- og fastoddsvædde-
mål.
Indførelsen af det særlige bidrag til hestevæddeløbsspor-
ten har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige,
idet provenuet fra det særlige bidrag går uden om statskas-
sen og direkte til hestevæddeløbssporten.
Den del af lovforslaget, der vedrører ændringerne i lov om
Danske Spil A/S, vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for det offentlige.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
I forbindelse med en liberalisering af onlinebingo skønner
Spillemyndigheden, at der vil være engangsomkostninger i
form af IT-tilretninger m.v. på 150-200.000 kr. forbundet
med at indføre onlinebingo i det eksisterende kontrolsystem.
Spillemyndighedens meromkostninger forbundet med tilsy-
net af onlinebingo som del af spillene udbudt med tilladelse
til onlinekasino skønnes til i størrelsesordenen 0,5-1,0 mio.
kr. årligt. Da det årlige gebyr, som betales i forbindelse med
tilladelse til udbud af onlinekasino, er højere, jo større spi-
ludbyderens bruttospilleindtægt er, forventer Spillemyndig-
heden, at de øgede omkostninger til tilsyn m.v. vil blive
dækket af øgede gebyrindtægter. Hvis ikke onlinebingo bli-
ver en del af tilladelsen til onlinekasino, men der skal være
en særskilt tilladelse til onlinebingo, så skønner Spillemyn-
digheden, at omkostningerne vil være væsentlig højere, men
8
at disse ligeledes vil blive dækket af det årlige gebyr samt
ansøgningsgebyret for en tilladelse til onlinebingo.
I forbindelse med en liberalisering af puljevæddemål på
heste- og hundevæddeløb vil tilsynet med væddemålene æn-
dres fra at være et tilsyn af et udbud under et monopol (Dan-
ske Lotteri Spil) til at være et tilsyn af et liberaliseret spil-
marked med flere spiludbydere. Spillemyndigheden skøn-
ner, at der vil være engangsomkostninger i form af IT-tilret-
ninger på ca. 200.000 kr.
Tilsynet med hestevæddemål er i dag tilpasset udbuddet
hos Danske Lotteri Spil. Det vil kræve en omlægning af til-
synet, da tilsynet som udgangspunkt vil skulle tilpasses, så
det ligner det øvrige tilsyn på det liberaliserede spilmarked.
Spillemyndighedens meromkostninger forbundet med tilsy-
net med væddemål på heste- og hundevæddeløb samt på
kapflyvning med brevduer skønnes i størrelsesordenen på op
til 0,5 mio. kr. årligt.
Når udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæd-
deløb liberaliseres, vil væddemål på heste- og hundevædde-
løb blive en del af de nuværende (og nye) tilladelser til væd-
demål. Idet der herved ikke skal behandles nye ansøgninger
og udstedes nye tilladelser i videre omfang, end det allerede
er tilfældet med de gældende væddemålstilladelser, vurderes
der ikke at være nævneværdige konsekvenser forbundet med
selve udstedelsen af tilladelse til udbud af heste- og hunde-
væddemål.
SKAT skønner, at ændringerne medfører administrative
engangsomkostninger på ca. 45.000 kr. til vejledning og sy-
stemtilretning mv.
Indførelse af et særligt bidrag vurderes at medføre en ad-
ministrativ byrde for Spillemyndigheden i forbindelse med
opkrævning og udbetaling af det særlige bidrag og tilsynet
med såvel spiludbydernes indbetalinger og hestevæddeløbs-
sportens anvendelse af midlerne fra det særlige bidrag. Spil-
lemyndigheden estimerer, at denne byrde vil udgøre ca. et
årsværk eller 0,5 mio. kr. årligt.
Den del af lovforslaget, der vedrører ændringerne i lov om
Danske Spil A/S, medfører, at overskuddet fra onlinebingo
og hunde- og hestevæddemål, som før tilfaldt Danske Lotte-
ri Spil, og som årligt blev udloddet til udlodningsmodtager-
ne, i stedet tilfalder staten via overskuddet fra Danske Spils
konkurrenceudsatte datterselskaber. Aftaleparterne har dog
aftalt, at der skal ske en fuld kompensation af udlodnings-
modtagerne med et tilsvarende beløb, hvilket indebærer, at
ændringen samlet set vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Ændringen af bestemmelsen om betalingsstrømme, som
gør det muligt for Danske Spil at konsolidere overskuddet
fra de konkurrenceudsatte datterselskaber vurderes ikke at
have økonomiske konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Liberaliseringen af onlinebingo forventes at medføre en
øget omsætning af onlinebingo hos spiludbydere med en
dansk tilladelse til at udbyde onlinekasinospil. Stigningen
forventes hovedsageligt at komme fra, at en del af det nuvæ-
rende uregulerede marked for onlinebingo skifter til et dansk
regulerede marked for onlinebingospil hos spiludbydere
med tilladelse i Danmark samt fra en begrænset vækst i for-
bruget herudover svarende til en samlet stigning i forbruget
af onlinebingo hos spiludbydere med dansk tilladelse på
50-100 mio. kr. Skønnet er dog forbundet med meget stor
usikkerhed.
Liberaliseringen af heste- og hundevæddemål forventes at
medføre en øget interesse for heste- og hundevæddeløb og
en øget omsætning af væddemål på disse. Ophævelsen af
forbuddet mod væddemål på kapflyvning med brevduer for-
ventes at medføre en øget interesse for brevduer og kapflyv-
ning med brevduer. Størrelsen på omsætningen på kapflyv-
ningen med brevduer kan ikke umiddelbart skønnes, idet
der, bortset fra lokale puljevæddemål, i ca. 20 år ikke har
været udbudt væddemål på kapflyvning med brevduer.
Spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i
Danmark skal betale et særligt bidrag på 8 pct. af omsætnin-
gen (indsatserne) på hestevæddeløb afviklet på hestevædde-
løbsbaner i Danmark. Provenuet fra det særlige bidrag over-
føres til hestevæddeløbssporten og giver et øget incitament
til, at hestevæddeløbssporten arrangerer de former for heste-
væddeløb, som det vil være interessant for spiludbyderne at
udbyde væddemål på, hvilket vil være til gavn for begge
parter. Det særlige bidrag skønnes med meget stor usikker-
hed at udgøre godt 10 mio. kr. i 2018 og vil stige med sti-
gende interesse for hestevæddeløb og stigende omsætning
på danske hestevæddemål.
Den del af lovforslaget, der vedrører Danske Spil A/S, har
ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
den del af lovforslaget, der vedrører liberaliseringen samt
indførelse af det særlige bidrag, medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.
Den del af forslaget, der vedrører lov om Danske Spil
A/S, har ingen administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
EU-Domstolen har i en række domme slået fast, at de mo-
ralske, religiøse og kulturelle særegenheder samt de moral-
ske og økonomisk skadelige konsekvenser for den enkelte
og for samfundet, der knytter sig til spil og væddemål, kan
begrunde, at de nationale myndigheder tildeles et skøn, når
der lovgives på dette område. Dette skøn omfatter fastsæt-
telsen af de fornødne forskrifter til beskyttelse af forbruger-
ne og samfundsordenen.
