Skriftlig fremsættelse (26. april 2017)
Tilhører sager:
Aktører:
CR196
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L197/20161_L197_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (26. april 2017) Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Kompensation for øget afgiftsbelastning og udvidelse af landevejsprincippet for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer) (Lovforslag nr. L 197) Med aftalen om finansloven for 2017 er der afsat midler til et initiativ om billigere ø-færger gennem en gradvis udvi- delse af landevejsprincippet til hele året, bortset fra højsæso- nen. Lovforslaget har til formål at udmønte initiativet om en gradvis udvidelse af landevejsprincippet for de ikke-statslige færgeruter. Tilskud til de statslige færgeruter vil blive regu- leret gennem kontrakter mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og den operatør, der besejler de pågælden- de ruter. Med lovforslaget får økonomi- og indenrigsministeren adgang til gradvis at forhøje tilskuddet til de omfattede kommuner til nedsættelse af færgetakster for biler, passage- rer m.v. til og fra visse øer. Perioden for anvendelse af til- skuddet ændres, således at kommunerne får mulighed for at anvende tilskuddet hele året, med undtagelse af højsæsonen. Endvidere er det lovforslagets formål at etablere en for- mel ramme for håndtering af en løsning på momsproblema- tikken i forhold til tilskud til nedsættelse af færgetakster på gods- og passagerområdet for ikke-statslige færgeruter. Med lovforslaget får økonomi- og indenrigsministeren hjemmel til at yde kompensation til de omfattede kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser som følge af, at et tilskud til nedsættelse af færgetakster på gods- og passagerområdet er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Endvidere får økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kompensationsordningen. Det foreslås, at loven træder i kraft 1. august 2017. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2016-17 Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-237 CR000196