Skriftlig fremsættelse (26. april 2017)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN12950

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L196/20161_L196_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (26. april 2017)
    Skatteministeren (Karsten Lauritzen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter
    af spil og lov om Danske Spil A/S (Liberalisering af
    onlinebingo, heste- og hundevæddemål og væddemål på
    kapflyvning med brevduer samt indførelse af et særligt
    bidrag til hestevæddeløbssporten)
    (Lovforslag nr. L 196)
    Forslaget har til formål at gennemføre delelementer fra
    aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
    Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-
    parti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, der blev
    indgået i januar 2017 om en liberalisering af en række min-
    dre monopolspil samt indførelse af et særligt bidrag til he-
    stevæddeløbssporten. Aftaleparterne er enige om, at der på
    baggrund af analyserne om udviklingen på spilmarkedet
    samt erfaringer og ønsker fra heste- og hundevæddeløbs-
    sporten og brevduesporten er behov for at foretage en række
    initiativer på spilområdet.
    Der er i dag et ureguleret marked for onlinebingo, som
    skønnes at være næsten dobbelt så stort som det regulerede
    marked via monopolet. Det nuværende monopol på udbud
    af onlinebingo vurderes ikke længere at være den bedst eg-
    nede model for udbud af onlinebingo til varetagelse af hen-
    synene bag spillovgivningen. Den foreslåede liberalisering
    af onlinebingo har til formål at få kanaliseret spillerne fra
    det uregulerede marked ind i et reguleret marked med be-
    skyttelse af spillerne og ludomaniforebyggende foranstalt-
    ninger.
    Derudover har interessen og omsætningen på hestevæd-
    demål været faldende siden 2007, og en evaluering har vist,
    at den nuværende model, hvor Danske Spil A/S har mono-
    pol, ikke har kunnet opretholde interessen for væddemålene.
    Det har haft en negativ indflydelse på hestevæddeløbsspor-
    ten. Det foreslås derfor at liberalisere hestevæddemål på lin-
    je med andre væddemål. Dette omfatter både udbud af pulje-
    og fastoddsvæddemål. Det foreslås samtidig at liberalisere
    hunde- og brevduevæddemål. Spil på heste og hestevædde-
    løbssporten er tæt forbundet. For at skabe et bedre samspil
    mellem hestevæddeløbssporten og væddemål udbudt herpå
    foreslås det at indføre et særligt bidrag på 8 pct. af omsæt-
    ningen af væddemål på danske hestevæddeløb.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2018
    og er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
    For hurtigst muligt at give virksomhederne mulighed for
    at indrette sig, således at de har mulighed for at udbyde de
    foreslåede liberaliserede spil pr. 1. januar 2018, ønskes for-
    slaget vedtaget i indeværende Folketingsår.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 196 Folketinget 2016-17
    AN012950