9
Efter EU-Domstolens praksis kan national lovgivning, der
indebærer restriktioner på spilleområdet, herunder i form af
et monopol, være i overensstemmelse med tjenesteydelser-
nes frie bevægelighed i TEUF artikel 56, selv om restriktio-
nerne begrænser konkurrencen på dette marked, når sådanne
restriktioner er begrundet i tvingende almene hensyn. Disse
lovlige hensyn kan være beskyttelse af forbrugerne, fore-
byggelse af kriminalitet, begrænsning af borgernes forbrug
af spil samt begrænsning af muligheden for at udnytte spil
som grundlag for privat profit.
Det tilkommer således den enkelte medlemsstat at vurde-
re, hvilken national ordning, der er bedst egnet til at vareta-
ge og sikre virkeliggørelsen af hensynene. En national ord-
ning er imidlertid kun egnet til at sikre virkeliggørelsen af
de påberåbte mål, hvis den reelt opfylder hensynene på en
sammenhængende og systematisk måde, jf. bl.a. EU-Dom-
stolens dom af 24. januar 2013 i de forenede sager
C-186/11, Stanleybet og C-209/11, Sportingbet.
Formålet med den danske spillovgivning er:
– at holde forbruget af spil om penge på et moderat ni-
veau,
– at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive
udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,
– at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en
rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og
– at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som
støtte til kriminalitet.
Disse hensyn kan efter EU-Domstolens praksis lovligt va-
retages ved fastsættelsen af nationale regler på området.
Den danske spillovgivning er på den baggrund opbygget
således, at de forskellige spiltyper og udbudsformen er regu-
leret på en måde, som i størst mulig udstrækning sikrer op-
fyldelse af formålene.
Det vurderes imidlertid, at det nuværende monopol på on-
linebingo ikke længere er den bedst egnende ordning til at
varetage hensynene bag spillelovgivningen. Den foreslåede
liberalisering af onlinebingo har således i overensstemmelse
med ovennævnte hensyn til formål at få kanaliseret spillerne
fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked
med bl.a. beskyttelse af spillerne til følge.
I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarke-
det, som trådte i kraft den 1. januar 2012, blev monopolet på
heste- og hundevæddemål bevaret. Udover de ovennævnte
hensyn var begrundelsen for at opretholde monopolet på he-
stevæddemål også, at monopolet ansås for værende den
bedst egnede model til at bevare spillet på de lokale heste-
væddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor hestevædde-
løbssporten udfyldte og udfylder vigtige lokale og sociale
funktioner. Europa-Kommissionen har foreløbigt accepteret
monopolet med det forbehold, at Danmark efter en periode
kan sandsynliggøre, at en fortsat opretholdelse af monopolet
bl.a. er nødvendig af hensyn til opretholdelse af den danske
hestevæddeløbssport til gavn for lokalmiljøet, som er et af
argumenterne for opretholdelse af monopolet.
Monopolet vurderes dog ikke længere, at være den bedst
egnede model for udbud af hestevæddemål i forhold til vare-
tagelse af beskyttelseshensynene bag den danske spillelov-
givning og hensynet til opretholdelse af den danske heste-
væddeløbssport. Omsætningen på hestevæddemål har siden
2007 været faldende, og det må lægges til grund, at det er
statens støtte til hestevæddeløbssporten via bl.a. udlodnings-
midlerne, og ikke et monopol på hestevæddemål, der er den
afgørende faktor for bevarelsen af en dansk hestevæddeløbs-
sport på det niveau, som støtten (bl.a. udlodningsmidlerne)
kan underbygge.
Lovforslaget er, for så vidt angår ændringerne vedrørende
liberaliseringen af onlinebingo og heste- og hundevæddemål
samt væddemål på kapflyvning med brevduer, notificeret ef-
ter informations-proceduredirektivet, jf. Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informations-
procedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrif-
ter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Efter informationsproceduredirektivet skal tekniske for-
skrifter notificeres i udkast og må ikke vedtages inden udlø-
bet af en periode, der som udgangspunkt udgør 3 måneder
efter notifikationen (standstill-perioden). Vedtagelsen af
regler indeholdende tekniske forskrifter udskydes i seks må-
neder fra notifikationsdatoen, hvis Europa-Kommissionen
afgiver en udførlig udtalelse.
Baggrunden for en notifikation efter informationsprocedu-
redirektivet er bl.a., at liberaliseringen af de nævnte spil skal
ses i samspil med det fortsat gældende monopol for udbud
af lotterier.
Udkast til lov om spil blev oprindeligt notificeret efter in-
formationsproceduredirektivet under nr. 2009/0372/DK.
Baggrunden herfor var bl.a., at de ændrede regler omhandle-
de en delvis liberalisering af det danske spillemarked, hvor-
efter udbud af væddemål og online-kasinospil blev under-
lagt et tilladelsessystem, der er delvist elektronisk. Samtidig
blev der bl.a. fastsat nærmere regler for afviklingen af spil-
lene, kontrolforanstaltninger, placering af teknisk udstyr, in-
formationsforpligtigelser, opbevaring af data m.v. i forhold
til udbud af spil i Danmark.
Med den foreslåede liberalisering af onlinebingo samt
væddemål udbudt på heste- og hundevæddeløb og kapflyv-
ning med brevduer bliver disse væddemål underlagt det
samme tilladelsessystem, herunder de tekniske krav, som
var omfattet af den oprindelige notifikation. Lovforslaget er
på denne baggrund notificeret i henhold til informationspro-
ceduredirektivet.
Ved vurderingen af om en foranstaltning udgør statsstøtte,
skal det efter TEUF artikel 107 undersøges om, (i) der er ta-
le om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler (iii)
til visse virksomheder eller produktioner, og som (iv) der-
ved fordrejer konkurrencen og påvirker samhandlen mellem
medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være op-
fyldt, før der er tale om statsstøtte.
Det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten udgør stats-
støtte i traktatens forstand, og støtteordningen skal derfor ef-
ter TEUF artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af
Europa-Kommissionen, før den kan træde i kraft. Det må
forventes, at Europa-Kommissionen, som en forudsætning
10
for en godkendelse, vil stille krav om, at der fastsættes klare
kriterier for tildelingen af støtten og tilsynet heraf. Disse for-
anstaltninger skal sikre, at støtteordningen anvendes korrekt,
og at støttemodtagerne (hestevæddeløbssporten) ikke over-
kompenseres.
Den foreslåede støtteordning til hestevæddeløbssporten
svarer til støtteordningerne i Frankrig og Storbritannien.
Den franske støtteordning er godkendt af Europa-Kommissi-
onen efter statsstøttereglerne, jf. Europa-Kommissionens af-
gørelse af 19. juni 2013 om statsstøtte SA. 30753, som Fran-
krig påtænker at iværksætte til fordel for hestevæddeløbs-
sporten.
Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i
en periode også omfatte udlodningsmidlerne. I aftalerne fra
januar 2017 om ændring af henholdsvis spillovgivningen og
udlodningsmodellen fremgår det, at udlodningsmidlerne til
hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og
at udlodningsmidlerne herefter udfases. Det fremgår ligele-
des af aftalerne, at modellen kræver en godkendelse af Euro-
pa-Kommissionen, men aftaleparterne er enige om, at over-
gangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at udlod-
ningsmidlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. marts
2017 til den 30. marts 2017 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Center for Ludo-
mani, CEPOS, Cevea, Dagbehandlingen Frederiksberg Cen-
teret, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Branchefor-
ening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk
Firmaidrætsforbund, Dansk Galop, Dansk Handicap Idræts-
Forbund, Dansk Hestevæddeløb, Dansk Hundevæddeløb,
Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Skoleidræt, Dansk Told-
og Skatteforbund, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagblades
Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-
ner, Danske Spil A/S, Datatilsynet, DBU, De danske Brev-
dueforeninger, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale
Handicapråd, Det Danske Klasselotteri, DGI, DI, Divisions-
foreningen, DOGA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Re-
gulering, FDIH, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen Danske Revisorer, Foreningen for Dansk Internethan-
del, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, Hestevæddeløbs-
sportens FinansieringsFond, HORESTA, ISOBRO, Kasino-
foreningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO,
Lokale- og Anlægsfonden, SIFA, SKAT, Skatteankestyrel-
sen, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig Forening, Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-
litet, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Team Dan-
mark, Teleindustrien, Tjelehuset, Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfanget)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfanget)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes med betydelig
usikkerhed samlet at medføre et årligt
merprovenu til staten på ca. 14 mio. kr.
Ingen.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Spillemyndigheden skønner, at æn-
dringerne medfører engangsomkost-
ninger på i alt ca. 0,4 mio. kr. til IT-
tilretninger m.v. samt en årlig om-
kostning på ca. 1,5-2 mio. kr. til tilsyn
m.v., hvoraf ca. halvdelen forventes
dækket af øgede gebyrindtægter som
følge af et større gebyrgrundlag.
SKAT skønner, at ændringerne med-
fører administrative engangsomkost-
ninger på ca. 45.000 kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Liberaliseringen af onlinebingo forven-
tes med usikkerhed at medføre en øget
omsætning på 50-100 mio. kr. på online-
bingo hos spiludbydere med en dansk
tilladelse.
Liberaliseringen af heste- og hundevæd-
demål skønnes at øge omsætningen på
disse.
Ingen.
11
Indførslen af det særlige bidrag til heste-
væddeløbssporten forventes med stor
usikkerhed at medføre en indtægt på ca.
10 mio. kr. årligt til hestevæddeløbs-
sporten til dækning af udgifter af fælles
interesse for hestevæddeløbssporten og
udbydere af væddemål herpå.
Indtægten fra bidraget vil stige med sti-
gende omsætning på hestevæddemål.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-
lering vurderer, at den del af lovforsla-
get, der vedrører liberaliseringen samt
indførelse af det særlige bidrag, medfø-
rer administrative konsekvenser under 4
mio. kr. årligt for erhvervslivet.
Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Et spilmonopol udgør efter EU-retten en restriktion i forhold til den frie udveks-
ling af tjenesteydelser i artikel 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF). Et sådant monopol kan EU-Domstolens faste praksis retfærdig-
gøres, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn, og det er den bedst egne-
de model til at varetage disse almene hensyn.
Den danske spillovgivning er på den baggrund opbygget således, at de forskellige
spiltyper og udbudsformen er reguleret på en måde, som i størst mulig udstræk-
ning sikrer opfyldelse af de bagvedliggende beskyttelseshensyn.
Lovforslaget skal, for så vidt angår ændringerne vedrørende liberaliseringen af
onlinebingo og heste-, hunde- og brevduevæddemål, notificeres efter informati-
onsproceduredirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter
for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten udgør statsstøtte i traktatens for-
stand. Den foreslåede støtteordning i form af det særlige bidrag notificeres efter
TEUF artikel 108, stk. 3, og godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan
træde i kraft.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af lov om spil § 6, at tilladelse til udbud af lot-
teri kan gives til Danske Spil. Dette betyder, at det alene er
Danske Spil, der som udgangspunkt kan få Spillemyndighe-
dens tilladelse til at udbyde landbaseret lotteri og onlinelot-
teri i Danmark.
Lov om spil § 7 er en undtagelse hertil. Efter lov om spil §
7 kan der ikke efter § 6 gives tilladelse til at udbyde klasse-
lotteri, landbaseret lotteri, hvor der spilles på resultatet af
elektronisk simulerede sportsbegivenheder, gevinstgivende
spilleautomater og landbaseret bingo og spil udbudt i land-
baserede kasinoer. Bestemmelsen afgrænser således Danske
Spils monopol i forhold til visse lotterier så som klasselotte-
ri og landbaseret bingo.
Onlinebingo er et lotteri og er efter gældende ret omfattet
af Danske Spils monopol på udbud af lotteri, jf. lov om spil
§ 6. Danske Spils udbud af monopolspil sker via dattersel-
skabet Danske Lotteri Spil. Som følge af den foreslåede li-
beralisering af onlinebingo vil Danske Lotteri Spil ikke kun-
ne udbyde onlinebingo. Danske Spil vil i stedet via datter-
selskabet Danske Licens Spil, som udbyder spil på det libe-
raliserede og konkurrenceudsatte spilmarked, kunne udbyde
onlinebingo under deres tilladelse til onlinekasino.
Det foreslås derfor, at onlinebingo tilføjes i lov om spil §
7, hvilket betyder, at udbud af onlinebingo ikke kan ske som
et monopolspil. Onlinebingo vil fremadrettet alene kunne
12
udbydes via en tilladelse til onlinekasinospil, jf. lov om spil
§ 18.
Bingo via f.eks. TV eller internettet er omfattet af definiti-
onen af et onlinespil i lov om spil § 5, nr. 8. Heraf fremgår
det, at onlinespil er spil, som indgås mellem spiller og spi-
ludbyder ved brug af fjernkommunikation, mens landbasere-
de spil er spil, som indgås ved at spiller og spiludbyder eller
spiludbyderens forhandler mødes fysisk, jf. lov om spil § 5,
nr. 9. Med den foreslåede liberalisering af onlinebingo vil
udbud af TV-bingo fremadrettet ligeledes være omfattet af
tilladelsen til onlinekasino, jf. lov om spil § 18.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter lov om spil § 10 kan der gives tilladelse til lotteri,
der alene afholdes til fordel for velgørenhed eller andre al-
mennyttige formål. Bestemmelsen vedrører således regule-
ringen af almennyttige lotterier.
Det følger af lov om spil § 10, stk. 3, at almennyttige lot-
terier ikke kan afholdes som klasselotterier. Det foreslås, at
lov om spil § 10, stk. 3, udvides til også at omfatte online-
bingo.
Baggrunden herfor er, at den foreslåede liberalisering af
onlinebingo betyder, at et udbud heraf fremadrettet vil kræ-
ve en tilladelse til onlinekasino, jf. lov om spil § 18.
Dette betyder, at foreninger m.v., som afholder almennyt-
tige lotterier, på lige vilkår med andre vil kunne søge om en
tilladelse til onlinekasino, såfremt de ønsker at udbyde on-
linebingo.
De specielle regler for afholdelse af almennyttige lotterier,
jf. lov om spils § 10, vil ikke finde anvendelse ved afholdel-
se af onlinebingo. Det foreslås derfor, at lov om spil § 10,
stk. 3, foruden klasselotteri, også omfatter onlinebingo.
Til nr. 3
Regulering af udbud af de liberaliserede væddemål frem-
går af lov om spil § 11, hvorefter udbud af væddemål kræ-
ver tilladelse.
Det følger af lov om spil § 11, stk. 3, at der ikke med en
tilladelse efter stk. 1 kan udbydes væddemål på heste- og
hundevæddeløb samt kapflyvning med duer.
Som følge af den foreslåede liberalisering af puljevædde-
mål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt
kapflyvning med brevduer bliver disse væddemål omfattes
af tilladelsen til udbud af væddemål, jf. lov om spil § 11.
Som en konsekvens heraf foreslås forbuddet mod udbud
af væddemål på heste- og hundevæddeløb og kapflyvning
med duer i lov om spil § 11, stk. 3, ophævet.
Til nr. 4
Overskriften til § 12 er afgrænset til at omhandle heste- og
hundevæddemål.
Som følge af den foreslåede liberalisering af udbud af he-
ste- og hundevæddemål foreslås § 12 i lov om spil ophævet.
Overskriften til bestemmelsen foreslås ligeledes ophævet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5.
Til nr. 5
Reguleringen af udbud af heste- og hundevæddemål frem-
går af den gældende bestemmelse i lov om spil § 12, stk. 1.
Det følger heraf, at væddemål på heste - og hundevæddeløb
kun kan udbydes som puljevæddemål. Det er ikke tilladt ef-
ter gældende ret at udbyde væddemål med faste odds (fa-
stoddsvæddemål).
Udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddemål er
et monopolspil, og det er kun Danske Spil, der kan få tilla-
delse til at udbyde heste- og hundevæddemål, jf. lov om spil
§ 12.
Efter gældende ret er det kun muligt at udbyde lokale pul-
jevæddemål på kapflyvning med brevduer, jf. lov om spil §
13.
Det foreslås, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på
heste- og hundeløb samt kapflyvning med brevduer liberali-
seres. Det foreslås ligeledes, at forbuddet mod udbud af fa-
stoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb ophæves, og
at denne form for væddemål bliver omfattet af liberaliserin-
gen.
En liberalisering af puljevæddemål og fastoddsvæddemål
på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevdu-
er betyder, at disse væddemål omfattes af tilladelsen til ud-
bud af væddemål, jf. lov om spil § 11.
Det foreslås således at ophæve monopolbestemmelsen i
lov om spil § 12.
Reglerne for udbud af og afgiften for lokale puljevædde-
mål ændres ikke.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af lov om spil § 6, at bingo omfattet af definiti-
onen på et lotteri, og udbud af onlinebingo er omfattet af
Danske Spils monopol.
Det foreslås, at tilladelse til udbud af onlinebingo liberali-
seres. Dette betyder, at tilladelse til udbud af onlinebingo
bliver omfattet af tilladelsen til onlinekasino, jf. lov om spil
§ 18.
Bingo via f.eks. TV og internettet er omfattet af definitio-
nen af et onlinespil i lov om spil § 5, nr. 8. Heraf fremgår
det, at onlinespil er spil, som indgås mellem spiller og spi-
ludbyder ved brug af fjernkommunikation, mens landbasere-
de spil er spil, som indgås ved at spiller og spiludbyder eller
spiludbyderens forhandler mødes fysisk, jf. lov om spil § 5,
nr. 9. Med den foreslåede liberalisering af onlinebingo vil
udbud af TV-bingo fremadrettet ligeledes være omfattet af
tilladelsen til onlinekasino, jf. lov om spil § 18.
13
Det foreslås på den baggrund at ændre bestemmelsen ve-
drørende tilladelse til onlinekasino i lov om spil § 18, stk. 1,
således at bestemmelsen ordlyd også omfatter onlinebingo.
Bingo er et spil, hvor spilleren har en plade indeholdende
en række numre, symboler eller markeringer. Sammensæt-
ningen af numre på den enkelte plade er ikke op til spilleren.
Spillet forløber ved, at numre m.v. trækkes tilfældigt og en-
keltvist samt markeres på pladen af spilleren. Gevinster op-
nås, hvis pladen udfyldes helt eller delvist på en nærmere
defineret måde. Det er derfor afgørende for vurderingen af,
hvorvidt onlinespillet er onlinebingo eller ej, i hvilken grad
den visuelle og tidsmæssige fremstilling af onlinespillet er i
overensstemmelse med, hvad der traditionelt anses for at ud-
gøre spillet bingo. Det er med andre ord vigtigt, at online-
bingo bl.a. ikke får form som et skrabespil (camoufleret som
et onlinebingospil).
De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil blive
fastsat i en bekendtgørelse. Der findes allerede i lov om spil
en generel hjemmel i § 41 til skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, herun-
der nærmere regler om indsatser og gevinst af spillene, tilba-
gebetalingsprocenter, varighed af spillene m.v. De nærmere
regler for onlinebingo vil f.eks. omfatte regler vedrørende
spillets varighed og afgrænsning af spillerens aktive/passive
deltagelse i spillet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af lov om spil § 37, stk. 1, at den daglige drift
af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende
spilleautomater og butikker, hvor der sælges lotteri eller
væddemål, jf. §§ 6, 11 og 12, skal forestås af tilladelsesinde-
haveren selv eller en bestyrer.
Som følge af den foreslåede liberalisering af udbud af he-
ste- og hundevæddemål ophæves monopolbestemmelsen i
lov om spil § 12, og henvisningen i lov om spil § 37, stk. 1,
foreslås konsekvensændret til alene at omfatte §§ 6 og 11.
Der er således tale om en konsekvensændring i lov om
spil § 37, stk. 1.
Til nr. 8
Bestemmelserne i § 43 a og § 43 b er nye.
I forhold til § 43 a, foreslås det i stk. 1, at der indføres et
særligt bidrag (en parafiskal afgift) på 8 pct. af omsætningen
(indsatserne) fra hestevæddemål udbudt på hestevæddeløb
afviklet på hestevæddeløbsbaner i Danmark. Det særlige bi-
drag pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af
væddemål i Danmark. Det foreslås ligeledes, at provenuet
fra det særlige bidrag overføres til hestevæddeløbssporten,
og at indtægterne fra bidraget kan anvendes til udgifter af
fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne
med dansk tilladelse til væddemål.
Den foreslåede støtteordning til hestevæddeløbssporten
via det særlige bidrag svarer i vidt omfang til de tilsvarende
støtteordninger i henholdsvis Storbritannien og Frankrig,
hvor hestevæddeløbssporten modtager støtte via et særligt
bidrag, der er pålagt spilselskaber med henholdsvis en en-
gelsk eller en fransk tilladelse til udbud af væddemål, der
udbyder hestevæddemål på henholdsvis engelske og franske
hestevæddeløbsbaner, og hvor det særlige bidrag kan anven-
des af hestevæddeløbssporten til udgifter af fælles interesse
for begge parter. Dette vil sige udgifter til organisering af
hestevæddeløb, som udbyderne af hestevæddemål har en til-
svarende fordel af.
Udgifter af fælles interesse er f.eks. præmier, organisati-
onsudgifter, udgifter til billedoptagelser og transmission af
hestevæddeløb, bekæmpelse af doping og aftalt spil (match-
fixing) m.v., hvis disse udgifter har forbindelse med heste-
væddeløb, hvorpå der indgås væddemål. Udgifter af fælles
interesse omfatter f.eks. ikke markedsføringsudgifter og an-
dre organisationsudgifter, der ikke har direkte tilknytning til
organisering af hestevæddeløb i Danmark. Afgrænsningen
af hvilke udgifter, der er omfattet af definitionen fælles inte-
resse fastsættes ved bekendtgørelsen, jf. det i § 1, nr. 8 fore-
slåede § 43 a, stk. 6, og vil være underlagt Spillemyndighe-
dens tilsynsforpligtigelse.
Af udgifter af fælles interesse kan udgifter, som hestevæd-
deløbssporten allerede har dækket direkte fra andre indtæg-
ter (fx sponsorerede præmier), ikke indgå. Hestevæddeløbs-
sporten vil således ikke kunne få dækket en omkostning, der
umiddelbart er omfattet af udgifter af fælles interesse, hvis
hestevæddeløbssporten allerede får dækket omkostningen
via egne indtægter.
Dette betyder, at hvis indtægterne fra det særlige bidrag
overstiger de konkrete udgifter af fælles interesse, skal Spil-
lemyndigheden tilbagebetale evt. overskydende beløb til til-
ladelsesindehaverne.
Spillemyndigheden udbetaler provenuet fra det særlige bi-
drag til hestevæddeløbssporten.
Det følger af aftalen om ændring af udlodningsmodellen
fra januar 2017, at støtten til hestevæddeløbssporten skal
forenkles. Dette betyder, at organisationerne selv skal admi-
nistrere midlerne, og at Hestevæddeløbssportens Finansie-
ringsfond nedlægges.
Det foreslås således, at hestevæddeløbssporten selv, og ik-
ke Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, modtager
provenuet fra det særlige bidrag.
Det er de til enhver tid værende organisationer inden for
hestevæddeløbssporten, der skal modtage provenuet fra det
særlige bidrag. I dag er hestevæddeløbssportens interessen-
ter, hesteejerne, hestevæddeløbsbanerne m.v., organiseret
under Dansk Hestevæddeløb ApS. Dansk Hestevæddeløb
ApS er et fælles driftsselskab ejet af Dansk Travsports Cen-
tralforbund og Dansk Galop og omfatter både professionelle
og amatører inden for trav og galop. Sker der på sigt en æn-
dring af den nuværende organisering af hestevæddeløbs-
sporten, vil skatteministeren kunne fastsætte hvilke organi-
sationer inden for hestevæddeløbssporten, som skal modtage
provenuet fra det særlige bidrag, jf. stk. 6.
Dette betyder, at skulle hestevæddeløbssporten senere
vælge at omorganisere sig, således at f.eks. trav- og galop-
14
sporten får hver sit selvstændige forbund, vil skatteministe-
ren kunne fastsætte, at bidraget skal tilgå begge forbund.
I stk. 2 foreslås det, at hvis et hestevæddeløb på en dansk
hestevæddeløbsbane indgår i et kombinationsvæddemål,
hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, skal
det særlige bidrag, jf. stk. 1, betales af hele kombinations-
væddemålet.
Et kombinationsvæddemål er et væddemål, hvor der væd-
des om resultatet af flere begivenheder, og hvor alle begi-
venheder skal »gå hjem« for at spilleren vinder væddemålet.
Det kunne f.eks. være en »trippel«, hvor spilleren »tipper«
(vædder om resultatet af) tre fodboldkampe, og hvor spille-
ren kun får gevinsten, hvis udfaldet af alle tre kampe er rig-
tigt tippet (udfaldet af kampene svaret til det resultat, som
spilleren havde spillet på). Ved kombinationsvæddemål er
det samlede odds produktet af oddsene på de enkelte begi-
venheder.
Kombinationsvæddemål kan opfattes som, at spilleren har
ét væddemål, og at gevinsten automatisk videreføres som
indsats til de efterfølgende væddemål. Rækkefølgen af væd-
demålene har således ingen betydning for størrelsen af det
særlige bidrag.
Det antages, at det særlige bidrag ikke vil være synligt for
spilleren. Et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen (indsat-
serne) i væddemål, hvor der væddes på hestevæddeløb mål
antages således at reducere oddset på hestevæddemål med 8
pct.
Tabel 1 illustrerer tre forskellige spillekombinationer på
en fodboldkamp og et hestevæddemål:
– A: Først spilles på en fodboldkamp og derefter på et he-
stevæddemål.
– B: Først spilles på et hestevæddemål og derefter på en
fodboldkamp.
– C: Kombinationsspil på en fodboldkamp og et hestevæd-
demål.
Fodboldkampen har odds 3, mens hestevæddemålet har
odds 7 (før det særlige bidrag) og odds 6,44 (efter det særli-
ge bidrag). Oddset på kombinationsspillet er (3 x 7) 21 (før
det særlige bidrag) og 19,32 (efter det særlige bidrag), hvil-
ket er produktet af odds på fodboldkamp og hestevæddemål
(efter det særlige bidrag).
Det fremgår af tabel 1, at den »initiale« indsats og samle-
de gevinst er hhv. 10 kr. og 193,2 kr. i de tre spillekombina-
tioner. Hestevæddemålet er således omfattet af det særlige
bidrag, mens fodboldkampen ikke er omfattet af det særlige
bidrag og fortsat har odds 3.
Tabel 1. Eksempler på samme gevinst ved samme indsats ved forskellige kombinationer
Spillekombinationer A B C
Indsats på fodbold 10 … …
Fodbold-odds 3 … …
Gevinst på fodbold 30 … …
Indsats på heste 30 10 …
Heste-odds (efter det særlige bidrag) 6,44 6,44 …
Gevinst på heste 193,2 64,4 …
Indsats på fodbold … 64,4 …
Fodbold-odds … 3 …
Gevinst på fodbold … 193,2 …
Indsats på kombination … … 10
Kombination-odds … … 19,32
Gevinst på kombination … … 193,2
Anm. : Heste-odds er 7 før det særlige bidrag og 6,44 efter det særlige bidrag på 8 pct. (=7*(1-0,08)). Kombination-odds er 19,32 (=3*6,44). Det særlig bidrag i spil A kan beregnes til
2,4 kr. (30 kr. *0,08), hvis spilleren vinder på fodboldkampen, hvilket forventes at ske hver 3. gang. Det forventede gennemsnitlige særlige bidrag af spil A er 0,8 kr. (2,4 kr./3). Det
særlige bidrag i spil B og C er 0,8 kr. (10 kr. * 0,08) i hvert spil.
Det særlige bidrag af spillekombinationerne i tabel 1 kan
beregnes til 2,4 kr. for spil A, hvis spilleren vinder på fod-
boldkampen, og 0,8 kr. for spil B og C. Det skyldes, at det
særlige bidrag i spil A beregnes på grundlag af indsatsen på
hestevæddemålet på 30 kr. (dvs. gevinsten af fodboldkam-
pen, som der spilles på først). En fodboldkamp til odds 3
forventes dog kun at blive vundet hver 3. gang. Det forven-
tede gennemsnitlige særlige bidrag af spil A er således 0,8
kr., hvilket er det samme som i spil B og C.
Det bemærkes, at med et fuldt bidrag elimineres risikoen
for kombinationsvæddemål, hvor de øvrige væddemål er på
skrømt (f.eks. om det bliver 35 grader i Aalborg i januar må-
ned) med henblik på at reducere det særlige bidrag.
15
Såfremt spilleren får indsatsen tilbagebetalt som følge af
en annullering af væddemålet, fordi væddeløbet aflyses, skal
der ikke betales det særlige bidrag af væddemålet. Ved kom-
binationsvæddemål, hvor der indgår et hestevæddeløb, og
hvor spilleren selv vælger at lukke spillet inden det sidste
væddemål i kombinationsvæddemålet, skal spiludbyderen
afregne det særlige bidrag uagtet, at det sidste væddemål er
hestevæddeløbet.
Spilles der på flere hestevæddeløb i samme kombinations-
væddemål, skal det særlige bidrag alene betales en gang i
forhold til indsatsen i dette væddemål. I den situation, hvor
en evt. gevinst ved et puljevæddemål automatisk sendes vi-
dere og bruges som indsats i en ny puljevæddemål, vil der
være tale om indgåelse af et nyt væddemål med en ny ind-
sats, hvoraf der tillige skal betales det særlige bidrag, som
var der tale om et selvstændigt separat væddemål og så
fremdeles. Dette kendes f.eks. fra det nuværende spil »Ra-
ket«, hvor spilleren i stedet for at få udbetalt gevinsten kan
vælge at videreføre den som indsats i næste løb, dvs. raket-
tens næste trin.
Opkrævning m.v. af det særlige bidrag bliver med de fore-
slåede ændringer underlagt Spillemyndighedens ansvarsom-
råde.
Det foreslås i stk. 3, at det særlige bidrag skal opgøres
kvartalsvist og herefter indbetales til Spillemyndigheden se-
nest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal,
som bidraget vedrører. Dette betyder, at bidrag vedrørende
første kvartal skal indbetales senest den 15. april osv.
I stk. 4 foreslås det, at personer og selskaber m.v. (juridi-
ske personer), der er bidragspligtige, skal indgive anmeldel-
se om deres bidragspligtige virksomhed til registrering hos
Spillemyndigheden. Dette betyder, at den bidragspligtige
virksomhed skal registreres for deres bidragspligtige aktivi-
tet hos Spillemyndigheden. Registreringen skal ske før den
bidragspligtige aktivitet påbegyndes.
Stk. 5 indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til
at fastsætte nærmere regler om registrering samt om bidra-
gets angivelse og indbetaling. Der vil eksempelvis skulle
fastsættes nærmere regler for, hvilke oplysninger og specifi-
kationer bidragsangivelsen skal indeholde. Der kan også
fastsættes nærmere regler for, hvordan registreringen i prak-
sis skal foregå, herunder hvilke oplysninger den bidragsplig-
tige skal angive i forbindelse med registreringen.
Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nær-
mere regler om regnskabsførelse for de bidragspligtige per-
soner og selskaber m.v. Der kan eksempelvis fastsættes reg-
ler om, at regnskabsførelsen skal indeholde bestemte speci-
fikationer og opgørelser af det særlige bidrag.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af hestevædde-
løbssporten som støttemodtager. Der henvises til bemærk-
ningerne til stk. 1.
Ligeledes bemyndiges skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om afgrænsning og opgørelse af udgifter af
fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for he-
stevæddeløbssporten samt opgørelse og anvendelse af det
særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse.
Den nærmere afgrænsning, af hvilke udgifter der omfattes
af begrebet udgifter af fælles interesse, fastsættes således af
skatteministeren i en bekendtgørelse. Den konkrete forvalt-
ningsudøvelse i forhold til fortolkningen af begrebet bliver
tillagt Spillemyndigheden. Spillemyndighedens afgørelser
vil kunne påklages efter de gældende klageregler, jf. lov om
spil § 50.
Dette vil eksempelvis omfatte bestemmelser vedrørende
udarbejdelse af regnskabet, således at dette omfatter en op-
gørelse af hestevæddeløbssportens samlede udgifter i forbin-
delse med afholdelse af hestevæddeløb, en opgørelse af ud-
gifterne af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og
spiludbyderne og en opgørelse af hestevæddeløbssportens
egne indtægter i forbindelse med afholdelse af hestevædde-
løb.
Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om tilsynsbestem-
melser omfatter Spillemyndighedens adgang til bl.a. at efter-
se regnskabsmateriale og andre dokumenter, der kan have
betydning for tilsynet med hestevæddeløbssportens anven-
delse af det særlige bidrag.
Som tidligere nævnt svarer den foreslåede støtteordning til
hestevæddeløbssporten via det særlige bidrag (en parafiskal
afgift) til de tilsvarende støtteordninger i Frankrig og Stor-
britannien. Den franske støtteordning er godkendt af Euro-
pa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, jf. Europa-Kom-
missionens afgørelse af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.
30753, som Frankrig påtænker at iværksætte til fordel for
hestevæddeløbssporten.
Den foreslåede støtteordning i form af det særlige bidrag
skal notificeres efter TEUF artikel 108, stk. 3, og godkendes
af Europa-Kommissionen. Det må forventes, at Europa-
Kommissionen, som en forudsætning for en godkendelse,
vil stille en krav om, at der fastsættes klare kriterier for til-
delingen af støtten og tilsynet heraf. Disse foranstaltninger
skal sikre, at støtteordningen anvendes korrekt, og at støtte-
modtagerne (hestevæddeløbssporten) ikke overkompense-
res.
Spillemyndigheden har til opgave at føre tilsyn med, at
reglerne i lov om spil bliver efterlevet. Dette vil også omfat-
te tilsynet af en efterlevelse af reglerne vedrørende det særli-
ge bidrag, jf. forslagets § 1, nr. 8.
Spillemyndigheden har derfor mulighed for at foretage til-
syn hos tilladelsesindehaverne.
Spillemyndigheden kan om nødvendigt foretage eftersyn i
lokaler, der benyttes af tilladelsesindehaveren til udbud og
arrangering af spil. Ved tilsynet har Spillemyndigheden mu-
lighed for bl.a. at efterse de tekniske faciliteter til brug for
spillene, forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale (her-
under nu også regnskabsmateriale vedrørende det særlige bi-
drag), jf. lov om spil § 47, stk. 1.
Det foreslås i § 43 b, at Spillemyndigheden udbetaler ind-
tægterne fra det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten
kvartalsvis.
16
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Lov om spil § 59 fastsætter de nærmere strafbestemmelser
for overtrædelser af visse bestemmelser i lov om spil. Det
følger af § 59, stk. 5, at medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt
eller groft uagtsomt, overtræder lov om spil § 59, stk. 5, nr.
1-7.
Det foreslås, at strafbestemmelsen i lov om spil § 59, stk.
5, nr. 1, også omfatter overtrædelse af de foreslåede § 43 a,
stk. 4.
Efter § 43 a, stk. 4, skal de personer og selskaber m.v. (ju-
ridiske personer), der er bidragspligtige efter stk. 1, indgive
anmeldelse om deres bidragspligtige virksomhed til registre-
ring hos spillemyndigheden.
Ansvarssubjekterne omfatter således de tilladelsesindeha-
verne, som er bidragspligtige efter den foreslåede § 43 a.
Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte den situation, hvor
en spiludbyder, der har tilladelse til udbud af væddemål, jf.
lov om spil, udbyder hestevæddemål på danske hestevædde-
løb, og dermed er omfattet af bidragspligten efter den fore-
slåede § 43 a, ikke indgiver anmeldelse om vedkommendes
bidragspligtige virksomhed, jf. den foreslåedes § 43 a, stk.
4.
Til nr. 10
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 8, i lov om spil § 59, stk.
5, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Dette medfører en konsekvensrettelse i den foranstående
bestemmelse i § 59, stk. 5, nr. 6.
Til nr. 11
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 8, i lov om spil § 59, stk.
5, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Dette medfører en konsekvensrettelse i den foranstående
bestemmelse i § 59, stk. 5, nr. 7.
Til nr. 12
Lov om spil § 59 fastsætter de nærmere strafbestemmelser
for overtrædelser af visse bestemmelser i lov om spil. Det
følger af lov om spil § 59, stk. 5, at medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der forsætligt eller groft uagtsomt, overtræder lov om spil §
59, stk. 5, nr. 1-7.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 8, i lov om spil § 59, stk.
5, således at forsætligt eller groft uagtsomt afgivelse af urig-
tige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for tilsynet med betalingen af det særlige bidrag samt
tilsynet med anvendelsen af indtægterne fra det særlige bi-
drag til dækning af udgifter af særlig interesse efter den
foreslåede § 43 a i lov om spil kan straffes med bøde med-
mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning
Ansvarssubjekterne efter lov om spil § 43 a, omfatter de
tilladelsesindehaverne, som er bidragspligtige efter bestem-
melsen samt hestevæddeløbssporten, som modtager indtæg-
terne fra det særlige bidrag. Som for de øvrige overtrædelser
af § 59 vil overtrædelse af nr. 8. kunne straffes efter de al-
mindelige regler i straffelovens § 23 om medvirken.
Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte den situation, hvor
en spiludbyder, der har tilladelse til udbud af væddemål, jf.
lov om spil, udbyder hestevæddemål på danske hestevædde-
løb, og dermed er omfattet af bidragspligten efter den fore-
slåede § 43 a, i forbindelse med angivelsen og indbetalingen
af det særlige bidrag efter § 43, stk. 3, angiver en lavere
samlede indsats på danske hestevæddeløb end spiludbyderen
reelt har opnået, og dermed ikke betaler den korrekte beløb i
forhold til det særlige bidrag.
Bestemmelsen omfatter således bl.a. unddragelse af bi-
dragspligten som følge af urigtige eller vildledende angivel-
se eller manglende angivelse.
I forhold til det andet ansvarssubjekt, de som modtager bi-
draget, vil bestemmelsen eksempelvis omfatte den situation,
hvor modtageren ikke afgiver korrekte oplysninger i forhold
til hvilke udgifter, som indtægterne fra det særlige bidrag
dækker. Dette kan eksempelvis omfattet angivelse af udgif-
ter, der ikke er omfattet af definitionen på udgifter af fælles
interesse, og dermed ikke er støtteberettigede omkostninger,
eller at angivelsen af udgiften er for høj.
Det strafbare forhold er realiseret, når oplysningerne er
kommet frem til Spillemyndigheden.
Til § 2
Til nr. 1
Efter lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337
af 7. april 2016 (herefter spilleafgiftsloven), er udbud af
Danske Spils puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb
pålagt en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser
minus gevinster), jf. lov om afgifter af spil § 7. Derudover er
de pålagt en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den måned-
lige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr., jf. lov
om afgifter af spil § 7.
Udbud af lokale puljevæddemål på heste- og hundevæd-
deløb samt kapflyvning med brevduer er pålagt en afgift på
11 pct. af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr.
(2010-niveau) pr. afholdt løbsdag (maksimalt fradrag for 24
løbsdage).
Det foreslås i lovforslagets § 1, at tilladelse til udbud af
puljevæddemål på heste- og hundeløb samt kapflyvning
med brevduer liberaliseres. Dette betyder, at tilladelse til ud-
bud af disse væddemål bliver omfattet af tilladelsen til ud-
bud af væddemål.
Udbud af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste-
og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer vil
fremadrettet blive pålagt samme afgift som de øvrige væd-
demål. Det vil sige, at afgiften udgør 20 pct. af bruttospille-
indtægten.
17
Det foreslås som følge heraf, at den nuværende afgiftsbe-
stemmelse vedrørende puljevæddemål på heste- og hunde-
væddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer i
lov om afgifter af spil § 7 ophæves.
Reglerne for afgiften af lokale puljevæddemål ændres ik-
ke.
Til nr. 2
Lov om afgifter af spil § 21, stk. 1, fastsætter afgiftsperio-
den for spil omfattet af lovens §§ 6, 7, 10-12 og 14. Idet lov
om afgifter af spil § 7 foreslås ophævet, ændres henvisnin-
gen til alene at omfatte §§ 6, 10-12 og 14.
Der er således tale om en konsekvensændring i lov om af-
gifter af spil § 21, stk. 1, som følge af ophævelsen af lov om
afgifter af spil § 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 4, stk. 1, at overskud, der fremkommer
ved foranstaltning af lotteri og heste- og hundevæddemål
her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af
overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at heste- og
hundevæddemål ikke er omfattet af bestemmelsen.
Baggrunden for den foreslåede ændring af § 4, stk. 1 er
alene en konsekvens af den foreslåede liberalisering af he-
ste- og hundevæddemål.
Med den foreslåede ændring sikres, at det forsat kun er
overskuddet fra monopolspillene (udbudt af Danske Lotteri
Spil), der udloddes til udlodningsmodtagerne. Med den fore-
slåede ændring vil det således alene være overskuddet fra
lotteri, der udloddes til udlodningsmodtagerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4, stk. 2, at overskud ud over det i stk. 1
nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, ge-
vinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v.
samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af
spil uden for landet anvendes som konsolidering af kapital-
grundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til
staten.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at over-
skuddet anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i
det pågældende datterselskab eller udloddes til Danske Spil
A/S.
Formålet med ændringen er, at overskud fra de konkurren-
ceudsatte datterselskaber fremover udloddes til modersel-
skabet Danske Spil A/S i stedet for til staten.
Dette foreslås henblik på at muliggøre mere hensigtsmæs-
sige betalingsstrømme i Danske Spil koncernen. Baggrun-
den for forslaget er således at muliggøre konsolidering, såle-
des at der ikke sker en uhensigtsmæssig ophobning af kon-
cernintern likviditetsgæld i selskabet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås at fastsætte som stk. 3, at overskud udloddet
til Danske Spil A/S efter stk. 2 kan udloddes til staten.
Forslaget skal ses i forlængelse af forslaget om ændring af
stk. 2, hvorefter overskud fra de konkurrenceudsatte datter-
selskaber fremover udloddes til moderselskabet Danske Spil
i stedet for til staten, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Forslaget skal sikre, at overskud konsolideret i modersel-
skabet Danske Spil kan udloddes til staten som udbytte, så-
ledes at selskabets mulighed for at udlodde udbytter til sta-
ten som aktionær ikke afskæres. Forskellen fra i dag vil så-
ledes bestå i, at overskud til staten fremover vil blive udlod-
det fra moderselskabet og ikke direkte fra de enkelte datter-
selskaber.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at ændringerne vedrørende en libera-
lisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål samt
væddemål på kapflyvning med brevduer samt ændringerne i
lov om Danske Spil A/S træder i kraft den 1. januar 2018.
Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med rege-
ringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning
for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller
1. juli.
Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne, der ve-
drører indførelse af det særlige bidrag pålagt udbydere af
hestevæddemål. Baggrunden herfor er, at det særlige bidrag
til hestevæddeløbssporten udgør statsstøtte i traktatens for-
stand, og støtteordningen skal derfor notificeres og godken-
des af Europa-Kommissionen, før det særlige bidrag kan ud-
betales. Det særlige bidrag kan med andre ord i statsstøtte
henseende godt opkræves, men det kan ikke udbetales inden
en godkendelse fra Europa-Kommissionen foreligger.
Det er således hensigten, at bemyndigelsen enten skal ud-
nyttes samlet, når Europa-Kommissionen har godkendt det
særlige bidrag, eller delvist, før Europa-Kommissionens
godkendelse af det særlige bidrag. I sidstnævnte tilfælde vil
støtteordningen træde i kraft på et tidspunkt, mens den del af
bestemmelsen, der vedrører udbetalingen af det særlige bi-
drag, først træder i kraft (efter godkendelsen af støtteordnin-
gen) på et senere tidspunkt.
Såfremt det særlige bidrag sættes i kraft og opkræves før
Europa-Kommissionens godkendelse, og støtteordningen ik-
ke godkendes af Europa-Kommissionen, vil det opkrævede
særlige bidrag, som den enkelte spiludbyder har indbetalt,
blive tilbagebetalt til den enkelte spiludbyder.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6.
december 2016, foretages følgende ændringer:
§ 7. Der kan ikke efter § 6 gives tilladelse til at
udbyde klasselotteri, landbaseret lotteri, hvor der
spilles på resultatet af elektronisk simulerede
sportsbegivenheder, gevinstgivende spilleautoma-
ter og landbaseret bingo og spil som nævnt i § 14,
stk. 1.
1. I § 7 indsættes efter »gevinstgivende spilleauto-
mater«: », onlinebingo«.
§ 10. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Der kan ikke efter stk. 1 og 2 gives tilla-
delse til at udbyde klasselotteri.
2. I § 10, stk. 3, indsættes efter »klasselotteri«: »og
onlinebingo«.
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Der kan ikke med en tilladelse efter stk. 1
udbydes væddemål på heste- og hundevæddeløb,
kapflyvning med duer og resultatet af lotterier eller
andre tilfældigt frembragte hændelser bortset fra
landbaserede væddemål på resultatet af elektronisk
simulerede sportsbegivenheder.
Stk. 4-5. ---
3. I § 11, stk. 3, udgår »heste- og hundevæddeløb,
kapflyvning med duer og«.
Heste- og hundevæddemål 4. Overskriften før § 12 ophæves.
§ 12. Tilladelse til udbud af væddemål på heste-
og hundevæddeløb kan gives til Danske Spil A/S.
Der kan ikke gives tilladelse til væddemål med fa-
ste odds på heste- og hundevæddeløb.
Stk. 2. Tilladelsen kan helt eller delvis med skat-
teministerens godkendelse overdrages til et af Dan-
ske Spil A/S helejet datterselskab.
5. § 12 ophæves.
§ 18. Der kan gives tilladelse til drift af onlineka-
sinoer. Onlinekasinoer kan udbyde roulette, bacca-
6. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »poker«: »,
onlinebingo«.
19
rat, punto banco, black jack, poker og spil på ge-
vinstgivende spilleautomater i et onlinekasino.
Stk. 2-3. ---
§ 37. Den daglige drift af landbaserede kasinoer,
spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og
butikker, hvor der sælges lotteri eller væddemål, jf.
§§ 6, 11 og 12, skal forestås af tilladelsesindehave-
ren selv eller en bestyrer.
7. I § 37 ændres »§§ 6, 11 og 12« til: »§§ 6 og 11«.
8. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
§ 43 a. Indehavere af tilladelse til udbud af væd-
demål efter § 11 skal betale et særligt bidrag på 8
pct. af indsatsen i væddemål på danske hestevæd-
deløb. Indtægterne fra bidraget tildeles hestevæd-
deløbssporten med henblik på dækning af udgifter
af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og
indehaverne af tilladelse til udbud af væddemål, jf.
stk. 6.
Stk. 2. Indgår et dansk hestevæddeløb i et kombi-
nationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af
flere begivenheder, skal det særlige bidrag efter
stk. 1, betales af hele kombinationsvæddemålet.
Stk. 3. Det særlige bidrag nævnt efter stk. 1 skal
opgøres kvartalsvis. Angivelse og indbetaling af
det særlige bidrag skal ske til spillemyndigheden
senest den 15. i den første måned, der følger efter
det kvartal, som det særlige bidrag vedrører.
Stk. 4. Personer og selskaber m.v. (juridiske per-
soner), der er bidragspligtige efter stk. 1, skal ind-
give anmeldelse om deres bidragspligtige virksom-
hed til registrering hos spillemyndigheden.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om
registreringspligt efter stk. 4 af personer og selska-
ber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige
efter stk. 1, om angivelse og indbetaling af det sær-
lige bidrag og om regnskabsbestemmelser i relati-
on til bidraget.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om
afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støt-
temodtager, afgrænsningen og opgørelsen af udgif-
20
ter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestem-
melser for hestevæddeløbssporten samt opgørelsen
og anvendelsen af indtægterne fra det særlige bi-
drag til dækning af udgifter af fælles interesse.
§ 43 b. Spillemyndigheden udbetaler indtægterne
fra det særlige bidrag efter § 43 a, til hestevædde-
løbssporten kvartalsvist.«
§ 59. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der for-
sætligt eller groft uagtsomt
1) overtræder § 13, stk. 3, § 15, § 16, § 20, § 21,
§ 22, § 23, § 28, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, § 30, §
34, stk. 1 og 3, § 35, § 36, stk. 1, § 37, § 38, stk. 1
og 3, § 39, stk. 1 og 3, § 40, § 43 og § 47, stk. 2-4,
---
9. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »§ 43«: », §
43 a, stk. 4«.
6) søger erhverv ved spil, der ikke har tilladelse
eller
10. I § 59, stk. 5, nr. 6, ændres »tilladelse eller« til:
»tilladelse,«.
7) varetager den daglige drift efter § 37 som be-
styrer uden at være godkendt af spillemyndighe-
den.
11. I § 59, stk. 5, nr. 7, ændres »spillemyndighe-
den.« til: »spillemyndigheden eller«.
12. I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 8:
»8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for tilsynet med
bidragsbetalingen samt tilsynet med anvendelsen
af indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af
udgifter af særlig interesse efter § 43 a.«
§ 2
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr.
337 af 7. april 2016, foretages følgende ændringer:
§ 7. Indehaveren af tilladelse til udbud af pulje-
væddemål på heste- og hundevæddeløb efter § 12 i
lov om spil skal betale en afgift på 11 pct. af brut-
tospilleindtægten. Der skal endvidere betales en til-
lægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige
bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.
1. § 7 ophæves.
§ 21. For spil nævnt i §§ 6, 7, 10-12 og 14 er af-
giftsperioden kalendermåneden. Angivelse og ind-
2. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6, 7, 10-12 og
14« til: »§§ 6, 10-12 og 14«.
21
betaling af afgiften skal ske senest den 15. i måne-
den efter udløbet af afgiftsperioden.
Stk. 2. ---
§ 3
I lov nr. 695 af 25. juni 2010 om Danske Spil
A/S, foretages følgende ændringer:
§ 4. Overskud, der fremkommer ved foranstalt-
ning af lotteri og heste- og hundevæddemål her i
landet, opgøres og udloddes efter lov om udlod-
ning af overskud fra lotteri samt heste- og hunde-
væddemål.
1. I § 4, stk. 1, ændres »lotteri og heste- og hunde-
væddemål« til: »lotteri«.
Stk. 2. Overskud ud over det i stk. 1 nævnte efter
udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevin-
sterne og udgifterne til administration, afskrivning
m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med
foranstaltning af spil uden for landet anvendes som
konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågælden-
de datterselskab eller udbetales til staten.
2. I § 4, stk. 2, ændres »udbetales til staten« til:
»udloddes til Danske Spil A/S«.
3. I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Overskud udloddet til Danske Spil A/S
efter stk. 2 kan udloddes til staten.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 8-12. Ministeren kan her-
under fastsætte, at dele af bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
22